Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter

Transkript

1 Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter APPENDIX til Drama og teater for børn og unge hvorfor giver det læring? (Forhandles gennem forlaget DRAMA) Jette Bak

2 Forord Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter er en e-bog, der frit kan downloades fra forlaget DRAMAs hjemmeside. Bogen er appendix til undervisningsbogen, der forhandles af forlaget DRAMA: JETTE BAK: DRAMA OG TEATER FOR BØRN OG UNGE - HVORFOR GIVER DET LÆRING? Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter indeholder tre dele svarende til titlen. Aarhus, november 2013 Jette Bak Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 2

3 Indhold DEL 1: Dramalege Dramalege og læselæring Dramalege på gulv og i rum Dramalege ved bord 22 DEL 2: Dramaforløb Den grimme ælling De nordiske guder Guldlok Kejserens nye klæder Klokkeblomst / Rapunzel Nissen og den hvide hest Prinsessen på ærten Ronja Røverdatter Snepigen Snefnug Universet 59 DEL 3: Teatermanuskripter Bryllupsfesten De nordiske guder Fyrtøjet H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder Nattergalen Nisserne og den sorte konge Universet 92 Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 3

4 DEL 1: Dramalege Leg og drama er to sider af samme sag. Ligesom man kan lege i mange situationer, kan man lave drama i mange sammenhænge. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om leg, og hvornår der er tale om drama. Det er en flydende overgang. Del 1 omhandler områderne Dramalege til brug ved læselæring Dramalege på gulv og i rum Dramalege ved bord Dramalege og læselæring Når børn skal lære bogstaver, kan man lege bogstaverne ind. Vokalerne er de vigtigste bogstaver, da der ikke findes ord i det danske sprog uden vokaler. 3 ud af alfabetets 9 vokaler danner desuden et selvstændigt ord: i, ø, å. Nogle af legene kan anvendes i specialundervisningen og ved undervisning af børn med dansk som det andet sprog. Legene er udvalgt ud fra det perspektiv, at de appellerer til fantasi og kreativitet og indeholder et dramatisk aspekt. Alfabetsangspuslespil Eleverne deles i fire grupper, der trækker et tal fra 1-4. Eleverne står ved den ene væg. Ved modstående væg ligger alfabetet i rækkefølge i fire klynger med syv bogstaver i hver. På et signal løber eleverne over til henholdsvis klynge 1, 2, 3 eller 4 afhængig af hvilket tal, de har trukket. Gruppe 1 starter med at løbe over til den modstående væg og synge den første fjerdedel af alfabetsangen, gruppe 2 fortsætter med at synge den anden fjerdedel, gruppe 3 synger den tredje fjerdedel og gruppe 4 synger den sidste fjerdedel af alfabetsangen. Gentages, men grupperne trækker et nyt tal. Bogstavdomino Eleverne får skilte, hvor der i venstre side står et bogstav og i højre side et andet bogstav. Eleverne stiller sig på en lang række således, at de stiller sig ved siden af den kammerat, der har et skilt med a i venstre side, hvis de selv har et a i højre side. F.eks. /b-a/ a-o/o-r/r-v/v-u/u-s/s-b/. Her må eleverne danne en cirkel. Legen kan også anvendes med ord. Hvis man bruger legen i fremmedsprogsundervisningen, kan man skrive et ord på dansk i venstre side og et andet ord på fremmedsproget i højre side af skiltet. F.eks. /hello-ja/yes-nej/nofarvel/goodbye-mælk/milk-hej/. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 4

5 Bogstavsang Melodi: Ved vejen lå et hus, ved vejen lå et skomagerhus. På skift vælger børnene et bogstav, der hænges op på tavlen i 2 båse, en bås til vokalerne og en til konsonanterne. Her har vi jo et ø. Her har vi jo et ø. Det hedder ø og siger ø ø-ø ø-ø-ø Her har vi jo et ø. Her har vi jo et b. Her har vi jo et b. Det hedder b og siger b (her laves kun lyden for b) b-b b-b-b (her laves kun lyden for b) Her har vi jo et b. Eleverne finder efterhånden ud af, at vokalerne stort set har samme navn og lyd, mens konsonanternes navne og lyde er forskellig fra hinanden. De talende planter Lærer-i-rolle spil, hvor der arbejdes med tydelig udtale. Læreren er gartner i en botanisk have, hvor der er træer og buske og blomster i alle farver. Eleverne er planter efter eget valg. Gartneren går rundt mellem havens planter og kigger på dem og luger lidt her og der. Gartneren siger: Mine planter er de fineste i hele landet og dertil kommer, at hver eneste plante kan tale, og minsandten om det ikke er det fineste og tydeligste plantesprog, man kan tænke sig. Jeg skal bare vande en plante, så siger den noget. Gartneren vander en plante. Den plante, der er blevet vandet reagerer ved at sige noget distinkt og tydeligt. Læring: Eleverne bevidstgøres om tydelig og præcis udtale. Fantasiudviklende. Flagstangen - Et ord, der begynder med En elev vælger et bogstav, f.eks. e. De andre elever skal finde på et ord, der begynder med det bogstav. Én, der har fundet på et ord, viser det mimisk for de andre, der gætter ordet. Det kan f.eks. være egern, elefant, elg. Hver gang et ord er mimet og gættet, skrives hele ordet på tavlen, og der tegnes desuden en del af en flagstang med flag på tavlen. Når flagstang med flag er tegnet færdig, vælges et nyt bogstav. Legen er en variation af legen galgen. Læring: Finde på ord med bestemte forbogstaver. Mimisk udtryk af ord. Fluesmækkeren 2 elever med hver deres fluesmækker kommer op til tavlen. På tavlen er der skrevet et antal bogstaver eller ord. Det er insekter, der er kommet ind i klassen og har sat sig på tavlen. De 2 børn dyster om at slå netop de insekter ihjel, som læreren/en elev nævner. Har man ingen fluesmækker, kan man bruge hænderne. Variation: I stedet for at være på tavlen, kan bogstaverne/ordene ligge rundt omkring på gulvet. Eleverne tramper så på insekterne. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 5

6 Formfamilierne Målgruppen er elever, der skal lære at skrive bogstaver med den korrekte skriveretning. Eleverne præsenteres for 5 formfamilier, som læreren tegner på tavlen. Familie 1: De lige streger. Familie 2: de krumme streger/stregerne, der buer. Familie 3: cirklerne (der hvor stregerne griber sig selv i halen). Familie 4: punkterne (hvor alt er udfyldt modsat cirkler, der har luft indeni). Familie 5: vinklerne (sammensat af lige streger). Eleverne får 5 ark papir hver. De skal nu med tusch tegne de 5 familier på hver sit ark papir. Læreren fortæller: For at familiemedlemmerne kan blive sunde og raske, skal eleverne tegne cirklerne venstre rundt, og de lige linjer skal tegnes oppe fra og ned. Hvis ikke, vil familiemedlemmerne hurtigt blive syge og få brug for lægehjælp! Når eleverne er færdige med at lave familierne, skal familierne flytte i lejlighed. Ved hjælp af papirarkene laver eleverne nogle boligblokke med fem etager, stuen, 1., 2., 3. og 4. sal. Formfamilierne fordeles i husblokkene. Læring: Eleverne øver de former, der indgår i håndskriften og træner den korrekte skriveretning. Gemme ord - leg - fugl, fisk, rådyr På A-4 papir skriver læreren de ord, eleverne er i gang med at lære. Et ord på hvert ark papir. Én elev går uden for døren. De øvrige elever får hver et ord, og læreren udpeger de elever, der skal gemme deres ord. Inden de gemmer, læser den enkelte sit ord op. Ordene skal gemmes således, at de stadig er synlige. Nu kalder eleverne på den, der er uden for døren, og hendes opgave er nu at finde det gemte antal ord. Eleven læser de ord, hun finder. Herefter kommer en anden uden for døren. Læreren kan differentiere i forhold til ordenes sværhedsgrad og antal ord, der skal findes, således at den bedst læsende elev finder mange og svære ord, og den svagest læsende finder få og lette ord. I stedet for ord kan der gemmes bogstaver eller sætninger. Legen er en variation af legen Tampen brænder. I stedet for at vejlede med det er varmere og det er koldere som betegnelse for tæt ved og langt fra, kan der anvendes begreber som til højre og til venstre, frem og tilbage. Samtidig vejledes med ordene fugl, fisk, rådyr, der henviser til, om ordene er gemt højt oppe, i gulvniveau eller i midterplanet. Eleven ændrer ved figur fra fugl til fisk til rådyr, når de forskellige dyr nævnes. Det gøres f.eks. ved kort at vise de enkelte dyrs tegnnavn (se evt. tegn på nettet for ordene). Læring: Begrebstræning med bevægelse og krop. Hop over snoren Alle elever står på en lang række. Foran dem er en snor, som de skal hoppe over på skift. Den, hvis tur det er, får et kort fra en bunke med ord, der alle har en konsonant eller en konsonantgruppe i forlyd. Eleven siger konsonantens lyd, lige når hun hopper. Når hun lander på den anden side af snoren, siger hun resten af ordet. b...ad / b...lomst/ f...jer / f...lyv / m.is/p...lukke. Fomål: Opmæksomhed på konsonanter i forlyd. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 6

7 Hvad hedder du, bogstav og hvad kan du sige? Eleverne får forklaret, at bogstaverne har et navn, ligesom børnene har et navn. Læreren forklarer eleverne, at der er det særlige ved bogstaverne, at de hver især kun kan sige én lyd. Det er ligesom f.eks. dyrene, der har hver deres lyd. Grisene grynter, hestene vrinsker, kattene mjaver, hundene gør. Nogle bogstaver har dog alligevel mere end én lyd, som f.eks. hunden, der gør, men også kan bjæffe eller pive afhængig af situationen og katten der mjaver, men også kan hvæse og spinde. Bogstavet a kan have en flad lyd, men har også en dyb lyd, når det står sammen med r. Bogstavet g har en lyd, når det står forrest i et ord, men en anden lyd, når det står bagerst i et ord. Det samme gælder for d. E har en lyd, når det står forrest og ofte en anden lyd når det står bagerst i et ord og en tredje lyd, når det står foran r. Bogstavet r er en drillepind. Lad eleverne finde eksempler det samme bogstavs forskellige lyde. Organisering af legen: Hver elev får et bogstav. Vokalerne er skrevet med rødt og konsonanterne med blåt. Eller er skrevet på henholdsvis rødt eller blåt karton. Eleverne skal nu forestille sig, at de er det bogstav, de har fået. Eleverne holder bogstavet i hånden, har det fæstnet på maven eller på en kasket. Herefter går eleverne rundt mellem hinanden, mens en spiller på tromme. Når trommelyden standser, finder eleverne sammen 2 og 2 og spørger hinanden: Hvad hedder du? Hver enkelt svarer med sit bogstavs navn, f.eks. Jeg hedder m. Herefter spørger de hinanden: Kan du sige noget? Ja, jeg kan sige mmm.... Hvis nogle børn har glemt, hvad deres bogstav hedder, eller hvilken lyd deres bogstav har, kan de gå hen til huske-centralen. Huskecentralen er et bord, hvor læreren står og ekspederer, evt. sammen med en elev. Her får man genopfrisket sit bogstavs navn / lyd. Lydbyen Der laves lærer-i rolle spil, hvor læreren går i rolle som byens borgmester, der har indkaldt til byrådsmøde. Pludselig kan alle i hele byen kun tale ved at udtale hver eneste lyd i alle ord, de siger. Borgmesteren beder byrådsmedlemmerne om hjælp til at finde ud af, hvordan det er sket, og hvad der skal til for at borgerne i byen kan komme til at tale normalt igen. Borgmesteren indleder mødet: H-æ-r i b-y-æ-n k-a-n v-i n-u k-o-n k-o-m-u-n-i-k-e-r-e v-e-d a-t u-d-ta-l-æ h-v-æ-r e-n-e-s-d-æ l-y-d. Herfra improviseres videre. Det er sproglydene og ikke bogstavernes navne, der skal bruges. Det er nødvendigt at tale eget langsomt. Læring: Eleverne bevidstgøres om fonetikken, sprogets lyde. Fantasiudviklende. Ordbogen Når eleverne skal til at slå op i ordbøger, er det en fordel at kende bogstavernes rækkefølge i alfabetet. Nogle elever støtter deres hukommelse ved at synge alfabetet. Man kan lege en leg, der træner hukommelsen for, hvor et vilkårligt bogstav står i alfabetet. Man deler alfabetet i 4 dele med 7 bogstaver i hver eller i 2 dele med 14 bogstaver i hver. Organisering: 4 elever står på række ved den ene væg. Ved modsatte væg er alfabetet skrevet i rækkefølge, men således at det er delt op i 4 dele med 7 bogstaver i hver. Hver elev får en bunke med 7 bogstaver, de ikke kan se. På et signal vender eleverne et Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 7

8 bogstav og løber over til modstående væg og lægger deres bogstav ud for det tilsvarende bogstav. Det gælder om hurtigst at få lagt sine bogstaver korrekt. Variant: På samme måde, men således at alfabetet er opdelt i en første del og en anden del. Nu løber 2 elever om kap. Eller det laves som stafetløb. Ordleg Bogstavlegen kan gå over i ordleg, idet eleverne får bestemte bogstaver, der gør det muligt at lave ord ved at stille sig op i en bestemt rækkefølge. Hvis der f.eks. er elever ude på gulvet, der har bogstaverne f-ø-d-s-e-l-s-d-a-g, kan eleverne stille sig, så ordet fødselsdag fremkommer. Hvis eleverne ikke selv kan klare at skabe et ord ud af deres bogstaver, kan de bede en udenforstående hjælpe sig med at blive stillet op i den rigtige rækkefølge. Ordenes sværhedsgrad tilpasses efter børnenes alder. I de yngste klasser er der måske 2 elever ude på gulvet med henholdsvis et i og et s, så de sammen kan blive til is. Legen kan også bruges ved fremmedsprog, så man i engelsk f.eks. laver b-i-r-t-h-d-a-y og i tysk G-e-bu-r-t-s-ta-g. Robotterne Eleverne trækker hver et ord, eller de får et ord mundtligt. Eleverne skal herefter sige deres ord, således at der høres en tydelig stavelsesdeling. De får at vide, at de er robotter, der taler i stavelser. Robotsproget er monotont. Eleverne får nu en fælles sætning, hvori de skal indsætte deres ord. Også sætningen skal siges i stavelser og med tydelig udtale. Nu er eleverne klar til et lille lærer-i rolle spil. Læreren siger: Vel-kom-men ro-bo-tter til ro-bot-kon-gens pa-lads. Det er i dag den ny-e ro-bot-kon-ge er ind-sat som le-der af vo-res land. I er vel-kom-men med je-res ga-ver. I kan for-tæ-lle vag-ten, hvad I har med, når han lu-kker jer ind i pa-lad-set. En robot siger måske til vagten: God-dag, jeg har en flø-de-kan-de med til vo-res ny-e kon-ge!. Når alle er lukket ind, fortsætter historien med de ideer, der dukker op. Der tales robotsprog hele tiden. Læring: Eleverne er opmærksomme på, at ord opdeles i stavelser. Fantasiudviklende. Rækkehusene Lærer-i-rolle med inspiration fra bogstavhuset om bogstavernes artikulationssted. Eleverne trækker hvert et bogstav fra alfabetet. De samles i hvert hjørne af lokalet afhængig af hvilken familie, de tilhører: Læbefamilien (m-b-p-v-f) Fortungefamilien (n-d-t-l-s-c) Bagtungefamilen (g-k-j) Halslydsfamilien (h-r). Vokalerne (a-æ-e-i-y-ø-o-u-å) bliver i midten af lokalet. Et sted i lokalet er med kridt tegnet 3 sammenhængende 2 etagers rækkehuse med hver sin dør og en fælles skorsten. I hver rækkehus er der værelser foroven og for neden. I stedet for kridt kan man bruge malertape til at markere rækkehusene. Læreren går i rolle som arkitekt: Velkommen til de nyopførte rækkehuse. Vær så god at flytte ind. Eleverne finder med lærerens hjælp deres families rækkehus. Arkitekten Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 8

9 fortsætter: Der er lidt træk fra dørene i underetagen. Det er lige noget, der passer hæmmelydene, så jeres værelser er forneden (v-f / l-s-c / j). Til gengæld er der ingen træk foroven, så der er lukkelydenes værelser (m-b-p / n-d-t /g-k). Arkitekten siger: Det var dog forfærdeligt. Der mangler et hus. Halslydfamilien bliver nødt til at bo i skorstenen. Heldigvis er skorstenen stor. Vi kan hurtigt lave den om til en bolig med 2 værelser. Når r og h er flyttet ind, siger arkitekten: Der mangler blomster foran rækkehusene. Vokalerne fordeler sig jævnt foran rækkehusene. Arkitekten: Måske skulle I præsentere jer for hinanden. Eleverne præsenterer sig for hinanden med hver deres sproglyd. Herfra kan der improviseres videre. Roller kan fordeles så nogle er voksne og nogle er børn. Der kan laves en by i rummet, hvor man går i skole, køber ind, går i fitness center, går til ridning, til frisør etc. Men man må kun hver især bruge sin tildelte lyd udover mimik, gestik og kropssprog. Den enkelte har sit bogstav hæftet på tøjet. Således er bogstavnavnet elevens rollenavn, mens talen er den tilhørende bogstavlyd. Læring: Bevidstgørelse om sproglydenes artikulationssted og artikulationsmåde. Fantasiudviklende. Skrive bog Læreren vælger et emne f.eks. dyr. Eleverne vælger, hvilket dyr, de hver især vil lave en bog om. A4 sider klipses sammen og efter en snak om, hvad børnene ved om de enkelte dyr, klipper de billeder ud af deres dyr og limer ind i deres bog. De skriver et ord/ en sætning/flere sætninger til hvert enkelt billede. Når alle er færdige, rejser hver enkelt sig på skift og præsenterer sit produkt for klassekammeraterne. Den enkelte trænes i at stå frem og præsentere dét, han/hun har produceret. Storyline Hver elev tegner et menneske. De giver deres menneske et navn og nogle karakteristika. Eleverne går derefter sammen 2 og 2. De beslutter sig for, hvilken relation deres figurer har til hinanden. Herefter går en gruppe sammen med en anden gruppe, så der er 4 i en gruppe. Hvordan er relationen mellem deres 4 figurer? Til sidst kan hele klassen være samlet om at skabe en historie, hvor alle figurer har relationer til hinanden. Vokalremse med bevægelser Alle rejser sig op. Eleverne siger remsen i kor, mens de trækker vokalerne ud: a o i u y æ e - ø - å. Samtidig med at vokalerne siges, sætter man armene i forskellige stillinger, som giver associationer til de enkelte vokalers grafiske karakteristika. a hænderne på maven o hænderne samles langt foran maven, så der dannes en rund ring i armene løftes strakte op over hovedet u armene holdes strakte frem foran kroppen y armene krydses strakte fremme foran kroppen æ fingrene placeres på skuldrene ø hænderne samles bag nakken med albuerne ud til siderne å hænderne lægges oven på hovedet. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 9

10 1. 2. Dramalege på gulv og i rum Dramaundervisning indledes med fordel med et par lege, så man rystes sammen, griner lidt, får pulsen op og vækket holdmentaliteten. Legene på gulv og i rum er opdelt i opvarmningslege, boldlege, danselege, fangelege, kredslege, improvisationer, parlege, rækkelege, sanglege, væg-til-væglege og afslutningslege. Legene vil ofte lappe ind over hinanden. Ved små ændringer kan man ændre en type leg til en anden. Med lidt fantasi kan man omskabe legene og bruge dem i dramapædagogiske forløb. Legenes indhold bliver anderledes, mens principperne i legene er stort set de samme. Se f.eks., hvordan legen Dracula svarer til legen Ræven efter haren. I de større klasser kan læreren alternativt bede eleverne om i små grupper at finde opvarmningslege på nettet og stå for opvarmningen på skift. Hvis man har ældre elever, og de synes, at de er for store til at lege, kan læreren anvende udtrykket øvelser eller opgaver i stedet for. Nedenfor er lege/øvelser/opgaver inddelt i kategorier. Nogle af legene kan høre til i flere forskellige kategorier, ligesom man kan tage nogle af legene/øvelserne/opgaverne og sætte ind i helt andre og nye kategorier, f.eks. stemmelege, rumfornemmelseslege, spejlingslege. Opvarmningslege God morgen, vi skal op Instruktion: Det er morgen. Alle skal op af deres senge. Alle starter liggende og strækker sig. Alle rejser sig op og strækker sig både opefter og nedad. Bliv så lang som muligt. Vask jer ved at massere arm og ben og stryge ansigtet let. Læring: Mærke kroppen. Knoglesangen (Forfatter ukendt) Vi leger til at vi er skeletter, der danser på kirkegården. De enkelte legemsdele bevæges efterhånden, som de nævnes. Først tages hele højre side, hvorefter omkvædet synges, mens højre side rystes. Så tages hele venstre side, der bagefter rystes, mens omkvædet synges. Endelig synges verset om hovedet, mens kropsdelene berøres og bevæges. Til sidst synges omkvædet for 3. gang, mens hele kroppen rystes. 1. Fingeren sidder fast på - hånden, Hånden sidder fast på - armen, Armen sidder fast på - skulderen, Sådan sidder det hele fast. 2. Tåen sidder fast på - foden, Foden sidder fast på - benet, Benet sidder fast på - hoften, Sådan sidder det hele fast. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 10

11 3. Hovedet sidder fast på - halsen, Halsen sidder fast på - skulderen, Skulderen sidder fast på - kroppen, Sådan sidder det hele fast. Omkvæd: De knogler, de knogler, - de skøre knogler, De knogler, de knogler, - de skøre knogler, De knogler, de knogler, - de skøre knogler, Sådan sidder det hele fast. Læring: Kropsbevidsthed. Balance. God dag min far (forfatter ukendt) Vi leger til, at vi møder en mand, som vi siger goddag til. Vi starter i en stor rundkreds. Vi siger rimet Goddag min far (vi bukker) - sikken hat du har (vi tegner omridset af en høj hat oven over hovedet) - sikke ben (vi klapper os på skinnebenene) - sikke lår (vi klapper os på lårene) - sikke skridt du tager! (vi tager et skridt). Vi bevæger os mere og mere ind mod centrum af cirklen, indtil vi støder sammen og ryger tilbage og trimler om på gulvet. Læring: Rumlig fornemmelse og fornemmelse af, hvor man er i forhold til hinanden Boldlege Bold-sangen rød, gul og blå Rød, gul og blå! ( tonerne: g-e-g-e) Du må gerne få ( tonerne: g-e-g-e) en bold af mig. ( tonerne: g-e-g-e) Nu triller jeg ( tonerne: g-e-g-e) bolden hen til dig. ( tonerne: g-e-g-e) - Sofie! (f.eks.) Opgave: Eleverne har en bold, som de triller fra den ene til den anden, mens de synger ovennævnte sang. Efter hver gang nævnes navnet på den, der nu skal have bolden. Eleverne kan sidde rundt om et bord eller i rundkreds på gulvet. Alternativ: Sangen kan også bruges med hockeystave eller med en håndbold eller en fodbold i gymnastiksalen. Triller bliver så udskiftet med henholdsvis slår, kaster og sparker. Den monotone melodi kan gøres mere varieret. Eleverne kan opfordres til at improvisere forskellige melodier frem. Variation: Man kan vælge, at bolden forestiller noget andet en den reelt er. Man synger stadig rød, gul og blå, men siger i stedet du må gerne få (f.eks.) en kat af mig, nu giver jeg katten til dig. Læring: Indlæring af de personlige stedord Jeg, mig og dig. Enkelte elever i f.eks. specialskolen kan have vanskeligheder ved de personlige stedord. Måske siger de mig i stedet for jeg, eller de bruger deres navn, når de omtaler sig selv ( Sofie vil gerne have ) eller de undlader helt grundleddet i sætningen ( vil gerne have ). Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 11

12 Om mig selv Bolden kastes eller trilles eller studses til en anden i rummet, mens afsenderen siger: Jeg hedder... Variation: Find forskellige måder at aflevere bolden på. Find forskellige ting at fortælle, når bolden afleveres, f.eks. Jeg spiser havregrød til morgen ; jeg kan lide pizza. Boldkapløb Eleverne deles i passende gruppestørrelser. Hver gruppe får en bold. Eleverne i en gruppe fordeler sig på langs ned gennem rummet. Kast bolden fra hånd til hånd. Det gælder om, at få bolden hurtigst muligt fra den første i rækken til den sidste i rækken. Variation: Bolden skal den samme vej tilbage igen, inden man er færdig. Læring: Samarbejde. Høvdingebold Opdeling i 2 grupper. Hver gruppe har sin banehalvdel og et målfelt ligesom i fodbold. Blot dækker målfeltet hele baglinjen. Det gælder om at ramme modstanderne med en bold. Bliver modstanderen ramt er han død og skal over til sin høvding i det modstående målfelt. Griber modstanderen derimod bolden, er det kasteren, der er død og skal over til sin høvding i det modstående målfelt. Høvdingen og de døde beskyder modstanderne fra deres målfelter. Læring: Opøver reaktionsevnen. Basketballholdet Eleverne står i en cirkel og laver små løb på stedet samtidig med, de gnider deres hænder. Så folder de sig ud til en række skulder ved skulder med hænderne løftede og håndfladerne udad og opad. Den bagerste løber frem og klapper på skift i de andre hænder og stiller sig forrest. Den, der nu er bagerst, løber frem og gør lige sådan. Det fortsætter, indtil de når ned i den anden ende af salen, hvor der ligger en bold, og hænger en basketkurv. Eleverne stiller sig på række bagved hinanden. Den forreste forsøger at kaste bolden i kurven, henter bolden og kaster den til den næste. Nr. 2 forsøger at kaste bolden i kurven og så fremdeles. Når alle har været igennem 3 gange, danner eleverne en cirkel, tager hinanden i hænderne, løfter armene og råber Yes! Læring: Boldtræning. Træner koreografi, samarbejde, flow. Kan evt. bruges som inspiration til en koreografi til en musical om unge menneskers liv på en sportshøjskole. Landet Matematika Fortæller: Vi befinder os i landet Matematika. Kongen i landet er en rigtig samler. Derfor har han ansat folk til at samle for sig. Lige for tiden samler kongen på små kugler, bordtennisbolde, tennisbolde og håndbolde. For at holde orden på sin samling kalder Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 12

13 han de små kugler for 1-ere, bordtennisboldene for 10-ere, tennisboldene for 100-ere og håndboldene for 1000-ere. Kongen har skattekister til hver kategori. (Der stilles nu 4 kasser frem, hvorpå der står henholdsvis 1, 10, 100 og Kasserne sættes ved siden af hinanden, således at 1-er kassen er længst til højre, så 10-er og 100-er kassen og længst til venstre 1000-kassen. Nu kastes kugler, bordtennisbolde, tennisbolde og et par håndbolde ud på gulvet. Eleverne løber rundt og samler kugler og bolde op og lægger dem i kasserne, således, at kuglerne er i 1-er kassen, bordtennisboldene i 10-kassen, tennisboldene i 100-kassen, håndboldene i kassen. Antallet i de enkelte kasser tælles op og lægges sammen og den samlede sum skrives ned. ) Nu kommer dommeren forbi og siger Flot, men kongen har netop udstedt en ordre, der lyder således: I hver kasse må der højst være 9 enheder!. I må altså gå i banken for at veksle, så kongen kan blive tilfreds.. (I banken kan eleverne veksle 10 små kugler til én bordtennisbold og 10 bordtennisbolde til én tennisbold og 10 tennisbolde til én håndbold. Herefter går de tilbage til kasserne og lægger enhederne ned i de kasser, de hører til. Eleverne tæller igen antallet i de enkelte kasser op, det hele adderes og den samlede sum skrives ned. Dommeren kommer rundt igen og konstaterer, at der ikke er mere end 9 enheder i hver kasse. Derefter tjekker dommeren, at det tal, eleverne er nået frem til efter, de har vekslet i banken, er det samme som før. Hvis det er tilfældet konstaterer dommeren, at kongen nu bliver tilfreds.) Læring: Øve talrækkens opbygning Danselege Avisdans Instruktion: Vi er i et bofællesskab, hvor alle er ivrige avislæsere og gerne vil læse avisen, så snart den kommer ind af døren. Men der er ikke aviser til alle! Der er lagt aviser rundt på gulvet. Man danser rundt mellem aviserne til musik. Når musikken stopper, skal man stille sig på en avis. Der er en avis mindre end antal deltagere. Den, der ikke når at stille sig på en avis, er ude af legen. Samtidig fjernes en avis, så der hele tiden er en avis mindre, end antal deltagere. Den, der stiller sig på den sidste avis, har vundet. Variation: At skulle stille sig ind i en hullahopring i stedet for på en avis eller sætte sig på en stol. Ballondans Først pustes rigtige balloner op. Til musik danser man 2 og 2 med en ballon imellem sig, f.eks. mellem skuldrene, mellem ryggene, mellem hænderne. Variation: Balloner spændes med en snor fast til ankelen. Der kan danses 2 og 2 eller hver for sig. Det gælder om at kunne danse længst tid med en ikke sprængt ballon. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 13

14 2.4. Fangelege Prikke hul på balloner Eleverne pustes op med imaginær ballonpumpe. De flyver rundt som balloner i rummet. Læreren eller en elev haren imaginær synål. Eleven løber efter ballonerne og prikker hul på ballonerne, der falder sammen. Dracula (også kendt som Ræven efter haren ) En er Dracula og skal fange de andre. Alle andre end fangeren får et rødt bånd på. Dracula skal have fat i de røde bånd. Hver gang en har mistet sit bånd (blod), bliver vedkommende også vampyr og skal hjælpe Dracula med at tage de andres bånd. Den, der sidst mister sit røde bånd, må have lov til at være Dracula næste gang. Tik 1. En er fanger og tæller til 10. Han/hun skal fange en af de øvrige og sige Tik!. Det er nu den, der er den. 2. Gå-tik. Ligesom Tik. Men man må kun gå. Hvis man løber, er man fanget og skal være den. 3. Rumpe-tik. Ligesom Tik. Men nu må man kun rumpe sig frem, mens man sidder på gulvet. Hvis man rejser sig, er man fanget og skal være den. Ved Rumpe-tik kan det være nødvendigt at indskrænke rummet, man må bevæge sig i. 4. En er fanger. Når nogle er taget, fryser de. De kan befries ved at nogle af de andre løber en gang rundt om dem. Kæde-tagfat En elev tæller til 10 og fanger derefter en anden elev. De to elever løber med hinanden i hånden og fanger en tredje. De tre holder hinanden i hånden og fanger en fjerde. Nu deles kæden, så de sidst tilfangetagne løber sammen og der er to kæder med to elever i hver. Således fortsættes til alle er fanget. Læring: At få pulsen op. Frigøre energi Impovisationer Foredraget To personer er én person. Denne person skal holde tale om et vilkårligt emne. En elev stiller sig frem som taler, idet han holder sine arme bag på ryggen. En anden elev stiller sig bagved ham og putte sine arme ind under talerens armhuler. Mens den forreste elev snakker løs, bevæger den bagerste elev sine arme og hænder som om, de tilhørte taleren. De to agerer som én person og giver hinanden impulser. Læring: Samarbejde. Opmærksomhed på hinanden. Skal vi komme sammen? I små grupper laver I improvisation med overskriften Skal vi komme sammen?. Bestem jer for to eller flere karakterer. Hvem er de? Hvor foregår det? Hvem tager initiativ og hvordan? Improviser en situation frem. Grupperne viser det for hinanden. Variation 1: Jalousi. Variation 2: Ensomhed. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 14

15 Læring: At samme opgave kan have forskellige løsningsmuligheder. Få ideer til, hvordan man kan skabe kontakt. Refleksion: Hvad er det, der gør, at det kan være svært at skabe en kontakt? 2.6. Kredslege Blinke-Byt Kredsopstilling. Når 2 i kredsen blinker til hinanden, bytter de plads. Flere end 2 kan bytte plads samtidig. Variation: En er i midten af kredsen og skal fange en af dem, der bytter plads. Læring: Opmærksomhed. Træning i øjenkontakt. Faldskærm En faldskærm, dvs. et rundt tæppe af tyndt nylon kan bruges til at lege, at der er bølger. Nogle elever fordeler sig rundt ved faldskærmen og samarbejder om at lave bølgende bevægelser i stoffet. Eleverne må koncentrere sig om at koordinere deres bevægelser. Bølgerne kan variere i højde. Andre elever kan være lydgivere, der f.eks. med munden laver lyde, der illustrerer vejret, der forandrer sig fra stille vejr til storm og tilbage igen. Nogle elever kan gå ind under faldskærmen, hvor de er fisk i det stille eller det oprørte hav. Eller de kan være dykkere eller folk, der er ved at drukne, havfruer, blæksprutter eller hvad man nu kan finde på. Figurer i butik Nogle af eleverne er indkøbere. Andre elever skal være figurer i en butik og laver hver især en fastfrosset figur. Indkøberne går på indkøb i butikken og ser på figurer. Køberne køber en figur hver. Der byttes, så de, der før var købere, bliver figurer i butikken. Frugtsalat Eleverne sidder i kreds på stole. En elev står i midten. Alle elever, også eleven i midten, har fået tildelt en frugt, de skal være. Der skal være et lige antal og mindst 2 frugter af hver slags. Når eleven i midten siger: Æbler!, skal æblerne bytte plads. Når han siger: Bananer!, skal bananerne bytte plads. Når eleven i midten siger: Frugtsalat!, skal alle finde en ny plads. Eleven i midten skal forsøge at snuppe en plads, der bliver ledig. Den, hvis plads bliver taget, skal ind i midten. Variation: I stedet for frugter kan man benytte andre begreber. Man kan lade eleverne finde på en kategori og underbegreber til den. Det kan f.eks. være kategorien Transportmidler. Underbegreber hertil: Biler, Tog, Fly, Skibe, cykler. I stedet for Frugtsalat siger man Trafikprop. Fødderne Sæt jer på gulvet i en rundkreds. I skal sætte jer sådan, at jeres fødder rører ved hinanden. Prøv om der er forskellige måder, det kan lade sig gøre på. Læring: Samarbejde. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 15

16 Først til tørklædet Eleverne står i rundkreds. I midten af kredsen ligger et tørklæde. En elev går rundt uden om kredsen. Han banker på samme tid 2 elever, der står ved siden af hinanden på ryggen. De 2 elever løber hver sin vej rundt om kredsen. Imens har den, der bankede på ryggen, stillet sig med spredte ben på den åbne plads. Det gælder om at komme først rundt om kredsen og kravle mellem de spredte ben ind i kredsen og få fat i tørklædet. Den der får fat i tørklædet skal nu gå rundt om kredsen. I rolle som dyr Kreds opstilling. Alle får opgaven at være en kat og går i rolle i kredsen og bevæger sig herfra ud og rundt i rummet. På et signal fra læreren går alle ud af rolle og kommer tilbage til kredsen. Det samme med andre dyr. Gå i rolle som løve! - frø! -..! Variation: Lav en dyrebutik. Nogle elever er kunder i dyrebutikken. Nogle elever er dyr i dyrehandelen. Kunderne kommer for at se på dyr og evt. købe et dyr med sig hjem. Kluddermutter Instruktion: Bedste har lagt sit strikketøj fra sig. Katten har leget med det, og det hele er gået i kludder! En går lidt væk, mens de øvrige med hinanden i hænderne kludrer sig ind i hinanden. De kalder så på Kluddermutter, der kommer og vikler dem ud igen. Kurv/ Kuffert med imaginært indhold Man forestiller sig, at der er noget i kurven / kufferten, selv om den reelt er tom. På skift tager eleverne noget op af kurven/ kufferten og mimer dét, de har besluttet, det skal forestille. De andre elever gætter på, hvad det er. Læring: Udvikler fantasien. Kurv / Kuffert med konkret indhold Gemt i kurven/ kufferten er en ting, der er væsentlig for dagens fortælling/ emne/ arbejde. En elev får lov til at tage dagens overraskelse op af kurven/ kufferten. Er det fortællingen om Adam og Eva, kan det være en lerklump. Er det fortællingen om Noahs Ark, kan det være en båd. Læring: Forbereder temaet. Navne-leg Formation: Rundkreds. 1. På skift går den enkelte ind i kredsens midte, siger sit navn og gør samtidig en bevægelse og går så tilbage i kredsen igen. Alle går ind mod midten og siger vedkommendes navn og laver den samme bevægelse, som han/hun lavede. 2. Som ovenfor, men den der går ind mod midten, går ind på en sjov måde, siger sit navn, og går på samme sjove måde ud igen. Alle gentager. Læring: Bevidsthed omkring den kinæstetiske sans. Efterligne kropsstillinger. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 16

17 Omdøbe bevægelser Opstilling i kreds. En viser noget gymnastik, noget dans, armsving, hop eller lignende. Samtale: Hvad laver vedkommende konkret? Hvad kunne vi med vores fantasi forestille os, at han/hun laver? Den enkelte vælger sin personlige forestilling om, hvad det er han gør. Herefter eftergør alle den aktuelle bevægelse. Læring: At få ideer til nye bevægelsesmønstre til drama. Rovdyr 2 har bind for øjnene og er inde i kredsen. Den ene inde i kredsen er rovdyr og den anden er det dyr, som rovdyret skal fange. Området inde i kredsen kan forestille en dansk skov. Hvis rovdyret er en ræv og dyret, ræven skal fange, er en mus, hjælper deltagerne i kredsen offeret ved at råbe Ræv! højt, når rovdyret er nær det og sige ræv! med svag stemme, når rovdyret er langt fra det. Læring: Opøve rumfornemmelse, træne opmærksomhed og stemmevariation. Trolden Sid på hug i rundkreds. Klap 12 gange med begge hænder i gulvet, mens der tælles til 12, hvorefter man springer op og siger Jeg er en trold!. En af eleverne vælger, hvilken trold det er. Hvis det er en søvnig-trold, går alle rundt og gaber og er søvnige. Når læreren klapper i hænderne, samles man i kredsen igen og tæller igen til 12 osv Parlege Den grønne energi Gå sammen to og to med front mod hinanden. Den ene får et bånd rundt om hoften. Den anden tager fat i båndets ender og trækker nu langsomt sin partner fremad. Den, der har båndet rundt om hoften, går fremad en anelse nede i knæ, med ret ryg og med en glidende gang. Partneren trækker i båndet, så der ydes en svag modstand. Efter lidt tid flytter partneren sig og tager båndet med sig. Eleven, der er blevet trukket fremad, skal blot fortsætte med at gå ligesom før lidt tid endnu. Skift roller. Refleksion: Der opleves en kraftfuld og glidende gang, mens man trækkes fremad af partneren. Den samme energi varer ved et stykke tid endnu, selv om partneren har sluppet sit træk i båndet. Giver vi hinanden energi i hverdagen? Radiobiler Gå sammen parvis og hold rundt om hinandens ryg. Den ene har sin yderste arm bøjet 90 grader som en antenne. Den ene styrer ved at svinge rundt med den anden og gå rundt i forskellige retninger. Der skal udvises omhu, så parrene ikke støder ind i hinanden. Der laves et skift, så den anden har antennen Rækkelege Rødt lys-stop! Leg, hvor den, der er den, står i den ene ende af salen med ansigtet ind mod væggen. De øvrige står i den anden ende. Den, der er den, siger: rødt lys stop! og vender sig rundt på stop!. De øvrige har bevæget sig fremad, men standser på Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 17

18 signalet stop! De, der ikke standser, skal gå tilbage til startvæggen og begynde forfra. Den, der først når frem til den modsatte væg, skal være den. Variation: Når eleverne kender legen godt, bestemmer den, der er den, på hvilken måde kammeraterne skal nå frem til væggen: - med små skridt, med lange skridt, med hop, baglæns eller med abeskridt, krokodilleskridt, slangeskridt eller.. Læring: Reagere hurtigt på en besked. Fodgængerovergangen Instruktion: Lyskurven ved fodgængerovergangen er gået i stykker. I stedet er der grønne og røde ark karton, der viser, om man må gå over fodgængerfeltet eller ej!. Eleverne står på række ved siden af hinanden bagved en kridtstreg. De står ved fodgængerovergangen og venter på at kunne gå ud på den. Foran hver elev ligger en plasticlomme med hvidt papir, der vender opad. Nedad mod gulvet er der enten et rødt eller et grønt stykker papir. På signal fra læreren tager eleverne hver især den plasticlomme op, der ligger foran ham/ hende og vender den om. De elever, der har fået en plasticlomme med et grønt stykke papir, går roligt over til modsatte væg, hvor de udfører en på forhånd fastlagt opgave. De elever, der har fået et rødt stykke papir, bliver stående og venter til de andre er færdige med deres opgaver. Legen gentages. Læring: Bevidstgørelse om farverne i lyskurvene ved fodgængerovergange. Gangetabelløb Eleverne står ved den ene væg. Der vælges en tabel. Læreren /en elev tæller langsomt fra 0 og op til det tal, hvor tallet er ganget med 10. Hver gang et tal fra den aftalte tabel nævnes, må eleven tage et skridt fremad. Det gælder om først at nå modsatte væg. Hvis det er 3-tabellen må man tage et skridt fremad, når 3, 6, 9, 12 osv. nævnes. Kast og grib Over for hinanden på række. En starter og kaster en imaginær genstand over til en anden i den modstående række. Samtidig med at vedkommende kaster, siger han/hun, hvad det er, han kaster. Den, der modtager, reagerer på, hvad det er. Reaktionen vil afhænge af, om det er et æble eller en hugorm. Læring: Udvikler fantasien. Træner impuls-reaktionsevnen. Kategoriløb Eleverne deles i grupper. Hver gruppe får tildelt en kategori, som f.eks. husdyr, vilde dyr, haveredskaber, møbler. Eleverne får lidt tid til at finde underbegreber til deres kategori. De skal finde et underbegreb for hvert gruppemedlem. Alle underbegreber afleveres til læreren eller en elev, der skal være oplæser. Oplæseren siger et underbegreb og alle elever, der er overbegrebet, løber over til modsatte væg. Hvis oplæseren f.eks. siger rive, løber alle i kategorien haveredskaber over til modsatte væg. Læring: Begrebslæring. Kongens efterfølger Formation: På række. Alle stiller sig bagved den, der er udnævnt til konge. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 18

19 Opgave: Kongen beslutter, hvilke bevægelser, der skal udføres og går foran de andre, der følger efter kongen og laver de samme bevægelser som han. En ny bliver konge indtil alle har ført an. Læring: Eleverne øver sig i begreberne foran, bagved, forrest, på række. De bevæger sig rundt i rummet ud fra de ideer og forslag, der fremkommer. Træner den spatialtrumlige kompetence. Mesterløb en leg i terrænet Én udnævnes som mester og én som mesterhjælper. Mesteren står forrest og mesterhjælperen bagerst. Svendene står midt imellem på en lang række. Alle skal følge mesteren og gøre det samme som han/hun gør eller gøre det han/hun beder om. Herefter starter en tur med indlagte fysiske opgaver i terrænet. Hver gang, der løbes til højre, rækkes højre arm ud, og venstre arm rækkes ud, når der løbes til venstre. Der løbes hurtigt og langsomt, der gås sidelæns og baglæns, og der laves gadedrengeløb. Der standses ved træstammer og gås balancegang, eller der standses på en skovsti og lyttes efter fuglefløjt. Evt. inddrages skolegårdens legeredskaber. Opgaverne varieres efter, hvor Mesterløbet foregår. Tallotteri Eleverne står på række i den ene ende af salen. De har hver deres tallotteriplade foran sig på gulvet. Pladens opgavefelter afhænger af elevernes alder. Når læreren / en elev råber et tal op, f.eks. 49, løber den eller de elever over til modsatte væg og henter tallet 49, hvis der står 7x7 på et af deres spilleplades felter. Det kan være tallene 0-9 for de yngste elever og f.eks. tal fra multiplikationstabeller for ældre elever. Tegnediktat med kroppen Inden tegnediktat med kroppen skal eleverne gøres bekendt med tegnediktat som aktivitet ved bordet. Alle får et stykke A4 papir, som de bøjer en gang på kryds og en gang på tværs, så der opstår 4 felter. Herefter sættes malertape rundt i kanten af papiret, så der dannes en ramme. På tavlen viser læreren, hvad eleverne skal gøre. Der dikteres og vises én streg ad gangen. Læreren ved på forhånd, hvad han/hun vil tegne, mens eleverne ikke ved det. Ved tegnedikteringen anvendes begreberne Punkt, Cirkel, Lige linje, Krum linje og Vinkel. (Brooks, 1986) Eleverne eftergør det, tegnelederen gør og siger. Hvis det er en fisk, tegnelederen vil lave, kan der måske indgå 2 store krumme linjer, hvor krumningen vender henholdsvis op mod loftet og ned mod gulvet. Eleverne må gerne undervejs gætte, hvad det kan blive til. Tegningerne gøres færdige, selv om resultater er gættet. Når eleverne har lavet tegnediktat med blyant og papir, skal de gå ud på gulvet og nu forestille sig, at gulvet er papir og de hver især er en blyant. Nu skal de til at lave tegnediktat med kroppen i rummet. Eleverne står med ansigterne i samme retning. Læreren viser, hvordan de med kroppen skal illustrere begreberne punkt, cirkel, ret linje, krum linje og vinkel. Ved punkt hopper de på stedet. Ved cirkel går de rundt om sig selv. Ved ret linje går de lige ud. Ved krum linje går de, så de danner en krumning. Ved vinkel går de, så de danner en vinkel. Læreren starter Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 19

20 herefter med at diktere, og hver elev arbejder individuelt. Læreren tilføjer begreber som frem, tilbage, til venstre, til højre, flad krumning, dyb krumning, 90 graders vinkel etc. Læring: Fremmer koncentrationsevnen. Styrker den kropskinæstetiske kompetence. Tovtrækning Eleverne deler sig i 2 grupper, der tager fat i hver sin ende af et tov. I midten tegnes eller markeres en linje. På et givet signal kæmpes der om at få den anden gruppe trukket over på sin side af stregen. I bogen Af og på med rollen er der et forslag til dramatisering af Elsa Beskows eventyr Ternbøl og Stribstrup. Her er tovtrækningslegen anvendt for at illustrere de to landsbyers stridigheder og kamp (Bak, 2004) 2.9. Sanglege Her er nævnt et par stykker af de mange gode gamle sanglege, man kan lege. Der findes udførlige beskrivelser af sanglege i diverse bøger. Bro, bro, brille En kan være klædt ud som kejser med kejserkrone og kappe. De øvrige er soldater, der skal i krig. Der kom en mand fra det røde hav Alle på en række. Man beslutter en kategori, og hvem der er hvad inden for denne. Det kan f.eks. være service, dyr eller frugt eller grønt. Hvis man vælger frugt, beslutter de enkelte sig for, hvilken frugt de vil være. Eleven i midten af rækken er frugthandleren (B). Manden fra det røde hav (A) står over for rækken (B). Skiftevis går de fra og mod hinanden, mens de synger. Der kom en mand fra det røde hav, ej, sikkelaj, sikkeladetus (A). Hvad vil den mand fra det røde hav? ej, sikkelaj, sikkeladetus. (B) Og han vil købe jordbær, ej, sikkelaj, sikkeladetus. (A) Så tag dem da med glæde, ej sikkelaj sikkeladetus, (B) (den eller de elever, der har valgt jordbær, går over til manden fra det røde hav). Tornerose var et vakkert barn Hvis man anvender en let udklædning, er det ofte lidt sjovere, f.eks. en prinsessekrone til Tornerose, en tryllestav til feen og en kappe til prinsen. Tre små soldater, de vendte hjem fra krigen Her kan man som rekvisit have en prinsessekrone og en kunstig rose. Så går vi rundt om en enebærbusk Der bliver vasket, skyllet, tørret, rullet og strøget tøj, skuret gulv og gået til kirke. Sanglegen kan bruges i forbindelse med et emne om gamle dage. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 20

21 Fangelegen To mand frem for en enke, løb og den omvendte gemmeleg Sild i en tønde, hvor man gemmer sig sammen med den, der først er gemt, vil passe fint til et emne om Gamle dage. Udover de etablerede sanglege kan man dramatisere mange sange ved blot at følge tekstens anvisninger. Eksempler på sange, der let kan dramatiseres: Der sad 2 katte på et bord Højt fra en gren en krage Jeg ved en lærkerede Nu skal du høre om 3 små fisk Snemand Frost og frøken Tø Stop den lille kænguru Tre små soldater, de vendte hjem fra krigen Afslutningslege Afslutningscirkel Alle holder hinanden i hænderne og danner en cirkel. Med lukkede øjne trækkes vejret dybt ind 3-5 gange. Øjnene åbnes og på melodien: Nu er timen til ende synges: Nu er drama til ende, og fra drama vi gå. Hvad vi lærte i drama, skal vi nok huske på! Herefter giver man hinanden et let behageligt håndtryk og siger tak for nu. Afspænding Lig på en måtte med lukkede øjne og slap af til afspændingsmusik. Alternativt kan opgaven være blot at ligge helt stille i 2 minutter uden musik eller tale. Musik: Deuter: Kindred spirit. Hænderne Eleverne ligger på ryggen i stjerneform, men med hænderne over hovedet. Alles hænder er samlet i cirklens midte. Eleverne rører forsigtigt hinandens hænder. Musik: Afslapningsmusik, f.eks. musik af Kaare Norge. Massage 2 og 2. Eleverne kan på skift massere hinanden ved at rulle en nopret bold henover hinandens rygge, arme og ben. Musik: Afslapningsmusik, f.eks. afspændingsmusikserien MusiCure fra apoteket. Stjernen Eleverne ligger på gulvet med hovederne mod hinanden. De ligger helt stille til afspændingsmusik. Musik: Nawang Khechog: Under the Wings of Blessing. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 21

22 1.3. Dramalege ved bord Herunder gives eksempler på lege ved bord. Opgaverne og legene er sjove og spændende udfordringer, selv om de har et bevidst læringssigte. Alle mine svende på arbejde Instruktion: En håndværksmester går ind i sit hus / under bordet. Hans svende er på værkstedet / ved bordet. De venter på en ordre fra deres mester. Kun den, der får en pant, skal udføre opgaven. En elev sætter sig under bordet, mens de øvrige bliver siddende og med deres pegefingre banker i bordkanten, mens de i kor siger: Alle mine svende på arbejde!. En elev ved bordet får en ærtepose eller lignende, hvorefter eleverne ved bordet siger: Hvad skal denne gøre, der ejer denne pant? Eleven under bordet finder på noget, som vedkommende med ærteposen skal gøre. Det kan f.eks. være: Hop på et ben hen til døren og tilbage igen. Herefter kommer han frem og sætter sig på sin plads for at se, hvordan opgaven bliver udført af den elev, der fik panten. Variation: Hvis der er mange i klassen, kan man have flere ærteposer delt ud på samme tid, så flere samtidig udfører den samme handling. Boganmeldelse Eleverne leger, at de er forfattere, der skal præsentere og anmelde deres bøger på en bogmesse. Eller de er forlagsredaktører, der på bogmessen skal søge at reklamere så meget som muligt for netop deres forlags bøger. Bogmessen skal arrangeres med borde, der stilles op og plakater, der evt. laves. Der kan hænges skriftlige boganmeldelser op på opslagstavler udover de mundtlige præsentationer. Det hele arrangeres fint og indbydende. Der kan være stande med forskellige genrer, fantasybøger, tegneserier, krimier, osv. Herefter inviteres naboklasser til at besøge bogmessen. Eleverne er værter og træner i at give en god service. Læring: Formulere sig, så det fanger opmærksomheden. Byen sover 2-3 elever rejser sig og skal starte med at være dem, der prikker. De øvrige lægger hovedet ned på bordet, når de, der skal prikke i kor siger: Byen sover!. Nu prikker den enkelte af de, der er den, hver især en af de sovende på ryggen og siger herefter i kor: Byen vågner!. De, der er blevet prikket, rækker hånden op og gætter hver især på, hvem der har prikket netop dem på ryggen. Læring: Taktil opmærksomhed. Falde til ro. Flaskehalsen peger på Rundkreds. En tom flaske. En elev drejer flasken rundt. Forinden har han sagt: Den, flaskehalsen peger på, skal... F.eks. hoppe 10 hop!. Den elev, flaskehalsen peger på, udfører handlingen. En anden elev drejer nu flasken rundt og har fundet på en ny ting, der skal gøres. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 22

23 Når flaskehalsen peger på nogle, der allerede har været den, kan de vælge at sige: Flaske, flaske, find en ny, der er nok af folk i denne by! Variation: Alle, hvis fornavn begynder med samme bogstav, som den, flasken peger på, skal også udføre handlingen. - Alle, der er af samme køn som den, flasken peger på, skal også udføre handlingen. - Alle, som har samme hårfarve, som den flasken peger på, skal også udføre handlingen. Holde foredrag Eleverne leger, at de er til en konference, hvor der på skift holdes foredrag af konferencedeltagerne. Det kan være en konference for videnskabsmænd, arkitekter eller andet. Variant: Leg at alle skal ind til prinsessen ligesom i Klods Hans. Her går foredragsholderne dog ikke i stå på grund af den gloende hede, men klarer det hver især igennem til prinsessens store fornøjelse. Læring: At kunne holde foredrag. Hvis man leger, at man f.eks. er til en konference, kan man lettere distancere sig fra den nervøsitet, der ellers kan snige sig ind. Holde tale Når en elev har fødselsdag, eller når der gives en anledning, kan eleverne holde tale for hinanden. Hvis eleverne skal konfirmeres kan de arbejde med at udforme en tale til deres forældre. Læring: Lære at holde tale og kunne fokusere på andres styrkesider. Jeopardy Jeopardy er en quiz, der er kendt fra fjernsynet. Deltagerne konkurrerer om at få flest korrekte svar på spørgsmål. Deltagerne vælger selv, hvilke områder spørgsmålene kommer fra og de laver selv spørgsmålene. De søger viden i bøger eller på internettet. Når der er lavet spørgsmål til en række emneområder, konkurrerer eleverne 2 og 2, mens en tredje er dommer. Klassens kulturkanon Lærer-i-rolle. Læreren orienterer klassen om, at hver klasse i hele Danmark er blevet beordret til at udforme klassens kulturkanon. Læreren har netop modtaget brev fra kulturministeren. Læreren læser brevet op. Kulturministeriets kulturkanon er vedlagt til inspiration. Kulturministeren vil komme rundt på skolerne og se de forskellige resultater. Eleverne skal nu vælge et område og i grupper søge viden og skrive om det. Der kan vælges mellem kategorierne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst. Til sidst samles det hele i en bog. Når Klassens kulturkanon er færdig, inviteres Kulturministeren, og Klassens kulturkanon præsenteres for hende ved en festlighed, hvor eleverne gruppevis fortæller om deres afsnit i bogen. Læring: Interessefelter undersøges og beskrives, og der fremkommer et fælles produkt. Refleksion: Hvilke fordele kan der være ved at lave kanoner over forskellige kulturgrene? Hvilke risici kan der være? Kan det medføre at det fleksible, det levende, Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 23

24 det dynamiske i kulturen fastlåses og stivner? Kan et betyde, at væsentlig litteratur glemmes eller overses? Poetisk leg Et digt, et rim eller en remse er klippet i strimler med en linje fra digtet på hver strimmel. Hver elev får en strimmel med tekst. Opgaven er, at sætte strimlerne sammen, så alle er tilfredse med resultatet. Til sidst sammenligner man med det originale digt/ rim/remse. Der kan skrives digte, der kan bruges i små teaterstykker. Poesibog Eleverne laver hver deres bog af A-4 papir, der er lagt dobbelt. På forsiden skriver de POESIBOG og deres navn. Eleverne går i rolle og leger, at de er deres bedsteforældre som børn. De går rundt i skolegården med hver deres poesibog/vennebog, standser op ved hinanden og beder hinanden om at skrive i deres poesibog. Regnetabeller Eleverne kan lege med tabellerne. Der er lavet sange om at gange, som man kan synge, og eleverne kan selv lave gangesange. Man kan lave boldleg, hvor man kaster til hinanden, mens man f.eks. ved hver aflevering siger et tal fra f.eks.7-tabellen. Eller man skiftes til at støde en stor bold i jorden ved f.eks. 3-tabellen og siger bum!. Ved bum løfter man sit ene ben og sender bolden under benet og tæller videre bum! bum! 10-bum!. I et teaterstykke kan man lade en af figurerne være en regnenørd, der lirer tabeller af sig! Sangskrivning Når eleverne har læst en roman, set en teaterforestilling eller en film, kan de omsætte handlingen til en sang. At bruge en kendt, nem melodi med en tekst med gentagelser, gør det lettere. Man tæller stavelser i den oprindelige tekst og indsætter samme antal stavelser i den nye tekst. Et eksempel er Robin Hood skrevet på melodien En jæger gik at jage : - 1. En jæger gik at ja-age. En jæger gik at ja-age. En jæger gik at ja-age ud i den grønne skov. Er du med på den. Er du med på jo, er du med på ja, er du med på tra-la-la. Er du med på jo, er du med på ja, er du med på tra-la-la. En jæger gik at ja-age ud i den grønne skov. 2. Og det var nemlig Ro-bin Hood. Og det var nemlig Ro-in Hood Så tog han fra de rige, ja. Så tog han fra de rige, ja Så gav han til de fattige. Så gav han til de fattige Til sidst fik han sin Marion. Til sidst fik han sin Marion... Eleverne kan skrive sange til teaterforestillinger og måske komponere musik til. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 24

25 Skolebladsskrivning Eleverne kan lave anmeldelser til skolebladet af de professionelle teaterforestillinger, de ser. Eller de kan skrive om og fotografere deres eget dramaarbejde. Læring: Lære at det er muligt at få et skriftligt indlæg trykt i tidsskrifter. Sprog-spil Når man arbejder med en fortælling eller et emne, kan der udvælges begreber fra området, som man bruger ved udformning af diverse spil. Eleverne konstruerer så vidt muligt selv spillene. Indholdet kan f.eks. tages fra den fortælling, der aktuelt arbejdes med i drama. Spillene kan laves på dansk eller på et fremmedsprog. Der kan eksempelvis laves memory/vendespil, dominospil, gulvspil, billed-ordlotteri, stavelsesspil, lydspil, navneordsspil, tillægsordsspil, udsagnsordsspil, forholdsordsspil.. Der kan laves en spillebod, hvor man gruppevis kan købe et dagens spil. Spørgsmål til dig Eleverne går i rolle som journalister. Ud fra elevernes forslag laves der en række fælles spørgsmål. Eleverne går sammen 2 og 2 og stiller og besvarer spørgsmålene til hinanden. Det organiseres så alle har mulighed for at være sammen. Det kan være spørgsmål som - Hvad hedder din yndlingsfilm? - Hvad er din yndlingsret? - Hvem er din yndlingsforfatter? - Hvad er din yndlingstegneserie? Læring: Den enkelte motiveres til at reflektere og træffe nogle valg. Syv hints Eleverne deles i 2 grupper. Hver gruppe vælger et eventyr og laver syv hints til, hvilket eventyr, der er tale om. Først gætter den ene gruppe den anden gruppes eventyr ud fra de 7 hints. Dernæst er det den anden gruppes tur til at gætte den første gruppes eventyr Læring: Træning i at trække væsentlige elementer frem i et eventyr. Udstilling Eleverne går i rolle som kunstnere. De kan lave udstillinger med deres skriftlige arbejder eller med deres billedkunstprodukter. Eleverne har måske arbejdet med PowerPoint og indsat fotos i egenproducerede bøger. Der inviteres til reception, hvor der serveres lidt at spise og drikke. Eleverne er værter, der viser rundt og servicerer. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 25

26 DEL 2. Dramaforløb Et dramaforløb er et sammenhængende forløb, hvor der anvendes drama som undervisnings- og arbejdsform. Del 2 indeholder 10 dramaforløb. Til De nordiske guder, Kejserens nye klæder og Universet kan der findes teatermanuskripter i del 3. Del 2 indeholder dramaforløbene Den grimme ælling De nordiske guder Guldlok Kejserens nye klæder Klokkeblomst / Rapunzel Nissen og den hvide hest Prinsessen på ærten Ronja Røverdatter Snepigen Snefnug Universet Den grimme ælling Den grimme ælling er et kunsteventyr, altså et eventyr skrevet af en forfatter. Dramaforløbet sættes i gang ved at læreren fortæller H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling. Der er lagt rekvisitter ud på gulvet, der markerer reden, æggene, søen, engen, herregården, kanalerne, andegården og det faldefærdige hus. Reden kan være en pilegren, der er flettet sammen til en cirkel. Æggene kan være en toiletrulle, der er klippet i ringe, hvor en er større end de andre. Vandet, landet, andegården og herregården kan f.eks. markeres af henholdsvis blåt, brunt, grønt og guldfarvet stof. 2 stoles ryglæn kan illustrere det gamle hus. Reden er i midten, hvor fortælleren står. Herregården med andegården er til højre og huset med hønen og katten og konen er til venstre. Efter fortællingen dramatiserer eleverne fortællingen ud fra undervisningsmetoden Lærer-i-rolle. Som opvarmning til dramaforløbet om Den grimme ælling kan man evt. synge H.C. Andersens sang Hist hvor vejen slår en bugt, fodboldsangen Recepten eller danse Hønsefødder, gulerødder. Nogle af improvisationerne i dramaforløbet er inspireret af Dan Olsens bog: Dramaproduktion (Olsen, 1998). Opvarmning og lege Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt Hønsefødder og gulerødder og halsen af en svane Hønsefødder og gulerødder og halsen af en svane. Den, der kysser pigerne, han har en hæslig vane. (håndfatning i kreds, venstre rundt) Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 26

27 Jeg er født i Engeland, og du er født i Skåne. Vil du være min lille mand, så vil jeg være din kone. (ind mod midten og tilbage igen). Som den lille grimme ælling Som den lille grimme ælling bli r man rød og hvid på tælling. Svæver som de hvide svaner på al verdens udebaner. (Gentages) Vi er røde, vi er hvide. Vi står sammen sid om side. (Gentages) Formål: Kan synges som opvarmning. Alle mine ællinger kom hjem (kendt som Alle mine kyllinger kom hjem ) Andemor står i den ene ende af rummet og ællingerne i den anden. Andemor råber: Alle mine ællinger kom hjem! Ællingerne svarer: Vi tør ikke! Ræven er ude! Andemor siger: I skal komme hjem! Nu skal ællingerne løbe over til andemor, men må forsøge at undgå at blive fanget af ræven, der står midt i rummet. De, der bliver fanget, udgår af legen. Improvisation og rollespil Høgen er ude Andemor står i midten af rummet på en måtte, der forestiller reden. Udenfor flyver høgen rundt. De øvrige elever forestiller ællinger, der har forvildet sig ud i rummets fire hjørner. Andemor vinker på skift en gruppe ællinger hjem fra et af hjørnerne. Høgen forsøger at fange de ællinger, den kan, inden de når hjem i reden. Æggene i reden Grønt velourstof lægges frem midt i rummet. Al gulvplads uden om det grønne stof er indtil videre søen. 1. Hvordan vil I med jeres kroppe illustrere, at I er æg? 2. Æggene klækkes et efter et. Forsøg ordløst og uden at aftale det at komme ud af jeres æg én efter én. Svaneungen kommer ud til allersidst. Andemor lærer ællingerne at svømme Læreren er andemor. Eleverne er ællinger. Alle ællinger ind på række! Vis mig I kan svømme pænt på række rundt i andedammen. Hvordan vi I bruge jeres små fødder? En forrest og I andre følger pænt efter. Nu en anden forrest og nu en tredje forrest. Andemor er stolt af jer! Musik: Tjajkovskij: De små svaners dans fra Svanesøen. Track 16 på CDén LEG, Børns klassiske favoritter, CD 2, NAXOS. Andemor og ungerne flytter ind i andegården Nu er I blevet så dygtige, at vi er parate til at flytte ind i andegården. Derinde skal I alle sammen hilse på den gamle fornemme and, der har en rød klud om benet. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 27

28 Måske skal vi lige først øve at hilse. Fint, så går vi! Ind på række! Et stykke stof eller andet markerer andegården. Alle går derhen i en lang række. Derhenne kan en anden lærer eller en af eleverne gå i rolle som den gamle fine and. På skift hilser ællingerne på anden, der roser dem. Til sidst kommer den grimme ælling. Det er læreren, der forinden oplyser om, at han/hun nu hopper over i rollen som den grimme ælling. Læreren tager et stykke gråt velour med et lille hul til hovedet over sig. Den fine and nedgør den grimme ælling og fortæller den, at den er alt for stor og styg. Refleksion: Hvordan mon det føles at blive nedgjort, mens andre roses og fremhæves? Den grimme ælling kanøfles Læreren lægger det grå velour og siger, at velourstoffet på gulvet nu er den grimme ælling. Alle andre er dyrene i andegården, der griner af den grimme ælling. Opgave: Lav et kor af forskellige grinelyde og dan en levende formation omkring den grimme ælling. På skift uden at de har aftalt rækkefølgen, går én efter én ud af formationen og går i rolle som pigen, der fodrer i andegården og sparker til den grimme ælling. Den enkelte vender tilbage til den levende formation og indgår igen i latterkoret. Når alle har været foderpigen standser latteren og gruppen står stille. Refleksion: Hvordan mon den grimme ælling har det, når der hakkes på den og den bliver forhånet og forfulgt? Kender vi lignende situationer fra menneskers verden? Er der folkeslag, der har været forfulgt? Den grimme ælling flygter Alle går i rolle som den grimme ælling. Den grimme ælling flygter væk fra andegården. Hop, spring, løb, vis frygt. Musik: De Falla: Ilddans. Track 19 på CDén LEG. Interview i andegården Læreren går i rolle som interviewer. Eleverne er dyrene i andegården eller foderpigen. Intervieweren spørger de forskellige: Goddag jeg kommer fra Andetidende. Jeg har fået oplysninger om, at der her i denne andegård har fundet forfølgelser sted, der nær har kostet liv. Jeg vil gerne lave en artikel om det. Hr. Kalkun kan De fortælle lidt om, hvad der skete? Og De, fru Perlehøne, har måske et bud på, hvordan sådan noget kan få lov at foregå? Hr. Dværghane, kan De oplyse mig, om der var nogen, der forsøgte at standse forfølgelsen? Refleksion: Mobberi - hvordan mon det påvirker den, det går ud over? Hvem har ansvaret for mobberi? Hvordan kan det lade sig gøre? Skal vi stiltiende se til, at en enkelt person eller gruppe udråbes som syndebuk og måske endda selv bidrager til det? Hvilke mekanismer træder i kraft ved syndebuksudpegning? Vasker den enkelte sin hænder rene og tænker, at hvis den anden får skylden er jeg skyldfri. Hvilke mekanismer træder i kraft ved masseforfølgelser? Bliver man en del af en massepsykose? Tænker man: Godt det ikke er mig, det går ud over!? Hvor er den enkeltes ansvar og medansvar for det, der sker? Hvornår kan og skal vi sige stop over for det urimelige, vi ser ske? Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 28

29 Vildgæssene flyver, bliver ramt af skud og falder til jorden Opgave: En skal spille på tromme som om det er jægernes skud. En anden skal spille på et musikinstrument, der underbygger, at vildgæssene flyver rundt. Hvilket musikinstrument vil I bruge til at underbygge, at vildgæssene flyver omkring? Når I har valgt et instrument, er der en, der spiller på det, mens de øvrige med store vingeslag og i kunstfærdige formationer flyver omkring som vildgæs. Når trommen lyder, falder vildgæssene øjeblikkeligt til jorden med benene i vejret. Jægerne går med deres hunde i snor Opgave: To og to. Den ene er jæger og den anden er hund. Hunden går forrest og jægeren holder hunden i en usynlig snor. Der er ca. 1 meters afstand mellem hund og jæger. Jægeren følger hunden. Byt efter lidt tid. Den grimme ælling gemmer sig i sivene, jægerne skyder, og hunden er ganske tæt på. Opgave: Lav et tableau med den grimme ælling, jægerne og hundene. Musik: Bizet: Gadedrengenes sang fra Carmen. Den første del heraf, indtil sangen begynder. Track 4 på CDén LEG. Refleksion: Hvordan er statusforholdet i opstillingen? Ællingen i det lille hus med den gamle kone, hønen Kykkeli-lavben og katten Opgave 1: Den gamle kone har svært ved at se. I er på skift den gamle svagtseende/blinde kone. Gå sammen 2 og 2. Den ene fører den anden, der har lukkede øjne. Byt efter lidt tid. Refleksion: Hvordan opleves det, at blive ført rundt uden at bruge synet? Hvilke ønsker kan man have til den, der fører? Opgave 2: Den lavbenede høne kaldes Kykkeli-lavben. Gå fra væg til væg som om, I var Kykkeli-lavben. Opgave 3: Katten i huset skyder ryg. Skyd ryg som katten. Ind imellem slikker den måske sine poter. Ællingen vender tilbage til herregården og får øje på svaner, der flyver af sted Opgave: Lav svanerne, der flyver af sted ved at lave formationen Viften. Gå sammen fire og fire. Den forreste sidder ned. Den bagved sidder på knæ. Den bagved igen står med bøjede knæ. Den bageste står oprejst. Nu bevæges armene som vinger. Bevægelserne skal foregå således, at den forreste starter sin vingeslag først; umiddelbart efter starter den bagved og så fremdeles. Den forrestes arme er f.eks. helt oppe, mens den bagestes arme er helt nede. Selv om vingeslagene er forskudte i forhold til hinanden, skal bevægelserne give et sammenhængende udtryk. Det skal fremtræde som én bevægelse, som var det fra én svane. Den grimme ælling fryser fast i isen Opgave: Ællingen svømmer rundt i søen, mens noget skærende musik spilles. Søen er markeret med stole. Ved musikstop, standser ællingen. En stol fjernes, så søen gøres mindre. Til sidst sidder ællingen fast. Alle er samlet i en klump, når der kun er én stol tilbage. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 29

30 Den grimme ælling ændrer sig til en svane Opgave: Hvordan vil I kropsligt vise, at den grimme ælling ændrer sig til en smuk svane. Vis det for hinanden. Den grimme ælling ser sit eget spejlbillede og ser, at den er blevet til en svane Opgave: To og to. I spejler hinandens bevægelser. Sørg for at samarbejde, så I både leder og følger hinanden på samme tid. Lav det evt. som en dans. Musik: Saint-Saens: Finale. Dyrenes Karneval. Fra track 6 på CDén HVILE, Børns klassiske favoritter, CD 3, NAXOS. Den grimme ælling, der nu er en svane, slutter sig til de andre svaner i søen. Opgave: 2 og 2. Forestil jer, at I er svaner, der svømmer rundt i søen. Hvert par har et bånd. Båndet har den forreste om hoften, mens den bagerste holder i båndet og yder en let modstand. Den forreste går en anelse ned i knæ, men holder sig ellers rank, mens han/ hun langsomt bevæger sig fremad. Svanen svømmer majestætisk afsted. (jvf. Den grønne energi) Musik: Saint-Saens: Finale. Dyrenes Karneval. Fra track 6 på CDén HVILE. Tværfaglige muligheder Billedkunst: Tegn forskellige fugle. Tegn en herregård. Dansk: Læs bøger og se film om emnet Mobning. Spil Vennespil, hvor I giver forslag til, hvilken adfærd, der giver gode venner og hvilken adfærd, der giver uvenner. Historie: I grupper finder I en herregård, som I beskriver. I fremlægger herregårdens historie for resten af klassen. Hjemkundskab: Undersøg hvilken mad, man typisk spiste i henholdsvis en husmandsfamilie og på en herregård i 1800-tallet. Tilbered andebryst. Håndværk &design: Undersøg, hvilken påklædning, man brugte i 1800-tallet på landet som landarbejder, som bonde, som herremand. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 30

31 2.2. De nordiske guder Læreren fortæller først en historie fra den nordiske mytologi, hvor f.eks. regnbuen Bifrost indgår. Herefter kan der løses dramaopgaver. Improvisationer og rollespil Gå over regnbuebroen Bifrost Hvordan vil I vise, at I går over Regnbuebroen? Musik: Safri Duo, track 5 Læring: Træne fantasien og kreativiteten i forhold til løsningsmuligheder. Odin rider på Sleipner for at se, om alt står vel til i Asgård Opgave: Odins borg Valhalla ligger i Asgård. Asgård er gudernes verden. Odin rider af sted på sin hest Sleipner for at se om alt står vel til i hans rige. Alle er Odin. Rid af sted som var I Odin på Sleipner. Brug galopløb. Kom rundt i hele rummet. Undgå at støde sammen. Musik: Safri Duo, track 4 Læring: Blive opmærksom på rytme i musik og i krop. Odin inspicerer Valhalla Opgave: Odin har travlt, for han skal snart af sted til jorden på sin hest Sleipner. Inden han tager af sted, vil han se, om alt er, som det skal være i Valhalla. Han inspicerer alle hjørner af sin mægtige borg. Dramatiser at I hver især er Odin. Gå som Odin! Kom rundt i alle hjørner. Hav et godt tempo! Lav skarpe vendinger! Undgå at støde ind i hinanden! Musik: Safri Duo, track 1. Læring: Blive opmærksom på rytme i musik og i krop. Der kan laves mange improvisationsopgaver med udgangspunkt i den nordiske mytologis steder og figurer. Læreren kan give eleverne en liste med steder og figurer og bede dem om at udforme improvisationsopgaver til hinanden. Steder: Asgård: Gudernes land - Midgård: Menneskenes land - Udgård: Jætternes land - Bifrost: Regnbuebroen, der fører fra Midgård til Asgård. Vikinger dræbt i kamp kan via Bifrost komme til Asgård. Valhalla: Gudernes borg i Asgård. Figurer: Odin: Odin, gudernes konge. Han har kun e t øje, da han gav sit ene øje for at blive klog. - Frig: Odins kone. - Hugin og Mugin: Odins 2 ravne, der flyver ud i verden og kommer tilbage og fortæller Odin, hvad de har set. - Sleipner: Odins 8-benede hest, der kan løbe over himmel og hav. Den løber dobbelt så hurtigt som alle andre heste. Tor: Flyver over himlen i sin vogn med 2 gedebukke foran. Når Tor bliver vred, kaster han sin hammer, og der bliver lyn og torden. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 31

32 - Sif: Tors kone. Freja: Freja er skønhedens og kærlighedens gudinde. Hun er meget smuk. - Loke: En jætte, der har fået lov til at bo i Asgård hos guderne. Han er et skarn. Loke har 3 børn med en jætte-kvinde: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. - Midgårdsormen: Lokes barn. Midgårdsormen kan nå rundt om hele jorden. - Fenrisulven: Lokes barn. Fenrisulven er kæmpestor og glubsk. Guderne får fanget den og bundet den i Valhalla. Hel: Lokes barn. Hel er rådden i den ene side. Hun bliver hersker i dødsriget. Tværfaglige muligheder Billedkunst: Tegn Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. - Tegn vikingesmykker i pap, mal dem og klip dem ud. Dansk: Se filmen Valhalla - Læs om den nordiske mytologi. - Hvad er karakteristisk for hvilke guder? - Hvilke ugedage er opkaldt efter hvilke guder? - Hvilke nordiske guder har parallelle guder i græske guder, og hvad hedder de? Historie: Undersøg, hvad der karakteriserede vikingetiden. Hjemkundskab: Undersøg, hvilken mad vikingerne lavede - Lav evt. mad over bål. - Tilbered fisk. Håndværk & design: Undersøg, hvilken påklædning, man brugte i vikingetiden. - Lav ting i læder. - Lav et lille vikingeskib. - Lav et sværd. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 32

33 2.3. Guldlok Guldok er et folkeeventyr, som er gået fra mund til mund. Først fortæller læreren eventyret om Guldlok og de 3 bjørne. Herefter går drama legen i gang. Læreren stiller spørgsmål. Eleverne reflekterer og giver eksempler på svarmuligheder. Efter hvert forløb klapper læreren i hænderne og giver en ny opgave, hvis det ikke er muligt uden brud at glide fra den ene opgave til den anden. Læreren er med i forløbene og hopper ind og ud af roller, hvor der er brug for det. Improvisationer og rollespil Guldlok hjemme i haven Guldlok leger hjemme i sin have. Hvad leger hun? Eleverne kommer med forslag. Alle er nu Guldlok. Guldlok sjipper, hopper i hinkerude, spiller bold, slår kolbøtter, graver efter regnorme, spiller badminton m.v. Guldlok inde i den store by Guldlok keder sig. Hun vil uden for haven. Hun vil en tur ind til byen. Hvad sker der inde i byen? Alle er nu Guldlok. Uh, der er meget trafik! Hun kigger sig godt for, når hun går over vejen. Ved den stor vej, bliver hun nødt til at løbe, for at nå over. Hjælp, der blev en lille kat kørt ned! Hvad gør hun? Måske glemmer hun selv at standse ved det røde trafiklys og bliver hentet af en ambulance efter selv at være blevet kørt ned. Guldlok ved vandet Guldlok er hjemme igen. Nu vil hun en tur til vandet. Hun pakker sit badetøj. Hun tager måske en badebold med og lidt penge til en is. Og så går turen af sted til stranden. Av, hun bliver brændt af en brandmand, da hun bader. Måske er der en iskiosk, hvor hun køber en is. Guldlok i skoven Guldlok er i skoven. Hvilken årstid mon det er? Alle er Guldlok, der går, løber, leger i skoven. Hov, hvad er det hun ser oppe i et træ? Det er vist et egern? Og derhenne? Og hvad ser hun derinde mellem træerne? Er det ikke et lille hus? Det hus har hun aldrig set før? Hun er kommet så langt ind i skoven, som hun aldrig før har været. Bjørnene Hvad laver bjørnene egentlig, mens Guldlok er inde i huset? Alle er bjørnene, der går tur, finder honning, leger eller.. Tværfaglige muligheder Billedkunst: Lav tegninger fra fortællingen, lim dem på pap og klip dem ud. - Lav stor billedcollage med skoven malet som bund på stort stykke papir og lim Guldlok, bjørnene, bjørnenes hus, blomster, egern osv. på. - Lav skoven med bjørnenes hus 3- dimensionelt af papmache på en masonitplade. - Lav et dukketeater af en papkasse. Lav papdukker med pinde hæftet på, så man får stangdukker til dukketeatret. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 33

34 Dansk: Illustrationer fra fortællingen scannes og klippes ud, og der laves ordbilleder under de enkelte billeder. Der laves en læsebog. Her er Guldlok. Guldlok er en pige. Guldlok går en tur. Hun går ind i en skov. Hun ser et hus. Hun går ind i huset etc. Eleverne kan alternativt selv lave bogens tegninger og skrive bogens tekst. - Sammenlign forskellige eventyr: Kan I finde andre eventyr, hvor antallet 3 forekommer? Er der lighedspunkter mellem Guldlok og de 3 bjørne og Rødhætte? - Læs Snehvide. Hvilke lighedspunkter og hvilke forskelle er der mellem Guldloks besøg hos bjørnene og situationen, hvor Snehvide går ind i dværgenes hus? Drama: Lav et teatermanuskript over fortællingen Guldlok og de 3 bjørne. Handlingen er enkel, og replikkerne næsten givet på forhånd. Man kan nøjes med at have én lokalitet, nemlig bjørnenes hus set indefra. Spil det som teaterforestilling. Scene 1: Bjørnene snakker om at gå en lille tur, fordi grøden er for varm til at spise. Scene 2: Guldlok kommer ind ad døren og oplever huset. Scene 3: Bjørnene kommer hjem og opdager Guldlok i sengen. Guldlok løber hjem. Håndværk & design: Sy Guldlok som dukke. - Sy en lille bjørn. Idræt: Undersøg om bjørne kan klatre? Leg at I er bjørne i skoven. Balancer på træstammer. Hop over grøfter. Klatre i træer. - I gymnastiksalen klatrer bjørnene i ribber, springer over bukke, hopper i trampolin og laver kravletagfat. Lav rigtige lege i gymnastiksalen eller på sportspladsen eller i skolegården så som at sjippe, hinke, hoppe i elastik, sparke til dåse og spille Antonyus. Matematik: Lav regnestykker ud fra de figurer og ting, der optræder i fortællingen. Regnestykkerne tilpasses den aktuelle elevgruppe. Eleverne er med til at formulere opgaverne: Hvis Guldlok har spist Lillebjørns grød, hvor mange portioner grød er der så tilbage? - Hvis bjørnene får grød morgen, middag og aften, hvor mange skåle grød bliver der så spist på en dag? I juni måned? På et år? Natur & Teknik: Hvad kan man lave grød af? Hvor mange typer grød kender I? Prøv evt. at lave forskellige slags grød. Undersøg noget om bjørne i bøger eller på internettet. Hvilke slags bjørne findes der? Hvad spiser bjørne? Hvad lever de af? Går bjørne i dvale? - Gå tur i en nærliggende skov. Forestil jer, at det er den skov, som bjørnene færdes i. Hvilke træer er der i skoven? Hvor mon deres hus kunne ligge? Hvilken mad ville bjørnene kunne finde i skoven? Byg evt. en hule, der skal forestille bjørnenes hus. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 34

35 2.4. Kejserens nye klæder H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder er relevant for både de yngre og de ældre elever. Nedenfor ses eksempel på et dramaforløb efterfulgt af et teatermanuskript. I teatermanuskriptet indgår skyggeteater. Dramaforløbet sættes i gang ved, at eventyret læses op af originalen eller fortælles frit efter hukommelsen. Opvarmning og lege Send håndtryk rundt Alle tager hinanden i hænderne. Vi siger goddag til hinanden ved at sende håndtryk rundt i kredsen. Det skal være et godt varmt håndtryk, der signalerer, at vi er glade for at være her og er parate til at gå i gang. Måle stof Rundkreds. Med lyd lader I som om I måler stof ud. I har begge arme strakt frem foran kroppen som om I holder i noget stof og trækker så den højre arm tilbage, mens den venstre arm bliver fremme. Mens I trækker 1meter stof ud siger I hii!. I gentager bevægelsen og lader som om I måler endnu 1 meter ud og siger hii! og efter den tredje meters udmåling bryder I ud i latter. Gentages med modsatte arm. Mimik-spejløvelse To og to sammen. I er hinandens gensidige spejlbillede. I står overfor hinanden og følger hinandens mimik. Gestus-spejløvelse To og to sammen. I er hinandens gensidige spejlbillede. I står over for hinanden og følger hinandens gestik. Lav meget langsomme bevægelser. Sangleg Syng og lav sanglegen Bro, bro, brille med kejseren, der står på sit høje, hvide slot. Improvisation og rollespil Indmarch Stedet er kejserens slot. Der er fest og gæsterne skal til at danse. Først skal de lave en indmarch. De fine gæster marcherer parvis højre rundt i salen. Herrerne inderst og damerne yderst. Efter én omgang går parrene op midt gennem salen (2 personer), og for enden af salen deler parret sig, så den til venstre går til venstre og den til højre går til højre. Når de mødes igen, går de igen sammen op gennem midten af salen. Når de når til enden af salen, går det første par til venstre, det andet par til højre, det tredje par til venstre osv. Når 1. og 2. par er nået tilbage til udgangspunktet, går de 2 par sammen op gennem midten af salen. Lige sådan med 3. og 4. par osv. Når 1. og 2. par er fremme ved enden af salen, går de til venstre og 3. og 4. par går til højre, 5. og 6. par går til venstre osv. Når 1. og 2. par og 3. og 4. par er nået til udgangspunktet, går de sammen op gennem midten af salen. Det samme gør 5. og og 8. par osv. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 35

36 Når 1., 2., 3. og 4. par er nået frem til enden af salen, standser de. De øvrige standser i forhold til, hvor der er plads. Alle er nu fordelt ligeligt rundt i salen og dansen er klar til at begynde. Musik: Marchmusik fra folkedansmusik. Forvandling fra tyv til skrædder Vi er hjemme hos svindlerne. Alle er nu svindlere. Vi gennemgår en forvandling fra beskidte tyve og røvere til såkaldt fine skræddere. Vi vasker vores krop og vores hår. Vi skifter tøj, reder hår. Og så er vi klar til at gå til kejseren. Markedspladsen Rummet er en markedsplads. Kejseren og hans følge er ude at se på og købe silke, perler, fløjl, taft, guld- og sølvstoffer i de mange markedsboder. Forestil jer, at I går fra bod til bod og reagerer på jeres sanseindtryk. Skrædderne i arbejde Stedet er arbejdsrummet i slottet. Alle er skræddere. Vi væver, klipper og syr i den bare luft. Musik: Strauss: A practical joke. Rammer Alle har en ramme eller en lille hulahopring. Dans med rammen til musik. Brug den som du har lyst til. Fri improvisation. Pantomime 1. Alle er kejseren. Hvordan går han, står han, spejler sig, drikker, danser? Vis det for hinanden 2. Kejseren er glad for sit tøj og går stolt af sted i processionen. Lav et optog. Pantomime og en følelse og ændring af følelsen Kejseren er glad og går stolt af sted i optoget. Pludselig er der et barn, der råber, at han ingenting har på. Hvordan føler kejseren mon nu? Vis skiftet i kroppen. Vis det for hinanden. Læring: Opmærksomhed på kropssprog. Ekko Kejseren ser tøjet for første gang. Han roser dets farver og mønstre. Hele hoffet siger kongen efter som var de et ekko. Eksperimenter med at én siger noget, og resten af gruppen gentager det sagte i kor. Akrobatik 1. Folk kigger dag og nat op på vinduerne ind til det værelse, hvor svindlerne arbejder. Folk står ligefrem oven på hinanden for bedre at kunne se. 2. Folk gør også hvad de kan for bedre at kunne se kejseren i optoget. - Eksperimentér med akrobatiske øvelser, der bringer jer op i højden. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 36

37 Forstærkning Eksperimentér med forskellige former for forstærkning. Det kan være af lyd, der bliver kraftigere og kraftigere. Eller det kan være bevægelser, der bliver kraftigere og kraftigere. F.eks. kan hyllesten af kejseren i processionen stige og stige, indtil antiklimaks, hvor den lille dreng afslører kejseren. Bølge Menneskemængden bølger frem og tilbage. Måske rejser og sætter de sig i bølge, mens de kigger ind ad vinduerne. Eksperimentér som gruppe med at lave bølgebevægelser. Udbrud på skift Hvilke udbrud kunne I forestille jer, at folk kunne komme med, når de beundrer kejserens nye tøj? Eksperimenter med at lade udbruddene komme spontant og rytmisk som et talekor. Det kunne lyde i retning af: Ih! - Næh! - Åh! - Jamen! - Nøj! - Ih! - Men dog! - Bedårende! - Henrivende!- Giv plads til hinanden. Tableau Lav forskellige opstillinger. F.eks. kan i eksperimentere med opstillingen: De 2 svindlere, kejseren og hoffet. Hvor og hvordan står de i forhold til hinanden? Modellere Modeller hinanden to og to i de forskellige roller. Tværfaglige muligheder Dansk: Læs H. C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder. Samtidig med at man arbejder med H.C. Andersens eventyr: Kejserens nye klæder kan man f.eks. arbejde emnet: Mode og reklame - Hvorfor er det så vigtigt for nogle at gå i mærkevaretøj? - Hvad gør reklamerne ved os? - Hvordan påvirkes vi? - Hvorfor er musikken forskellig i en butik for midaldrende og i en butik for teenagere? - Stiver det os af, at være klædt efter den nyeste mode? - Betaler vi mere for nogle varer end for andre varer, blot fordi varerne har et navn eller bliver solgt i en fin butik? - Lav sammenligninger af samme type varer af forskellige mærker. - Lav brugerundersøgelser ligesom i fjernsynsudsendelsen Rabatten : Spørg om prisen på 2 forskellige stykker tøj: Et købt i en modebutik og et købt i en genbrugsbutik. Sørg for at varerne er nogenlunde ens. - Lav statistik over priser på varer købt i forskellige forretninger. Klip tøjreklamer ud og lav en collage. - Lav egne reklamer. - Lav en reklamefilm af videooptagelser. - Lav en designertime. Design skjorter, bukser, kjoler m.v. og udstil tegningerne i klassen. - Lav modeshow og gå catwalk. - Fotografer hinanden som fotomodeller. - Læg fotos ind på programmet Powerpoint, hvor de billedbehandles. Print fotos ud og hæng dem op i klassen. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 37

38 Historie: I hvilke lande har der været kejsere? I hvilke tidsrum? Hvorfor er de der ikke mere? Hvad skete der? - Er der stadig lande, hvor der er kejsere? Hvor? - Hold et foredrag alene eller i grupper om et kejserrige. Håndværk & design: Hvornår begyndte man at væve? Undersøg vævningens historie. - Prøv at væve firkantet rammevævning, cirkulær rammevævning, vævning hvor sten tynger trenden ned. Musik: Find eksempler på march-musik. - Lav sammenspil, hvor I laver march-musik. - Lad nogle spille og andre marchere. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 38

39 2.5. Klokkeblomst / Rapunzel Klokkeblomst eller Rapunzel er et af de folkeeventyr, der blev indsamlet af brødrene Grimm. På tysk betyder Rapunzel Feldsalat. Konen i eventyret ønsker at spise af den dejlige grønne salat, der vokser i heksens have. I den danske oversættelse er det klokkeblomster, konen vil have. Manden henter klokkeblomster til konen. Konen bøder for sin grådighed ved at miste sin datter. Temaet i Klokkeblomst er frihed. Heksen lukker Klokkeblomst inde i et tårn på det tidspunkt, hun kommer i puberteten. Længden på Klokkeblomsts fletning symboliserer, hvor lang afstand hun har til det virkelige liv. Det lykkes for prinsen at nå Klokkeblomst, men ikke uden forhindringer. Heksen har opdaget Klokkeblomsts hengiven sig til prinsen og straffer hende ved at sende hende ud i ørkenen. Heksen har med fletningerne lokket prinsen op i tårnet, Da han hopper ud, falde han ned i en tornebusk og bliver blind. Prinsen finder Klokkeblomst i ørkenen, hvor hun har født en dreng og en pige. Klokkeblomst har fået integreret sin mandlige og kvindelige side, Animus og Anima. Klokkeblomsts tårer falder på prinsens øjne, og han kan se igen. Kærligheden heler. C.G. Jung ( , schweizisk psykiater og dybdepsykolog, kaldte sine tanker for analytisk psykologi. Han lagde ikke vægt på det personligt ubevidste som Freud gjorde, men derimod på det kollektivt ubevidste som det kommer til udtryk i urbilleder, i menneskers fælleseje, i mytologi og eventyr. Jung udviklede begreber som det kollektivt ubevidste, arketyper, skyggen, animus og anima, selvet og individuation.) Eventyret om Klokkeblomst læses op eller fortælles som optakt til dramaforløbet. Improvisation og rollespil Gæt hvem er hvem Som opvarmning til dramaforløbet kan man anvende tillidsøvelsen Gæt hvem er hvem. En elev får tørklæde for øjnene. De øvrige elever står på række over for eleven, der har bind for øjnene. Han/hun skal ved at mærke sig frem gætte, hvem der er hvem. Når en anden får bind for øjnene, bytter de andre plads. Grådighed Opgave: Konen er grådig og vil have flere og flere klokkeblomster. Vis situationer for hinanden, hvor begrebet grådighed Indgår. Lav et rollespil om f.eks. en drage, der vil have en prinsesse. Han får fanget én, men så vil han have én til og én til. Til sidst har han så mange, at Improviser selv over den eller en anden historie. Refleksion: Kan vi ødelægge vores jord ved vores grådighed? Flere forbrugsgoder, flere materielle ting? Læring: Udvikling af kognition. Heksen i sin have Opgave: Alle er heksen. Hun er i sin have. Hvordan mon heksens kropsholdning er? Hvordan mon hun bevæger sig? Vis på skift heksen for hinanden. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 39

40 Læring: Udvikling af kropskinæstetisk kompetence. Konen vil have klokkeblomster Heksens have markeres. En er kone, en er mand, en er heks. Resten er klokkeblomster. Opgave: Dans til musik som klokkeblomster i vinden i heksens have. Bliv evt. inspireret af Bournonville ballet ved forinden at have set ballet på DVD. Læreren eller en elev, der har som opgave at styre musikken, standser musikken, og konen beder sin mand om at hente en klokkeblomst. Musikken starter igen. Ved musikstop beder konen sin mand om at hente endnu en klokkeblomst. Da manden henter den sidste klokkeblomst, kommer heksen farende og forlanger det barn, konen skal føde. Musik: Wolfgang Amadeus Mozart: Fløjtekoncert nr.2 D-dur. Refleksion: Diskuter, hvilke af de 7 dødssynder konen repræsenterer? Læring: Kropskinæstetisk, musikalsk og rumlig kompetenceudvikling. Et tårn Opgave: Hvordan vil I lave et tårn? Hvordan vil I lave et tårn med tykke mure? (Man kan f.eks. lave en rundkreds eller en dobbelt rundkreds.) Refleksion: Hvad mon tårnet kan symbolisere? Læring: Kognitiv udvikling. En fletning Opgave: Hvordan vil I illudere en fletning? (Man kan evt. lægge sig på gulvet i forlængelse af hinanden.) Hvis man har drama i gymnastiksalen, kan man evt. lege, at tovene er Klokkeblomsts fletninger, og de elever, der kan klatre i tov, kan klatre op og ned i tovene/fletningerne. Refleksion: Hvad kan Klokkeblomsts fletning evt. symbolisere? Læring: Rumlig kompetenceudvikling. Udvikling af kognition. Fængsel I er Klokkeblomst i sit tårn. Stole i kredsopstilling. Halvdelen af eleverne sidder på en stol. Det skal forestille, at de er i fængsel. Den anden halvdel af eleverne står bag hver sin stol. De er vagter. En stol fri. Men der står én bag stolen. Opgave: Alle kigger på den, der står bag den frie stol. Personen bag den frie stol vinker til en af de fængslede, der nu forsøger at undslippe sit fængsel ved at løbe over og sætte sig på den frie stol. 1. Vagten lader den fængslede undslippe uden videre. 2. Vagten må stoppe den fængslede, hvis han/hun kan nå at lægge en hånd på skulderen. Læring: Fokuseret opmærksomhed. Kognitiv kompetence udvikling. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 40

41 Remsen Opgave: Arbejd med jeres stemmer i forbindelse med eventyret om Klokkeblomst. Hvordan vil I sige remsen Klokkeblomst, Klokkeblomst, lad dit hår falde ned, hvis I er heksen? Hvordan vil I sige remsen, hvis I er prinsen? Hvordan, hvis I var Find selv på, hvem der ellers kunne sige remsen. Arbejd først individuelt, bagefter som et fælles talekor. 2. Lav en kanon. Del jer i 2 grupper. Når den ene gruppe har sagt remsen én gang og igen har sagt Klokkeblomst, sætter den anden gruppe ind. Inden I starter på en kanon, skal I have fundet en fælles puls. Læring: Musikalsk kompetenceudvikling. Blind med hjælper I er den blinde prins i eventyret Klokkeblomst. Han sidder på sin hest. Hesten viser den blinde prins vej gennem buskadset. Opgave: 2 og 2. Den ene går foran. Den anden tager fat i den forrestes hofter og lukker øjnene. Den forreste fører stille og roligt den bagerste rundt i rummet. Byt. Læring: Tillid, samarbejde. Emotionel og social kompetenceudvikling. Rumlig kompetenceudvikling. Blind uden hjælper I er den blinde prins i fortællingen om Klokkeblomst. Prinsen har mistet sin hest og skal nu klare sig helt alene Opgave: Start i den ene ende af rummet. Gå med lukkede øjne til den anden ende af rummet. Forsøg at gå den mest lige vej. Refleksion: Hvor lige eller hvor skævt gik I? Opfattede I opgaven som nem? Var det sværere at gå lige, end I havde regnet med? Læring: Rumlig kompetenceudvikling. Tværfaglige muligheder I forbindelse med det dramafaglige arbejde kan eleverne sideløbende arbejde med andre fagområder til behandling af eventyret, således at der sker en tværfaglig læring. Billedkunst: Tegn Klokkeblomst. - Farvelæg Klokkeblomst: gule fletninger og blå kjole. - Tegn 3 tårne ved siden af hinanden, hvor det ene er højere end det andet. - Lav en perspektivtegning med 3 tårne, hvor det ene er længere væk end det andet. - Lav forskellige tårne tredimensionelt. Lav tårne af ler, af rør, af pap, af - Klip forskellige tårne ud af turistbrochurer. Lav en collage. Dansk: Find tillægsord/adjektiver i eventyret om Klokkeblomst. - Gradbøj tillægsordene i og 3. grad. - Lav sætninger med hvert tillægsord. - Lav tillægsordene om til biord/adverbier og lav sætninger med biordene. - Udled en regel for, hvornår et ord står tillægsagtigt (fortæller noget om navneordet), og hvornår det står biordsagtigt (fortæller noget om udsagnsordet). - Læs eventyret om Klokkeblomst. - Giv et referat af eventyret. Start f.eks. med Der var engang Slut f.eks. med Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 41

42 - Diskuter mulige tolkninger af eventyret. - Hvordan mon det er at have anoreksi? Mon det opleves som om, man er spærret inde i et tårn og ikke kan komme ud? - Diskuter de 7 dødssynder: Stolthed, grådighed, begær, fråseri, vrede, misundelse og dovenskab. Hvilken dødssynd repræsenterer konen? - Sammenlign Klokkeblomst og Tornerose. Hvilke fællestræk har de 2 eventyr? - Sammenlign evt. Klokkeblomst og Kong Lindorm. Drama: Lav Klokkeblomst som teaterforestilling. Ekskursion: Tag på udflugt og se tårne. Hvilke tårne kan I finde? Kirketårne, rådhustårne, tårne på huse, tårne på ridehaller, vandtårne? Engelsk: Læs Rapunzel på engelsk i The Brothers Grimm. - Giv et referat på engelsk af eventyret. Start f.eks. med: Once upon a time.... Slut f.eks. med: And they lived long, contented and happy. - Diskuter på engelsk mulige tolkninger af eventyret. - Gennemspil rollerne på engelsk. - Leg med forskellig stemmeføring og stemmestyrke med sætningen Rapunzel! Rapunzel! Let down your hair. Lav Rapunzel som en teaterforestilling på engelsk. Tysk: Læs Rapunzel på tysk i Märchen der Brüder Grimm. - Diskuter på tysk mulige tolkninger af eventyret. - Giv et mundtligt referat af Klokkeblomst. Start f.eks. med: Es war einmal.... Slut f.eks. med Und sie lebten noch lange glücklich und vergnügt. - Gennemspil rollerne på tysk. - Leg med forskellig stemmeføring og stemmestyrke med sætningen: Rapunzel, Rapunzel, lass dein Haar herunter!. - Lav Rapunzel som en teaterforestilling på tysk. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 42

43 2.6. Nissen og den hvide hest Først fortæller læreren fortællingen: Der var engang en nisse. Han boede på en stor herregård sammen med sin kone og sine børn. Nissens opgave var at passe en lille hvid hest, Lille Hvide. Nissen og hans familie passede hesten godt. De elskede at være på herregården. Nisserne fik risengrød hver eneste dag. De havde det rigtigt godt. Men en dag blev den lille hvide hest solgt. Nissefar var oprørt. Han måtte være, hvor Lille Hvide var. Så da den nye ejer satte af sted i galop på Lille Hvide, løb Nissefar efter alt det remmer og tøj kunne holde. Han løb igennem en løvskov og igennem en granskov. Han måtte følge med, så han kunne se, hvor Lille Hvide kom hen! - Pyh! Det lykkedes! Nissefar hentede Nissemor og Nissebørnene, og de flyttede ind det nye sted. Men ak og ve! Hvor der så ud på loftet. Der var beskidt og fuldt af rotter og mus og edderkopper og edderkoppespind. Ja, nisserne måtte hoppe og springe for ikke at blive bidt i tæerne. Føj! sagde Nissemor. Hvor er her væmmeligt! Nissemor gav sig til at græde. Her vil jeg ikke bo!, sagde hun. Jeg vil tilbage til den pæne herregård!. Kære kone, sagde Nissefar, du ved da, at vi må være, hvor Lille hvide er. Og Nissefar og nissebørnene trøstede Nissemor. Snart var Nissemor glad igen. Så startede oprydningen og rengøringen. Hu-hej, hvor det gik med kost og spand! Og 1-2-3! - så var der blevet skabt det hyggeligste hjem for nissefamilien på loftet over stalden, hvor Lille Hvide nu stod. Nu manglede kun risengrøden. Hver dag ventede nisserne på at få risengrød. Men tror I, de fik noget? Næh! Nisserne blev mere og mere sultne og kede af det. Hvad var det dog for et sted, de var kommet? Hver dag susede de ned af stigen, for at kigge efter grød. De blev skuffede gang på gang. Og Nissefar blev mere og mere vred. Hvad skulle det her ligne? Passede han måske ikke sit arbejde til punkt og prikke? Menneskene på gården skulle få det betalt, skulle de! Men så - endelig juleaften - så stod grøden der. Varm og dejlig og med en mægtig smørklat i. Nu blev der glæde i nissefamilien. Så blev det alligevel en god jul for alle. Både for mennesker og for nisser. Improvisation og rollespil Julepynten i julekassen Opgave: I forestiller jer, at I er julepynt, der ligger tæt pakket i en julekasse. I har været gemt væk. Det er ved at være tid til, at julepynten skal frem. Kassen afgrænses på gulvet, evt. ved et tæppe eller en måtte. I klemmer jer sammen. Læreren guider videre: I begynder så småt at vågne. I strækker jer, og I træder ud af kassen. I gnider jer i ansigtet og på kroppen for at få liv igen efter at have ligget næsten et helt år i en mørk kasse. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 43

44 Formål: At varme op. Hvilken julepynt er du? Opgave: Læreren spørger den enkelte om, hvilken julepynt, han/hun er. Der kommer måske forslag som kravlenisse, papirsjuletræ, juletræsstjerne og engel. Læreren beder nu alle om at gå rundt mellem hinanden uden at røre hinanden. Og lede efter et sted i rummet, hvor den enkelte vil stå eller hænge. Efter at have gået rundt fortæller hver især, hvor hun står eller hænger som julepynt. Læreren beder hver enkelt om at gå derhen. De der hænger, løfter armen i vejret som en snor. Formål: At komme med forslag og ideer. Julepynten bliver levende Opgave: Når det bliver nat, bliver julepynten levende og kan bevæge sig rundt i rummet, snakke og danse. Nu nedtones lyset og noget julemusik starter. Julepynten bliver levende. Når musikken standser, og lyset blændes op, skal alle være tilbage på deres pladser. Læring: At kunne reagere på impulser som musik og lys. Sprællemandsnisser Opgave: Alle er sprællemandsnisser. I hopper sprællemandshop. Herefter går I sammen 2 og 2. Den ene er sprællemandsnisse og den anden trækker i sprællemandsnissens snore. Når der trækkes i snoren ved en arm, løfter sprællemandsnissen sin ene arm. Når der trækkes i snoren ved et ben, løfter sprællemandsnissen sit ben. Inden øvelsen starter, viser læreren og en hjælper øvelsen for eleverne. Man skal trække langsomt i snorene og ikke for lange træk. Læring: At kunne samarbejde om en opgave. Kropsbeherskelse. Nisserne på herregården Opgave: I er nissefamilien, der bor på herregården, inden den hvide hest er solgt. Hver enkelt bestemmer selv, hvilket familiemedlem han/hun vil være. Det er tale om glade nisser, der hver dag får masser af julegrød, har masser af plads at boltre sig på og lever godt, rart og problemfrit på den store herregård. - Alle får nissehuer på. En del af rummet afgrænses som herregård. Nisserne hygger sig, og de synger og danser sanglege som f.eks. På loftet sidder nissen med sin julegrød. - Eleverne opfordres til at komme med ideer til, hvordan man kan vise nissernes sorgløse tilværelse på herregården. Er der sange, de synger? Er der danse, de danser? Leger de tag fat? Eller...? De forslag, der kommer fra eleverne afprøves. Læring: Eleverne oplever, at deres ideer bliver taget alvorligt. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 44

45 Nissefar løber efter den lille hvide hest Opgave: Alle er Nissefar. Han løber efter Lille Hvide. Han løber rundt i salen, indtil han er godt forpustet. Pyh, han nåede at se, hvor Lille Hvide kom hen efter salget. Hvilken følelse, mon Nissefar har? Er han lettet? Vred? Skuffet? Eller? Kan man have flere følelser på engang? Musik: Prelude. Nr. 1 på Alfred Hitchcock s Film Music komponeret af Bernard Hermann: Suite for Psycho. Læring: Opmærksomhed på følelser. Nissefar viser Nissemor det nye hjem Opgave: Loftet er fyldt med mus og rotter. I hopper væk fra mus og rotter, der bider jer i tæerne. Opgave: Loftet er fyldt med edderkopper og edderkoppespind. Hvordan kan I lave et edderkoppespind af jeres kroppe. Opgave: Nissmor synes der er væmmeligt på loftet. Hun er fuld af afsky. Hvordan vil I udtrykke Nissemors afsky? Musik: The City, Nr. 2 på Alfred Hitchcock s Film Music komponeret af Bernard Hermann: Suite for Psycho. Eller Nr. 7: The Peephole Læring: Opmærksomhed på følelser. Nissemors sorg Opgave: Nissemor er ked af at skulle flytte fra herregårdens fine loft til det beskidte lille loft, der er på gården. Hvordan vil I udtrykke Nissemors sorg? Opgave: Hvad gør Nissefar og børnene? Trøster de mon Nissemor og hvordan vil de i givet fald trøste hende? Lav en statue, der viser relationen. Musik: Temptation. Nr.3 på Alfred Hitchcock s filmmusic af Bernard Hermann. - Hotel Room Nr. 5 eller the Madhouse Nr. 6 på Alfred Hitchcock s filmmusic af Bernard Hermann også bruges. Læring: Opmærksomhed på følelser. Der ryddes op på loftet Opgave: Udtryk at der er travlhed på loftet. Musik: Flight Nr. 4 på Alfred Hitchcock s filmmusic af Bernard Hermann (den første del af nr. 4, hvor musikken er kraftfuld). Der ventes på grøden Opgave: Udtryk forventning og skuffelse gang på gang. - Mindre og mindre forventning. - Resignation eller vrede. Musik: Flight Nr. 4 på Alfred Hitchcock s filmmusic af Bernard Hermann. (Den sidste del af nr. 4, hvor musikken bliver svagere afbrudt af eksplosioner.) Læring: Opmærksomhed på følelser. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 45

46 Endelig kommer grøden Opgave: I fællesskab løftes den store skål risengrød. (Imaginær). Nisserne er glade. Der spises julegrød. Musik: Julemusik. Læring: Opmærksomhed på følelser. Scenisk fremstilling Musik: Hvis der skal laves et lille teaterstykke over historien, vil det være en god ide at binde historien sammen med musik. Kan man finde musik af samme komponist, der udtrykker de forskellige følelsestilstande i fortællingen, kan det være med til at give en musikalsk sammenhæng. En mulighed kan være Alfred Hitchcock s Film Music: Suite for Psycho og Suite for North by Northwest komponeret af Bernard Hermann. I Bernard Hermanns musik kan der tolkes mange forskellige følelser ind. Lokaliteter: Man vil forholdsvis nemt kunne lave et lille teaterstykke over fortællingen Nissen og den hvide Hest. Historien er enkel. Der er få lokaliteter. Der er på forhånd givet en del replikker i fortællingen. Der er mulighed for at indlægge dans. - Herregårdens loft. - Loftet på det nye sted. Lyssætning: - Gyldent lys ved start og slut for at understrege harmonien. - Blåligt lys midt i stykket, der betoner disharmonien. Kostumer: Nissedragter og nissehuer. Tværfaglige muligheder Dansk: Nissen og den hvide hest er et juledramaforløb lavet efter Hjørdis Varmers bog af samme navn. Hver dag i december måned kan man evt. læse op af Hjørdis Varmers bog: Nissen og den hvide hest (lix 19) Bogen er bygget op af 24 små kapitler. Grundfortællingen er udgangspunktet for dramaforløbet. Natur & teknik: - Hvor mange nåletræer i Danmark kender I? - Hvor mange løvfældende træer i Danmark, kender I? - Tegn et løvfældende træ, som det ser ud om vinteren, som det ser ud om foråret, som det ser ud om sommeren og som det ser ud om efteråret. - Tegn blade fra et bøgetræ, et egetræ, et ahorntræ, et birketræ, et kastanietræ og et hasseltræ. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 46

47 2.7. Prinsessen på ærten Nedenfor er eksempel på et dramaforløb, der tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Prinsessen på ærten. Først læses eventyret op eller det fortælles, vises som fortællerteater eller som bordteater. Herefter laves der improvisation og rollespil ud fra dramapædagogiske opgaver. Prinsen rejser rundt i landet Opgave 1: Prinsen skal rundt i sit rige for at lede efter en prinsesse. Hvordan kan han komme rundt i sit store rige? Formation: På stole på række. Der kan komme forslag som at gå, at løbe, ride på hest, køre på cykel, flyve i flyvemaskine, køre på motorcykel, køre i hestevogn, ride på en ged som Klods Hans, sejle med skib, ro med en robåd... Eleverne kommer på skift med forslag og opfordres til at vise det for kammeraterne. Skal de have hjælp fra kammerater til at lave en hestevogn med firspand for, så beder de kammerater træde til. Man kan evt. lade en elev tegne samtidig på tavlen eller/og skrive de foreslåede udsagnsord / navneord på tavlen. Læring: At komme med ideer til overbegrebet transportmidler. Opgave 2: (Som ovenfor) Formation: Stående i stor cirkel på gulvet. Én transportmåde ad gangen. Alle cykler rundt i kredsen højre rundt. Alle kører i bil rundt i kredsen venstre rundt. Alle sætter sig på gulvet og ror osv. Læreren leder skiftene. Musik: TV2: Fantastiske Toyota, Track 1: Motorvej. Læring: Kropslig afprøvning af bevægelser i fællesskab inden selvstændig brug af dem. Opgave 3: Alle er nu prinsen, der tager rundt i sit rige for at lede efter en prinsesse. I må frit vælge jeres transportmåde/ transportmiddel. Man må gerne skifte transportmåde undervejs. Formation: Brug hele rummet. Brug alle planer. Undgå at støde sammen. Musik: TV2: Fantastiske Toyota, track 1: Motorvej. Læring: Bevæge sig til musik samtidig med, at man bruger sin forestillingsevne. Pigerne, som prinsen møder Opgave 1: Der er mange piger rundt i landet. Mange ligner hinanden, men nogle af pigerne er meget forskellige fra hinanden. Nogle går på forskellige måder. Hvordan kan de f.eks. gå? Formation: På række på stole. Der kan komme forslag om, at én går på tæer, en anden på hælene, en tredje på indersiden af fødderne, en fjerde på ydersiden af fødderne. Andre går bredsporet, halter, går hoppende af sted, slæber det ene ben efter sig, går sidelæns, går som en abe, går med museskridt, går med hængende skuldre, går rundt om sig selv, går i firkant, går på stedet eller... Eleverne viser én ad gangen den gangart, de hver især har foreslået. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 47

48 Læring: Få ideer, komme med forslag og udtrykke det kropsligt. Opgave 2: Pigerne har hørt, at prinsen skal finde sig en kone. Der er vild forvirring i hele landet. Alle går rundt mellem hinanden. Man bruger hver sin gangart. Man må godt skifte gangart undervejs. Musik: TV2 Fantastiske Toyota, track 11: Uh, jeg ville ønske jeg var mig Prinsessen ude i uvejret Opgave: I er nu alle prinsessen, der er faret vild i uvejret. Hvor er hun? Er hun i skoven? Er hun bange? Løber hun på må og få? Eller går hun forsigtigt af sted? Hun løber måske baglæns, sidelæns, dukker sig for træernes grene...inden hun til sidst står foran porten til prinsens slot. Musik: Atlantis Transit: Corpus. Track 2: The theatre of war. De mange madrasser Opgave: Hvordan vil I illustrere, at dronningen laver en seng af mange madrasser? Formation: Sidde på stole på række. Nogle vil måske bruge deres hænder og lægge dem oven på hinanden. Andre vil måske bruge deres kroppe og lægge sig oven på hinanden. Nogle vil måske bruge deres tørklæder og lægge dem oven på hinanden. Eller der er nogle skummåtter eller puder i lokalet, der kan bruges. Prinsessen ømmer sig i sengen Opgave: I er hver især prinsessen, der ligger i den høje seng. Hun kan mærke ærten og ligger meget uroligt. Læg jer på gulvet, evt. på en skumgummimadras og forestil jer, at I er den uroligt liggende prinsesse. Hun har måske mareridt. Hun ruller sig måske fra side til side. Hun sætter sig måske op i sengen til sidst med et ryk. Musik: Atlantis Transit: Corpus. Track 2: The theatre of war. Prinsen og prinsessen får hinanden Opgave: Prinsen og prinsessen er så glade over at have fundet hinanden, at de giver sig til at danse. Dronningen og hele hoffet danser med. Afprøv forskellige former for dans. Musik: Strauss valse og andre typer af dansemusik. ¾ takt og 4/4 takt. Læring: Skelne forskellig musik og danse hertil. Tværfaglige muligheder Billedkunst: Fremstil billeder med udgangspunkt i et af H.C. Andersens eventyr - som blyantstegnig, som akvarel, med akrylmaling. - Modeller en figur fra H.C. Andersens eventyr. Dansk: Læs H. C. Andersens eventyr. - Lav tolkninger af udvalgte eventyr. - Find folkeeventyr, der har været inspiration for H. C. Andersen. - Læs om H. C. Andersens eget liv. Ekskursion: Besøg H. C. Andersens hus i Odense. Musik: H. C. Andersen har skrevet sangen Hist for vejen slår en bugt. Syng og spil den i musik. Undersøg om H.C. Andersen har skrevet andre sange. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 48

49 2.8. Ronja Røverdatter Nedenfor er beskrevet et dramaforløb lavet over Astrid Lindgrens fortælling om Ronja Røverdatter. Astrid Lindgren er født i 1907 i Sverige. Hun har skrevet mange fortællinger. Nogle af de berømteste er Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og Brødrene Løvehjerte. Ronja Røverdatter udkom første gang i 1981 og er som mange af hendes andre fortællinger blevet filmatiseret og opført på teatret. Ronja Røverdatter er ligesom Brødrene Løvehjerte en urfortælling om livet. Som mennesker har vi et valg. Vi kan vælge kærligheden, solidariteten, næstekærligheden frem for ufred og fjendskab. Ronja Røverdatter handler om røverbørnene Ronja og Birk. De udvikler et venskab, der overbeviser deres rivaliserende familier om, at det er bedre at samarbejde end at bekrige hinanden. I en vilkårlig historie er der mange facetter. Man kan vælge at fokusere på et enkelt eller måske på to temaer. I Ronja Røverdatter er bl.a. disse temaer: Fjendskab - venskab Had kærlighed Samarbejde Kærlighed mellem kønnene Kærlighed mellem forældre og børn Generationskløften Middelalderliv Røvere over for adelsfolk Lovløshed Rigtigt -forkert Fantasiverdenen med trolde og hekse, elverfolk og nisser Naturen - årstiderne. Som underviser kan man vælge at koble starten af et undervisningsforløb til det, der er gået forud. Enten dét, der umiddelbart er blevet arbejdet med eller dét, der ligger længere bagud. Eleverne oplever, at dét de tidligere har lært er nyttig viden samtidig med, at de træner hukommelsen. Hvis eleverne f.eks. har arbejdet med et undervisningsforløb over Shakespeares Romeo og Julie eller Elsa Beskows Ternbøl og Stribstrup, kan man drage paralleller til temaet om unge, hvor deres relation ikke accepteres af deres familier. Har man f.eks. haft et undervisningsforløb med Leif Esper Andersens Heksefeber og vil fortsætte med at arbejde med middelalderen som historisk epoke, kan man også gå videre til Ronja Røverdatter. Teksterne ovenfor mærket.. er bearbejdet dramatisk i lærebogen Af og på med rollen om drama og teater i undervisningen, Bak, 2004). Før eller efter Ronja Røverdatter kan der også arbejdes med et dramaforløb over Grimms eventyr: De hullede sko. I De hullede sko danser prinsesserne om natten, uden at deres far kongen ved, hvad de laver. I Ronja Røverdatter mødes Ronja og Birk i lang tid, uden deres forældre ved det. De hemmelige møder er et tema i begge fortællinger. De Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 49

50 foretager sig noget, som forældrene ikke kender til. Et tema, de fleste børn og unge kender fra egen tilværelse. Historien om Ronja Røverdatter er læst eller læst op i sin original udgave. Herefter sættes dramaforløbet i gang ved et kort resumé af fortællingen om Ronja Røverdatter: Der var engang 2 røverbander. De levede på Mattisbjerget. Den ene bande havde en røverhøvding, der hed Mattis. Den anden bande havde en høvding, der hed Borka. De to bander hadede hinanden. Mattis havde datteren Ronja sammen med sin kone Lovis. Borka havde sønnen Birk sammen med sin kone Undis. En dag møder Ronja og Birk hinanden. En dyb kløft skiller dem. Det er Helvedsgabet. De skælder ud på hinanden. Så pludselig springer Birk over til Ronja. Ha, ha, det tør du ikke!, siger han til Ronja. Ronja tøver - så springer hun også. De bliver ved med at hoppe over den dybe kløft. Lige pludselig snubler Birk. Han falder ned i kløften. Heldigvis standses han af en gren. Ronja hjælper ham op. Det bliver starten på et venskab, der langsomt udvikler sig. Til sidst slutter røverbanderne venskab. Når man har fortalt fortællingen kan navnene fra de to familier skrives på en flip-over. Familiernes navne kan f.eks. med hver sin farve skrives på hver side af en tegnet afgrund. Mattis - Borka Lovis - Undis Ronja - Birk Røvere - Røvere Herefter kan man se filmen Ronja Røverdatter på DVD. Den følgende undervisningslektion kan Ronja Røverdatter fortælles i en lidt længere version, end første gang. Første gang er oplæg til filmen. Anden gang er fortællingen oplæg til et dramaforløb med udgangspunkt i Ronja Røverdatter. Der er stadig tekstreduceret kraftigt i forhold til Astrid Lindgrens originale bog: Ronja Røverdatter. Man må vurdere, hvad man vil inddrage i dramaforløbet, når man tekstreducerer. F. eks kan man vælge at undlade fødslen af Ronja. Derfor kan det godt være, at man senere inddrager fødslen, hvis dramaforløbet udvikler sig derhen. Selv om et dramaforløb er planlagt, er det åbent for input og ændringer. Det er en del af ideen med drama og teater. Dramaet udvikler sig gennem handling. Musik, der kan anvendes i dramaforløbet kan være klassisk musik af Mozart og Grieg samt musik fra Sebastians CD: Ronja Røverdatter. Man kan varme op ved at synge nogle af de mange sange, Sebastian har lavet i musicalen Ronja Røverdatter. Improvisation og rollespil Nedenfor arbejdes med undervisningsmetoden Lærer-i rolle. Læreren er igangsætter af improvisation og rollespil ved i dette tilfælde at gå i rolle som fortæller. Når rollespillene går i gang, er læreren inde og ude af forskellige roller, Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 50

51 ligesom eleverne er det. Sebastians sang om Ronja Røverdatter spilles inden vi går i gang med improvisation og rollespil. Scene 1: Kamp mellem røverbanderne Der var engang 2 røverbander. Ustandseligt var der kamp imellem dem på Mattis-bjerget. Organisation: 2 grupper. Roller: Mattis-røvere kontra Borka-røvere. Opgave: Hvordan kan vi vise, at vi er uvenner? Hvilke rekvisitter skal vi evt. bruge til at udtrykke fjendskabet med? (Det kunne evt. være sværd eller stave eller?) Musik: Røverdans / tvekamp, nr 13 på Sebastians CD. Scene 2: Ronja og Birk mødes ved Helvedsgabet De 2 røverhøvdinge, Mattis og Borka havde henholdsvis en datter, Ronja og en søn, Birk. En dag mødes de ved Helvedsgabet, en dyb kløft. De står på hver side af Helvedsgabet. Pludselig råber Birk: Ha, du tør ikke springe over ligesom mig! Organisation: 2 og 2 med en måtte imellem sig. Roller: Ronja og Birk. Opgave: Hvordan viser I, at I springer over Helvedsgabet? Hvordan viser I, at Birk falder ned? Hvordan viser I, at Ronja hjælper Birk op? Hvilke rekvisitter har I evt. behov for? - et sjippetov eller? Scene 3: Elverfolket lokker Ronja Ronja og Birk er stadig uvenner, så de leger i skoven hver for sig. Med et kommer tågen. Det bliver mere og mere tåget. Birk beder om, at Ronja vil lede ham. Birk holder fast i Ronjas læderrem. Pludselig lokker elverfolket Ronja. Ronja går afsted. Birk forsøger at holde hende tilbage. Hun vil blive opslugt af jorden, hvis han ikke får hende standset. Organisation: To og to. Roller: Henholdsvis Ronja, og Birk. Opgave: I er Ronja og Birk. Hvordan vil I vise, at Ronja fører Birk af sted? Har I evt. brug for rekvisitter? (Måske et sjippetov eller ). Hvordan vil I vise, at Ronja lokkes af musikken og er ude af sig selv? Hvordan vil I vise, at Birk forsøger at holde Ronja tilbage? Musik: Ravel: Bolero. Scene 4: Vinter På Mattis-bjerget skifter årstiderne. Efter forår følger sommer. Så kommer efterår. Og endelig kommer vinteren. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 51

52 Organisation: Hele gruppen. Roller: Mattis-borgens beboere. Opgave: Hvad laver Mattis-borgens beboere ude i sneen? Hvad er nødvendigt at lave? (F.eks. skovle sne) Hvad kan man lave for sjov? (F.eks. kaste med snebolde) Musik: Vivaldi: The four seasons: Winter. Scene 5: Røverdans Røverne hygger sig i røverhulen om vinteren. De spiser og drikker og danser. Organisation: Hele gruppen. Roller: Mattis-røvere. Opgave: Hvordan kan vi lave en dans, der udtrykker glæde i Mattisborgen? Musik: Sebastians sang Røversangen - track 7. Scene 6: Rumpenisserne Ude i skoven var der mange forskellige dyr. Der var ræve og harer, bjørne og pindsvin. Men der var også underlige eventyrvæsner som rumpenisser, grå-dværge og skovhekse. En dag kommer en flok rumpenisser gående. Hele tiden spørger nisserne: Hvorfor det? Organisation: Hele gruppen. Roller: Rumpenisser. Opgave: Hvordan viser vi, at vi er små nisser, der hele tiden spørger og spørger? Musik: Sebastians sang: Hvoffe det da? - track 10. Scene 7: Ronja sidder fast i sneen Ronja er ude at stå på ski. Hun taber sin ene ski og falder ned i et hul med sit ene ben. Hun kan ikke komme fri. - Åh, endelig kommer Birk og befrier hende. De er fra nu af rigtig gode venner. Organisation: Hele gruppen. Roller: Alle er Ronja. Opgave: Hvordan viser vi, at vi står på ski og pludselig sidder fast i et hul med det ene ben og ikke kan komme fri? Hvilke følelser har Ronja? Hvordan vil I vise det? Scene 8: Ronjas sommerdans Ronja og Birk flytter sammen ude i Mattis-skoven. De bor i Bjørne- grotten. Det er sommer. Ronja og Birk leger og danser i skoven og har det rart. Organisation: Alle mellem hinanden. Roller: Alle er Ronja, og Birk, der danser sommerdans i skoven. Opgave: Dans hver især en let dans. Brug hele rummet og alle planer (oppe og nede). Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 52

53 Musik: Rondo: Tempo di Minuetto - 3. og sidste del af Mozarts fløjtekoncert nr.1 G- dur, KV 313. Scene 9: Skovhekse Men det er også farligt at bo alene i Mattis-skoven. En dag får skovheksene øje på Ronja og Birk. De vejrer menneskeblod. Organisation: Alle. Roller: Skovhekse.. Opgave: Hvordan viser man, at man er farlige skovhekse, der kan flyve og har spidse næb og kløer? Måske kan man skifte rolle undervejs og veksle mellem at være skovheks og Ronja eller Birk? Scene 10: Ulvesangen Ronjas mor, Lovis, kommer ud til Bjørnegrotten. Hun fortæller, at Ronjas far savner Ronja. Lovis synger ulvesangen for Ronja, mens hun vugger Ronjas hoved i sit skød. Organisation: 2 og 2. Roller: Lovis og Ronja. Opgave: Hvordan vil I vise, at en mor vugger sit barn i søvn? Musik: Ulvesangen med Søs Fenger fra Sebastians CD - track 11. Scene 11: Mattis sorg Ronjas far, Mattis er syg af sorg. Han savner Ronja. Organisation: Hele gruppen. Roller: Alle er Mattis. Opgave: Hvordan viser man Mattis smerte over at have stødt Ronja fra sig? Hvilke rekvisitter kan man evt. bruge for at udtrykke Mattis smerte? (Måske et hvidt stykke stof) Musik: Mattissong med Michael Bundesen fra Sebastians CD - track 12. Scene 12: Forår slutsang Ronja bliver igen gode venner med sin far. Ronja og Birk vender hjem til Mattisborgen, hvor de er vinteren over. Men hvert forår flytter de ud i Bjørnegrotten. Deres forældre kommer tit og besøger dem. Organisation: Hele gruppen. Roller: Alle er Ronja eller Birk efter eget valg. Opgave: Det er forår. Der er en glad stemning. Ronja og Birk danser rundt i forårsskoven, hvor de nu er flyttet ud. Musik: Sorgvår med Søs Fenger og Signe B. Hansen fra Sebastians CD track 15. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 53

54 Scenisk fremstilling Hvis man vil lave en teaterforestilling over Ronja Røverdatter, kan man bygge den op umiddelbart ud fra improvisations- og rollespilsforløbet, da der er glidende overgange mellem improvisationerne. Man kan starte med at spille Sebastians sang om Ronja Røverdatter - track 2, mens publikum kommer på plads. Scene 1 To store whiteboard tavler neden for scenen i hver side, der symboliserer hver røverbandes tilholdssted.. Musik: Sebastians Røverture - track 13 Koreografi: De to bander kommer frem og kæmper. Derefter fortsættes i forhold til sceneangivelserne i foregående afsnit om Improvisation og rollespil. Tværfaglige muligheder Billedkunst: Tegn til Vivaldis musik Årstiderne. - Tegn skoven om foråret, om sommeren, om efteråret, om vinteren. - Tegn Ronja og Birk. - Tegn Mattisbjerget med Mattisborgen. - Tegn skovheksene - Form rumpenisser af ler eller saltdej. - Lav en borg af tomme cornflakes-pakker, toiletruller og andet værdiløst materiale. - Klip figurerne ud af karton og lav et billede. Dansk: Giv en personkarakteristik. Tal/skriv om hovedpersonernes karakterer. Lav et resume af romanen. Find ord fra bogen og giv hinanden diktater og ret dem. Historie: Undersøg noget om middelalderen. Folks levevis bl.a. Hjemkundskab: Lav noget mad, man spiste i middelalderen. Håndværk & design: Knyt eller sno bælter. - Lav små læderpunge af lædercirkler og lædersnører. Idræt: Høvdingebold (Se Boldlege under Lege på gulv og i rum i Kapitel 3.3). Musik: Lær sangene fra Sebastians CD Ronja Røverdatter. - Lyt til Vivaldis Årstiderne. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 54

55 2.9. Snepigen Snefnug Dramaforløbet startes ved at fortællingen om snepigen Snefnug fortælles: Der var engang for længe siden langt borte herfra en lille bjerglandsby. I den by boede smeden Sasha og bagerjomfruen Masha. Smeden Sasha smedede en hjerteform til Masha. Og Masha bagte en kage til Sasha i hjerteformen. Sasha og Masha elskede hinanden og giftede sig. De flyttede smedjen og bageriet sammen, så smedjen og bageriet lå ved siden af hinanden. Alt var godt. Kun en sorg havde Sasha og Masha. De kunne ingen børn få. En dag sneede det, og børnene i bjerglandsbyen legede ude i sneen. De kastede med snebolde og byggede snemænd. Pludselig sagde Masha til Sasha. Lad os bygge et snebarn! Og som sagt så gjort. Sammen gik Sasha og Masha ud i sneen og byggede den sødeste lille snepige med runde æblekinder. Masha hentede nogle blå knapper og et rødt silkebånd. Snepigen fik de blå knapper som øjne og det røde silkebånd som mund. Hun blev noget så fin. Skal hun ikke have et navn?, sagde Masha. Og så kaldte de snepigen for Snefnug. Om natten blev det stærk frost. Det knitrede, når man gik i sneen, og det var bidende koldt. Heldigvis var det varmt indenfor hos Sasha og Masha. Pludselig hører Sasha og Masha en lille stemme udenfor. Mor! Far! Det er Snefnug der kalder! Mor! Far! Det er Snefnug der kalder! Sasha og Masha skyndte sig udenfor. Og hvad ser de? Deres lille snepige er blevet levende! Åh, hvor er de glade. Masha omfavner Snefnug, og af bar glæde falder et par glædestårer ned på Snefnugs ansigt. Og der hvor tårerne falder, bliver der 2 små huller i Snefnugs ansigt. Det bliver som 2 små smilehuller og ser sødt ud. Men Sasha og Masha forstår, at Snefnug ikke er som andre børn. Hun vil ikke kunne tåle varmen fra smedjen eller bageriet, men må sove udenfor. Snefnug leger nu uden for Sashas og Mashas hus hver eneste dag. Sasha og Masha glæder sig over hende. Det er deres lille pige. Og de giver hende endnu et navn. De kalder hende for Natasja. Om natten sover Snefnug under det store grantræ udenfor huset, og sneen er hendes hvide dyne. Om dagen tumler hun i sneen, og jo mere nordenvinden tuder, jo sjovere synes Snefnug, det er. Men Sasha og Masha begynder at blive bange. Hvad vil der ske, når foråret kommer? Vil deres lille pige smelte bort? En aften står der pludselig 3 fremmede mænd i døren. Den ene har en kappe på, der lyser som solen, den anden har en dragt på i den klareste røde farve og den tredje har en kappe så blå som stjernehimlen. Sammen med de 3 mænd er der en liflig duft af røgelse og myrra. Vores kane er gået i stykker, siger den ene. Vi ved du er smed Sasha. Vil du lave den for os? Ja, det vil jeg, siger Sasha. Og i en fart får Sasha kanen bragt i orden. De 3 mænd er i mellemtiden blevet budt på Mashas dejlige boller. Hvorfor går du hele tiden så uroligt hen til vinduet? spørger den ene mand Masha. Masha bliver flov over, at Snefnug ikke er en rigtig pige og vil ikke fortælle, at det er Snefnug, hun holder øje med. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 55

56 Sæt jer blot roligt ned!, siger den ældste af mændene, Nu vil jeg fortælle jer noget. Og så fortæller han om de 3 vise mænds rejse til Betlehem - for det var nemlig dem - de 3 vise mænd. Han fortæller om Jesusbarnet i krybben og om den store stjerne over stalden. Og mens han fortæller, falder der en ro over Sasha og Masha. De falder i søvn. Sasha og Masha vågner ved en lille stemme udenfor: Mor, far, det er Snefnug, der kalder! - Mor, far, det er Snefnug, der kalder!. De skynder sig ud. Der står Snefnug. Hun ryster af kulde. - Og se! Hun er blevet et rigtigt menneske! Åh, hvilken lykke! Snefnug kommer med ind i varmen. Men hvor er mændene henne? De er væk. Var det mon en drøm? Nej, der er stadig den dejlige duft i huset af røgelse og myrra. Og der ligger 3 gulddukater ved ovnen. Og Snefnug, deres dejlige lille pige er blevet et rigtigt levende menneske! Der blev stor, stor glæde i det lille hjem. Det fortælles, at Snefnug - eller Natasja voksede op og blev en vidunderlig smuk pige. Hendes hår lyste som solen; hendes øjne tindrede som stjernerne på den blå himmel; og hendes læber var som den fineste røde silke. - Og hver sommer så man hende danse på sommer engen, danse så let som et snefnug! Improvisation og rollespil Smeden Sasha i smedjen Opgave 1: Alle er Sasha og smed. Der blæses med blæsebælg og glødes jern, der holdes med tang og hamres hestesko ud. Der bruges en lille rund trampolin eller en anden rund genstand eller noget helt tredje til ildsted. En stol med ben af stål vendes på hovedet. Benene forestiller nu metalrør, der skal ind i ilden og varmes op. Opgave 2: Del jer i 2 grupper. Øv jer i det foregående og vis det så på skift for hinanden. Musik: Cor Bolton: Around Film Themes, track 5. Masha i bageriet Genkald jer duften af nybagt brød, af nybagte kager. Alle er Masha og bager. Der æltes dej og sættes på plader og ind i ovn. Der prøvesmages. Sasha og Masha mødes Organisation: Halvdelen af elevgruppen er Sasha og den anden halvdel er Masha. Brug måtter til at illustrere landsbyens gade. Beslut hvor smedjen og bageriet ligger. Opgave: 1) Sasha og Masha går tur i landsbyen, inden de er blevet kærester. De kigger langt efter hinanden. Vis det. 2) Sasha og Masha arbejder henholdsvis i bageriet og i smedjen. Vis det. 3) De besøger hinanden. Sasha giver Masha en hjerteform, som han har smedet til hende. Derefter kommer Masha og giver Sasha et hjertebrød, som hun har bagt i hjerteformen. 4) Sasha og Masha er blevet kærester og går tur i landsbyen. Måske arm i arm eller med hinanden om livet? Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 56

57 Sne, der daler fra himlen Opgave: Vær dansende snefnug. Forestil jer, at I er lette som sne. Forestil jer, at I starter oppefra i jeres bevægelser, der fortsætter nedad mod jorden som sne, der daler ned fra himlen. Måske vibrerer jeres hænder og fingre. Forsøg jer frem. Lyt til musikken og lad jer inspirere af den. Hver enkelt viser en snefnug-dans for de andre. Musik: Track 1 på Dolby Surround Film Themes composed by Cor Bolton. Børn I sneen Opgave: Forestil jer, at I er børn, der leger i sneen. Hvad kan man lave, når der er frostvejr? Nogle børn står måske på skøjter. Måske leger de Tik eller Kædetagfat på skøjter. Hvordan vil I vise det? Måske med slowmotion? Hvilken type musik kunne man vælge? Snemænd, snekoner, snedrenge, snepiger Organisering: Gå sammen 2 og 2. Den ene laver en snepige eller en snedreng af den anden. Form, tryk, klap. - Byt. Snefnug bliver levende Forestil jer, at I er en snemand eller en snepige, der langsomt bliver levende. Lav det i slowmotion. En ny slutning Opgave: Find på en anden slutning, der får det magiske til at ske? Månens skær gør Snefnug til et rigtigt menneske? Solen lyser om natten og gør Snefnug til et rigtigt menneske? Månen og solen samarbejder om at gøre Snefnug til et rigtigt menneske? En dreng kysser snefnug og gør Snefnug til et rigtigt menneske? En fe? - En engel? - Duer? - Mus? - Eller? En underjordisk dværg eller elverfolk hjælper Snefnug? Morens og farens store kærlighed? Vis nogle af forslagene dramatisk. Læring: Udvikle fantasien Andre magiske situationer Find magiske situationer fra andre eventyr og fortællinger og vis dem for hinanden. Det kan f.eks. være situationer fra Grimms eventyr Askepot eller Tornerose eller fra fortællinger af Selma Lagerløf. Scenisk fremstilling Herunder er forslag til, hvordan man kan gå i gang med et lille teaterstykke. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 57

58 Roller: Sasha, smeden Masha, bageren Legende børn Snepigen Snefnug 3 vise mænd Scenografi: Scenen er delt i 2 afdelinger: Smedjen og Bageriet. Der er en afgrænsning imellem, som fjernes, når Sasha og Masha flytter sammen. Der går en trappe fra scenen ned i salen. Neden for scenen er der legende børn. Det er udenfor. Her formes snemænd, snekoner, snedrenge og snepiger. Herude bliver Snepigen Snefnug til. Kostumer: Smed i arbejdstøj. Bagerjomfru i bagertøj. Legende børn i vintertøj med huer, vanter og halstørklæder. Snepigen Snefnug i hvidt tøj. De 3 vise mænd i farvede kapper. Rekvisitter: Smeden: Hammer og Ambolt Bagerjomfruen: en pose mel, dej, hjerteforme. Musik: Cor Bolton: Around Film Themes, track 12, track 26. Man kan slutte af med julemusik, f.eks. en salme, hvor de vise mænd indgår. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 58

59 2.10. Universet Man kan lave dramaforløb over stort set hvad som helst. Man kan koble eksakt viden med det eventyrlige. Den eksakte viden bliver på den måde leget ind. Eksempelvis kan man arbejde med universet. Astronomi er svært stof, og kan nemt komme til at fremstå som kedeligt for eleverne. Improvisation og rollespil The big bang Opgave: Forestil jer universets begyndelse. I er en lille, tæt klump. Vis det med jeres kroppe. Ved Musikstart eksploderer I, og ryger i alle retninger, længere og længere væk fra jeres udgangspunkt. Musik: Voldsom musik. Lad evt. eleverne komme med forslag. Planeterne Vores sol har planeter, der suser omkring den. Hvad kan vi bruge til at illustrere sol? Måske en stol? Hvor mange planeter er der omkring vores sol? Forsøg uden at tale sammen at finde ind i planeternes baner. Læring: Samarbejde uden ord. Refleksion: Hvis man kender planeterne størrelsesforhold, hvor mange personer skal der så være for at danne henholdsvis den mindste og den største planet? Ikke røre solen Gulvet er solen og der sættes diverse redskaber frem, som eleverne kan træde på, balancere på, hoppe hen over osv. Legen går ud på, at eleverne ikke må røre gulvet/solen overhovedet. Solen er enorm stor og så varm, at man dør, hvis man rører den. Læring: Udvikler balancen. Ikaros I den græske mytologi blev Ikaros så overmodig over sine vinger, at han ville flyve helt op til solen, men inden han nåede så langt, brændte han op. Den ene væg er solen. Eleverne står ved den anden væg. På signal flyver de ned mod solen, men lige inden de er helt dernede brænder de op. Refleksion: Hvordan vil I vise, at Ikaros brænder op? Vil I bruge lyde? Hvorfor tror I, at myten om Ikaros er blevet fortalt i det gamle Grækenland? Scenisk fremstilling Man kan eksempelvis lave en danseforestilling, der tager udgangspunkt i astronomi. Planeten Mars fremstilles af en gruppe elever, der danser en koreograferet dans. Læreren kan starte på en fortælling og lade eleverne fortsætte den. Det kan f.eks. være en fortælling om en prins, der rejser jorden rundt. Eleverne skal afsøge viden om de steder, prinsen kommer. - Det kan også være en historie om en dreng, der vil på rejse i det store verdensrum - Hvis man laver en fortælling om en dreng, der besøger Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 59

60 vores solsystems planeter, kan man lave en historie om hver planet. Den enkelte planet får indlagt sine karakteristika i historien. Der er givet et eksempel herpå i bilag 10 med planeten Mars. Mars har bjerge og kratere. Mars indeholder jern og afgiver derfor et rødt skær. Mars blev af vikingerne anset for at være krigsgudens planet på grund af det røde skær, der minder om blod. På Mars hersker der af og til støvstorme. Disse fakta er inddraget i fortællingen, der kan indgå i en teaterforestilling om universet. - Man kan lade drengen fortsætte til Saturn, hvor han får den smukkeste kappe af Saturns ringe - ringe, der reelt er dannet ved, at Saturns måner skubber iskrystaller til side på deres vej rundt om Saturn. - Måske skal der en heks og en prinsesse med i fortællingen, så drengen kan vende tilbage til jorden, hvor en heks forlanger af ham, at han hugger hovedet af hende med sværdet fra Mars. Heksen forvandles til en smuk prinsesse, og de lever lykkeligt til deres dages ende! Tværfaglige muligheder Billedkunst: Lav en rumraket af genbrugsmateriale. - Lav en rumbil af genbrugsmateriale. Lav rumdragter Mal nattehimlen med stjerner. - Tegn sole, evt. på paptallerkener. Natur & Teknik: Læs bøger om universet. - Find information på internettet om universet. - Hvordan er universet skabt? Hvad findes der i Universet? Hvad er Galakser for noget? Hvordan ser vores solsystem ud? Hvordan er de forskellige planeter i vores solsystem? - Hvad er en sol? Hvad er en stjerne? - Lav planeterne i papir i korrekt størrelsesforhold. - Hæng de udklippede planeter op i klassen i rigtig rækkefølge i forhold til solen. - Find alene eller i grupper fakta om de forskellige planeter i vores solsystem. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 60

61 DEL 3. Teatermanuskripter Del 3 indeholder 8 teatermanuskripter. Til De nordiske guder, Kejserens nye klæder og Universet kan findes dramaforløb i del 2. Del 3 indeholder Bryllupsfesten, totalteater De nordiske guder, syngespil Fyrtøjet H.C. Andersens eventyr, tableauspil Kejserens nye klæder Nattergalen Nisserne og den sorte konge Universet, danseteater Bryllupsfesten, totalteater Nedenfor ses et eksempel på totalteater. Ideen med totalteater er bl.a. at aktivere publikum. For at kunne lave nedennævnte manuskript er der brug for en fortæller, en prins og en prinsesse, en heks, en lyd- og en lysmand/kvinde. Og så et publikum, der vil lege med. Lys: Hvidt / straw. Musik: Bodil Heister: Slotsmarch, nr. 4 fra Jul på slottet SCENETÆPPE FRA (Scenen er pyntet, som til et bryllup. Prinsen og prinsessen sidder brudeklædte på troner i scenens ene side. Fortælleren står i den anden side.) (ud til publikum) Velkommen her på slottet, kære gæster! Tak, fordi I vil være med til at fejre prinsen og prinsessens bryllupsdag! (peger på prinsessen og prinsen). Velkommen på denne store dag, hvor vores yndige prinsesse er blevet gift med vores nabokonges søn! Musik: Optakten til Bodil Heister: Slotsmarch, nr. 4 fra Jul på slottet. Kære gæster! På prinsen og prinsessens vegne vil jeg bede jer alle om at gå rundt og hilse på hinanden! Musik: Vibeke Franck Østerlind og Tommy Østerlind: Mon Coueur est un violon, nr. 1 fra Romantic Strings. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 61

62 Mon greven har hilst på hertugen? Mon kongen har hilst på kejseren? Mon dronningen har hilst på generalen? Mon ministeren har hilst på baronen? Musik: Vibeke Franck Østerlind og Tommy Østerlind: Mon Coueur est un violon, nr. 1 fra Romantic Strings. Kære gæster! Prinsen og prinsessen opfordrer hermed alle til en lille dans! Mine herskaber vi ser gerne en balsal, hvor alle danser! Musik: Vibeke Franck Østerlind og Tommy Østerlind: Romance / Du ær den enda, nr. 3 fra Romantic Strings. (Prinsen og prinsessen danser for på scenen.) Må jeg bede om et øjebliks ro? Ja undskyld jeg afbryder! Men kære gæster! I bliver nødt til at vide dette: Vi risikerer, at den onde heks dukker op her! Den onde heks hader bryllupper! Hun hader forelskelse og kærlighed! Hun vil gøre alt for at ødelægge prinsen og prinsessens bryllupsfest. Den onde heks kan forhekse os alle!...men dans nu blot videre! Musik: Vibeke Franck Østerlind og Tommy Østerlind: Romance / Du ær den enda, nr. 3 fra Romantic Strings. (Prinsen og prinsessen danser for på scenen.) Musik: Doors: Riders on the storm, nr. 5 fra Doors-Greatest Hits. (Prinsen og prinsessen standser med at danse. Fortælleren og prinsen og prinsessen ser forskrækkede ud.) (Fortælleren lytter efter tordenvejr og hestetrav / kosteskaft.) Åh, nej! Heksen er på vej! Jeg kan høre hende! Musik: Doors: Riders on the storm, nr. 5 fra Doors-Greatest Hits. Heksen har magt til at trylle os alle om til monstre! - eller trolde! - eller uhyrer! - eller ækle skrubtudser! eller... Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 62

63 Musik: Bernard Herrmann: Flight, nr. 4 fra Alfred Hitchcock: Film Music. Åh, nej! Der er hun! Lys: Blåt Røg: Røg fra røgkanon sendes fra scenen ud mod publikum. (Heksen samtidig ind på scenen. Agerer faretruende ud mod publikum.) Langsomt, langsomt forvandles vi til trolde og monstre, uhyrer, kæmper, skrubtudser... (Peger rundt) De r vokser en hale ud! De r vokser horn ud! Hjæ...ælp! (Snurrer rundt om sig selv.) Musik: Bernard Herrmann: Flight, nr. 4 fra Alfred Hitchcock: Film Music. (Tager sig vaklende sammen og fremstammer) Kære alle sammen! Vi må hjælpe hinanden! Kun ved fælles hjælp kan vi ophæve den onde heks magt! Lad os tage hinanden i hænderne og lukke øjnene! (Sikker og overbevisende) Vi tager hinanden i hænderne og lukker øjnene og tænker den onde heks la..angt væk! Musik: Mark Knopfler: Irish Boy, nr. 1 fra No Stress. 18 numre til ren afslapning. Tag hinanden i hænderne, luk øjnene og - Ønsk! Ønsk! Ønsk den onde heks la..angt væk! Musik: Mark Knopfler: Irish Boy, nr. 1 fra No Stress. 18 numre til ren afslapning. (Heksen forsvinder langsomt baglæns ud af scenen.) Kære venner! Åbn nu igen jeres øjne! Det er lykkedes! Heksen er væk! Og vi er blevet os selv igen! Musik: Mark Knopfler: Irish Boy, nr. 1 fra No Stress. 18 numre til ren afslapning. Lad os nu slutte denne bryllupsfest med et trefoldigt leve for brudeparret. Prinsen og prinsessen længe leve! Hurra! Hurra! Hurra! Og så vil vi her fra slottet sige tak for i dag! Farvel! Og tak fordi I kom! Musik: Bodil Heister: Slotsmarch, nr. 4 fra Jul på slottet SLUT! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 63

64 3.2. De nordiske guder, syngespil Syngespillet kan laves udendørs på en sportsplads. Hel, iklædt gråt langt tøj og sortsminket ansigt, gemmer sig øverst på en lille bakke. Ned ad bakken snor Midgårdsormen sig. Den kan laves af en gymnastikrørstunnel overtrukket med grønt frottestof. Midgårdsormens hoved kan laves af en kontorstol, der vender ind mod røret. Neden for bakken står et langbord. For bordenden sidder Odin med klap for det ene øje og en flot kappe over skuldrene. Ved hans side står Hugin, den ene af hans krager, iført sort bluse med flagrende ærmer. Ved langbordet sidder guderne. Gudespillet kan også laves indendørs. Rollelisten kan udvides med Odins anden ravn, Mugin, med Odin og Tors hustruer etc. Gudernes sange + ulvens + Hels sang synges på melodien: Da jeg gik en tur mødte jeg en bjørn. Manuskript til syngespil om de nordiske guder ALLE: (Rytmisk i kor henvendt til publikum) Tor og Odin og Loke og Freja ta r os med ud at drømme og lege! - Skolen bliver Valhalla, og vi bliver guder! - Leg nu med i vores fantasi! GUDERNE: (Hæver deres krus i retning af Odin, der sidder for enden af langbord) Odins skål! ODIN: (Synger sin sang) Jeg er konge her - Odin er mit navn. Jeg er konge her - Odin er mit navn. Jeg i Valhalla bor. Odin, ja det er mit navn. HUGIN: (Synger sin sang) Jeg er Odins ravn. Hugin er mit navn. Jeg er Odins ravn. Hugin er mit navn. Og for ham jeg ser - alt hvad i verden, der sker. TOR: (Synger sin sang) Jeg er tordengud. Tor det er mit navn. Jeg er tordengud. Tor det er mit navn. Og når jeg bli r vred lyner og tordner det - BANG! (Slår i bordet med sin hammer). Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 64

65 FREJA: (Synger sin sang) Blomster spreder jeg altid på min vej. Blomster spreder jeg altid på min vej. Kærlighedsgudinden Freja, ja det er mig. (Kaster blomster rundt). GUDERNE: Odins skål! FENRISULVEN: (synger sin sang lidt derfra) Jeg er ulven her. Fenris er mit navn. Jeg er ulven her. Fenris er mit navn. Jeg er stor og grov. Og snart så går jeg på rov. (Løber herefter op på en bakke). ODIN: Hugin - flyv til jorden - se hvad der sker! HUGIN: ( flyver og kommer tilbage) Fenrisulven er løs! ODIN: Guder -få den væk! GUDERNE: (rytmisk i kor) Guder, guder, Valhals helte springer op og spænder bælte! - Afste...d!! GUDERNE: (Løber op ad Regnbuebroen på bakken) Fang den -fang den! Bind den - bind den! (binder ulven) Jaa! - Til Asgård! (Guderne tager ulven med og binder den til pælen bag Odins stol). GUDERNE: Det er klaret! ODIN: Godt, guder! GUDERNE: Odins skål! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 65

66 ODIN: Hugin - flyv til jorden - se hvad der sker! HUGIN: ( flyver og kommer tilbage) Midgårdsormen er på vej! ODIN: Guder! - få den væk! GUDERNE: (rytmisk i kor) Guder, guder, Valhals helte springer op og spænder bælte! - Afste...d!! GUDERNE: (løber op ad Regnbuebroen på bakken og slår løs på midgårdsormen) Væk - væk - væk - væk - væk! (når Midgårdsormen er væk) Jaa...! - Til Asgård! (løber hujende og glade tilbage). GUDERNE: Det er klaret! ODIN: Godt! guder! GUDERNE: Odins skål! HEL: (synger sin sang lidt derfra) Jeg er dødens bud. Hel det er mit navn. Jeg er dødens bud. Hel det er mit navn. Pas du bare på. Sygdom og død kan du få! ODIN: Hugin - flyv til jorden - se hvad der sker! HUGIN: ( flyver og kommer tilbage) Hel er på vej! ODIN: Guder -få hende væk! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 66

67 GUDERNE: (rytmisk i kor) Guder, guder, Valhals helte springer op og spænder bælte! - Afste...d!! (Guderne driver Hel baglæns op ad bakken med deres sværd) Væk - væk - væk - væk - væk - væk! (når Hel er væk) Jaa..! - Til Asgård! GUDERNE: Det er klaret! ODIN: Godt! guder! GUDERNE: Odins skål! Nu skal vi feste i Asgård! ALLE: (vender sig mod publikum og siger rytmisk i kor) Tor og Odin og Loke og Freja tog os med ud at drømme og lege! - Skolen blev Valhalla, og vi blev guder! - Tak, fordi I leged med i vores fantasi! SLUT! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 67

68 3.3. Fyrtøjet frit efter H.C. Andersen Drejebog med scenografi og scenegang. Billeder fra historien scannes ind på computeren og lægges ind som powerpointshow. Otts bog er rig på illustrationer. Hvis man vil være sikker i forhold til layout rettigheder, kan man evt. lave egne illustrationer. Powerpointshow med billeder fra eventyret projiceres op på hvidt lagenstof, der dækker scenens bagvæg. Via computer skiftes billeder. En fortæller leder teaterforestillingen. Fortælleren kan evt. være den, der styrer skift af billeder, hvis han/hun står neden for scenen ude i siden og computeren står på scenekanten, På gulvet neden for scenen ca. midt for står et træ. Det kan være en stor grøn plante, ægte eller uægte. Ved træet står heksen. Hun har vid nederdel, forklæde og sjal på. Neden for scenen til venstre (set udefra) sidder de tre hunde, der er lavet af sort plys. Soldaten kommer gående fra højre. Han møder heksen som giver ham sit forklæde og beder ham hente fyrtøjet i hulen under det hule træ. Soldaten løfter sig op på tå og synker i knæ for at give indtryk af, at han lader sig dumpe ned i træet. Soldaten kravler hen til hundene. Henne ved hundene ligger der sølvmønter lavet af staniol. Soldaten tager sølvpengene op i forklædet og kravler tilbage til træet. Heksen råber til ham, om han har husket fyrtøjet. Nå, nej det havde han glemt, så han kravler tilbage og får det med. Da soldaten er oppe igen, vil han vide, hvad heksen skal bruge fyrtøjet til. Da hun ikke vil fortælle ham det, hugger han hovedet af heksen. Soldaten går videre og kommer til den store by, der er oppe på scenen. Fortælleren beretter, at soldaten nu har mange penge og bruger dem rub og stub. Det vises ved, at soldaten kaster sølv- og guldpenge ud til publikum. Lyssætningen er lys og let. Soldaten må herefter flytte ind i et lille kammer øverst oppe. Det er et lille bord, der står bagerst til venstre på scenen. Soldaten sætter sig i skrædderstilling på bordet. Lyssætningen skifter til en mere dyster, blålig tone. Soldaten tænder en lysestump med fyrtøjet. Hunden kommer. Soldaten beder om flere penge. Hunden henter dem. Soldaten vil gerne se prinsessen. Hunden henter hende. Slottet er en flytbar trappe, der er placeret på skrå længst tilbage i scenens højre hjørne. Her sidder kongen og dronningen på øverste trappetrin, mens prinsessen ligger på et af de nederste trin og lader som om, hun sover. Der står en vagt ved siden af trappen/slottet. Hunden henter prinsessen, og prinsessen går med, mens hun hviler sit hoved på hundens skulder. Hunden går oprejst. Soldaten udtrykker, at prinsessen er sød og sender hunden tilbage med hende igen. Slottet vågner og prinsessen siger, at hun har haft en underlig drøm. Dronningen spørger ind til den og prinsessen siger, at det var noget med en soldat. Kongen beder vagten om straks at finde soldaten. Vagten leder rundt på scenen og kigger også ud over scenekanten. Vagten finder soldaten og sætter ham i fængsel Fængslet er under bordet, hvor soldatens kammer er. Ved siden af bordet har en skomagerdreng siddet og syet på et par sko. Nu skal han til skafottet for at se en soldat blive henrettet. Skomagerdrengen løber gadedrengeløb et par gange hen over scenen. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 68

69 Soldaten kalder på skomagerdrengen og beder ham hente sit fyrtøj. Skomagerdrengen giver soldaten fyrtøjet. Vagten henter soldaten og fører ham til skafottet, der er midt på scenen. Soldaten beder om, at måtte ryge en pibe tobak. Kongen siger OK. Soldaten tænder fyrtøjet. Den ene af hundene står der. Soldaten beder hunden snurre alle rundt. Kongen og dronningen beder soldaten stoppe hunden. Hvis han stopper hunden, må soldaten få prinsessen. Soldaten standser hunden. Prinsessen er glad. Soldaten er glad. Prinsessen og soldaten tager hinanden i hånden. Og de levede lykkeligt til deres dages ende! Fyrtøjet En soldat kom marcherende hen ad landevejen. 1-2,1-2. Han havde været i krig. Nu var han på vej hjem. Så mødte han en gammel heks. SOLDAT: Goddag du gamle heks. HEKS: Goddag soldat. Vil du kravle ned i det hule træ for mig? SOLDAT: Ja! Hvad skal jeg der? HEKS: Du skal hente et fyrtøj til mig. Selv kan du tage alle de penge du vil. Der er nogle hunde dernede. Men det skal du ikke tage dig af. Sæt dem bare på mit forklæde. (heksen giver soldaten sit forklæde) SOLDAT: OK! Soldaten blev hejst ned i træet og kravlede hen ad en smal gang. Henne for enden af gangen sad 3 hunde: En med øjne så store som tekopper. En med øjne så store som møllehjul. Og en med øjne så store som rundtårn. Soldaten tog nu alle de penge, han kunne have og kravlede tilbage. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 69

70 HEKSEN: Har du husket fyrtøjet? SOLDAT: Nå, nej. Soldaten kravlede tilbage og hentede det. SOLDAT: Hejs mig op! (Heksen hejser soldaten op) HEKS: Giv mig så fyrtøjet! SOLDAT: Hvad skal du bruge det til? HEKS: Det siger jeg ikke! SOLDAT: Hvis du ikke siger det, så slår jeg dig ihjel. Soldaten slog heksen ihjel og fortsatte ind til byen. Inde i byen flyttede soldaten ind på et fint værelse på et fint hotel. Soldaten brugte mange penge, fik mange venner og festede dag og nat. (soldaten kaster sølvmønter udover scenekanten) Til sidst havde soldaten ikke flere penge og måtte flytte ind på et lille kammer. (soldaten kravler op på et bord, hvor han sætter sig med korslagte ben) Soldaten sad nu ganske ene helt oppe på kvisten. Han tog fyrtøjet frem og tændte en lille lyse-stump. Straks står den ene hund der og bukker for soldaten, som om den ville spørge Hvad kan jeg gøre for min herre? SOLDAT: Hent nogle penge! Vips var hunden væk - og straks var den tilbage igen med penge. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 70

71 SOLDAT: Jeg vil også gerne se prinsessen. Vips var hunden væk og straks var den tilbage med prinsessen. SOLDAT: Hvor er hun sød! Og bring hende nu hjem igen! (hunden bringer den sovende prinsesse tilbage) DRONNING: Hvordan har du sovet, min søde pige. PRINSESSE: Jeg har haft en mærkelig drøm om en soldat. KONGE: Om en soldat! Vagt! Find den soldat og smid ham i fængsel! VAGT: Javel! Vagten leder alle vegne og til sidst finder han soldaten og sætter ham i fængsel. (soldaten sætter sig ned under bordet) Nu skal soldaten henrettes. Og alle kommer for at se det. En skomagerdreng kommer forbi fængslet. SOLDAT: Du skomagerdreng! Vil du hente mit fyrtøj? SKOMAGERDRENG: Ja! Skomagerdrengen henter fyrtøjet. Vagten fører soldaten til skafottet. SOLDAT: Må jeg som det sidste tænde og ryge en pibe tobak. KONGE: OK! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 71

72 Soldaten tænder fyrtøjet. Vips er en af hundene der og bukker for soldaten som om den ville sige: Hvad ønsker min herre? SOLDAT: Snur alle rundt! (Hunden snurrer alle rundt). KONGEN: Stop! Du må få prinsessen! DRONNINGEN: Stop! Du må få prinsessen! SOLDAT: OK! Stop! (Hunden stopper) PRINSESSE: Ih, hvor er jeg glad! SOLDAT: Det er jeg også! (Soldaten og prinsessen tager hinanden i hænderne) Soldaten blev gift med prinsessen. Og de levede lykkeligt til deres dages ende. SLUT! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 72

73 3.4. H. C. Andersens eventyr, tableauspil Nedenfor er et eksempel på brugen af dramateknikken: Tableau. Fremgangsmåden for forløbet kunne være således: Nogle af H. C. Andersens eventyr fortælles eller læses op og for hvert eventyr diskuteres nedennævnte. Figur? - Efter at have hørt hvert enkelt eventyr vælger eleverne den figur, de synes er eventyrets hovedperson. Herefter snakker man om karakteristika ved hovedpersonen. Man snakker om figurens påklædning og hvilken rekvisit /hvilke rekvisitter, der karakteriserer figuren. Hvilke bifigurer er der? Og hvad er bifigurernes karakteristika? Rum? - Det diskuteres, hvor hovedpersonen opholder sig henne. Hvis der er flere steder, er der da et sted, der er vigtigere end de andre steder? Forløb? - Handlingsforløbet repeteres. Hvad sker der i eventyret? Først... Derefter... Så... Til sidst... Tema? - Man ser på, om der kan udledes noget af eventyret. Hvad mon H.C. Andersen ville fortælle med lige netop dette eventyr? 1. I første fase arbejdes hvert enkelt eventyr igennem dramatisk. Det enkelte eventyr fortælles af læreren. Alle elever er herefter på samme tid eventyrets hovedperson og laver improvisationer over det. Bagefter er alle elever de vigtigste bipersoner. Måske har nogle lyst til at vise deres tolkninger for de andre. 2. De gennemgåede eventyr skrives op på tavlen eller på et stort stykke papir. Ud for hvert eventyr noteres eventyrets hovedperson. Hver elev vælger nu et eventyr og dermed den tilhørende eventyrfigur. 3. Den enkelte elev finder et kostume til sin figur. Han/hun beslutter sig for en eller flere rekvisitter til sin figur. Tøj og rekvisitter hænges på en bøjlestang med elevens og figurens navn, så kostume og rekvisit hurtigt kan findes frem. 4. Der fastlægges et tableau for det enkelte eventyr. Er det nok med hovedpersonen, eller skal flere figurer illustrere eventyret? Hvem vil hjælpe og indgå som biperson i et tableau? 5. Det enkelte tableau indøves. Hvordan står / sidder figurerne i forhold til hinanden? Hvordan kan man bedst udtrykke figurernes indbyrdes relationer, deres følelser og den stemning, der hersker i situationen? Hvis man vil vise tableauerne som et scenisk tableau-spil for et publikum, kan man organisere det således, at alle deltagere danner en halvcirkel ud mod publikum. Deltagerne i det tableau, der skal vises, træder frem og laver deres tableau inde i halvcirklen. Når de er færdige, træder de tilbage i halvcirklen igen. De næste træder frem og danner deres tableau osv. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 73

74 En fortæller kan fremsige titlen på tableauet. En solist eller et kor kan synge et fortællende vers til hvert tableau. Tilskuerne kan inddrages ved at fortælleren opfordrer dem til at gætte, hvilket af H.C. Andersens eventyr, der netop nu vises. Ved skift af tableau kan der være en dansekoreografi med enkle bevægelser fra deltagerne i halvcirklen. I stedet for at tableauerne er i midten af halvcirklen, kan tableauerne være placeret forskellige steder i et stort rum, hvorved publikum tvinges til at skifte blikretning ved hvert tableauskift. En følgespot anviser fokus. Eksempler på eventyr, der kan bruges som tableauer: Den standhaftige tinsoldat : Tinsoldaten + danserinden med en parasol. Fyrtøjet : En soldat med et fyrtøj + prinsessen på hundens ryg. Hyrdinden og skorstensfejeren : Hyrdinde med hyrdestav + skorstensfejer med skorstenskost. Kejserens nye klæder : En kejser + hoffolk, der bærer en baldakin. Klods Hans : Klods Hans på kæpged med træsko og krage + prinsessen. Prinsessen på ærten : Prinsessen på madrasser + prinsen + dronningen. Svinedrengen : En svinedreng med gammel gryde med bjælder + prinsessen + hofdamer + kongen. Ved hvert tableau står en fortæller, der fremsiger det rim, der hører til tableauet. Man kan selv lave teksterne til et tableau-syngespil over H.C. Andersens eventyr eller bruge versene herunder. Hvis man ikke vil lave et tableau-syngespil, kan man evt. bruge et eller flere af versene som optakt til et skuespil over det/de pågældende eventyr. Tekster til et H.C. Andersen tableau-syngespil på melodien Her er en bande med akkordrundgang: Em - D - Em D. DEN GRIMME ÆLLING Her er en ælling; den sidder helt alene. Åh, hvem mon er jeg?, spørger den. Men en dag så bli r den en rigtig prægtig svane. Du kan ikke kende den igen. :H. C. Andersen, er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE Her er en pige; hun er så helt alene. Gaden er kold - hvor er det slemt! Folk ser hende ikke, hun fryser og hun dør da. Hun er jo af hele verden glemt. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 74

75 DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT Her er soldaten, der elsker danserinden. Af alt jeg dig det bedste gir. Hun brænder i ilden, han smelter straks sit hjerte; for han er af tin; hun af papir. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: DE VILDE SVANER De mange brødre af heksen bli r forhekset. Lisa, der s søster redder dem. For af brændenælder så smertefuldt hun strikker - juhu! - panserskjorter til dem frem. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: FYRTØJET Her er soldaten; han finder sig et fyrtøj; - med det kan han sin hunde be : Bring mig straks prinsessen og skynd dig rigtig meget, Så jeg snart igen kan hende se. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: HVAD FATTER GØR ER ALTID DET RIGTIGE Her ser du en mand; han bytter ko for hesten. - Og ko til gris - og gris til and. Med hjem til sin kone, der har han kun til sidst så, - ja kun rådne æbler i en spand. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: HYRDINDEN OG SKORSTENSFEJEREN Kæresteparret, de kravled begge opad, op på et af byens tage. Men pigen blev bange og sagde straks til vennen: Du! - kom! Lad os kravle tilbage! :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: KEJSERENS NYE KLÆDER Her er en kejser, en flot og pyntet kejser. Han går i tøj, de r splinternyt. Han kigger i spejlet og prøver alle klæder, ja alt indtil han en dag bli r snydt. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: KLODS-HANS Her er så drengen, der helt, helt er sin egen. Han rider på sin egen ged. Han finder en træsko, en krage og lidt pludder Og vinder prinsessen som du ved. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 75

76 NATTERGALEN Kejseren ligger så dødssyg i sin slotsseng. Manden med le vil ham hente. Så kommer en fugl frem og synger klart til døden: Død, du må gå og la` ham vente! :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: PRINSESSEN PÅ ÆRTEN Prinsen vil ha sig en rigtig sød prinsesse; Dronningen finder så på råd. Med en lille grøn ært hun prøver straks prinsessen, da hun banker på så kold og våd. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: SNEDRONNINGEN Her er en dronning, så smuk, men åh så kølig, for hjertet helt af is er skabt. Og bli r du som hende, så bli r dit hjerte ændret - for evigt da vil du vær fortabt! :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: SVINEDRENGEN Her er en gryde, så rusten, grim og gammel; prinsessen gerne den vil ha. Hun synes om gryden og mange ting hun byder, Hundred kys la r hun en fremmed ta. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: TOMMELISE Skrubtudsemoren hun ønsker sønnen giftet med pigen, hun synes er fin. Men langt nede sydpå, hvor blomsterprinsen lever si r han: Blomsterpigen skal vær min. :H. C. Andersen er digteren. Gæt nu eventyret her min ven.: Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 76

77 3.5. Kejserens nye klæder Præsentation af kejseren Musik: Bodil Heister: Slotsmarchen. Nr. 4 fra Jul på slottet (Musik 1) (Efter musikkens optakt går følget med kejseren i spidsen til musik hen på deres pladser. Kejseren og hoffolkene - undtagen den, der bærer slæbet - har et spejl i hånden.) Lys: Følgespot. (Lyset følger kejseren og hans følge ind på deres pladser et stykke foran scenen. Spottet følger kejseren. Kejseren slutter yderst på løberen. Hofdamen, der bærer kejserens slæb, går ind bag kejseren. Soldaten og ministeren går helt ind til tronen, hvor de står på hver side. De øvrige fordeler sig skiftevis på hver side og stiller sig på hver deres farvede måtter på gulvet.) Lys: Rødt lys ned fra oven på de forskellige. Følgespottet slukkes. Der var engang en kejser. Han elskede fint tøj. Det var det eneste, han gik op i. Kejseren spejlede sig evig og altid. Musik: Johan Sebastian Bach: Wachet auf. CDIII. Nr. 12 (indtil sangen.) (Musik 2) (Kejseren og hoffolkene improviserer over det at kigge sig i et håndspejl.) Kejseren var færdig med at spejle sig. Han gik nu hen til sin trone. Præsentation af skrædderne En dag skete der noget særligt. 2 skræddere kom til slottet. Men det var i virkeligheden 2 svindlere. Soldaten trommede. SOLDAT: (trommer) 2 skræddere melder deres ankomst! Musik: Johann Strauss: Anna-Polka, Op.117. Nr. 3 fra Strauss Waltzes. (Musik 3) (Skrædderne kommer gående og går hen ad løberen og bukker for kejseren først direkte forfra, derefter uden for måtten og til sidst ud mod publikum.) Musikpause (når skrædderne er færdige med at bukke.) SKRÆDDERNE: Vi er berømte skræddere! Vi syr det fineste tøj! Men kun de, der er kloge og de, der dur til deres arbejde, kan se tøjet! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 77

78 KEJSEREN: Ih, sådan noget tøj må jeg have! MINISTEREN: (til hoffolkene i den side, hvor kisten står) Giv dem silke, guld og perler til deres arbejde! Og 2 hoffolk fandt silke, guld og perler frem fra kejserens kiste. (Hofolkene tager silke, guldbånd og perlekæder, der ligger i en kurvekiste, giver det til skrædderne, der takker.) Musik: Johann Strauss: Anna-Polka, Op.117. Nr. 3 fra Strauss Waltzes. (Musik 3) Skrædderne gik nu til deres arbejdsværelse på slottet. (Skrædderne bukker og går belæsset med tekstiler, bånd og perler ud af en dør.) Musikpause (når skrædderne har forladt salen.) Skrædderne arbejder Lys: Skyggeteaterlys tændes inde på scenen. Gult filterlys farve: straw (beige). (Skrædderne går ind på scenen og sætter sig i skrædderstilling på et bord, der står bagved et skyggeteaterforhæng. Skrædderne sidder med front mod hinanden og således, at de sidder i profil i forhold til publikum,) Musik: Kitaro: Engulfing empty space. Nr. 3 på Tenku. (Musik 4) (Musikken spiller svagt indtil skrædderne er færdige med at sy.) Men det var slet ikke skræddere. Det var tyve. De puttede det hele i deres egne poser. (Skrædderne putter med store armbevægelser kostbarhederne i deres poser.) De lod bare som om, de klippede og syede. Men de klippede og syede i den bare luft. Der var slet intet stof og intet tøj. (Skrædderne sidder med henholdsvis saks og nål tæt på lærredet.) Musikpause. Efter nogen tid sendte kejseren sin minister af sted. KEJSEREN: (til ministeren) Se lige, hvordan det går med tøjet! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 78

79 Og hoffolkene sagde efter kejseren.. HOFFOLK: Se lige, hvordan det går med tøjet! MINISTEREN: (bukker) Javel, store kejser! Ministeren gik hen for at se, hvordan det gik med tøjet. (Ministeren trækker yderste del af sceneforhænget lidt op og kigger ind på scenen.) Men ministeren kunne ingenting se. For der var ingenting. MINISTEREN: (Vender sig, går lidt frem, gnider sine øjne og siger til publikum eller til sig selv.) Jeg kan ingenting se! Er jeg dum? Dur jeg ikke til mit arbejde? Det må ingen vide! KEJSEREN: (vinker ministeren hen til sig) Nå, hvordan var tøjet så? Og hoffolkene sagde efter kejseren HOFFOLK: Nå, hvordan var tøjet så? MINISTEREN: Ih, det var fine klæder, fine farver, fine mønstre! KEJSEREN: Fint! Og hoffolkene sagde efter kejseren HOFFOLK: Fint! Musik: Kitaro: Engulfing empty space. Nr. 3 på Tenku. (Musik 4) Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 79

80 Kejserens nye klæder er færdige Efter nogle dage var tøjet færdigt. Lys: Skyggeteaterlyset slukkes. Skrædderne kom for at vise kejseren de nye klæder. Musik: Johann Strauss: Anna-Polka, Op.117. Nr. 3 fra Strauss Waltzes. (Musik 3) Men der var slet ingenting. (Skrædderne kommer ind som om, de bærer noget på armen.) Musikpause (når skrædderne er klar til at vise tøjet.) SKRÆDDERNE: Vær så god, store kejser! Nu er klæderne færdige! (De bukker og viser tøjet.) KEJSEREN: (går lidt frem, gnider sine øjne og siger til publikum eller til sig selv.) Jeg kan ingenting se! Er jeg dum? Dur jeg ikke til mit arbejde? Det må ingen vide! (Kejseren går tilbage igen.) Musik: Johann Strauss: Anna-Polka, Op.117. Nr. 3 fra Strauss Waltzes. (Musik 3) Og 2 hoffolk hjalp kejseren af tøjet. Og skrædderne hjalp kejseren i de nye klæder. Musikpause (når skrædderne har givet kejseren tøjet på.) Kejseren ville se sig selv i et spejl, så han sagde til sin hoffolk KEJSEREN: (kun i undertøj eller kort kjortel.) Giv mig et spejl! 2 HOFFOLK: (2 hoffolk kommer med et stort guldspejl / en tom guldsprayet billedramme.) Vær så god, store kejser! KEJSEREN: (spejler sig) Ih, nydeligt! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 80

81 Og hoffolkene sagde efter kejseren... HOFFOLK: Ih, nydeligt! Musik: Johann Strauss: Anna-Polka, Op.117. Nr. 3 fra Strauss Waltzes. (Musik 3) De 2 skræddere fik hver en medalje og skyndte sig bort. (Skrædderne får en medalje om halsen og forsvinder ud.) Musikpause (når skrædderne er væk.) Afsløringen Nu skulle folket se kejserens nye klæder. Soldaten trommede og råbte SOLDAT: (trommer og råber) Nu vil kejseren vise sit tøj for folket! Og hele hoffet gjorde klar til kejserens optog gennem byen. Musik: Bodil Heister: Slotsmarch. Nr. 4 på Jul på slottet. (Musik 1) (4 hoffolk kommer med en tronhimmel. De stiller sig således, at de bærer tronhimlen over kejseren. Resten stiller sig bagved. Først trommeslageren, derefter ministeren, så det øvrige hoffolk. Optoget begynder langsomt og højtideligt at bevæge sig til den modsatte ende af salen. Når optoget er nået helt ned i den anden ende, råber en dreng umiddelbart efter fortælleren.) Men pludselig var der en, der en lille dreng, der råbte.. DRENG: Men han har jo ingenting på! Musik: J. S. Bach: Französische Ouverture. 6 Bourre I/II. Nr. 11 på Kromatisk fantasi og fuga for cembalo I d-mol ved Trevor Pinnock. (Musik 5) (Optoget vender rundt og går samme vej tilbage. Hjemturen er med små hurtige skridt. Kejseren sætter sig på tronen og trækker sin kappe over hovedet. Hoffolkene stiller sig på deres pladser med ryggen mod publikum.) (Musikken stopper. Alle tilbage på plads.) SLUT! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 81

82 3.6. Nattergalen frit efter H.C. Andersen 1. Eventyret i sin oprindelige form læses op for eleverne. 2. Eventyret fortælles af læreren, evt. som et slags fortælleteater. 3. Der laves dramaforløb ud fra passager i eventyret. 4. Der laves en lille teaterforestilling over eventyret. Scenisk fremstilling KULISSER: Tronstol, bord til kokkepige, sø af blåt velourstof, en stor grøn plante eller et kunstigt træ. REKVISITTER: Bøger, parasoller, vifter, gryde, ske. KOSTUMER: Kejserkrone, kinahatte, kimonoer, poncho af gråt flannel eller plysstof til nattergalen, poncho af skinnende sølvstof til kunstfuglen + smykker. ROLLER: Kejser Hofdame Kokkepige, lille, fattig Nattergal, lille, grå Kunstig nattergal, der glimrer Diverse hoffolk, kavalerer og hofdamer. Andre mulige roller: Gartner i kejserens store have Fisker ved søen. Kokkepigens fattige mor, der bor ved strandbredden. Kokkepigens overordnede. Vagter ved slottet. Sendebud fra Kejseren af Japan. Døden med le. Nattergalen SCENE 1 I Kina ved du jo nok er kejseren en kineser, og alle dem, han har om sig, er kinesere. En dag sad kejseren på sin tronstol og læste i alle de bøger, der berømmede hans store rige. Kejseren nikkede tilfreds over alt det pæne, der stod i bøgerne. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 82

83 (Kejseren sidder fornøjet nikkende og bladrer i bøger). Men pludselig standsede Kejseren op. (Kejseren standser overrasket sin læsning ved en bestemt side.) Hvad var det, der stod? - Men nattergalen er dog det allerbedste! - Nattergalen? - den kendte han jo slet ikke! Var der en sådan fugl i hans kejserdømme? - oven i købet i hans have? Det havde han aldrig hørt! - Og sådan noget skulle man læse sig til! KEJSEREN: (vinker efter hofdamen) Hofdame! HOFDAME: (Hofdamen kommer og bukker for kejseren) Ja, store kejser! KEJSER: (Peger ned i bogen) Hvorfor har jeg ikke hørt om denne fugl? HOFDAME: Jeg kender den ikke. Den er ikke blevet præsenteret ved hoffet. KEJSER: Den skal være her og synge for mig i aften. Ellers bliver alle dunket på maven! HOFDAME: Javel, store kejser! (Hofdamen leder overalt og laver spørgende gestus, men hoffolkene ryster på hovedet). Nu ledte hofdamen overalt på slottet. Hun fortalte alle om den højst mærkværdige fugl, som kaldes en nattergal. Den skulle være det allerbedste i det store kejserrige! Men ingen kendte den. Endelig kom hofdamen til køkkenet, hvor den lille kokkepige stod. HOFDAME: Kender du nattergalen? KOKKEPIGE: Den kender jeg godt! HOFDAME: Vil du vise mig, hvor den bor? KOKKEPIGE: Ja! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 83

84 Så går kokkepigen, hofdamen og hele hoffet ned til søen og beder nattergalen komme med op til kejseren. (Kokkepigen forrest, så hofdamen og resten af hoffet ned til søen og tilbage igen med nattergalen.) KEJSER: Vil du synge for mig? NATTERGAL: Ja, gerne. (Nynner melodien til Se min kjole, den er rød som rosen.) KEJSER: Du synger pænt! Du skal blive her! Nattergalen skulle nu blive ved hoffet og have sit eget bur. (Hoffolk samler deres arme som et bur over nattergalen.) Nattergalen fik frihed til at spadsere ud med tolv tjenere. Alle havde et silkebånd om benet på den og holdt godt fast. Der var slet ingen fornøjelse ved den tur. (Hoffolkene trækker silkebånd frem fra deres lommer og viser dem frem, mens de trækker båndene ud mellem hænderne i strakte arme. Nattergalen falder sammen.) SCENE 2 En dag kom en gave fra kejseren af Japan. Det var en skinnende kunstfugl. Fuglen havde et skilt om halsen. (Kejseren kigger på det skilt, der hænger om halsen på kunstfuglen.) Kejseren læste det, og der stod: Kejseren af Japans fugl er ringe i forhold til kejseren af Kinas! KEJSER: Syng for mig kunstfugl KUNSTFUGL: Zizizizi! Klukklukkluk! KEJSER: Smukt! Du bliver her! (til kunstfuglen.) Og så af sted med dig! (til den ægte nattergal.) (Nattergalen skynder sig tilbage til skoven ved søen.) Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 84

85 Kunstfuglen fik nu plads tæt ved kejseren. Den virkelige nattergal var forvist fra land og rige. Men en dag, da kunstfuglen bliver trukket op, siger det SVUP! (Kunstfuglens arme ryger i vejret.) Kunstfuglen snurrer rundt og står så helt stille. (Kunstfuglen snurrer rundt og står så stille.) SCENE 3: Nu kunne kunstfuglen ikke mere synge. Fem år var gået, og landet fik en stor sorg. Kejseren var syg og skulle dø. KEJSER: Syng for mig kunstfugl! Men kunstfuglen sang ikke! Den var i stykker. Men den lille nattergal ude i skoven ved søen havde hørt, at kejseren var syg. Den kom og sang uden for kejserens vindue. (Nattergalen nynner melodien til Se min kjole.) KEJSER: Du kære lille fugl. Din sang jager døden bort. Da hoffolkene kom for at se til deres syge kejser, stod han og tog imod dem. KEJSER: God morgen! HOFFOLK: God morgen, store Kejser! (bukker overrasket og glade.) Fra den dag kom nattergalen hver aften og sang uden for kejserens vindue. Men den blev boende i skoven ved søen. SLUT! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 85

86 3.7. Nisserne og den sorte konge Nedenfor er et eksempel på et teatermanuskript, der er inspireret af en roman af Salman Rushdie: Harun og Eventyrhavet. Der er valgt et enkelt element ud fra bogen, der er sat ind i en ny sammenhæng. Eleverne. læser eller hører Salman Rushdies bog: Harun og Eventyrhavet, inden eller samtidig med at de laver teaterforestillingen: Nisserne og Den Sorte Konge. Eleverne laver julepynt og pakker gaver til forestillingen Scenisk fremstilling Resume Den sorte konge har taget nisserne som fanger, og de arbejder som slaver for ham. I nisseværkstedet, hvor nisserne normalt producerer legetøj til menneskebørnenes juleaften, producerer de nu tristhed. Heldigvis er der en nissedreng og et menneskebarn, der får vendt situationen, så glæden vender tilbage. Roller Kostumer - Rekvisitter En sort konge eller en sort dronning - Kostume: Sort kappe, krone af sort fløjl eller sort karton, evt. en sort stav. - Nisser / drenge eller piger - Kostumer: Nissehue, rød bluse, vest, grå knickers, knæstrømper, træsko - eller blot almindeligt tøj med et rødt velourslag over, bælte af snor, bare fødder, nissehuer. - En menneskefamilie / en mor, en far, 2 børn - Kostumer: Evt. gammeldags tøj. Moren med sjal og tørklæde og forklæde. Faren i hvid skjorte og slips og vest. - En fortæller: Sort, neutralt tøj. Lys Gyldent varmt lys, der evt. kan skifte fra den ene side af scenen til den anden side. Blåligt køligt lys, der evt. kan skifte fra den ene side af scenen til den anden. Røg Anvendes sammen med den blå belysning. Musik Glad stemning i nisseværkstedet: Pyrus Nisse-go-go. Uhyggelig stemning: Twin Peaks. (track 2: Uhygge) (track 3, Lauras Dance: Liste af sted) Julestemning hos menneskefamilien: Højt fra træets grønne top. Kulisser - Nisseværkstedet Evt. baggrund af rødt velour. Evt. stige med rødt velour over, hvor der står gaver på trinene, som var det hylder. 1 langt bord med rød velourdug. Forskelligt legetøj. Julepapir. Bånd og sløjfer. Pakker. Evt. saks. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 86

87 Kulisser Menneskefamiliens stue 1 lille firkantet eller rundt bord med grøn velourdug. Stole. Evt. en skærm eller whiteboardtavle bagved med overtræk, der forestiller en julestue. Gran. Julepynt. Sakse. Glanspapir. Aflangt papir til ønskesedler og blyanter. Evt. et kunstigt stearinlys i stage. Kulisser den Sorte Konges bolig 1 skærm eller whiteboardtavle med sort velour som baggrund for den sorte konge. 1 stol med sort velour over til den sorte konge. Nisserne og den sorte konge 1. Lyset slukkes i salen - 2. Musik: Pyrus Nisse-go-go starter svagt Scenelys tændes Scenetæppe fra Musikken kraftigere. Hos nisserne Lyssætning: Gyldent lys. (Et langt bord med legetøj står skråtstillet i højre hjørne med lidt luft bagved.) 1. Nisserne danser i kreds forrest på scenen midt mellem menneskenes stue og nissernes værksted. Musik: Musikdæmpning. 2. Nisserne går ind bag bordet med legetøj. De er glade, mens de står og fremstiller legetøj og pakker legetøj ind og putter legetøj i kasser. FORTÆLLER En gang for længe siden stod nisserne i deres nisseværksted. Nisserne ville glæde menneskene. De lavede legetøj. De pakkede legetøjet ind som julegaver til menneskebørnene. - Der var rigtig hyggeligt i nisseværkstedet. Musik: Musikken lidt kraftigere for så at fade ud. FORTÆLLER Nisserne synger til arbejdet: NISSERNE (synger på melodien: Tante Musica. ) Vi er de glade nisser. Vi bor i nisseland. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 87

88 Vi laver julegaver til børn, alt det vi kan. - Og gaver laves sådan, og sådan laves gaver, og gaver laves sådan, og sådan laves gaver. Hos menneskene (Ved et lille bord sidder en menneskefamilie. Der er evt. et kalenderlys på bordet. Moren og faren klipper julestads. Børnene sidder med blyant og papir og skriver ønskesedler.) Lyssætning: Gyldent lys - Spot på menneskefamilien FORTÆLLER Også hos menneskene er der rart! Hos en menneskefamilie er der allerede julestemning. Der bliver klippet og klistret. Børnene skriver ønskesedler til jul. De glæder sig til juleaften. Musik: Højt fra træets grønne top. Musikstop. Hos den sorte konge (Foran en sort skærm sidder den sorte konge på en sort stol.) Lyssætning: Blåligt lys på scenen - Spot på den sorte konge. FORTÆLLER Imens menneskene hygger sig, truer en fare! - Den sorte konge! Den sorte konge hader glæde! Den sorte konge hader jul! Den sorte konge vil herske over menneskene! Han finder på en plan! Først vil han have magten over nisserne! - og siden magten over menneskene! DEN SORTE KONGE (Den sorte konge rejser sig. Står stille et øjeblik og råber så 3 gange:) Nul jul i år! Nul jul i år! Nul jul i år! Musik: Twin Peaks, track 2. (Den sorte konge går op ad trappen midt for scenen og hen mod nisserne). Musik: Musikdæmpning Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 88

89 DEN SORTE KONGE: (gentager) Nul jul i år! Nul jul i år! Nul jul i år! (Alle nisser stivner - og stimler så forskrækkede sammen i hjørnet bag deres bord.) Røg fra røgkanon. Lysblink. (Den sorte konge smider legetøjet væk fra bordene og tømmer en kasse med gaver. Derefter beordrer han nisserne hen til bordene og sætter dem igang med at arbejde. Nisserne begynder at arbejde, stive i blikket og med mekaniske ensformige bevægelser og uden at sige en lyd. Den sorte konge forlader nisseværkstedet samme vej, som han er kommet og vender tilbage til sin sorte stol foran sin sorte skærm. Nisserne bærer noget tungt og usynligt fra bordet ned i en stor kasse, der står foran bordet.) FORTÆLLER Alle nisser er nu i den sorte konges magt! Nu er det slut med at lave legetøj. Fra nu af skal nisserne kun producere tristhed. Tristheden skal pakkes i kasser og sendes til menneskene. Så er det slut med jul, julegaver og juleglæde! Så vil tristheden brede sig på jorden. Og den sorte konge vil være hersker over hele jorden! Musik: Musikstop. NISSERNE: (monotont) Vi er slaver, vi er slaver for den sorte konge hist. Det vi laver, det vi laver det er trist, trist, trist -hed! FORTÆLLER En nissedreng havde været ude at lege i sneen, mens alt det her skete. - Nissedrengen bliver frygtelig forskrækket, da han kommer ind i nisseværkstedet. Han går fra den ene nisse til den anden og forsøger at få dem i tale. Men det er som om, nisserne arbejder i søvne. - Det må være den sorte konges værk! (Nissedrengen kommer ind på scenen fra venstre side set ude fra / kongeside. Han ser sig forskrækket rundt. Derefter forsøger han at vække de enkelte nisser ved at ruske i dem, men forgæves.) FORTÆLLER Hvad skal nissedrengen gøre? Hvem skal han bede om hjælp? Jo, der er menneskedrengen, han afleverede gaver til sidste jul. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 89

90 Alexander hed han vist? Han virkede så rar! Mon ikke han vil hjælpe? (Nissedrengen står rådvild midt i værkstedet. Så går han ud midt for scenen og sætter sig på knæ.) Musik: Twin Peaks, track 3, Lauras Dance. Lys: Spot på bordet, hvor menneskefamilien sidder. FORTÆLLER Nissedrengen forsøger at fange menneskedrengens opmærksomhed. Pst! Pst! Alexander! - Alexander! Nissedrengen fortæller Alexander om det, der er sket. Han beder Alexander om hjælp til at besejre den sorte konge. (Nissedrengen forsøger at påkalde sig Alexanders opmærksomhed. Alexander får øje på nissen. Han er først overrasket, men forlader så familiens bord uden familien lægger mærke til det. Nissedrengen og Alexander lader som om de snakker sammen.) FORTÆLLER Nissedrengen og Alexander beslutter sig for at besejre den sorte konge ved at hælde al hans egen tristhed ud over ham. Musik: Twin Peaks, track 2 (Nissedrengen og Alexander henter en stor kasse fyldt med tristhed. De bærer kassen ned ad trappen og lister hen til den sorte konge, der sidder og blunder i sin stol. Nissedrengen og Alexander hælder kassen indhold af tristhed ud over den sorte konge.) FORTÆLLER Ingen kan klare så megen tristhed på en gang! Så den sorte konge - dør! (Den sorte konge dør med et spjæt.) Musik: Musikken øges kortvarigt i styrke og standser så brat. NISSEDRENG + DRENG Den sorte konge er død! ALLE Den sorte konge er død! Lys: Rødgyldent. Musik: Pyrus Nisse-go-go starter med almindelig styrke og dæmpes inden fortællerens slutreplik. Afslutning Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 90

91 (Nisserne bliver sig selv igen. Menneskefamilien ligeledes. Nissedrengen og Alexander skynder sig hen til Alexanders familie og inviterer dem med til nisseværkstedet.) Glæden er vendt tilbage hos menneskene og i nisseværkstedet! Så bliver der alligevel jul i år! Musik: Musikken på fuld styrke. (Nisser og mennesker danser sammen.) 1. Scenetæppe for Musikstop! SLUT! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 91

92 3.8. Universet, koreograferet danseteater Roller: Fortæller, dreng, heks/prinsesse, marsmand, en gruppe elever i hvide malerdragter med hvide masker og med hver sit sværd med røde stofstrimler. Gruppen danser kredsdans og forestiller planeten Mars. Lokaliteter: Skov, planeten Mars. Kulisser og rekvisitter: Et rødt krater, evt. lavet af papmaché. En månebil, evt. lavet af en mooncar. Et meget stort sværd. Et lille sværd til hver danser, f.eks. lavet af træ. FORTÆLLEREN Fortællingen handler om en dreng, der hentede et sværd på planeten Mars. Det gik således til: Der var engang en dreng. Han ville ud i verden. Men ikke bare rundt på jorden. Næh, han ville se noget af verdensrummet. Han gik derfor ind i skoven, hvor han vidste heksen boede. Drengen bad hende om at hjælpe sig. Det ville hun godt. Men på en betingelse: - Drengen skulle på sin rejse finde planeten Mars. Her fandtes Universets smukkeste og stærkeste jernsværd. Det skulle han tage og bringe hende. Heksen gav drengen en hvid dragt på. Det var en rumdragt. Så satte hun ham ind i en raket. Og 1-2-3! Af sted fløj han! Langt ud i verdensrummet. Musik: Drømmeagtige toner som fra universet. FORTÆLLEREN Drengen fløj ind i den Galakse, der kaldes Mælkevejen. Der var fuld af stjerner. Og én af stjernerne var hans egen sol! Rundt om solen susede 8 - eller var det 9 planeter? Om planeterne susede måner rundt. - Aldrig havde drengen set noget så smukt! Pludselig fik drengen øje på noget lysende rødt! Hvad mon det var? Han styrede rumraketten hen mod det røde, der drejede omkring solen. - Jo, nu vidste han det! Det måtte være planeten Mars! (Marsboer ind ad Mælkevejen med rødt krater, der stilles midt i rød cirkel. Samtidig kommer planeten Mars ind i række og fordeler sig i en kreds rundt om krateret og knæler ned ved det.) Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 92

93 FORTÆLLEREN Planeten Mars er rød som blod! På Mars er der enorme klipper og bjerge! Af og til raser der voldsomme støvstorme! Mars er krigsgudens planet! Drengen havde hørt, at Universets smukkeste og stærkeste jernsværd fandtes på Mars. Åh, hvor ville han gerne have det med sig hjem. Musik: Hero, track 10 Indledning 1 Alle på hug ved krateret. Tælle 4 pling 2. Rejse sig langsomt (tælling 1 og 2 og 3 og 4 og) 3. Gå baglæns (tælling 5 og 6 og 7 og 8 og) (armene er nede langs siden). Vers 1: Planeten drejer Arme til vandret (1 og 2 og 3 og 4 og) (ca. ved trommestart i musikken). 1. Dreje rundt om sig selv med strakte arme, venstre rundt (1 og---8 og) højre rundt (1 og----8 og) 2. Håndfatning. Danse venstre rundt i kreds (1 og---8 og), højre rundt i kreds (1 og--- 8 og) Omkvæd: Bjerge 1. Fra vandret: Løft arme skråt op, så de danner spids med de, der står ved siden af (1 og--- 4 og), ro oppe (5 og---8 og) sænk arme (1 og---4 og), ro nede (5 og 8 og) Vers 2: Sandstorm 1. Sandstorm på stedet: Lav store vandrette 8-taller (1 og 8 og) 2. Sandstorm i kreds venstre rundt, fortsæt med at lave vandrette 8-taller (1og- 8 og), i kreds højre rundt (1 og 8 og) Omkvæd: Bjerge 1. Fra vandret: Løft arme skråt op i spids (1 og--- 4 og), ro oppe (5 og---8 og) sænk arme (1 og---4 og), ro nede (5 og 8 og) Vers 3: Sværd 1. Tag et sværd (1 og---4 og) og saml sværdene i en fælles spids. ( 5 og 8 og) Gå venstre rundt med sværd samlet i fælles spids (1 og 8 og) 2. Hold sværd med begge hænder foran brystet og gå højre rundt (1 og---8 og) 3. Kæmp 2 og 2 i slowmotion (1 og--8 og), kæmp 2 og 2 hurtigt. 4. Saml sværd i fælles spids (1 og 4 og), sæt sværd (5 og ---8 og) Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 93

94 Omkvæd: Bjerge 1. Fra vandret: Løft arme i spids (1 og--- 4 og), ro oppe (5 og---8 og) sænk arme (1 og---4 og), ro nede (5 og 8 og) Afrunding: Knæl ned ved krateret med bøjet hoved. En fra kredsen rejser sig og løfter med begge hænder det store sværd lodret op i luften og går så hen og overrækker sværdet til drengen. Musikstop FORTÆLLEREN Drengen vendte hjem til jorden. Her overrakte han sværdet til heksen. Men heksen forlangte, at drengen huggede hovedet af hende som lovet. Det gjorde drengen. Og hvad skete? 1,2, 3, så stod der den smukkeste prinsesse. Drengen blev gift med prinsessen. Og de levede lykkeligt til deres dages ende. SLUT! Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 94