Sorg. Anne Sofie, Lea, Signe og Sofie Sorg 15.maj UHE Musik, mennesker og følelser 2008

Transkript

1 Sorg Vers 1. Hjemløs Han sidder på bænken Ganske ensomt Intet gi r mening Hans liv føles tomt Men hvor er hans familie? Og hvor er hans venner? Hvor er dem han, virkelig kender? Vers 2. Kvinde Hun vågner en morgen Der er så tyst Det føles så mørkt Hvor der før var lyst Hvor er hendes far? Han sov stille ind! Nu mærker hun en tåre på sin kind Vers 3. Jehovas vidne Det var fjerde gang Han blev slået ned Han lå der på jorden Han lå og led

2 Men hvor var hans tro? Hvor var hans gud? Var livets lys ved at gå ud? Vers 4. Ung pige Jeg havde en ven Som jeg holdte af Jeg var der for ham Både nat og dag Og jeg gav og gav Fik intet tilbage Så ulige et venskab, har jeg aldrig kendt mage

3 Kærlighed Vers 1. Hjemløs En higen efter kærlighed Findes over alt På bænken er den svær at se Men lever dog trods alt Findes kærlighed for ham, Blot gemt bag tykke mure? Ja, kærligheden finder vej Gennem hadets diktaturer Vers 2. Kvinde Hun mærker mandens hånd i sin Den varmer og beskytter De gir hinanden kærlighed Og døden da udflytter Hun gir sin kærlighed til dem Der står omkring og nær Venner og familie Har plads i hjertet her

4 Spoken words: Hvis blot han tror, bliver kærligheden stor Vers 3. Jehovas Vidne troen ser ud over Sin egen næsetip Og siger da dermed Elsk din næste af princip Han tror på det bedste i alle Indtil andet er bevist Men kan hjertet gemmes Hvis kærligheden bliver vist? Vers 4. Ung pige Hun kigger sig i spejlet Smiler til sig selv Men deri ligger tvivlen Elsk alligevel Kærlighed til andre Kærlighed til dig At elske sig fri

5 Lykke Vers 1. Hjemløs dagen hed mandag Solen ramte bænken Øjnene missede og huden var brun Ånden var sprittet, udstødt af mængden Jørgen var hjemløs. 41 år Han levede på livet og vejen Meningsløst til tider, meningsløst nu Men så fandt han legen Glæden og lykken og livet og dét Som virkelig betyder noget. Selvom det skjulte sig godt i flasker, Var livet en gave, en gåde Vers 2. Kvinde Dagen hed tirsdag Hun blev ramt af lyden Trygt under dynen, hun mærkede solen Barnegrin og legen brød dyden Pludselig kom den til hende med ét Livet blev ramt af noget lyst Den skyllede som en bølge, ramte hjertehulen Lykken kom og alt blev tyst

6 En tåre på kinden, den banede vej Da livet gav mening Uden grund og uden ord En lykke i skøn forening Vers 3. Jehovas vidne Dagen hed onsdag Han stod der i solen vågn op! stod der, se livet og det Se dig omkring, kom nu op af stole Lykken for ham var paradis på jord, Han tro på Jehova, gud, var stor I troen var han sikker, her følte han sig tryg Mens han ventede på svaret Vær god m alle, lev livet for herren Så vil du se hans himmerig Hen ser hvad du gør og hvem du er Gå ej bag guds ryg!

7 Vers 4. Ung pige dagen hed fredag Make up en var lagt Hun var klar til festen, venindepagt Lykken for Liv, ja det var hendes venner Lykken for Liv den lå i deres hænder Tvivl på sig selv først lige begyndt Men lykken som bagage, på vej ud i livet Men hun tog intet for givet Sociale relationer var lykken for Liv At være en del at en sammenhæng Hun dansede med og lærte livet Hun kunne da se motivet