Poul la Cour Museet. Introduktion til udstillingen. Møllevej 21, Askov. Museets første udstilling blev officielt åbnet 16. juni 2001.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Poul la Cour Museet. Introduktion til udstillingen. Møllevej 21, Askov. Museets første udstilling blev officielt åbnet 16. juni 2001."

Transkript

1 Poul la Cour Museet Møllevej 21, Askov Museets første udstilling blev officielt åbnet 16. juni Introduktion til udstillingen 2. udgave, februar 2002 Copyright "Poul la Cour Museet" Tekst og redigering: Povl-Otto Nissen

2 Kort om Poul la Cour Museets oprettelse: Bygningen, som sidst har været brugt som keramikværksted for Askov Højskole, blev sat til salg for nogle år siden, og i marts 2000 blev ejendommen købt af en nyoprettet fond, Poul la Cour Fonden, som har sit udgangspunkt i en arbejdsgruppe, der var nedsat på initiativ af Askov Bylaug. I juni 2000 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling for en støtteforening, som blev oprettet den 16. juni 2000, og som nu kaldes "Poul la Cour Museets Venner". Denne forening har som formål at arbejde for udvikling af museumsindholdet og opbygning af udstillingerne, mens fondens opgave er at arbejde for sikring af det økonomiske grundlag. Begge dele går foreløbigt meget godt. Poul la Cour Fonden disponerer nu over ejendommen fuldstændig gældfri takket være stor økonomisk opbakning fra vindmølleindustrien, en del underleverandører, andre fonde, firmaer og privatpersoner. Støtteforeningen er til dato nået op på cirka 80 medlemmer, og det lykkedes i et tæt samarbejde mellem fond og venneforeningen at åbne en basisudstilling allerede den 16. juni 2001 på årsdagen for foreningens oprettelse. Pr. 1. januar 2002 består bestyrelsen for Poul la Cour Fonden af følgende medlemmer: Ingeniør Bjarke Thomassen, formand, udpeget af Askov Bylaug. Museumsinspektør, mag.art. Jytte Thorndal, udpeget af El-museet og Museet på Sønderskov. Vindmøllekonsulent Birger T. Madsen, BTM Consult, udpeget af Forskningscenter Risø ved Afdelingen for Vindkraft og Atmosfærefysik. Ingeniør Troels Thomsen, LM Glasfiber A/S, udpeget af Fondens bestyrelse. Arkitekt m.a.a. Steffen M. Søndergaard, udpeget som håndværks- og konstruktionsfagligt medlem. Bestyrelsen for støtteforeningen Poul la Cour Museets Venner består af følgende medlemmer: Seminarielektor Povl-Otto Nissen, formand Højskolelærer Inger Marie La Cour Museumsinspektør Teresa Nielsen, sekretær Efterskolelærer Eskil Arnfred, kasserer Arkitekt m.a.a Steffen M. Søndergaard, næstformand Oversigt pr. 1. februar 2002 over sponsorer, som bidrager til Poul Cour Museets oprettelse udbygning. EUs Raphael program Vindmølleindustrien NEG - Micon A/S Nordex A/S LM Glasfiber A/S Bonus Energy A/S Vestas Wind System A/S Rambøll Fonden Svendborg Brakes A/S Frimodt Heineke Fonden Lykkegaards Maskinfabrik Hans Frisesdahl A/S KK-Elektronic A/S TEKNATEX P. N. Erichsen A/S WINDCAST Group A/S Scanvib v/ Ole Bach Niebuhr Tandhjulsfabrik ABB A/S Reichhold Danmark A/S A.H. Bolte A/S PMC Technology A/S DS Gruppen Siemens A/S Nykredit A/S Hallkvist Trading A/S Garre Transformere A/S Tech Wise A/S Jørgensen og Utoft A/S Margr. og Johs. F. la Cours Fond Skov- og Naturstyrelsen Sonning-Fonden Bygningsbevaringsfonden af 1975 Vejen VVS Service A/S VVS Jørgen Schmidt Brandkassefonden Sydvest VM Flag & Stænger A/S Expert Radio & TV Boisens Møbelfabrik Korrigeret webudgave af ISBN

3 Tilbage til historien: Bygningen, som museet er indrettet i, blev bygget i Oven på bygningen har først stået en hollandsk træspån beklædt mølle, som trak de elektriske dynamoer og andet maskineri nedenunder. Den første mølle, som Poul la Cour fik støtte til at bygge allerede i 1891, stod syd for den nuværende bygning, omtrent hvor den bagerste garagebygning er placeret, og det tilhørende bygningskompleks af træ strakte sig hen mod vejen, hvor de øvrige garagebygninger står. Den første blev mølle bygget for at producere strøm til adskillelse af vand til ilt og brint. Gasarterne blev opsamlet i to store beholdere og ført via blyrør frem til Askov Højskole, hvor de blev anvendt til belysning i særligt indrettede lamper, såkaldte knaldluftlamper. I forbindelse med bygningen fra 1897 blev der også råd til et akkumulatorbatteri i kælderen ved siden af elektrolysekarrene. Møllerne er væk, og det meste af apparaturet er også gået tabt ved en brand i Men vi modtager stadig genstande og dokumenter, der er relevante i sammenhængen. Basisudstillingen er indtil videre bygget op på, hvad vi har fundet i arkivet af tekster, tegninger og fotos, som vi har fået overdraget fra Askov Højskole, og som nu ligger opbevaret, tyveri- og brandsikret, på Vejen Kunstmuseum. Der er stort set tale om de samme dokumenter, som har ligget til grund for H.C.Hansens doktorafhandling "Poul la Cour, grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser" fra Under opbygningen af udstillingen har vi mødt stor hjælpsomhed hos personalet på Vejen Kunstmuseum og på Egnsmuseet Sønderskov, hvor en del af det anvendte billedmateriale findes på originale glasplader. Desuden har museet fået overdraget den "antikke" del af Askov Højskoles samling af fysikapparatur. Den vil fremover indgå i museets udstilling. Det er endvidere hensigten - efterhånden som de økonomiske forhold tillader det - at få rekonstrueret noget af Poul la Cours vigtigste udstyr, såsom vindtunnelerne, kratostaten og et elektrolysekar. Det er endvidere hensigten, at museet på længere sigt i forbindelse med rundvisninger og fortælling af stedets spændende historie vil tilbyde besøgende skoleklasser og andre grupper nogle aktiviteter, som især knytter sig til teknologien omkring udnyttelse af vindenergien og andre vedvarende energiformer. Indtil videre holder museet kun åbent efter aftale samt ved særlige annoncerede arrangementer. Vedrørende aftale om rundvisning kan man henvende sig til eller til formanden for Poul la Cour Fonden, Bjarke Thomassen på telefon , formanden for Poul la Cour Museets Venner, Povl-Otto Nissen på telefon Denne kortfattede introduktion er udgivet af støtteforeningen "Poul la Cour Museets Venner". Indholdet er baseret på dokumenter, tegninger og fotos i la Cour arkivet samt på informationer fra H. C. Hansens bog "Poul la Cour - grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser." Logoet er tegnet af arkitekt m.a.a. Steffen M. Søndergaard

4 Museumsbygningens indretning Nedenfor ses den oprindelige grundplan af forsøgsmøllen, som den blev tegnet i 1897 af den berømte arkitekt P.V.Jensen-Klint, der cirka 30 år senere byggede Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. Den eneste nutidige ændring i grundplanen er, at døren mod vest er afblændet, og gangarealet er lagt til Assistentrummet. Desuden er døren mellem Maskinrummet og Fysisk Laboratorium flyttet ud til højre i væggen. Man kan bruge planen til at orientere sig, mens man vandrer gennem museet. Beskrivelsen af museumsindholdet i denne introduktion er stort set opdelt i overensstemmelse med ruminddelingen. Det anbefales, at man starter med møllehistorien i Assistentrummet til venstre i bygningen. Grundplanen er indscannet fra bogen "Forsøgsmøllen" af Poul la Cour, udgivet år I løbet af 2003 er kulrummet blevet indrettet som depot for de fysik- og kemiapparater, som ikke er udstillet i montrer og på borde rundt om i bygningen. De gamle apparater er overladt til museet af Askov Højskole, en del apparater er givet af Ribe Statsseminarium. Møllesvendens rum er indrettet som museets kontor. På de følgende sider kommenteres de udstillede billeder, som er trykt på meterbrede plastikbannere i de nævnte rum. Der er igangsat arbejder med at rekonstruere kratostaten og vindtunnelerne.

5 Uddybende tekst til venstre banner i Assistentrummet Det øverste billede på banneret til venstre forestiller den første elproducerende vindmølle, som blev bygget i 1891 for en bevilling fra Indenrigsministeriet på 4000 kr. Poul la Cour havde haft idéen et stykke tid. Da en prisopgave i Holland konkluderede, at produktion af vindmøllestrøm ikke var rentabel, besluttede Poul la Cour at bevise det modsatte. La Cours idé var at lade møllen trække en dynamo, som kunne levere jævnstrøm til adskillelse af vand til ilt og brint. Akkumulatorer var på det tidspunkt for dyre. Luftarterne blev opsamlet i beholdere i "Iltogbrint-huset" til højre i billedet. Derfra blev luftarterne ført via blyrør frem til Askov Højskole, hvor de blev brugt som belysningsgas fra begyndelsen af 1895 og 7 år frem. Forud var gennemført en lang række eksperimenter og målinger, men læs mere om dem i det "kemiske laboratorium" og i "elektrolysekælderen". Det nederste billede til venstre viser starten på en ny sideløbende udvikling i Forsøgsmøllens historie. Interessen for udnyttelsen af vindkraften fik mange mennesker til at indsende forslag til møllerotorer til afprøvning hos Poul la Cour. Til højre i billedet ses en 12-vinget "keglemotor" til afprøvning, opstillet af møllebygger Chr. Sørensen, Skanderborg Vindmotorfabrik. Det særlige ved den var, at vingerne fra omdrejnings-aksen skråner bagud for at modvirke stuvning af vinden foran rotoren. Yderst svajer vingerne tilbage igen for at opfange "et sidste skub". Billedet kan tidsfæstes til Chr.Sørensen fik med henblik på patentering foretaget nogle målinger på nogle mindre modeller foran en "blæser" i København. Disse målinger var ikke særligt præcise. Sørensen bad derfor Poul la Cour fortsætte målingerne, da denne med sin opfindelse af Kratostaten kunne frembringe en helt jævn rotation og dermed jævn luftstrøm. La Cours målinger viste, at Sørensens keglerotor var den hidtil bedste med seks vinger. Læs nærmere om disse måleresultater og om Kratostaten på bannerne i Maskinrummet.

6 Uddybende tekst til midterbanneret i Assistentrummet For at imødekomme efterspørgslen af viden om den nye teknologi blev forsøgsmøllen udvidet med en ny stor mølle i 1897 for et beløb på kr. Det var da naturligt, at møllevingerne - det flotte keglevindfang - blev leveret af møllebygger Chr. Sørensen, Skanderborg Vindmotorfabrik. Bygningen, som den hollandske træmølle står på, er en solid stenbygning - den, vi står i. Den blev tegnet af P.V.Jensen-Klint, som senere tegnede Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. Inde i bygningen opstillede Poul la Cour blandt andet to vindtunneller, som kunne drives af møllen efter regulering og udjævning ved hjælp af Kratostaten. Desuden trak møllen via remtræk og "forlag" under loftet to dynamoer: En dynamo på 150 Volt og 50 Ampére sørgede for opladning af akkumulatorbatteriet - som der nu var blevet råd til - i kælderen. En anden dynamo på 30 Volt og 250 Ampére leverede strøm til vandadskillelse på 10 elektrolysekar i kælderen. Allerede inden år 1900 var keglevindfanget udskiftet med en firvinget rotor. Dels viste la Cours videre målinger på vingeprofiler med vindtrykmåler og vindtunnelerne, at keglevindfanget ikke var ideelt, - dels medførte de tunge yderste ender af vingerne uheldige belastninger i selve rotoren. La Cour er her fotograferet med sine møller fra marken sydøst for bygningerne. Poul La Cour offentliggjorde sine måleresultater år 1900 i bogen Forsøgsmøllen I og II samt udskrev en konkurrence blandt møllebyggerne om hvem, der ville bygge den "Ideale" mølle baseret på de nyeste måleresultater angående betydningen af vingeprofilernes form.

7 Uddybende tekst til højre banner i Assistentrummet Efter bygningen af den nye mølle i 1897 tilbød la Cour i 1898 Askov by at gøre brug af den ældste (1891) af de to forsøgsmøller til oppumpning af rent drikkevand til byen fra den 60 meter dybe boring på grunden, der kunne levere meget mere vand end der skulle bruges til elektrolysen. Natten mellem den 21. og 22. november 1903 blæste den gamle mølle ned "og blæst så grueligt itu at der ikke kunde være Tale om, at det kunne betale sig at restaurere den". En ny mølle blev bygget til formålet - sandsynligvis vindrosemøllen til højre i billedet. Endnu længere til højre ses et måletårn til afprøvning af lidt større møllemodeller. Møllen fra 1897 brændte i Her ses nogle billeder fra brandtomten. En moderne mølle - leveret af Lykkegaards Maskinfabrik på Fyn - blev opstillet på et jernstativ på en ottekantet overbygning. Denne mølle fungerede som el-værk for Askov i mange år. El-produktionen stoppede i 1958 men, Lykkegårdsmøllen blev først taget ned i 1968.

8 I forsøgsmøllens maskinrum ses mod øst 3 bannere, som tilsammen viser maskinrummets indretning omkring år Her vises et foto, som ledsager en artikel om Askov Højskole i "Illustreret Tidende", nr. 14, søndag den 6. juni Artiklen findes i bind 42 af Illustreret Tidende i Askov Højskoles Bibliotek. Prof. la Cour i Forsøgsmøllens Maskinrum Poul la Cour står i døren, som den gang var midt i østvæggen. Til venstre for døren ses en møllemodel til afprøvning og længere til venstre de to vindtunneler set fra blæsersiden. På væggen til højre for døren ser man Kratostaten, som er beskrevet på næste side. Til højre i billedet står de to første dynamoer, som la Cour i bogen Forsøgsmøllen (1900) har beskrevet således: "I Maskinrummet omdannes den uregelmæssige Bevægelse, som ved en 12" Læderrem føres ned til en aksel X, tæt under Loftet, til en regelmæssig Bevægelse, der tilføres to Dynamoer, hver på omtrent 12 Heste. Den ene, L.Knudsen, Kjøbenhavn, er paa 150 Volt x 50 Amp. og leverer Strøm til Ladning af den elektriske Akkumulator. Den anden, Thrige, Odense er paa 30 Volt x 250 Amp. og leverer Strøm til Vandadskillelse. Den sidstes Strømtavle med Maaleinstrumenter og Afbryder findes tæt ved den i Maskinrummet, T." Bogstaverne X og T henviser til maskindele på bannerne. Billedet er fundet i Vejen lokalarkiv som en glaspladenegativ affotografering af artiklens billede. Pladen er revnet nederst. Den originale glasplade er ikke fundet.

9 Kratostaten Kratostat er græsk og betyder kraftjævner. Den blev konstrueret af Poul la Cour til at skulle udjævne det varierende træk fra møllen til et jævnt træk på møllens maskiner. Et tungt lod L og et lettere lod K hænger i nogle trisser, hhv. l og k, som løber på en "snor p uden ende", som igen hviler på et stort hjul M øverst og et lille hjul N nederst. Det uregelmæssige træk fra møllen føres ind på samme aksel som M. Det er ikke vist på tegningen. Et tiltagende træk fra møllen vil øge farten af M (mod uret) og løfte det tunge lod L i snoren p. Aftagende træk fra møllen vil omvendt få M til at gå langsommere, hvorved det tunge lod L sænkes. Resultatet er en jævn rotation af hjulene N og P. Det jævne træk fra P kan med remmen q føres direkte videre til V, som er en vindbremse. En anden reguleringsmetode sker i kombination med et såkaldt forlag. Fra undersiden af det tunge lod føres en snor via trisser til en stramrulle, som ligger mod en gliderem til forlaget. Når det tunge lod L løftes som følge af øget træk fra møllen trækkes i snoren s så stramrullen slækkes og ujævnheden tabes af glideremmen. Når omvendt møllen går langsommere sænkes L og snoren s slækkes, hvorved stramrullen får glideremmen til at tage bedre fat. Læs mere om det på næste side.

10 Kratostatens nødvendighed I publikationen "Forsøg angaaende Vindkraftens Anvendelse I" udgivet i Kolding 1895 beskriver la Cour bl. a. begrundelserne for at starte vindkraftforsøgene samt nødvendigheden af at opfinde kratostaten til udjævning af den uregelmæssige møllegang. Han skriver bl.a.: "----Spørgsmaalet er blot, om der kan findes saadanne Fremgangsmaader, at Anlæg, Vedligeholdelse og Pasning kan blive mindre byrdefulde end de tilsvarende forøget med Bekostning af Brændmaterialier ved Kul- eller Petroleumsanlæg. Dette Spørgsmaals Besvarelse kommer aabenbart til at bero paa, hvor heldig man er med at finde praktiske Fremgangsmaader til - hvad man kunne kalde - Vindkraftens Forædling ---." Og videre skriver han: "Den første opgave, der burde løses, var: at bringe den foranderlige Vindkraft til at gøre et jævnt Arbejde Paa Løsningen af denne Opgave maatte altsaa Bestræbelserne først rettes; og det lykkedes mig ved Konstruktionen af "Kratostaten". " Fra denne publikation stammer følgende principskitse af kratostatens regulering af trækket fra møllen via et såkaldt "forlag" til en centrifuge. Der findes skriftlige udsagn fra mejerister om, at produktionsudbyttet blev forbedret ved denne stabilisering af rotationshastigheden. Skitsen forekommer tidligst i "Anvisning på Indretning og Opstilling af en Kratostat til Vind-, Vand- eller Hestekraft". fra december Anvisningen var udarbejdet med henblik på, at enhver i Danmark skulle har lov til efter behov at fremstille og bruge kratostaten. Sidst i anvisningen hedder det: "Medens undertegnede har erholdt Patenter på Kratostaten, stilles det af hensyn til Finantslovsbevillingerne til Vindforsøg frit for enhver i Kongeriget Danmark at forfærdige og lade forfærdige - men ikke udføre af Landet - Kratostater til Vind- Vand- og Hestekraft. Dog må der til Legitimering heraf på eller ved hver Kratostat anbringes en Mærkeplade, som fås udleveret ved Højskolelærer J. Appel, Askov ved Vejen St., for en Krone, der sendes ved Postanvisning eller tages ved Postopkrævning " Askov, Vejen St., December Poul la Cour.

11 Uddybende tekst til vindtunnelbanneret Det øverste billede viser en brochure fra Skanderborg Vindmotorfabrik ved møllebygger Chr. Sørensen. Inde i brochuren henviser Sørensen til et foredrag af Poul la Cour trykt i Ingeniøren, nr. 10, 1897, hvor la Cour redegør for de opnåede måleresultater vedrørende arbejdsevnen af de fire møllerotorer ved afprøvning foran den store "blæsecylinder", som er vist nederst. Rotoren til venstre er en såkaldt Ventokrat indsendt af Rosenstand-Wøldike, ingeniør i Hedeselskabet. Derefter følger den kendte Vindrose, og to af Sørensens modeller med keglemotoren som den bedste. På dette tidspunkt var teorien om vindmøllers virkemåde stadig baseret på Newtons stødteori, som siger, at en mølles arbejdsevne vokser med det samlede vingeareal. Effekt = tal * areal * (vindfart) 3. Denne formel havde været gængs videnskab i et par hundrede år, indtil Poul la Cour fik den skudt i sænk med sine praktiske vindtunnelforsøg - lige HER. Begge blæsecylindre er godt 2 meter lange. Den store har en diameter på 1 meter, den lille har diameter på 50 cm. Det ses, at møllerotorernes arbejdsevne blev målt med et bremsedynamometer på akslen ved at belaste vægtskålen med lodder og aflæse, når bremsearmen holdt sig vandret. Den lille cylinder leverede vind til målinger på forskellige vingeprofiler med en specielt designet vindtrykmåler, som ses foran.

12 Vindtrykmåleren Professor la Cours specielt designede vindtrykmåler, hvormed han målte trykresultantens retning og størrelse på forskellige vingeprofiler ved forskellige smig i forhold til vindretningen. Jævnt vindtryk fra den lille vindtunnel, som kunne drives af møllen via Kratostaten En drejelig skive med en vægtstang, som kunne vippe omkring en vandret akse på skiven. Over skivens midtpunkt - vinkelret på vægtstang og akse - var anbragt en opadgående "mast" med en 10 x 10 cm plade, som blev anbragt i luftstrømmen fra den lille vindtunnel, dengang kaldet blæsecylinder. La Cour sammenlignede på denne måde vindens virkning på en flad, en knækket og en buet plade og omregnede målingerne til kraften på 1 kvadratmeter vingeflade. Vindens kraft på pladen blev målt ved at lægge lodder på vægtskålen, indtil pladen vippede regelmæssigt omkring lodret. På dette tidspunkt hyldede man stadig Newtons stødteori, som gældende for vindmøllevinger. Danmark havde dog en stærk fortaler for "sugeteorien" i ingeniør H.C.Vogt, som sammen med gasværksbestyrer J.Irminger havde gennemført nogle vindtunnelforsøg på nogle profiler i trækkanalerne til skorstenen på Østre Gasværk i København. Disse havde være tilstrækkelige til at vise en kraftpåvirkning fra suget, men var ikke særligt præcise, da man ikke kunne regulere vinden. Poul la Cour var således den første, der med sit relativt præcise måleudstyr fik målt den samlede påvirkning, dvs. både størrelse og retning, af vindtryk og sug under eet på forskellige vingeprofiler (flad, knækket og buet), som var anbragt med forskellige smig i forhold til vinden og ved forskellige specificerede vindhastigheder. Det blev ikke til nogen ny formel, men på basis af målingerne udarbejdede han nogle diagrammer, der ligner højdekurver for den "ideale" møllevinge, og som viser arbejdsevnens afhængighed af smig og vingehastighed. Man får - ifølge la Cour - den ideale vinge ved at konstruere efter den krumme linie, der følger den mindst stejle vej ned ad "højdedraget". Et sådant diagram er vist på næste side og er også fremlagt i udstillingen.

13 Den ideale møllevinge Diagram udarbejdet på basis af målinger ved hjælp af vindtunnelen og vindtryk-måleren. På den vandrette akse er angivet "smiget", det vil sige vingefladens vinkel i forhold til rotorplanet, som jo står vinkelret på vindretningen. På den lodrette akse er angivet vingehastigheden i forhold til vindhastigheden. Arbejdsevnen er angivet som højdekurver. Eksempel på aflæsning: Der, hvor vingehastigheden er 2,8 gange vindhastigheden, skal smiget være 7½ grad. Nærmere akslen, hvor hastigheden er mindre skal smiget være større. Vingen skal konstrueres efter en linie, der bevæger sig "ned ad arbejdsbakken" så sent som muligt. Den krumme linie er bedst. Den rette linie er praktisk mulig med de den gang anvendte materialer, som i det væsentlige var træ. Poul la Cour offentliggjorde disse resultater i bogen "Forsøgsmøllen I og II", år 1900.

14 Vindhastighedsmålere To typer vindhastighedsmålere anvendt i forbindelse med vindtunnelmålingerne. Er beskrevne i "Forsøgsmøllen", år 1900, fig. 9 og 10, side Mølleanemometeret - til venstre. En meget præcis vindhastighedsmåler og omdrejningstæller, som blev brugt i forbindelse med Poul la Cours vindtunnelforsøg. Det dækker et stort måleområde og egner sig især til aflæsning af middelvindhastigheden, men er ikke så følsomt overfor variationer i vinden. Anemometeret er af engelsk fabrikat. Rungs Anemometer - til højre. Denne vindhastighedsmåler virker efter Magius' princip: Et rør er forbundet til en beholder med vand. Når vinden blæser hen over mundingen på røret, suges vandet mere eller mindre op i røret. Det er meget følsomt over for variationer, som kan følges på en skala på forsiden, der vender væk på billedet.

15 Uddybende tekst til vippeforlagsbanneret Den øverste tegning viser en kombination af mølle, vippeforlag, dynamo, lacournøgle, og akkumulatorbatteriet. Med denne kombination kunne opladningen af akkumulatorerne stort set passe sig selv trods skiftende vindforhold. Poul la Cour udtog patent på kombinationen i Danmark (1903) samt i flere andre lande. Patentet blev stillet til rådighed for Dansk Vind Elektrisitets Selskab, DVES. Idéen er, at dynamoen M får et jævnt træk fra møllen, repræsenteret ved A. Glideremmen R, delvis glider og opfanger ujævnhed, delvis trækker på en remskive på en aksel C, der går på tværs af en bøjleformet vægtstang, der i den ene ende kan vippe omkring et leje på væggen. På vægtstangens frie ende er anbragt et forskydeligt lod, hvormed man kan regulere graden af remmens glidning. I hver ende af akslen C kører nogle større remskiver, der med remmene r trækker de to dynamoer. Opladningen af akkumulatoren kan kun ske, når ladespændingen (Volt) fra dynamoen er større end akkumulatorens egen spænding. Ved for lidt vind skal forbindelsen derfor afbrydes, for at akkumulatoren ikke skal aflades gennem systemet. Poul la Cour udviklede en sådan automatisk afbryder, kaldet "La Cour Nøglen", X på tegningen, baseret på elektromagnetisme. Når vinden atter tog til, koblede den igen forbindelsen mellem dynamo og akkumulator. Læs mere om dette på de følgende sider.

16 Til at regulere opladningen af akkumulatorbatteriet konstruerede la Cour en automatisk kontakt/afbryder baseret på elektromagnetisme. Den blev placeret mellem dynamo og batteri og er markeret med X på ovenfor viste tegning. Til at begynde med blev den fremstillet hos en instrumentmager i København. Senere overtog forsøgsmøllen selv fremstillingen her i værkstedet. I mellemgangen over nedgangen til kælderen er udstillet en marmortavle med "La Cour Nøglen", som den også blev kaldt. Pladen stammer fra et kombineret vand- og vindmølleelværk i Ferritslev på Fyn.

17 Af sikkerhedshensyn måtte der gives skrappe regler for ikke at gribe manuelt ind i Automatnøglens funktion:

18 Elektrolysekarrene Poul la Cours idé var allerede fra starten i 1891 at oplagre vindeenergien ved elektrolyse af vand til ilt og brint, da akkumulatorer på det tidspunkt var for dyre. La Cour tog i 1893 kontakt til italieneren Pompeo Garuti, som havde konstrueret et teknisk anvendeligt elektrolyseapparat. Det bestod af en blyforet trækasse, hvor væsken var fortyndet svovlsyre. Elektroderne var også af bly. Tegningen til højre viser et tværsnit set fra enden. Luftarterne opsamledes i hver sin kuppel med afledning gennem en vandlås i toppen. La Cour skriver selv, at han "opnaaede en Overenskomst, hvorved Danmark skulde have fri Afbenyttelse af det konstruerede Apparat og hvad dermed blev sat i Forbindelse, imod at Selskabet skulde have Retten uden for Danmark ogsaa over, hvad jeg under Vindforsøgene muligvis fandt af hensigtsmæssigt paa dette Omraade." Omkring år 1900 kunne la Cour oplyse: "Nu laves Apparaterne udelukkende af Jærn, og Væsken er en opløsning af kaustisk Natron. Kali kræver en endnu mindre elektrisk Spænding.." Elektroderne var også af jern og var arrangeret som en "kam" fra hver ende, hhv. plus og minus. Disse blev holdt adskilte i væsken med nogle småhullede vægge, der foroven var overdækkede, men åbne opad skiftevis i hver sin ende til opsamling af de to luftarter under hver sin "pyramide" med afledning gennem vandlåse i toppen. Langs vinduesvæggen i kælderen har der stået 10 af den slags elektrolysekar. Der, hvor trælåget er fjernet, aner man en pyramidetop.

19 Ilten og brinten opsamledes i to beholdere i "Iltogbrinthuset", som var den store træbygning ud mod vejen, der ses på billedet af 1891-møllen i Assistentrummet. Huset stod, hvor der nu står en garage. Den ene af beholderne findes stadig i gulvet. I bogen Forsøgsmøllen, år 1900, skriver La Cour side 6 og 7 om gasbeholderne: "I det andet Træskur findes Brint- og Iltbeholderen indrettede som almindelige Gasbeholdere, nemlig Jerncylindre paa godt 3 m. Højde og med henholdsvis 4 og 2 m. 2 Tværsnit. De rumme altså 12 m. 3 Brint og 6 m. 3 Ilt. Foruden de cementerede Gruber, hvori de svømme, er der en 4 Meter dyb Tørbrønd, hvor de Rør, der føre Brint og Ilt, ende i en Vandlaas paa Bunden af Tørbrønden, medens et Siderør fortsætter ind i Beholderne. Herved opnaas, at muligt vand i Rørene ikke samler sig i Rørets nederste Del, Fig 2, men gaar ned i Vandkummen. Beholdere og Gruber ere for øvrigt omgivne af en Slags Hus i Huset dannet af dobbelt Bræddevæg med Tangfodring for at hindre Frosten."

20 Uddrag af dagbogen "Ilt og Brint" fra forsøgsmøllen i Askov. (AH 3.60a) Optegnelserne er startet 15. juni 1894 med observationer af ilt- og brintproduktionen på 6 prøveelementer. La Cour arbejder på at få adskilt de to luftarter så rene som muligt, men må konstatere, at de stadig indeholder 10-11% af den anden luftart, hvilket gør dem eksplosive. La Cour får tilsyneladende i løbet af sommeren fat på nogle Garuti-apparater og starter en ny forsøgsrække. Renheden forbedres. Den 11.okt henviser han til tal i en afhandling af Cherubinis og foretager sammenligninger af elektrodernes areal og finder, at det samlede elektrodeareal i Garuti-apparatet er 32 gange så stort som i et af de hidtil anvendte prøveapparater. Claudio Cherubinis afhandling "L`elektrolisi dell`aqua" er udgivet i Roma Findes også i Poul la Cour Museets arkiv. Afhandlingen indeholder nogle tegninger af de første Garuti-apparater, der er blyforede trækasser med cirkulære afledningsrør i vandlåse fra toppen. Apparaterne er fremstillet på fabrikken D`Armi di Terni. Se plancherne på væggen i kælderen. Derefter følger i rapporten dette notat om den første tænding af en brintlampe i Askov: "Lampen i Askovhus (Spisestuen) er anbragt idag (13 Okt). Tændt fra kl 4 til -- Brintbeholderen synker i Timen 0,18 Iltbeh ,17 Under dette var Lysstyrken 40 N.L." Derefter følger (formentlig januar 1895) en beskrivelse af : "Brænderforsøg. 3 lige store Huller føre ind i et T=Rør. H og O ind ved a og b, Knaldluftflammen ud ved c. a"b" Rør komme fra hver sin Wulfiske Flaske, hvor deres Tryk aflæses. De små Gasbeholdere, hvis Diameter er 21 cm, hvorfra dog går 5 cm indre hane + Rørene, sende gjennem indstillelige Haner et Tryk ind i de Wulfiske Flasker. Hanerne indstilles således, at et Glødelegeme giver godt Lys, så at Strømmen ved c er nogenlunde Knaldluft. - NB. en stærkere Iltdrøvling giver ikke alene stærkere Tryk i Iltflasken, men også i Brintflasken, og omvendt, så at Trykkene i de to Flasker stadig er omtrent lig hinanden. Derfor er det altså imidlertid ikke givet, at blandingen er knaldluft. (Mon Forskjel i Hullerne a og b vilde give Forskjel i Trykhøjde?)". Gennem nogle Observationer foretaget 25/ undersøgtes lysstyrkens afhængighed af gasforbruget. Fra den 28. Febr (og 1. Marts) findes et notat om indstilling af "De to nye Lamper i Foredragssalen". Igen sammenligning af gasforbruget i forhold til opnået lysstyrke. Konklusionen er "Regnes hver af lamperne at give gjennemsnitlig 200 NL," (mens de har brugt 360 Liter Knaldluft), "bruges altså næppe 1 Litter per NLTime." 2/ startede med Åge(?) Schrøder som hjælper nogle Brintmotorforsøg: (citat uddrag) "--- Motoren kjørte en Tid uden at eksplodere baglænds, men kun 1/4 á 1/2 time. Derefter vedblivende at explodere flere gange ---". La Cour indledte derefter nogle kontrollerede "Explosionsforsøg" med forskellige knaldluftblandinger.

21 Vedrørende knaldluftslampen fra Askov I bogen "Menneskaandens Sejre - Opfindelsernes Historie i Omrids", udgivet af Poul la Cour og Helge Holst i 1904 hedder det, side , om knaldluft til belysningsformål: "Knaldluft, d.v.s. en Blanding af 2 Maal Brint og 1 Maal Ilt, brænder, idet Brinten og Ilten forener sig, med en Flamme, som ikke lyser meget, men er meget hed, og den egner sig derfor godt til Glødelys Saa længe man imidlertid maatte skaffe sig Ilten og Brinten ad kemisk Vej, var det for vanskeligt og kostbart til, at Lyset kunde vinde større Udbredelse. Udsigten hertil voksede, da man begyndte at fremstille disse Luftarter ved Vandets Adskillelse ved hjælp af den elektriske Strøm; og ved Forsøgsmøllen i Askov blev et større Belysningsanlæg, navnlig til Højskolens Oplysning bragt i Stand i Brint og Ilt, der bogstavelig blev lavet af Regn og Blæst, idet Regnen var det Stof, der blev adskilt, og Blæsten frembragte den Elektricitet, der besørgede Adskillelsen, blev først opsamlet i hver sin Gasbeholder. Herfra blev de ledet i hver sit Blyrør til de Lokaler, der skulde oplyses, og Fig. 149 giver et Gennemsnit af den her anvendte Lampe. A og B er Tilledningsrørene, E et lille Blandingsrum, a og b to skruer, der kan indstilles saaledes, at Blandingen bliver rigtig, saaledes, at naar den strømmer ud ved C, hvor den tændes, giver den en Flamme paa grader. Glødelegemet D var ikke af Kalk, der her hurtigt vilde blive ødelagt, men dannet af Zirkon. Det er kun på Størrelse med en Nøddekærne, men er fastsmeltet paa en Lerpind, der atter fastholdes af en Metalklo. Dette Lysanlæg fungerede i 7 Aar; men blev da afløst af et direkte elektrisk, efter at det var lykkedes at faa Vinden til at drive et saadant." De tre knaldluftlamper, som Poul la Cour fik til afprøvning fra Pompeo Garuti i sommeren 1894, havde ikke de to stilleskruer, men nogle ventiler, som var alt for påvirkelige af det varierende tryk i gasbeholderne. Der kunne ske det, at flammen slog tilbage i kammeret, når trykket ikke var højt nok. Stilleskruerne er altså la Cours forbedringer af Garuti systemet. Allerede den 13. oktober 1894, kl.16, tændte la Cour for første gang brintlyset i familiens spisestue på Askovhus, og i januar 1895 eksperimenterede han med lampernes lysstyrke og gasforbrug i foredragssalen på Askov Højskole. Den senere kultusminister Jacob Appel bistod ved at eksperimentere med at finde den rette materialesammensætning til glødelegemerne. Lamperne, der senere blev markedsført af det belgiske firma l'oxydrique som Garutisystemet, blev vist således i firmaets brochure. Man ser her, at stilleskruerne er blevet standard.

22 Lyspasserparagrafferne: I rapportbogen "Forbruget af Brint og Ilt fra 1. Nov. 1895", (AH 3.610), findes nogle retningslinier for lyspasseren: " 1. Lyspasseren har ene Ret og Pligt til at tænde og slukke Lamperne og må høfligt, men bestemt afvise andres Indgreb heri. Dog besørges Spisestuen af Frøken Bejer, Laboratoriet af Appel, Askovhus og Møllen af la Cour. 2. Lyspasseren åbner Hovedhanerne (i Haven), inden nogen Lampe må tændes, og lukker dem, når alle Lamper ere slukkede. NB,1. Det er forbunden med Explosionsfare at tænde, når Hovedhanerne ere lukkede, - eller at lukke disse, før alt er slukket. NB,2. Låsene i Spisestuen aftages af Lysepasseren, når Hovedhanerne ere åbnede, og påsættes før de lukkes. 3. Lyspasseren må forud for hver time, når der i noget Lokale, hvor han ikke selv er med, kan være tale om Lys i Timen, enten tænde Lyset forud, eller overdrage det til vedkommende Lærer i Løbet af Timen; men i hvert fald må Lyspasseren efter hver time besørge Slukningen alle vegne, hvor der skal slukkes. 4. Ved hver lampe, som tændes, eller samme slukkes indføres Klokkeslettet på Sedlen ved Hanerne. 5. For hver Uge afrives en Seddel ved hvert Par Haner, også i Spisestuen, Laboratoriet, Askovhus og Møllen. Sedlerne samles og føres til Protokols. 6. Lyspasseren må holde Øje med, at Lamperne mm er i Orden, men skal i Almindelighed ikke selv foretage noget med dem. Derimod melder han til Appel (i Appels forfald la Cour), dersom han mener at Glødelegemerne fejle noget. Ligeledes melder han til la Cour (i la Cours Forfald til Appel), når der skulle være noget mistænkeligt ved Lamper, Ledninger og Haner. 7. Skulle der komme alvorlige betænkeligheder (indre Explosion e.l) lukkes hastigst muligt vedrørende Hane (først Ilt, så Brint); og skulle der samtidigt opstå betænkelige tilfælde ved flere Lamper, lukkes hastigst muligt alle Hanerne, og dernæst Hovedhanerne, hvorpå tilfældet meldes til la Cour (i hans Forfald til Appel)."

23 Værksted, kælder og skolestue I Værkstedet, som også er benævnt Fysisk Laboratorium, findes foruden den originale drejebænk og en del gammelt værktøj også udstillet nogle gamle elektricérmaskiner fra Askov Højskoles fysiksamling. Mindst én af dem er fremstillet her i værkstedet. I mellemgangen over kældertrappen ses en marmortavle med lacournøglen samt volt- og ampéremeter. Den stammer fra et kombineret vand- og vindmølle-elværk hos Marius Uldspinder i Ferritslev på Fyn og er fra tiden efter 1. verdenskrig. Marius gik senere over til at fremstille vejbehandlingsmaskiner og firmaet er nu udviklet til det kendte entreprenørfirma Marius Pedersen. I kælderen findes nu et stort akkumulatorbatteri på i alt 220 volt jævnspænding, som også kommer fra samme vindkraftanlæg. Der er tale om cirka 9 tons bly og glas. Elektrolytten, som var en svovlsyreopløsning, er fjernet af miljøhensyn. Fra 1897 stod et lignende batteri på i alt 110 volt i kælderen ved siden af de 10 elektrolysekar, som var anbragt langs vinduesvæggen. I Kemisk Laboratorium, som også har fungeret som skolestue, er udstillet en del kemi- og fysikapparatur. Endvidere kan man på væggen se et stykke originalt blyrør, som har ført luftarterne ilt og brint frem til knaldluftlamperne på Askov Højskole. Forsøgsmøllens funktion og sigte ændres Forsøgsmøllens opgave var fra starten at udvikle teknologien omkring anvendelsen af vindenergien, både hvad angår lagringen i brint og ilt, og hvad angår møllerotorers arbejdsevne. Efter, at Poul la Cour år 1900 havde udgivet rapporten "Forsøgsmøllen I og II", blev der en offentlig debat om, hvorvidt pengene var givet godt ud. Årsagen var et modskrift - "Statens Forsøgsmølles "ideale" Vindfang" - udgivet af møllebygger Chr. Sørensen, som var fortørnet over, at hans flotte keglevindfang - alt for tidligt efter hans mening - var blevet erstattet af en mere traditionelt udseende firvinget rotor. Kun få forstod det teknologiske gennembrud. Havde det hele været pengene værd? Den faglige strid blev afgjort af et udvalg nedsat af Ingeniørforeningen til fordel for la Cour, mens den politiske uro medførte, at møllens årlige driftsbevilling blev beskåret. Bevillingen blev kun opretholdt, fordi forsøgsmøllens opgave blev ændret til at skulle være center for udbredelse af kendskabet til og anvendelsen af elektricitet i landområderne. Dansk Vind-Elektrisitets Selskab, DVES, blev oprettet, og man ansatte ingeniør Jacob Bjerre til at rejse rundt som teknisk konsulent. I perioden blev der oprettet ca. 100 selvstændige elværker og gårdanlæg efter DVES's rådgivning og anvisninger. Poul la Cour udgav et tidsskrift og etablerede fra 1904 kurser på Forsøgsmøllen, hvor unge mennesker kunne blive uddannet til "Landlige Vindelektrikere". På den måde - samt ved la Cours mange foredrag rundt i landet - vandt de nye erkendelser og idéer langsomt indpas hos møllebyggere og folk i almindelighed. H. C. Hansen har i sin afhandling (1985) påpeget, at gennembruddet skete allerede ved at la Cour med sin nye indsigt forbedrede den traditionelle klapsejler med en faktor 3 til 4, og at grundlæggeren af Lykkegaards Maskinfabrik, møllebygger Niels Hansen var den, der tættest fulgte la Cours "ideale" mølle, således at Lykkegårdsmøllen på møllebygningen efter branden i 1929 kan betragtes som en optimalt udviklet klapsejler. Under 2. verdenskrig leverede den gennemsnitlig kilowatttimer pr. år. til Askov by. Niels Hansen var elev på Askov Højskole Hans søn Knud Lykkegaard blev uddannet som vindelektriker hos la Cour. Forbindelsen til moderne tid er også repræsenteret af Gedsermøllen, hvis konstruktør Johannes Juul var elev på det første egentlige vindelektrikerkursus i 1904, hvilket har sat sig tydelige spor i møllens konstruktion og vingeprofiler. Den nyere tids møllehistorie derfra er kendt af de fleste.

24 På denne og næste side ses henholdsvis tidsskriftets forside og elektricitetsselskabets formål og funktion. informationen om

25

26 Nedenfor ses et billede af de først uddannede "Landlige Vindelektrikere", La Cour ses længst til venstre i midterrækken. Den tredie i midterrækken er Jacob Appel fra Rødding, der lod sig uddanne til at være Poul la Cours assistent i Forsøgsmøllen. Efter studietiden blev han i 1890 ansat som lærer ved højskolen. Længst til venstre ses den senere møllebestyrer Knud Knudsen, og den tredje fra højre i bagerste række er Johannes Juul, som senere konstruerede Gedsermøllen. Det var Jacob Appel, der i brintlampetiden fik til opgave at eksperimentere med at forny glødelegemerne til lamperne via en keramisk forarbejdning hjemme i sin kakkelovn. Fra 1906 blev han højskolens forstander efter Ludvig Schrøder. Fra 1910 blev han i en periode Danmarks Kultusminister (skole og kirke) og igen fra 1920 undervisningsminister, hvor han fik stor betydning for skolelovgivningen i det genvundne Sønderjylland. Jacob Appel og Poul la Cour har arbejdet tæt sammen om bogen "Historisk Fysik", som udkom

27 Tiden før Askov Før ansættelsen som lærer i naturfag og matematik på Askov Højskole i 1878 var Poul la Cour allerede en berømt opfinder på telegrafiens område. Man kaldte ham Danmarks Edison. For en uddannet meteorolog og souschef på Meteorologisk Institut fra dets start i 1872 var en af opgaverne at få informationer om vejret hurtigt frem. Poul la Cour tumlede med - ligesom Edison - at opfinde en metode til, at flere telegrafister kunne sende samtidigt begge veje på den samme telegrafledning. Det lykkedes ham at overhale Edison i antal. Dette stiler vi også mod at kunne vise noget om i museets udstilling fremover. La Cour løste først opgaven med frekvensdeling af signalerne på linien ved hjælp af stemmegafler. Den såkaldte tonestrøm. Hver telegrafstation kunne få sin tone (frekvens) at sende på. Senere videreudviklede la Cour teknikken ved også at opfinde Tonehjulet, hvor princippet var tidsdeling af sendetiden ved hjælp af hjul med tænder, som kunne bringes til at rotere synkront på telegrafstationerne ved hjælp af elektromagnetisme. Det var imidlertid udsigten til vanskelighederne med at slå sig igennem som opfinder og skaffe sig et udkomme for familien ad den vej, der fik la Cour til at modtage stillingen som højskolelærer. Konkurrencen på opfindermarkedet var hård, og en tid efter blev både den trådløse telegrafi og telefoni ført ud i anvendelig praksis. Da la Cour i 1884 fik tilbudt stillingen som leder af Meteorologisk Institut takkede han meget beæret nej. Han var da blevet bidt af højskolen og så dens muligheder for gennem oplysning at indvirke på den teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling i Danmark.

28 Poul la Cour - manden bag det hele - blev født 1846 på gården Skærsø nord for Ebeltoft som den syvende i en række på 10 søskende. På Latinskolen i Randers viste det sig, at hans evner gik i den matematiske retning. På opfordring af en ældre bror studerede han meteorologi i København. Da Meteorologisk Institut blev oprettet i 1872, blev han dets underbestyrer og fik som opgave at oprette de første meteorologiske stationer i Danmark. Med det formål at få informationer om vejret hurtigere frem kastede han sig over at forbedre telegrafien ved at opfinde Tonehjulet, så flere telegrafister kunne sende samtidigt på samme telegrafledning. Da det var besværligt og dyrt at slå sig igennem som opfinder lod han sig i 1878 ansætte som lærer i matematik og naturfag på Ludvig Schrøders Udvidede Højskole i Askov. Det var her han i 1891 fik idéen til at udnytte vindkraften til produktion af elektrisk strøm med oplagring af energien ved elektrolyse af vand til ilt og brint. Hvad dette førte med sig er repræsenteret ved de udstillede genstande og er beskrevet på de øvrige bannere i udstillingen. Poul la Cour døde i 1908 af en lungebetændelse, som han havde pådraget sig på vej hjem fra et stort møde om elektrificeringen af Samsø. Han var da regeringens rådgiver i elektricitetsspørgsmål. Maleriet, som hænger på Askov Højskole, er malet efter fotos i 1914 af portrætmaleren J.C.Schlichtkrull, der som ven af billedhuggeren Niels Hansen Jakobsen kom en del på egnen.

Vindtunnelerne i Askov

Vindtunnelerne i Askov Vindtunnelerne i Askov Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004. Dette lille hefte om Vindtunnelerne i Askov, er baseret på beskrivelser og fotos, som findes i Poul la Cour arkivet og i bogen Forsøgsmøllen

Læs mere

Energilagring i knaldluft á la Cour, 1894

Energilagring i knaldluft á la Cour, 1894 Energilagring i knaldluft á la Cour, 1894 Tekst og layout: Povl-Otto Nissen. Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2009,. Højskolelæreren, meteorologen, cand.mag. i fysik og matematik, Poul la Cour (1846-1908)

Læs mere

Kratostaten. En opfindelse af Poul la Cour. Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004.

Kratostaten. En opfindelse af Poul la Cour. Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004. Kratostaten En opfindelse af Poul la Cour Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004. Dette lille hefte om Poul la Cours opfindelse, Kratostaten, er baseret på dokumenter og fotos, som findes i Poul

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet.

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Denne mølle er oprindeligt konstrueret af en arbejdsgruppe

Læs mere

FORORD 2008. Vanløse, oktober 2008. Hans Christian Hansen

FORORD 2008. Vanløse, oktober 2008. Hans Christian Hansen FORORD 2008 I år var hundredeåret for Poul la Cours død, og som hans biograf tænkte jeg at det måtte markeres på passende vis. Da jeg selv står i stor taknemmelighedsgæld til alle de mennesker der har

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland. DK Monteringsvejledning Markise Elektrisk MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.dk Sikkerhedsforskrifter 1. Det anbefales at markisen monteres

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg:

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: 1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning fra Røgringe til kuglelyn: Vi har en centrifuge. Den centrifugerer vasketøj, så vandet i det

Læs mere

TOP ACCESS Automatisk bundstøvsuger BRUGERMANUAL

TOP ACCESS Automatisk bundstøvsuger BRUGERMANUAL TOP ACCESS Automatisk bundstøvsuger BRUGERMANUAL VIGTIGE SIKKERHEDSINSTRUKTIOER LÆS OG FØLG INSTRUKTIONERNE VIGTIGT: Først når bundsugeren er helt under vand tilsluttes en til strømstikket og der tændes

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Polar S1 fodsensor Brugervejledning

Polar S1 fodsensor Brugervejledning Polar S1 fodsensor Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. 6. Tillykke! Polar S1 fodsensor er det bedste valg til måling af hastighed/tempo og distance, mens du løber. Den overfører nøjagtig og meget modtagelig

Læs mere

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord Forord Fremstilling af en bukkemaskine Den foreliggende bukkemaskine kan fremstilles af en dygtig smed hvor som helst i verden. Udgangspunktet for konstruktionen af bukkemaskinen er, at der bliver anvendt

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle: INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

KRSC 9011/1 KRSC 9006 KRSF 9005/SL KRSF 9005/BL. Monteringsvejledning

KRSC 9011/1 KRSC 9006 KRSF 9005/SL KRSF 9005/BL. Monteringsvejledning KRSC 9011/1 KRSC 9006 KRSF 9005/SL KRSF 9005/BL Monteringsvejledning Før køle-/fryseskabet stilles op 4 Vandtilslutning 4 Eltilslutning 5 Anbringelse og nivellering af køleskab 6 Mål og krav vedrørende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Original brugermanual for Skindrenser T3

Original brugermanual for Skindrenser T3 Original brugermanual for Skindrenser T3 1. Overensstemmelseserklæring EU-overensstemmelseserklæring Fabrikant: Jasopels A/S Tlf. +45 76 94 35 00 Adresse: Fabriksvej 19, DK-7441 Bording Maskine: Skindrenser

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

Mjølner Verk. - Sporet. Forberedelser

Mjølner Verk. - Sporet. Forberedelser Forberedelser bygges efter FREMO HO-RE, men med meget skelen til FREMO HOFine. Der er anvendt Peco code 75 spor, og i hovedsporet er brugt large sporskifte, og i sidesporene medium. Det sidste er aarsag

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Betjeningsvejledning Zircon i700 Lægte/metal og spændingssøger. El.nr. 63 98 157 245

Betjeningsvejledning Zircon i700 Lægte/metal og spændingssøger. El.nr. 63 98 157 245 Betjeningsvejledning Zircon i700 Lægte/metal og spændingssøger El.nr. 63 98 157 245 Zircon i700 lægtesøger... 3 Generelt... 3 Beskrivelse af instrumentet... 3 Oversigt over instrumentet... 3 Installering

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Titan 4 el-scooter Ergonomisk el-scooter. Sammenklappelig og adskillelig model. Nem at transportere.

Titan 4 el-scooter Ergonomisk el-scooter. Sammenklappelig og adskillelig model. Nem at transportere. Titan 4 el-scooter Ergonomisk el-scooter. Sammenklappelig og adskillelig model. Nem at transportere. Let at klappe sammen uden at skulle bøje sig Lav transporthøjde Nem adskillelse, uden brug af værktøj

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Tårnventilator med FND-display MODELNR.: LF-45R 45

Tårnventilator med FND-display MODELNR.: LF-45R 45 Tårnventilator med FND-display MODELNR.: LF-45R 45 1 SIKKERHEDSBEMÆRKNINGER Tillykke med købet af denne ventilator. Produktet har gennemgået omfattende kvalitetssikring, og der er sørget for, at du modtager

Læs mere

2006/1. Golfvogn G180-F. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.

2006/1. Golfvogn G180-F. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas. 2006/1 DK Betjeningsvejledning Golfvogn G180-F Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforeskrifter...3

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning til dobbelt carport med fladt tag Forklaret trin for trin. www.sparet-er-tjent.dk Dobbelt carport tegninger - 00.1 - Forord Januar 2005 Kære kunde! Ved hjælp af vores udførlige monteringsvejledning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder.

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder. ADVARSEL SIKKERHED a) Kanttrimmerem må ikke overlades til børn eller umyndige unge, bortset fra unge, som er i lære og under opsyn af fagfolk. b) Der må ikke komme nogen indenfor en radius af 5 meter,

Læs mere

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket Det natur - tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3, 2.sal 2300 København S www.skramloteket.dk Januar 2011. Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog Fisets artikler om de overdækkede gange -en scrapbog Introduktion Der er 9 gange i Morbærhaven som skiller sig ud fra de andre, nemlig de 9 "overdækkede" eller "lukkede" gange. Hver af disse gange består

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Betjeningsvejledning til Carnival Camper

Betjeningsvejledning til Carnival Camper Betjeningsvejledning til Carnival Camper Kære kunde Tillykke med Deres nye Kia Carnival Camper. Kia Motors bestræber sig på at leverer et optimalt produkt. Vi vil med dette tillæg skitsere hvordan indretningen

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Installationsvejledning Frithiof Futura. Manual. Frithiof FUTURA Centralstøvsugere

Installationsvejledning Frithiof Futura. Manual. Frithiof FUTURA Centralstøvsugere Manual Frithiof FUTURA Centralstøvsugere Indhold Håndtering af maskinen før og under udpakningen 3 Kontroller at alle delene er i kassen 4 Passende og upassende brug af centralstøvsugeren 5 Futura 5 Beskrivelse

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

ELEKTRISK RADIATOR 1000 W

ELEKTRISK RADIATOR 1000 W ELEKTRISK RADIATOR 1000 W ART NR 330315 EAN NR 5709133330255 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug udendørs.

Læs mere

Mobil Lab 2 Generel guide

Mobil Lab 2 Generel guide Mobil Lab 2 Generel guide Mobil Lab 2 indeholder en masse teknologi, og som underviser kan det være en kilde til frustrationer, hvis teknologien ikke virker, eller hvis man er i tvivl om hvordan den betjenes.

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W

Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W - 1 - ADVARSEL: LÆS DENNE BRUGSVEJLEDNING GRUNDIGT FØR BRUG Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde de grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger.

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER

BRUGERVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER BRUGERVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 Manuelt betjente persienner....... Side 1 1.2 Manuelt betjente persienner med magnetdrift.... Side 3 2.1 Motorbetjente persienner med

Læs mere

1. Generelle sikkerhedsanvisninger

1. Generelle sikkerhedsanvisninger I nst al l at i onsanvi sni ng DK UWTes1762,UWKes1752 Fabrikanten arbejder hele tiden på at videreudvikle alle typer og modeller. Vi beder derfor om forståelse for, at vi forbeholder os retten til ændringer

Læs mere

SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18

SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18 Brugermanual. Scanomat snegleautomat. 2000/15. SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18 Introduktion: Denne brugermanual forklarer brugen af snegleautomat

Læs mere