Hvor kom de fra? Og hvad blev der af dem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor kom de fra? Og hvad blev der af dem?"

Transkript

1 Hvor kom de fra? Og hvad blev der af dem? Af Svend Aage Møller En statistish analyse aj en gruppe gamle højskoleelever. Det er en kendt sag, at der i de sidste mange år er sket et vældigt opbrud i befolkningens bosætnings- og erhvervsmønster. Jeg tænker især på det, der førhen oftest kaldtes >vandringen fra land til by<. Selvom denne vandring muligvis først har føltes rigtig mærkbar blandt folk på landet i de sidste år, så er den dog noget, der har fundet sted gennem meget lang tid. Når forfatteren Martin Andersen Nexø således er født i 1869 på Christianshavn af en moder fra Falsrer og en fader fra Bornholm, så er det er udslag af en tidlig fase af dette opbrud. At familien så senere slog sig ned på Bornholm, er en anden sag. Allerede tidligt i mit arbejde med højskolens historie satte jeg mig som opgave at søge at klarlægge dens funktion i forhold til det bornholmske lokalsamfund. Det var som et led i det - som jeg tidligere har skrevet om - atjeg gik i gang med at r>kortlægge(, hvor eleverne kom fra. Ikke blot generelt statistisk, men helt konkret ned til de enkelte gårde og husstande, for at se, hvor mange der var søskende og eventuelt klarlægge andre familiemæssige sammenhænge. Men efterhånden meldte der sig et nyt spørgsmål: hvad blev der af dem efter højskoleopholdet? Det forekom mig interessant at få det belyst - især med henblik på, hvordan de biev berørt af den ovenfor omtalte > folkevandring <. Og her er det naturligvis i første række de bornholmske elever fra landbohjem, det må dreje sig om. Men de er også langt de fleste. 27

2 Det er et arbejde, somjeg allerede er nået et godt stykke vej med. Til det harjeg kunnet drage stor nytte afden såkaldte usladrebog< fra 1950, men også en række stamtavler over forskellige bornholmske s1ægter har været til stor nytte. Men selvom jeg således er nået et godt stykke vej, så er det dog sådan, atjeg aldrig når op til l00o/o, dvs.at skaffe oplysninger om a1le de gamle elever. Blandt andet derfor meldte sig efterhånden ønskeligheden afen statistisk del-undersøgelse af en klart afgrænset gruppe elever, hvor der samtidig var mulighed for at sammenligne med en kontrolgruppe af folk, der ikke havde været elever på højskolen. Lauegaards-Familien En sådan undersøgelse lod sig gennemføre på grundlag af >Lauegaards-Familien <, en af de stamtavler, jeg har kunnet drage mest nytte af overhovedet. Det har jeg kunnet, dels fordi forholdsvis mange personer i den har været elever, og dels fordi den stadig føres a jour - sidst i og derfor dækker hele tidsforløbet. Dertil kommer, at den har ret udførlige oplysninger. Det er denne delundersøgelse, jeg som et foreløbigt resultat af det større arbejde vil forelægge her. Undersøgelsen gælder begge de førnævnte forhold, altså hvor eleverne kom fra, og hvad der blev af dem efter højskoleopholdet. Da det nødvendigvis er en fremstilling med en del tal, vi1 stoffet nok være noget sværere at 1æs end en almindelig tekst. Men i slutningen er der noget almindeligt fortællende stof. Til sådanne undersøgelser er det nødvendigt at afgrænse et tidsrum. I alt arbejdet med skolens gamle elever er det naturligt det år, de var elever, der er selve grundlaget. Som begyndelsestidspunkt særter jeg her 1893, da den nuværende højskole blev oprettet. Som jeg et andet år har nævnt, er vi nemlig så heldige at have alle elevprotokollerne helt tilbage fra den tid. Det var derimod ikke nær så oplagt, hvor langt frem i tiden, jeg skulle gå. Fra første færd var det min tanke at slutte med l9'15, eftersom antallet af bornholmske elever efter nogle ret gode år under krigen nærmest 28

3 styrtdykkede efter dette år. Efter nærmere overvejelsergik jeg dog frem til 1953 som sluttidspunkt, altså en periodepå i alt 60 år. Til delundersøgelsen måtte jeg imidlertid have et andet grund- Iag, idet den også skulle omfatte kontrolgruppen af >ikke-elever<. Udgangspunktet blev derfor, at undersøgelsen skulle ornfatte alle personer, der >opfyldte betingelserne< for at have været elever inden for det pågældende tidsrum Og det blev i praksis alle, der er født fra 1870 til 1935, begge år iberegnet, og er født og haft hjemsted på Bornholm indtil de biev 20 år. Lauegaardsfamilien er en meget vidt forgrenet familie. Den har, som navnet udsiger, sit udspring på en Lauegård, og det er Lauegård i Åker, det drejer sig om. Her boede stamforældrene Hans Madsen Kofoed og Maren Kirstine, f. Sonne, i tiden Gården var i øvrigt hans fødegård og havde været i famiiiens eje siden De blev forældre til l2 børn, 5 sønner og 7 døtre, som i stamtavlen udgør slægded A. En af døtrene, nr. 4 i flokken, døde som I7-årig. De andre I I nåede at blive fra 59 tii 92 år gamle. De blev alle gift og fik fra 6 til 13 børn, i alt 95, som så udgør slægtled B. Hele 38 af dem døde dog som små eller som unge. Af de andre drog nogle andetsteds hen, og andre forblev ugifte. Men 45 blev gift og bosat her på fødeøen og blev således forældre og bedsteforældre til de fleste afde personer, det her kommer til at dreje sig om. Nogle af de yngste af slægtled B er med indenfor afgrænsningen, men ellers er det bortset fra de to ældste alle i slægrled C og hovedparten af siægtled D, der er med. I anden omgang inddrages så alle de bornholmske ægtefæller, der er inden for tidsrammen. Personkredsen er ikke repræsentativ for Bornholms bcfolkning som helhed, og den del, der er landboer, er det heller ikke for landbefolkningen som helhed. Men for det mellemstore og større bornholmske landbrug - fra ca. 10 ha og opefter - og for de landbokredse på Syd- og Østbornholm, hvorfra en meget stor del af eleverne kom, trorjeg den er meget tæt på at være repræsentativ.

4 10,1 elever Men nu til selve talmaterialet i undersøgelsen. I lige linie er der i familien inden for det pågældende tidsrum i alt 437 personer. Af disse har i alt I04 været elever på Bornholms Højskole, hvilket giver et procenttal på på 24. Deler vi det op me11e mænd og kvinder, ser tallene således ud: i alt elever på Bhs. Højskole 'b pa højskolen Mænd f vo Kvinder f. I870-I qo Vi ser, at pigerne ligger noget lavere i procentral, men begge tal er egentlig ganske store. De vidner om, at der inden for familiekredsen er en del af de rigtige > højskolemiljøer(. En del af forældrene til de mulige højskoleelever var imidlertid gået over til andre erhverv end landbruget, således at en del af disse har en anden erhversbaggrund. Af de 437 personer drejer det sig om i alt l2i, og af disse har kun I0 været elever. Det giver et procenttal på 8. Afpersoner, der er født og opvokset i landbohjem inden for slægtens lige linie, er der således 437 minus 121 = 3I6, hvoraf altså 10,1 minus l0 = 94 har værer elever. Det giver et gennemsnitligt procenttal for Iandboeleverne på ca.30. Delt op på samme måde som før giver det følgende tal: i alr elever på Bhs. Højskole Vo pa højskolen Mænd fra landbohjem k Kvinder fra landbohjem k 30

5 42 højskolefamilier Vi vil nu se på, hvordan de 94 elever fra landbohjem fordeler sig på husstande - eller måske rettere på familier. De i alt 316 personer fra landbohjem inden for de to generationer fordeler sig på i alt 83 familier. Af disse er der 42 familier, hvorfra der har været 6n eller flere elever. Det vi1 sige, at halvdelen af alle familierne på den måde har haft forbindelse med højskolen. Men hvis vi ser nærmere på, hvordan fordelingen er mellem de familier, hvorfra der kun har været en enkelt elev, og de familier, hvorfra der har været to eller flere søskende som elever, ser tallene således ud (idet vi for sammenligningens skyld også tager familierne uden elever med): antal familier % familier antal elever 7o elever Ingen elever 4I 50 vo 0 0 "/o 1 elev 2I 25 0/o 2T 22"h 2 eller flere elever 2I 25 Vo "b Det ses således, at >berøringsfladen< til højskolen har været meget forskellig. Halvdelen af familierne har som nævnt ikke på den måde haft nogen forbindelse med højskolen. En fjerdedel har >leveret( en fierdedel af eleverne, mens den sidste fjerdedel har >leveret( de tre fierdedele. Jeg er så langt fremme med den større undersøgelse, atjeg ved, at dette ikke er noget særtilfælde. Tværtimod vil disse tal holde nogenlunde stik også i den store sammenhæng - og i hvert fald, når det gælder de førnævnte landbrug på l0ha og derudover. Det vil nok udjævnes lidt, når også de små landbrug kommer med i beregningerne, men det vil næppe blive ret store udsving. Denne skæve fordeling kan nok give stof ti1 eftertanke, når højskolens funktion i lokalsamfundet skal vurderes. Nok fik skolen

6 en ret bred berøringsflade til landbefolkningen, men det uensartede er nu alligevel påfaldende. Det >tunge læs< blev i virkeligheden trukket af nogle ganske få familier. Den største søskendeflok i denne sammenhæng er på 8. De var fra Dammegård i Pedersker. Der er dn flok på 6 og fire på 5, og således tegner seks familier sig alene for 34 elever. Og det er som nævnt ikke noget særsyn. I denne sammenhæng kan de 10 elever, der kom fra hjem med anden erhvervsbaggrund end landbruget, virke sorn noget småt og ubetydeligt. Men de 8 o/o, de udgør, er faktisk også et ganske stort tal. I den store sammenhæng vil det kun Iigge på ca. en trediedel deraf. Men fælles for alle ti er, at deres miljø er tæt på landbruget, idet den ene og i flere tilfælde begge forældrene var fra landbohjem. Og dette sammen med alt det andet understreger blot i hvor høj grad højskolebevægelsen var en landbobevægelse. Senere livsstilling Det var noget om, hvor eleverne kom fra - statistisk set. Nu vil vi så på lignende vis gå over til at se på, hvad der bagefter blev af dem - nærmere betegnet hvilken livsstilling, de fik, el1er hvilket erhverv, de valgte at gå ind r. Til det udvider vi personkredsen til også at omfatte alle de bornholmske ægtefæller uden for den lige linie. (En del giftede sig inden for familiekredsen, og en del hentede deres ægtefæiler fra andre dele af landet, og dem tæller vi ikke med her). I hele familiekredsen bliver det inden for det givne tidsrum så til i a1t 620 personer, og antallet af elever stiger nu til i alt I4I. Antallet af personer fra hjem med andet erhverv end landbrug er nu 186, men der er stadig kun de samme I0 elever fra denne del. Fra landbohjem er der således nu 434, hvoraf I31 har været elever. Og da denne del af undersøgelsen som det væsentlige skulle belyse, hvordan de blev berørt afvandringen fra land til by, er det fortsat i hovedsagen dem, det drejer sig om. Af d,e 131 personer er 2I8 mænd og 216 kvinder, praktisk talt Iige mange. Af mændene har 79 været elever og af kvinderne

7 Der er altså en vis forskel, Iigesom der også var før: procenttallene bliver næsten nøjagtig de samme. Mændene På det næste skema vil vi så se på den senere erhvervsfordeling, idet vi altså for sammenligningens skyld ser på både de gamle elever og på dem, der ikke har været elever - kontrolgruppen. Vi ser først på mændene, da det førhen først og fremmest var dem, der var identiske med husstandens erhverv. Mænd fodt r landbrug ander uoplyst, dod ung Elever på Bhs. Hojskole /. 3 Ikke-elever ll9 8l 58 q" 55,10 % 3 Der fremgår her tydeligt, at der er en ganske stor forskel mellem gruppen af elever og dem, der ikke har været det. Vi ser, at langt de fleste af de gamle elever, 88 o/o blev i landbrugserhvervet, mens der er betydelig større bevægelighed blandt de andre. De fleste af disse, 58 o/o, blev dog også i landbruget, mens hele '10 o/o gik ind i andre erhverv. Afde syv elever, der gik ind i andre erhverv, er det sådan, at tre af dem begyndte i landbruget og senere gik over i noget andet, de to som chauffører og den tredie som bankbogholder. En var i mange år bager, men blev derefter landmand i nogle få år. En udvandrede til USA og en anden til Frankrig, og endelig gik en ind i bil- og senere forsikringsbranchen. I gruppen af ikke-elever er der som nævnt betydelig større bevægelighed. Af de 55, der gik ind i andre erhverv, er det sådan, at 5 blev lærere, I I fik en vidregående højere uddannelse, heraf 3 landbrugskandidater, 3 civilingeniører, 2 cand.jur. og 3 andre. De resterende er spredt på mange forskellige erhverv. 20 er faglærte el1er på tilsvarende uddannelsesmæssigt niveau, hvoraf nogle er a4

8 selvstændige, 8 har ledende stillinger i privat eller offentlig virksomhed, 6 udvandrede, og endelig er der 5 ufaglærte. Endvidere kan det nævnes, at foruden de 6, der udvandrede, forlod 3l andre Bornholm og slog sig ned i andre dele aflandet, heraf 7 af dem, der ellers blev i landbrugserhvervet. Af de gamle elever var der kun tre, der flyttede fra Bornholm, heraf ingen af landmændene. Pigerne Det var så mændene. Men hvad med pigerne. De varjo helt ander- Iedes fri på Herrens mark, skulle man synes, idet de først og fremmest valgte en mand og med ham giftede sig tii et erhverv. Det vil vi se på på det næste skema, idet jeg her indføjer endnu en kategori, nemlig de ugifte. Til dem harjeg i øvrigt henregnet nogle enkelte fraskilte, som ikke har giftet sig igen. s nere livsstillrng r aifr m. mænd ugift uoplyst, dod ung Elever på Bh5. Hojskole T5% II 2t% 2 0 t l % 63 l8% I3 8% Det ses af tallene, at stort set de samme tendenser gør sig gældende for pigerne som for mændene. En lidt større procentdel af højskoleeleverne, 2l mod 9, har fået en anden livsstilling, men stadig har dog 75"/o af dem giftet sig med landmænd og dermed blevet i det kendte miljø. Af dem, der ikke har været elever, har halvdeien giftet sig med Iandmænd, mens knap 40o/o har giftet sig med mænd fra andre erhverv, altså også her klart en langt større bevægelighed. Og her gælder det samme som for mændene, at der er tale om mange forskellige erhverv. Fire af dem udvandrede sammen med manden. For en del af de gifte kvinder angives der dog også et selvstændigt erhverv. Det gælder 5 af højskoleeleverne og 15 afde andre. 5 5)

9 er sygeplejersker, 3 lærere og 3 børnehavelærere; resten er forskelligt andet. Af de ugifte kvinder angives 8 at være husbestyrerinder - de fleste formentlig på landejendomme - mens resten har forskellige erhverv. En enkelt er tandlæge. Også for kvinderne gælder, at en del forlod Bornholm og slog sig ned i andre dele aflandet. For de gamle elever drejer det sig om 6n landmandskone og 5 andre. For dem, der ikke har været elever, er der 7 landmandskoner og 29 andre. Inden vi gør os færdige med tallene, skal vi dog også lige kaste et blik på de ti elever, der kom fra anden erhvervsbaggrund end landbruget. Der var 4 piger og 6 mænd. To af pigerne, to søstre, døde som unge, en lærerdatter blev landmandskone og en anden lærerdatter blev økonoma i København. Af de 6 mænd blev ikke færre end 4 landmænd; 2 var lærersønner. en søn af en mejeribestyrer og en af en brugsuddeler. En broder til den ene lærersøn blev gymnasielærer, og en, der var søn af en snedker, blev regnskabsmand. Og så skal det endelig nævnes, at i hele familiekredsen er der i alt 20 ægtepar, hvor begge har været elever. Det svarer til knap 40 % af pigerne og knap 257o af mændene. 16 af disse par hører til dem, der blev på landet, 2 hører til dem, hvor manden kom fra anden erhvervsbaggrund, men blev landmænd, og endelig er der 2 par, som først var landboer, men senere gik ind i andet erhverv. Andre højskoler Derudover erjeg ad anden vej vidende om, at der i denne personkreds er en del ægtefæller, som har været elever på andre grundtvigske højskoler. Undersøgelsen lider derfor af den svaghed, at jeg kun har mulighed for at inddrage elever fra Bornholms Højskole. En undersøgelse af angivelserne i >Sladrebogen< - eller som den officielle titel Iyder: Bornholms historie - Landbruget og dets biografier - peger i retning af, at det samlede antal elever skal øges med ca.20ok, hvis vi skal have dem med, der tog på højskole an- 36

10 dre steder i landet. Det svarer til, at der i denne personkreds har været ca.30 o/o på andre højskoler. Men antallet af højskolefamilier bliver næppe øget nævneværdigt af den grund. Et og andet tyder på, at det i hovedsagen var børn af de samme familier. Derimod er der næppe mange i denne kreds, der har været på en af Indre Missions eller Luthersk Missionsforenings højskoler. Konkret kenderjeg kun til3. Men disse skoler har så stået stærkere i andre kredse. Jeg har undersøgt en anden stamtavle, som også dækker hele perioden, nemlig Stålegårdsfamilien, men der var næsten ingen i den, der havde været elever på Bornholms Højsko- Ie. Men hvis det kunne efterforskes, ville der nok være en del, der havde været elever på disse skoler, idet der i denne familie ser ud til at være mange nære forbindelser til disse retninger. Nårjeg på et tidspunkt følte behov for at foretage en undersøgelse af denne art med en bestemt afgrænset gruppe elever og med mulighed for at sammenligne med en kontrolgruppe, skyldes det, at min efterforskning af de gamle elevers senere livsstilling meget entydigt pegede på landbruget. Det følte jeg ikke kunne være rigtigt, ogjeg biev derfor bekymret for, om der i hele foretagendet så at sige var indbygget en skævhed i og med, at landboerne i de fleste tilfælde har været lettest at efterspore i vejvisere o.lign. Det skyldes først og fremmest, at deres erhverv er snævert knyttet til en bestemt ejendom med matrikelnummer og andre data som holdepunkter. Delundersøgelsen har imidlertid godtgjort, at der er god overensstemmelse; tendensen er klar nok. Hovedparten af eleverne kom fra landet, og de blev på landet. Det var de andre, der drog af til byerne. Sådan kan man - noget forenklet - sige det, så nu kan jeg fortsætte arbejdet med mere sindsro. Bredde - og dog begrænsning Hvad kan man så uddrage af konklusioner af alt dette? Det erjeg egentlig langt fra færdig til endnu, men et par foreløbige bud på det, kan der da gives. JI

11 Med hensyn til højskolens >berøringsflade r< til den omgivende befolkning, må man sige, at den talmæssigt fik en ganske bred tilslutning i landbostanden, men alligevel langt fra så generelt og omfattende, som det undertiden fremstilles. Den familiemæssigr skæve fordeling indebærer nemlig også en begrænsning: en begrænsning til bestemte kredse i landbefolkningen. Derfor skal man nok også passe på med ikke at overvudere højskolens betydning for lokalt folke- og samfundsliv. At højskoleeleverne kun blev så flygtigt berørt af vandringen fra land til by kan ikke være tilfældigt, selv om årsagen nok ikke er dntydig. At højskolen i udpræget grad fik sin tilslutning i landbokredse har formentlig også medført en udbredt forestilling om, at den var en skole specielt for landboer. Kursusstrukturen, der var som skræddersyet efter årets rytme i landbruget, bekræftede det for så vidt. I betragtning af, at menneskers erhverv førhen blev fastlagt langt tidligere i livet, end vi er vant til nu, kan det ikke udelukkes, at mange kom - eller blev sendt - på højskole netop fordi de stilede mod at fortsætte i landbruget. Det vil sige, at højskolen på den måde blev betragtet som en regulær videreuddannelsesmulighed for iandbruget, Iigesom håndværkerne havde deres tekniske skoler o.s.v. Alligevel forekommer denne forklaring utilstrækkelig. Når højskoleeleverne viste sig at være så trofaste mod landbolivet, som undersøgelsen her har vist, har det utvivlsomt også meget med værdinormer og livsidealer at gøre. Og der er næppe tvivl om, at de i meget af det, de hørte og oplevede på højskolen, har følt sig bekræftede i de idealer og livsværdier, som var gældende der, hvor de kom fra. Det er der for så vidt mange vidnesbyrd om, og det har givetvis også være med til at fastholde dem i den livs- /orm, som landbruget i højere grad end blot et erhverv betragtes som. Dammegårdsfamilien Efter alle talanalyserne skal vi dog også have nogle eksempler på hele mønsteret ved at inddrage nogle lidt mere >levende< men- 38

12 nesker i billedet. Og nu bevæger vi os ud til andre højskolefamilier end dem der er i Lauegårdsfamilien. Når der er så mange gamle elever i netop den stamtavle skyldes det som tidligere nævnt, at den rummer en del rigtige >højskolemiljøer<. Den største søskendeflok, der har været elever, er som nævnt otte fra Dammegård i Pedersker. Den ligger umiddelbart nord for Peders kirke, og har boede fra omkring 1880 til l9l9 Hans Munch, som stammede fra St. Hallegård i Åker, og hans kone Julie Gerda f. Nielsen fra Stangegård. ligeledes i Åker. Hendes moder var en af de tolv søskende fra Lauegård. Om Hans Munch ved vi med nogenlunde sikkerhed, at han var elev på højskolen i Østermarie i vinteren , og senere var han på Kærehave Landbrugsskole. Om hans kone også var på højskole, ved vi derimod ikke. De fik i alt 9 børn, 2 døtre og 7 sønner, hvorafde 8 altså har været elever, så der er ingen tvivl om, at højskolen har haft en stor plads i deres bevidsthed. En af sønnerne, nr. 7 i rækken, blev snedker, og det er nok årsagen til, at han ikke blev elev. En anden søn døde somung, knap 2i år, en afdøtrene blevgift med enbrugsuddeler, mens den anden datter og de fem af sønnerne alle blev i landbruget. For de 7 af de 9 søskende gælder, at 6n eller flere af deres børn også har været elever på højskolen, og det bliver til i alt 18 fætre og kusiner. I alt er der altså af Hans Munchs børn og børnebørn 26, der har været elever, og dermed udgør de en af de største højskolefamilier. Og så er det kun halvdelen af 2. generation, der var elever. Skovgårdsfamilien Et sted mødes Dammegårdsfamilien med den største af højskolefamilierne, idet den ene af døtrene blev gift med en søn fra Skovgård i Bodilsker. Her boede i slutningen af forrige århundrede Thor Kofoed, der som eneste barn havde overtaget gården. Hans fader var død, da han var godt 2 år gammel, og det ser ikke ud til at moderen har giftet sig igen. Thor Kofoed blev gift med Vilhelmine Marie Hansen fra Vestre Slamregård. Om de har været højskoleelever, ved vi ikke, men vi ved, at en søster til Vihelmine 40

13 var elev i Østermarie i sommeren De fik 10 børn, 6 døtre og 4 sønner. En af døtrene, nr. 4 i rækken, døde som 1i11e, men alle de andre nåede at blive voksne og har alle 9 været elever på højskolen. Den ældste, Valborg, blev senere husholdningslærerinde i Sorø, men kort førjul 1913 fik hun meningitis og blev i hast ført til København, hvor hun døde nogle få dage senere, 33 år gammel. Hun var med i vandrebogen >Ekko<, som jeg tidligere har omtalt her i årsskriftet, og her er hendes sygdom og død omtalt af en af kammeraterne. En anden af døtrene blev gift og bosat på Fyn, men de andre s1w blev alle her på Bornholm, blev gift og bosat på en gård og bortset fra 6n fik de alle en flok børn. Af disse har i alt 27 fætre og kusiner været elever. Begge generationer tilsammen giver altså i alt 36, hvoraf 5 er fælles med Dammegårdsfamilien. Skovgård var en gammel slægtsgård, og oldefaderen til sidste generation, som hed Poul Kofoed Pedersen, og som altså døde ret ung, opgives derfor et sted at være født på gården. Derfor forvirrede det mig, atjeg et andet sted stødte på en Lars Mouritzen, som også blev angivet at være født på Skovgård. Det viste sig imidlertid, at de var brødre. De fleste afbørnene havde fået navnet Pedersen efter den fædrende s1ægt, mens Lars Mouritzen fik navn efter sin morfader. Strangegårdsfamilien Lars Mouritzen boede først i et af Vallensgårdshusene, derefter på Bobbegård i samme sogtr, Åk"r, indtil han senere købte Strangegård i Klemensker. Han og hans kone, Ane Chatrine f. Schou, fik 7 børn, som alle fik efternavnet Larsen efter hans fornavn. Nr.'1 i rækken, Hans Anker Larsen, overtog på et tidspunkt gården. Om han havde været på højskole, ved vi ikke, men det er næsten utænkeligt andet. Vi ved, at en søster var elev i Østermarie, også i Han nævnes i hvert fald som meget højskoleinteresseret, og var helt til sin død medlem af højskolens bestyrelse. Han strøg på et tidspunkt navnet Larsen og kaldte sig Hans Anker. Han blev gift med en pige fra Sjælland, Ane Sofie f. Pedersen, og de fik ni børn, hvoraf to dog døde som små. De andre syv har alle været elever på 41

14 højskolen. Den ældste af dem, Kathrine Anker, blev gift med en af sønnerne fra Skovgård i Bodilsker, Poul Kofoed, og således mødtes den familie med endnu en højskolefamilie. Og eftersom begges bedstefædre var brødre, var de altså det, der i gammel tid kaldtes næstsøskendebørn. De fik 8 børn, hvoraf '1 har været elever. Den yngste afde 8 er i øvrigt folketingsmand Niels Anker Kofoed, som ikke har været elev her, men på Rødding Højskole. Hans Ankers yngste søster hed Laura Anine Larsen. Hun blev gift med August Christensen, søn af den mangeårige sognepræst i Rønne, F.V. Christensen, som tillægges afgørende betydning for at det grundtvigske livssyn vandt indpas på Bornholm. August Christensen blev selv cand. theol., og efter en tid som højskole- Iærer i Vendsyssel og kapellan et par steder blev han sognepræst i Øster Tørslev i nærheden af Randers. Det er derfor næppe noget tilfælde, at der senere kom hele seks elever fra netop denne landsby på Bornholms Højskole. Den ene var dog præsteparrets egen datrer. Af de andre var tre imidlertid søskende, en pige og to mænd, som til efternavn hed Tholstrup Laursen. De slog sig alle ned på Bornhoim efter opholdet, men pigen vendte dog tilbage til detjyske igen. De to brødre blev derimod her og giftede sig senere hver en gård til, den yngste Dalegård i Nyker og den ældste den selvsamme gård, som præstefruen i Øster Tørslev stammede fra, altså Strangegård i Klemensker. Han blev gift med den næstældste datter, Bodil Anker. De fik 6 børn, hvoraf de '1 har været elever på højskolen. Den ældste af dem ejer gården i dag. Tre generationer For at vende lidt tilbage til Lauegårdsfamilien, så er der inden for den et par enkelte eksempler på elever fra tre generationer på den nuværende højskole. Det ene er fra Stangegård I Åker. En søn derfra, Jens Theodor Nielsen, som altså var en yngre broder til konen på Dammegård i Pedersker, var i elev på højskolen i Østermarie, bl. a. sammen med den unge Martin Andersen Nexø. Fem år senere tog han igen på højskole, denne gang på den nye 42

15 højskole ved Ekkodalen. Han blev gift med Anne Cathrine Andersen fra Østre Engegård i Vestermarie, og overtog fødegården. Fem afkonens søskende blev i øvrigt også elever. De fik tre sønner, der alle blev elever. Der er ikke så mange børn i den familie, men fra 3. generation er der også tre, der har været elever i nogle afde sidste år af forløbet, b1. a. den nuværende ejer af Stangegård. På en af de allerførste sider af stamtavlen møder vi Nikolaj Julius Svendsen. Han var en af de mange, der >udefran blev gift ind i slægten. Han stammede fra Østerlars, fra den østligste af de to Sandegårde, som undertiden benævnes Over Sandegård. Hans fader hed Svend Pedersen, og han var nr.9 af en flok på Il. Af en anden stamtavle, Østerlarsker S1ægter, kan vi se, at den nye navneskik er ved at slå igennem, men det gamle hænger stadigvæk ved. I dette tilfælde fik alle sønnerne navn efter faderens fornavn, altså Svendsen, mens alle pigerne fik efternavnet Pedersen. NJ. Svendsen blev elev efterjul på det allerførste hold på den nye højskole ved Ekkodalen, altså fra nytår Det fik utvivlsomt stor betydning både for ham selv og for skolen. Da opholdet var slut, dannede holdet elevforeningen, og han blev den første formand, en post han beholdt i 10 år. Han var allerede tidligt også med i selve skolens bestyrelse, hvor han sad indtil 1933, de sidste mange år som formand. (Det nævnes i øvrigt nogle steder, at det var den senere husmandsformand Jens Peter Nielsen, Grønvang, der gav stødet til oprettelse af elevforeningen, men det har intet på sig. Han var en dreng på 13 år, da det skete, men han fik senere en del med højskolen at gøre). Svendsen blev samme år, som han havde været e1ev, gift med Trine Bolette Kofoed, som var datter af den ældste søn fra Lauegård, og de drev L. Munkegård i Åker indtil De fik 6 børn, 3 døtre og 3 sønner, som alle blev elever på højskolen, den ældste i 1912 som den første af 2. generation. Nr.2 i rækken, Gerda Kirstine Svendsen, blev gift med Vilmer Juul Nielsen, hvis fader var lærer og også stammede fra Stangegård i Åker. De blev gårdmandsfolk på L. Grammegård i samme sogn, og han blev - 43

16 foruden forskellige andre tillidserhverv - også i mange år formand for højskolen. De fik tre døtre, og de to blev, som nogle af de få eksempler på 3. generation, elever i et par afde sidste år, hvor der endnu var lidt bornholmske elever tilbage. Styrke og svaghed? Der kunne fortælles meget mere af denne slags, men det må vente til anden lejlighed. Jeg har fortalt dette sidste her omkring familieforholdene, fordi det har været meget spændende at efterforske, men også fordi jeg synes, det giver et særdeles godt billede af, hvordan forholdet mellem højskolen og dens >bagland< har været - i hvor høj grad livsmønster og familietraditioner må have spillet ind i dette tilhørsforhold. Der er meget, der tyder på, at dette mønster aldeles ikke var noget specielt for Bornholm. Tværtimod peger meget i retning af, at det har været det samme over alt i landet - at Bornholm i denne som i andre henseender kan betragtes som Danmark i en nøddeskal. Dog med den forskel, at Bornholms Højskole af naturlige grunde formentlig er den mest udprægede lokale højskole. Og netop derfor er Bornholm måske det eneste sted i landet, hvor disse ting er praktisk mulige at efterforske. Måske blev disse familietraditioner med den vældige opbakning, det gav, både højskolenstyrke og svaghed. Styrken i >storhedstiden<, da markedet var sikret ved, at forældrene som en selvfølgelig del af dannelsesmønsteret sendte mange af deres børn på højskole. Som en af de yngre sagde til mig fornylig: >Det var jo ikke noget, man selv bestemte. Det blev arrangeret det hele<. Men på længere sigt åbenbart også svagheden. Da tredie generation skulle tage over, kneb det med afløsningen. Den ebbede ganske stille ud, og højskolerne - og i særdeleshed Bornholms Højskole - måtte igennem en vanskelig og til tider nok også temmelig pinefuld omstillingsproces. Her er det som bekendt lykkedes at videreføre skolen, men i dag unægtelig på et helt andet grundlag end før. Men det er en helt anden historie.

17 Supplerende efterskrift På side 32 i artiklen ovenfor er der nedenstående skema, som viser forholdet mellem de forskellige landbohjem i Lauegaards-Familien uden elever og med én eller flere elever omfattende i alt 83 familier. En tilsvarende opgørelse over fordelingen af alle landboeleverne i den store undersøgelse er ikke foretaget, men en opgørelse over eleverne i den første periode, , vises i det næste skema. I denne er dog kun medtaget landbrug på 1 td. hartkorn og derover for at få et så troværdigt sammenligningsgrundlag som muligt. Ingen elever Antal familier % familier. Antal elever % elever % 0 0 % 1 elev % % 2 el. flere elever 21 25% % Ingen elever Antal familier % familier Antal elever % elever % 0 0 % 1 elev % % 2 el. flere elever % % Det ses, at familierne i Lauegaards-Familien med elever i procent ligger lidt højere end den samlede opgørelse. Men det stemmer godt overens med, at langt de fleste var bosiddende på det sydlige Bornholm, hvor tilslutningen til Bornholms Højskole var størst. ===================== Ellers er det sådan, at efter at jeg skrev artiklen i 1988, er der vedrørende den sidste del af den, hvor jeg især skildrer tre store højskolefamilier, indløbet en del flere oplysninger, som kompletterer det betydeligt. Det skyldes ikke mindst de mange oplysninger i folketællingslister og kirkebøger, der i mellemtiden er blevet tilgængelige på internettet, men også et besøg på Vallekilde Højskole i 1998, hvor jeg fik klarlagt, hvilke elever fra Bornholm denne skole havde haft i dens første 25 år. Det viste sig at dreje sig om 66 unge mænd og 102 unge piger. Dammegårdsfamilien Ud fra disse oplysninger er det overvejende sandsynligt, at Hans Munchs kone, Julie Gerda, f. Nielsen, havde været elev på Vallekilde Højskole som 19-årig i To af hendes brødre var

18 senere elever på højskolen i Østermarie, og fra dem alle tre samt endnu en bror er der klare forbindelser til den nye Bornholms Højskole ved Ekkodalen. Skovgårdsfamilien På samme måde kan vi med nogenlunde sikkerhed fastslå, at Vilhelmine og Thor Kofoed begge havde været elever på Vallekilde Højskole. Hun i sommeren 1876 som 16-årig, han i vinteren som 25-årig. Han havde tidligere i som 18-årig været elev på Freerslev Højskole i nærheden af Hillerød, som efter nogle år flyttede til Jørlunde. Efter hjemkomsten fra Vallekilde overtog han fødegården, og han og Vilhelmine blev gift i september samme år. Og som omtalt blev alle deres ni overlevende børn elever på Bornholms Højskole. Og i næste generation blev det som omtalt til i alt 27 fætre og kusiner. Som nævnt i artiklen døde Thor Kofoeds far, da han var to år gammel, men det viste ikke at være rigtig, at moren ikke giftede sig igen. Hun blev et par år senere gift med Ole Hansen fra en af Langedebygårdene og de fik fem børn i deres ægteskab. De drev Skovgård videre, indtil Thor Kofoed som nævnt overtog den i 1879, hvorefter de flyttede til hans fødegård i Langedeby. En af deres døtre, Hansine Hansen, ser ud til også at have været elev på Vallekilde Højskole på samme hold som Vilhelmine. Hun blev senere gift med en bror til Vilhelmine, og de blev således svigerinder. Strangegårdsfamilien Med næsten fuld vished kan vi desuden fastslå, at fem søskende fra Strangegård i Klemensker havde været elever på Vallekilde Højskole. Den første var den i artiklen nævnte Hans Anker Larsen, der som 17-årig var elev allerede i Senere blev han igen elev som 24-årig i Tre søstre og en ældre bror blev også elever i løbet af 1870-erne, mens den yngste søster formentlig blev elev på højskolen i Østermarie. Sammenlagt leverede disse seks søskende senere 19 elever til Bornholms Højskole. I denne familie blev det i den næste generation dog kun til 10 i alt. Inspiration fra Vallekilde Der er ikke håndfaste beviser på, at alt forholder sig som her beskrevet, men det er altovervejende sandsynligt. Og det er hævet over enhver tvivl, at der fra Ernst Triers højskole udgik en væsentlig inspiration for den tidlige bornholmske højskolebevægelse. Om det kan der læses mere andetsteds på denne hjemmeside, specielt artiklen Fra Vallekilde til Ekkodalen.

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Kapitel 3. Forsøgene i Åker 1863 og 1867-68

Kapitel 3. Forsøgene i Åker 1863 og 1867-68 Kapitel 3 Forsøgene i Åker 1863 og 1867-68 Efter Aakirkeby-skolens ophør var der stille om højskolesagen i nogle år. Men i 1863 tog en kreds af mænd initiativ til et nyt forsøg. Der blev holdt et møde

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015 Første Generation 1. Kirstine 1 Jensen, * 28 jul 1892 i Brændgaard i Vandborg sogn (datter af Christen Jensen og Nielsine Nielsen), hjemmedøbt i Vandborg, fremstillet i kirken den 11. september, 11 dec

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Konkluderende betra gtninger

Konkluderende betra gtninger FJERDE DEL BORNHOLMS HøISKOLELIV KONKLUSION Konkluderende betra gtninger Højskolesagens udvikling på Bornholm er en del af den danske højskolebevægelses udvikling; derom kan der ikke være tvivl. Der er

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par Filstatistik 1 Personstatistikker 1 Antal personer ialt 34522 2 Personer med utilstrækkelig datoinformation 0 3 Personer markeret som nulevende 9776 4 Personer markeret som døde 24746 Fødsler pr. epoke

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Valdemar blev født 1 dec 1881 på Stabjerggård i Årslev, Sorø amt, som yngst i en søskendeflok på 4, han var søn af gårdmand Niels Hansen

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

ET SIKKERT BEVIS FOR,HVEM JENS JUULS ANER ER, KAN NÆPPE SKAFFES. MEN JENS JUUL ER EN SIKKER STAMFADER TIL SLÆGTEN JUUL PÅ STANGEGAARD

ET SIKKERT BEVIS FOR,HVEM JENS JUULS ANER ER, KAN NÆPPE SKAFFES. MEN JENS JUUL ER EN SIKKER STAMFADER TIL SLÆGTEN JUUL PÅ STANGEGAARD 1. STANGEGAARD er en af de ældste slægtsgårde på Bornholm og har siden Jens Juul antagelig overtog gården efter Lasse (Lars ) Juul i 1651 været i slægtens eje indtil Svend Erik Jensen overtog gården i

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Tråde i Trine Kræn s liv

Tråde i Trine Kræn s liv EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Højskolens elever 1893-1953 i tal

Højskolens elever 1893-1953 i tal Fjerde del Indledende bemærkninger Højskolens elever 1893-1953 i tal I denne sidste del af bogen skal resultaterne af en statistisk bearbejdning af dataene for elevholdene fra årene 1893-1953 fremlægges.

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

HISTORIEN OM LOVISE FISCHER

HISTORIEN OM LOVISE FISCHER HISTORIEN OM LOVISE FISCHER Her vil jeg skrive en lille historie om min moder, Lovise Fischer, født Lovise Nielsen. Mor blev født den 9. juli 1901 på Melbygaard i Aarby sogn i Holbæk amt. Hendes far, Niels

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere