Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere"

Transkript

1 Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE 5 OBSERVATIONSOMRÅDER 6 SÆRLIGT ALVORLIGE FORHOLD 7 SITUATIONEN ER ALVORLIG MÅSKE AKUT 8 DET GØR DU, HVIS SITUATIONEN ER AKUT 8 SYSTEMATISERING AF IAGTTAGELSER OG OBSERVATIONER 8 UNDERRETNING 10 TVÆRFAGLIGE MØDER 14 TOVHOLDERFUNKTIONEN 16 EVALUERING OG TILBAGEMELDING 17 LITTERATUR OG INTERNETADRESSER 18 BILAG 19 2 Gentoftemodellen

3 FORORD Gentofte Kommune ønsker, at indsatsen til udsatte børn og unge sker tidligst muligt, og der skabes helhed og sammenhæng i tilbudene. Forudsætningerne for et godt fagligt og tværfaglig arbejde er, at alle involverede ved, hvordan de kan og skal handle, hvis de bliver bekymrede for et barn/en ung. Gentoftemodellen er et vigtigt bidrag til sikring af denne indsats. Torben H. D. Petersen Direktør Børn og Forebyggelse Frank Andersen Direktør Skole og Fritid Søren Bønløkke Direktør Social og Sundhed INDLEDNING Fokus for Gentoftemodellen er den gruppe af børn og unge (0-18 år), der har en adfærd og/eller lever under forhold, der vækker bekymring blandt de voksne, der omgiver dem. Gentoftemodellen beskriver forløbet fra den første bekymring for et udsat barn frem til en tværfaglig indsats: Hvornår er der grund til bekymring? Etik omkring tidlig inddragelse af forældre og behandling af fortrolige oplysninger Hvem skal inddrages, og hvornår? Hvad skal man gøre, når der er tale om meget alvorlige forhold? Det er vigtigt, at der ikke går for lang tid fra bekymringen er opstået, til indsatsen iværksættes. Derfor lægger Gentoftemodellen op til en tidsramme på 3 måneder. Den første del af Gentoftemodellen beskriver indsatsen fra fagpersoner, der er i direkte kontakt med barnet (bl.a. pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, tandlæger). Den anden del beskriver den videre tværfaglige indsats, herunder en afsluttende evaluering. Indenfor 3 måneder skal bekymringen være delt med forældrene, og observationer skal være gennemført og evalueret. Børn og Forebyggelse Børn og Forebyggelse omfatter afdelingerne: Børn og Unge, Dagtilbud fra 0-6 år, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sociale institutioner, Sundhedsplejen og Tandplejen. Børn og Forebyggelse har følgende retningslinier for besvarelse af henvendelser: Telefon: Indenfor 24 timer Offentlige postkasser: Indenfor 24 timer Indenfor 3 arbejdsdage Breve: Indenfor 3 arbejdsdage Fagpersoner der primært har kontakt til forældre med sociale og psykiske problemstillinger For at sikre en tidlig opsporing af børn med forældre, der f.eks. har sindslidelser og/eller misbrug, er det vigtigt, at fagpersoner med kontakt til forældre og børn koordinerer indsatsen. Social og Sundhed har udarbejdet en procedure, der sikrer voksensagsbehandlernes opmærksomhed på børnenes forhold, så en tidlig tværfaglig indsats kan iværksættes. Gentoftemodellen

4 FAGLIG ETIK Etik i arbejdet med børn, unge og deres forældre indebærer, at de professionelle er opmærksomme på: At være åbne og ærlige At barnet/den unge altid er i fokus At barnet/den unge inddrages i videst muligt omfang At forældrene inddrages fra starten At barnet/den unge og forældrene har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles, og ikke kun problemer At håndtere fortrolige oplysninger korrekt At der aldrig udleveres eller sendes underretning op til en weekend eller ferie. Forældrene skal have mulighed for at få svar på spørgsmål med det samme BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER Tavshedspligt Alle offentlige ansatte har tavshedspligt, når det gælder fortrolige private oplysninger om borgere. Fortrolige private oplysninger: Race, religion og hudfarve Politiske og foreningsmæssige forhold Seksuelle forhold Strafbare forhold Helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler eller lignende Store sociale problemer Videregivelse af fortrolige private oplysninger Der skal foreligge skriftligt samtykke ved videregivelse af oplysninger. Mellem fagpersoner Det er altid muligt at diskutere oplysninger, hvis de er anonymiseret. Det er også muligt at udveksle oplysninger med navns nævnelse med kolleger og andre fagpersoner, hvis det er relevant for arbejdets udførelse. Mellem fagpersoner og forældre Det er altid et godt fagligt udgangspunkt løbende at være i åben og ærlig dialog med forældrene, hvis man som fagperson er bekymret for et barns forhold. Mellem fagpersoner og pressen Det er aldrig tilladt at videregive oplysninger til ikke offentligt ansatte, f.eks. pressen. Oplysningspligt Hvis de sociale myndigheder beder om oplysninger, har man pligt til at videregive disse oplysninger. Underretningspligt: Se særligt afsnit. Se også pjecen Hvad må jeg sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge. Udgivet af Socialministeriet Gentoftemodellen

5 INFORMER DIN LEDER Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din leder om dine bekymringer og iagttagelser. I skal overveje: Hvordan forældrene informeres og inddrages? Om I selv kan klare problemerne i samarbejde med forældrene? Om I skal inddrage andre fagpersoner? Om situationen er så alvorlig, at I skal skrive en underretning til Børn og Unge? BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE Børn og unges robusthed og reaktioner overfor belastninger er forskellige. Oversigten viser signaler, som det er vigtigt at være opmærksom på som fagperson. Den er ikke fyldestgørende, men tænkt som eksempler. Barnet fra 0-2 år: Barnet er anspændt, passivt, stille eller tilbagetrukket Barnet har vanskeligt ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed eller stimulation Barnet udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne Barnet er særligt klynkende og virker utrygt Barnet/den unge: Virker angst eller skræmt Har vanskeligt ved at koncentrere sig Er ikke i stand til at modtage indlæring Bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne Har problemer med at kontrollere impulser f.eks. hyppige raserianfald Har ændringer i sin adfærd, der ikke kan henføres til den almindelige udvikling Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne Holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre Er ude af stand til at etablere sociale kontakter med jævnaldrende kammerater Klæber til voksne eller tager afstand fra disse Har fysiske tegn på omsorgssvigt er f.eks. forsømt m.h.t. mad, bad, søvn, påklædning Har mange klager f.eks. over hovedpine eller mavepine Tager ansvar, der ikke svarer til barnet/den unges alder Har spiseforstyrrelse med symptomer som stærk over- eller undervægt Forsømmer tit skolen Har misbrugs og alkoholvaner, der slår negativt igennem i hverdagen Virker depressiv, ulykkelig eller socialt isoleret Viser tegn på fysisk vold f.eks. blå mærker eller mistanke om seksuelt overgreb (se også afsnittet Særligt alvorlige forhold ) Gentoftemodellen 5

6 OBSERVATIONSOMRÅDER Hvis der er grund til bekymring, er det vigtigt at være i dialog med forældrene, inden der fortsættes med en systematiseret observation af barnet/den unge. Alle observationsområder skal ikke nødvendigvis iagttages, ligesom der kan være områder, der ikke er nævnt. Fysisk helbred og udvikling: Helbred Generel fysisk udvikling Fin- og grovmotorisk udvikling Følelsesmæssigt: Generelle sindstilstand Reaktionsmåde ved frustrationer Selvtillid og selvværd Selvopfattelse Kontakt og socialt samspil: Tilknytning til forældrene Foretrækker specielt børn/ voksne Forhold til voksne Forhold til andre børn/ unge Indgår barnet/den unge i samspil f.eks. aktivt, passivt, nysgerrigt, tilbageholdende, negativt Intellektuelt: Forhold til viden f.eks. nysgerrig, interesseret eller opgivende Er barnets/den unges viden alderssvarende Forhold til egne og omverdenens krav og forventninger Koncentration Evne til at forstå og give udtryk, herunder anvendelse og forståelse af sproget Eventuelle særpræg: Har barnet/den unge sære tanker, fantasier og/eller vaner Forældrene For at forældrene kan udvikle og udøve omsorg for barnet, har det betydning, at forældrene selv har fået omsorg som barn, ikke lever under forhold, der er præget af vold og konflikter, og ikke har misbrugsproblemer. Andre væsentlige forhold er belastninger i forældrenes livssituation og netværk, f.eks. tab af nærtstående familiemedlemmer, manglende socialt netværk, fysisk eller psykisk sygdom og misbrug. Væsentlige opmærksomhedspunkter vedrørende forældrenes omsorg for barnet: Opfatter forældrene barnet realistisk? Engagerer forældrene sig positivt i samspillet med barnet? Dækker forældrene de fysiske og følelsesmæssige behov, som barnet har i kraft af sin alder og sit udviklingsniveau? Står forældrenes fysiske og følelsesmæssige omsorg i forhold til de behov, som barnet signalerer, og ikke til de voksnes behov? Rummer forældrene egen smerte og frustration uden at afreagere på barnet? 6 Gentoftemodellen

7 SÆRLIGT ALVORLIGE FORHOLD Vold og mishandling, fysisk og psykisk Der er tale om fysisk vold eller mishandling, hvis barnet udsættes for handlinger fra forældrene eller andre, som ikke er hændeligt uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Typisk er det skader, der medfører mærker eller andre tegn som f.eks. knoglebrud, sår, brandsår eller bløddelslæsioner f.eks. blå mærker eller blå øjne. Det er vigtigt at være opmærksom på de forklaringer, barnet eller forældre giver om de fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer de ikke til skaderne, kan det være et signal om, at barnet eller forældrene ønsker at dække over, hvad der er sket. Der er også tale om overgreb, hvis barnet bliver udsat for skadende handlinger af ikke fysisk karakter. Barnet kan blive truet med vold eller indespærring. Der kan blive talt til barnet på en krænkende måde, eller forældrene kan forholde sig fjendtligt eller ignorere barnet. Det kan f.eks. være et tilbagevendende mønster, at barnet får at vide, at det er værdiløst, ikke elsket eller uønsket. Børn er naturligt loyale over for deres forældre. Børn oplever det som i deres interesse, at familiekonflikter bliver holdt hemmelige. Barnet vil oftest sætte det, barnet oplever som familiens tarv over eget behov for beskyttelse. Når der er mistanke om alvorlige strafbare forhold, tages der ikke straks kontakt til forældrene, men til nærmeste leder og Børn og Unge inddreges med det samme. Omsorgssvigt fysisk og psykisk Hvis barnet omsorgssvigtes fysisk, er der tale om alvorlige forsømmelser fra de voksnes side. Det kan være utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig ernæring, påfaldende forkert påklædning, utilstrækkelig hygiejne, mangel på påkrævede lægeundersøgelser eller mangel på opsyn i og uden for hjemmet. Der er tale om psykisk omsorgssvigt, når barnet udsættes for alvorlige forsømmelser på grund af forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg eller kærlighed, og når barnets interesser og behov ikke registreres hos forældrene. Barnet kan eksempelvis blive udsat for at overvære fysisk mishandling af en af forældrene. Det kan også være, at forældrene på grund af egne problemer som psykisk sygdom eller misbrug ikke er i stand til at opbygge en tilværelse med tryghed og omsorg. Seksuelt misbrug Den fysiske del af det seksuelle overgreb kan bestå i, at barnet udsættes for berøringer af seksuel karakter eller samleje. Det er også seksuelt overgreb, hvis barnet tvinges til at berøre de voksnes kønsdele. Det seksuelle overgreb kan også udelukkende have psykisk karakter. Seksuelle overgreb af psykisk karakter har ikke et oplysende formål, men er alene udtryk for den voksnes behov. Samværet mellem barnet og den voksne eller ældre børn/unge kan være præget af en seksualiseret atmosfære, f.eks. ved at barnets kønsdele diskuteres, barn og voksen ser pornofilm sammen, barnet deltager i læsning af pornoblade eller lignende. Gentoftemodellen 7

8 SITUATIONEN ER ALVORLIG MÅSKE AKUT Hvis et barn viser tegn på, at der er øvet vold mod det, eller hvis barnet udviser symptomer på at være ud- sat for seksuelt overgreb, skal der omgående tages kontakt til Børn og Unge. Det er Børn og Unge, som tager stilling til, hvad der skal iværksættes. DET GØR DU, HVIS SITUATIONEN ER AKUT I Rådhusets åbningstid: Du kontakter omgående vagthavende sagsbehandler i Børn og Unge på tlf OBSERVATIONSSKEMA Bilag 1 Barnets/den unges navn: Beskriv hvorfor du er bekymret? CPR: Udenfor Rådhusets åbningstid: Du kontakter omgående Gentofte Politi, som kan etablere kontakten til Børn og Unge via rådighedsvagten, som derefter vil ringe dig op. Gentofte Politi har tlf SYSTEMATISERING AF IAGTTAGELSER OG OBSERVATIONER Nedenstående model er et redskab til hjælp for vurdering af barnets/ den unges aktuelle vanskeligheder og behov for indsats. Bilag 1 er et skema til registrering af observationer/bekymring. Hvilke styrkesider vurderer du, at barnet/den unge har? Hvilke svage sider vurderer du, at barnet/ den unge har? Hvordan vurderer du barnets/den unges følelsesmæssige udvikling? Hvordan vurderer du barnets/den unges evne til at indgå i sociale relationer? Vurderer du, at barnet fungerer alderssvarende? Hvordan er barnets/ den unges fysiske tilstand? Er der specielle særpræg hos barnet? Hvilke kompetencer har forældrene i forhold til barnets behov? Er der ressourcer i familiens netværk, som kan hjælpe? Andre kommentarer? Navn: Arbejdsplads: Dato: Underskrift: 8 Gentoftemodellen

9 BØRN i ALMINDELIGHED Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt, med de almindelige udsving i trivslen. BØRN I FALDENDE TRIVSEL Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger, og viser tegn på, at noget er galt. ELLER: Barnet er udsat for større (men forbigående) belastninger, og viser tegn på, at noget er galt. Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse. BØRN MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE ( Behovsbørn ). Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt f.eks. handicap eller spiseforstyrrelse. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner. TRUEDE BØRN (Børn med væsentlig behov for særlig støtte). Barnet er udsat for langvarig tung belastning, og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt, og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. BØRN MED PROBLEMATISKE VILKÅR (Børn med åbenbar risiko for varig skade). Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt har f.eks. psykiske lidelser, kontaktvanskeligheder, misbrug og/eller begået kriminelle handlinger. Barnet har skader i den personlige udvikling. Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i dagtilbud, skole m.v. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Forældrenes omsorgsevne er god f.eks. i relation til handicappede børn. Eller: Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidig reduceret, fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som f.eks. sygdom, dødsfald eller arbejdsløshed. Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang. Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. Tidsperspektivet kort. Tidsperspektiv kort. Tidsperspektivet længerevarende til langvarigt. I nogle sager kan der være underretningspligt. Tidsperspektivet langvarigt. Tidsperspektivet meget langt. UNDERRETNINGSPLIGT Problemerne klares monofagligt. Problemerne klares monofagligt. Problemerne kræver bistand fra andre. Problemerne kræver bistand fra andre. Problemerne løses særlige steder. På alle tidspunkter i forløbet kan andre fagområder kontaktes for råd og vejledning. Sagen kan enten fremlægges anonymt eller konkret med forældrenes godkendelse. Når en professionel er bekymret for et barns trivsel og udvikling iværksættes følgende proces, der ikke må overskride tre måneder. Fase Hvem gør hvad Undren eller bekymring over et barns trivsel drøftes med forældrene og deles evt. med kolleger/leder. Problemet afdækkes i fællesskab. Ved fortsat bekymring vurderes problemstillingerne i forhold til observationspunkterne. Leder inddrages. Indsats og tidsperspektiv aftales i samarbejde med forældrene. Observationer og plan dokumenteres. Ved fortsat bekymring trods iværksat plan drøftes den videre indsats med forældrene. Der laves aftale om inddragelse af samarbejdspartnere. Samarbejdet Internt Fagperson/kollega/ forældre Internt evt. henvisning til andre Fagperson/leder/ forældre Internt og eksternt Fagperson/leder/ forældre/ samarbejdspartnere Gentoftemodellen 9

10 UNDERRETNING Hvad siger loven om underretninger Lov om Social Service omhandler offentligt ansatte og privatpersoners pligt til at foretage underretning. Der er underretningspligt, når det vurderes, at et barn er udsat for vanrøgt, nedværdigende behandling eller andre forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Offentligt ansattes pligt til at foretage underretninger er yderligere præciseret i Bekendtgørelse om underretningspligt overfor kommunen efter Lov om Social Service. Hvornår står jeg i en underretningssituation For offentligt ansatte opstår underretningssituationer, når de gennem deres virke bliver bekendt med, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Der er tale om, at et barn har behov for særlig støtte, når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold eller der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne. Hvis man som offentligt ansat får kendskab til, at et barn eller en ung mistrives eller i øvrigt udviser en adfærd, der tyder på, at der er tale om vanskeligheder for barnet eller den unge, så er det første skridt gennem egen virksomhed at yde relevant støtte og vejledning til barnet, den unge og forældrene. Hvis det ikke lykkes at ændre situationen, er næste skridt at inddrage Børn og Unge. Hvordan laver jeg en underretning Tal med forældrene om bekymringerne for barnet/den unge og om pligten til at foretage underretning til Børn og Unge. Fortæl forældrene, hvad du vil skrive og giv dem en kopi af underretningen, inden den fremsendes til Børn og Unge. Undlad vurderinger og giv kun beskrivelser af, hvad der bekymrer. Inviter forældrene til at kommentere underretningen og påfør evt. deres bemærkninger eller lad dem selv påføre disse. Anerkend forældrenes måske anderledes opfattelse af barnets eller den unges situation. 10 Gentoftemodellen

11 Bilag 2 er et skema til brug for udarbejdelse af underretning. SKEMA TIL BRUG FOR UNDERRETNING Bilag 2 Barnets navn: CPR: Forældrenes navn og adresse: Forældremyndighed (sæt kryds) Fælles Mor Far Observationer Beskriv, hvad der er anledning til bekymringen for barnet Hvad er der gjort for at afhjælpe problemet? Søskende Alder Hvilken skole/daginstitution går de i Orientering af forældrene Underretningen er forelagt forældrene den Forældrenes bemærkninger og eventuelt underskrift Yderligere bemærkninger Med venlig hilsen Navn: Ansættelsessted: Adresse: Tlf.nr.: Mail: Dato: Underskrift: Gentoftemodellen 11

12 Hvad sker der, når Børn og Unge modtager en underretning Hvis der er tale om en familie, der ikke er kendt af Børn og Unge, modtages underretningen af den vagthavende sagsbehandler. Såfremt der ikke skal handles akut, tildeles sagsbehandler på Ny-sagsmøde, der afholdes en gang ugentligt. Den tildelte sagsbehandler indkalder familien til samtale. Underretningen vedlægges som oftest i dette brev, ligesom der medsendes lovtekst om den kommunale forpligtelse i underretningssituationer. I den indledende samtale uddybes kommunens forpligtelser, og der redegøres for Børn og Unges måde at arbejde på. Som udgangspunkt indhentes altid uddybende udtalelser fra de instanser, der kender barnet eller den unge. Dette sker med forældrenes og den unge over 15 års samtykke. Bliver jeg inddraget i det videre forløb, når jeg har foretaget en underretning Den person, der har udarbejdet underretningen, modtager en kvittering for, at underretningen er modtaget. Hvorvidt du bliver inddraget i det videre forløb, vil afhænge af forældrenes samtykke hertil. Erfaringen er, at langt de fleste forældre giver deres samtykke til, at barnets eller den unges primære professionelle netværk inddrages i løsningen af problemerne. Hvilke foranstaltninger kan der blive tale om Hvis det besluttes at foretage en socialfaglig udredning af barnets forhold, skal denne konkludere, hvilken form for støtte, der bedst vil kunne hjælpe barnet/den unge. På baggrund af samtalen med forældrene og barnet/den unge samt de indhentede oplysninger besluttes det, om der skal foretages en socialfaglig udredning af barnets/ den unges forhold med henblik på stillingtagen til, om der skal iværksættes særlige foranstaltninger. Er familien i forvejen kendt af Børn og Unge, tilgår underretningen familiens sagsbehandler, der på samme måde indkalder forældrene/ familien til samtale om underretningens indhold. 12 Gentoftemodellen

13 Forløb ved underretning Hændelse Bekymring for barnet/den unge opstår. Manglende mulighed for at afbøde problemerne i eget virke. Børn og Unge modtager underretning. Beslutning om henlæggelse eller socialfaglig udredning. Handling Samtale og dialog med forældrene om bekymringen. Inddragelse af leder. Evt. råd og vejledning fra Børn og Unge. Samtale med forældrene om underretning og dens indhold. Forældrene gennemlæser underretningen og kommenterer den. Underretningen sendes til Børn og Unge. Sagen gives til familiens sagsbehandler. Kvitteringsbrev sendes til underretter. Forældrene og evt. barn/ung indkaldes til samtale. Indhentning af relevante oplysninger. Ved udredning samarbejdes med forældrene om denne. Efter endt udredning forelægges sagen på visitationsmøde med henblik på iværksættelse af relevant støtte med forældrenes samtykke og efter samtale med barnet/den unge. De muligheder, der rådes over, er beskrevet i Lov om Social Service og spænder fra indsatser i hjemmet som eksempelvis hjemmehosser, familiebehandling, kontaktperson - til aflastningsophold og anbringelse udenfor hjemmet. Der er en bred vifte af tilbud at råde over lovgivningsmæssigt, ligesom Gentofte Kommune er kendetegnet ved at have gode lokale hjælpemuligheder, herunder vores Familiecenter samt Børn og Unges egne udgående medarbejdere. Faldgrupper i forbindelse med at foretage underretninger Stå aldrig alene med en underretning, inddrag altid din leder Pas på med at samle beviser. Det er en svær sti at betræde at skulle foretage en underretning. Derfor er det nærliggende at samle observationer for at føle sig rustet til at få lavet underretningen. Dette kan medføre, at forældrene føler, at de uden deres vidende er blevet genstand for observation samt, at barnets/familiens problemer bliver udbredt til flere på arbejdspladsen end nødvendigt Man ser det, man vil se. Hvis man skal bestyrkes i at foretage en underretning, bliver fokus på det problematiske, og man overser måske ressourcerne hos barnet/den unge eller forældrene Tanken om, at forældrene mister tilliden, hvis de orienteres om underretningen, holder ikke. Erfaringerne er, at forældre mister tillid til barnets primære professionelle voksne, hvis disse laver underretning uden at inddrage forældrene Hvor kan jeg hente hjælp, hvis jeg er i tvivl Du er altid velkommen til at rette henvendelse til Børn og Unge og få en anonym drøftelse af den situation, du står i, enten ved at tale med den vagthavende sagsbehandler eller ved at rette henvendelse til børn- og ungekonsulenten. Børn og Unge tager også gerne ud på din arbejdsplads og drøfter situationen med dig og din leder eller deltager i en samtale, hvor også forældrene og barnet/den unge er til stede. Gentoftemodellen 13

14 TVÆRFAGLIGE MØDER Problemstillingerne kan være komplekse og kræve en tværfaglig indsats for at finde de optimale løsninger for barnet. De tværfaglige møder fungerer i den sammenhæng som arbejdsredskab for de professionelle m.h.p. koordinering og arbejdsdeling samt faglig sparring og videndeling. Forældrenes deltagelse i de tværfaglige møder drøftes i hvert enkelt tilfælde med forældrene. Forældrene orienteres om muligheden for at have bisidder med. Forældrene informeres altid om møderne både, hvad angår indhold og deltagere. På mødet: Samordnes deltagernes iagttagelser og informationer så konkret og præcist som muligt Udarbejdes handleplaner for det tværfaglige arbejde Fastlægges ansvarsfordeling, hvor den enkeltes roller og ansvar i forhold til familien og samarbejdspartnere afklares Laves aftale om opfølgning Mødelederen er ansvarlig for: At sikre konkretisering At sikre struktur og fremdrift At sikre konklusion på mødet og en fordeling af ansvar 14 Gentoftemodellen

15 Bilag 3 er et skema til udarbejdelse af handleplan. Skemaet bruges i alle sager, hvor der er behov for tværfagligt samarbejde. HANDLEPLAN FOR TVÆRFAGLIG INDSATS, NR: Bilag 3 Dato: Barnets navn: CPR: Forældrenes navn: Mødedeltagere Tovholder: Andre professionelle tilknyttet barnet/familien INDSATS Hvad skal iværksættes? HANDLING Hvem gør hvad? Tidsplan/næste møde VIRKNING Hvilke succeskriterier forventes ud fra de planlagte handlinger? Hvordan kan de vurderes/måles? RESULTAT Hvilket resultat arbejdes der på at nå? Hvordan kan det vurderes/måles? Gentoftemodellen 15

16 TOVHOLDERFUNKTIONEN Den fagperson, der bliver opmærksom på, at der skal inddrages andre faggrupper, er ansvarlig for at indhente tilladelse fra forældrene til dette samarbejde. Bilag 4 er et skema der bruges i forbindelse med videregivelse af oplysninger. TILLADELSE TIL VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Bilag 4 Samarbejdet mellem forældrene og de professionelle med kontakt til barnet/den unge er af stor betydning. Efter lovgivningen skal forældrene give skriftligt samtykke, før der kan videregives fortrolige og private oplysninger på tværs af faggrænserne. Det skriftlige samtykke skal sikre, at I som forældre ved, hvilke oplysninger der bliver givet videre. Samtykket gælder et år, fra det er underskrevet. Undertegnede giver hermed følgende fagpersoner tilladelse til drøftelser: Drøftelsernes indhold: Formålet er, at give barnet det bedst mulige tilbud. Dato: Barnets navn: Forældreunderskrift: 16 Gentoftemodellen

17 På første tværfaglige møde udpeges en tovholder. Tovholderfunktionen varetages af en fagperson, der har en væsentlig faglig berøringsflade til barnet og familien. Afhængig af barnets alder og familiens behov kan tovholderfunktionen ændres. Tovholderen har ansvar for At koordinere den professionelle indsats og indkalde til tværfaglige møder med alle vigtige samarbejdspartnere Varetage mødeledelsen af de tværfaglige møder At alle har den viden, der er relevant for deres opgave At der udarbejdes en tværfaglig handleplan indeholdende navne på deltagerne i teamet, formål med indsatsen, beskrivelse af indsatsområder, aftaler om ansvarsområder, dato for næste møde At forældretilladelsen er ført ajour og fornyes efter et år Opfølgning på handleplanen afhænger af barnets og familiens behov, som minimum gøres dette i forbindelse med de tværfaglige møder. EVALUERING OG TILBAGEMELDING Det tværfaglige samarbejde skal løbende evalueres med henblik på fortsat udvikling af det tværfaglige tilbud. Evalueringen bør give svar på: Om det er de rigtige personer, der er involveret Om antallet af personer, der samarbejder, er passende Hvordan samarbejdet med forældrene har været Om der er sket ændringer i barnets/familiens forhold Forslag til evalueringsmetoder: Fokusgruppeinterview med forældregrupper, 1-2 gange årligt. Forældrene kan evt. have en bisidder med i disse interviews. Gruppeinterviewet ledes af en fagperson, der ikke er direkte involveret i sagerne Et evalueringsskema til forældrene som udleveres, når et forløb er afsluttet Løbende evaluering i de enkelte sager: Hvad går godt? Hvad bør ændres? Hvad har jeg lært? Hvad har jeg manglet? Børn og Forebyggelse vil sikre tilbagemelding til den, der i første omgang gav udtryk for sin bekymring. Tilbagemeldingen giver svar på: Om henvendelsen var relevant Og med forældrenes tilladelse, resultatet af henvendelsen Tovholderen har ansvaret for, at familien inddrages. Der opfordres til, at forældre får kopi af handleplanerne. Gentoftemodellen 17

18 LITTERATUR Faglighed og tværfaglighed. Morten Ejrnæs, Akademisk Forlag, Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge. Socialministeriet, Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene. Socialministeriet, Omsorgssvigt er alles ansvar. Kari Killén. Hans Reitzels Forlag, 200. Overgreb mod børn, Ser du det? Gør du noget? Det Kriminalpræventive Råd, Professionel omsorg for børn og familier fra teori til værktøj. Pär Nygreen, Dansk Psykologisk Forlag, Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer. Kari Killén og May Olofsson. Akademisk Forlag, 200. INTERNETADRESSER Bedre Tværfaglig Indsats: Servicestyrelsen: Velfærdsministeriet: 18 Gentoftemodellen

19 Gentoftemodellen 19

20 Udarbejdet af Børn og Forebyggelse, medlemmer af Tværfagligt Team: Bjarne Eiholt, Dorte Nørregaard, Jeanette Poulsen, Lisbeth Wilms, Merete Øverup, Susanne Jørgensen 1. udgave, juni 2008 Børn og Forebyggelse Bernstorffsvej Charlottenlund

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge RAPPORT Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Hvad er seksuelle overgreb og vold?...5 Strafferetslige bestemmelser...5 Tidlig opsporing...5

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Cpr.nr.: Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Indstilling om Lovområde og Tilbudseksempel Pris på tilbudseksempel Alternativ til indstilling (Hvis ingen alternativ skal det begrundes

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Områdekontor Dalum Dalumvej 95, 5250 Odense SV Distriktsleder Morten Madsen, lokal 5700 Områdekontor Rosengård Rosengårdcentret 201, 5220 Odense SØ Distriktsleder John Hansen, lokal 5800 Områdekontor Tarup

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Hvordan takler du seksuelle overgreb?

Hvordan takler du seksuelle overgreb? Som fagperson er det uhyre vigtigt, man er godt klædt på. Det er en kæmpe mental udfordring at takle seksuelt misbrug, og er man helt uforberedt, når barnet dukker op, så kan det være svært at opfylde

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Den Sammenhængende Børnepolitik

Den Sammenhængende Børnepolitik Den Sammenhængende Børnepolitik Forebyggende indsats for sårbare børn og unge Børne- & Kulturområdet April 2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Faglig bekymring for barnet/familien... 3 4.

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Indholdet... 3 Formål... 3 Hvad er overgreb?... 3 Når børn udviser grænseoverskridende adfærd overfor andre børn... 4 Hvordan

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere