Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Transkript

1 Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

2 Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver og behandler med mad og måltider, kost og ernæring. Vi arbejder i ledende funktioner på alle niveauer, og vi tilbereder mad til både småbørn og skolebørn, patienter, voksne, unge og ældre. Arbejdspladserne spænder vidt: Hospitalsafsnit, ambulatorier, kliniske diætisters private praksis, sundhedscentre, daginstitutioner, skoler, plejecentre, centralkøkkener og kantiner. Uddannelser til fremtiden Som interesseorganisation for mere end medlemmer er Kost & Ernæringsforbundet dybt optaget af at udvikle vores profession. Vi arbejder ikke kun for gode løn- og arbejdsvilkår, men også for, at uddannelserne følger med tiden og behovet på arbejdsmarkedet. Mange uddannelser en profession I denne pjece præsenterer vi fem uddannelser i vores profession. Hvis du vil læse mere om de jobprofiler, uddannelserne kan føre til, kan du finde dem alle på Med venlig hilsen Ghita Parry Forbundsformand

3 Ernæringshjælper Hvem er ernæringshjælperen? Ernæringshjælperen er den faglærte ressourceperson i store og små køkkener. Ernæringshjælperen er uddannet til at forberede og tilberede velsmagende hverdagsmad i overensstemmelse med ernæringsmæssige anbefalinger. Ernæringshjælperen er trænet i at anvende opskrifter og anbefalinger, så den kulinariske og hygiejniske kvalitet samt fødevaresikkerheden møder de standarder, det enkelte køkken skal leve op til. Ernæringshjælperen er service- og brugerorienteret og kan også bidrage med at skabe rammerne for den gode måltidsoplevelse. Ernæringshjælper er en erhvervsuddannelse, der typisk tager to år inklusive grundforløb. Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikophold, som kvalificerer til at arbejde med professionel mad og måltidsservice. Ernæringshjælperen får grundlæggende kompetencer inden for: Klargøring, tilberedning og servering af mad og måltider Tilberedningsmetoder Kulinarisk kvalitet Hygiejne Egenkontrol Madspild Bæredygtighed Ernæring Ernæringshjælperen kan fortsætte sin uddannelse til ernæringsassistent. Derudover kan ernærings- hjælperen løbende efteruddanne sig på relevante AMU-kurser.

4 Ernæringsassistent Hvem er ernæringsassistenten? Ernæringsassistenten tilbereder god, sund og lækker hverdagsmad i overensstemmelse med brugernes behov og forventninger. Ernæringsassistenten kan varetage alle køkkenets arbejdsopgaver. Ernæringsassistenten tager ansvar for, at maden er indbydende, dejlig og velsmagende uden at gå på kompromis med de gældende anbefalinger. Ernæringsassistenten er trænet i at udvikle, kostberegne, vurdere og anvende opskrifter, så måltidet er på et højt kvalitetsmæssigt niveau. Ernæringsassistent er en erhvervsuddannelse på to år og fem/syv måneder. Herudover kommer et grundforløb på op til et år. Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikophold, som kvalificerer til at arbejde med professionel mad- og måltidsservice. Ernæringsassistent med EUX (student og faglært på samme tid) tager tre år og to måneder. Herudover kommer også et års grundforløb. Ernæringsassistenten får praktiske kompetencer inden for: Klargøring, tilberedning og servering af mad og måltider Tilberedningsmetoder Køkkenteknik Sensorik Kulinarisk, fødevare- og ernæringsmæssig kvalitetsbevidsthed Hygiejne og egenkontrol Planlægning Vurdering af mad og måltider i forhold til brugernes behov Bæredygtighed og madspild Ernæring, diætetik Ansvar og brugerorientering Ernæringsassistenten kan eksempelvis læse videre til ernæringsteknolog. Derudover kan ernærings- assistenten løbende efteruddanne sig på relevante AMU-kurser og akademiuddannelser.

5 Ernæringsteknolog Hvem er ernæringsteknologen? Ernæringsteknologen arbejder med kvalitetssikring og implementering af nye arbejdsgange i professionel mad- og måltidsservice. Ernæringsteknologen er uddannet til at varetage praktiske opgaver som mad- og måltidsproduktion af høj kvalitet samt organisation og ledelse af teams eller mindre køkkener. Ernæringsteknolog er en toårig erhvervsakademiuddannelse, der kræver en relevant erhvervsuddannelse eller studentereksamen. Ernæringsteknolog er en studieretning på erhvervsakademiuddannelsen ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. Ernæringsteknologen får praktiske og teoretiske kompetencer inden for: Sikring af velsmagende, ernæringsmæssigt korrekte måltider til alle målgrupper Optimering af kvalitet, processer og produkter Optimering af fødevaresikkerhed, hygiejne, egenkontrol og HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Point) Administration og økonomistyring af mad- og måltidsproduktionen Ernæringsteknologen kan blandt andet læse videre til professionsbachelor i ernæring og sundhed eller løbende efteruddanne sig på relevante akademi- og diplomuddannelser.

6 Professionsbachelor i ernæring & sundhed Hvem er professionsbacheloren i ernæring og sundhed? Professionsbacheloren i ernæring og sundhed arbejder med forholdet mellem mennesker og mad, ernæring, fødevarer, forbrug og service. En uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed giver viden og praksisforståelse af ernæringsrigtig kost, livsstil, målgruppe-tilpassede sundhedsaktiviteter, vejledning og formidling, sygdomsspecifik diætbehandling, fødevarer og forbrug, produktudvikling, sensoriske metoder, pædagogisk teori og praksis, organisering og ledelse af professionel forplejning og service. Professionsbachelor i ernæring og sundhed tager tre et halvt år på en professionshøjskole. Uddannelsen kvalificerer til at organisere, gennemføre og formidle opgaver inden for ernæring og sundhed. Uddannelsen har tre studieretninger: Ledelse, fødevarer og service, Klinisk diætetik, Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Professionsbachelor i ernæring og sundhed får teoretiske og anvendelsesorienterede kompetencer inden for: Udarbejdelse af måltids-, fødevare- og servicekoncepter sat i relation til ledelse Indsamling og anvendelse af viden om teknologi, hygiejne, egenkontrol, kvalitet, standardisering og miljøpåvirkning Indsamling og anvendelse af viden om konceptudvikling, innovation Indsamling og anvendelse af viden om projektledelse, herunder markedsføring og kommunikation Behandling og individuel diæt- og kostvejledning, ernæringsterapi og forebyggelse Uddannelsen samler de tidligere uddannelser til økonoma, ernærings- og husholdningsøkonom og klinisk diætist i én uddannelse. Der er mulighed for at tage en række forskellige kandidatuddannelser på universitetet eller løbende efteruddanne sig på relevante diplom- og masteruddannelser.

7 Kandidat Hvem er kandidaten? En kandidat er en akademisk vidensarbejder med grundlæggende forskningskompetencer. Kandidaten kan forholde sig kritisk og analytisk til komplekse problemstillinger på både konkret og abstrakt niveau. Der er et stor udbud af kandidatuddannelser. Som færdiguddannet kandidat er der mulighed for at arbejde inden for mange forskellige områder i både den offentlige og den private sektor. En kandidatuddannelse er toårig og forudsætter en (professions-)bacheloruddannelse. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan få direkte adgang til en række kandidatuddannelser. Kandidatuddannelserne kan være tværfaglige, og det betyder, at forskellige bacheloruddannelser kan være adgangsgivende. Kandidaten har evidensbaserede, teoretiske og analytiske kompetencer. Eksempler på kandidatuddannelser: Integrerede fødevarestudier Klinisk ernæring Sundhedsfaglig kandidat Human Ernæring Fødevareinnovation og sundhed It, læring og organisatorisk omstilling Læring og forandringsprocesser Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Folkesundhedsvidenskab Kandidat i idræt og sundhed En kandidatgrad giver mulighed for at søge forskerstillinger og tage en Ph.d. eller løbende efteruddanne sig på masteruddannelser.

8 Overblik over uddannelsessystemet Det ordinære uddannelsessystem Voksen- og efteruddannelsessystemet Kandidatuddannelser Masteruddannelser Erhvervsakademiuddannelser mv. Videregående uddannelse Professionsbacheloruddannelser mv. Universitetsbacheloruddannelser Diplomuddannelser Videregående voksenuddannelser (VVU) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundlæggende voksenuddannelser (VVU) Højere forberedelseseksamen (HF) Almen voksenuddannelse (AVU) Ungdomsuddannelse Voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning (FVU)

9 Holmbladsgade 70, 2300 København S T: , [email protected], facebook.dk/forbundet September 2015