Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Transkript

1 Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. En politisk ungdomsorganisation, har sat sig for at hjælpe de studerende med at få mindsket de komplicerede Su regler. I gennem mange år har de haft mange unge som gerne vil flytte hjemmefra, men på grund at deres afstand eller forældrenes indkomst, kan den studerende ikke få udeboende Su. Det vil sige at den studerende skal vente til de bliver 20, for så går SU en efter deres egen indkomst. Det siges at når man bliver 18 er man myndig, man kan stemme, køre bil, købe alkohol og få et voksent arbejde. Men i SU reglerne er man først voksen når man er 20. Og derefter bliver ens økonomi ikke styret efter forældres økonomi, det vil sige at først når man bliver 20 så er forældrene ikke pligt ét til at forsøge mere. Man får SU kvartalet efter man er fyldt 18. og førhen fik man børnepenge til SU trådte frem, det er blevet ændret, så når man bliver 18 må man vente til kvartalet efter, får at få penge, for du får ikke børnepenge kvartalet ud. Det kan godt ramme en del forældre, hvor økonomien er stram. Mange betaler for at bo hjemme, men når de ingen SU får har de ikke noget at give. De kan være så uheldige at mangle penge i 3 måneder. Formålet med kampagnen Håbet med kampagnen er, at få Su styrelsen til at forstå, at Su reglerne ikke, er fornuftige. Og at mange bliver fanget i de strikse regler. Afsender: En politisk ungdomsorganisation. Scenario: Sofie bor i Roskilde, 1,5 kilometer fra hendes uddannelsessted, hun har fundet en kæreste, han bor ude på landet. For det meste er de hjemme hos Sofie, fordi de er tættere på skolen, og turen hjem ikke er så lang. Sofies forældre har begge et lavt lønnede job. Og har ikke de muligheder for at hjælpe økonomisk. Da Sofie bliver 19 vil hun gerne flytte hjemme fra sammen med hendes kæreste. Men fordi hun bor fint hos hendes forældre og tæt på uddannelsesstedet kan hun ikke få udeboende Su. Det vil sige at enten skal hun have en masse timer arbejde eller også skal hun vente til hun bliver 20 med at flytte. Når begge hendes forældre arbejder får hun ikke særlig meget i Su i forvejen.

2 Rasmus bor 19 kilometer fra sin uddannelse og det tager ham lidt over en time at komme i skole. Det første år er han 17 år, så der får han ikke Su, men han håber på at kunne flytte når han bliver 18. Det er så besværligt at skulle tage den offentlige transport. Nogle gange når tiderne ikke passer skal han sidde og vente på sit tog en time for at komme med det rigtig, så det passer med hans bus, han skal tage for at komme helt hjem. Hans forældre er skilt, så han bor hos sin far. Han har det godt der hjemme, så det er ikke derfor han vil flytte. Dagene bliver hurtige lange når man skal af sted hjemme fra ca. 7 og først er hjemme kl. 17. Fritids aktiviteter er der ikke overskud, når lektieren også skal laves. Problemet er at Rasmus ikke kan flytte udeboende, han bor 2 kilometer for tæt på skolen og det tager ham kun en time at komme til og fra skole. Formålet med kampagnen: Formålet er at gøre Su styrelsen eller folketinget opmærksom på elevernes problem. Og hoved målet er få ændret reglerne eller i hvert fald få dem til at tænke over at det godt kan være et problem med så skærpede regler. Reglerne fra Su Udeboendesats når du er 18 eller 19 år Er du 18 eller 19 år og går på en ungdomsuddannelse, kan du normalt kun få satsen for hjemmeboende SU - også selv om du er flyttet hjemmefra. I visse tilfælde kan du dog godkendes til at få satsen til udeboende. Du skal selv søge om at få udeboendesatsen i minsu. I minsu får du et skema, som du skal udskrive, udfylde og aflevere på dit uddannelsessted. Betingelser for at få udeboendesatsen For at blive godkendt til at få satsen til udeboende, når du er 18 eller 19 år, skal du opfylde mindst en af følgende betingelser (samt være udeboende): Den normale transportvej er 20 kilometer eller mere mellem dit uddannelsessted og dine forældres bopæl. Transporttiden (med offentlig transportmidler) mellem dit uddannelsessted og dine forældres bopæl er på mere end 75 minutter. Ventetid mellem de forskellige offentlige transportmidler tæller med i de 75 minutter. Du har været udeboende uafbrudt i mindst 12 måneder, lige frem til du blev berettiget til SU til den uddannelse, du er i gang med. Du kan ikke længere bo hjemme på grund af ganske særlige omstændigheder i hjemmet (for eksempel meget trange boligforhold eller langvarig sygdom). Dit uddannelsessted bestemmer Det er dit uddannelsessted, der afgør, om du kan få satsen til udeboende. Deres beslutning er en 'endelig administrativ afgørelse', hvilket betyder, at du ikke kan klage over afgørelsen. Dokumentation for bopælsforhold Du skal dokumentere, at du er berettiget til at få satsen til udeboende. Dit uddannelsessted skal have dokumentation for, at du opfylder betingelserne for at blive godkendt til at få udeboende SU. Dit

3 uddannelsessted må også kontakte de sociale myndigheder, hvis det er nødvendigt for at træffe en afgørelse om, at du skal have udeboende SU på grund af ganske særlige omstændigheder i hjemmet. Så længe gælder afgørelsen Er du blevet godkendt til at få satsen til udeboende, gælder dit uddannelsessteds afgørelse, indtil du bliver 20 år, eller du ikke længere går på en ungdomsuddannelse. Du skal dog have en ny godkendelse, hvis du skifter uddannelsessted, og afgørelsen enten er truffet på grund af længden på din transportvej eller transporttid. 18 år - kvartalet efter Kvartalet efter du er fyldt 18 år, kan du få SU til en ungdomsuddannelse, hvis du opfylder betingelserne. Fylder du for eksempel 18 i april, kan du få SU fra den 1. juli. Hvorfor er reglerne sådan? Afsenderen er DGS danske gymnasieelevers sammenslutning. De har taget problemet til sig, da de har oplevet mange elever siddet fast i de dumme regler. DGS er ikke en organisation der har så store indtægter, derfor bliver de nød til at bruge få og billigere midler. Gennem tiderne har de også bevist, at de er en stærk organisation, der kan gøre en forskel for gymnasieeleverne! Alene i de sidste år har de bl.a. gennem demonstrationen Unge ta r ansvar krævet, at den hjemmeboende SU ikke blev fjernet. Derudover var de en afgørende del af forhandlingerne for oprettelsen af hypercard. DGS har siden 1965 repræsenteret elever gennem et repræsentativt demokrati. Her vil din stemme også blive hørt! Gennem elevråd, vores 9 regioner og vores nationale bestyrelse får over elever indflydelse på deres egen hverdag. Men også som almindelig elev kan man få indflydelse på DGS, og den politik vi fører. DGS s samarbejdes partner I DGS har de et rigtig godt samarbejde med en række forskellige organisationer og foreninger. Først og fremmest arbejder de tæt sammen med de andre elev- og studenterorganisationer. Når politikerne varsler besparelser på uddannelse, går de sammen i Elev- og studenterbevægelsen, om at fortælle politikerne, hvorfor besparelser på uddannelse er en rigtig dårlig prioritering. De samarbejder også tæt sammen med rektorerne (Rektorforeningen) og lærerne (Gymnasieskolernes Lærerforening), der ligesom dem kæmper for at gøre vores gymnasier endnu bedre og skabe den bedst mulige uddannelse for eleverne. Derudover samarbejder de med Røde Kors, der hvert år arrangerer Gymnasieindsamlingen, hvor landets gymnasieelever samler penge ind til børn og unge i fattigere dele af verden. I DGS vil de gerne bidrage til at flere kan få en uddannelse og derfor samarbejder de med Initiativ For Liv, der sælger studenterhuer. Pengene fra huesalget går til, at børn i andre dele af verden også kan få en uddannelse. Til sidst arbejder de sammen med uddannelsesordførerne fra partierne. I Ministeriet for Børn og Undervisning, sidder de i forskellige udvalg, råd og nævn og præsenterer elevernes holdninger til, hvordan de kan skabe et endnu bedre gymnasium for alle elever. Målgruppe Målgruppen er unge på en videre gående uddannelse, som kan søge Su.

4 Mediet DGS har valgt at lave en plakat, hvor på de henviser til deres hjemmeside hvor man kan læse mere om hvordan vi kan prøve at ordne problemet. Teksten der skal stå på plakaten skal være fangende, det vil sige at hvis man går forbi den, så skulle man meget gerne stoppe op og kigge på den og læse det budskab der er på den. Teksten skal være så man sætter spørgsmålstegn til teksten. Man skal tænke at det, vidste jeg ikke, eller det vil jeg ikke ud for. Bagrunden på plakaten, skal være mærk blå. Det symboliserer styrke, visdom og tillid. Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting Distribution Individuel eller social brug. Valg af prototypisk forbillede - medie oplevelsen. skitse Her er min ide til kampagnen

5