11. Det akademiske Lærersamfund, (le faste Censorer og de videnskabelige Anstalters Personalforhold.

Transkript

1 980 Universitetet Det akademiske Lærersamfund, (le faste Censorer og de videnskabelige Anstalters Personalforhold. 1. Konkurrence om Besættelsen af et Professorat under det theologiske Fakultet. I Anledning af Professor, Dr. theol. & phil. Buhls Afgang fra Universitetet blev der i Henhold til kgl. Resolution af 22de Maj 1890 under 23de Juni s. A. udstedt Bekjendtgjørelse om Afholdelse af Konkurrence om det derved ledigblevne Professorat i det theologiske Fakultet, jfr Univ. Aarb. f S I Henhold til Indstilling fra det theologiske Fakultet bifaldt Kirkeog Undervisningsministeriet under 10de Juli 1891, at de 3 Mænd, der udenfor Fakultetet skulde vælge Opgaverne og bedømme Prøverne ved Konkurrencen, bleve Professor, Dr. theol. & phil. Buhl i Leipzig, Provst, Dr. phil. Skat Rørdam og Professor, Dr. phil. Yald. Schmidt. Til Konkurrencen indstillede sig 5 Konkurrenter, nemlig: Sognepræst i Skjold O. Jensen, Cand. theol. L. Glahn, Cand. theol. J. C. Jacobsen, Cand. theol. H. M. Larsen og Cand. theol. V. Obel, af hvilke Sognepræst Jensen trak sig tilbage inden den mundtlige Prøve. Den skriftlige Opgave til Konkurrencen, til hvilken der blev givet en Frist af 3 Uger, blev meddelt Konkurrenterne den 3die September 1891 og var saalydende:»hvorvidt have de nyere Forhandlinger om Psalmernes Affattelsestid kastet Lys over Psalmelitteraturens Plads indenfor den gammeltestamentlige religiøse Udvikling?«Prøveforelæsningerne bleve holdte i Dagene den 19de, 21de og 22de Oktober s. A., hver Dag Kl og 1 3. Opgaverne vare følgende: 1. Gammeltestamentlig Exegese: Habakuk II, 4 7 inkl. 2. Bibelsk Theologi: Læren om den guddommelige Grjengjældeise i de gammeltestamentlige Skrifter. 3. Nytestamentlig Exegese: 1 Joh. V, 6 11 inkl. Bedømmelseskomiteen indstillede i Skrivelse af 23de Oktober 1891 Cand. theol. J. C. Jacobsen til det ledige Professorat, idet Komiteen bemærkede Følgende: Bedømmelseskomiteens Flertal (Professorerne H. Scharling, P. Madsen og Fr. Nielsen samt de tilkaldte Meddommere, Provst Rørdam, Professor V. Schmidt og Professor F. Buhl) havde kunnet mødes i at indstille Kandidat J. C. Jacobsen til det ledige Professorat. Men samtidig med at Komiteen gav ham Fortrinet, følte den sig forpligtet til at fremhæve, at Kandidat Obel havde vist en meget omfattende Kundskab og ypperlige Evner, som sikkert vilde være lige saa fortrinligt egnede til den praktiske Virksomhed, hvorfor Komiteen maatte anbefale ham til Ministeriets Opmærksomhed. Ogsaa Kandidat Glahn havde med Ære bestaaet Konkurrencen, idet han havde vist grundige Kundskaber og en meget solid Behandling af de opgivne Æmner. Et Mindretal (Professor L. Schat Petersen), erkjendte, at Kandidat Jacobsen ved Konkurrencen havde vist sig meget vel skikket til det ledige

2 Konkurrence om et Professorat. 981 Professorat, og sluttede sig til ovenstaaende Udtalelser om Kandidaterne Obel og Glahn, men mente at burde indstille Kandidat H. M. Larsen. Flertallet havde dog fundet, at dennes Udvikling som en naturlig Følge af hans unge Alder, endnu viste sig for lidet afsluttet til, at han burde ansættes som Universitetslærer. Men alle Komiteens Medlemmer vare enige i at erkjende hans Begavelse som saa betydelig, at der burde gives ham Lejlighed til at fuldende sin Uddannelse ved en længere Udenlandsrejse, hvorefter der da kunde haabes, at hans Evner kunde komme Universitetet tilgode. Under 16de November s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at Cand. theol. Johannes Christian Jacobsen under 14de s. M. var bleven udnævnt til Professor i Theologi ved Universitetet. Ministeriet tilføjede, at da Bedømmelseskomiteen havde henledet Ministeriets Opmærksomhed paa Cand. theol. 0. Obel paa Grund af hans fortrinlige Præstationer som Deltager i Konkurrencen, fandt det Anledning til at begjære Konsistoriums Yttringer med Hensyn til, under hvilken Form det eventuelt maatte findes heldigst at søge ham knyttet til Universitetet. Konsistorium indsendte under Ilte December s. A. en Erklæring fra det theologiske Fakultet, hvori dette udtalte, at det med Glæde og Paaskjønnelse havde erfaret Ministeriets Tilbøjelighed til at forøge Fakultetets Lærerkræfter, men at det ingen Udvej saae til at benytte Kandidat Obel paa den antydede Maade. Hans Studier havde, siden han fuldendte sinembedsexamen, saagodtsom udelukkende bevæget sig paa det gammeltestamentlige Omraade, saa at Fakultetet, efter hvad der forelaa, maatte betragte det som givet, at dette Fag var det eneste, hvori hans Kald og Gaver vilde ligge. Da nu en anden af Konkurrenterne var bleven ham foretrukken i dette Fag, havde lian ganske naturligt vendt sin Hu til det Praktiske, hvortil han sikkert ogsaa medbragte fortrinlige Gaver. Det var i denne sidste Retning, at Bedømmelseskomiteen i sin Indstilling havde henledet Ministeriets Opmærksomhed paa ham, medens den om en anden af Konkurrenterne, Cand. theol. H. M. Larsen, havde udtalt, at den i ham saae en alsidigere dygtig Kraft, som man maatte ønske knyttet til Fakultetet, naar han havde fuldendt en længere Udenlandsrejse til sin Uddannelse. 2. Afgang og nye Udnævnelser. Det theologiske Fakultet. Under 14de November 1891 blev Cand. theol. Johanne$ Christian Jacobsen udnævnt til Professor i Theologi, jfr. ovenfor. Yed Skrivelse af 24de Marts 1891 meddelte Ministeriet de hidtil fungerende faste Censorer ved den theologiske Embedsexamen: Domprovst, Di. theol. Gude, tillige som Formand, Provst, Dr. theol. F. V. Andersen, Professor, Dr. phil. V. Schmidt og Sognepræst, Dr. theol. -B. Volf fornyet Beskikkelse til dette Hverv for Trienniet 1ste April 1892 til 31te Marts 189.). Det reis- og statsvidenskabelige Fakidtet. Under 13de April 1892 blev Dr. juris Viggo Bentzon udnævnt til Professor i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, jfr. I niv. Aaib. f S. 516.

3 982 Universitetet Under 20de Oktober 1891 fritog Ministeriet Højesteretsassessor Mourier for Hvervet som last Censor ved de juridiske Examiner og overdrog dette Hverv til Overretsassessor Kraft for Eesten af Trienniet 1ste April 1889 til 31te Marts Ved Skrivelse af 24de Marts 1892 meddelte Ministeriet de hidtil fungerede faste Censorer ved de juridiske Examiner: Højesteretsassessorerne With, tillige som Formand, og Poulsen, Overretsassessorerne Evaldsen, Ipsen, N. Lassen, Grimer og Kraft samt Overretsprokurator Mundt fornyet Beskikkelse til dette Hverv for Trienniet 1ste April 1892 til 31te Marts Under s. D. meddelte Ministeriet de hidtil fungerende faste Censorer ved den statsvidenskabelige Examen: Bureauchef Gad og Kontorchef Bojesen fornyet Beskikkelse til dette Hverv for Trienniet 1ste April 1892 til 31te Marts Det lægevidenskabelige Fakultet. Ifølge de ved kgl. Resolution af 12te Januar 1892 approberede Bestemmelser om Ordningen af Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi's Forhold til Universitetet blev Docent, Dr. med. C. J. Salomonsen som Laboratoriets Bestyrer Medlem af det lægevidenskabelige Fakultet, jfr. foran S Yed kgl. Resolution af 12te April s. A. bifaldtes det, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7 a. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Docent, Professor, Dr. med. Jul. Petersen for at holde Forelæsninger over Medicinens Historie, foruden det ham tillagte Honorar af 1200 Kr., yderligere aarlig 300 Kr., fra 1ste s. M. at regne. Under Ilte December 1891 blev det af Ministeriet trufne Yalg af Professor, Dr. med. II. Chr. J. Gram til for et Tidsrum af 6 Aar, fra 1ste Januar 1892 at regne, at være Overlæge ved Frederiks Hospitals medicinske Afdeling A., allerhøjst approberet. Under 3die Maj 1892 blev der meddelt Professor, Dr. med Plum Tilladelse til at fratræde Stillingen som Overlæge ved Frederiks Hospitals kirurgiske Afdeling D. fra 1ste September s. A. I Skrivelse af 20de August s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at Dr. med. O. Wanscher under 2den s. M. efter dertil erhvervet Bemyndigelse var bleven ansat som Overlæge ved Frederiks Hospitals kirurgiske Afdeling D. for et Tidsrum af 6 Aar, fra 1ste September s. A. at regne. Dr. Wanscher indtraadte herved i den med Embedet forbundne Stilling som midlertidig Docent ved Universitetet. Cand. med. & cliir. V. Esmann blev af Fakultetet ansat som klinisk Assistent paa Fødselsstiftelsen fra 1ste December 1891 at regne istedetfor den samtidig fratraadte Assistent, Cand. med. & chir. H. J. Milo. Yed Skrivelse af 24de Marts 1892 beskikkede Ministeriet til faste Censorer ved den lægevidenskabelige Embedsexamen for Trienniet 1ste April 1892 til 31te Marts 1895: Lektor, Dr. med. H. Krabbe, prakt. Læge J. A. G. Stage, Stabslæge J. C. Møller, Distriktslæge, Dr. med. J. G. Ditlevsen, Prosektor Fr. Dahl, Korpslæge, Dr. med. O. Wanscher, Kredslæge, Dr. med. F. E. Levison, Kommunelæge, Dr. med. E. Ingerslev, Dr. med. E. A. Tscherning, Kommunelæge, Dr. med. J. E. Buntzen, Dr. med. Leopold Meyer og Korpslæge, Dr. med. J. W. Hornemann.

4 Andre Personalia. 983 Det filosofiske Fakultet. Under de Juni 1892 blev midlertidig Docent, Dr. phil. Julius Paludan udnævnt til Professor i Æsthetik, særlig i den under dette Fag indbefattede almindelige og sammenlignende Litteraturhistorie, jfr. foran S Yed kgl. Resolution af 12te April 1892 bifaldtes det, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7 a. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Dr. phil. A. B. Drachmann et Honorar paa 2000 Kr. aarlig, fra 1ste s. M. at regne, for at holde Forelæsninger og Øvelser fra den klassiske Filologis Omraade, med særligt Hensyn til de Studerende, der forberede sig til almindelig Skoleembedsexamen med Latin og Græsk som Bifag. Ministeriet meddelte derhos i Skrivelse af 19de s. M., at Dr. Drachmann skulde være pligtig til efter det filosofiske Fakultets Bestemmelse ved given Anledning at paatage sig saadanne andre Arbejder i Universitetets Tjeneste, hvortil han ifølge sin videnskabelige Uddannelse maatte anses for skikket, jfr. foran S Ved kgl. Eesolution af 12te April 1892 bifaldtes det, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7 a. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes følgende Forhøjelser af tidligere Honorarer, nemlig til: Dr. phil. O. Siesbye for at holde sproglige og exegetiske Forelæsninger og og Øvelser indenfor den klassiske Filologis Omraade 300 Kr. (tidligere Honorar 2700 Kr.), Professor, Dr. phil. Valcl. Schmidt for at holde Forelæsninger over Ægyptologi og Assyriologi 500 Kr. (tidligere Honorar 2000 Kr.), Cand. phil. V. Saaby for at holde Forelæsninger over dansk Filologi 400 Kr. (tidligere Honorar 2600 Kr.), Dr. phil. Cl. Wilkens for at holde Forelæsninger over Filosofi og Sociologi 700 Kr. (tidligere Honorar 2300 Kr.), Dr. phil. F. Jonsson for at holde Forelæsninger over nordisk Filologi 700 Kr. (tidligere Honorar 2300 Kr.), Dr. phil. K. Nyrop for at holde Forelæsninger over romanske Sprog 1000 Kr. (tidligere Honorar 2000 Kr.) og Dr. phil. Alfr. Lehmann for at holde experimental-psykologiske Forelæsninger og Øvelser 300 Kr. (tidligere Honorar 1200 Kr.), alt fra 1ste April s. A. at regne. 3. Andre Personalia. Det theologiske Fakultet. Under 26de Maj 1892 er Professor, Dr. theol. Fr. Nielsen bleven udnævnt til R. af Dbg. Det rets- oy statsvidenskabelige Fakidtet. Ved Skrivelse af 24de September 1891 meddelte Ministeriet Professor, Dr. juris W. Scharling Tilladelse til at foretage en Rejse til Udlandet i Tiden fra den 25de s. M. til den 7de Oktober s. A. for nt deltage i International Statistical Society's Møder i Wien. Under 27de Januar 1892 meddelte Ministeriet Professor, Dr. juris Jul. Lassen Tilladelse til at foretage en Rejse til Udlandet fra Midten al lebruar Maaned til ind i Maj Maaned s. A. Universitetets Aarbog. 121

5 984 Universitetet Ved Ministeriets Skrivelse af 13de Juni 1892 blev der meddelt Professor Falbe Hansen Tilladelse til at foretage en Rejse til Udlandet i Universitetets Sommerferie i samme Aar. Under 21de s. M. meddelte Ministeriet Professor, Dr. juris Torp Tilladelse til at foretage en Rekreationsrejse til Udlandet fra den 5te Juli til den 1ste September s. A. Ved Skrivelse af 2den Juli s. A. meddelte Ministeriet Professor, Dr. juris Bentzon Tilladelse til at foretage en Rekreationsrejse til Udlandet i Juli og August Maaneder s. A. Ministeriet meddelte under 31te August s. A. Professor Deuntzer Tilladelse til i Anledning af den nedsatte Proceskoimnission, af hvilken lian var Medlem, at foretage en Rejse til Tydskland, i et Tidsrum af 2 Maaneder fra Midten af September s. A. Under 8de December 1891 er Professor, Dr. juris Torp bleven udnævnt til R. af Dbg. Under 26de Maj 1892 er Professor, Dr. juris Matzen, ~Kmd. af Dbg., 2den Grad, og Dbm., bleven udnævnt til Kind. af Dbg., 1ste Grad, Professor, Dr. juris W. Scharling, R. af Dbg. og Dbm., til Kind. af Dbg, 2den Grad, og Professor Falbe Hansen, R, af Dbg., bleven benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Det lægevidenskabelige Fakultet. Ved Skrivelse af 5te April 1892 meddelte Ministeriet Docent, Overkirurg, Dr. med. O. Bloch Tilladelse til at foretage en Rejse til Udlandet fra den 10de til den 30te s. M. Under 9de s. M. meddelte Ministeriet Docent, Professor, Overlæge, Dr. med. Hashind Tilladelse til at foretage en Rejse til Udlandet fra medio April til ultimo Maj s. A. Ministeriet meddelte under 23de April s. A. Docent, Professor, Dr. med. Jul. Petersen Tilladelse til at foretage.en Rejse i videnskabeligt Øjemed til Leipzig og Halle i Dagene fra den 18de til den 28de s. M. Ved Skrivelse af 2den Maj s. A. meddelte Ministeriet Professor, Dr. med. Stadfeldt Tilladelse til i Løbet af en Maaned fra den 12te s. M. at foretage en Rejse til Udlandet i offentligt Hverv. Under 28de Oktober 1891 er Professor, Dr. med. Plum, R. af Dbg., bleven udnævnt til Ivmd. af Dbg., 2den Grad. Under de Februar 1892 er Professor, l)r. med. Stadfeldt, R. af Dbg. og Dbm., bleven udnævnt til Kmd. af Dbg., 2den Grad. Under 26de Maj 1892 ere Professorerne, Dr. juris Saxtor pli, Kmd. af Dbg, 2den Grad, og Dbm., og Dr. med. With, Kmd. af Dbg., 2den Grad, og Dbm., blevne udnævnte til Kmd. af Dbg., 1ste Grad. Under s. D. ere Docenterne, Overlæge ved Kommunehospitalet, Professor, Dr. med. Haslund og Overlæge ved Blegdamsliospitalet, Professor, Dr. med. Sørensen blevne udnævnte til R. af Dbg. og Docent, Overlæge ved Kommunehospitalet, Dr. med. K. Pontoppidan til Professor med Rang efter Rangforordningens 5te Klasse Nr. 8.

6 Andre Personalia 985 Det filosofiske Fakultet. Under 28de December 1891 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Wimmer Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarshalvaaret 1892, dels paa Grund af at han havde paataget sig at forfatte Festskriftet til Universitetsfesten i Anledning af Drs. Majestæter Kongen og Dronningens Guldbryllup, dels paa Grund af andet betydeligt Universitetsarbejde (Bedømmelse af 7 Besvarelser af Prisopgaven i nordisk Filologi). Ved Skrivelse af 10de Juni 1892 meddelte Ministeriet Docent, Dr. phil. A. B. Drachmann Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarshalvaaret s. A. for at kunne foretage en Pejse til Udlandet i videnskabeligt Øjemed i 3 å 4 Maaneder fra Midten af Juli Maaned s. A. Under 28de Oktober 1891 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Jul. Lange Rejsetilladelse for November og December Maaneder s. A., for at hån kunde efterkomme en ham fra Christiania tilstillet Indbydelse til dér at holde Forelæsninger. Ministeriet meddelte under 28de Oktober s. A. Professor, Dr. phil. V. Schmidt Tilladelse til i nogle Dage før Julen eller i Juleferien at foretage en Pejse til Udlandet i videnskabeligt Øjemed. Ved Skrivelse af 8de Februar 1892 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. V. Schmidt Tilladelse til at foretage en Studierejse t'il Ægypten i Maanederne Februar og Marts s. A. Under 25de Februar s. A. meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Wimmer Tilladelse til at foretage en Rejse i videnskabeligt Øjemed til Kiel og Slesvig i Slutningen af Januar og i Løbet af Februar s. A. Ministeriet meddelte under de Juni s. A. Professor, Dr. phil. Jid. Lange Tilladelse til i Løbet af Tiden mellem 25de Juni og 1ste September s. A. at foretage en Rejse til Udlandet. Under 2den Juli s. A. meddelte Ministeriet Professor, Dr. juris Steenstrup Tilladelse til at opholde sig i Udlandet i nogen Tid af Sommerferien s. A. Ved Ministeriets Skrivelse af 13de Juli s. A. blev der meddelt Professor, Dr. phil. V. Schmidt Tilladelse til i Sommerferien og indtil 10de September s. A. at foretage en Rejse til Udlandet i videnskabeligt Øjemed. Under 14de December 1891 er Professor, Dr. phil. Fausbøll, R. af Dbg., bleven benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Under 16de Januar s. A. er Professor, Dr. phil. Holm, 11. af Dbg. og Dbm., bleven udnævnt til Kmd. af Dbg., 2den Grad. Under 14de Marts s. A. er der meddelt Professor, Dr. phil. Jul. Lange, R. af Dbg., Tilladelse til at anlægge og bære den ham af Hs. Maj. Kongen af Sverige og Norge tildelte Dekoration som Ridder af første Klasse af den norske St. Olaf-Orden. Under 26de Maj s. A. er Professor, Dr. phil. Meliren, R. ai Dbg. og Dbm., bleven udnævnt til Kmd. af Dbg., 2den Grad, Professorerne, Dr. phil. Sundby og Dr. phil. Verner samt Docent, Dr. phil. Paludan til K. af Dbg. og Professorerne, Dr. phil. Wimmer, R. af Dbg., og Dr. phil. V. Thomsen, R. af Dbg., benaadede med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. 121*

7 986 Universitetet Under 22de August s. A. er der meddelt Professor, Dr. juris Johs. Stemstrup, R. af Dbg., Tilladelse til at anlægge og bære den ham af den franske Republiks Præsident tildelte Dekoration som Ridder af Æreslegionen. Under 27de s. M. er der meddelt Professor, Dr. phil. Sundby, R, af Dbg., Tilladelse til at anlægge og bære den ham af den franske Republiks Præsident tildelte Dekoration som Ridder af Æreslegionen. Det niathematisk-natiirvidenskabelige Fakultet. Om Professor, Dr. phil. Warmings Rejse paa Aar fra November 1891 til Venezuela og Vestindien og Besørgelsen af hanis Forelæsninger m. ml, henvises til det under den botaniske Have Meddelte, jfr. foran S Under 8de December 1891 er Professor, Dr. phil. Lidken, R. af Dbg., bleven benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Under 26de Maj 1892 er Professor Johnstrup, Kmd. af Dbg., 2den Grad, bleven udnævnt til Kmd. af Dbg, 1ste Grad, Professor, Dr. phil. Løffler til li. af Dbg. og Professor Dr. phil. Zeuthen, R. af Dbg., bleven benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Under 8de December 1891 er Gartner ved Universitetets botaniske Have Friederichsen bleven udnævnt til R, af Dbg. Under 26de Maj 1892 er Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum, Dr. phil. Meinert bleven udnævnt til R. af Dbg. Universitetsbibliotlieket. Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 14de Juni 1892 blev der meddelt Underbibliothekar ved Universitetsbibliotlieket, Dr. phil. Fridericia Tilladelse til i Bibliothekets Sommerferie fra den 23de Juni til den 22de Juli s. A. at foretage en Rejse til Norge med det Hovedøjemed at gjøre Studier i Rigsarkivet i Christiania. Under 26de Maj 1892 er Ribliothekar S. Birket Smith, R. af Dbg., bleven benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. 4. Friboliger og Huslejeportioner. a. Option af Fribolig og Huslejeportion. Ved Minister før Kirke- og Under visningsvaéjsenet, Dr. juris Goos' Afgang fra Universitetet opterede Professor, Dr. med. Reisz den derved ledigblevne Professorgaard ved Kommuniretsbygningen, fra April Flyttedag 1892 at regne. Ved Optionen gjordes det Optanten til Pligt uden Erstatning at afstaa den førhaanden værende Rest af Haven, dersom nye Byggeforetagender ved Universitetet i Fremtiden maatte gjøre det nødvendigt, samt til uden Erstatning at linde sig i, at Konsistorium raadede over den til Økonomilejligheden hørende, under Konsistoriums Bygning værende Kjælder, jfr. Univ. Aarb. f S. 175 og f S. 58. Det bemærkedes derhos, at Vedligeholdelsen af den Del af Haven, der ligger udfor Konsistoriebygningen, og i hvilken Gasledningen til denne Bygning er nedlagt, paahviler Universitetet.

8 Friboliger og Huslejeportioner. 987 Konsistorium meddelte derhos Samtykke til, at Professor Reisz under sin Funktionstid udlejede ovennævnte Bolig til den tidligere Beboer, saalænge denne beklædte Stillingen som Kirke- og Undervisningsminister, jfr. Univ. Aarb. for 188G 87 S Den ved Professor Reisz's Option af denne Bolig ledigblevne Huslejeportion blev op teret af "Professor, Dr. tlieol. Pr. Nielsen. b. Professorboligerne i den polytekniske Læreanstalts nye Bygning. I den for den polytekniske Læreanstalt opførte nye Bygning blev der indrettet Boliger for 2 Professorer samt Inspektøren ved Læreanstalten. Medens det altid havde været forudsat, at den sidstnævnte Bolig skulde være Fribolig, var der under de tidligere Forhandlinger om Bygningens Opførelse rejst Spørgsmaal om, at de første to Boliger mulig kunde indrettes til Lejeboliger. I)a Kirke- og Undervisningsministeriet imidlertid fandt, at ogsaa disse 2 Boliger burde være Friboliger, blev der paa Finanslovforslaget for Finansaaret optaget paa Læreanstaltens Budget i Texten den Bemærkning:»de to i Læreanstaltens nye Bygning indrettede Boliger for Læreren i Fysik og Læreren i Kemi tillægges dem som Friboliger«, jfr. Univ. Aarb. f S Ministeriet bemærkede i den Anledning, at der i det Lovforslag om Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten, som var blevet forelagt Rigsdagen i Samlingen (1 og uforandret var gjentaget i Samlingen , var blevet foreslaaet i den nævnte Bygning at indrette 2 Lejeboliger for de nævnte Lærere, og at dette ogsaa var blevet foreslaaet i det Lovforslag om den paagjældende Bygnings Opførelse, der i var blevet forelagt Rigsdagen. Man maatte imidlertid nu anse det for naturligst, at der for de to Boliger kom til at gjælde de samme Regler, som for andre Embedsboliger, nemlig at Brugerne udredede Skatterne og afholdt Udgifterne ved den almindelige Vedligeholdelse af Boligerne, men ikke svarede Leje af dem, hvilke Regler ogsaa gjaldt for de i den sidste Tid tilkomne Embedsboliger for Universitetsprofessorerne i botanisk Laboratorium og ogsaa skulde gjælde Embedsboligerne i den da under Opførelse værende Bygning for kemisk Laboratorium og mineralogisk Museum. Ministeriet stillede derfor Forslag om, at der ikke blev krævet Leje af de to paagjældende Boligers Brugere. Under Forhandlingerne i Folkethinget af Finanslovforslaget blev iornævnte Bemærkning udstemt, jfr. Rigsdagstidende for Tillæg B. Sp og samt Folkethingstidende for s. A., Sp. 4150, 4160, L T nder Finanslovforslagets Behandling i Landsthinget blev Bemærkningen atter optaget og bifaldet, jfr. Rigsdagstidende f. s. A. Tillæg B. S og 2115 samt Landsthingstidende for s. A. Sp. 2477, 2483 og Da der ikke opnaaedes Enighed mellem Rigsdagens Tliing, optog Ministeriet ikke fornævnte Bemærkning paa sit Budget for Finansaaret Efterat Ministeriet derpaa havde meddelt de vedkommende Professorer, at fornævnte Boliger skulde betragtes som Lejeboliger, hvoraf skulde svares en aarlig Leje af 500 Kr. foruden Forpligtelse ior Beboerne til at udrede

9 988 Universitetet Skatter og besørge Vedligeholdelsen af Boligerne, indgav disse Professorer, Dr. phil. Jørgensen og Christiansen, Andragender om, at Boligerne maatte overdrages dem som Friboliger, idet de gjorde opmærksom paa deres lange Tjenestetid og de betydelige Udgifter, de havde i Boligerne, navnlig et langt større Brændselsforbrug end i de tidligere af dem benyttede Lejligheder. Under 2den Juli 1891 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det, efter den i Folkethinget foretagne Afstemning over fornævnte paa Finanslovforslaget for optagne Bemærkning, havde tilkjendegivet de paagjældende Professorer, at der skulde svares en aarligleje af 500 Kr. af hver af fornævnte Boliger. Ministeriet tilstillede tillige Konsistorium de af Professorerne Jørgensen og Christiansen indgivne Andragender med Bemærkning, at det nærmest havde paatænkt at stille Forslag om Bevilling af en extraordinær Huslejeportion for de paagjældende Universitetslærere, samt udbad sig, forinden afgjørende Bestemmelse i saa Henseende toges, Konsistoriums Erklæring. Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 12te s. M., at det efter det af Professorerne Jørgensen og Christiansen Oplyste maatte anse det for i høj Grad ønskeligt, at fornævnte Boliger bleve tillagte de vedkommende Lærere som Friboliger, saaledes som det ogsaa var blevet foreslaaet af Landsthingets Finansudvalg, jfr. Rigsdagstidende for Tillæg B. Sp , da fremtidige Lærere i Fysik og i Kemi, ved at blive ansatte med Forpligtelse til at modtage fornævnte Boliger og svare en aarlig Leje af 500 Kr. foruden Skatter og med Forpligtelse til Boligens Istandsættelse, vilde blive paalagte en Byrde, som ikke vilde staa i rimeligt Forhold til deres Indtægter. Tildelingen af Huslejeportioner vilde derhos ikke kunne erstatte det Gode for Læreanstalten, som var forbundet med, at de paagjældende Professorer havde Bolig paa Anstalten, hvor deres Apparater og Samlinger vare anbragte, hvorved de sattes istand til at føre et stadigt regelmæssigt Tilsyn med dem. Ministeriet optog derefter atter paa Finanslovforslaget for fornævnte Bemærkning i Texten paa den polytekniske Læreanstalts Budget, idet det i Anmærkningerne til Finanslovforslaget bemærkede Følgende: Det i Finanslovforslaget for fremsatte Forslag om, at de to i Læreanstaltens nye Bygning indrettede Boliger for Læreren i Fysik og Læreren i Kemi tillagdes dem som Friboliger, hvilket Forslag bortfaldt under Finanslovforslagets Behandling i Folketinget, jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg B., Sp , Nr. 91, men atter blev optaget under dets Behandling i Landsthinget, jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg B., Sp , Nr. 14, havde Ministeriet efter Andragende fra de paagjældende Lærere paany optaget, da Ministeriet vedblivende maatte anse det for naturligst, at der for disse Boliger kom til at gjælde de samme Regler som for andre Embedsboliger, navnlig ved Universitetet, saa meget mere som der mellem den polytekniske Læreanstalt og Universitetet bestod den ejendommelige Forbindelse, at de to Lærere, for hvem de to omhandlede Boliger vare bestemte i deres Egenskab af Bestyrere af henholdsvis den fysiske Samling og det kemiske Laboratorium ved Læreanstalten, vare Universitetsprofessorer i Lighed med alle andre Professorer ved Universitetet

10 Friboliger og 1 Huslejeportioner. 989 og kun som saadanne udøvede hin Lærervirksomhed, jfr. Lov af 25de Marts Naar det da ikke var i Lærervirksomheden, at der kunde findes en Grund til en Særstilling for disse to Professorer i foranførte Henseende, kunde det næsten synes, at en saadan Grund alene vilde kunne søges i den Omstændighed, at det Apparat, hvis Bestyrelse var overdraget dem, ikke var Universitetets, men kun den polytekniske Læreanstalts. Dog vilde en saadan Betragtning for den fysiske Samlings Vedkommende næppe kunne gjennemføres. Da nemlig Folkethinget, jfr. Rigsdagstidende for 1860 Anhang B. S. 86, havde taget Initiativet til Ophævelse af den da jbestaaende»besynderlige«mellemregning mellem Universitetet og Læreanstalten, hvorefter begge Anstalter gjensidig betalte hinanden for Brugen af forskjellige Lokaler, Hjælpemidler o. s. v., og Læreanstalten derefter ifølge Finansloven for , jfr. Anmærkningerne til Finanslovforslagets , blandt Andet overtog hele den fysiske Samling mod Erstatning i Kapital af det aarlige Tilskud til denne, som Universitetet indtil da havde udredet, skete dette dog kun saaledes,»at der forbeholdtes de Studerende ved Universitetet Adgang til Samlingen paa sædvanlige Yilkaar, og at der forbeholdtes Universitetet Ret til en forholdsmæssig Del af Samlingen for det iøvrigt ikke sandsynlige Tilfælde, at Samlingen ophæves eller adskilles fra Læreanstalten«. Selv om nu den fysiske Samling ikke desto mindre ubetinget skulde kunne paastaaes at være Læreanstaltens Ejendom, vilde det lige fuldt blive ubilligt at forlange Husleje af den Universitetsprofessor, der bestyrede den af begge Anstalter benyttede, men Læreanstalten tilhørende, fysiske Samling, og derimod ikke f. Ex. af den Universitetsprofessor, der bestyrede den af begge Anstalter benyttede, men Universitetet tilhørende mineralogiske Samling, ligesom det da ogsaa fra Universitetets Synspunkt maatte synes ugrundet at forlange Husleje af den ene Professor i Kemi, men ikke af den anden, ihvorvel disse to Professorater iøvrigt vare sideordnede. Skulde derfor den Opfattelse fastholdes, at den polytekniske Læreanstalt burde have en Lejeindtægt af de i dens Bygninger indrettede Boliger for Lærerne i Fysik og Kemi en Opfattelse, som det iøvrigt maatte erkjendes, at Regjeringen selv oprindelig havde givet Anledningen til ved sin Affattelse af det i Rigsdagssamlingen forelagte Lovforslag om en ny Bygning for Læreanstalten syntes Universitetslærernes Krav overfor Universitetet paa en ensartet Stilling til deres Embedsboliger at maatte medføre, at der paa dettes Budget blev at optage extraordinære Huslejeportioner til Erstatning for en Professor i Kemi og Professoren i Fysik, men derved vilde man kun komme tilbage til en saadan besynderlig Mellemregning, som den, der ved Behandlingen af Finanslovforslaget for var Enighed 0111 at afskaffe. Forslaget blev bifaldet af begge Rigsdagens Thing og Bemærkningen optaget paa Ministeriets Budget for Finansaaret

11 990 Universitetet c. Anciennetetsfortegnélse med Hensyn til Option af Friboliger og Huslejeportioner over samtlige den 1ste August 1893 ansatte normerede Professorer, Professores extraordinarii samt fast ansatte extraordinære Docenter J ): A. Professorer i normeret Plads. (Do med * betegnede Professorer havde før 1ste August 1893 opteret Fribolig eller Huslejeportion, og de med ** betegnede Professorer liavde Embedsbolig). Navn. Fødselsdag. Fakultet. Første faste Ansættelse ved Universitetet. Senere Ansættelse i Professorplads. Ussing, J. L.**, Mcliren, A. F.*. Saxtorph,M.H.* 2 ) With, C. E.**.. Eeisz, C. M.*.. Holm, E.* Thomsen, J.**. Johnstrup, J.F.** Stadfeldt, S. A. N.** Gædeken, C. G.* Scharling, H.W.* Scharling, C. H.* Matzen, H.*... Zeuthen, H. G.* Plum, P. A.* Deuntzer, J. H.* Thiele, Tb. N.** Madsen, P *... Wimmer,L.F.A.* Lange, C. G.*.. Nielsen, Fr.*... Hansen, V. A. Falbe / c / G U 1822 u /, //18. 26/, 1833 lc / / % 1830 > / / / 5 183G»/ / / / Vi / s: / /i «y / rets- og statsvidensk. theol. rets- og statsvidensk. rets- og statsvidensk. theol. Lægev. theol. rets- og statsvidensk. 23 /io 1847 Lektor i græskog romersk Filologi. 13 / Lektor i semitisk - orientalsk Filologi. 14 /j 1855 Lektor. 23 / c 1862 Lektor. 20 /i 1865 Lektor. 17 / :( 1865 extr. Docent i Historie. 12 / extr. Docent i Kemi, 3 / Lektor. 10 / Prof. ord. 5 / x 1867 Lektor. 3 / Lektor. 3 7io 1869 Prof. ord. 16 / Prof. ord. / Prof. ord. 7 / extr. Docent i Mathematik. 8 / Lektor. 30 / n 1872 Prof. ord. 18 / Prof. ord. 23 / Prof. ord. 31 / extr. Docent i nordisk Filologi. lc / 1877 Lektor. 27 / Prof. ord. 22 / Prof. ord. ') Jfr. Univ. Aarb. f S. 788 IT: Anciennetetsfortegnelse af 1ste Juni ~) Oppebærer en extraordinær Huslejeportion, ji'r. Univ. Aarb. f G S / Prof. (extr. i den ældre, nu bortfaldne Betjening). 20 / Prof. ord. 17 / Prof. ord. 21 / n 1864 Prof. ord. x / Prof. ord. 13 /i Prof. ord. at regne fra x /i Prof. ord. 3 / Prof. ord. 2(i / Prof. ord. 24 / Prof. extr., at regne fra 1 / i 1883, / Prof. ord Prof. ord. 26 / Prof. ord.,at regne fra 1886 / c 1885 Prof. ord..

12 Friboliger og Huslejeportioner. 991 Navn. Fødselsda s 1. Fakultet. Første faste Ansættelse ved Universitetet. Senere Ansættelse i Professorplads. Fausbøll, M. V. 3-ertz, M. C.... Lassen, J. S. Y. 22 / u /i / filos. rets-og statsviden sk Prof. ord. i indisk-orientalsk Filologi og Litteratur. 25 / Prof. ord. i klassisk Filologi, at regne fra 1 / / Prof. ord. Chievitz, J.H.* 2 ) Steenstrup, J. C. H. K Erslev, K. S. A. Høffding, H.... Kroman, K. F. Y. Liitken, C. F.** Warming, J. E. B ** ITorp, C Bohr, C. H. L. P. E.** Westergaard, H. L. 16 /io /i ' 28 / "/ / G 4 /io 1827 I filos. filos. 3 / n / / / rets- og statsr vidensk. rets- og statsvidensk. 20 / Lektor. 23 / Prof. ord. i Hicfnrip 28 / Prof. ord. i Historie, at regne fra Vs / 2 i 883 Prof. ord. i Filosofi, at regne fra 1 L / Prof. ord. i Filosofi. 28 / Prof. ord. i Zoologi, at regne fra v / Prof. ord. i Botanik, at regne fra Vu G Prof. ord. 23 / Lektor. 30 / Prof. ord. 2G / Prof. ord., at regne fra 1 / / Prof. ord., at regne fra */ Christiansen, C.** Jørgensen, S. M.** irhomsen, Y. L. p * 2^ 7io / / filos. 19 / :i 1886 Prof. ord. i Fysik, at regne fra V / Lektor i Kemi, at regne fra V / extr. Docent i sammenl ign. Sprogvidenskab, at regne fra l U / Prof. ord. i Kemi, at regne fra V / Prof. ord. i sammenlignende Sprogvidenskab, at regne fra V-t ') Oppebærer en extraordinær Huslejeportion istedetfor den at ham tidligere beboede Embedsbolig i det forrige kirurgiske Akademis 1 Bygning, jfr. Univ. Aarb. f S ) Oppebærer 011 extraordinær Huslejeportion, jfr. (Jniv. Aarb. f S Universitetets Aarbog. 1

13 m Universitetet Navn. Fødselsdag. Fakultet. Første faste Ansættelse ved Universitetet. Senere Ansættelse i Professorplads. Sundby, T Pedersen, R.**. Petersen, Jul... Petersen, L. W. Schat Møller, H Grut, E. G. Hansen Gram, H. C. J. Jacobsen, J. C.. Bentzon, Y.... Paludan, J Jespersen, O. H. Salomonsen, C. J. 2C / fil os. / / c / ls /i /j / c / /s 1861 u /s (i / «/ tlieol. tlieol. rets- og statsvidensk. 15 /j 1880 Docent i fransk Sprog og Litteratur. 21 / extr. Docent i Plantefysiologi, at regne fra 1 j 4: /, 1887 Prof. ord. i Mathematik, at regne fra V / Prof. ord. 20 / Docent i tydsk Sprog og Litteratur. 2G / Prof. ord., at regne fra x / / Prof. ord. u /ii 1891 Prof. ord. 13 / Prof. ord. /, ; 1892 Prof. ord. i Æsthetik. 12 / Prof. ord. i engelsk Sprog og Litteratur, at regne fra % / Prof. ord., at regne fra 1 / i / Prof. ord. i romanske Sprog, at regne fra J / ' / Prof. ord. i Plantefysiologi, at regne fra V C / Prof. ord. i germansk Filologi, at regne fra V B. Professor es extraor dinar ii. Navn. Fødselsdag. Fakultet. Ansættelsestid. Lange, J 19 / c / (; 1875 extr. Docent i Kunsthistorie, at regne fra V , 23 / Prof. extr., at regne fra : / i Verner, K. A... 7 / / extr. Docent i slavisk Sprog og Litteratur, at regne fra Vi 1883, 23 / Prof. extr., at regne fra r / Løffler, E. C. A. 28 / / extr. Docent i Geografi, at regne fra , 23 / Prof. extr., at regne fra V Petersen, J. Jul. /i lægevid. 14 / Prof. extr. i Medicinens Historie, at regne fra Vi 1893.

14 Friboliger og Huslejeportioner. 993 C. Extraordinære Docenter. Navn. Fødselsdag. Fakultet. Ansættelsestid. Bloch 0. Th.**. 15 / n 1847 lægevid. 30 /i 188G extr. Docent i kirurgisk Klinik. Guflmundssen, V. n l 3 181)0 filos. 2!, / extr. Docent i islandsk Historie og Litteratur, at regne fra 7* Desuden vare den 1ste August 1893 følgende Mænd i Lærervirksomhed ved Universitetet som midlertidige Docenter. Navn. Fødselsdag-. Fakultet. Ansættelsestid. Siesbye, O. 19 / Ved kgl. Resol. 24 L 1881 er det overdraget ham at liolde sproglige og exegetiske Øvelser indenfor den klassiske Filologis Omraade, fra 1 / at regne. Haslund, A.... f >/ lægevid. 20 / Overlæge ved Kommunehospitalets 4de Afdeling og har som saadan fra 7s 1882 tillige" overtaget Hvervet som midlertidig Docent i Hudsygdomme og Sylilis. Schmidt, J.H.G.Y. 7 /j 183G Ved kgl. Resol. 7s 1883 er det overdraget ham indtil videre at holde Forelæsninger i Ægyptologi og Assyriologi, fra 1 / at regne. Wilkens, C.E.Th V, 1844 filos. Ved kgl. Resol. 1 / er det overdraget ham indtil videre at holde Forelæsninger i Filosofi og Sociologi, fra at regne. Saaby, V. A. E. /to 1835 filos. Ved kgl. Resol er det overdraget ham indtil videre at holde Forelæsninger over dansk Filologi. Jonsson, F. Pontoppidan, K. B / ">/ filos. lægevid. Ved kgl. Resol. u / blev det overdraget ham & for et Tidsrum af 3 Aar fra '/? 1887 at holde Forelæsninger over nordisk Filologi. Ved ko] Resol er det overdraget ham fra indtil videre at holde samme Forelæsninger. V 1888 Overlæge ved Kommunehospitalets 1 6te Afdeling og har som saadan tillige overtaget Hvervet som midlertidig Docent i Psykiatri. Nyrop, K. "/i 1858 filos. Ved ko-1. Resol 3 / er det overdraget ham indtil videre at holde Forelæsninger over romanske Sprog. 122*

15 994 Universitetet Navn. Fødselsdag. Fakultet. Ansættelsestid. Lehmann, A.G.L. Bergh, R. S... Ussing, N. V... Sørensen, S. T.. Drachmann, A.B. Wanscher, O... Hirschsprung, H. Nielsen, H. A... 8>/ la / / c / x / V / læsevid. lægevid. lægevid. lægevid. Ved kgl. Resol 22 / blev det overdraget ham for et Tidsrum af 3 Aar fra */ at holde experimental-psykologiske Forelæsninger og Øvelser. Ved kgl. Resol. u / 4 93 er det overdraget ham indtil videre fra 1 / l 93 at holde samme Forelæsninger og Øvelser. Ved kgl. Resol. 22 / blev det overdraget ham for et Tidsrum af 3 Aar fra 1 / at holde Forelæsninger og Øvelser over Embryologi og Histologi. Ved kgl. Resol. af u / er det overdraget ham indtil videre, fra 1 / i 1893 at holde samme Forelæsninger og Øvelser. Ved kgl. Resol. 1(! / er det overdraget ham for et Tidsrum af 3 Aar fra t / i 1891 at holde Forelæsninger over Mineralogi og Geologi. Har som Overlæge ved Blegdamshospitalet fra 1 / overtaget Hvervet som midlertidig Docent i de paa Hospitalet forefaldende epidemiske Sygdomme. Ved kgl. Resol.,2 / er det overdraget ham at holde Forelæsninger og Øvelser over Æmner fra den klassiske Filologis Omraade. 1 / Overkirurg ved Frederiks Hospitals kirurgiske Afdeling 1) og har som saadan overtaget Hvervet som midlertidig Docent i kirurgisk Klinik. Har som Overlæge ved Dronning Louises Børnehospital fra 7u 1892 overtaget Hvervet soui midlertidig Docent i Børnesygdomme. Ved kgl. Resol. 14 / er det overdraget ham for et Tidsrum af 1 Aar fra x / at holde Forelæsninger og Øvelser over Hyffieine Forelæsninger og Øvelser. Anmeldte og holdte Forelæsninger og Øvelser. Efter Forelæsningskatalogerne og de fra Fakulteterne modtagne Beretninger gives her en Oversigt over de i Universitetsaaret anmeldte og holdte Forelæsninger og Øvelser samt deres Gjenstand med Tilføjelser af Time- og Til-hørertallet. Hvor i sidstnævnte Henseende dobbelte Angivelser lindes, betyder det første Tal de ved Forelæsningernes Begyndelse, det i Parenthes anførte Tal de ved disses Slutning tilstedeværende Tilhørere. Det bemærkes, at Angivelserne med Hensyn til Tallet af Tilhørerne ikke altid kunne betragtes som nøjagtige; i mange Tilfælde, hvor en Forelæsning baade besøges af Studerende og Tilhørere af begge Kjøn, som uden at studere ved Universitetet dog der søge Belæring og Uddannelse, ere Listerne som oftest kun paategnede af de Studerende.