Program. Ernæring den store bølge. Program. Program. Kost ernæring og helbred. Optimal kost

Transkript

1 Program Ernæring den store bølge Marlene Lambertsen Kostvejleder 9.30 Præsentation 10min Hvad vil det sige ernæringsmæssigt at leve sundt? Nyeste forskning. Livsstil og livskvalitet, hvad spiser du? 1 time Uhensigtsmæssigt spisende borgere. Sukkerjunkier, overvægtige, depressive, spiseforstyrrelser mm. Hvorfor spiser de uhensigtsmæssigt? 1time Program Program Frokostpause Fejlernæring. Vi ser på mad og ernæring i forhold til autisme, aspergers syndrom, ADHD og tourette syndrom. 45min Pause Småtspisende borgere. Ældre, syge, børn. Hvordan sikrer man at de får dækket deres næringsbehov? Hvad er konsekvensen af dårlig ernæring? Hvilke udfordringer er der i forhold til ældre og kost? 45min Pause Screeningsmetoder. Her tages udgangspunkt i patienter på hospital og ældre i primærsektoren. Hvorfor er det vigtigt at screene disse målgrupper? Hvilke tiltag har forskellige kommuner haft på området? 30min Optimal kost Optimal kost sammensættes af: Protein Fedt Kulhydrat Kostfibre Vand Vitaminer Mineraler Phytonæringsstoffer (findes i frugt og grønt) Kost ernæring og helbred Vi er hvad vi spiser, hverken mere eller mindre. Så enkelt er det faktisk. Vores fysiologi, gener og biokemi er tilpasset god rigtig optimal kost. Vi kan godt overleve på den forkerte kost, i den forstand at vi ikke umiddelbart falder døde om. Da vi er ret sejlivede, dræber dårlig kost os sjældent lige nu og her. Kroppen giver langsomt op og degenererer hurtigere end den kan regenererer, da den ikke tilføres optimal næring. 1

2 Moderne kost Højt energiindhold i forhold til vægt og fylde Forkert balance mellem makronæringsstoffer i forhold til vores biokemi og gener. Høj kulhydrat, for lidt protein. Nogle gange forkert fedtsammensætning. Kulhydrater 50 60% Protein 15 20% Fedt 20 30% Lavt indhold af mikronæringsstoffer i forhold til fedt, kulhydrat og proteiner Moderne kost Indeholder ofte fremmede stoffer der ikke har eksisteret i løbet af vores udviklingshistorie og derfor er en biokemisk/fysiologisk belastning. Unormale varianter af makro og mikronæringsstoffer pga. produktionsformer og raffinering samt behandling af fødevarer: Transfedtsyrer Pesticider Konserveringsmidler Farvestoffer Syntetiske smagsstoffer Moderne kost Nogle gange udgør disse fremmedstoffer så stor en belastning at vores biokemi /fysiologi faktisk ikke kan håndtere dem. Umiddelbar sygdom Langsom degenereation Nordiske Næringsstofanbefalinger Max 30% fedt (10% mættet fedt, 10 15% enkelumættet fedt, 5 10% flerumættet fedt. n3 og n6 3%) 55 60% kulhydrat Kostfibre 25 30gram pr dag Raffineret sukker kun 10% for børn og småtspisende voksne % protein Officiel vestlig Fedtstoffer Kendetegn (for) mange kulhydrater, ingen skelen mellem fuldkornsprodukter og raffinerede former, fiberfattigt, højt glykæmisk indeks. Lav til moderat protein, primært fedtfattig animalsk Fedtfattig, mættet ca 10%, monoumættet 10%, Flerumættet 10% ok, ingen skelen til Fedtkvalitet eller balancen mellem omega3 og omega6. Opfylder sjældent ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel) for mikronæringsstoffer Marlene Lambertsen, Frede Kostvejleder Damgaard 2

3 Kostretninger Der findes mange forskellige kostretninger. Som ofte påstår, at de er gode, andre at de er den rette eller eneste diæt den findes ikke! Der findes forkert kost der ikke gavner nogen! Det er den moderne vestlige diæt! Den optimale diæt er god for de fleste, forudsat at den er sammensat af fuldkost, eks. korn, grønt, frugt, bær, lyst kød, fisk, fjerkræ, vildt og evt. mælk alt i økologisk kvalitet. Individuel tilpasning er dog nødvendig og forskellig fra individ til individ. Din livsstil og livsvilkår påvirker dit velbefindende Mad og motion er vigtige nøgleord, når det gælder om at bevare et godt helbred. Stadig flere mennesker lever med konsekvenserne af moderne vestlig livs vilkår og livs stil, der kan forstyrre forbrændingsevnen og ens velbefindende. Nye kostråd Kosten Brug mindre mættet fedt, da det fremmer inflammations og betændelsestilstande Spis mere vegetarisk og flere fisk Begræns forbruget af eller undgå: Sukker og letoptagelige kulhydrater samt Stivelse Koffein, cola, kaffe, tobak m.v. Mælkeprodukter, specielt de fede Forøg: Mængden af grøntsager og moderat motion Vi er hvad vi spiser, siger man Faktisk burde det hedde: Vi er, hvad vi optager! Vores organisme har behov for: Proteiner (regulerer hormoner) Fedtstoffer (regulerer hormoner) Kulhydrater (skal forbrændes) Vitaminer (igangsætter) Mineraler (opbygger) Vand (regulerer væskebalancen) Om mavetarm systemet Overfladearealet svarer til et par tennisbaner = m2 og længden er ca. 7 meter Fordøjelsessystemet producerer ca 10l fordøjelsesvæsker pr. døgn, som skal genopsuges Mave tarm slimhinden udskiftes ca. hver 3.dag Mindst 60% af lymfeknuderne sidder i eller omkring mave tarmsystemet En stor del af de hvide blodlegemer påvirkes af, hvad der sker i mavetarm systemet. 3

4 Mavetarm systemet Optimal transsittid er timer Fordøjelseskanalens sundhed vedligeholdes af forskellige bakterier og mikroorganismer = Microbiotaen Flere mirkoorganismer end celler i kroppen Tarmfloraen styrer mere end vi tror Kun et lag i slimhinden inderst mod hulrummet TUSINDER af substanser og stofskifteprodukter fra føden, fra nedbrydningne, fra microbiotaen. Tarmfloraen = Microbiotaen forskellige arter Flere mikroorganismer i tarmsystemet på én person end der er mennesker på jorden Mave tarm systemet Kost, livsstil og medicin har stor indvirken Ikke kun et spørgsmål om hvad du spiser, men hvad du fordøjer og optager hhv. ikke fordøjer og ikke optager Slimhindens inderste lag mod tarmindholdet er kun 1 lag celle tyk Vigtigt at vide Problemer og forstyrrelser i mave/tarm indvirker på hele kroppen: immunforsvar optagelse af næringsstoffer og dermed ernæringsmæssig status optagelse af affaldsstoffer og derfor leverfunktion centralnervesystemet Gæster Ønskede gæster: gavnlige mælkesyrebakterier mm. Uønskede gæster: gærsvampe i overflod forrådnelsesbakterier Helicobacter pylori bakterier der forårsager gæring parasitter Godt og skidt for de gavnlige tarmbakterier Spis masser af vandopløselige fibre (fuldkorn, hele gryn, bælgfrugter, bær, rod og citrusfrugter) Undgå raffinerede fødevarer Alkohol og kaffe dræber tarmfloraen Få nok væske, så forstoppelse undgås (vand, grøn te, urtete, grønsagssaft) Medicin hæmmer fordøjelsen eller beskadiger tarmoverfladen Undgå stress, håndter stress Undgå konserverede fødevarer Undlad at ryge ødelægger mavetarmsystemet 4

5 Vores mindste husdyr Bakterier, Svampe og Parasitter Tynd og tyktarm g Lunger 200 g Mund 20 g Vagina 20 g Næse 10 g Øjne 1 g Tarmfloraen De gode bakterier, dem der gavner os: lactobaciller, bifido bakterier, streptokokkus termophilus, eubakterier, De symbiotiske, dem vi lever fredeligt med, når de ikke producerer for mange toxiner: Escherichia coli, peptokokker, streptokokkus faecalis og bacteroides arterne. Dysbioser Mange mennesker lider af forstyrret symbiose dvs. forstyrrelser i det naturlige samliv mellem bakterier og mennesker i tarmsystemet = dysbiose. Tarmfloraen De dysbiotiske bakterier og svampe, dem der kan skabe kaos, hvis de kommer i overtal: Clostridium, perfringens, stafylokokarter, proteus og pseudomonas m.fl og svampe som Candida arterne. De patogene bakterier, protozoer og parasitter, dem der både skaber sygdom og evt. kan slå os ihjel: Kolerabacillen, salmonella og clostridier. Der findes dog mere agressive (evt.toksinproducerende) stammer blandt fx E.coli 5

6 Dysbiose årsager Ubalanceret kostmønster med mangel på fibre og for stor indtagelse af sukker, hvidt mel og andre raffinerede kulhydrater. Overdreven indtagelse af kaffe, søde drikke, alkohol m.m. En kost med for meget dyrisk protein og dårligt fedt giver favorable levevilkår for dysbiotiske mikrober. En kost med for få fibre giver ikke de symbiotiske bakterier noget at leve af. Malabsorption, utilstrækkelig produktion af fordøjelsesenzymer eller nedsat peristaltik Indtagelse af mikrobeforurenet mad, infektioner eller langvarig faste Klor i drikkevandet, anvendelse af konserveringsmidler og fluor i tandpasta Dysbiose årsager Immunundertrykkende medicin eller svækket immunforsvar Binyrebarkhormoner og smertestillende medicin Bredspektret antibiotikabehandling Anvendelse af antibiotika (vækstfremmere) under kødproduktionen Infektioner med parasitter, Salmonella, Campylobacter eller andre patogene mikroorganismer Brugen af pesticider og fungicider i landbruget For meget fysisk stress (fx overdreven sport) eller emotionelt stress Operationer, stråle eller kemoterapi Ved stigende alder får vi alle nedsat mavesyreproduktion, enzymfunktioner og ændringer i tarmfloraen Dysbiose Lokale symptomer: Diarré / tynd afføring (hyppigst) Oppustethed Svien og brænden Koliksmerter, mavekramper Forstoppelse (sjældnere) Ildelugtende lutfafgang Ildelugtende afføring sur eller rådden Mb.Crohn og Colitis Ulcerosa lignende tilstande Dysbiose Systemiske symptomer: Hovedpine Søvnforstyrrelser Hjerterytmeforstyrrelser, evt. forhøjet blodtryk Adfærds og indlæringsproblemer Immundysfunktion Træthed (evt. kronisk træthedssyndrom) Muskel og/eller ledsmerter (evt. fibromyalgi) Neuromuskulære symptomer Væksthæmning eller ekstremt hurtig vækst hos børn Leverforstyrrelser Autoimmune lidelser Kræft forstadier Ernæringsmæssige mangler( især zink, magnesium og B vitaminer) Alkoholpåvirkning uden at have drukket (flere arter kan producere alkohol udfra indtagne kulhydrater) 6

7 Diæter til fordøjelsen Generel fordøjelsesforbedrende diæt Anti dysbiose kostplan Oligo antigen diæt (Diæten udelukker alle de glutenholdige kornsorter, alle mælkeprodukter, æg, sukker, kunstige sødemidler, alkohol, al koffein, meget fedtholdige fødemidler og meget salte fødevarer) Specifik kulhydrat diæt Eliminationsdiæt Rotationsdiæt Leaky gut utæt tarm Hvis slimhinden bliver irriteret, kan de bindeled, der er mellem de enkelte celler gå fra hinanden. Det åbner for optagelse af molekyler mellem de nu for store bindeled. Større molekyler, der kan provokere et immunrespons (antigener), kan nu optages fra tarmen til blodbanen. Leaky gut / utæt tarm Tyndtarmen har den dobbelte funktion, at den både er et fordøjelses og optagelsesorgan samtidig med, at den skal fungere som filter og forhindre optagelse af giftige stoffer og makromolekyler. Disse funktioner kan blive forstyrret af mange forskellige årsager, hvilket kan resultere i både lokale og systemiske problemer. Leaky gut utæt tarm Hvis tyndtarmen bliver skadet, optages meget større mængder af inflammationsfremmende produkter end ellers. Den lokale inflammationsproces fører til yderligere optagelse af systemisk generende makromolekyler. 7

8 Leaky gut utæt tarm Forestil dig en flydende mikstur af mad (chymus) spredt ud over en overflade på størrelse med 2 tennisbaner. Tarmslimhindens epitelceller skal kunne holde uønskede bestanddele ude via de tætte forbindelser der er mellem cellerne (Thight Junctions) og kun tillade ønskede molekyler at trænge igennem cellerne til blodet og lymfen. Leaky gut utæt tarm Symptomer ved leaky gut: Allergi overfølsomhed Træthed Utilpashed Feber Forgiftning Mavesmerter Diarré Morfin peptider der giver symptomer som: hukommelsesproblemer, forvirring, angst, depression Vejrtrækningsproblemer Langsom transsittid Årsager til forandringer i tarm permeabiliteten Fordøjelsesbesvær, malabsorption Mangel på saltsyre/pepsin, bugspytkirtelenzym Dysbiose med bakterier eller svampe Traumer og endotoksiner fra ubalanceret tarmflora Giarda og andre parasitter Infektion i tarmsystemet Mangel på sekretorisk IgA visse svampe, fx candida albicans kan bl.a nedbryde IgA Indtagelse af allergene/ overfølsomhedsprovokerende fødemidler Stimulanser kaffe, tobak, raffinerede fødevarer, sort te Alkoholisme Aldring NSAID Non steoride antiinflammatoriske medikamenter (fx gigtmidler) HIV infektion Malarorption Immunforsvaret Probiotika stimulerer immunforsvaret, bl.a. øges produktionen af antistoffer Probiotika øger aktiviteten og fremmer modningen af immuncellerne, både makrofager, T og NK celler, ligesom de øger antallet af hvide blodlegemer. Immunsystemet reagerer på de probiotiske bakterier ved at aktivere både B og T celler Forskellen er, at immunsystemet ikke reagerer med en inflammatorisk (betændelse) ligesom overfor patogene bakterier Herved holdes immunforsvaret i gang og kampdygtigt, og samtidig mindskes risikoen for overreaktioner såsom allergi og Forslag til optimal kostsammensætning Stabiliserer blodsukkeret -Hirse -Ris -Boghvede -Quinoa -Amarant Kulhydrater Kartofler + Alle kornsorter - Brød - Müsli - Pasta - Bulgur - Spelt Rod- og blad grøntsager Frugt Tørret Frugt Bær Krydderurter -Det grønne drys -Tang B A C Øko-Kød - Vildt Fisk - Fjerkræ Æg - Oste - og Mælkeprodukter Bælgplanter - Mandler - Nødder Solsikke - Hørfrø - Sesamfrø Græskarkerner med mere Protein / Fedt Virker basedannende, udrensende, Plantenæringsstoffer, antioxidanter Virker opbyggende og styrkende Vedligeholdende og syredannende 8

9 Kostforandring Start med at fjerne så mange dårlige fødevarer som muligt Raffinerede kulhydrater Raffinerede fedtstoffer Margarine Billige vegetabilske olier (Delvist) hærdet vegetabilsk olie/fedtstof Halv og helfabrika Dårlige proteiner Kødpålæg Pølser Kostforandringer Introducer lødige kosttilskud Sørg for at få den basale kost i orden. Kosttilskud kan ikke erstatte en god basiskost. De hedder jo kosttilskud Et tilskud til kosten. De kan dog understøtte og styrke effekten af en optimal basiskost Tilsætningsstoffer D Vitamin D vitamin Fedtopløseligt er en gruppe af stoffer, med hormoneffekt. Anbefalet indtag for D vitamin er 10 mcg om dagen, for børn og ældre som ikke kommer ud i solen, godt og vel det dobbelte. Dette anses med nyeste viden for alt for lavt forgiftningsgrænsen ligger på ca mcg i måneder, så vedligeholdsdoser på mcg er fornuftige. D vitamin mangel Mangelsymptomer: % af den almindelige voksne befolkning har et lavt niveau Tildækkede (muslimske) kvinder, mennesker som lever indendørs hele tiden, samt meget mørklødede mennesker, får let alvorlige mangelsymptomer. Mangelfuld optagelse af calcium Afkalkning af knoglerne, knogle og muskelsmerter, kramper, mørbankethed, træthed. Tandsygdomme skøre tænder og negle Engelsk syge, med bløde, deforme knogler, ses hos børn i voksealderen. Allergier, autoimmune sygdomme, immunsvækkelse D vitamin mangel Muskelsmerter diffuse migrerende smerter oftest lår og skulder nakkemuskulatur Kraftnedsættelse over hofte og skuldermuskulatur, svært ved at rejse sig fra en stol, gå på trapper eller bære tunge indkøbsposer, vraltende gang Muskelkramper i ben og arme Knoglesmerter dybe borende, ikke migrerende ribben og lange rørknogler Almen træthed Ledsmerter Føleforstyrrelser, prikken stikken fornemmelse i hænder og fødder D vitamin Overdosering: Forgiftningssymptomerne er meget kraftig tørst, kløe i øjnene og i huden, utilpashed, diarre og hyppig vandladning. Vigtigste madvarer: Fiskelever (tran) og fisk 9

10 Livsstil og Livskvalitet 12.April 2011 Arla udkom med Minimælk med beriget D vitamin En god idé eller? Livsstil er et udtryk for den måde man vælger at leve sit liv på Livskvalitet betegner den oplevede følelse af at have et godt liv og handler oftest om andre faktorer end økonomi og overlevelse. Vurderingen af god eller dårlig livskvalitet beror ofte på personens egen subjektive bedømmelse, mens en objektiv vurdering af livskvalitet må begrænses til at iagttage hvorvidt fundamentale menneskelige behov er opfyldt. Sund livsstil hvad skaber forandringerne? Danskerne spiser generelt for lidt kostfibre, fisk, frugt og grønt og for meget fedt, især mættet fedt, og for meget sukker i forhold til de officielle kostanbefalinger, og sundhedsstyrelsen skønner, at % af den voksne danske befolkning er utilstrækkeligt fysisk aktive. Der foreligger betydelig evidens for en skadelig helbredseffekt af fysisk inaktivitet og usund kost. Derimod er det langt mindre dokumenteret, hvordan en forandring mod sundere livsstil i befolkningen opnås. Fra Sund livsstil hvad skaber forandringer? Fødevareministeriet 2009 Sund livsstil hvad skaber forandringerne? GENERELT: Tilgængeligheden af sunde fødevarer (herunder skoler, arbejdspladser, supermarkeder), portionsstørrelser på fødevarer og måltider og priser MÆND: Arbejdspladsen er en egnet arena for sundhedsindsatser målrettet mænd. Mandeforskningen viser desuden, at centrale elementer at inddrage i interventioner vil være socialt fællesskab, primært andre mænd, et konkurrenceelement og støtte fra familien. Desuden ser fysisk aktivitet ud til at være en bedreindgang til sundhedsfremmende indsatser end kost. Sund livsstil hvad skaber forandringerne? UNGE: De er særligt optaget af at indgå i et fællesskab, deres og de andres roller i fællesskabet samt at have det sjovt. Interventioner som har vist sig særligt effektive er rollemodeller i form af kendte personer/idoler i kommunikationen, tager udgangspunkt i eksisterende fællesskaber, og som giver de unge praktisk læring frem for teoretiske argumenter, samt aktivt involverende undervisningsaktiviteter. Sund livsstil hvad skaber forandringerne? MINDRE RESSOURCESTÆRKE: generel modvilje mod forandring i denne gruppe. Der bør i denne gruppe satses særlig meget på interventioner rettet mod sociale netværk og på at skabe sundhedsfremmende miljøer f.eks. på arbejdspladser og i boligområder. Desuden bør der være fokus på praksislæring frem for teoretisk læring. Interventioner som inkluderer prisregulering eller kuponer til sunde fødevarer ser desuden ud til at have effekt i denne gruppe. Gøre sunde valg til lette valg Fra Sund livsstil hvad skaber forandringer? Fødevareministeriet

11 Livsstils undersøgelser Det er veldokumenteret, at en usund kost og fysisk inaktivitet har afgørende betydning for den aktuelle sundhed, og for sundhed og sygdom og dermed livskvalitet senere i livet. Herunder er der især fundet øget risiko for hjerte kar sygdom, type 2 diabetes, kræft i bryst og tyktarm, muskelskelet sygdom og knogleskørhed. Usund kost og en fysisk inaktiv livsstil er desuden forbundet med risiko for bl.a. overvægt, forhøjet blodtryk, insulinresistens og forhøjet kolesterol, faktorer som hver især er selvstændige risikofaktorer for kronisk sygdom. Livsstils undersøgelser Et andet eksempel på en større ernæringskampagne i Danmark er kampagnen 6 om dagen spis mere frugt og grønt. Evalueringen viste, at andelen i befolkningen med kendskab til 6 om dagen budskabet steg fra 5 % i 1998 til 63 % i De landsdækkende kostundersøgelser viste desuden en betydelig stigning i det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt fra 1995 (279 g pr dag) til 2006 (398 g pr dag). Desuden steg antallet af arbejdspladser med en frugtordning markant, og i 2007 havde 48 % af danske lønmodtagere en frugtordning på deres arbejdsplads Uhensigtsmæssigt spisende Uhensigtsmæssigt spisende borgere. Sukkerjunkier, spiseforstyrrelser, overvægtige, depressive mm. Hvorfor spiser de uhensigtsmæssigt? Sukkerafhængig Der findes nogle hypoteser om, at vi kan blive afhængige af sukker. Dyreforsøg har vist, at rotter frigiver belønningsstoffer i hjernen, når de får sukker. Om det samme er tilfældet for mennesker, er endnu ikke bevist, men der er grund til at mene, at den samme mekanisme kan styre menneskets trang til sukker Hjerneforsker Albert Gjedde, Aarhus Universitet Sukkerafhængig Sukker er lige så vanedannende som opium. Det går ind og påvirker det såkaldte opiatsystem i hjernen, og det er den effekt, som gør sukker stærkt vanedannende. Dr. Sanna Ehdin Ph.D i Immunologi 11

12 Sukkerafhængighed Opiater stimulerer receptorer (bindingsteder) i hjernen og når disse receptorer stimuleres fører dette til en række forskellige effekter: Smertelindring Afslapning Velvære Sukkerafhængig Dopamin virker som et kemisk signalstof som hjerneceller bruger til at kommunikerer med hinanden. Dopamin er det stof der gør ting meningsfulde for os. Dopamin styrer hjernens center for belønning. Når der udløses dopamin får vi det godt (sex, spise, bevæge os, rusmidler). 12

13 Dopamin udskillelse Sukkerafhængig I dyreforsøg ses det, at dopamin niveauet i hjernen stiger kraftigt, når der fodres med druesukker, som er en af de mest raffinerede sukkerarter. Jo hurtigere blodsukkerstigning jo mere dopamin. Mekanismen er højst sandsynlig den samme hos mennesker Hjerneforsker Albert Gjedde Sukkerafhængighed Symptomer på sukkerafhængighed Stort forbrug/lyst til sukker, kaffe eller anden stimulans Humørsvingninger Bliver dårlig hvis ikke mad til tiden Sulten kort tid efter et måltid Mathed og træthed Fra Slip sukkervanen af Karen Nordberg 2010 Blodsukkerbalancen påvirkes af det, du spiser Søde, raffinerede kulhydrater og for meget stivelse får blodsukkeret til at stige. Bugspytkirtlen øger sin produktion af insulin for at få blodsukkerniveauet ned igen. Insulin lagrer fedt Så derfor... Spiser du for mange hurtige kulhydrater, vil din bugspytkirtel konstant producere insulin også i fastende tilstand Og resultatet er... Livsstils livskårs sygdomme og overvægt. 13

14 Blodsukker Normal område: 4 8mmol/L Type 2 diabetes 7,8 10mmol/L Type 1 diabetes over 10mmol/L Blodsukkeret kan man mærke: når det er lavt, er man sulten, måske træt og uoplagt, og når det er højt, er man mæt og har mere energi Sukkerafhængighed For meget sukker kan være medvirkende til: Åreforkalkning Hjertesygdom PCOS (væskefyldte cyster på æggestokkene der kan gøre det svært at blive gravid) Type 2 diabetes Binyretræthed Insulinresistens Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til sødt Insulin er et af de vigtigste blodsukkerregulerende hormoner, som fungerer ved at lukke op for transporten af glucose ind i cellerne, hvor det bliver til energi eller lægges på lager. Insulin dannes, når blodsukkeret stiger. Det sænker blodsukkeret ved at skubbe blodsukkeret (glucose) ind i cellerne, så der så vidt muligt er et konstant niveau i blodet. Insulinresistens er en tilstand hvor cellerne ikke længere reagerer som de skal på insulin. Det betyder, at glucose ikke så let flyttes ind i cellerne. Derfor sulter cellerne og man oplever at være SULTEN, og samtidig bliver det svært at regulere blodsukkeret, som ofte er for højt. Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til sødt Insulinresistens medfører Energimangel i cellerne det opleves som træthed og sult Overproduktion af insulin kroppen forsøger at afhjælpe den manglende effekt at insulin ved at lave mere af det. Da insulin er et lagerhormon : øget tendens til at tage på i vægt 14

15 Insulinresistens er årsag til Inflammation Overvægt Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesteroltal Hjerte /karlidelser Blodsukkerubalance Diabetes type 2 Æbleformet overvægt (halvdelen) Hormonforstyrrelser hos Mænd: Prostata besvær og impotens Hormonforstyrrelser hos kvinder: Menstruationsforstyrrelser Barnløshed pga. Polycystisk ovariesyndrom Endometriose Fibromer PMS Skægvækst Dybere stemme Overgangsalder Insulinresistens årsager Insulinresistens kan skyldes Mangel på bestemte næringsstoffer : n 3 fedtsyrer, magnesium, zink, krom, vanadium. En kost, der giver et meget svingende og/eller højt blodsukker meget sukker, hvidt mel, for lidt fedt og protein i nogle af måltiderne Kost og livsstil, der giver en høj insulinproduktion stress, kaffe, stimulanser, kunstige sødemidler, mælkeprodukter. Livsstil, der nedsætter insulinfølsomheden manglende motion Behandling med antipsykotisk medicin Behandling med binyrebarkhormoner For lavt blodsukker Sulten? Blodsukkeret falder: Kroppen laver glucagon Blodsukker hentes frem fra lagrene Træt Deprimeret Kold Irritabel Hovedpine Dirrende hænder Generelt ubehag Nogle får voldsomme symptomer som angst, panik, udløsning af epileptiske anfald,aggression/ kort lunte Lige efter et måltid Blodsukkeret stiger Kroppen laver insulin Blodsukkeret skubbes ind i cellerne og lægges på lager i lever og muskler Blodsukkeret falder igen Kroppen stopper produktion af insulin Symptomer på lavt blodsukker forsvinder Insulinresistens /prædiabetes: mad og motion Case K, 48 år, normalvægtig, cykler 2 t/d i roligt tempo Den sunde Morgen Helkornsrugbrød med mager ost.the Frokost Helkornsrugbrød med magert kødpålæg eller fed fisk 200 gram rå grøntsager. Vand Mellemmåltid Knækbrød med ost. 1 æble Aften gram grøntsager 150 gram kød, fisk eller æg Ris eller kartoffel, evt pasta. Olivenolie. Hørfrøolie til dressing HÅRD RONING 5 timer om ugen Fasteblodsukker 6,0-6,5 Hb A1C ca 5-5,5 God energi Stabilt humør Den skrappe Morgen gram grøntsager (rest fra aften) Ost eller bønner. The Frokost gram RÅ grøntsager ( hvidkål, blomkål, gulerod, peberfrugt,julesalat ). Æg. Mandler Mellemmåltid Nødder, frugt, evt rug knækbrød med avocado og kødpålæg Aften gram grøntsager, alle slags, rå og kogte 150 gram kød, fisk eller æg, evt kold kartoffel Olivenolie. Hørfrøolie til dressing Mangler ved insulinresistens Magesium (Nødder/frø, bønner, fuldkornsprodukter) Chrom (grønne planter, abrikoser, bønner, nødder) Vanadium (spormineral) Godt fedt (omega 3 fisk eller hørfrø) Zink (frø, nødder, fuldkorn, kød) Selen (skaldyr, fisk, bønner) Insulinresistens årsager Insulinresistens kan skyldes: Mangel på bestemte næringsstoffer : n 3 fedtsyrer, magnesium, zink, krom. En kost, der giver et meget svingende og/eller højt blodsukker meget sukker, hvidt mel, for lidt fedt og protein i nogle af måltiderne. Kost og livsstil, der giver en høj insulinproduktion stress, kaffe, stimulanser, kunstige sødemidler, mælkeprodukter. Livsstil, der nedsætter insulinfølsomheden manglende motion. Behandling med antipsykotisk medicin. Behandling med binyrebarkhormoner. 15

16 Cola Den skrappeste sukkerform er den flydende, fordi den går direkte over i blodbanen. Dette udløser en frigivelse af dopamin i hjernen og du føler velvære, overskud og glæde. Syreindholdet i cola øger tørstfornemmelsen. Syren gør også at vi kan holde den søde drik ud, da syre formindsker fornemmelsen af sødme i munden. Syren ætser emaljen på tænderne. Cola En dåsecola indeholder koffein svarende til en halv kop kaffe. Koffein tvinger kroppen til at skrue op for energien. (børn, søvn m.m) Aspartam øger appetitten (John Blundell forsker fra Universitetet i Leeds) Aspartam bliver sat i forbindelse med kræft, skader i nervesystemet, epilepsi og hjernesvulster. Chrom og sukkerafhængig Chrom Chrom er et livsvigtigt mineral og næringsstof, som har betydning for en normal omsætning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Chrom har desuden betydning for de biologiske processer, som bl.a. er med til at opretholde et normalt blodsukkerniveau. Der er observeret en tendens til øget trang til søde sager hos folk med chrommangel Undersøgelser tyder på, at chrom indgår som en del af et stof, der kaldes Glucose Tolerance Factor (GTF). Man mener at GTF virker ved at medvirke til, at insulin kan hæfte sig til cellernes insulinreceptorer. GTF booster den biologiske aktivitet af insulin og øger insulin reseptorernes sensitivitet. GTF hjælper insulin med at reducere blodsukkeret 16

17 Chrom Overvægtige Skandinaviske som britiske og amerikanske kostanalyser har vist, at det gennemsnitlige indtag af chrom ligger omkring μg dagligt. I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne et dagligt indtag på 40 μg chrom for personer over 11 år. Gode naturlige kilder til chrom omfatter fødevarer som: Skaldyr, kød, nødder, bønner, rosiner, sort peber Det er påvist, at mennesker med et højt BMI (overvægtige) ikke udløser nok dopamin, medmindre de spiser for meget mad. Vi skal alle have en vis mængde dopamin dagligt ellers får vi det elendigt. Hvis almindelig mad ikke kan give os dopaminen, har vi tendens til at spise mere. Slankekure skal indeholde kreativitet, sport, forelskelse eller andre dopaminudløsere. Hjerneforsker Albert Gjedde Fedmeudvikling i Danmark VIDSTE DU, AT... Figurtekst: Figuren viser udviklingen i andelen (%) af svært overvægtige voksne danskere fra 1987 til 2005 i forskellige aldersgrupper opdelt på køn kj = 500 kcal 2125 kj = 505 kcal 150 g Matador Mix indeholder flere kalorier end en portion stegt flæsk med kartofler og persillesovs. DANSKE SLAGTERIER VIDSTE DU, AT kj = 330 kcal 1420 kj = 340 kcal Overvægtige Hvorfor spiser de uhensigtsmæssigt? Følelser Dopamin belønningssystemet Insulinresistens Kostvaner Andre faktorer En Lion bar, 69 g indeholder flere kalorier end 3 halve stykker tomatmad med bacon. DANSKE SLAGTERIER 17

18 Pia 42år Depression gennem 20 år Ryger 20 cigaretter dagligt Drikker 6 7 krus kaffe dagligt + sukker Spiser aldrig morgenmad Får nogen gange frokost, da oftest en ostemad Spiser altid aftensmad, oftest kartofler og en slags kød Depression Pia 42 år 20 cigaretter 4 krus kaffe 3 måltider om dagen HVER dag Grønt eller frugt til hvert måltid Mere vand at drikke Mindst 1 times gåtur hver dag i al slags vejr Depressive Serotonin afbalancerer vores humør, vi ser lyst på livet, relativt stabilt humør. Lav produktion af serotonin kan give depression, lav selvværdsfølelse, verden kan føles hård. Man tyr til dopamin sutteflasken og spiser for meget sukker for at selvmedicinere sig selv. Depression Tryptofan er forstadiet til serotonin. Tryptofan er en essentiel aminosyre og det betyder at kroppen ikke selv kan danne det, men skal have det tilført gennem kosten. Ved at spise madvarer med et stort indhold af tryptofan, vil blodets indhold af denne aminosyre stige. Ved at få større mængder tryptofan ind i hjernen, vil der blive dannet mere serotonin. Depression Spis kalkun, laks, tun, sojaprodukter og ris Spis mange sunde kulhydrater (groft brød, ris, pasta, kartofler, frugt og grøntsager) B vitamin i madvarer og tilskud Spis madvarer med stort indhold af C vit, calcium, magnesium og zink Udskift det mættede fedt fra kød og de fede mælkeprodukter med de flerumættede fedtstoffer fra fisk, hørfrøolie og de koldpressede planteolier. Depression Hvad man selv kan gøre: Søvn Lys Motion Gode madvaner Optimal fordøjelse (leaky gut skal heles op) B kompleks tilskud Depression og inflammation Er inflammation årsagen til depression? Mange undersøgelser peger i retning af at depression er forårsaget af kronisk inflammation i fordøjelsen. Et stort antal af videnskabelige undersøgelser viser at behandling af inflammationstilstanden i tarmen med probiotika, B kompleks, D vitamin og omega 3 forbedrer de depressive symptomer. 18

19 Depression Det er kendt at skizofrene og psykotiske mennesker får det bedre, når koffein fjernes psykiatriske afdelinger er nogle af de steder, hvor der bliver drukket mest kaffe og te overhovedet. Koffein har en stimulerende virkning i lighed med amfetamin og speed. Koffein påvirker søvnmønstret, koncentration, humør, adfærd og koordination. Ernæringsterapi og spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser Anoreksi Nervosa Bulimi Nervosa Binge eating BED overspisning Selvskade cutting Spiseforstyrrelser 27% af alle Q mellem har risiko for en spiseforstyrrelse. Stolpegaarden, Mette Waadegaard ca. 4% af unge kvinder og 1% af unge mænd lider af bulimi. Sundhedsstyrelsen Der er ca Q mellem år fordelt: Anoreksi: 3500 Bulimi: overspisere: Sundhedsstyrelsen rapport 2005 Spiseforstyrrelser Der skal tillægges: Q over 45: ca med bulimi, overspisning eller ubeh. anoreksi. Q piger fra 10 14, anoreksi ca Ca 8000 mænd m spiseforstyrrelser. Tal fra USA viser af der er ligeså mange mænd som kvinder med Bulimi eller BED. Tal fra Skandinavien, England siger ca. 5 10%. Dertil kommer den udbredte holdning, mellem behandlere indenfor feltet, at det kun er ca. ½ der er opdaget. Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: Sygdomme i nervesystemet og sanseorganer: Kilde: Sundhedsstyrelsen

20 Fællestræk ved spiseforstyrrelser Overdreven intenst ønske om at tabe sig. Angst for fedme og samvittigheds angst. Forstyrret kropsopfattelse. Fanatisk optaget af mad. Frygt for at miste kontrollen ved spisningen. Dårlig kropskontakt. Dyb indre splittelse Ambivalens. Manglende eksistens berettigelse. Uden tilfredsstillelse af egne behov. Grænseløse og begrænset. Abegg og Bro metode projekt , LMS m.fl BMI Body mass index, (eng. 'krops masse indeks'), indeks beregnet ud fra en persons højde og vægt ved at dividere vægten i kilo med kvadratet på højden i meter (vægt/højde 2 ). Indekset giver mulighed for at sammenligne legemsvægten hos personer med forskellig højde og for at vurdere, om personen er: Undervægtig (BMI under 18,5) anoreksi 17,5 Normalvægtig (18,5 25) Overvægtig (25 30) Svær overvægtig (over 30) Beregningen og grænserne er de samme for kvinder og mænd. BMI er indført af den belgiske matematiker L.A.J. Quételet ( ) Indsæt multifaktionelle årsagssammenhænge Stress Metalbelastning Blodsukker, ustabilt Allergi - intolerancer? Sensitive personer Neuropeptider Nærings mangler Fordøjelsen Spiseforstyrrelser AHA oplevelser flytter nerve veje i hjernen. Vi har en forbløffende hjerne den mest komplekse struktur i universet som kan danne nye forgreninger for kontinuerligt at maksimerer, hvad du har lyst til at erfare. Derpå danner hjernen nye forgreninger som reaktion på nye erfaring alt sammen under din kontrol. Ergo sæt små realistiske målbare succes oplever i værk. Kilde: What the bleep do we (k)now Arntz, Chasse & Vicente

21 Spiseforstyrrelser Mennesker med spiseforstyrrelser har forhøjede niveauer af morfinpeptider i deres urin. Kilde: Undersøgelse af Elisabeth Actor 2006 ved Abegg og Gro Spiseforstyrrelser Fornemmelsen af mad. Nærheden af mad. Angsten for maden. Madens sundheds værdi. Fokus på 1 måltid af gangen. Fokus på muligheder. Ingen mad, ingen kosttilskud. Ingen kosttilskud ved ustabile måltider. For alle: Faste måltider Og hvad spiser de? Fejlernæring Fejlernæring. Hvad gør fejlernæring ved kroppen? Slik, cola og chips er en del af ungdomskulturen, hvad gør det ved unges adfærd og indlæring. Vi ser på mad og ernæring i forhold til autisme, aspergers syndrom og ADHD. For Bed: Mindre tallerkner. Noget at sætte i stedet. Mennesker med den klassiske form for autisme mangler evnen til at beherske sproget. undgår sociale impulser. de evner ikke emotionel og intellektuel kontakt med andre mennesker. lever i deres egen, indre virkelighed / verden. Asperger syndrom er en form for autisme, hvor talesproget er karakteriseret ved at de taler på en formel, omstændigt måde, og har vanskeligt ved at holde en samtale i gang. De har overdreven interesse for et bestemt område. Hæmmende evne til gensidigt samspil. Hyppighed: 2 af hver børn. Hyppigere end Downs syndrom og børnecancer. I vækst? Marlene Lambertsen Udviklingsforstyrrelser Ernæringsterapeut Nogle tal fra Californien: 4 ud af 5 autistiske børn er drenge. 3 ud af 4 autistiske børn menes at være mentalt retarderede. 1 ud af 3 har epilepsi. De fleste er på institution, når de er 13 år. De samfundsmæssige omkostninger ved livslang, offentlig forsørgelse er ca. 2 mia USD (15 mio DKK). (I Danmark er det formentlig endnu dyrere.) op til 1960'erne: Patologisk mor barn samspil ("Den kolde moder"). 1960'erne til 1995: Mystisk, utilnærmelig og svært forklarlig sygdom. Autisme Historisk baggrund 1995 Det første møde i DAN (Defeat Autism Now). Der startedes en database, hvori al tilgængelig viden om autisme samledes. Nuværende opfattelse Autisme er en "biokemisk" sygdom præget af: Forstyrret immun, tarm og hjernefunktion. Normal udvikling indtil en immunologisk katastrofe indtræffer (antibiotikabehandling eller vaccination). og herefter regredierede barnet ind i den autistiske tilstand. Således at opfattelsen i dag er, at det autistiske menneske har været / er ekstremt følsomt overfor immunologiske overgreb. 21

22 Autisme som et udtryk for forstyrret immun, tarm og hjernefunktion Det nye paradigme omkring autisme bygger på ideen om, at samspillet mellem de tre systemer er gået skævt. Figur 15.1 giver en ide om modellen. 1. Immunsystemet Immundysfunktion Infektioner Antibiotika Vaccinationer/virus 2. Tarmens økologiske system Antibiotika Signalforvirring Svamp, dysbioser Fordøjelsesdysfunktion, sekretion Fødemiddelfølsomhed, morfinpeptider og andre 3. Nervesystemet Specifikke næringsstoffer Afgiftningsfunktion, miljøtoxiner, tungmetaller Overordnet kostsammensætning Autisme Nervesystemet Modtager indtryk på makroniveau de store ting Figur Immunsystemet Immundysfunktion og infektion Autisme Tarmen Kroppens største of travleste overflade Immunsystemets største klient mht. mad og microorganismer Styrer optagelse af stoffer som påvirker / skaber nervesystemets funktioner Autister har unormal signalbearbejdning i alle tre systemer en blanding af for mange indtryk og mangelfuld håndtering af disse Hjerne og immunsystem er en funktionel enhed i forhold til at genkende og sortere indtryk. Autister har besvær med at slippe: Ord, indtryk, stoffer og toxiner Immunsystemet Modtager indtryk og husker på mikro niveau de små ting Autisme Det er velkendt, at flertallet (men ikke alle) autistiske børn har en forhistorie med gentagne infektioner i de øvre luftveje (mellemørebetændelse, halsbetændelse, bronkitis), som behandles med antibiotika, og mange forældre beskriver, at der har været normal udvikling hos barnet, og efter en eller flere begivenhed(er), der ofte involverer immunsystemet, regredierer barnet og glider ind i autisme. De begivenheder er ofte antibiotikabehandling eller vaccination. Selvfølgelig er der masser af børn, som vokser op med antibiotika og vaccinationer uden at blive autister men det kan være, at de, som bliver autister, har en medfødt følsomhed, som gør dem ekstra sårbare for følgerne af immunologiske overgreb. Den californiske immunolog, Sudar Gupta, mener, at autistiske børn har en højere forekomst af betydningsfulde immunologiske forstyrrelser, som samlet medfører, at deres evne til at bekæmpe svampe og andre infektioner er mindsket. Autisme mæslinger Mæslinger regnes for meget smitsomt, men i nogle af de smittekæder, hvor man har søgt at smitte børnene ad naturlig vej i stedet for at vaccinere dem, viste det sig umuligt eller vanskeligt (først 2 3 forsøg lykkedes) hos over en trejdedel af børnene. Det drejede sig om raske børn overvejende i det antroposifiske miljø (Rudolf Steiner), hvor børnene vaccineres meget lidt og hvor de sjældent behandles med antibiotika. De børn bekæmpede altså mæslingerne i første linie forsvaret slimhinderne og lymfesystemet, uden at blive rigtig syge af det. Autistiske børn ser ud til at have svært ved at bekæmpe mæslinger effektivt. I en engelsk undersøgelse hvor man pillede lymfeknuder ud af børnenes tarmvæg, viste det sig, at 38 ud af 41 autistiske børn havde levende mæslingevirus i lymfesystemet længe efter at de var vaccinerede. Autisme mæslinger I en anden tilsvarende undersøgelse havde 24 ud af 25 autister mæslingevirus i tarmens lymfesystem, men kun 1 ud af 15 ikke autister. En sådan skjult infektion påvirker immunforsvaret til at kæmpe det bedste det kan. Det fører til en inflammatorisk tilstand i tarmen (svarende til fx eksem, som bare sidder på huden) med øget risiko for optagelse af uønskede molekyler medicin, mad, svampe og bakteriemetabolitter (hvoraf en del af de mange hundrede mulige bakterier kan forstyrreenergidannelse og hjernefunktionen. Når immunforsvaret ikke er i helt fin form og den ene infektion afløser den anden, er det nemt at gribe til antibiotika: Barnet er sygt, forældrene skal arbejde, det skal helst ikke vare i ugevis. Udviklingsforstyrrelser Variationer over dette tema ses i høj grad også ved andre neurologiske og psykiatriske lidelser: Tourette syndrom: En neurologisk lidelse, karakteriseret ved ufrivillige bevægelser, grimasseren og lyde. Hyperaktivitet, indlæringsbesvær, talevanskeligheder. Tvangsneuroser / tvangshandlinger. Epilepsi (især hvis der også er andre symptomer som fordøjelsesbesvær, infektioner mv.) Skizofreni ( formentlig omkring halvdelen). 22

23 Autisme Tarmens økologiske system Antibiotika forbrug. Det er velkendt, at indtagelse af antibiotika bredspektrede er værst nemt fører til, at også de gavnlige tarmbakterier slås ihjel, og der bliver frit spil for gærsvampe m.v., som bl.a. Candida arterne Bakterier Encellede organismer som ikke var følsomme for netop den type antibiotika, der blev givet, fx Clostridium Difficile Blastocystis Hominis Klebsiella arter m.fl. En del af disse svampe og bakterier er ikke voldsomt sygdomsfremkaldende giver måske bare lidt sart mave, som 25% af befolkningen har i forvejen så ingen grund til alarm udredning behandling. Men... de kan producere i hundredvis af mærkelige stofskifteprodukter, som kan efterligne, forstyrre eller blokere naturlige signalprocesser i cellerne. Autisme Når man behandler effektivt, kommer der først en reaktion, når svampene eller bakterierne dør. Ved brug af medicin varer den typisk 3 7 dage, og så er det overstået men det kan afhænge en hel del af personens afgiftningsevne. Ved udelukkende at ændre kosten er den mildere, kommer senere, men kan strække sig ud over mange uger. Det mest effektive er at kombinere kost og medicin / urter samt støtte afgiftningen over lever / nyrer / tarm samtidig. Det er muligt at få foretaget afføringsprøver, som præcis viser hvilke stoffer, de forskellige svampe og dysbiotiske bakterier er følsomme for. De børn, som har størst gavn af svampedræbende behandling, er de runde, bløde, buttede børn, hvor den ofte har en mirakuløs effekt men også børn med fjollet adfærd og udslet om munden / på hagen bør prioriteres højt. Svampe kan producere alkohol og gør det. Fjolletheden kommer, når børnene bliver fulde af at få et måltid, der særligt stimulerer svampenes alkoholproduktion. Alle autistiske børn fortjener dog, at man gør et forsøg på at få svampene elimineret. Kosten skal ændres (se Har du svamp? og forskellige kogebøger), og svampedræbende medicin er som regel påkrævet i månedsvis. Autisme Nervesystemet Nervesystemet har behov for mad de rigtige molekyler i den rigtige mængde, i den rigtige balance med de andre molekyler, som passer til netop det menneske. Det hedder ortomolekylær medicin og blev opdaget af den dobbelte Nobel pristager, Linus Pauling. Individuel, personlig behandling rejser to kernespørgsmål, som er uafhængige af diagnose eller problem: Har denne person et specielt behov for at få noget? undgå noget? Når de rette molekyler er de rette steder i korrekte mængder, er det fysiske grundlag til stede for at indgå i relationer, følelsesmæssige forhold og sociale sammenhænge det levende liv. Der er altså nogle helt fysiske forhold, der skal opfyldes (det er ingen skade til at betragte det lidt maskinelt: skruer, smørelse) for, at den musiske del kan udfoldes relationer, energi. I autisme er der åbenlyst problemer over det hele og det er indlysende af gennemgangen af de to foregående områder, at autister både trænger til at få noget og undgå noget. Autisme Autistens behov Specifikke næringsstoffer Grundlæggende kostsammensætning Afgiftningsfunktion, miljøtoxiner, tungmetaller Specifikke næringsstoffer n 3 og n 6 fedtsyrer er nøglekomponenter i cellemembranfunktionerne og i nervesystemet. Virus, svampe og ernæringsmæssige forstyrrelser har sat spor overalt i autisme. Det må anbefales at starte med n 3 fedtsyrer i form af levertran eller fiskeoliekapsler, da de fleste er overdoseret med dårlig kvalitet n 6 i forvejen. Hvis der er brug for n 6 må gammalinolensyre foretrækkes frem for tidselolie og lignende. Svovl er en uudforsket komponent, der bør afprøves med en terapeut i baghånden. Methyl sulfonyl methan (MSM) er et fremragende produkt med antiallergiske, antiinflammatoriske og afgiftende egenskaber. Zink er nødvendig for thymushormonproduktion. Mangler er associerede med immundefekter. Næsten alle autister er i underskud (10 50 mg ved sengetid). Autisme B6 vitamin,folinsyre, B12: B6 er vel undersøgt i doser på mg (eller aktiveret form P S P, 50 mg) med varierende resultater. Men omtrent halvdelen af autisterne har forhøjet homocystein, så det sidste ord er ikke sagt. Hos nogle børn giver B6 god og hurtig effekt hos andre ikke. Magnesium har god effekt hos nogle børn med motorisk uro, tics, konstante bevægelser. Gives til tarmtolerance mg, afhængig af barnets størrelse og tarmfunktion. Selen er en nøglekomponent i svampeforsvaret og stofskifteregulationen. Kan ofte dækkes af en god multi men ikke som gær baseret type, hellere selenmethionin. Afgiftningen Der er ubalancer hos næsten alle autister, og mange huser tungmetal og kemikaliebelastninger, der kan behandles med tilskud og homøopati, når de grundlæggende niveauer er stabiliserede. Morfinpeptiddannelse fødemiddelfølsomhed Når der er en irritations/betændelsestilstand, frigøres skraldemands enzymet elastase fra lysosomerne i cellerne. Det kan enten ske i tarmen, i leveren eller i blodet. Almindelige fødemidler som mælkeprodukter og korn indeholder proteinforbindelser, som kan spaltes til stoffer med morfinaktivitet af disse elastaseenzymer. Casomorfin fra mælkeproteinet casein Gluteo/gliado morfin fra glutenholdige korn Hver eneste glutenin molekyle kan spaltes til 15 morfinenheder Overlæge Karl Reichelt på Rigshospitalet i Oslo har påvist disse morfinforbindelser i stor mængde i urinen hos autistiske børn og nogle skizofrene. Dyreforsøg har vist at de producerer en klassisk afhængighed fuldstændig som hos en narkoman og at der optræder abstinenser ved ophør med intdag af stofferne: rysteture, irritabilitet, vrede, angst, evt hallucinationer. 23

24 Morfinpeptiddannelse Behandlingsserier med striks udelukkelse af mælkeprodukter og glutenholdige korn har vist effekt på 75 80% af børnene, virkelig god respons med forbedring af kontaktevne, adfærd, indlæring og sprog. Karl Reichelt har foretaget en undersøgelse hvor klinikresultatet viste at 66 af 78 børn havde god respons på mælkefri diæt( 85%) og 75 af 96 børn havde god respons på glutenfri diæt (78%) Morfinpeptiddannelse Morfinpeptider hos autister er meget meget lang tid om at blive udskilt typisk 4 6 måneder, så det kan tage sin tid at se forbedringen, der ofte kommer gradvis. Derfor skal man indstille sig på at gøre arbejdet uden snyd, dvs at alle omkring barnet skal tages i ed, alle skal have adgang til alternative brød, kager, is m.v. fordi et par dages brud på diæten kan koste måneders psykose pga de toksiske virkninger af mælkeprodukter og gluten. Morfinpeptiddannelse Karl Reichelt mener, at hjernen simpelthen tager varig skade, når børnene går i en morfinrus en stor del af deres barndom, og at diætgevinsten er størst ved at få børnene ud af morfinpåvirkningen så tidligt som muligt. Børnene kan måske komme til at tåle tingene igen efter en årelang diæt, hvor man samtidig genopretter andre forhold. Testning: Urinmålinger skal foretages, men skal laves INDEN diæten påbegyndes Autisme morfinpeptider Navn Kilde Associeret med Casomorfin (flere typer) Gluteomorfin Bl.a. A4 Gliadomorfin IAG (Indolyl Acroloylglycin) P 1 P 2 HK 1 HK 2 Andre Casein (mælkeprotein) Glutanin / glutenholdige korn Hvede, havre, byg, rug OBS: ris, hirse, majs, boghvede Gliadinholdige korn Rug, hvede, byg, havre Tryptofan Ukendt Ukendt Ukendt Gluten Ukendte Autisme Schizofreni Søvnighed eller Aggression efter indtagelse Hæmmer genoptagelse af dopamin i neuroner dvs. øger dopamin aktivitet i synapsespalten Se ovenfor Dopamin relation er ikke verificeret Se ovenfor Uro, hyperaktivitet Høje niveauer ved akut psykose Høje niveauer ved akut psykose Uro Nedsat koncentrationsevne, hyperaktivitet Essentielle fedtsyrers betydning Dr. M. Portwood ( ) har påvist, at der ofte forekommer mindskede mængder af essentielle fedtsyrer, forskydninger og forstyrrelser i fedtsyreomsætningen og dermed en dårligere membranfunktion, ved tilstande som ADHD, DAMP, autisme, forskellige former for depression og kronisk træthedssyndrom. Udviklingsforstyrrelser Overordnet kostsammensætning Alt dette summeres op til, at kosten skal være Varieret Frisklavet Økologisk biodynamisk Usødet Gærfri Mælke(casein)fri Glutenfri Tilsætningsstoffri 24

25 Der skal i starten være Udviklingsforstyrrelser Højt proteinindhold = energiprocent. Moderat fedtindhold = energiprocent (men kun de sunde typer ingen mælkefedt, ingen dårlige planteolier), dvs. olivenolie, rapsolie, fisk, nødder, frø, avocado. Lavt kulhydratindhold = energiprocent, hvor kulhydraterne kommer fra grøntsager, frisk frugt og bær, bælgfrugter og moderate mængder af tålte stivelseskilder (f.eks. kartoffel, sød kartoffel, kikærtemel). Brød kan bages af kartoffel og kikærtemel med huskfibre, kværnet hørfrø, vand og bagepulver. ADHD ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Flere og flere børn får diagnosen ADHD og den behandling, som tilbydes, er medicin. De sidste 10 år er medicinforbruget tidoblet for denne gruppe af børn og unge. ADHD ADHD børn menes også at have en nedsat mængde af signalstoffet dopamin i hjernen, og det har betydning for børnenes kontrol af følelsesmæssige impulser og for koncentrationsevnen. ADHD medicin indeholder netop stoffer, som skal øge hjernens dopaminniveau. For at kunne danne dopamin forudsætter det, at man får noget proteinholdigt kød. Og så skal der være mineraler som B vitamin, magnesium og Zink til stede i kroppen. Så vil der kunne dannes de aminosyrer, der skal til for senere at omdannes til dopamin. ADHD Denne gruppe af børn og unge kan påvirkes af tilsætningsstoffer, sukker og fødevarereaktioner samt mangel på livsvigtigt fedt og næringsstoffer. Et andet vigtigt område er, at nogle børn danner morfinlignende stoffer ud fra helt almindelige fødevarer som mælk og glutenholdige korn. Efterhånden er der megen forskning, som underbygger at kostændringer både er velbegrundede og effektfulde. ADHD En ny hollandsk undersøgelse viser, at en særlig diæt kan fjerne symptomerne på ADHD. Den er blevet offentliggjort 5. februar 2011 i det prestigefyldte medicinske tidsskrift The Lancet. Undersøgelsen viser en mulig sammenhæng mellem ADHD og fødevarer. En gruppe på 40 børn med ADHD, de fleste drenge mellem 4 og 8år, fik en speciel diæt i fem uger. Diæten bestod af vand, lyst kød, nogle grøntsager, ris og frugt, og effekten var slående, skriver forskerne i deres rapport. Hos 66% af børnene forsvandt symptomerne på ADHD helt. ADHD Protein og jernholdigt kød, fede fisk som laks og torskerogn, oliven og avokadoer, alle slags nødder, og friskskåret frugt. Kosttilskud B vitamin, zink og magnesium samt fiskeolie. Spis lidt af dette: Fuldkornspasta, brune ris og glutenfri brød. Når det skal være lækkert er peanutbutter og marcipan også ok. Spis ikke dette: Mælk, gluten, sodavand, slik og hvidt sukker 25