Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923)"

Elisabeth Kvist
7 år siden
Visninger:

1 Aarhus byråds journalsager Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Havnen Havnen i Almindelighed Kommunelæger Lodsvæsen, Lodser Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. juni ) Byrådsmødet den 15. november ) Byrådsmødet den 31. januar ) Byrådsmødet den 25. marts 1924 Uddrag fra byrådsmødet den 28. juni side 3 Andragende fra Læge Frisch om en aarlig Bevilling. Dette dokument er fra Side 1 af 5

juni 1923 2) Byrådsmødet den 15. november 1923 3) Byrådsmødet den 31. januar 1924 4) Byrådsmødet den 25.

2 Fra Aldersrenteudvalget forelaa følgende Indstilling: "Tilbagesendes tjenstlig Aarhus Byraad, idet man meddeler, at da Læge Frisch for indevæværende Aar har opgivet en Indtægt af 9347 Kr. og en Formue af Kr., kan Udvalget ikke for Tiden anbefale, at der ydes ham nogen Understøttelse af Kommunen." Kjeld Sørensen oplyste, at Andragendet havde ligget hos Udvalget i nogen Tid, og man var ikke helt klar over, hvad man skulde gøre ved det; men da saa Skattekontoret oplyste, at vedkommendes Indtægt i Aar var ca. 200 Kr. højere end sidste Aar, kunde man ikke for Tiden anbefale at give nogen Understøttelse. M. Brammer pegede paa, at Læge Frisch havde været ansat ved De gamles Hjem i en halv Snes Aar og udført Arbejdet der for en ret ringe Gage. Han blev ansat i en temmelig høj Alder og var nu over 70 Aar og svagelig, hvorfor det vilde se godt ud, om Kommunen viste ham den Paaskønnelse ikke ganske at afslaa hans Andragende. Han havde altid været meget velgørende og som Læge gjort meget godt mod Fattigfolk i Byen, men nu var han nærmest uskikket til sit Arbejde eller formaaede i hvert Fald kun at udføre det med stor Anstrengelse. Kjeld Sørensen meddelte, at Udvalget helst vilde have henlagt Andragendet en Tid, men der var jo ogsaa Grænser for, hvorlænge man kunde gøre dette. Udvalget kunde jo ogsaa tage Sagen tilbage, og hvis det saa senere viste sig, at hans Indtægt formindskedes, kunde Sagen atter tages op. Læge Frisch havde været ansat ved De gamles Hjem i ca. 8 Aar. Formanden var betænkelig ved at bevilge Andragendet, saa længe hans Indtægt var saa stor. A. Bitsch kunde give Dr. Brammer Ret i, at Læge Frisch havde passet sin Gerning ved Alderdomshjemmet, i hvert Fald i 6 Aar. Men Aldersrenteudvalget var vant til at regne med smaa Summer, og Taleren syntes ikke, man kunde give Understøttelse til en Mand, som for Tiden havde ca Kr. i aarlig Indtægt foruden en Formue paa Kr. Mariane Thomsen henstillede at svare ham, at man vilde tage Sagen op, naar han holdt op med at praktisere som Læge. Niels Barnow anbefalede at følge Dr. Brammers Forslag og stille ham en Understøttelse i Udsigt. Naar han daarligt var i Stand til at praktisere, burde han holde op dermed, og et saadant Tilsagn vilde nok medvirke dertil. Tilmed levede han næppe ret længe. Vald. Pedersen syntes, man kunde følge Udvalgets Indstilling, og hvis saa den Tid kom, at han ikke kunde tjene noget, havde han jo Lov til at komme med et nyt Dette dokument er fra Side 2 af 5

" Kjeld Sørensen oplyste, at Andragendet havde ligget hos Udvalget i nogen Tid, og man var ikke helt klar over, hvad man skulde gøre ved det; men da saa Skattekontoret oplyste, at vedkommendes

3 Andragende, og saa var der vist god Vilje til at hjælpe ham. M. Brammer bemærkede, at saa længe en Læge vedblev at praktisere, vilde han altid faa noget Arbejde, særlig naar han som Læge Frisch havde haft en meget stor Praksis tidligere. Men det kunde i Længden være pinligt for ham, naar hans Kræfter ikke slog til. Det vilde være en Venlighed at vise ham nogen Imødekommenhed. Formanden antog, Læge Frisch nok kunde klare sig en Tid, for Lægerne tjente jo godt. J. Chr Møller fandt, at naar der i Svaret stod "for Tiden", betød det i Realiteten det samme som Dr. Brammers Forslag. Indstillingen vedtoges. Uddrag fra byrådsmødet den 15. november side 6 Indstilling fra Havneudvalget om en ændret Affattelse af Forvaltningsreglementets Kapitel I, 8. Følgende Indstilling forelaa: "De to sidste Stykker i Havnens Forvaltningsreglements I 3 søges ændret til: "Lodsvæsenet omfatter kommunalt ansatte Havnelodser, hvis Antal fastsættes af Havneudvalget under Hensyn til. hvad Lodsningen efter dets Skøn kræver. De for Havnelodsning indkomne Lods- og Litzenpenge, med Fradrag af det fastsatte Oppebørselsgebyr til Toldvæsenet, deles, efter Fradrag af Løn til Fyrpasseren og af Procenterne til Pensionskasserne og Jollekassen, mellem samtlige Lodser, der lønnes med Parter - den, som har størst Anciennitet ved Lodseriet med 11 og de øvrige med mindst 8, stigende hvert 3. Aar med 1 indtil 10 - ved lige Deling i saa mange Dele, som der tilsammen er Parter. Saafremt den for hver Lods saaledes fremkomne Løn, divideret med hans Antal Parter, er mindre end 1/8 af Slutlønnen i det kommunale Lønregulativs 6. Lønklasse, forøges Størrelsen af hans Parter hertil ved Tilskud af Havnekassen; eller saafremt den for hver Lods saaledes fremkomne Løn, divideret med hans Antal Parter, er større end 1/10 af Slutlønnen i nævnte Lønregulativs 3. Lønklasse, formindskes Størrelsen af hans Parter ved Afdrag i Havnekassen af 90 %, af hvad den er større. Dette dokument er fra Side 3 af 5

Men det kunde i Længden være pinligt for ham, naar hans Kræfter ikke slog til. Det vilde være en Venlighed at vise ham nogen Imødekommenhed.

4 Saafremt der skulde blive oprettet Overenskomst mellem Havneudvalget og Lodsdirektøren angaaende Autorisation af en eller flere af Havnelodserne til at udføre søgaaende Lodsning, sammenlægges de for Havnelodsning og de for Sølodsning indkomne Lodspenge og Litzenpenge; men de for Lodserne bestemte Lønningsregler forbliver de samme. Forsaavidt Kommunens Tjenestemænd eller Pensionister erholder et ikke pensionsgivende Dyrtidstillæg, tilkommer der Havnens Tjenestemænd saa vel som Lodserne det samme." Formanden forelagde Forslaget. Ændringen var nødvendig, idet der fra 1. Januar blev en anden Ordning med kommunale Lodser i Stedet for Statslodser, hvis der ikke forinden opnaaedes en anden Overenskomst. Ellers var Forslaget i fuld Overensstemmelse med de allerede gældende Regler. Indstillingen vedtoges. Uddrag fra byrådsmødet den 31. januar side 2 ladstilling fra Havneudvalget angaaende Ændring af Lønnings reglerne for Aarhus Havns Lodser. Følgende Indstilling forelaa: De to sidste Stykker i Havnens Forvaltningsreglements I 3 søges ændret til: "Lodsvæsenet omfatter kommunalt ansatte Havnelodser, hvis Antal fastsættes af Havneudvalget under Hensyn til, hvad Lodsningen efter dets Skøn kræver. De for Havnelodsning indkomne Lods- og Litzenpenge, med Fradrag af det fastsatte Oppebørselsgebyr til Toldvæsenet, deles, efter Fradrag af Løn til Fyrpasseren og af Procenter til Pensionskassen og Jollekassen, mellem samtlige Lodser, der lønnes med Parter -den, der har størst Anciennitet ved Lodseriet, med 11 og de øvrige med mindst 8, stigende hvert 3. Aar med 1 indtil 10 - ved lige Deling i saa mange Dele, som der tilsammen er Parter. Saafremt den for hver Lods saaledes fremkomne Løn, divideret med hans Antal Dette dokument er fra Side 4 af 5

Forsaavidt Kommunens Tjenestemænd eller Pensionister erholder et ikke pensionsgivende Dyrtidstillæg, tilkommer der Havnens Tjenestemænd saa vel som Lodserne det samme." Formanden forelagde Forslaget.

5 Parter, er mindre end 1/8 af Slutlønnen i det kommunale Lønregulativs 6. Lønklasse, forøges Størrelsen af hans Parter hertil ved Tilskud af Havnekassen; eller saafremt den for hver Lods saaledes fremkomne Løn, divideret med hans Antal Parter, er større end 1/10 af Slutlønnen i nævnte Lønregulativs 3. Lønklasse, formindskes Størrelsen af hans Parter ved Afdrag til Havnekassen af 90 %", af hvad den er større. Saafremt der skulde blive oprettet Overenskomst mellem Havneudvalget og Lodsdirektøren angaaende Autorisation af 1 eller flere af Havnelodserne til at udføre søgaaende Lodsning, sammenlægges de for Havnelodsning og de for Sølodsning indkomne Lodspenge og Litzenpenge; men de for Lodserne bestemte Lønningsregler forbliver de samme. Forsaavidt Kommunens Tjenestemænd eller Pensionister erholder et ikke pensionsgivende Dyrtidstillæg, tilkommer der Havnens Tjenestemænd saavel som Lodserne det samme." Formanden forelagde Indstillingen. Der havde været en lille Strid imellem Ministeriet og Havneudvalget, om det skulde hedde Havnens Lodseri eller noget andet. Nu foreslog Udvalget, at det kom til at hedde "Aarhus Havnelodseri". Muligvis vilde Staten oprette sit eget Lodseri ved Aarhus med søgaaende Lodser, og det maatte derfor fastslaas, at det ene er Havnens, det andet Statens Lodseri. Taleren vilde derfor henstille at tiltræde Udvalgets Skrivelse angaaende denne Sag. Indstillingen vedtoges. Uddrag fra byrådsmødet den 25. marts side 1 Skrivelse fra Ministeriet for off. Arbejder angaaende en Ændring i Havnens Forvaltningsreglement (Lodsernes Lønningsforhold). Toges til Efterretning. Dette dokument er fra Side 5 af 5

Slutlønnen i nævnte Lønregulativs 3. Lønklasse, formindskes Størrelsen af hans Parter ved Afdrag til Havnekassen af 90 %", af hvad den er større.

Relaterede dokumenter

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet