DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet."

Transkript

1 DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1

2 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er en piges kontaktvanskeligheder i børnehaven tegn på mistrivsel i hjemmet, eller er hun bare lidt genert? Er en sjetteklassedrengs uanmeldte, længerevarende skolefravær tegn på manglende forældreinvolvering, eller er han bare på vej i puberteten? Børn er forskellige. Og der skal være plads til at være sig selv. Derfor er det også et udtryk for faglighed at tvivle. Når du vælger at underrette om et barn, der måske, måske ikke, har brug for hjælp, er det et udtryk for omsorg. Og det er et skridt mod, at barnet får den hjælp, der måske er brug for. En underretning kan føre til mange former for støtte. En samtale eller en håndsrækning til en familie, der har det svært. Det kan være lektiehjælp, aflastning i weekender eller hjælp til at komme igennem en krise i familien. Andre underretninger har store konsekvenser, og det er kun godt. For en underretning kan være første skridt mod et bedre børneliv. Især hvis underretningen foretages i tide. I denne pjece kan du læse om vigtigheden af at dele din faglige bekymring, og om hvordan du rent praktisk griber processen an. På deldinbekymring.nu finder du cases med fagpersoner og børn/familier, uddybende information og materiale, som kan hjælpe jeres arbejdsplads med at tage stilling til de dilemmaer, der kan opstå, når man arbejder med børn. Stol på din tvivl. Del din bekymring. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. Deldinbekymring.nu

3 JEG HAR FÅET OVERSKUD TIL AT VÆRE MOR Sarah, mor til Mathias på 5 år. Nogle gange kommer hjælpen udefra. Det oplevede Sarah, da hun fik en håndsrækning fra en psykolog der var tilknyttet børnehaven, hvor hendes 5-årige søn Mathias gik. Et hjem i ubalance Mathias lider af ufrivillige bevægelser med tungen, som betyder, at han har et sprog som en på 2 ½ år. Derudover er han egenrådig og temperamentsfuld, og jeg kunne ikke altid tæmme ilden. Efter en hård arbejdsdag kunne jeg ikke være den der boksebold, han havde brug for. Det fortæller Sarah, der er mor til Mathias på 5 år. Resultatet blev en uhensigtsmæssig spiral med for meget uro i hjemmet og dermed også i Mathias øvrige liv. En håndsrækning udefra Psykologen i Mathias børnehave observerer, at Mathias fysiske og psykiske tilstand tærer på Sarahs overskud. Psykologen fortæller Sarah, at hun gerne vil underrette kommunen, så hun kan få hjælp i hjemmet, og de gennemgår sammen underretningen. Min første reaktion var hjertebanken. Jeg husker, at jeg tænkte, det her lyder ikke rart, og jeg følte, at jeg ikke var god nok som forælder, når kommunen skulle indblandes, fortæller Sarah. Jeg var vildt nervøs inden første møde med kommunen. Jeg var helt ærligt bange for, hvad der skulle ske. Hjælp i hjemmet I dag har familien fået en familierådgiver, der hjælper dem i hjemmet. Jamen, jeg fik jo hjælp! Vi har fået Bente, som er helt vildt engageret og gerne vil hjælpe os det er fantastisk. Vi har allerede fået konkrete værktøjer til at takle Mathias. Jeg får et større overskud ved ikke at stå alene med det mere. Jeg er blevet en mor med mere overskud til at rumme Mathias og vi er først lige begyndt, fortæller en glad Sarah. 2

4 NÅR ET BARN MÅSKE, MÅSKE IKKE, HAR BRUG FOR HJÆLP Når du arbejder med børn og unge, har du et særligt ansvar. Også når du er i tvivl. Som fagperson har du klare regler at støtte dig til, hvis du er bekymret for et barn. Når du arbejder med børn og unge, har du en skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har pligt til at reagere, hvis du ser tegn på, at et barn mistrives. En barriere kan være, at du ønsker at bevare det gode forældresamarbejde og overvejer, hvilke konsekvenser en underretning vil have for dette. Men ofte viser det sig at være godt og konstruktivt at være i dialog med forældrene på et tidligt tidspunkt. Du skal dele din bekymring også selv om du ikke er sikker i din sag. Din underretningspligt vejer tungere end din tavshedspligt, så du skal derfor altid lade hensynet til barnet komme først. Tegn og signaler Nogle tegn er meget synlige. De fysiske mærker efter vold taler et tydeligt sprog. Man kan heller ikke undgå at lægge mærke til, når børn ikke får nok mad med hjemmefra, ikke kommer i bad og får rent tøj på eller har uanmeldt fravær fra skole eller daginstitution. Det vækker også opsigt, hvis et barn er meget opfarende, uroligt eller aggressivt. Eller måske direkte fortæller om berusede eller fraværende forældre. Andre tegn er sværere at få øje på. Det kan være et barn, der trækker sig ind i sig selv, undgår samværet med andre børn eller møder dem med modløshed. Måske et barn, der spiser mindre og mindre eller ofte klager over ondt i maven eller hovedet. Det kan også være, at barnet knytter sig ekstremt tæt til en voksen eller påtager sig unaturligt meget ansvar. Der er ikke nogen udtømmende tjekliste. Følg din faglighed og intuition, og tag signalerne alvorligt. 3

5 DILEMMA-SPILLET Skal, skal ikke Du kan ikke undgå at støde på dilemmaer, når du arbejder med børn, der måske mistrives. Disse løses bedst gennem en fælles indsats, og det er derfor vigtigt, at du ved, hvor dine kollegaer står. Hvordan håndterer I bekymringer og tvivl på jeres arbejdsplads? Vi har udviklet et spil, der sætter dig og dine kollegaer i nogle af de faglige dilemmaer, I kan komme ud for. Spillet kan bruges til at sætte ord på, hvordan I håndterer bekymringer om børn. DILEMMA-SPILLET Hvad gor I hos jer? CASE-KORT DILEMMA-SPILLET Hvad gor I hos jer? DILEMMA-KORT KLARA, 3 ÅR Dilemma 1 Klara søger fortsat voksenkontakt. Eksempelvis kravler Klara op til en ny praktikant på praktikantens første arbejdsdag. Klara slår armene og benene rundt om hende, mens hun hele tiden rører ved praktikantens hår. Klara virker ikke til at have en fornemmelse af den voksnes reaktion, og ej heller at hun aldrig før har mødt praktikanten. Klara kan sagtens indgå i leg med de andre børn og trives fint i fællesskabet. De andre børn virker dog til at være begyndt at afvise Klara, fordi hun altid går fra dem, så snart en voksen er i nærheden. Hvad ville I gøre fortsat lade Klara vælge selskab, sende en underretning eller noget helt andet? DILEMMA-SPILLET Hvad gor I hos jer? OBSERVATIONS-KORT Dilemma 2 De voksne i vuggestuen taler flere gange med Klaras mor om deres observationer af Klaras adfærd. Behovet for voksenkontakt er intakt. Vuggestuen oplever samspillet mellem Klara og moren som belastet. Vuggestuen oplever en del skæld ud, når Klara hentes og bringes. Mor bliver her ofte vred, irriteret eller ignorerende, hvis Klara ikke gør, som hun siger. Mor virker ikke altid til at vide, hvordan hun skal takle Klara og reagerer til tider med afvisning og irritation på Klaras vedholdende kontaktforsøg. Hvad ville I gøre indkalde Klaras mor til en samtale, sende en underretning eller noget helt andet? KLARA 3 ÅR I INSTITUTIONEN I INSTITUTIONEN I INSTITUTIONEN Spillet er bygget op, så I præsenteres for en case, der kræver forskellige overvejelser. En spilstyrer læser casekortet højt, og sammen debatterer I, hvordan I ville håndtere situationen. Herefter skærpes situationen omkring barnet gradvist, og I reflekterer over, hvordan I ville handle i et lignende tilfælde på jeres arbejdsplads. Der følger fire cases med, som tager udgangspunkt i hverdagen for pædagoger, lærere og sundhedsplejersker. Dilemmaerne har almen relevans og kan bruges af alle faggrupper. Brug fx dilemmaspillet i forbindelse med et personalemøde. Det tager ca minutter afhængigt af, hvor mange cases I vil gennemgå. På deldinbekymring.nu kan I downloade spillet og finde cases også til læger og tandlæger. 4

6 SÅDAN UNDERRETTER DU Tag din bekymring alvorligt og beskriv, hvad du har iagttaget. Der er ingen formelle krav til, hvordan en underretning skal se ud. Det vigtigste er, at der bliver gjort opmærksom på, at et barn måske har brug for hjælp. Kontakt eventuelt kommunen, hvis du er i tvivl om, hvad og hvordan du præcist skal gøre. Det væsentligste at få med i en underretning er: Hvem drejer underretningen sig om? Oplys enten barnets fulde navn, CPR-nummer eller adresse. Beskriv også gerne, hvad din relation til barnet er, og hvor længe du har kendt det. Hvorfor underretter du? Beskriv det, du har iagttaget, som bekymrer dig. Jo mere konkret du kan blive, jo bedre. Hvad er der allerede gjort? Fortæl, hvordan du og dine kollegaer har håndteret bekymringen indtil videre. Hvis du har kendskab til igangværende tiltag over for barnet, kan du også beskrive dem. Helt konkret underretter du ved at kontakte din kommune pr. brev, telefon eller mail. På mange kommuners hjemmeside er det desuden muligt at lave en underretning direkte i et elektronisk skema. Du har mulighed for at underrette anonymt, men det gavner forløbet, hvis du oplyser dit navn. Så får du også besked om, hvorvidt underretningen fører til en indsats. På deldinbekymring.nu finder du flere uddybende informationer. 5

7 UNDERRETNING TRIN FOR TRIN En guide til fagpersoner med børnekontakt på institutioner og skoler. Observér barnet nøje Hold øje med barnet og notér gerne, hvad du ser, og hvad du er bekymret for. Det gælder både i forhold til barnet og forældrene. Hvis barnet fx reagerer voldsomt over for de andre børn, så notér gerne, hvordan og hvornår. Eller hvis mor fx lugter af alkohol, så notér hvornår, hun mødte påvirket op. Underret kommunen Tal med din leder eller kollegaer om dine observationer. Er der grundlag for bekymring, skal du som fagperson med børnekontakt underrette kommunen. Involvér forældrene i din bekymring Inddrag forældrene, så snart (og hvis) det giver mening. Du behøver ikke at have sikre beviser som fagperson én bekymring kan være nok til at etablere et møde. Vær åben, faglig og imødekommende Lyt til, hvad forældrene siger og måtte have af indvendinger. Hvis forældrene tager ansvar for situationen, bliver det lettere at finde en konstruktiv løsning. Præsentér ikke forældrene for et færdigt løsningsforslag ved første møde det er en længere proces at finde frem til den rette hjælp. Afdramatisér sagen En underretning er udtryk for omsorg, og det skal forældrene vide og opleve. Husk særligt, at mange forældre tror, at en underretning er lig med tvangsfjernelse af barnet. Det kan ske i grove sager, men langt de fleste underretninger resulterer i hjælpeforanstaltninger i hjemmet til gavn for barnet og for familien som helhed. Tilbagemelding fra kommunen Når du har underrettet kommunen, vil du inden for 6 dage modtage en kvittering for modtagelse. Senere vil du som fagperson blive orienteret om, hvorvidt kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltning. Vær fortsat opmærksom Observér fortsat barnet, selvom kommunen allerede er underrettet. Hvis situationen ikke forbedres, så underret igen. Kommunen er afhængig af, at du som fagperson omkring barnet fortæller, hvordan det går. Reagerer kommunen ikke, eller vurderer du, at den igangsatte foranstaltning ikke er tilstrækkelig, så har du mulighed for at rette henvendelse til Ankestyrelsen, som så vurderer, om kommunen gør det nødvendige. Vold? Kontakt politiet straks Ved tegn på vold og andre strafbare forhold kontakt politiet, og hold forældrene udenfor. Bliver forældrene orienteret, kan det sløre efterforskningen og bringe børnene i fare for overgreb. Når tavshedspligten forsvinder Pligten til at underrette går altid forud for tavshedspligten. Hvis en mor siger: Sagt i al fortrolighed, så har min mand et alkoholproblem, og børnene ser ud til ikke at trives, har pædagogen pligt til at underrette. På samme måde skal en pædagog underrette, selvom et barn fortæller, at en alvorlig sag er en hemmelighed, som ikke må siges videre. 6

8 HVAD SKER DER, NÅR DU UNDERRETTER? Når barnets behov bliver afklaret, får langt de fleste hjælp i hjemmet. Som fagperson kan du være i tvivl om, hvorvidt du skal underrette, når et barn ikke trives. Du kan blive usikker på, om du har set rigtigt, og konsekvenserne af en underretning kan føles som indgribende. Men realiteten er, at langt de fleste sager ender med målrettet hjælp, så barnet kan få et godt liv i hjemmet. Hjælp til familien Når kommunen modtager din underretning, undersøger de barnets forhold nærmere. Hvis det viser sig, at barnet har brug for hjælp, bliver der lavet en plan for, hvordan barnet og måske familien kan få den støtte, der er behov for. Nogle familier kan hjælpes med familieterapi eller lektiehjælp. Andre har brug for en aflastningsfamilie eller støtte til at komme igennem en krise. I langt de fleste tilfælde vil barnet kunne hjælpes med en indsats i hjemmet. Og når du deler din bekymring i tide, kan barnet ofte hjælpes med en mindre indgribende foranstaltning. Så kan en underretning være den lille hjælp, der gør den store forskel. Ny lovgivning En ny lovændring fra 1. oktober 2013 betyder, at du som fagperson nu bliver informeret om, hvorvidt din underretning fører til en indsats. Hvis du efter at have underrettet kommunen fortsat vurderer, at der ikke gøres tilstrækkeligt, har du mulighed for at underrette Ankestyrelsen direkte om din bekymring. 7

9 Støtteperson Familieterapi Aflastning Kontaktperson til familien Besøg i familiecenter Støtte til fritidsaktiviteter Rengøring Plejefamilie Hjælp til afvænning Lektiehjælp Anbringelse Forløb i konflikthåndtering 8

10 9

11 BEDRE BØRNELIV ER NOGET, VI SKABER SAMMEN Lise Hansen, socialrådgiver Når der er behov for at sende en underretning om et barn, så skyldes det ofte, at en familie er i en krise. Familien har ikke det samme overskud, som de måske normalt har. En underretning kan derfor være med til at hjælpe et barn og en familie på ret kurs igen og det skal ske i tide. Jo før vi kan hjælpe, jo kortere mistrivsel oplever barnet, og jo færre foranstaltninger skal der til for at hjælpe. En underretning betyder ikke, at man stempler forældrene som dårlige forældre; alle kan være i krise og have brug for støtte. Jeg oplever tværtimod ofte forældre sige: Hvorfor fik vi ikke hjælp for et halvt år siden? Vi har samme mål Fagpersoner kan nogle gange se os som modstandere, der kun fjerner børn, men det er langt fra vores dagligdag. Vores fornemste opgave er at hjælpe børnene, og i langt de fleste tilfælde har et barn det bedst sammen med sine forældre, og det er vores mål. Derfor er det også afgørende med et godt samarbejde omkring barnet både mellem forældre, fagpersoner og os. Vi ser jo hver især forskellige aspekter af barnet. Det er et fælles projekt at skabe bedre børneliv. Den gode underretning Nogle tror, at det er et omfattende, skriftligt arbejde at skrive en underretning. Men der er ingen krav til længde, ordvalg osv. Det vigtigste er, at vi får at vide, hvad man oplever som bekymrende hvilken adfærd man ser, og hvornår der er sket en ændring. Den gode underretning har stor betydning for vores arbejde, da vi dermed hurtigere kan komme i gang med den rigtige indsats for barnet. 10

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte et arbejdshæfte FRA BAR KONTOR OM stress PÅ KONTORER Tag hånd om stressen - et arbejdshæfte Organisation Leder Gruppe Individ 2 7 INDLEDNING 7 LÆSEVEJLEDNING 11 VIDEN OM STRESS 11 HVAD ER STRESS 12 HVAD

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere