Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske pattedyr

Transkript

1

2 Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske pattedyr Formand: Allan Larsen København tlf Kasserer: Michael Olsen Svebølle tlf Næstformand, redaktør, webmaster: Niels Brandt Silkeborg tlf Bestyrelsesmedlem: Michael O. Jørgensen Kastrup tlf Bestyrelsesmedlem: John Mortensen Dragør tlf Bestyrelsesmedlem: Steve Van Diviere Er udtrådt af bestyrelsen p.g.a. sygdom Årligt kontingent: Kr. 250 (Danmark) Bank: Nordea: Reg konto: Hjemmeside: Tryk: Side 3 Indholdsfortegnelses: Brandts ørkenpindsvin (Paraechinus hypomelas) Side 7 Hæleraber Side 8 Trillinger hos hvidøret silkeabe Side 9 Brevkasse. Om kænguru Side 10 Erfaring med hold og opdræt af Nordlig Palmeegern (Funambulus pennanti) Side 12 Berigelse 5. del Side 14 Gør reklame for vores forening Side 15 DPS på tur til Skærup Zoo Side 16 Mest om gulerødder, hvedeklid og fibre og lidt om en abe med dårlig mave Side 18 Foreningens j ubilæums arrangementer Side 19 Bur til suger glidere Side 20 Berberaberne på Gibraltar Side 24 Køb/salg/bytte Husk at melde flytning direkte til DPS Forside billede. Brandts ørkenpindsvin Side 2

3 Brandts ørkenpindsvin (Paraechinus hypomelas) Oversat artikel Sort ørkenpindsvin eller Brandts ørkenpindsvin (Paraechinus hypomelas) er en af fire repræsentanter for ørkenpindsvin af slægten Paraechinus. Som navnet siger har de en sort eller sort - brun farve på undersiden samt mørke pigge. Ansigtet er næsten udelukkende farvet sort, de kan have enkelte lyse hår men det ses ikke så ofte. Som voksne vejer de mellem 260 og 600 gram og øre længden er i gennemsnitligt 40 mm ( mm). Dyrene skiller sig ud fra deres afrikanske slægtninge ved at have en mere "højbenet" holdning og deres forsvarsadfærd er mere truende i stedet for at rulle sig sammen som en kugle. Piggene trækkes ned i ansigtet, og sammen med de udstøder lyde hopper frem for at skræmme en eventuel fjende. I naturen Brandts ørkenpindsvin er udbredt fra Aralsøen til den sydøstlige Pakistan og Iran til det nordlige Indien, hvor Indus -floden er grænsen af østlige udbredelse. En anden og isoleret bestand er udbredt på den arabiske halvø, hvor dyrene er fundet i de Forenede Side 3 Arabiske Emirater, Oman og Yemen samt i den vestlige del af Saudi-Arabien. Ifølge litteraturen skulle de også leve på enkelte små øer i den Persiske Gulf bl.a. på øen Kharg liggende km fra den Iranske kyst. Hvis der ikke er tale om indførte dyr, beskrives denne population som underarten: Paraechinus hypomelas seniculus. Afhængig af litteraturkilden findes de mellem fem og otte underarter af Brandt ørkenpindsvin som er anerkendte, i visse tilfælde er der dog nok tale om de samme underarter. De nævnte underarter er dem som der findes mest information om. Underarter P.h.hypomelas (nominatform) Udbredelsesområde: Sydlige Pakistan og Iran. Hoved- kropslængde mm, (gennemsnit 246 mm), Halelængde mm, (gennemsnit 30,6 mm)

4 P.h.jerdoni (lille underart) Udbredelsesområde: Nordøst Pakistan og Nordindien. Hoved- kropslængde mm, (gennemsnit 180 mm), Halelæng de mm, (gennemsnit 33,2 mm) P.h.niger (underart fra den Arabiske Halvø) Udbredelsesområde: Arabiske Emirater, Oman, Yemen, Saudi-Arabien Hoved- kropslængde mm, (gennemsnit 218 mm), Halelæng de mm, (gennemsnit 26,7 mm) Disse nat dyr synes at foretrække stenet skråninger og klippefyldte områder og er næsten udelukket fundet i sådanne områder. De er fundet i op til m i De Forenede Arabiske Emirater, hvor der også forekommer et andet pindsvin (dog i forskellige biotoper), nemlig ørkenpindsvin pindsvinet P. aethiopicus som dog udelukkende findes i sandede ørkenområder, mens Brandts ørkenpindsvin i regel kun ses i områder som er mere fyldt med sten og klipper. De to repræsentanter for slægten af ørkenpindsvin har altså forskellige levesteder. Kun i det vestlige Saudi-Arabien er begge former blev fundet i samme habitat nær byen Taif. Modsat P. hypomelas er P. aethiopicus relativt let at kende på sin hvide ansigsmaske. Desuden har P. aethiopicus normalt hvide spidser på deres pigge modsat P. hypomelas som normalt har sorte spidser på piggene. Dyrene lever i naturen meste alene eller i små grupper, som normalt består af en hun og hendes ikke kønsmodne unger. I modsætning til andre arter af pindsvin har P hypomelas ikke et fast tilholdssted, men det skyldes sandsynligvis fødeudbud, årstid og andre faktorer. De fleste bliver fundet i huler lavet af andre arter samt i sprækker mellem klipperne. Arten er aktiv hele året, og sover ikke vintersøvn, men kan under ekstreme temperaturforhold (høje temperaturer) gå i en dvale lignende tilstand for at spare på resurserne. Brandt ørkenpindsvin lever af frugt, insekter, små hvirveldyr, æg fra fugle som yngler på jorden, små slanger og skorpioner Afhængigt af området, også vandre græshopper ( Schistocerca gregaria ) som der til tider findes enorme mængder af, er en vigtig fødekilde. Brandt ørkenpindsvin fra Pakistan har tilsyneladende en forkærlighed for modne meloner og brombær Paraechinus aethiopicus Side 4

5 ( Mows sp. ) og russisk oliven ( Elaeagnus hortensis ). Hold under beskyttede forhold I fangenskab kan man kun holde dyrene sammen i parringstiden, under gode forhold med god plads, og hvor man løbende holder øje med dyrene. Dyrene kan let slås indbyrdes og skade hinanden især ved ørebid. Derfor anbefales det at holde dyrene alene uden for parringstiden. Hold af eksotiske pindsvin kræver et terrarium på mindst 150 x 50 cm i bundareal, men som altid, Jo større jo bedre. Som allerede nævnt, er Brandt ørkenpindsvin meget dygtige klatrere, så kunstige sten/klipper skal ikke mangle i deres terrarium, hvilket er grunden til, at højden af terrariet, i modsætning til andre arter pindsvin, spiller en rolle og bør være mindst 60 cm. Temperaturen bør være mellem 20 og 25 C om dagen og ikke mindre end ca. 15 C. om natten, med sæson udsving med temperaturer op til 30 C i løbet af sommermånederne. Lokal varmekilde skal tilbydes så pindsvinene har mulighed for at varme sig i temperaturer op til 32 C, som i naturen, og det bruges ofte af pindsvinene. Kattefoder af en god kvalitet er den vigtigste føde, sammen med insekter som melorme, Zophobas larver (kæmpemelorm), græshopper, fårekyllinger samt katte vådfoder (dåse). Derudover tilbydes frugt dog med forsigtighed, da det kan medføre diare. Maden skal tilsættes vitaminpulver regelmæssigt i henhold til anbefalede doser Man kan give dyrene adgang til at løbe frit i stuen. Dog under observation, især skal man holde øje med at dyrene ikke får viklet hår og tråde und om deres ben. Det er bedst der bruges hø eller halm til deres reder. Mange pindsvin, især vildtfangede, lider af tarm parasitter, men også på huden såsom lopper, mider og flåter ses ofte. I dialog med en dyrlæge vælges præparater til behandling af disse parasitter. Under behandlingen isoleres dyret fra artsfæller, og behandling af deres terrarium er også nødvendigt. Opdræt. Mens ørkenpindsvin generelt, beskrevet i litteraturen, får 5-6 unger pr. kuld. så får Brandts ørkenpindsvin kun 3-4 unger pr. kuld. Ungerne fødes i naturen om foråret eller forsommeren. Som strøelse kan støvfrie spåner, men også sand, grus eller småsten anvendes. Desuden skal de have et skjul, en madskål og en drikkeflaske. Selv hvis dyrene kommer fra områder, der er ekstremt tørre og ugæstfrie i løbet af sommeren, bør de altid tilbydes vand. Flasker er her bedre end skåle, fordi de ikke kan vælte og vandet ikke så let bliver forurenet. Der findes ingen information om opdræt i fangenskab af Brandt ørkenpindsvin, og opdræt er sikkert kun sket få gange. I oktober 2007 fik vi for første gang et vellykkede opdræt af Brandts ørkenpindsvin fra Den Arabiske Halvø i "Breeding Center for endangered Arabian Wildlife" ( Sharjah, Forenede Arabiske Emirater). Side 5

6 De to forældredyr blev sat sammen i en 10 m2 stort anlæg. Efter starten hvor der var mindre tvister mellem dyrene, gik det dog godt og man så tit dyrene sammen. Dyrene brugte en fælles reden og sov regelmæssigt sammen. 18 døgn efter at dyrene var sat sammen, blev iagttaget stigende aggression mellem de to pindsvin, hvorfor vi besluttede at adskille dyrene fra hinanden. Hunnen som tog på i vægt, regnede vi med var gravid. Hun blev flyttet til et 1,5 m2 anlæg, hvori der var en redekasse og en varmelampe. Da pindsvin er meget følsomme under graviditeten/ opfostringen af de små unger, og det sker derfor ofte at hunnen spiser sine unger, derfor besluttede vi. at overvåge over redekassen med et mini kamera tilsluttet en skærm for at undgå at forstyrre hunnen. Efter en drægtighedsperiode på omkring dage - det nøjagtige tidspunkt for parring var desværre ikke kendt, fødte hunnen tre unger. Efter to dage blev der kun to unger set - tilsyneladende havde moderen spist den tredje unge. De andre unger trives fint. I en alder af 25 dage fik de øjne og blev kort efter set for første gang uden for kassen. En uge senere, begyndte ungerne at tage fast føde. I en alder af 48 dage blev dyrene vejet første gang, den ene unge (en han) vejede 244 g og den anden (en hun) vejede 249 g. I en alder af tre måneder blev ungerne, som nu har helt uafhængige af deres mor, flyttet til hver deres nye terrarium. Dyrene skal senere sættes sammen med andre ubeslægtede dyr, for at sikre en sund bestand i fangenskab. Trusler og fjender i naturen I naturen bliver Brandt ørkenpindsvin især efterstræbt af ræve, sjakaler og ugler. Men trues også af mennesker, især på grund af den stigende fragmentering af naturlige leveområder, bygning af veje m.m. og forurening, p.g.a. stigende befolkningstæthed i en del af deres naturlige udbredelses område. På trods af den information som findes om dyrene, er der stadig mange detaljer fra deres liv i naturen som ikke er belyst og som kræver yderligere forskning. Arten betegnes ikke som let at holde, og bør kun holdes af liebhavere med erfaring i hold af pindsvin. Nogle beretter om en stor dødelighed når dyrenes holdes, andre har holdt den i over 7 år i fangenskab. Naturligt habitat for Brandts ørkenpindsvin Side 6

7 Stjålen dyr i omløb? Kan man forsikre sine aber? Det kikker vi lidt nærmere på her. Silkeaber kan koste mange penge, især hvis det drejer sig om arter som ikke er så almindelige. Heldigvis er tyveri af aber ikke noget man ser så tit. Der har dog været flere tilfælde af tyveri af silkeaber de sidste par år, men dem der har været fremme i pressen har været stjålet fra dyrehandlere eller institutioner. Der har ikke været nævnt noget om silkeaber som er stjålet fra private. Stjålne dyr i Danmark lige nu Men lige p.t. har der været rygter om at der skulle være stjålne silkeaber i omløb. Der er ikke så mange oplysninger om dyrene, men hvis man bliver tilbudt dyr meget billigt, så er det nok en god ide at gå sælgere lidt på klingen og så ellers bruges sin sunde fornuft. Tegn en forsikring mod tyveri. Hæleraber. Man kan godt tegne en forsikring som dækker sine dyr. Det er dog ikke alle forsikringsselskaber som vil forsikre dyr, jo alm. dyr som hund, men det er lidt svære at få forsikret andre dyr som f.eks. silkeaber. Hos Topdanmark kan man dog få forsikret sine dyr. Typisk sætter man selv værdien på de dyr man vil forsikre. Ved en forespørgsel om en sådan forsikring, blev det oplyst at det kostede ca. 650,- kr. om året hvis man skulle forsikre dyr for ,- kr. Så dækkede de ved indbrud og brand og der var faktisk ingen selvrisiko. Så prisen virker meget rimeligt. Man skal dog læse policen godt igennem. De kan finde på at skrive at forsikringen ikke dækker hvis dyrene holdes i udhus eller lign. og hvis det nu er der man har sine dyr, ja så er forsikringen jo ikke noget værd. Men de retter gerne policen til, så den også dækker dyr i udhuse m.m. Regner med det er sådan en standard police som de bruger. Ligeledes skal man også være opmærksom på, om dyrene er dækket hvis de har adgang til en udendørs voliere. Her dækker forsikringen normalt, men den skal være aflåst ligesom udhuset, eller hvor man holder sine dyr, også skal være forsvarligt aflåst. De stiller ikke krav om mærkning af dyrene eller lign. Det er ikke kun mennesker der stjæler aber, aber stjæler også fra mennesker - som man kan se. Side 7

8 Trillinger hos hvidøret silkeabe Normalt føder de fleste silkeaber kun 2 unger, nogen gange bliver det kun til en, men det hænder faktisk en gang i mellem, at der bliver født trillinger eller sågar firlinger. Så trillinger er altså ikke så usædvanligt, men hvad der er usædvanligt er, om hunnen er i stand til at opfostre elle tre unger. Normalt er der ikke mælk nok til den tredje og inden for den første uge, plejer en af ungerne af falde af, som man kalder det. D.v.s. den svageste får simpelthen ikke næring nok, og er ikke i stand til at holde sig fast. Og det er normalt døden for en silkeabe unge. For den skal selv kunne holde fast, forældrene eller de andre søskende hjælper den ikke. De vil gerne bære den, men den skal selv holde fast. Men et af vores medlemmer havde faktisk en hvidøret silkeabe som var i stand til ikke bare at føde men at opfostre alle tre unger, som man også kan se på billederne. Alle tre unger er nu voksne og har det fint. Så det kan altså lade sig gøre. Efter dette vellykkede kuld trillinger, fødte samme hun igen trillinger. Men denne gang overlevede der kun to unger. Side 8

9 Brevkasse Har du et spørgsmål om eksotiske pattedyr, så skriv eller ring til en fra bestyrelsen. Så vil vi prøve at finde svar på dit spørgsmål. Tøv ikke med at spørge om stort eller småt. Vi bringer ikke navn på spørgeren, da det er spørgsmålet og svaret der har betydning, ikke hvem der spørger. Spørgsmål: Hej vi er en familie som gerne vil have kænguru. Så vi har en masse spørgsmål. Hvor meget plads skal de have? Hvad skal man være særlig opmærksom på men hensyn til selv kænguruen og lovgivningen omkring kænguruer? Må man som privatperson have en kænguru? Og hvor kan man købe en kænguru? Svar: Til en gruppe (de skal IKKE holdes alene, mindst 2-3) anbefaler vi et udeanlæg på ca. 250 m2 (i Tyskland kræver de 200 m2) samt et indeanlæg/stald på 25 m2. (tyskerne kræver mindst 15 m2). Hegn skal være mindst 1.5 til 1.8 meter højt alt efter art. De kræver ikke varme i indeanlægget. Så har I en ide om hvad de kræver af plads Kænguruer må private lovligt holde. (undtaget kæmpekænguruer - Macropus spp ). Der kræves ingen papir på dyrene, da de ikke er truede i naturen. Der er nogen gange private som har kænguruer til salg (se især guloggratis.dk) eller foreningens hjemmeside (der er ikke nogen p.t. men i kan sætte en annonce i hvor I søger efter dem). Nu ved jeg ikke hvor i landet I bor, men der findes enkelte dyrehandlere som har dem nogen gange eller evt. kan skaffe dem. Desuden er de at finde til salg i Tyskland. De må gerne importeres af private. Billede af Bennets kænguru med unge i pung. I et af de næste blade bringer vi en artikel om disse dyr. Side 9

10 Erfaring med hold og opdræt af Nordlig Palmeegern (Funambulus ( pennanti) Oversat artikel. Nordlig Palmeegern ( Funambulus pennanti ) tilhører slægten (Funambulus) for Stribede Palmeegern. Funambulus arterne er hjemmehørende i sydøst Asien og ligner jordegern (tamias), men de er ikke beslægtede. Hovedet - kropslængde for den nordlige Palmeegern er omkring 15 cm, med en cm lang hale. De vejer cirka g og findes hovedsageligt i det centrale og nordlige Indien og Pakistan og sydøstlige Iran, i Tyskland findes der ikke mange private som holder disse egern. Karakteristisk for Nordlig Palmeegern er de fem lyse striber på den grå- brune bundfarve på kroppen. Nordlig Palmeegern er dagaktiv og trælevende, de lever i grupper på omkring ti individer. De enkelte gruppemedlemmer udstøder en skinger, trillende fløjte, der minder meget om fuglesang. Hold under beskyttede forhold. Palmeegernet kan holdes både indendørs eller i voliere udendørs. De er meget sociale og ikke aggressive overfor andre arter af egern. Mine Palmeegern lever alle fredeligt og uden problemer udendørs i en stor voliere ( 3.50 x 2.50 x 1.80 m, L x B x H) sammen med, bl.a. Swinhoeis stribet egern (Tamiops swinhoei og de natlevende Sydlig flyveegern (Glaucomys Volans ). Side 10

11 Palmeegern er temmelig sky dyr, der ikke let tæmmes, såsom jordegern og Swinhoeis stribet egern. Mine dyr er alle opdrætsdyr (ikke vildfangne), men de er aldrig rigtig blevet tamme. Hvis jeg står foran volieren, kan jeg se hunnerne, men hannerne skjuler sig. Hvis man ønsker at holde Palmeegern, bør man helst købe ungdyr. Men de er ikke lette at skaffe, da de er så sjælden holdte. Volieren til dem skal ikke være for lille, mindst 120 x 100 x 180 cm ( L x B x H). For at kunne give disse hurtige egern klatre muligheder, skal volieren være udstyret med tykke reb (hamp), træstammer (med stor diameter at løbe på, mindst 25 cm. Palmeegern kan holdes parvis eller i grupper, når dyrene var vant til hinanden fra en ung alder. Senere kan det næsten ikke lade sig gøre at integrere nye individer i en eksisterende gruppe, under visse omstændigheder lykkes det dog, men det kræver en langsom tilvænning. Som grundfoder, bruger jeg en foderblanding til papegøjer, som bliver suppleret med tørrede frugter, nødder, rosiner og havregryn, samt bark, blade, frø og knopper. Derudover får de melorme og andre insekter. Frugtgrød spiser de også. Frisk frugt, såsom druer, æble og banan stå på menuen i løbet af sommeren, om vinteren er dette erstattet af tørrede frugter eller frugtkompot. En eller to gange om ugen tilsætter jeg vitamin i drikkevandet, en mineral og kalksten har de altid adgang til i volieren. Opdræt. Opdræt af dette egern er ikke altid let, fordi parret skal være et sympati par og hunnen kan finde på at æde sine unger, hvis hun bliver udsat for uro og stress. Efter en drægtighedsperiode på omkring 40 dage føder hun 1-3 unger per kuld. De første unger er hos mig, er altid blevet født om Side 11 vinteren, om foråret følger som regel det anden kuld. Ofte er der mindre stress hos dyr som går i indevoliere. Som rede materiale giver jeg dem kokosfibre, hø, vasket fåreuld og strøelse (spåner), som moderen bygger en lun rede af i en fuglekasse. Hunnen passer ungerne godt og de vokser hurtig til. Efter 2 uger få de øjne, og i en alder af 6 uger forlader de reden for første gang for at gå på opdagelse. Ungerne bliver fortsat uger hos moderen, som bliver ved med at slæbe dem tilbage i sovekassen, hvilket ser sjovt ud når ungerne er ved at være store. For tre år siden lykkedes det at opflaske en unge som moderen ikke ville passe. Så jeg tog ungen ud af reden og gav den i starten mælk hver time. Håndopmadningen lykkes fordi de små har deres sutte refleks. Hos jordegernunger, der er yngre end 14 dage, er det næsten umuligt at håndopmadet dem, da sutte refleksen da ikke er så udtalt. Men med palmeegernet lykkes håndopmadningen, og jeg fik et meget tamt og fortroligt egern.

12 Berigelse 5. del Af Niels Brandt Lopper til spilopper Hvis man har silkeaber, så ved man at de altid er nysgerrige og elsker nye ting, og hvad gør man så, hvis man ikke ønsker at bruge en formue på nyt til dem. Jo man tager en tur i en genbrugsbutik og finder noget der. Der er masser af billige ting som kan bruges til aberne, Der gælder bare om at holde øjnene åbne og have lidt fantasi. Jeg var på udkik en dag og fandt følgende ting, som alle var ganske billige - ca kr. pr stk. Forskellige kurve til at hænge op, er altid gode. Dem kan man lege i, eller bruge når man vil tage en lur midt på dagen. Et spejl vækker også deres nysgerrig hed. Nyhedens interesse holder dog ikke så lang tid. men så kan man tage det ud, og sætte det ind igen nogle uger efter. Så Side 12

13 er det nyt og spændende igen. Det kan man naturligvis også gøre med de andre ting man sætter ind til aberne. En Tupperware plastbox med rum i. Bor lidt huller så en lille abehånd kan komme igennem, og så bruge den til foder eller godbidder. De kræver lidt balance og fingrefærdighed at få fat i det gode i kassen, som her er hængt op i en snor. Fandt også en gammel sæk, den er spændende at kravle ind i. Bare hængt op i en snor, og så med hul i sækken. Skal den være rigtig spændende, så fyld lidt halm og godbidder i sækken. Hvad har du fundet for nyligt i din lokale genbrugsbutik? Send gerne billeder og lidt tekst. Side 13

14 Gør reklame for vores forening Som noget nyt, har vi lavet en lille plakat som skal reklamere DPS. Denne plakat sender vi ud til nye medlemmer og andre som ønsker det. Den er lamineret så den kan holde bedre. Vi opfordre vores nye medlemmer til at hænge den op i den lokale dyrehandler, hvis de har lyst naturligvis. De kan også bare beholde den selv. Alle skal naturligvis have denne mulighed, så plakaten ligger nu på vores hjemmeside (under presse) i en printervenlig version, lige til at printe ud. Så kan du også være med til at gøre os mere kendte. For der er stadig mange som ikke kender foreningen eller som tror vi kun har med aber at gøre. Vi har også lavet en lille folder, som man også kan printe ud (ligger også under: Presse). Når man sælger ud af sine unger og overskudsdyr, så er det jo oplagt at give køberen en lille folder med. Der er faktisk også medlemmer som giver et medlemskab med, når de sælger unger af silkeaber. Så gør man både noget godt for den nye ejer, som får mere viden om de dyr som vedkommende lige har købt, og man er med til at støtte foreningen, til glæde for alle private som holder eksotiske pattedyr. Selv om man giver den nye ejer en masse gode råd med på vejen, så er det umuligt at huske det hele, så noget på skrift er meget bedre. Nu vi nævnte aber, så husk vi har et medlemsblad (nr. 71 december 2009) som behandler mange aspekter af privat abehold. Et rigtig godt blad for alle som holder silkeaber, nærmest en stor pasningsvejledning. Vi vil med tiden, også lave tilsvarende blade for andre dyr. Dette blad vil det være helt naturlig at give med til nye abe-ejere. Bladet kan købes af medlemmer for en rund tyver + porto. Så det er ikke en herregård, og så giver man sine aber og deres nye ejer, en god start. Overvej det. Vores nye plakat Side 14

15 Den 10 august var vi på besøg i Skærup Zoo. Vi var nu ikke så mange fra foreningen, men dem som kom havde en god dag. Vejret viste sig, stort set, fra den gode side, der var kun en enkelt byge. Skærup har en hel del spændende dyr. Skærup Zoo de sidste par år nedlagt en del af deres fuglehold. Men i stedet er de mange voliere blevet fyldt op med mange små pattedyr som f.eks. silkeaber, mangustere og specielle gnavere. Så der var masser at kikke på. Helt stoppet med fugle er de dog langt fra. Da vi kom havde de lige indviet en ny ret stor voliere med forskellige fugle, som her havde gode muligheder for at lufte vingerne i de mange kubikmeter. Jens Jørgen fra Skærup Zoo viste rundt og vi fik en masse af vide om dyrene og deres fremtidsplaner med haven. Det er sådan noget der gør et zoo besøg meget mere værd. Tak for en god dag Jens Jørgen. Øverst: Allan og John fra bestyrelsen. I midten: Ja der står fodring forbud, men vi kan andre tricks for at lokke dyrene til os. Et lille spejl og så kom tamarinen (S. midas) helt tæt på. Nederst. Nogle dyr kræver lidt afstand, og så er det jo godt at man kan sætte sit kamera på et langt stativ. Hverken kat eller kamera led overlast. Side 15 DPS på tur til Skærup Zoo

16 Mest om gulerødder, hvedeklid og fibre samt lidt om en abe med dårlig mave Af Niels Brandt Mange prøver at give gulerødder til sine silkeaber, med meget blandede resultater. Ofte høre man at det gider mine aber ikke spise. De skærer dem ud i små tern, eller stænger, giver dem direkte fra fryseren, eller rå, eller koger dem let, inden de gives til aberne. Lige meget hjælper det. De spiser dem ikke. Hvorfor skal man da også lige give sine aber gulerødder, når de nu tilsyneladende ikke gider spise dem. Jo gulerødder, og andre grønsag er; indeholder flere fibre og mindre sukker end frugt. Jamen siger folk. Man kan læse at aberne i naturen lever af frugt, og ja det er rigtigt nok. Men at sammenligne vores kultiverede frugter med de vilde frugter i naturen, er som at sammenligne æbler med bananer, for nu at bruge det udtryk. Vores frugter som vi køber i supermarkedet eller hvor vi nu handler, er sorter som er forædlede gennem rigtig mange år, og som ikke har meget tilfælles med naturens vilde frugter. Vilde frugter minder mere om vores grønsager. Derfor er gulerødder så gode at fodre med, og så er de i øvrigt også billigere end frugt, men det har nok mindre betydning. Men hvis man giver sine aber så meget frugt og andet godt, at de kan spise sig mætte i det. Ja så er det gulerødderne der taber løbet. Aberne skal naturligvis have nok mad, men de må godt blive sulte, og hvis der så kun er gulerødder, ja så skal de nok glide ned. Men hvis de ikke er vant til at få dem, så kræver det lidt tilvænning. Det kræver også at gulerødderne er friske og lækre. Smag selv på dem. Hvis du syntes de ikke smager godt, ja så gør aberne det nok heller ikke. Jeg bruger selv både frosne og friske gulerødder. Til dagligt når der ikke er så meget tid, så får de frosne gulerødder i tern (sammen med ærter og majs). De skal ligge nederst i foderskålen, under de lækre foder som æbler og lign. Ellers roder aberne bare efter det gode, og det andet falder på bunden. Men andre gange får de friske gulerødder, nogle gange kogt nogle minutter sammen med kartofter (som de jo elsker kogt). Det hele skæres i tern inden kogning. Det er lettest. Andre gange får de rå gulerødder i tern eller som på billedet i stave. En god side ved gulerødderne (bortset fra det som er nævnt) er at de har en god farve. Aberne er naturligt interesseret i noget som har stærke farver, og det må man jo sige en gulerod har. Man kan også give sine aber fibre på en anden måde, nemlig ved at give dem hvedeklid. Ikke forstået på den måde, at man så ikke behøver give dem gulerødder, nej bare giv dem begge dele. Det med klid begyndte med at jeg havde en tamarin som havde lidt tynd mave. Vindruer som de tit fik (kun en pr. abe) blev fjernet fra kosten og jeg begyndte at Side 16

17 give dem klid, ja faktisk giver jeg alle mine aber klid i dag. For det er ganske uskadeligt så længe der er tale om mindre mængder og når de får væske nok. Og det gør de gennem vællingen, frugt og grønt samt det de direkte drikker af vand fra deres drikkeflaske. Og hvordan giver man dem så klid? Jo det er nemt, lidt ned i vællingen. Jeg gav ikke så meget i begyndelsen, og man kunne se at de ikke slikkede skålen med vælling helt op som de plejede. Men efter et par uger, og ved at give dem lidt gummiklumper i vællingen, går det nu helt fint og de spiser op. Klumperne i vællingen vil være delvist opløst når de når bunden, og gummi er de jo vilde med. Så betyder det mindre at de får lidt klid med i købet. Jeg er nu sikker på at gummi klumperne ikke er nødvendig mere. De skal nok spise op. Jeg giver ca. ½ tsk. klid til et par aber, i begyndelsen gav jeg måske ca. det halve. Ideen hermed givet videre til fri afbenyttelse, til glæde for de små abemaver. Kan lige sige til sidst, at aben med dårlig mave, naturligvis fik det bedre, og er helt på toppen igen i dag. Det eneste jeg ændrede var ingen druer (eller rosiner som de i forvejen nærmest aldrig får), skar ned på mængden af frugt til ca. 40 %, og gav flere grønsager ca. 60% (især kogte gulerødder og kartofter), gav lidt surmælksprodukt i nogle dage og klid i vællingen. Jeg skulle faktisk fodre med gulerødder til nogle andre dyr, men aberne tiggede helt vildt, så de fik naturligvis en gulerods stav hver, og alle begyndte med det samme at spise. Det fik jeg et billede af. I forgrunden hvidøret silkeabe, som har en tunnel af net som går forbi volieren med rødbuget tamarin. Så selv om det måske er svært at se, så går de to arter altså ikke sammen. Men de kan godt nå hinanden, hvis de strækker sig lidt. Side 17

18 Foreningens jubilæums arrangementer Nu er året ikke slut, men det meste af året er gået. Vi havde en del arrangementer i løbet af året, især efter sommerferien var der mange arrangementer, men desværre, som man kunne læse på hjemmesiden, så måtte vi aflyse vores to kurser samt Hollands turen. Der var simpelthen ikke nok tilmeldte, og det var en skam. Selv om DPS endda gav tilskud til kurserne. Men vi giver ikke op, vi prøver igen engang i løbet af første halvdel af 2014, og satser nok på bare at lave et kursus, nemlig kurset om hold af eksotiske pattedyr med Michael O. Jørgensen. Vi kunne godt ønske os at der havde været lidt mere interesse for vores kurser. Vi har i bestyrelsen brugt meget tid på at arrangere det hele. Bl.a. har vi diskuteret en del ang. foreningens tilskud til disse kurser. Vi blev enige om 200 kr. Vi turde ikke sætte tilskuddet højere, da det så ville komme til at koste DPS for mange penge, naturligvis især hvis der var mange som tilmeldte sig. Og vi syntes faktisk også at et tilskud på 20 % er et pænt tilskud. Men så bliver pengene bare i foreningens kasse indtil videre. Vi havde regnet med at Hollands turen ville blive gennemført også selv om det kun var bestyrelsen som ville tage af sted. men vi havde alle travlt med alt muligt, så det bliver også først til næste år at vi prøver igen. Vi havde også lovet at der ville komme et ekstra blad i år, så vi ville komme op på at udgive 5 blade, og det løfte holder vi. Dette blad er det 4. i år men et 5. blad vil blive udsendt medio december. Når dette læses er messen i Rødovre lige overstået. I næste blad vil vi fortælle hvordan det gik og om det gav nogle nye medlemmer. Men vi har forberedt os og bestilt en banner og andet godt, så vi skal nok blive set. Vi vil også have et specielt messe tilbud til nye medlemmer som melder sig ind og betaler på messen. Man bliver jo nærmest nødt til at have et messetilbud, når vi nu stiller op. Om det skal være en tilbagevendende begivenhed, må tiden vise. Men det er nok den dyremesse i landet som har flest eksotiske pattedyr med, selv om der er mest kryb og kravl (læs: krybdyr og insekter m.m.). vi har også lavet et gratis prøvenummer af vores blad, som interesserede kan tage. Det bliver et mindre blad end vores normale blad som jo er på 24 sider. Det indeholder info om foreningen samt smagsprøver på artikler (altså brudstykker af artikler) som har været bragt. Dette gratis prøvenummer vil også blive lagt ud på hjemmesiden i en printervenlig version. Så alle kan hente den. Men p.g.a. travlhed med blad og messe, bliver det først lagt ud på hjemmesiden, efter vi har været på messe. Men forsiden kan du se her på siden. Men som sagt, mere om messen i næste blad. Side 18