Danmark har ikke virket interesseret i hjælp

Transkript

1 Danmark har ikke virket interesseret i hjælp Sverige har 14 års erfaring med alkolås og deler gerne ud, men Danmark har ikke meldt sig. Foto: Julie Bülow. Sverige har været foregangsland i kampen mod sprit i trafikken, og har de seneste år hjulpet flere lande med indførelsen af alkolåsen. Men Danmark er ikke ét af dem Af Julie Bülow og Michael Sten Jensen Siden 2003 har det i Sverige været muligt for spritbilister at få installeret en alkolås som alternativ til at miste kørekortet. Sidste år blev loven så officielt indført efter en vellykket forsøgsperiode. Anders Hedåberg er procesansvarlig for alkolåsen ved Transportstyrelsen i Sverige, og han har været med til at hjælpe både Holland, Finland og Norge med at indføre alkolåse. Han har dog ikke hørt fra Danmark, der oplever problemer med at få loven gjort klar til brug. I min tid som koordinator har vi ikke fået henvendelser fra Danmark. Det har taget mange år at gennemarbejde ordningen, men nu er den på plads, og vores erfaringer kunne sagtens komme Danmark til gode, hvis de ville det, siger Anders Hedåberg. Teknologien er sikker I Danmark har enkelte politikere rettet skepsis mod alkolåsen og påpeget, at det ikke er forsvarligt at indføre en teknologi, der, i teorien, kan koste menneskeliv, hvis bilen ikke vil starte, selv om føreren ikke har drukket. Bo Bjerre er tidligere overlæge i trafikmedicin hos Vägverket (den svenske udgave af Vejdirektoratet), og har arbejdet med alkolåsen siden Han kan ikke genkende scenariet, og understreger, at systemet er stabilt, og at man sagtens kan stole på alkolåsen. Jeg synes systemet er utrolig godt, og jeg kan slet ikke forstå, hvis man mener, at det er en falsk sikkerhed. Alkolåsen er stabil, og den har en synlig effekt, siger Bo Bjerre. Han undrer sig ligesom Anders Hedåberg over, at Danmark ikke har søgt hjælp hos sit naboland. Umiddelbart virker der til at være en modvilje i Danmark. Det er min opfattelse, at man, i hvert fald mens jeg arbejdede med sagen, ikke har været interesseret i hjælp og erfaringer fra os, siger Bo Bjerre.

2 Justitsministeren sylter stadig alkolåsen Det tager ikke mange sekunder, og den kan ikke lyve. Alkolåsen forhindrer berusede i at køre branderten hjem. Foto: Julie Bülow. Det er tre år siden Folketinget enstemmigt vedtog et lovforslag, der skulle give dømte spritbilister alkolås i bilen. Endnu er ingen dømt efter loven - den er nemlig ikke klar til at blive taget i brug. Stærkt utilfredsstillende og foruroligende, siger ordførere og eksperter. Af Michael Sten Jensen & Julie Bülow Et pust, et bip og en hyletone. Mere skal der ikke til, når alkolåsen ud fra chaufførens ånde måler, om bilen må starte. Alkolåsen skal forhindre i forvejen spritdømte i at køre bil beruset. Blæser du for eksempel efter en våd påskefrokost aktiveres startlåsen, og så kan bilen ikke starte. Teknikken virker, men justitsministeriet er stadig ikke klar til at gøre loven til virkelighed. Ifølge justitsministeriet lader loven vente på sig, fordi projektet er meget omfattende og udfordringerne er mange. Det er de administrative, tekniske, systemmæssige og juridiske problemer, der bremser loven. En forklaring, som forskningschef i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie -og Journalisthøjskole Roger Buch ikke giver meget for. Jeg kan ikke tro, at det er de administrative udfordringer der er problemet. Det bør højst tage et halvt år at få på plads, så det lyder som en dårlig undskyldning, siger han. Kræver svar fra ministeren Uklarhed fra ministeriets side fik for to år siden folketingsmedlemmer til at spørge ind til lovgivningen. Men justitsministerens forklaring gav anledning til

3 flere spørgsmål end svar, da man ikke var i stand til at udpege det konkrete problem. Nu har Karsten Nonbo, trafiksikkerhedsordfører for Venstre, fulgt op og bedt ministeren om en redegørelse. Karsten Nonbo er kontant i sin vurdering af hele sagens forløb, som han forventer en forklaring på inden for den kommende måned. Det er jo stærkt kritisabelt, at der kan gå tre år, og ansvaret ligger ene og alene hos justitsministeriet. Det er svært at se, hvorfor det er så omstændeligt, når der er andre lande, som for eksempel Sverige, der har fået det til at fungere. Og tre år, det er slet ikke acceptabelt, siger Karsten Nonbo. Det er ikke kun hos oppositionen, at den lange ventetid er blevet bemærket. Også Justitsministerens egen partifælle, trafikordfører Rasmus Prehn, kalder forløbet problematisk, og ærgrer sig over, at ordningen ikke er trådt i kraft, når idéen, ifølge ham selv, både er effektiv og billig for samfundet. Da tidligere justitsminister Brian Mikkelsen i 2009 præsenterede lovforslaget om alkolåse til spritbilister som en del af Tryg trafikpakken sagde han, at det var et spørgsmål om samvittighed. Loven blev vedtaget i 2010, og det var et længe ventet gennembrud for pårørende og ofre for spritulykker, der nu kunne se et samlet Folketing tage affære i kampen mod spritbilister. Man må overveje at give ministeren en næse I dag sidder Morten Bødskov (S) som justitsminister, og dermed også med ansvaret og samvittigheden. Et regeringsskifte har dog ikke speedet arbejdet op, og ifølge eksperter kan det, hvis ikke der snart sker noget, koste ham en tur i den varme stol. Trafikordførernes kritik møder forståelse hos samfundsekspert, der er forbavset over Justitsministeriets uklarhed. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at man efter tre år stadig ikke har implementeret loven, og ikke kan forklare hvorfor, så synes jeg, det lyder helt utroligt, og helt urimeligt. Det er jo på kanten af, at folketinget må overveje at give ministeren en næse, eller ligefrem stille forslag om et mistillidsvotum, siger Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Hvis ikke der er en fornuftig begrundelse for ventetiden, så er der et politisk problem. Man vedtager selvfølgelig en lov, for at den skal have en effekt ude i samfundet. De politikere, der har stemt for loven, er jo dem, der bliver snydt, istemmer Roger Buch. Roger Buch forklarer, at de tekniske problemer ikke skulle være afgørende, da flere af vores nabolande allerede har erfaringer, som vi i Danmark kunne

4 drage nytte af. DTU: Teknikken virker fint Hos DTU Transport forsker man blandt andet i vejsikkerhed, og her har brug af alkolås også været under behandling ved Seniorforsker Inger Marie Bernhoft. Hun vil ikke gisne om, hvor problemerne ligger i ministeriet, men hun har i sin forskning erfaret, at det i hvert fald ikke er låsen i sig selv, der volder problemer. "Rent teknisk, så fungerer alkolåsene fint. Og det er en effektiv løsning. Men hvilke tekniske udfordringer justitsministeriet kæmper med, det kan jeg ikke sige noget om," siger Inger Marie Bernhoft. Ministeren forstår skuffelse Direkte adspurgt om, hvordan han forholder sig til kritikken, svarer ministeren i en mail. Jeg kan godt forstå, hvis mange er skuffede over, at alkolås-ordningen ikke er kommet op at flyve. Det skyldes, at projektet rummer en række administrative og tekniske udfordringer. Som jeg tidligere har meddelt Folketinget, arbejdes der fortsat på sagen, forklarer han og tilføjer, at man må gå grundigt til værks for at gavne trafiksikkerheden. Justitsministeren vil ikke kommentere yderligere på, hvad der konkret menes med administrative og tekniske udfordringer. Men han henviser i sit svar til, at grundighed er afgørende, og at ministeriet stadig arbejder på sagen. Mens justistsministeren ikke kan give indblik i, hvor langt man er med loven, så oplyser Folketingets ombudsmand, at man i øjeblikket, i forbindelse med en civil klage, er ved at tage stilling til, om der skal indledes en ombudsmandsundersøgelse af sagen. Sker det, vil ministeren være tvunget til at forklare, hvad det præcis er, der står i vejen for, at loven bliver indført i praksis. Alkolåsen - Alkolåsen er et lille apparat, der installeres i bilen. Den har et mundstykke man kan blæse i, og sådan måler alkolåsen, om føreren har en promille på over det tilladte. - L179, loven om alkolås til dømte spritbilister, trådte i kraft 3.juni Loven gælder dømte med en promille over 2, eller dømte, der i én ud af flere spirituskørsler har haft en promille på over 1,2.

5 - Dømte må ikke have en alkoholafhængighed, og skal jævnligt aflægge blodprøve. - Dømte med L179 vælge at få installeret alkolås, frem for frakendelse af kørekort - Dømte efter loven skal selv finansiere alkolåsen, og dække omkostningerne den medfører. - I Sverige koster alkolåsordningen i en 3 års periode ca kr. Kilde: Retsinformation.dk og Trafiksikkerhedsforskning.dk Alkolåskampagnen fortsætter lidt endnu Svend og Lilian fik selv alkolås tre måneder efter deres datter blev dræbt af en spritbilist. De håber, at alle danskere i fremtiden skal have låsen. Foto: Julie Bülow. For fire år siden blev Svend og Lilians datter og svigersøn dræbt i en spritulykke, der trak overskrifter på nationalt plan. Siden har familien kæmpet en utrættelig kamp for alkolåse i Danmark, men nu er der snart ikke mere at kæmpe med. Af Michael Sten Jensen og Julie Bülow Svend og Lillian Drews har fortalt deres historie så ofte, at sorgen ikke længere spontant flyder over. På fire år har de investeret alt hvad de ejer og

6 har på at udbrede deres budskab, Alkolås redder liv, til medmennesker, politikere og sågar firmaer. Vi har solgt sommerhuset for at skaffe penge til vores ture rundt i landet. Vi skal bruge foldere, og de er dyre at trykke. Nu har vi også sat huset til salg, siger Svend Drews, der er førtidspensionist, mens Lillian er på folkepension. Vores liv handler om børnebørnene og så alkolåsen. Vi går ikke til fester og sådan. Vi gør det her for vores datter. Nogle kalder os måske idioter. Lillian kalder os de grå skygger. Vi er ikke de samme mennesker mere, siger Svend Drews. Det gør én rasende Egentlig må man vist ikke sådan sende breve til ministrenes privatadresser. Men vi ville høres, og det endte også med, at vi fik besked om, at nu skulle vi til møde med justitsministeren, fortæller Svend Drews. I december 2009 var han og Lillian og deres to børnebørn indkaldt til møde på Christiansborg. Ministeren viste oprigtig interesse i familiens inderlige ønske om at standse spritbilister. Et halvt år senere blev loven om, at dømte spiritusbilister med en vis promille skal have alkolås i bilen, vedtaget. Det var da lidt en sejr at få at vide, at nu blev der gjort noget. Men det har aldrig handlet om at vinde for os. Det handler om at skåne menneskeliv, siger Svend Drews. Men det gør én tosset og rasende at vide, at loven ikke er blevet til noget endnu, siger Lilian Drews. Selv om pengene begynder at slippe op, så har den lille familie ikke tænkt sig at stoppe kampagnen før det er blevet lov, at alle danske biler skal have alkolås. Næste mål er at få huset solgt, så der igen er råd til at trykke flyers.