Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter

Transkript

1 Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter APPENDIX til Drama og teater for børn og unge hvorfor giver det læring? (Forhandles gennem forlaget DRAMA) Jette Bak

2 Forord Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter er en e-bog, der frit kan downloades fra forlaget DRAMAs hjemmeside. Bogen er appendix til undervisningsbogen, der forhandles af forlaget DRAMA: JETTE BAK: DRAMA OG TEATER FOR BØRN OG UNGE - HVORFOR GIVER DET LÆRING? Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter indeholder tre dele svarende til titlen. Aarhus, november 2013 Jette Bak Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 2

3 Indhold DEL 1: Dramalege Dramalege og læselæring Dramalege på gulv og i rum Dramalege ved bord 22 DEL 2: Dramaforløb Den grimme ælling De nordiske guder Guldlok Kejserens nye klæder Klokkeblomst / Rapunzel Nissen og den hvide hest Prinsessen på ærten Ronja Røverdatter Snepigen Snefnug Universet 59 DEL 3: Teatermanuskripter Bryllupsfesten De nordiske guder Fyrtøjet H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder Nattergalen Nisserne og den sorte konge Universet 92 Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 3

4 DEL 1: Dramalege Leg og drama er to sider af samme sag. Ligesom man kan lege i mange situationer, kan man lave drama i mange sammenhænge. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om leg, og hvornår der er tale om drama. Det er en flydende overgang. Del 1 omhandler områderne Dramalege til brug ved læselæring Dramalege på gulv og i rum Dramalege ved bord Dramalege og læselæring Når børn skal lære bogstaver, kan man lege bogstaverne ind. Vokalerne er de vigtigste bogstaver, da der ikke findes ord i det danske sprog uden vokaler. 3 ud af alfabetets 9 vokaler danner desuden et selvstændigt ord: i, ø, å. Nogle af legene kan anvendes i specialundervisningen og ved undervisning af børn med dansk som det andet sprog. Legene er udvalgt ud fra det perspektiv, at de appellerer til fantasi og kreativitet og indeholder et dramatisk aspekt. Alfabetsangspuslespil Eleverne deles i fire grupper, der trækker et tal fra 1-4. Eleverne står ved den ene væg. Ved modstående væg ligger alfabetet i rækkefølge i fire klynger med syv bogstaver i hver. På et signal løber eleverne over til henholdsvis klynge 1, 2, 3 eller 4 afhængig af hvilket tal, de har trukket. Gruppe 1 starter med at løbe over til den modstående væg og synge den første fjerdedel af alfabetsangen, gruppe 2 fortsætter med at synge den anden fjerdedel, gruppe 3 synger den tredje fjerdedel og gruppe 4 synger den sidste fjerdedel af alfabetsangen. Gentages, men grupperne trækker et nyt tal. Bogstavdomino Eleverne får skilte, hvor der i venstre side står et bogstav og i højre side et andet bogstav. Eleverne stiller sig på en lang række således, at de stiller sig ved siden af den kammerat, der har et skilt med a i venstre side, hvis de selv har et a i højre side. F.eks. /b-a/ a-o/o-r/r-v/v-u/u-s/s-b/. Her må eleverne danne en cirkel. Legen kan også anvendes med ord. Hvis man bruger legen i fremmedsprogsundervisningen, kan man skrive et ord på dansk i venstre side og et andet ord på fremmedsproget i højre side af skiltet. F.eks. /hello-ja/yes-nej/nofarvel/goodbye-mælk/milk-hej/. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 4

5 Bogstavsang Melodi: Ved vejen lå et hus, ved vejen lå et skomagerhus. På skift vælger børnene et bogstav, der hænges op på tavlen i 2 båse, en bås til vokalerne og en til konsonanterne. Her har vi jo et ø. Her har vi jo et ø. Det hedder ø og siger ø ø-ø ø-ø-ø Her har vi jo et ø. Her har vi jo et b. Her har vi jo et b. Det hedder b og siger b (her laves kun lyden for b) b-b b-b-b (her laves kun lyden for b) Her har vi jo et b. Eleverne finder efterhånden ud af, at vokalerne stort set har samme navn og lyd, mens konsonanternes navne og lyde er forskellig fra hinanden. De talende planter Lærer-i-rolle spil, hvor der arbejdes med tydelig udtale. Læreren er gartner i en botanisk have, hvor der er træer og buske og blomster i alle farver. Eleverne er planter efter eget valg. Gartneren går rundt mellem havens planter og kigger på dem og luger lidt her og der. Gartneren siger: Mine planter er de fineste i hele landet og dertil kommer, at hver eneste plante kan tale, og minsandten om det ikke er det fineste og tydeligste plantesprog, man kan tænke sig. Jeg skal bare vande en plante, så siger den noget. Gartneren vander en plante. Den plante, der er blevet vandet reagerer ved at sige noget distinkt og tydeligt. Læring: Eleverne bevidstgøres om tydelig og præcis udtale. Fantasiudviklende. Flagstangen - Et ord, der begynder med En elev vælger et bogstav, f.eks. e. De andre elever skal finde på et ord, der begynder med det bogstav. Én, der har fundet på et ord, viser det mimisk for de andre, der gætter ordet. Det kan f.eks. være egern, elefant, elg. Hver gang et ord er mimet og gættet, skrives hele ordet på tavlen, og der tegnes desuden en del af en flagstang med flag på tavlen. Når flagstang med flag er tegnet færdig, vælges et nyt bogstav. Legen er en variation af legen galgen. Læring: Finde på ord med bestemte forbogstaver. Mimisk udtryk af ord. Fluesmækkeren 2 elever med hver deres fluesmækker kommer op til tavlen. På tavlen er der skrevet et antal bogstaver eller ord. Det er insekter, der er kommet ind i klassen og har sat sig på tavlen. De 2 børn dyster om at slå netop de insekter ihjel, som læreren/en elev nævner. Har man ingen fluesmækker, kan man bruge hænderne. Variation: I stedet for at være på tavlen, kan bogstaverne/ordene ligge rundt omkring på gulvet. Eleverne tramper så på insekterne. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 5

6 Formfamilierne Målgruppen er elever, der skal lære at skrive bogstaver med den korrekte skriveretning. Eleverne præsenteres for 5 formfamilier, som læreren tegner på tavlen. Familie 1: De lige streger. Familie 2: de krumme streger/stregerne, der buer. Familie 3: cirklerne (der hvor stregerne griber sig selv i halen). Familie 4: punkterne (hvor alt er udfyldt modsat cirkler, der har luft indeni). Familie 5: vinklerne (sammensat af lige streger). Eleverne får 5 ark papir hver. De skal nu med tusch tegne de 5 familier på hver sit ark papir. Læreren fortæller: For at familiemedlemmerne kan blive sunde og raske, skal eleverne tegne cirklerne venstre rundt, og de lige linjer skal tegnes oppe fra og ned. Hvis ikke, vil familiemedlemmerne hurtigt blive syge og få brug for lægehjælp! Når eleverne er færdige med at lave familierne, skal familierne flytte i lejlighed. Ved hjælp af papirarkene laver eleverne nogle boligblokke med fem etager, stuen, 1., 2., 3. og 4. sal. Formfamilierne fordeles i husblokkene. Læring: Eleverne øver de former, der indgår i håndskriften og træner den korrekte skriveretning. Gemme ord - leg - fugl, fisk, rådyr På A-4 papir skriver læreren de ord, eleverne er i gang med at lære. Et ord på hvert ark papir. Én elev går uden for døren. De øvrige elever får hver et ord, og læreren udpeger de elever, der skal gemme deres ord. Inden de gemmer, læser den enkelte sit ord op. Ordene skal gemmes således, at de stadig er synlige. Nu kalder eleverne på den, der er uden for døren, og hendes opgave er nu at finde det gemte antal ord. Eleven læser de ord, hun finder. Herefter kommer en anden uden for døren. Læreren kan differentiere i forhold til ordenes sværhedsgrad og antal ord, der skal findes, således at den bedst læsende elev finder mange og svære ord, og den svagest læsende finder få og lette ord. I stedet for ord kan der gemmes bogstaver eller sætninger. Legen er en variation af legen Tampen brænder. I stedet for at vejlede med det er varmere og det er koldere som betegnelse for tæt ved og langt fra, kan der anvendes begreber som til højre og til venstre, frem og tilbage. Samtidig vejledes med ordene fugl, fisk, rådyr, der henviser til, om ordene er gemt højt oppe, i gulvniveau eller i midterplanet. Eleven ændrer ved figur fra fugl til fisk til rådyr, når de forskellige dyr nævnes. Det gøres f.eks. ved kort at vise de enkelte dyrs tegnnavn (se evt. tegn på nettet for ordene). Læring: Begrebstræning med bevægelse og krop. Hop over snoren Alle elever står på en lang række. Foran dem er en snor, som de skal hoppe over på skift. Den, hvis tur det er, får et kort fra en bunke med ord, der alle har en konsonant eller en konsonantgruppe i forlyd. Eleven siger konsonantens lyd, lige når hun hopper. Når hun lander på den anden side af snoren, siger hun resten af ordet. b...ad / b...lomst/ f...jer / f...lyv / m.is/p...lukke. Fomål: Opmæksomhed på konsonanter i forlyd. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 6

7 Hvad hedder du, bogstav og hvad kan du sige? Eleverne får forklaret, at bogstaverne har et navn, ligesom børnene har et navn. Læreren forklarer eleverne, at der er det særlige ved bogstaverne, at de hver især kun kan sige én lyd. Det er ligesom f.eks. dyrene, der har hver deres lyd. Grisene grynter, hestene vrinsker, kattene mjaver, hundene gør. Nogle bogstaver har dog alligevel mere end én lyd, som f.eks. hunden, der gør, men også kan bjæffe eller pive afhængig af situationen og katten der mjaver, men også kan hvæse og spinde. Bogstavet a kan have en flad lyd, men har også en dyb lyd, når det står sammen med r. Bogstavet g har en lyd, når det står forrest i et ord, men en anden lyd, når det står bagerst i et ord. Det samme gælder for d. E har en lyd, når det står forrest og ofte en anden lyd når det står bagerst i et ord og en tredje lyd, når det står foran r. Bogstavet r er en drillepind. Lad eleverne finde eksempler det samme bogstavs forskellige lyde. Organisering af legen: Hver elev får et bogstav. Vokalerne er skrevet med rødt og konsonanterne med blåt. Eller er skrevet på henholdsvis rødt eller blåt karton. Eleverne skal nu forestille sig, at de er det bogstav, de har fået. Eleverne holder bogstavet i hånden, har det fæstnet på maven eller på en kasket. Herefter går eleverne rundt mellem hinanden, mens en spiller på tromme. Når trommelyden standser, finder eleverne sammen 2 og 2 og spørger hinanden: Hvad hedder du? Hver enkelt svarer med sit bogstavs navn, f.eks. Jeg hedder m. Herefter spørger de hinanden: Kan du sige noget? Ja, jeg kan sige mmm.... Hvis nogle børn har glemt, hvad deres bogstav hedder, eller hvilken lyd deres bogstav har, kan de gå hen til huske-centralen. Huskecentralen er et bord, hvor læreren står og ekspederer, evt. sammen med en elev. Her får man genopfrisket sit bogstavs navn / lyd. Lydbyen Der laves lærer-i rolle spil, hvor læreren går i rolle som byens borgmester, der har indkaldt til byrådsmøde. Pludselig kan alle i hele byen kun tale ved at udtale hver eneste lyd i alle ord, de siger. Borgmesteren beder byrådsmedlemmerne om hjælp til at finde ud af, hvordan det er sket, og hvad der skal til for at borgerne i byen kan komme til at tale normalt igen. Borgmesteren indleder mødet: H-æ-r i b-y-æ-n k-a-n v-i n-u k-o-n k-o-m-u-n-i-k-e-r-e v-e-d a-t u-d-ta-l-æ h-v-æ-r e-n-e-s-d-æ l-y-d. Herfra improviseres videre. Det er sproglydene og ikke bogstavernes navne, der skal bruges. Det er nødvendigt at tale eget langsomt. Læring: Eleverne bevidstgøres om fonetikken, sprogets lyde. Fantasiudviklende. Ordbogen Når eleverne skal til at slå op i ordbøger, er det en fordel at kende bogstavernes rækkefølge i alfabetet. Nogle elever støtter deres hukommelse ved at synge alfabetet. Man kan lege en leg, der træner hukommelsen for, hvor et vilkårligt bogstav står i alfabetet. Man deler alfabetet i 4 dele med 7 bogstaver i hver eller i 2 dele med 14 bogstaver i hver. Organisering: 4 elever står på række ved den ene væg. Ved modsatte væg er alfabetet skrevet i rækkefølge, men således at det er delt op i 4 dele med 7 bogstaver i hver. Hver elev får en bunke med 7 bogstaver, de ikke kan se. På et signal vender eleverne et Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 7

8 bogstav og løber over til modstående væg og lægger deres bogstav ud for det tilsvarende bogstav. Det gælder om hurtigst at få lagt sine bogstaver korrekt. Variant: På samme måde, men således at alfabetet er opdelt i en første del og en anden del. Nu løber 2 elever om kap. Eller det laves som stafetløb. Ordleg Bogstavlegen kan gå over i ordleg, idet eleverne får bestemte bogstaver, der gør det muligt at lave ord ved at stille sig op i en bestemt rækkefølge. Hvis der f.eks. er elever ude på gulvet, der har bogstaverne f-ø-d-s-e-l-s-d-a-g, kan eleverne stille sig, så ordet fødselsdag fremkommer. Hvis eleverne ikke selv kan klare at skabe et ord ud af deres bogstaver, kan de bede en udenforstående hjælpe sig med at blive stillet op i den rigtige rækkefølge. Ordenes sværhedsgrad tilpasses efter børnenes alder. I de yngste klasser er der måske 2 elever ude på gulvet med henholdsvis et i og et s, så de sammen kan blive til is. Legen kan også bruges ved fremmedsprog, så man i engelsk f.eks. laver b-i-r-t-h-d-a-y og i tysk G-e-bu-r-t-s-ta-g. Robotterne Eleverne trækker hver et ord, eller de får et ord mundtligt. Eleverne skal herefter sige deres ord, således at der høres en tydelig stavelsesdeling. De får at vide, at de er robotter, der taler i stavelser. Robotsproget er monotont. Eleverne får nu en fælles sætning, hvori de skal indsætte deres ord. Også sætningen skal siges i stavelser og med tydelig udtale. Nu er eleverne klar til et lille lærer-i rolle spil. Læreren siger: Vel-kom-men ro-bo-tter til ro-bot-kon-gens pa-lads. Det er i dag den ny-e ro-bot-kon-ge er ind-sat som le-der af vo-res land. I er vel-kom-men med je-res ga-ver. I kan for-tæ-lle vag-ten, hvad I har med, når han lu-kker jer ind i pa-lad-set. En robot siger måske til vagten: God-dag, jeg har en flø-de-kan-de med til vo-res ny-e kon-ge!. Når alle er lukket ind, fortsætter historien med de ideer, der dukker op. Der tales robotsprog hele tiden. Læring: Eleverne er opmærksomme på, at ord opdeles i stavelser. Fantasiudviklende. Rækkehusene Lærer-i-rolle med inspiration fra bogstavhuset om bogstavernes artikulationssted. Eleverne trækker hvert et bogstav fra alfabetet. De samles i hvert hjørne af lokalet afhængig af hvilken familie, de tilhører: Læbefamilien (m-b-p-v-f) Fortungefamilien (n-d-t-l-s-c) Bagtungefamilen (g-k-j) Halslydsfamilien (h-r). Vokalerne (a-æ-e-i-y-ø-o-u-å) bliver i midten af lokalet. Et sted i lokalet er med kridt tegnet 3 sammenhængende 2 etagers rækkehuse med hver sin dør og en fælles skorsten. I hver rækkehus er der værelser foroven og for neden. I stedet for kridt kan man bruge malertape til at markere rækkehusene. Læreren går i rolle som arkitekt: Velkommen til de nyopførte rækkehuse. Vær så god at flytte ind. Eleverne finder med lærerens hjælp deres families rækkehus. Arkitekten Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 8

9 fortsætter: Der er lidt træk fra dørene i underetagen. Det er lige noget, der passer hæmmelydene, så jeres værelser er forneden (v-f / l-s-c / j). Til gengæld er der ingen træk foroven, så der er lukkelydenes værelser (m-b-p / n-d-t /g-k). Arkitekten siger: Det var dog forfærdeligt. Der mangler et hus. Halslydfamilien bliver nødt til at bo i skorstenen. Heldigvis er skorstenen stor. Vi kan hurtigt lave den om til en bolig med 2 værelser. Når r og h er flyttet ind, siger arkitekten: Der mangler blomster foran rækkehusene. Vokalerne fordeler sig jævnt foran rækkehusene. Arkitekten: Måske skulle I præsentere jer for hinanden. Eleverne præsenterer sig for hinanden med hver deres sproglyd. Herfra kan der improviseres videre. Roller kan fordeles så nogle er voksne og nogle er børn. Der kan laves en by i rummet, hvor man går i skole, køber ind, går i fitness center, går til ridning, til frisør etc. Men man må kun hver især bruge sin tildelte lyd udover mimik, gestik og kropssprog. Den enkelte har sit bogstav hæftet på tøjet. Således er bogstavnavnet elevens rollenavn, mens talen er den tilhørende bogstavlyd. Læring: Bevidstgørelse om sproglydenes artikulationssted og artikulationsmåde. Fantasiudviklende. Skrive bog Læreren vælger et emne f.eks. dyr. Eleverne vælger, hvilket dyr, de hver især vil lave en bog om. A4 sider klipses sammen og efter en snak om, hvad børnene ved om de enkelte dyr, klipper de billeder ud af deres dyr og limer ind i deres bog. De skriver et ord/ en sætning/flere sætninger til hvert enkelt billede. Når alle er færdige, rejser hver enkelt sig på skift og præsenterer sit produkt for klassekammeraterne. Den enkelte trænes i at stå frem og præsentere dét, han/hun har produceret. Storyline Hver elev tegner et menneske. De giver deres menneske et navn og nogle karakteristika. Eleverne går derefter sammen 2 og 2. De beslutter sig for, hvilken relation deres figurer har til hinanden. Herefter går en gruppe sammen med en anden gruppe, så der er 4 i en gruppe. Hvordan er relationen mellem deres 4 figurer? Til sidst kan hele klassen være samlet om at skabe en historie, hvor alle figurer har relationer til hinanden. Vokalremse med bevægelser Alle rejser sig op. Eleverne siger remsen i kor, mens de trækker vokalerne ud: a o i u y æ e - ø - å. Samtidig med at vokalerne siges, sætter man armene i forskellige stillinger, som giver associationer til de enkelte vokalers grafiske karakteristika. a hænderne på maven o hænderne samles langt foran maven, så der dannes en rund ring i armene løftes strakte op over hovedet u armene holdes strakte frem foran kroppen y armene krydses strakte fremme foran kroppen æ fingrene placeres på skuldrene ø hænderne samles bag nakken med albuerne ud til siderne å hænderne lægges oven på hovedet. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 9

10 1. 2. Dramalege på gulv og i rum Dramaundervisning indledes med fordel med et par lege, så man rystes sammen, griner lidt, får pulsen op og vækket holdmentaliteten. Legene på gulv og i rum er opdelt i opvarmningslege, boldlege, danselege, fangelege, kredslege, improvisationer, parlege, rækkelege, sanglege, væg-til-væglege og afslutningslege. Legene vil ofte lappe ind over hinanden. Ved små ændringer kan man ændre en type leg til en anden. Med lidt fantasi kan man omskabe legene og bruge dem i dramapædagogiske forløb. Legenes indhold bliver anderledes, mens principperne i legene er stort set de samme. Se f.eks., hvordan legen Dracula svarer til legen Ræven efter haren. I de større klasser kan læreren alternativt bede eleverne om i små grupper at finde opvarmningslege på nettet og stå for opvarmningen på skift. Hvis man har ældre elever, og de synes, at de er for store til at lege, kan læreren anvende udtrykket øvelser eller opgaver i stedet for. Nedenfor er lege/øvelser/opgaver inddelt i kategorier. Nogle af legene kan høre til i flere forskellige kategorier, ligesom man kan tage nogle af legene/øvelserne/opgaverne og sætte ind i helt andre og nye kategorier, f.eks. stemmelege, rumfornemmelseslege, spejlingslege. Opvarmningslege God morgen, vi skal op Instruktion: Det er morgen. Alle skal op af deres senge. Alle starter liggende og strækker sig. Alle rejser sig op og strækker sig både opefter og nedad. Bliv så lang som muligt. Vask jer ved at massere arm og ben og stryge ansigtet let. Læring: Mærke kroppen. Knoglesangen (Forfatter ukendt) Vi leger til at vi er skeletter, der danser på kirkegården. De enkelte legemsdele bevæges efterhånden, som de nævnes. Først tages hele højre side, hvorefter omkvædet synges, mens højre side rystes. Så tages hele venstre side, der bagefter rystes, mens omkvædet synges. Endelig synges verset om hovedet, mens kropsdelene berøres og bevæges. Til sidst synges omkvædet for 3. gang, mens hele kroppen rystes. 1. Fingeren sidder fast på - hånden, Hånden sidder fast på - armen, Armen sidder fast på - skulderen, Sådan sidder det hele fast. 2. Tåen sidder fast på - foden, Foden sidder fast på - benet, Benet sidder fast på - hoften, Sådan sidder det hele fast. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 10

11 3. Hovedet sidder fast på - halsen, Halsen sidder fast på - skulderen, Skulderen sidder fast på - kroppen, Sådan sidder det hele fast. Omkvæd: De knogler, de knogler, - de skøre knogler, De knogler, de knogler, - de skøre knogler, De knogler, de knogler, - de skøre knogler, Sådan sidder det hele fast. Læring: Kropsbevidsthed. Balance. God dag min far (forfatter ukendt) Vi leger til, at vi møder en mand, som vi siger goddag til. Vi starter i en stor rundkreds. Vi siger rimet Goddag min far (vi bukker) - sikken hat du har (vi tegner omridset af en høj hat oven over hovedet) - sikke ben (vi klapper os på skinnebenene) - sikke lår (vi klapper os på lårene) - sikke skridt du tager! (vi tager et skridt). Vi bevæger os mere og mere ind mod centrum af cirklen, indtil vi støder sammen og ryger tilbage og trimler om på gulvet. Læring: Rumlig fornemmelse og fornemmelse af, hvor man er i forhold til hinanden Boldlege Bold-sangen rød, gul og blå Rød, gul og blå! ( tonerne: g-e-g-e) Du må gerne få ( tonerne: g-e-g-e) en bold af mig. ( tonerne: g-e-g-e) Nu triller jeg ( tonerne: g-e-g-e) bolden hen til dig. ( tonerne: g-e-g-e) - Sofie! (f.eks.) Opgave: Eleverne har en bold, som de triller fra den ene til den anden, mens de synger ovennævnte sang. Efter hver gang nævnes navnet på den, der nu skal have bolden. Eleverne kan sidde rundt om et bord eller i rundkreds på gulvet. Alternativ: Sangen kan også bruges med hockeystave eller med en håndbold eller en fodbold i gymnastiksalen. Triller bliver så udskiftet med henholdsvis slår, kaster og sparker. Den monotone melodi kan gøres mere varieret. Eleverne kan opfordres til at improvisere forskellige melodier frem. Variation: Man kan vælge, at bolden forestiller noget andet en den reelt er. Man synger stadig rød, gul og blå, men siger i stedet du må gerne få (f.eks.) en kat af mig, nu giver jeg katten til dig. Læring: Indlæring af de personlige stedord Jeg, mig og dig. Enkelte elever i f.eks. specialskolen kan have vanskeligheder ved de personlige stedord. Måske siger de mig i stedet for jeg, eller de bruger deres navn, når de omtaler sig selv ( Sofie vil gerne have ) eller de undlader helt grundleddet i sætningen ( vil gerne have ). Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 11

12 Om mig selv Bolden kastes eller trilles eller studses til en anden i rummet, mens afsenderen siger: Jeg hedder... Variation: Find forskellige måder at aflevere bolden på. Find forskellige ting at fortælle, når bolden afleveres, f.eks. Jeg spiser havregrød til morgen ; jeg kan lide pizza. Boldkapløb Eleverne deles i passende gruppestørrelser. Hver gruppe får en bold. Eleverne i en gruppe fordeler sig på langs ned gennem rummet. Kast bolden fra hånd til hånd. Det gælder om, at få bolden hurtigst muligt fra den første i rækken til den sidste i rækken. Variation: Bolden skal den samme vej tilbage igen, inden man er færdig. Læring: Samarbejde. Høvdingebold Opdeling i 2 grupper. Hver gruppe har sin banehalvdel og et målfelt ligesom i fodbold. Blot dækker målfeltet hele baglinjen. Det gælder om at ramme modstanderne med en bold. Bliver modstanderen ramt er han død og skal over til sin høvding i det modstående målfelt. Griber modstanderen derimod bolden, er det kasteren, der er død og skal over til sin høvding i det modstående målfelt. Høvdingen og de døde beskyder modstanderne fra deres målfelter. Læring: Opøver reaktionsevnen. Basketballholdet Eleverne står i en cirkel og laver små løb på stedet samtidig med, de gnider deres hænder. Så folder de sig ud til en række skulder ved skulder med hænderne løftede og håndfladerne udad og opad. Den bagerste løber frem og klapper på skift i de andre hænder og stiller sig forrest. Den, der nu er bagerst, løber frem og gør lige sådan. Det fortsætter, indtil de når ned i den anden ende af salen, hvor der ligger en bold, og hænger en basketkurv. Eleverne stiller sig på række bagved hinanden. Den forreste forsøger at kaste bolden i kurven, henter bolden og kaster den til den næste. Nr. 2 forsøger at kaste bolden i kurven og så fremdeles. Når alle har været igennem 3 gange, danner eleverne en cirkel, tager hinanden i hænderne, løfter armene og råber Yes! Læring: Boldtræning. Træner koreografi, samarbejde, flow. Kan evt. bruges som inspiration til en koreografi til en musical om unge menneskers liv på en sportshøjskole. Landet Matematika Fortæller: Vi befinder os i landet Matematika. Kongen i landet er en rigtig samler. Derfor har han ansat folk til at samle for sig. Lige for tiden samler kongen på små kugler, bordtennisbolde, tennisbolde og håndbolde. For at holde orden på sin samling kalder Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 12

13 han de små kugler for 1-ere, bordtennisboldene for 10-ere, tennisboldene for 100-ere og håndboldene for 1000-ere. Kongen har skattekister til hver kategori. (Der stilles nu 4 kasser frem, hvorpå der står henholdsvis 1, 10, 100 og Kasserne sættes ved siden af hinanden, således at 1-er kassen er længst til højre, så 10-er og 100-er kassen og længst til venstre 1000-kassen. Nu kastes kugler, bordtennisbolde, tennisbolde og et par håndbolde ud på gulvet. Eleverne løber rundt og samler kugler og bolde op og lægger dem i kasserne, således, at kuglerne er i 1-er kassen, bordtennisboldene i 10-kassen, tennisboldene i 100-kassen, håndboldene i kassen. Antallet i de enkelte kasser tælles op og lægges sammen og den samlede sum skrives ned. ) Nu kommer dommeren forbi og siger Flot, men kongen har netop udstedt en ordre, der lyder således: I hver kasse må der højst være 9 enheder!. I må altså gå i banken for at veksle, så kongen kan blive tilfreds.. (I banken kan eleverne veksle 10 små kugler til én bordtennisbold og 10 bordtennisbolde til én tennisbold og 10 tennisbolde til én håndbold. Herefter går de tilbage til kasserne og lægger enhederne ned i de kasser, de hører til. Eleverne tæller igen antallet i de enkelte kasser op, det hele adderes og den samlede sum skrives ned. Dommeren kommer rundt igen og konstaterer, at der ikke er mere end 9 enheder i hver kasse. Derefter tjekker dommeren, at det tal, eleverne er nået frem til efter, de har vekslet i banken, er det samme som før. Hvis det er tilfældet konstaterer dommeren, at kongen nu bliver tilfreds.) Læring: Øve talrækkens opbygning Danselege Avisdans Instruktion: Vi er i et bofællesskab, hvor alle er ivrige avislæsere og gerne vil læse avisen, så snart den kommer ind af døren. Men der er ikke aviser til alle! Der er lagt aviser rundt på gulvet. Man danser rundt mellem aviserne til musik. Når musikken stopper, skal man stille sig på en avis. Der er en avis mindre end antal deltagere. Den, der ikke når at stille sig på en avis, er ude af legen. Samtidig fjernes en avis, så der hele tiden er en avis mindre, end antal deltagere. Den, der stiller sig på den sidste avis, har vundet. Variation: At skulle stille sig ind i en hullahopring i stedet for på en avis eller sætte sig på en stol. Ballondans Først pustes rigtige balloner op. Til musik danser man 2 og 2 med en ballon imellem sig, f.eks. mellem skuldrene, mellem ryggene, mellem hænderne. Variation: Balloner spændes med en snor fast til ankelen. Der kan danses 2 og 2 eller hver for sig. Det gælder om at kunne danse længst tid med en ikke sprængt ballon. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 13

14 2.4. Fangelege Prikke hul på balloner Eleverne pustes op med imaginær ballonpumpe. De flyver rundt som balloner i rummet. Læreren eller en elev haren imaginær synål. Eleven løber efter ballonerne og prikker hul på ballonerne, der falder sammen. Dracula (også kendt som Ræven efter haren ) En er Dracula og skal fange de andre. Alle andre end fangeren får et rødt bånd på. Dracula skal have fat i de røde bånd. Hver gang en har mistet sit bånd (blod), bliver vedkommende også vampyr og skal hjælpe Dracula med at tage de andres bånd. Den, der sidst mister sit røde bånd, må have lov til at være Dracula næste gang. Tik 1. En er fanger og tæller til 10. Han/hun skal fange en af de øvrige og sige Tik!. Det er nu den, der er den. 2. Gå-tik. Ligesom Tik. Men man må kun gå. Hvis man løber, er man fanget og skal være den. 3. Rumpe-tik. Ligesom Tik. Men nu må man kun rumpe sig frem, mens man sidder på gulvet. Hvis man rejser sig, er man fanget og skal være den. Ved Rumpe-tik kan det være nødvendigt at indskrænke rummet, man må bevæge sig i. 4. En er fanger. Når nogle er taget, fryser de. De kan befries ved at nogle af de andre løber en gang rundt om dem. Kæde-tagfat En elev tæller til 10 og fanger derefter en anden elev. De to elever løber med hinanden i hånden og fanger en tredje. De tre holder hinanden i hånden og fanger en fjerde. Nu deles kæden, så de sidst tilfangetagne løber sammen og der er to kæder med to elever i hver. Således fortsættes til alle er fanget. Læring: At få pulsen op. Frigøre energi Impovisationer Foredraget To personer er én person. Denne person skal holde tale om et vilkårligt emne. En elev stiller sig frem som taler, idet han holder sine arme bag på ryggen. En anden elev stiller sig bagved ham og putte sine arme ind under talerens armhuler. Mens den forreste elev snakker løs, bevæger den bagerste elev sine arme og hænder som om, de tilhørte taleren. De to agerer som én person og giver hinanden impulser. Læring: Samarbejde. Opmærksomhed på hinanden. Skal vi komme sammen? I små grupper laver I improvisation med overskriften Skal vi komme sammen?. Bestem jer for to eller flere karakterer. Hvem er de? Hvor foregår det? Hvem tager initiativ og hvordan? Improviser en situation frem. Grupperne viser det for hinanden. Variation 1: Jalousi. Variation 2: Ensomhed. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 14

15 Læring: At samme opgave kan have forskellige løsningsmuligheder. Få ideer til, hvordan man kan skabe kontakt. Refleksion: Hvad er det, der gør, at det kan være svært at skabe en kontakt? 2.6. Kredslege Blinke-Byt Kredsopstilling. Når 2 i kredsen blinker til hinanden, bytter de plads. Flere end 2 kan bytte plads samtidig. Variation: En er i midten af kredsen og skal fange en af dem, der bytter plads. Læring: Opmærksomhed. Træning i øjenkontakt. Faldskærm En faldskærm, dvs. et rundt tæppe af tyndt nylon kan bruges til at lege, at der er bølger. Nogle elever fordeler sig rundt ved faldskærmen og samarbejder om at lave bølgende bevægelser i stoffet. Eleverne må koncentrere sig om at koordinere deres bevægelser. Bølgerne kan variere i højde. Andre elever kan være lydgivere, der f.eks. med munden laver lyde, der illustrerer vejret, der forandrer sig fra stille vejr til storm og tilbage igen. Nogle elever kan gå ind under faldskærmen, hvor de er fisk i det stille eller det oprørte hav. Eller de kan være dykkere eller folk, der er ved at drukne, havfruer, blæksprutter eller hvad man nu kan finde på. Figurer i butik Nogle af eleverne er indkøbere. Andre elever skal være figurer i en butik og laver hver især en fastfrosset figur. Indkøberne går på indkøb i butikken og ser på figurer. Køberne køber en figur hver. Der byttes, så de, der før var købere, bliver figurer i butikken. Frugtsalat Eleverne sidder i kreds på stole. En elev står i midten. Alle elever, også eleven i midten, har fået tildelt en frugt, de skal være. Der skal være et lige antal og mindst 2 frugter af hver slags. Når eleven i midten siger: Æbler!, skal æblerne bytte plads. Når han siger: Bananer!, skal bananerne bytte plads. Når eleven i midten siger: Frugtsalat!, skal alle finde en ny plads. Eleven i midten skal forsøge at snuppe en plads, der bliver ledig. Den, hvis plads bliver taget, skal ind i midten. Variation: I stedet for frugter kan man benytte andre begreber. Man kan lade eleverne finde på en kategori og underbegreber til den. Det kan f.eks. være kategorien Transportmidler. Underbegreber hertil: Biler, Tog, Fly, Skibe, cykler. I stedet for Frugtsalat siger man Trafikprop. Fødderne Sæt jer på gulvet i en rundkreds. I skal sætte jer sådan, at jeres fødder rører ved hinanden. Prøv om der er forskellige måder, det kan lade sig gøre på. Læring: Samarbejde. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 15

16 Først til tørklædet Eleverne står i rundkreds. I midten af kredsen ligger et tørklæde. En elev går rundt uden om kredsen. Han banker på samme tid 2 elever, der står ved siden af hinanden på ryggen. De 2 elever løber hver sin vej rundt om kredsen. Imens har den, der bankede på ryggen, stillet sig med spredte ben på den åbne plads. Det gælder om at komme først rundt om kredsen og kravle mellem de spredte ben ind i kredsen og få fat i tørklædet. Den der får fat i tørklædet skal nu gå rundt om kredsen. I rolle som dyr Kreds opstilling. Alle får opgaven at være en kat og går i rolle i kredsen og bevæger sig herfra ud og rundt i rummet. På et signal fra læreren går alle ud af rolle og kommer tilbage til kredsen. Det samme med andre dyr. Gå i rolle som løve! - frø! -..! Variation: Lav en dyrebutik. Nogle elever er kunder i dyrebutikken. Nogle elever er dyr i dyrehandelen. Kunderne kommer for at se på dyr og evt. købe et dyr med sig hjem. Kluddermutter Instruktion: Bedste har lagt sit strikketøj fra sig. Katten har leget med det, og det hele er gået i kludder! En går lidt væk, mens de øvrige med hinanden i hænderne kludrer sig ind i hinanden. De kalder så på Kluddermutter, der kommer og vikler dem ud igen. Kurv/ Kuffert med imaginært indhold Man forestiller sig, at der er noget i kurven / kufferten, selv om den reelt er tom. På skift tager eleverne noget op af kurven/ kufferten og mimer dét, de har besluttet, det skal forestille. De andre elever gætter på, hvad det er. Læring: Udvikler fantasien. Kurv / Kuffert med konkret indhold Gemt i kurven/ kufferten er en ting, der er væsentlig for dagens fortælling/ emne/ arbejde. En elev får lov til at tage dagens overraskelse op af kurven/ kufferten. Er det fortællingen om Adam og Eva, kan det være en lerklump. Er det fortællingen om Noahs Ark, kan det være en båd. Læring: Forbereder temaet. Navne-leg Formation: Rundkreds. 1. På skift går den enkelte ind i kredsens midte, siger sit navn og gør samtidig en bevægelse og går så tilbage i kredsen igen. Alle går ind mod midten og siger vedkommendes navn og laver den samme bevægelse, som han/hun lavede. 2. Som ovenfor, men den der går ind mod midten, går ind på en sjov måde, siger sit navn, og går på samme sjove måde ud igen. Alle gentager. Læring: Bevidsthed omkring den kinæstetiske sans. Efterligne kropsstillinger. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 16

17 Omdøbe bevægelser Opstilling i kreds. En viser noget gymnastik, noget dans, armsving, hop eller lignende. Samtale: Hvad laver vedkommende konkret? Hvad kunne vi med vores fantasi forestille os, at han/hun laver? Den enkelte vælger sin personlige forestilling om, hvad det er han gør. Herefter eftergør alle den aktuelle bevægelse. Læring: At få ideer til nye bevægelsesmønstre til drama. Rovdyr 2 har bind for øjnene og er inde i kredsen. Den ene inde i kredsen er rovdyr og den anden er det dyr, som rovdyret skal fange. Området inde i kredsen kan forestille en dansk skov. Hvis rovdyret er en ræv og dyret, ræven skal fange, er en mus, hjælper deltagerne i kredsen offeret ved at råbe Ræv! højt, når rovdyret er nær det og sige ræv! med svag stemme, når rovdyret er langt fra det. Læring: Opøve rumfornemmelse, træne opmærksomhed og stemmevariation. Trolden Sid på hug i rundkreds. Klap 12 gange med begge hænder i gulvet, mens der tælles til 12, hvorefter man springer op og siger Jeg er en trold!. En af eleverne vælger, hvilken trold det er. Hvis det er en søvnig-trold, går alle rundt og gaber og er søvnige. Når læreren klapper i hænderne, samles man i kredsen igen og tæller igen til 12 osv Parlege Den grønne energi Gå sammen to og to med front mod hinanden. Den ene får et bånd rundt om hoften. Den anden tager fat i båndets ender og trækker nu langsomt sin partner fremad. Den, der har båndet rundt om hoften, går fremad en anelse nede i knæ, med ret ryg og med en glidende gang. Partneren trækker i båndet, så der ydes en svag modstand. Efter lidt tid flytter partneren sig og tager båndet med sig. Eleven, der er blevet trukket fremad, skal blot fortsætte med at gå ligesom før lidt tid endnu. Skift roller. Refleksion: Der opleves en kraftfuld og glidende gang, mens man trækkes fremad af partneren. Den samme energi varer ved et stykke tid endnu, selv om partneren har sluppet sit træk i båndet. Giver vi hinanden energi i hverdagen? Radiobiler Gå sammen parvis og hold rundt om hinandens ryg. Den ene har sin yderste arm bøjet 90 grader som en antenne. Den ene styrer ved at svinge rundt med den anden og gå rundt i forskellige retninger. Der skal udvises omhu, så parrene ikke støder ind i hinanden. Der laves et skift, så den anden har antennen Rækkelege Rødt lys-stop! Leg, hvor den, der er den, står i den ene ende af salen med ansigtet ind mod væggen. De øvrige står i den anden ende. Den, der er den, siger: rødt lys stop! og vender sig rundt på stop!. De øvrige har bevæget sig fremad, men standser på Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 17

18 signalet stop! De, der ikke standser, skal gå tilbage til startvæggen og begynde forfra. Den, der først når frem til den modsatte væg, skal være den. Variation: Når eleverne kender legen godt, bestemmer den, der er den, på hvilken måde kammeraterne skal nå frem til væggen: - med små skridt, med lange skridt, med hop, baglæns eller med abeskridt, krokodilleskridt, slangeskridt eller.. Læring: Reagere hurtigt på en besked. Fodgængerovergangen Instruktion: Lyskurven ved fodgængerovergangen er gået i stykker. I stedet er der grønne og røde ark karton, der viser, om man må gå over fodgængerfeltet eller ej!. Eleverne står på række ved siden af hinanden bagved en kridtstreg. De står ved fodgængerovergangen og venter på at kunne gå ud på den. Foran hver elev ligger en plasticlomme med hvidt papir, der vender opad. Nedad mod gulvet er der enten et rødt eller et grønt stykker papir. På signal fra læreren tager eleverne hver især den plasticlomme op, der ligger foran ham/ hende og vender den om. De elever, der har fået en plasticlomme med et grønt stykke papir, går roligt over til modsatte væg, hvor de udfører en på forhånd fastlagt opgave. De elever, der har fået et rødt stykke papir, bliver stående og venter til de andre er færdige med deres opgaver. Legen gentages. Læring: Bevidstgørelse om farverne i lyskurvene ved fodgængerovergange. Gangetabelløb Eleverne står ved den ene væg. Der vælges en tabel. Læreren /en elev tæller langsomt fra 0 og op til det tal, hvor tallet er ganget med 10. Hver gang et tal fra den aftalte tabel nævnes, må eleven tage et skridt fremad. Det gælder om først at nå modsatte væg. Hvis det er 3-tabellen må man tage et skridt fremad, når 3, 6, 9, 12 osv. nævnes. Kast og grib Over for hinanden på række. En starter og kaster en imaginær genstand over til en anden i den modstående række. Samtidig med at vedkommende kaster, siger han/hun, hvad det er, han kaster. Den, der modtager, reagerer på, hvad det er. Reaktionen vil afhænge af, om det er et æble eller en hugorm. Læring: Udvikler fantasien. Træner impuls-reaktionsevnen. Kategoriløb Eleverne deles i grupper. Hver gruppe får tildelt en kategori, som f.eks. husdyr, vilde dyr, haveredskaber, møbler. Eleverne får lidt tid til at finde underbegreber til deres kategori. De skal finde et underbegreb for hvert gruppemedlem. Alle underbegreber afleveres til læreren eller en elev, der skal være oplæser. Oplæseren siger et underbegreb og alle elever, der er overbegrebet, løber over til modsatte væg. Hvis oplæseren f.eks. siger rive, løber alle i kategorien haveredskaber over til modsatte væg. Læring: Begrebslæring. Kongens efterfølger Formation: På række. Alle stiller sig bagved den, der er udnævnt til konge. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 18

19 Opgave: Kongen beslutter, hvilke bevægelser, der skal udføres og går foran de andre, der følger efter kongen og laver de samme bevægelser som han. En ny bliver konge indtil alle har ført an. Læring: Eleverne øver sig i begreberne foran, bagved, forrest, på række. De bevæger sig rundt i rummet ud fra de ideer og forslag, der fremkommer. Træner den spatialtrumlige kompetence. Mesterløb en leg i terrænet Én udnævnes som mester og én som mesterhjælper. Mesteren står forrest og mesterhjælperen bagerst. Svendene står midt imellem på en lang række. Alle skal følge mesteren og gøre det samme som han/hun gør eller gøre det han/hun beder om. Herefter starter en tur med indlagte fysiske opgaver i terrænet. Hver gang, der løbes til højre, rækkes højre arm ud, og venstre arm rækkes ud, når der løbes til venstre. Der løbes hurtigt og langsomt, der gås sidelæns og baglæns, og der laves gadedrengeløb. Der standses ved træstammer og gås balancegang, eller der standses på en skovsti og lyttes efter fuglefløjt. Evt. inddrages skolegårdens legeredskaber. Opgaverne varieres efter, hvor Mesterløbet foregår. Tallotteri Eleverne står på række i den ene ende af salen. De har hver deres tallotteriplade foran sig på gulvet. Pladens opgavefelter afhænger af elevernes alder. Når læreren / en elev råber et tal op, f.eks. 49, løber den eller de elever over til modsatte væg og henter tallet 49, hvis der står 7x7 på et af deres spilleplades felter. Det kan være tallene 0-9 for de yngste elever og f.eks. tal fra multiplikationstabeller for ældre elever. Tegnediktat med kroppen Inden tegnediktat med kroppen skal eleverne gøres bekendt med tegnediktat som aktivitet ved bordet. Alle får et stykke A4 papir, som de bøjer en gang på kryds og en gang på tværs, så der opstår 4 felter. Herefter sættes malertape rundt i kanten af papiret, så der dannes en ramme. På tavlen viser læreren, hvad eleverne skal gøre. Der dikteres og vises én streg ad gangen. Læreren ved på forhånd, hvad han/hun vil tegne, mens eleverne ikke ved det. Ved tegnedikteringen anvendes begreberne Punkt, Cirkel, Lige linje, Krum linje og Vinkel. (Brooks, 1986) Eleverne eftergør det, tegnelederen gør og siger. Hvis det er en fisk, tegnelederen vil lave, kan der måske indgå 2 store krumme linjer, hvor krumningen vender henholdsvis op mod loftet og ned mod gulvet. Eleverne må gerne undervejs gætte, hvad det kan blive til. Tegningerne gøres færdige, selv om resultater er gættet. Når eleverne har lavet tegnediktat med blyant og papir, skal de gå ud på gulvet og nu forestille sig, at gulvet er papir og de hver især er en blyant. Nu skal de til at lave tegnediktat med kroppen i rummet. Eleverne står med ansigterne i samme retning. Læreren viser, hvordan de med kroppen skal illustrere begreberne punkt, cirkel, ret linje, krum linje og vinkel. Ved punkt hopper de på stedet. Ved cirkel går de rundt om sig selv. Ved ret linje går de lige ud. Ved krum linje går de, så de danner en krumning. Ved vinkel går de, så de danner en vinkel. Læreren starter Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 19

20 herefter med at diktere, og hver elev arbejder individuelt. Læreren tilføjer begreber som frem, tilbage, til venstre, til højre, flad krumning, dyb krumning, 90 graders vinkel etc. Læring: Fremmer koncentrationsevnen. Styrker den kropskinæstetiske kompetence. Tovtrækning Eleverne deler sig i 2 grupper, der tager fat i hver sin ende af et tov. I midten tegnes eller markeres en linje. På et givet signal kæmpes der om at få den anden gruppe trukket over på sin side af stregen. I bogen Af og på med rollen er der et forslag til dramatisering af Elsa Beskows eventyr Ternbøl og Stribstrup. Her er tovtrækningslegen anvendt for at illustrere de to landsbyers stridigheder og kamp (Bak, 2004) 2.9. Sanglege Her er nævnt et par stykker af de mange gode gamle sanglege, man kan lege. Der findes udførlige beskrivelser af sanglege i diverse bøger. Bro, bro, brille En kan være klædt ud som kejser med kejserkrone og kappe. De øvrige er soldater, der skal i krig. Der kom en mand fra det røde hav Alle på en række. Man beslutter en kategori, og hvem der er hvad inden for denne. Det kan f.eks. være service, dyr eller frugt eller grønt. Hvis man vælger frugt, beslutter de enkelte sig for, hvilken frugt de vil være. Eleven i midten af rækken er frugthandleren (B). Manden fra det røde hav (A) står over for rækken (B). Skiftevis går de fra og mod hinanden, mens de synger. Der kom en mand fra det røde hav, ej, sikkelaj, sikkeladetus (A). Hvad vil den mand fra det røde hav? ej, sikkelaj, sikkeladetus. (B) Og han vil købe jordbær, ej, sikkelaj, sikkeladetus. (A) Så tag dem da med glæde, ej sikkelaj sikkeladetus, (B) (den eller de elever, der har valgt jordbær, går over til manden fra det røde hav). Tornerose var et vakkert barn Hvis man anvender en let udklædning, er det ofte lidt sjovere, f.eks. en prinsessekrone til Tornerose, en tryllestav til feen og en kappe til prinsen. Tre små soldater, de vendte hjem fra krigen Her kan man som rekvisit have en prinsessekrone og en kunstig rose. Så går vi rundt om en enebærbusk Der bliver vasket, skyllet, tørret, rullet og strøget tøj, skuret gulv og gået til kirke. Sanglegen kan bruges i forbindelse med et emne om gamle dage. Dramalege, dramaforløb og teatermanuskripter af Jette Bak Side 20