Voldgiftsinstituttets inhabilitetspraksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldgiftsinstituttets inhabilitetspraksis"

Transkript

1 Erhvervsjuridisk Tidsskrift Voldgiftsinstituttets inhabilitetspraksis Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) Voldgiftsinstituttet udpeger efter forslag fra parterne voldgiftsdommere i sager, der anlægges i instituttets regi. Instituttet påser, at der ikke er berettiget tvivl om voldgiftsdommernes upartiskhed og uafhængighed og tager stilling til eventuelle indsigelser herom. I de senere år er der såvel i Danmark som i udlandet kommet øget fokus på omstændigheder, der kan udløse inhabilitet, og parterne gør ofte indsigelse imod en voldgiftsdommers habilitet. For at medvirke til at voldgiftssagerne ikke forsinkes, og at de involverede aktører undgår unødig brug af tid og penge, gennemgås i det følgende de gældende regler for voldgiftsdommeres inhabilitet samt den praksis herom, som er skabt ved instituttet. 1. Indledning På et møde i oktober 2009 besluttede Voldgiftsinstituttet at offentliggøre voldgiftskendelser og andre afgørelser som er afsagt i konkrete voldgiftssager i instituttets regi. Offentliggørelse er betinget af, at afgørelserne anonymiseres og at parterne giver udtrykkeligt samtykke til offentliggørelse. For så vidt angår Voldgiftsinstituttets afgørelser om inhabilitet, er disse løsrevet fra den materielle tviste, som voldgiftssagen omhandler. Disse afgørelser kan derfor beskrives, uden at selve tvisten eller dens parter mv. kan identificeres. Voldgiftsinstituttet har derfor besluttet at redegøre for sin praksis i disse praktiske og ofte vanskelige habilitetsspørgsmål. Forud for beskrivelsen af formandskabets praksis gennemgås de centrale begreber vedrørende voldgiftsdommerens inhabilitet, ligesom de retskilder, som instituttet sædvanligvis inspireres af ved sine afgørelser af habilitetsspørgsmål, introduceres. 2. Introduktion til begreberne 2.1 Begrænsning i partsautonomien Af partsautonomien, der kendetegner voldgift, følger, at parterne har stor indflydelse på, hvem der udpeges som voldgiftsdommere i den enkelte sag. Af 17 i Voldgiftsinstituttets regler for behandling af voldgiftssager fremgår: "Når sagen skal afgøres af tre voldgiftsdommere, kan klageren i sit klageskrift komme med forslag til den ene voldgiftsdommer. Indklagede kan i sit svar komme med forslag til den anden voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, bringes i forslag af

2 instituttet, medmindre parterne inden udløbet af [fristen] for indklagedes svar i fællesskab foreslår en formand." Parterne har som udgangspunkt frit valg med hensyn til, hvem de ønsker at bringe i forslag som voldgiftsdommere. Det frie valg er dog begrænset i enkelte henseender. Formålet med disse begrænsninger er at sikre kvaliteten af processen, som er kendetegnet ved at munde ud i en voldgiftskendelse, som har en judiciel status og retskraft, som svarer til en dom afsagt ved de almindelige domstole, dog med en række forskelle, blandt andet at voldgiftskendelsen ikke kan appelleres. En i praksis væsentlig begrænsning af partsautonomien er, at de udpegede voldgiftsdommere skal være upartiske og uafhængige. Af 14, stk. 1, i Voldgiftsinstituttets ovennævnte regler fremgår: "Enhver, der virker som voldgiftsdommer, skal være uafhængig og upartisk." Et tilsvarende krav om uafhængighed og upartiskhed fremgår ikke udtrykkeligt af voldgiftsloven. Lovens 12 (om voldgiftsdommerens oplysningspligt) 1) og 13 (om behandling af indsigelser imod voldgiftsdommerens habilitet) indeholder imidlertid regler, der skal sikre mod berettiget tvivl om en voldgiftsdommers upartiskhed og uafhængighed, hvorfor det uden videre lægges til grund, at kravet om uafhængighed og upartiskhed under voldgiftssagens behandling også gælder efter voldgiftsloven Indsigelsesretten Voldgiftsloven Efter voldgiftslovens 13, stk. 1, kan parterne aftale fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommers inhabilitet. Er der aftalt institutionel voldgift ved Voldgiftsinstituttet behandles indsigelser efter den fremgangsmåde, som er anført nedenfor under Hvis intet er aftalt, stilles i lovens 13, stk. 2, krav om, at begrundet indsigelse skal fremsættes skriftligt over for voldgiftsretten inden 15 dage efter, at parten blev bekendt med udpegningen af voldgiftsdommeren og de forhold, som indsigelsen bygger på. Fristen på 15 dag er absolut. Loven indeholder ikke hjemmel til, at voldgiftsretten kan tillade, at indsigelse fremsættes efter udløbet af fristen, hvis voldgiftsretten finder forsinkelsen undskyldelig, således som det er tilfældet i 16, stk. 2, 3. pkt. om indsigelser imodvoldgiftsrettens kompetence. Siddes fristen for at gøre indsigelse imod en voldgiftsdommer overhørig, fortabes indsigelsen, jf. tillige U H, hvor Højesteret, under henvisning til at inhabilitetsindsigelsen var fremsat for sent, ikke tilsidesatte voldgiftsrettens afgørelse, uanset at der ved sagens behandling havde medvirket en inhabil voldgiftsdommer Voldgiftsinstituttets regler 2)

3 Hvis parterne har aftalt voldgift efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler, gælder der også en frist på 15 dage for en parts indgivelse af indsigelse imod en voldgiftsdommer, jf. instituttets regler, 14, stk. 6. 3) I modsætning til efter voldgiftsloven indebærer en for sent indgivet indsigelse ikke, at en inhabil voldgiftsdommer kan medvirke ved behandlingen af sagen. Det skyldes, at instituttets formandskab efter reglernes 14, stk. 9, har en selvstændig pligt til at påse, at der ikke medvirker inhabile voldgiftsdommere. Af hensyn til tilliden til instituttet ønsker instituttet ikke at administrere voldgiftssager, hvor der medvirker inhabile voldgiftsdommere Hvad forstås ved henholdsvis upartiskhed og uafhængighed? 4) Begreberne upartiskhed og uafhængighed er ikke sammenfaldene, om end de i praksis ofte anvendes som synonymer. Det fremgår ikke af voldgiftsloven eller af forarbejderne hertil, hvad der forstås ved de nævnte begreber, herunder hvordan begreberne overlapper og komplementerer hinanden. Om der foreligger berettiget tvivl, om voldgiftsdommerens upartiskhed afhænger af en vurdering af risikoen for, at voldgiftsdommeren vil favorisere den ene part, eller for at voldgiftsdommeren er forudindtaget i spørgsmål, som skal afgøres af voldgiftsretten. Om der foreligger berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed beror på en vurdering af tidligere eller aktuelle relationer mellem voldgiftsdommeren og de involverede i voldgiftssagen, f.eks. sagens parter, parternes respektive advokater eller andre elementer i sagen. Den blotte relation er ikke i sig tilstrækkelig til, at der foreligger berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. Relationen skal være kvalificeret, f.eks. af professionel, økonomisk eller social art. Det vil ofte være voldgiftsdommerens egne relationer, der fører til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. Tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed vil imidlertid også kunne udspringe af relationer hos andre personer, som voldgiftsdommeren har eller har haft en professionel, økonomisk eller social tilknytning til, f.eks. voldgiftsdommerens kolleger på advokatkontoret eller voldgiftsdommerens familie. Det er uden betydning for bedømmelsen af voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed, at den faktiske risiko for påvirkning af afgørelsen er lille. Det er således ikke afgørende, om voldgiftsdommeren faktisk er partisk eller faktisk lader sig påvirke af den manglende uafhængighed. Det afgørende er, om der foreligger berettiget tvivl herom. Retsvirkningen af, at der konstateres berettiget tvivl om voldgiftsdommerens partiskhed eller uafhængighed inden udpegningen af voldgiftsdommeren, er, at voldgiftsdommeren ikke kan udpeges. Konstateres den manglede upartiskhed eller uafhængighed efter udpegningen af voldgiftsdommeren, skal den allerede udpegede voldgiftsdommers hverv tilbagekaldes. I modsat fald kan voldgiftskendelsen enten tilsidesættes af domstolene som ugyldig, jf. voldgiftslovens 37, stk. 2, nr. 1, litra d) eller nægtes anerkendt eller fuldbyrdet, jf. lovens 39, stk. 1, nr. 1, litra d). 5) Den sammenfaldende retsvirkning af, at der findes berettiget tvivl, om voldgiftsdommeren upartiskhed henholdsvis uafhængighed er formentlig baggrunden for anvendelse af talemåden: At

4 en voldgiftsdommer ikke må være inhabil, som i daglig tale anvendes som en samlebetegnelse, der dækker over både upartiskhed og uafhængighed. 3. Retskilderne Kun få retskilder omhandler direkte voldgiftsdommeres upartiskhed og uafhængighed. Der findes imidlertid en række retskilder, som indirekte omhandler voldgiftsdommeres habilitet. I det følgende introduceres de væsentligste retskilder, som formandskabet sædvanligvis henter inspiration fra ved sin udøvelse af det konkrete skøn over, om der foreligger berettiget tvivl om en voldgiftsdommers upartiskhed eller uafhængighed i den enkelte sag Voldgiftsloven Voldgiftslovens 12 og 13 er kort omtalt ovenfor under 2.1 og 2.2.1, hvortil henvises. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til 12, at forhold, som ville gøre en dommer inhabil efter retsplejelovens 60, stk. 1, eller 61 normalt altid vil give anledning til en voldgiftsdommers upartiskhed eller uafhængighed. Om 60, stk. 1, og 61, henvises til 3.2 nedenfor. Voldgiftsloven indeholder endvidere i 18 følgende bestemmelse: Parterne skal behandles lige, og hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til 18, at bestemmelsen fastslår grundlæggende krav til voldgiftsrettens sagsbehandling om ligebehandling, partsoffentlig og kontradiktion. Den centrale betydning af bestemmelsen er understreget ved, at bestemmelsen er præceptiv, jf. lovens 2, stk. 2. Hvis det under voldgiftsrettens behandling af sagen viser sig, at voldgiftsretten har tilrettelagt sagen således, at bestemmelsen i 18 tilsidesættes, kan dette føre til, at der opstår berettiget tvivl om voldgiftsdommernes upartiskhed, idet krænkelsen af principperne om ligebehandling mv. nemt kan udlægges som en favorisering af den anden part Retsplejeloven Retsplejelovens 60, stk. 1, og 61 lyder som følger: 60. Ingen må handle som dommer i en sag, når han 1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en straffesag, er forurettet ved forbrydelsen; 2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller med sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader, adoptiv- eller plejesøn; 3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne eller med den forurettede i en straffesag eller dennes

5 rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan sag optrædende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede; 4) har aflagt vidnesbyrd eller været syns- eller skønsmand i sagen eller har handlet i den, hvis det er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig for nogen af parterne og, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede; 5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som nævning eller domsmand eller 6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter 929 eller genoptaget efter 976 eller Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Ikke alle de citerede bestemmelser i 60, stk. 1, er relevante ved bedømmelsen af, om der foreligger berettiget tvivl om en voldgiftsdommers upartiskhed og uafhængighed. Dette gælder navnlig ikke de bestemmelser, som indeholder henvisninger til begreber mv. i strafferetsplejen. Det samme gælder de særlige bestemmelser i 60, stk. 1, nr. 5) og nr. 6). De familiemæssige relationer, som er omtalt i 60, stk. 1, nr. 2) og 3), giver jævnligt anledning til konkrete spørgsmål i forhold til bedømmelsen af voldgiftsdommeres uafhængighed, se nærmere den beskrevne praksis under pkt Bortset fra familierelationerne, kan især de omstændigheder, som er nævnt i 60, stk. 1, nr. 1), 1. led, og nr. 4), 1. led, være relevante ved vurderingen af voldgiftsdommeres habilitet. Det fremgår af 60, stk. 1, nr. 1), 1. led, at en voldgiftsdommer ikke må være part i sagen eller interesseret i dens udfald. Det er efter min mening oplagt, at voldgiftsdommeren er inhabil, hvis han eller hun er part i sagen. Forbuddet imod, at voldgiftsdommeren er interesseret i sagens udfald, forudsætter derimod, at der må foretages et vist skøn over karakteren af voldgiftsdommerens interesse. Voldgiftsdommeren er i hvert fald interesseret i sagens udfald i 60's forstand, hvis han er indklagedes kautionist, eller hvis sagens udfald kan pådrage ham regrespligt. Ikke enhver interesse i sagens udfald, gør voldgiftsdommeren inhabil. Det følger f.eks. af formandskabets praksis, jf. nedenfor under 5.2, at en status som aktionær med et mindre beløb i et aktieselskab, der er part i sagen, ikke bevirker, at voldgiftsdommeren er inhabil. Det samme gælder, hvis voldgiftsdommeren er almindelig kunde i en virksomhed, som er part i voldgiftssagen. Det er oplagt, at en voldgiftsdommer ikke kan udpeges, hvis han eller hun har afgivet eller skal afgive vidneforklaring i voldgiftssagen, ligesom det heller ikke kan overraske, at en voldgiftsdommer ikke kan udpeges, hvis han eller hun har optrådt som advokat i voldgiftssagen, jf. 60, stk. 1, nr. 4), 1. led og se i øvrigt en tilsvarende regulering i de advokatetiske regler, pkt , jf. nedenfor under pkt. 3.5.

6 Den omstændighed, at en dommer forsøger at mægle forlig mellem parterne ved at fremsætte et forligsforslag, betyder normalt ikke, at dommeren bliver inhabil. En tilkendegivelse om sagens udfald kan dog efter omstændighederne indebære, at dommeren har gjort sig inhabil efter opsamlingsbestemmelsen i 61. Dette gælder navnlig, hvis der i tilkendegivelsen gives udtryk for et resultat, før parterne har haft lejlighed til at forelægge og procedere sagen. Risikoen for, at der i en parts øjne opstår tvivl om habiliteten som følge af en voldgiftsdommers forsøg på at mægle forlig, er måske i endnu højere grad tilstede i internationale voldgiftssager, hvor der kan medvirke parter og advokater, for hvem brug af tilkendegivelser som anført er et ukendt fænomen Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) EMRK gælder ved siden af retsplejeloven. Nogle af de principper, som kan udledes af EMRK, er også relevante i forhold til bedømmelsen af voldgiftsdommeres habilitet. Det fremgår af EMRK artikel 6, stk. 1, blandt andet, at enhver har ret til en retfærdig rettergang for en uafhængig og upartisk domstol. Bestemmelsen gælder også i civile sager. Spørgsmålet om, hvorvidt kravet om uafhængighed og upartiskhed er overholdt afhænger af henholdsvis en subjektiv og en objektiv test. Den subjektive test beror på en vurdering af, om afgørelsen i den konkrete sag har været påvirket af uvedkommende hensyn. Den objektive test bygger på grundsætningen Justice must not only be done, justice must also be seen to be done. Det er således ikke tilstrækkeligt, at dommeren rent faktisk ikke har været påvirket af uvedkommende hensyn, men det skal også udadtil uden rimelig tvivl fremstå således. 6) 3.4. Dansk og svensk retspraksis Der findes nyere danske og svenske domme om voldgiftsdommeres upartiskhed og uafhængighed. Disse er i sagens natur af stor betydning ved fastlæggelsen af instituttets inhabilitetsstandard. Ved U Ø blev der taget stilling til, om vold giftsdommeren blev inhabil af, at fremsætte nogle udtalelser til en avis: Voldgiftsinstituttet havde bragt en advokat i forslag som voldgiftsdommer i en sag vedrørende et ansættelsesforhold. En part i voldgiftssagen gjorde indsigelse imod, at voldgiftsdommeren blev udpeget, idet han tidligere i dagbladet Børsen havde udtalt sin opfattelse af retstilstanden på et af de retsområder, som voldgiftssagen vedrørte. Voldgiftsinstituttets formandskab afviste indsigelsen. Parten anmodede herefter domstolene om at afgøre, om indsigelsen kunne tages til følge. På baggrund af voldgiftsdommerens udtalelser og med bemærkning om, at det er udgangspunktet, at en dommer - herunder en voldgiftsdommer - ikke bliver inhabil ved tidligere at have skrevet eller udtalt sig om retsspørgsmål, som kommer op før den aktuelle sag, fandt landsretten, at der ikke forelå forhold, som gav anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed. Voldgiftsdommerens udtalelser var således ikke af en sådan karakter, at der var grundlag for at antage, at voldgiftsdommeren ville være forudindtaget i forhold til den konkrete voldgiftssag.

7 Afgørende i den konkrete sag var formodentlig, at voldgiftsdommerens udtalelser var fremsat på et abstrakt og generelt grundlag uden nogen relation til omstændighederne i den konkrete voldgiftssag. 7) At udtalelserne var gengivet i avisen mere end 1½ år forud for anlæggelsen af den pågældende voldgiftssag, har formentligt bestyrket retten i denne vurdering af sagen. Det samme gælder det forhold, at konsekvenserne af at statuere inhabilitet som følge af tidligere udtalelser på et abstrakt og generelt grundlag forekommer uoverskuelige - især for de personer, som jævnligt udarbejder artikler, responsa, bøger mv. om juridiske emner. Udover voldgiftsdommeres udtalelser, som kan give indtryk af en stillingtagen til sagens afgørelse, kan voldgiftsdommere også på anden måde udvise en adfærd, der kan være egnet til at rejse tvivl om vedkommendes upartiskhed. I sagen refereret i U H var voldgiftsdommerens adfærd utvivlsomt egnet til at skabe berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed: Voldgiftsdommeren havde i samarbejde med den ene parts advokat udarbejdet og sendt et brev til voldgiftsrettens formand. Af voldgiftsdommerens vidneforklaring for Højesteret fremgår, at brevet, hvorved var vedlagt voldgiftsdommerens udkast til dissens, var et forsøg på at påvirke resultatet i sagen. Der opstår ofte spørgsmål om inhabilitet i tilfælde, hvor voldgiftsdommeren er udpeget gentagne gange af den samme part, den samme advokat eller advokater fra det samme advokatfirma. Spørgsmålet blev bedømt af Højesteret i afgørelsen af 11. november 2004, som er gengivet i U H: Voldgiftsdommeren blev udpeget af en part. Modparten gjorde gældende, at voldgiftsdommeren var inhabil, idet han i 4 tilfælde i hhv. 1992, 1996, 2001 og 2003 havde været udpeget af den pågældende part. Desuden var voldgiftsdommeren udpeget af den pågældende part i en anden verserende sag. Endelig havde voldgiftsdommeren forud for 1996 ført en sag som advokaten for den pågældende part. Højesteret fandt, at de anførte udpegninger og det pågældende repræsentationsforhold ikke førte til, at voldgiftsdommeren var inhabil. Højesteret lagde navnlig vægt på, at voldgiftsdommeren var partsudpeget og at han havde en betydelig portefølje af hverv som voldgiftsdommer og mediator. Ved denne afgørelse stadfæstes Sø- og Handelsrettens afgørelse i sagen. Sø- og Handelsretten anførte i sin afgørelse, at der i et vist omfang også må lægges vægt på, at sagen udsprang af et retsområde som er stærkt specialiseret, hvorfor antallet af mulige voldgiftsdommere er begrænset. Argumentet blev ikke gentaget af Højesteret. Spørgsmålet har endvidere været behandlet af den svenske Højesteret i dommen afsagt 9. juni 2010 (j.nr.: T ): Voldgiftsdommeren blev udpeget af en part, som var repræsenteret af en advokat fra advokatfirmaet A. Efter afsigelsen af voldgiftskendelsen nedlagde modparten påstand om voldgiftskendelsens ugyldighed blandt andet under henvisning til, at voldgiftsdommeren tidligere havde været udpeget gentagne gange som voldgiftsdommer af advokater fra advokatfirmaet A.

8 Højesteret bemærker generelt, at det forhold at et advokatfirma medvirker til, at en konkret voldgiftsdommer udpeges gentagne gange kan efterlade det indtryk, at der foreligger en relation mellem advokatfirmaet og den pågældende voldgiftsdommer, som kan medvirke til at så tvivl om voldgiftsdommerens habilitet. Højesteret bemærker endvidere, at antallet af tidligere udpegning samt disses karakter indgår som et væsentligt led i den samlede konkrete bedømmelse af voldgiftsdommerens habilitet. Det indgår desuden i denne bedømmelse, om voldgiftsdommeren alene har været udpeget af det pågældende advokatfirma eller om voldgiftsdommeren også er blevet udpeget af andre firmaer, ligesom det må tillægges en vis betydning, om voldgiftsdommeren i alle tilfældene er udpeget af en og samme advokat eller om flere af advokatfirmaets advokater har medvirket ved de gentagne udpegninger. Af voldgiftsdommerens vidneforklaring under sagen fremgik blandt andet, at han er advokat med speciale i voldgift. Han fungerer som voldgiftsdommer, ligesom hen bistår klienter med at føre voldgiftssager. De sidstnævnte opgaver er de mest indbringende for ham. I perioden fra 22. juni 1995 til udpegningen i den foreliggende voldgiftssag i 2005 har voldgiftsdommeren været udpeget som voldgiftsdommer i 112 voldgiftssager. 12 af disse udpegninger er sket i sager, hvor parten var repræsenteret af en advokat fra advokatfirmaet A. Bortset fra den foreliggende voldgiftsag, var voldgiftsdommeren i perioden fra udpeget i 4 sager, hvori parter, som var repræsenteret af advokater fra advokatfirmaet A, var involveret. I to af disse sager var voldgiftsdommeren formand for voldgiftsretten. I de øvrige 2 sager var voldgiftsdommeren udpeget af den part, som var repræsenteret af advokater fra advokatfirmaet A. Højesteret finder, at de anførte udpegninger med relation til advokatfirmaet A ikke fører til, at voldgiftsdommeren er inhabil. Højesteret lægger navnlig vægt på, at voldgiftsdommeren i en periode på 3 år forud for den aktuelle voldgiftssag alene var blevet udpeget 2 gange af parter, som var repræsenteret af advokater fra advokatfirmaet A, og at udpegningerne med relation til advokatfirmaet A i de sidste 10 år forud for den aktuelle voldgiftssag, alene udgør ca. 10 % af voldgiftsdommerens samlede antal udpegninger. Om betydningen af et klientforhold mellem på den ene side det advokatfirma, som voldgiftsdommeren er tilknyttet og på den anden side en af voldgiftssagens parter, se den svenske Højesterets afgørelse af 19. november 2007 (j.nr. T ): Voldgiftssagen stod mellem A og B. Voldgiftsdommeren var samtidig knyttet som part-time consultant til advokatfirmaet C, som havde B Group, hvortil B hører, som sin meget store klient. Konsulentforholdet bestod hovedsagelig i, at voldgiftsdommeren bistod advokatfirmaets advokater med juridiske analyser mv., f.eks. havde han udarbejdet legal opinions for selskaber, der tilhørte B Group. Voldgiftsdommeren var ikke partner i C. Han modtog en fast løn, som udgjorde ca. 20 % af hans samlede indkomst. På C's hjemmeside fremgik, at voldgiftsdommeren var tilknyttet C som consultant. Voldgiftsdommeren havde desuden kontor i C's lokaler og, selv om han udførte sine hverv som voldgiftsdommer separat fra C, brugte han af og til C's mødelokaler og administrative ressourcer i forbindelse med disse sager. Både det svenske advokatnævn og det svenske voldgiftsinstitut afgav udtalelser i sagen i A's favør, dvs. at man mente, at voldgiftsdommeren havde været inhabil i voldgiftssagen mellem A og B.

9 Højesteret indledte med at fastslå, at B i nærværende henseender skulle identificeres med B Group. Derefter bemærker Højesteret, at voldgiftsdommerens habilitet skal bedømmes efter objektive kriterier og ikke efter, om voldgiftsdommeren faktisk har ladet sig påvirke af relationen til B. Højesteret fandt, at voldgiftsdommerens stilling som konsulent skulle sidestilles med en stilling som advokat ved advokatfirmaet C. Retten fandt endvidere, at klientforholdet til B Group var af commercial importance for C. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at voldgiftsdommeren var inhabil. Vedrørende spørgsmålet om en relation mellem voldgiftsdommeren og en af parternes advokatrepræsentation, se Københavns Byrets dom afsagt den 2. juli 2010 (j.nr. BS 19C-5654/2009): Retten fandt, at voldgiftsdommeren ikke var inhabil som følge af, at han en gang om året for et honorar på kr. har holdt foredrag for jurastuderende arrangeret af det advokatfirma, som repræsenterede en af voldgiftssagens parter. Det fremgår endvidere af dommen, at voldgiftsdommeren ikke var inhabil som følge af, at han har deltaget i bestyrelsesarbejde i foreninger, hvor advokater fra det pågældende advokatfirma har deltaget som bestyrelsesmedlem og sekretær, idet dette ikke kan betegnes som tætte økonomiske eller forretningsmæssige forbindelser til det pågældende advokatfirma. Efter voldgiftslovens 12, stk. 1, 1. pkt. har den, som bliver kontaktet i forbindelse med en mulig udpegning som voldgiftsdommer, pligt til at oplyse om forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt voldgiftsdommerens tilsidesættelse af denne oplysningspligt i sig selv er tilstrækkelig til at skabe berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. Dette spørgsmål blev også behandlet af den svenske Højesteret i den ovennævnte dom af 9. juni 2010 (j.nr. T ): Voldgiftsdommeren havde undladt at oplyse, at han tidligere havde været udpeget gentagne gange som voldgiftsdommer af advokater fra advokatfirmaet A. Højesteret bemærker generelt, at oplysningspligten gælder, selv om voldgiftsdommeren finder, at de pågældende omstændigheder ikke indebærer, at han eller hun er inhabil. Tilsidesættelse af oplysningspligten er imidlertid ikke sanktioneret i loven, og en tilsidesættelse af oplysningspligten kan ifølge lovens forarbejder som udgangspunkt ikke føre til, at voldgiftsdommeren er inhabil. Udgangspunktet kan dog fraviges i tilfælde, hvor der foreligger særlig tvivl om, hvorvidt voldgiftsdommeren er inhabil. I sådanne tilfælde kan tilsidesættelse af oplysningspligten således føre til, at voldgiftsdommeren anses for inhabil. Retten fandt, at tilsidesættelse af oplysningspligten i den foreliggende sag ikke kunne føre til at anse voldgiftsdommeren for inhabil De advokatetiske regler Reglerne om interessekonflikter i de advokatetiske regler, pkt. 3.2, tager i sagens natur sit primære udgangspunkt i advokatens hovedaktivitet, nemlig klientrepræsentation. Reglerne er således ikke udarbejdet med henblik på en regulering af advokatens rolle som upartisk og uafhængig voldgiftsdommer.

10 De advokatetiske regler indeholder dog en enkelt udtrykkelig bestemmelse om advokaters adgang til at påtage sig hverv som voldgiftsdommere. Det hedder således i reglernes pkt , 1. pkt.: En advokat må ikke virke som [voldgiftsmand], hvis han tidligere som partsrepræsentant har bistået nogen af parterne i forhold, der har forbindelse med tvisten. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til retsplejelovens 60, stk. 1, nr. 4), dog navnlig med den væsentlige modifikation, at det af reglernes pkt fremgår: Når advokaten udøver advokatvirksomhed i et fællesskab, i et advokatselskab, jf. rpl. 124 eller i et kontorfællesskab gælder [reglen] i for fællesskabet, advokatselskabet og kontorfællesskabet og i det indbydes forhold mellem dets deltagere, herunder ansatte advokater. Endvidere fremgår det af pkt , 1. pkt. at: Et samtykke fra de involverede parter til advokatens bistand kan i de i nævnte tilfælde ikke påvirke bedømmelsen af, om der foreligger en interessekonflikt. Bortset fra de anførte bestemmelser, forekommer flere af de øvrige bestemmelser i de advokatetiske reglers pkt. 3.2 at være relevante, idet disse er udtryk for grundlæggende principper, som ikke alene har betydning ved fastlæggelsen af inhabilitetsstandarden for advokater, der repræsenterer klienter, men også ved bedømmelsen af inhabilitetsstandarden på andre retsområder. Et eksempel på en sådan grundlæggende regel er pkt , nr. 3), som - tilpasset til voldgiftsdommeres forhold - indebærer, at voldgiftsdommerens involvering i flere sager, der har forbindelse med hinanden, kan føre til tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som voldgiftsdommeren har modtaget i en af sagerne, kan benyttes i en anden af sagerne. Eksempler fra formandskabets praksis, hvor en sådan særviden forelå, er refereret under IBA Guidelines on Conflict of Interest in International Arbitration 8) International Bar Association (IBA) har i 2004 vedtaget Guidelines on Conflict of Interest in International Arbitration. Formålet med disse guidelines er at bidrage til at fastsætte inhabilitetsstandarden for voldgiftsdommere i internationale voldgiftssager. Retningslinjerne har vundet stor anerkendelse i mange lande. Det gælder f.eks. i Sverige, hvor de svenske domstole i konkrete sager udtrykkelig har henvist til IBA's guidelines. 9) Retningslinjerne er baseret på en opdeling af typiske indsigelsessituationer i tre lister: Den Røde, den Orange og den Grønne. Den Røde liste angiver typesituationer, som normalt altid vil føre til inhabilitet hos den pågældende voldgiftsdommer. Den Grønne liste angiver typetilfælde, der ikke vil føre til inhabilitet. Den Orange liste angiver typetilfælde, der kan føre til inhabilitet. I de sidstnævnte typetilfælde er voldgiftsdommeren kun inhabil, hvis det fastslås, at der i det konkrete tilfælde kan anføres omstændigheder, der efterlader rimelig tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed.

11 Retningslinjerne er selvsagt ikke udtømmende. Hertil kommer, at navnlig i de tilfælde, hvor det ikke er klart, om der foreligger tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed, se især tilfældene på den Orange liste, indeholder retningslinjerne ingen særlig vejledning. Retningslinjerne er endvidere blevet kritiseret for i for høj grad at bære præg af at være udarbejdet af en interesseorganisation for advokater, hvilket blandt andet skulle give sig udslag i, at retningslinjerne ikke så ofte fører til inhabilitet som de måske burde. 10) Selvom Voldgiftsinstituttet ikke henviser til disse guidelines i sine afgørelser, indgår de i overvejelserne i lighed med andre internationale retskilder Straffeloven Hvis en part har bestukket en voldgiftsdommer, kan voldgiftsdommeren ikke anses for upartisk eller afhængig. Bestikkelse af voldgiftsdommere er i øvrigt strafsanktioneret ved straffelovens 304 a, som er formuleret således: Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelsen af dette hverv, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Stk. 2. På samme måde straffes den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel Andre retskilder Bortset fra dansk og svensk retspraksis er andre landes retspraksis vedrørende voldgiftsdommeres upartiskhed og uafhængighed af betydelig interesse ved fastlæggelsen af formandskabets praksis. Det skyldes især, at de fleste landes voldgiftslove, herunder den danske voldgiftslov, er baseret på UNCITRALS Model Law on International Commercial Arbitration (modelloven). De forskellige landes voldgiftslove svarer således i meget vidt omfang til hinanden. Dertil kommer, at voldgift er et internationalt retsområde, som også i øvrigt er præget af internationale retskilder. 11) Herudover findes en stor mængde retskilder, som har karakter af soft law. Det drejer sig om udgivelser om andre voldgiftsinstitutters praksis vedrørende inhabilitet, etiske regler, vejledninger, retningslinjer, procesregler, egentlige bogudgivelser mv. fra diverse foreninger, institutioner og sammenslutninger i det internationale voldgiftsmiljø. De ovennævnte IBA Guidelines er et eksempel herpå. Et andet eksempel er IBA's Rules of Ethics for International Arbitrators (1964). I disse regler fremføres f.eks. det (bemærkelsesværdige) synspunkt, at voldgiftsdommerens undladelse af at oplyse om forhold, som i en parts øjne kunne skabe berettiget tvivl om voldgiftsdommerens habilitet, i sig selv fører til inhabilitet, selvom de omstændigheder, som voldgiftsdommeren har undladt at informere om, ikke ville have udløst inhabilitet, hvis oplysningspligten var overholdt, jf. reglernes pkt )

12 En særlig problemstilling i forhold til voldgiftsdommeres habilitet er de situationer, hvor en part ønsker at interviewe en potentiel voldgiftsdommer forud for udpegningen. Et sådan interview indebærer sædvanligvis ikke, at der opstår berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. Det gælder, selvom man under interviewet går videre, end hvad der kan udledes af voldgiftsdommerens oplysninger om den pågældendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund o.lign. I bestemmelsen i artikel R-18 (a) i American Arbitration Association's (AAA) Commercial Arbitration Rules er anført: No party.shall communicate ex parte with an arbitrator or a candidate for arbitrator concerning the arbitration, except that a party may communicate ex parte with a candidate for appointment in order to advise the candidate of the general nature of the controversy and of the anticipated proceedings and to discuss the candidate's qualifications, availability, or independence in relation to the parties or to discuss the suitability of candidates for selection as a third arbitrator where the parties or party-designated arbitrators are to participate in that selection. 13) Efter den citerede bestemmelse fører en parts ønske om information om, hvorvidt voldgiftsdommeren har den nødvendige viden og erfaring om det emne, som voldgiftssagen udspringer af, samt om voldgiftsdommeren i øvrigt er tilgængelig og habil ikke - i modsætning til f.eks. en drøftelse af detaljer i den konkrete sag - til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. 4. Gælder der en strengere inhabilitetsstandard for voldgiftsrettens formand? Det har i hvert fald tidligere været antaget, at der gælder en strengere inhabilitetsstandard for voldgiftsrettens formand set i forhold til de øvrige medlemmer af voldgiftsretten, som er udpeget efter forslag fra hver part, jf. f.eks. U H, hvoraf det af Sø- og Handelsrettens afgørelse, der senere stadfæstes af Højesteret, fremgår: Det er antaget i praksis og er en naturlig følge af det voldgiftsretligt sædvanlige system, hvorefter hver part i en voldgiftssag med 3 retsmedlemmer udpeger én af rettens tre dommere, at der ikke fuldt ud kan stilles samme krav til en partsudpeget voldgiftsdommers habilitet som til dommeres habilitet i almindelighed, således som reglerne herom er fastsat i retsplejelovens 60 og 61. (kursiveret af mig). Der er intet i den nuværende voldgiftslov, der indikerer, at habilitetsstandarden skal gradbøjes afhængig af, om det drejer som om en partsudpeget eller ikke-partsudpeget voldgiftsdommer. 14) Tværtimod fremgår det, som anført ovenfor under pkt. 3.1, af forarbejderne til voldgiftsloven, at forhold, som ville gøre en dommer inhabil efter retsplejelovens 60, stk. 1, eller 61, normalt altid vil give anledning til en voldgiftsdommers inhabilitet. Hertil kommer, at hverken retlige eller ideelle krav taler for en forskellig inhabilitetsstandard. Voldgiftskendelsens endelighed og det forhold, at kendelsen er bindende og har retskraft i lighed med en dom, afsagt ved de almindelige domstole, taler således med betydelig styrke for, at alle voldgiftsrettens medlemmer er undergivet samme (strenge) inhabilitetsvurdering.

13 Det forhold, at mange mener, at det er en del af en sidedommers opgave at sikre, at voldgiftsretten har forstået og taget stilling til de synspunkter, som er gjort gældende af den part, som har peget på den pågældende sidedommer, ændrer efter Voldgiftsinstituttets opfattelse ikke ved, at inhabilitetsstandarden bør være den samme for alle voldgiftsdommere. At voldgiftsdommerne fordeler rollerne forskelligt internt i voldgiftsretten er ikke usædvanligt, navnlig ikke i internationale voldgiftssager, hvor der medvirker parter fra flere forskellige lande. 15) 5. Formandskabets praksis vedrørende voldgiftsdommeres habilitet Medmindre voldgiftsdommeren trækker sig 16) eller den anden part tilslutter sig, at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre, afgør instituttets formandskab i voldgiftssager anlagt i instituttets regi, om en indsigelsen imod en voldgiftsdommers habilitet skal tages til følge, jf. reglernes 14, stk. 8. Det fremgår af samme bestemmelse, at hvis formandskabet ikke imødekommer indsigelsen, kan den part, der har gjort indsigelse, inden en nærmere angivet frist, anmode domstolene om at afgøre, om indsigelsen skal tages til følge. Hvis formandskabet derimod imødekommer indsigelsen er formandskabets afgørelse endelig. I det følgende redegøres for den praksis, der siden moderniseringen af instituttets regelsæt i oktober 2004 er etableret ved Voldgiftsinstituttet. Den følgende gengivelse af praksis er opdelt i afsnit med gengivelse af praksis vedrørende henholdsvis upartiskhed og uafhængighed. Sondringen mellem disse to begreber er ikke altid stringent, og spørgsmålet om, hvorvidt en afgørelse skal henføres under overskriften upartiskhed eller uafhængighed beror undertiden på forfatterens skøn Voldgiftsdommeres upartiskhed Formandskabet har taget stilling til spørgsmålet om voldgiftsdommerens upartiskhed i forbindelse med sager, hvor voldgiftsdommeren forud for voldgiftssagen har erhvervet en særlig viden om de faktiske omstændigheder, som er genstand for bevisførelse i sagerne: Voldgiftsdommerens firma havde på vegne af en klient været involveret i at købe en virksomhed. Voldgiftsdommerens firma havde bl.a. haft adgang til det i forbindelse med salget opstillede datarum og medvirkede ved udarbejdelse af en due diligence rapport og havde efterfølgende medvirket ved afgivelsen af et endeligt købstilbud. Virksomheden blev imidlertid solgt til anden side. Salget førte senere til anlæggelsen af den foreliggende voldgiftssag. Formandskabet fandt, at de anførte omstændigheder indebar en berettiget tvivl om, hvorvidt voldgiftsdommeren ville være forudindtaget i sagen på grund af den viden han havde om sagen, men som de andre voldgiftsdommere ikke havde. Under henvisning til, at voldgiftsdommerens firma havde været dybt involveret i salgsprocessen som anført, fandt formandskabet således, at voldgiftsdommeren var inhabil, og imødekom således den rejste indsigelse. Det havde ingen betydning for formandskabets bedømmelse, at voldgiftsdommeren, som fortsat var partner i firmaet, ikke personligt havde medvirket ved firmaets behandling af sagen.

14 Under henvisning til, at voldgiftsdommeren havde været voldgiftsdommer i en nu afsluttet voldgiftssag, der verserede mellem en part i den aktuelle voldgiftssag og A, og som den aktuelle voldgiftsag udsprang af, gjorde en part indsigelse mod voldgiftsdommeren, idet parten frygtede, at voldgiftsdommeren som følge af de anførte omstændigheder ville have en forudindtaget holdning til den aktuelle voldgiftssag. Formandskabet fandt, at den tætte forbindelse mellem den afsluttede voldgiftsag og den aktuelle voldgiftssag førte til, at der forelå berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. At voldgiftsdommeren i øvrigt har afgjort tidligere lignende, men ellers urelaterede sager på en bestemt måde, fører efter Voldgiftsinstituttets opfattelse ikke i sig selv til, at der kan rejses berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed. Det samme gælder, hvis voldgiftsdommeren har afgivet dissenser i sådanne sager. At voldgiftsdommeren har afsagt delkendelser eller processuelle afgørelser til ugunst for en part i den pågældende voldgiftssag, fører heller ikke i sig selv til, at der kan rejses berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed i den pågældende sag, medmindre afgørelsen er truffet på en måde der strider imod voldgiftslovens 18. Voldgiftsinstituttets formandskab har også haft lejlighed til at tage stilling til, om påståede ven- eller fjendskaber el.lign. fører til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed: Advokaten gjorde indsigelse under henvisning til et betydeligt personligt modsætningsforhold mellem voldgiftsdommeren og advokaten. Advokaten angav, at modsætningsforholdet bl.a. var opstået som følge af, at voldgiftsdommeren og advokaten i en periode på ca. 10 år forud for anlæggelsen af voldgiftssagen havde indgivet en række klager imod hinanden til Advokatnævnet. Formandskabet fandt ikke, at der var risiko for, at voldgiftsdommeren ville favorisere den anden part pga. det påståede fjendskab, og formandskabet afviste indsigelsen under henvisning til, at de af voldgiftsdommeren indgivne klager alle var indgivet på vegne af klienter og at disse klager i øvrigt havde resulteret i, at advokaten var blevet ikendt en sanktion af nævnet. Det forhold, at voldgiftsdommeren var genbo og havde et godt naboskab til en advokat, som var tilknyttet samme advokatfirma, som indklages advokat, og som skulle afgive en central vidneforklaring under voldgiftssagen, førte efter formandskabets opfattelse ikke til berettiget tvivl om, at naboskabet indebar, at voldgiftsdommeren ville bedømme sagen, herunder den anførte vidneforklaring anderledes, end han ellers ville have gjort. Formandskabet afviste herefter indsigelsen. En af en part foreslået voldgiftsdommer var næstformand for en organisation, som havde en interessekonflikt med en af sagens parter. Efter en samlet vurdering af de oplyste omstændigheder, herunder interessekonfliktens karakter, fandt formandskabet, at der var risiko for, at voldgiftsdommeren ville favorisere den anden part, hvorfor voldgiftsdommerens tilknytning til den pågældende organisation var egnet til at skabe berettiget tvivl om hans habilitet Voldgiftsdommeres uafhængighed Voldgiftsdommerens egne professionelle, økonomiske eller sociale relationer eller interesser i voldgiftsagen kan føre til, at voldgiftsdommeren ikke er uafhængig. Voldgiftsdommerens relation til

15 virksomheder, som er koncernforbundne med en af voldgiftssagens parter, giver anledning til nærmere overvejelser vedrørende voldgiftsdommerens habilitet: Voldgiftsdommeren havde ca. 3 år forud for den anlagte voldgiftsag været advokat for et selskab, som var koncernforbundet med den ene af voldgiftssagens parter. Repræsentationsforholdet omfattede en sag, som ikke i øvrigt havde relation til voldgiftsagen. Formandskabet fandt ikke, at dette førte til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed, og indsigelsen blev derfor afvist. Den omstændighed, at klientforholdet omhandlede en sag med en betydelig sagsværdi ændrede ikke ved formandskabets vurdering af sagen. Voldgiftsdommeren A førte på vegne af en klient retssag imod et selskab B, som ejede alle aktier i det selskab C, som var part i den voldgiftssag, hvor A var bragt i forslag som voldgiftsdommer. Den verserende retssag havde ingen relation i øvrigt til den foreliggende voldgiftssag. Formandskabet bemærkede, at B og C som udgangspunkt er uafhængige juridiske personer. Da C's aktiviteter imidlertid i væsentlig grad var integreret i B's virksomhed, fandt formandskabet, at den anførte relation skabte berettiget tvivl om A's uafhængighed. Om voldgiftsdommerens aktiebesiddelser i et selskab, som er part i voldgiftssagen: Voldgiftsdommeren oplyste, at han i sin pensionsordning havde en mindre aktiepost med en markedsværdi på ca kr. i et selskab, der var part i voldgiftssagen. Selskabet var børsnoteret. På baggrund af en vurdering af selskabets størrelse og risikoen for, at aktiernes værdi kunne påvirkes af voldgiftssagens udfald, fandt formandskabet ikke, at der forelå berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. Samme resultat fremkom i en sag, hvor voldgiftsdommeren oplyste, at han som led i sin pensionsordning besad en aktiepost i et selskab, som var part i voldgiftssagen. Selskabet var børsnoteret. Aktieposten havde en markedsværdi på ca kr. Aktierne var anskaffet for mange år siden. Om voldgiftsdommerens tidligere position som partner i det advokatfirma, som repræsenterer en af voldgiftssagens parter: Voldgiftsdommeren deltog i perioden 2000 til udgangen af 2003 som partner i det advokatfirma, som repræsenterede en part under en i oktober 2006 anlagt voldgiftssag. Formandskabet fandt, at voldgiftsdommeren ikke var inhabil, og indsigelsen blev derfor afvist. Formandskabet har haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om voldgiftsdommerens uafhængighed i anledning af en relation mellem voldgiftsdommeren og en nærtstående til en part: A var direktør og bestyrelsesmedlem i B, som var part i voldgiftssagen. Voldgiftsdommeren havde repræsenteret A på generalforsamlingen i B, ligesom voldgiftsdommeren havde udfærdiget udkast til en optionsaftale for A. Bistanden var blevet afregnet med et beløb på kr. Formandskabet fandt, at selvom der ikke var identitet mellem A og B, så fandtes forbindelsen mellem A og B at være af en sådan karakter, at A måtte anses for nærtstående i forhold til B. Repræsentationsforholdet mellem voldgiftsdommeren og A blev afsluttet i tidsmæssig tæt tilknytning til de begivenheder, som voldgiftsagen udsprang af. Under disse omstændigheder, og under henvisning at der var rejst indsigelse imod udpegningen af voldgiftsdommeren, fandt formandskabet, at det pågældende

16 repræsentationsforhold skabte berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. Formandskabet anførte desuden, at det var uden betydning, at der alene var tale om et repræsentationsforhold af mindre økonomisk omfang. Voldgiftsdommerens advokatfirma repræsenterede virksomheden B, som ikke var part under sagen, men som havde en sådan tilknytning til en af sagens parter, at denne part havde indkaldt nogle af B's ansatte som vidner under sagen, ligesom udfaldet af voldgiftssagen efter det oplyste kunne blive relevant for en eventuel senere sag imod B. Under disse omstændigheder fandt formandskabet, at den rejste indsigelse imod voldgiftsdommerens habilitet skulle imødekommes. Professionelt bekendtskab mellem en voldgiftsdommer og en part eller en parts advokat fra tidligere sager fører normalt ikke til inhabilitet: Voldgiftsdommeren var tillige voldgiftsdommer i en i øvrigt urelateret sag, hvor voldgiftssagens ene part også var involveret. Formandskabet fandt, at den nævnte relation ikke førte til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed, og at der derfor ikke kunne gives medhold i den rejste indsigelse. Fra Voldgiftsinstituttets praksis kan i øvrigt nævnes: En advokat fra samme advokatfirma som advokaten for en af voldgiftssagens parter, havde på en klients vegne indbragt en af voldgiftsdommerens klienter for et disciplinærnævn, hvor der verserede en tvist mellem disse parter. Formandskabet fandt, at den ved disciplinærnævnet verserende sag bestod mellem parter, som ikke har relation til parterne i voldgiftssagen, og at nævnssagen ikke i øvrigt havde sammenhæng med den foreliggende voldgiftssag. På denne baggrund fandt formandskabet, at der ikke forelå berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. En voldgiftsdommer var bragt i forslag af advokat A på vegne af en part. Voldgiftsdommeren bistod umiddelbart forud for udpegningen en advokat fra advokat A's advokatkontor med at foretage en analyse af en afsagt dom i en urelateret sag med henblik på advokatens overvejelser om en eventuel anke af dommen. Efter en vurdering af bistandens karakter, herunder at der ikke havde været tale om et egentligt klientforhold, samt det forhold, at den anførte relation var bragt til afslutning inden udpegningen som voldgiftsdommer, fandt formandskabet, at der ikke forelå berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. To af de udpegede voldgiftsdommere havde ca. 5 år forud for anlæggelsen af voldgiftssagen deltaget i en arbejdsgruppe, som var nedsat af en brancheorganisation om udarbejdelse af et udkast til et lovforslag. I arbejdsgruppen deltog blandt andre - udover de to voldgiftsdommere - også en advokat fra det advokatfirma, som ved en anden af firmaets advokater repræsenterede en part i sagen. Formandskabet fandt, at omstændighederne ikke førte til berettiget tvivl om voldgiftsdommernes upartiskhed og uafhængighed, og at der derfor ikke kunne gives medhold i den rejste indsigelse. Formandskabet afviste en indsigelse, som var begrundet i, at voldgiftsdommeren, som var advokat, kom fra samme by som den advokat, hvis bistand tvisten udsprang af. Det anførte indebar, at voldgiftsdommeren blandt andet måtte påregne at skulle tage stilling til, om den pågældende advokat havde givet urigtige eller misvisende oplysninger i sagen, hvilket i givet fald kunne føre til en senere politianmeldelse af advokaten. Formandskabet lagde afgørende vægt på, at voldgiftsdommeren ingen relationer havde til den pågældende advokat eller dennes advokatfirma.

17 Det forhold, at voldgiftsdommeren og advokaten praktiserede i samme by - en af landets største - ændrede ikke herved. Som anført ovenfor under pkt. 3.4 opstår der ofte spørgsmål om inhabilitet i tilfælde, hvor voldgiftsdommeren er udpeget gentagne gange af den samme part mv. Fra instituttets praksis på dette område kan nævnes: Voldgiftsdommeren blev bragt i forslag af en part, som var repræsenteret af en advokat fra advokatfirmaet A. Modparten gjorde indsigelse under henvisning til, at voldgiftsdommeren i to andre tilfælde indenfor en periode på 5 år forud for den aktuelle voldgiftssag havde været udpeget af advokater fra det anførte advokatfirma. Instituttets formandskab fandt ikke, at voldgiftsdommeren var inhabil, og der kunne derfor ikke gives medhold i den rejste indsigelse. Ikke alene voldgiftsdommerens direkte relationer til parter, parters advokater mv. kan føre til inhabilitet. Også relationer og interesser hos kolleger i voldgiftsdommerens advokatfirma kan føre til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. Relationen mellem på den ene side voldgiftsdommerens advokatfirma og på den anden side en af voldgiftssagens parter opstår meget ofte i praksis. Hvis voldgiftsdommerens advokatfirma har et aktuelt klientforhold til en af sagens parter, vil dette efter instituttets praksis indebære berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. Dette gælder, selvom det pågældende klientforhold vedrører en sag, som ikke i øvrigt har relation til den pågældende voldgiftssag. Det anførte gælder endvidere efter formandskabets praksis, uanset om den urelaterede sag er en enkeltstående henvisningssag og altså ikke udspringer af et fast klientforhold. Klientforholdet fører også til inhabilitet som anført, uanset at klientforholdet udspringer af en inddrivelsessag. Hvis voldgiftsdommeren tidligere har haft et klientforhold til en af sagens parter, som altså nu er afsluttet, tillægges det væsentligt betydning, hvornår klientforholdet er ophørt: En advokat fra voldgiftsdommerens advokatkontor førte ca. ½ år forud for den anlagte voldgiftssag en urelateret retssag for A, som var part i voldgiftssagen. Med henvisning til den nære tidsmæssige forbindelse mellem den anførte retssag og voldgiftssagen fandt formandskabet, at der forelå berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed, og den fremsatte indsigelse blev derfor imødekommet. Formandskabet tillagde det ikke betydning, at der ikke forelå et fast klientforhold mellem voldgiftsdommerens advokatfirma og den pågældende part, ligesom man fandt det uden betydning, at advokatkontoret førte sagen i sin egenskab af advokat for den brancheorganisation, som parten tilhørte, og at afregningen for bistanden i sagen blev fremsendt til brancheorganisationen, idet sagens reelle part var A. En advokat fra voldgiftsdommerens advokatkontor førte ca. 4 år forud for den anlagte voldgiftssag urelaterede sager for en af sagens parter. Formandskabet fandt, at dette ikke gav anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed, og at der derfor ikke kunne gives medhold i den rejste indsigelse.

18 Formandskabet fandt, at der ikke forelå berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. Voldgiftsdommerens advokatfirma førte en verserende retssag for et forsikringsselskab, som havde overtaget et krav, som oprindeligt tilkom en af voldgiftssagens parter. Formandskabet lagde afgørende vægt på, at voldgiftsdommerens advokatfirma ikke havde noget klientforhold til den pågældende part. Forsikringssagen blev ført på forsikringsselskabets regning og risiko og klientforholdet til voldgiftsdommerens advokatfirma var alene etableret på forsikringsselskabets foranledning. I sager, hvor en advokat fra voldgiftsdommerens advokatfirma fører sag på en klients vegne imod en af voldgiftssagens parter, er instituttets praksis således, at der bliver lagt afgørende vægt på, om parten har rejst indsigelse imod udpegningen af den foreslåede voldgiftsdommer. I en sag, hvor der ikke var gjort indsigelse, fandt formandskabet, at der ikke var grundlag for at undlade at udpege en foreslået voldgiftsdommer som følge af, at voldgiftsdommerens advokatfirma på vegne af en klient førte en urelateret verserende retssag imod en af voldgiftssagens parter. I en sag, hvor der ikke var gjort indsigelse, fandt formandskabet, at der ikke var noget til hinder for at udpege voldgiftsdommeren, selvom voldgiftsdommerens advokatfirma på vegne af en klient havde varetaget en inkassosag uden relation til voldgiftssagen imod den ene af sagens parter. Inkassosagen var afsluttet ca. 1½ år forud for voldgiftssagens anlæg. Hvis der i disse tilfælde rejses indsigelse, kan voldgiftsdommeren ikke udpeges. Hvis der derimod ikke rejses indsigelse, vil den pågældende som udgangspunkt kunne udpeges. Dette udgangspunkt kan fraviges i sager, hvor en part udebliver eller er uvillig til at medvirke i sagen. I sådanne tilfælde kan instituttets formandskab beslutte, at en voldgiftsdommer ikke skal udpeges, uanset at der ikke er gjort indsigelse, jf. 14, stk. 9, i Regler for behandling af voldgiftssager ved Voldgiftsinstituttet, se ovenfor i pkt Som eksempler på andre relationer, som kan føre til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed, kan nævnes: En part bragte en voldgiftsdommer i forslag. Voldgiftsdommeren, som ikke var advokat, var partner i et firma, som havde ansat en person, som skulle afgive vidneforklaring under voldgiftssagen. Uanset, at ingen af sagens parter fremkom med indsigelser imod udpegningen af voldgiftsdommeren, fandt instituttets formandskab, at der forelå berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed, og at han derfor ikke kunne udpeges. Omstændigheder, som fører til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed, kan opstå på alle tidspunkter under sagens behandling. En omstændighed, som kan føre til, at der opstår inhabilitet under voldgiftssagens behandling, er, hvis der indtræder nye advokater i voldgiftsdommerens advokatfirma: En advokat, som i en periode på ca. 3 måneders varighed havde været involveret som partsrepræsentant i den pågældende voldgiftssag, blev ved jobskifte ansat på voldgiftsdommerens advokatkontor. Formandskabet fandt, at der herved opstod berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed.

19 Afgørelsen er i overensstemmelse med den under 3.5 nævnte bestemmelse i de advokatetiske regler, pkt , 1. pkt., jf Også relationer hos voldgiftsdommerens familie kan føretil berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed: Voldgiftsdommeren var gift med en advokat, som var ansat i den afdeling hos en parts advokatrepræsentation, hvor den pågældende voldgiftssag blev behandlet. Instituttets formandskab fandt, at denne relation førte til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. Det var i den forbindelse uden betydning, at ægtefællen for tiden var på orlov. Voldgiftsdommerens søn stod overfor ansættelse som advokatfuldmægtig på advokatfirmaets kontor i Århus. En advokat fra advokatfirmaets kontor i København repræsenterer en part i voldgiftssagen. Der forelå ingen indsigelser imod voldgiftsdommerens habilitet. Formandskabet fandt ikke, at der forelå berettiget tvivl om voldgiftsdommerens uafhængighed. 6. Afslutning Instituttets ambition vedrørende behandlingen af indsigelser imod voldgiftsdommeres habilitet er, at instituttets afgørelser skal svare til international praksis, og navnlig hvad domstolene ville være kommet frem til, hvis indsigelsen var blevet forelagt i dette forum. Inhabilitetsstandarden for voldgiftsdommere er en retlig standard, som til stadighed er under udvikling og påvirkning fra især internationalt hold. Dette understreger behovet for løbende at overveje, om den hidtidige praksis kan opretholdes. Af samme grund beror formandskabets afgørelser altid på en konkret bedømmelse, som er baseret på et til tider vanskeligt juridisk skøn, som navnlig beror på de ovenfor under 3 nævnte retskilder. Dertil kommer, at formandskabet ikke sjældent er nødt til at træffe afgørelse om voldgiftsdommerens habilitet på grundlag af et ufuldstændigt faktum eller et faktum, som er præget af uenighed mellem de involverede. Utallige former for interesser og relationer kan føre til overvejelser om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. Uanset dette, har der så vidt vides aldrig været sager i instituttets regi, hvor tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed har ført til voldgiftskendelsens ugyldighed eller nægtelse af anerkendelse eller tvangsfuldbyrdelse. Trods det lykkelige fravær af sager om voldgiftskendelsers ugyldighed mv., er der behov for, at ikke alene instituttet løbende arbejder for at højne kvaliteten af de processer, som omgærer udpegningen af instituttets voldgiftsdommere. Det er således meget vigtigt, at de personer, som bringes i forslag som voldgiftsdommere, i hvert enkelt tilfælde nøje overvejer, hvordan de på et så tidligt tidspunkt under voldgiftssagen som muligt bedst kan forsyne parterne og instituttet med fyldestgørende oplysninger om de forhold, som i en parts eller instituttets øjne kan føre til nærmere overvejelser om den pågældendes upartiskhed og uafhængighed. Dette indebærer, at eventuelle habilitetsproblemer vil blive konstateret så tidligt som muligt, således at voldgiftsdommeren kan udskiftes med mindst mulig ulempe for de involverede.

20 Fra voldgiftsdommere, der ikke er blevet udpeget, fordi de var inhabile, hører man undertiden en bemærkning om, at Danmark er et lille land, så man må lempe på inhabilitetsstandarden. Et sådant synspunkt vil næppe blive mødt med forståelse i et internationalt voldgiftsmiljø. Dertil kommer, at instituttet aldrig har været udsat for, at man ikke er i stand til at finde en kvalificeret voldgiftsdommer, som ikke er inhabil.

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen

Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen 1 Emnet Voldgiftsinstituttets inhabilitetspraksis 2 Sagerne Kendelser om dommere og formandskabsafgørelserom voldgiftsdommere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Praktisk voldgiftsret

Praktisk voldgiftsret Praktisk voldgiftsret MED FOKUS PÅ VOLDGIFTSINSTITUTTET Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen Håkun Djurhuus Praktisk voldgiftsret med fokus på Voldgiftsinstituttet Steffen Pihlblad,

Læs mere

UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE. Ved partner Carsten Pedersen

UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE. Ved partner Carsten Pedersen UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE Ved partner Carsten Pedersen HVAD ER VOLDGIFT? Voldgift kommer af udtrykket "at give i vold, altså at overlade en skæbne til andre Alternativ til domstolsbehandling Voldgiftsrettens

Læs mere

Strengt privat og fortroligt. Problemstilling 2. Bevisoptagelse ved de almindelige domstole

Strengt privat og fortroligt. Problemstilling 2. Bevisoptagelse ved de almindelige domstole Strengt privat og fortroligt Problemstilling 2 Bevisoptagelse ved de almindelige domstole 1 Kort rids af sagen Voldgiftssag blev anlagt 15. maj 2013 af virksomhed A mod virksomhed B. A B Sagen drejer sig

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Civilafdelingen Dato: 04. februar 2015 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2011-745-0002 Dok.: 1483544 U D K A S T III Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift I

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011 Regler for udvidet voldgift om heste af 15. april 2011 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift Givið út 20. november 2015 17. november 2015. Nr. 1254. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 44

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Udtalt, at et medlem af Miljøankenævnet, der var bestyrelsesmedlem i Ferrosan A/S, havde en mere end sædvanlig branchemæssig interesse i nævnets behandling

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Sagsfremstilling: Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er et datterselskab, der er 100 % ejet af det tyske selskab W.

Sagsfremstilling: Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er et datterselskab, der er 100 % ejet af det tyske selskab W. København, den 12. september 2012 Sagsnr. 2011-0287/SAF/JML 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne klager klaget over advokat B. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Habilitetskrav til voldgiftsdommere

Habilitetskrav til voldgiftsdommere Habilitetskrav til voldgiftsdommere af JENS HAY PEDERSEN Specialet handler om habilitetskrav til voldgiftsdommere og den spænding, der ligger i, at partsudpegede voldgiftsdommere forventes at være upartiske

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 20. marts 2006 har K klaget over

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme 1 Nævnet er oprettet af Hotel, Restaurant og Turisterhvervet, HORESTA, og Forbrugerrådet. 2 Nævnets kompetence Ankenævnet for hotel, restaurant

Læs mere

VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE

VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE 6. MAJ 2015 VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE En ny dom illustrerer, at såfremt en voldgiftsret behandler og afgør en sag på en anden måde

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag MEDIATIONSPROCEDURE 1. Formål Denne mediationsprocedure er udarbejdet af Danske IT-advokater ( DITA ) og udgør det regelsæt, som regulerer gennemførelsen af en mediation mellem to eller flere parter, hvor

Læs mere

Regler om tvistløsningspaneler ved Voldgiftsinstituttet. Vedtaget af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og træder i kraft 26.

Regler om tvistløsningspaneler ved Voldgiftsinstituttet. Vedtaget af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og træder i kraft 26. Regler om tvistløsningspaneler ved Voldgiftsinstituttet Vedtaget af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og træder i kraft 26. maj 2014 1 Disse regler (herefter: Reglerne) gælder, når dette er aftalt mellem

Læs mere

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over Indklagedes salær på kr. ekskl. moms.

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over Indklagedes salær på kr. ekskl. moms. København, den 2. juni 2014 Sagsnr. 2013-545/3KR/AKC 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over Indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at Indklagede har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 Sag 127/2016 og 128/2016 A (advokat Peter Schradieck) mod Teoplyy dom LRS (advokat Jakob Rosing) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 Sag 39/2016 Haderslev Kommune (advokat Jesper Bang) mod Nordea Bank Danmark A/S og Nordea Bank Finland Plc. (advokat Peter Schradieck for begge)

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011. København, den 24. april 2012 Sagsnr. 2011 3838/MKJ/JML 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: X har klaget over, at advokat A har tilsidesat

Læs mere

REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED VOLDGIFTSINSTITUTTET DANISH ARBITRATION - 2008

REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED VOLDGIFTSINSTITUTTET DANISH ARBITRATION - 2008 REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED VOLDGIFTSINSTITUTTET DANISH ARBITRATION - 2008 1 Tvister, som efter parternes aftale skal afgøres i overensstemmelse med Voldgiftsinstituttet Danish Arbitrations

Læs mere

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget. Vedtægter 1 "Ankenævnet for Forsikring" er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. 2 Nævnets kompetence

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 Sag 182/2016 IWT LLC ApS (advokat Jens Rysgaard) mod Scharf GmbH (advokat Jakob Blicher Ravnsbo) I tidligere instanser er truffet beslutning af Skifteretten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016 Sag 62/2016 T (advokat Stine Gry Johannessen, beskikket) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten

Læs mere

REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED DET DANSKE VOLDGIFTSINSTITUT

REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED DET DANSKE VOLDGIFTSINSTITUT REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED DET DANSKE VOLDGIFTSINSTITUT 1 Tvister, som efter parternes aftale skal afgøres i overensstemmelse med Det Danske Voldgiftsinstituts regler, afgøres af en voldgiftsret

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2. Den 20. februar 2012 blev i sag nr. 30/2011 Klager ApS (advokat [Klagers advokat]) mod 1. Registreret revisor R1 (advokat [R1 s advokat]) og 2. Registreret revisor R2 (advokat [R2 s advokat]) afsagt følgende

Læs mere

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd PATENTAGENTFORENINGEN VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND Anvisning af skønsmænd 1. Inden Patentagentforeningens skønsmandsudvalg bringer et foreningsmedlem i forslag som skønsmand i en retssag om industriel retsbeskyttelse,

Læs mere

VEJLEDNING FOR SAGKYNDIGE

VEJLEDNING FOR SAGKYNDIGE VEJLEDNING FOR SAGKYNDIGE udpeget i henhold til AB 92 46 1. Reglernes baggrund og formål Med reglerne om sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v. i AB 92 46, er indført et nyt retsinstitut som en

Læs mere

Vurderingen af inhabilitet er en retlig vurdering, som skal foretages på baggrund af sagens oplysninger.

Vurderingen af inhabilitet er en retlig vurdering, som skal foretages på baggrund af sagens oplysninger. NOTAT Notat om reglerne om inhabilitet i lokaludvalg Generelt Reglerne om inhabilitet omhandler den situation, hvor et medlem af et lokaludvalg har en sådan interesse i eller tilknytning til en konkret

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager 1 Disse regler for afgivelse af juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager gælder, når parterne enten ved allerede opståede eller i forbindelse med fremtidige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 Sag 224/2010 (1. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Rederiforeningen af 2010 (tidligere Rederiforeningen for mindre Skibe) som mandatar for Esvagt

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens udløb Et amtsankenævn havde pålagt et socialudvalg at udbetale sygedagpenge til A. Det sociale udvalg klagede rettidigt til den sociale ankestyrelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 Sag 93/2016 Ekona A/S (advokat Jesper Bang) mod Nordea Bank Finland Plc. (advokat John Sommer Schmidt) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er udarbejdet med henblik på anvendelse af parter i aftale om

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015 Sag 145/2015 Dong Energy Thermal Power A/S (tidligere Energi E2 A/S) (advokat Erik Bertelsen) mod 50Hertz Transmission GmbH (tidligere Vattenfall

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-1590/CBW 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. Klagens tema: [Klager] har

Læs mere

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www. nkn.dk CVR: 18210932 14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 210/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Henriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. september

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2013.303 Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Af generalsekretær Steffen Pihlblad, Voldgiftsinstituttet udtrykkeligt har aftalt, at reglerne i bilag

Læs mere

REGLER FOR FORENKLET VOLDGIFT. Vedtaget af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og træder i kraft 1. maj 2013

REGLER FOR FORENKLET VOLDGIFT. Vedtaget af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og træder i kraft 1. maj 2013 REGLER FOR FORENKLET VOLDGIFT Vedtaget af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og træder i kraft 1. maj 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledende bestemmelser 6 1 Organisation 6 2 Voldgiftsaftalen 6 3 Meddelelser

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009. København, den 6. september 2012 Sagsnr. 2010 31/ SMO/JML 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] samt [Klager 3] og [Klager

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede]. København, den 15. december 2015 Sagsnr. 2015-1254/CHN 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede]. Klagens tema: Advokat [A] har

Læs mere

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notat Vedrørende: De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notatet er afgrænset til kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i hhv. kommunale fællesskaber (godkendt efter 60 i kommunestyrelsesloven)

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A. København, den 6. maj 2014 Sagsnr. 2013 1581/8KR/CBW 6. og 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen 20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret Ved Asbjørn Jensen Retsplejelovens grundprincipper: Forhandlingsprincippet, 338 Parterne skal tilvejebringe

Læs mere

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms, kørsel ,25 kr. ekskl. moms og udlæg kr.

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms, kørsel ,25 kr. ekskl. moms og udlæg kr. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2013-1002/VTA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X på vegne sin søn klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager, der sammen med

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-3211/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

K E N D E L S E. Ankesagen blev efter det oplyste hovedforhandlet den 7. maj 2014.

K E N D E L S E. Ankesagen blev efter det oplyste hovedforhandlet den 7. maj 2014. København, den 30. marts 2015 Sagsnr. 2014-3497/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne X ApS og Y klaget over advokat B. Klagens tema: Advokat A har på vegne

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2).

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2). Vejledning vedr. behandling af sager i DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG Formålet med denne vejledning er at give en fremstilling af, hvorledes en konkret sag behandles i DS Ordensudvalg, således at parterne

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/z.

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/z. København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2011-2966/MLA/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling. inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling. inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2010) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede). København, den 12. januar 2010 J. nr. 2009-01-0663 MRY/LOV 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe.

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe. Vedtægter for garantiordning 1 Glarmesterlaugets Garantiordning (GG) har til formål at fremme håndværksmæssig korrekt udførelse af glarmesterarbejde og sikre laugsmedlemmers kunder at: a) en afgørelse

Læs mere

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 ACCELERERET KONFLIKTLØSNING MED BRUG AF SAGKYNDIG UDTALELSE... 4

Læs mere

I brev af 4. juli 2003 anmodede Finanstilsynet Dem om at komme med yderligere juridiske bemærkninger til sagen.

I brev af 4. juli 2003 anmodede Finanstilsynet Dem om at komme med yderligere juridiske bemærkninger til sagen. Kendelse af 23. juni 2004 (j.nr. 03-232.619). Klage afvist, da tilsynets skrivelse ikke anses som en afgørelse, men en vejledende udtalelse. Lov om finansiel virksomhed 372 (Susanne Nielsen, Peter Wendt,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere