Når arbejdspladsen brænder side 18-21

Transkript

1 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2012 Når arbejdspladsen brænder side Voksne mænd har også lov at græde SIDE Graviditet endte i mareridt SIDE 4-6

2 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2012 p01_forside.indd 1 15/02/ oles // Hård vej mod genopretning! Voksne mænd har også lov at græde SIDE Lørdag den 10. december raserede en voldsom brand en del af Tulip Food Company i Tarp, hvor man bl.a. producerer supper. Foto: Christer Holte Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars havende Ole Wehlast redaktionen@nnf.dk Hjemmeside Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Når arbejdspladsen brænder side Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Graviditet endte i mareridt SIDE 4-6 Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Mens disse linjer skrives, er blot en enkelt større overenskomst blandt de mange, der skal fornyes på det danske arbejdsmarked, blevet forhandlet på plads. Det er til gengæld industrioverenskomsten mellem CO-industri og DI, som har tradition for at lægge hovedsporet for de øvrige aftaler på det private arbejdsmarked. Som ventet er det ikke netop store stigninger på lønsatserne, der præger industriforliget, som dog rummer andre positive forbedringer. Ikke enorme ændringer, men et forhandlingsresultat, som matcher den krise, samfundet befinder sig i. Og for alle et ansvarligt resultat, som bevidner den danske models duelighed. Vi kan trods krisen glæde os over, at vi er langt fra græske tilstande! Men i direkte fortsættelse af forhandlingerne på arbejdsmarkedet kommer så nogle ikke mindre væsentlige forhandlinger, nemlig trepartsforhandlingerne, hvor arbejdsmarkedets hovedorganisationer fra både lønmodtager- og arbejdsgiversiden mødes med regeringen. Jeg havde gerne set, at trepartsforhandlingerne var kommet inden overenskomstforhandlingerne, sådan som også vores hovedorganisation, LO, havde ønsket det. Nu bliver det så den anden vej rundt. Udgangspunktet er heller ikke det samme, som da der først blev talt om kommende trepartsforhandlinger. Dengang handlede det for Socialdemokraterne og SF først og fremmest om sammen med arbejdsmarkedets parter at skaffe 15 milliarder kroner til gengæld for at undgå en slagtning af efterlønnen. Selv om S og SF siden er kommet i regering, så blev borgerlige blå bloks forslag om at smadre efterlønnen som bekendt ikke taget af bordet. Det forhindrede de radikales engagement i rød bloks regering. Alligevel er der emner nok at mødes om. Omfanget af samfundets økonomiske krise er ikke netop blevet undervurderet af den afgåede VK-regering, som har efterladt et større underskud på de offentlige budgetter, end den selv havde forudset. Så udgangspunktet for trepartsforhandlinger er ikke mindre alvorligt end dengang. Og prognoserne om, at der lidt længere fremme er udsigt til mangel på arbejdskraft, i øvrigt ikke til at komme uden om. Selv om det i en periode med så stor arbejdsløshed kan forekomme som en fjern problemstilling. Det er heller ikke relevant i forbindelse med de nuværende overenskomstfornyelser. Og Fødevareforbundet NNF kan i øvrigt under ingen omstændigheder acceptere en generel forlængelse af arbejdstiden på vores områder. Vi har allerede betalt i form af efterlønnens kommende udradering, som rammer vores medlemmer hårdt. Den tidligere regering forringede ikke bare efterlønnen, men skar hårdt ned på dagpengereglerne for ledige, ligesom mulighederne for at uddanne sig til nyt job blev forringet. Det er noget af det, der skal rettes op på. Der skal også ske forbedringer i indsatsen for arbejdsmiljøet, og ikke at forglemme er kampen mod social dumping et uundgåeligt emne, som med sin grænseoverskridende karakter får ekstra politisk aktivitet i et halvår, hvor Danmark har EUformandskabet. I det hele taget handler de kommende trepartsforhandlinger om at få alle gode kræfter til at arbejde for en genopretning af Danmark. Fagbevægelsen, og heriblandt Fødevareforbundet NNF, ser hen til aktivt og ansvarligt at tage del i den proces. Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF I det hele taget handler de kommende trepartsforhandlinger om at få alle gode kræfter til at arbejde for en genopretning af Danmark. 2

3 Flovt når bogstaverne hopper og danser Side Martas mareridt Side 4-6 Skills 2012: De bedste af de bedste Side 7-13 Når arbejdspladsen brænder Side Voksne mænd har også lov til at græde Side øvrige sider 14 Ajour 23 Ajour 24 Hver dag er en hård kamp 27 På vej mod nye overenskomster 28 Den gode samtale med ledige 29 Hvad betyder tilbagetrækningsreformen for dig? 30 Tusinder risikerer at miste ukendt sikkerhedsnet i efterlønnen 31 Seniorjob:»En sund måde at afslutte arbejdslivet på«31 Aflever dit dagpengekort på mobilen 36 Slagtere på bagekursus 38 Din pension vokser 39 Har du det rigtige sikkerhedsnet? 40 Rundt om 45 FRI: Svend lærer Hanh dansk 46 X-ord 47 Fagligt talt: Fedt- og sukkerafgifterne sætter verdensrekord i politisk dumhed 48 En rigtig bager! 3

4 Martas mareridt For polske Marta og hendes mand var lykken gjort, da de begge fik arbejde på et slagteri i Danmark. Da Marta blev gravid, blev hun uberettiget fyret. Men mareridtet var først lige begyndt: Marta mistede alle sine rettigheder, fordi hun ikke havde fast adresse i Danmark. Hjertelig til lykke. Hvor er det dejligt. Marta var overvældet over den varme, der kom fra kollegerne, da hun i en af pauserne først på arbejdsdagen fortalte kollegerne, at hun var gravid. Det samme gjaldt ordene fra hendes leder. Han ønskede også Marta til lykke med et varmt smil. Og han var indforstået med, at Marta ikke længere kunne løfte så tunge ting, som hun ellers havde gjort. Der kom også lykønskninger fra Martas mester, der glædestrålende kunne fortælle, at han også skulle være far for anden gang. Det her er bare fantastisk, tænkte Marta, da hun vendte tilbage til arbejdet på det slagteri på Horsens-Vejle-kanten, hvor hun og hendes mand, Marek, havde fået job. De var flygtet fra arbejdsløsheden og dårligt betalt arbejde i Polen og havde været så heldige at få job på det samme private slagteri. Mareridtet begyndte Marta arbejdede dels med rengøring af kasser til kød, dels i pakkeriet. Hendes mand var i skærestuen. Fredag den 8. oktober 2010 var begyndt fantastisk for Marta, men det kom senere til at vise sig, at det også blev dagen, hvor hendes livs mareridt begyndte. Kort efter frokost får Marta besked på, at hun skal komme over til driftslederen på hans kontor. Marta gik omkring sin mand, Marek, klædte sig om og så frem til mødet med driftslederen. Hun havde på ingen måde mis- 4

5 side Af Claus Gjedsig // Illustration Gitte Skov 5

6 Martas mareridt tanke om noget negativt. Marta, der taler perfekt tysk, hjalp ofte til i tolkesituationer over for nogle af de mange polske kolleger på arbejdspladsen. Det var måske det, driftslederen ville tale med hende om. Jeg har dårlige nyheder til dig, sagde driftslederen, smilende og tilbagelænet i sin kontorstol. Du er fyret! Det kom i den grad bag på Marta. Hun protesterede, men fik at vide, at hun skulle have oplyst om sin graviditet langt tidligere. Man skrev oktober og hun skulle føde i begyndelsen af april. Marta nægtede at modtage og underskrive fyresedlen. I stedet kørte hun, voldsomt oprevet, til lægen. Her fik hun en erklæring om, at hun var sygemeldt indtil videre. Erklæringen afleverede hun på arbejdspladsen. Ikke i fagforening Marta var ikke i fagforening. Selv om min mand og jeg havde arbejdet på slagteriet i omkring to år, så var vi på intet tidspunkt blevet gjort bekendt med, at vi kunne være i fagforening. Forholdene i Danmark er jo noget anderledes end i Polen, fortæller Marta. Afdelingsformand Peder Pedersen tog Martas sag op, selv om hun ikke var medlem af Føde vareforbundet NNF. Marta var sygemeldt i forlængelse af afskedigelsen og blev ikke raskmeldt inden sin fratræden den 5. november. Og så fik hun endnu et chok: Hun havde kun adresse i Danmark i forbindelse med sit arbejde og var derfor udstyret med Det Særlige Sundhedskort og ikke det gule sygesikringskort. Med Det Særlige Sundhedskort har man samme rettigheder som alle andre. Men kun så længe man er i arbejde. Er man ikke i beskæftigelse, skal kortet destrueres. Det betyder, at sygedagpengene bortfalder, og at lægebesøg, jordemoder og så videre skal betales af egen lomme. Kontakt til Fødevareforbundet NNF Gennem en polsk kammerat, der arbejdede på slagteriet i Rødding, fik Marta kontakt til afdelingsformand Peder Pedersen, NNF Sydjylland, der straks tog sagen op. Jeg følte, at Marta var kommet uforskyldt i den situation, så selvfølgelig var det en sag for Fødevareforbundet NNF. Hun handlede i god tro, siger Peder Pedersen, der efter de indledende øvelser overdrog sagen til afdelingsformand Kjeld Nielsen, Fødevareforbundet Horsens-Vejle. Kjeld Nielsen siger: Jeg ringede til ejeren af slagteriet og gjorde ham opmærksom på, at der efter min overbevisning var tale om direkte lovbrud ved afskedigelsen af Marta. Og opfordrede ham til at annullere opsigelsen. Det ville han ikke. Erstatning på kr. Der blev holdt mæglingsmøde på slagteriet, men man kunne ikke nå til enighed. En ledende medarbejder, som endda i manges påhør havde ønsket til lykke, havde endda den frækhed at påstå, at Marta slet ikke havde orienteret nogen om graviditeten. Det er en meget sørgelig sag, siger afdelingsformand Kjeld Nielsen. Nu er sagen slut. Slagteriet er blevet dømt til at betale Marta kr. i erstatning. Martas mand arbejder fortsat på slagteriet, og hun søger med lys og lygte efter arbejde i Danmark. Drømmen er, at vi kan være sammen alle tre i Danmark. Den situation, vi er i nu, er uholdbar. Men jeg tror og håber. Der er også et arbejde til mig, siger Marta. husk Husk at flytte adresse Afdelingsformand Kjeld Nielsen siger, at det naturligvis er den enkeltes valg, men han opfordrer folk fra andre lande, der arbejder i Danmark, til at flytte deres folkeregister adresse. På den måde kommer man ikke i den samme ulykkelige klemme som Marta, siger han. 6

7 TEMA // DM i skills 2012 De bedste af de bedste Lørdag den 28. januar fik Danmark 30 nye danmarksmestre. For andet år i træk dannede Odense Congress Center fra den januar rammen om DK Skills, hvor erhvervsskoleelever fra hele landet konkurrerede om at blive den bedste elev inden for hvert sit fag. Også Danmarks bedste bager-, konditor- og detailslagterelev blev kåret. MED bittesmå museskridt trissede de tusindvis af gæster, der besøgte DK Skills, forbi konkurrencestandene i Odense Congress Center. Og gæsterne måtte finde sig i at lade andre bestemme, hvor de skulle stoppe op, for der var så mange mennesker, at de ikke bare kunne standse op, hvor de ønskede. Knap folkeskoleelever, erhvervsskoleelever, forældre, lærere og andre nysgerrige lagde vejen forbi, og dermed blev sidste års imponerende besøgstal på slået med flere længder. Fødevareforbundet NNF havde adskillige jern i ilden i løbet af DK Skills. Ikke mindst fordi tre af forbundets uddannelser deltog i konkurrencen. Men ligesom sidste år havde forbundet en stand, hvor gæsterne dels kunne få en sludder om fordelene ved at være med i en rigtig fagforening, dels deltage i en konkurrence. Og standen var et klart tilløbsstykke selv om mange havde store vanskeligheder ved at svare rigtigt på konkurrencespørgsmålene. For hvad er egentlig den lovbestemte mindsteløn for unge under 18 år? 42,35 kr. i timen, 70,23 kr. i timen eller et klingende rundt 0 kr. i timen? Du kan læse svaret på side 9. Af Emilia Maria van Gilse // Foto Emilia Maria van Gilse & Skills Denmark 7

8 TEMA // DM i skills 2012 Spiselig Vinter-OL OL-ringe, bobslæde-kransekage, curling-boller og 1.-præmier som chokoladecroissanter. Fantasien fejlede absolut ingenting hos de seks bagerelever, der kæmpede om at blive Danmarks bedste. Niveauet er utrolig højt! Sådan lød den umiddelbare kommentar fra forbundssekretær Flemming Mogensen, da han besigtigede de brød og kager, som konkurrencedeltagerne havde frembragt. For de almindelige besøgende, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at vurdere krummen og sammenføjningerne i kransekagerne, var begejstringen mindst lige så stor! Mange blev stående længe for at beundre det fantastiske syn af runde boller, sprødt wienerbrød, bløde kager og imponerende kransekager. Og det var ikke let hverken for børn eller voksne at holde fingrene på den rigtige side af de seks udstillingsborde. Temaet for dette års konkurrence var Vinter-OL, og det blev tolket på mange imponerende måder. Det fælles tema gjorde det nemt for de besøgende at sammenligne de seks deltageres værker. Time efter time kom flere og flere fantasifulde brød og kager på bordene: Vi ser i disse år et skred hen imod konditorfaget. Det er tydeligt, når man ser på blikfangene. Tidligere var det flade opsætninger. I dag kommer de op i højden og er meget kreativt udformede, forklarer Flemming Mogensen. Han slår samtidig fast, at deltagerne ligger meget lige i år. Men ingen konkurrence uden en vinder. Og efter tre lange konkurrencedage er dommernes afgørelse klar: Danmarks bedste bagerelev 2012 er Rasmus Hagelquist Pedersen. Han er uddannet hos Bagergaarden i Frederikssund. Som så mange af de andre nykårede danmarksmestre bliver Rasmus fejret af familie og venner. Men blandt gratulanterne er en, der stråler lidt mere end alle de andre. Det er Rasmus far. Men han er ikke kun Rasmus far, han er også Rasmus chef: Han er vist meget tilfreds, griner Rasmus, der samtidig konstaterer, at de forgange dage har været sjove, men også hårde. Men han kan lige så godt vænne sig til det. For pladsen som Danmarks bedste bagerelev er samtidig adgangsbillet til Europamesterskabet, der afholdes senere på året. Temaet for bagereleverne var Vinter-OL. OL-ringe lige til at sætte tænderne i. Rasmus Hagelquist Pedersens brød og kager gik rent ind hos dommere og publikum. 8

9 Svar: lovbestemte mindsteløn for unge under 18 år? I Danmark aftales lønnen mellem arbejdsmarkedets parter som en del af overenskomsterne. Politikerne har altså intet med lønnen at gøre, og derfor er det rigtige svar 0,- kr. Også ting som arbejdstid og pension bliver afgjort ved overenskomstforhandlingerne. Derfor er det vigtigt at være medlem af en fagforening, og det er vigtigt at sikre sig, at der er en overenskomst, der hvor man arbejder. Ellers kan man i princippet arbejde for 0,- kr. i timen 75 timer om ugen. Jeg har kæmpet hårdt, og så er det en dejlig fornemmelse at have vundet. Jeg er gået efter 1.-pladsen, og hvor der er vilje, er der vej Thomas Lund Petersen 9

10 En STorebror? Konkurrencerne i Odense Congress Center tiltrak ikke kun danske besøgende. En nordisk delegation med repræsentanter fra Sverige, Norge, Estland og Litauen var blandt de ekstra nysgerrige, der kiggede sig omkring. Og særligt en konkurrence havde deres opmærksomhed; nemlig konkurrencen for detailslagterelever. Mens Danmarksmesterskabet for eksempelvis bagereleverne er adgangsbilletten til Europamesterskabet senere på året, så findes den slags ikke for slagterelever. Målet for den nordiske delegation var derfor at lure, om der kan skabes grundlag for en nordisk konkurrence for slagterelever. Det ser ud til, at vi kan få noget op at stå allerede i år. Det kræver selvfølgelig, at vi bliver enige om, hvordan konkurrencen skal foregå. Uddannelserne er jo meget forskellige fra land til land, og vi skal sikre, at det bliver en positiv oplevelse for alle de deltagende, forklarer konsulent i Fødevareforbundet NNF Svend Blankholm efter et møde med delegationen. Også chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer Torben Blok er positiv: Det er absolut et interessant tiltag. Ikke mindst fordi det sender et stærkt signal om samarbejde på tværs af de nordiske lande. Det, at det er unge mennesker, der viser, hvordan vi kan lade os inspirere af hinandens madkulturer, er spændende, mener Torben Blok. De nordiske repræsentanter mødes igen i marts for at komme rammerne for et nordisk mesterskab for slagterelever endnu et skridt nærmere. 10

11 TEMA // DM i skills 2012 Kan det virkelig spises? Mens rækkerne af petitfours og chokoladekonfekt fik tænderne til at løbe i vand, vakte blikfangene forundring hos de besøgende på standen, hvor de fire konditorelever konkurrerede om Danmarksmesterskabet. Selv DE mindst slikne gæster måtte tørre sig om munden, når de defilerede fordi standen, hvor Anita Thorup fra Gernes Konditori i Svendborg, Pernille Louise Hjort fra Farumhus Konditori i Farum, Majken Senia Olsen fra Guldbageren i Vordingborg og Charlotte Nielsen fra Bæks Konditori i Odense tryllede med karamelmasse, marcipan og chokolade. Rækker af fyldte chokolader, delikate petitfours og tærter, der lignede de rene kunstværker, fik gæsterne til at komme med begejstrede udbrud, men det var blikfangene, der fik gæsterne til at gå helt i stå. Det lignede mere smuk glaskunst end karamel, og især de yngre gæster nægtede at tro på, at Charlotte Nielsens skøjtedanserinde virkelig var spiselig og selv om slik altid frister, afviste de kategorisk, at de nogensinde ville så meget som slikke på den. Den var alt, alt for smuk. Og det var da også Charlotte Nielsen, der storsmilende kunne modtage trofæet og lade sig hylde som Danmarks bedste konditorelev anno Jeg er meget stolt! Det har været rigtig sjovt at være med. Også fordi vi har haft det rigtig hyggeligt sammen, fortæller Charlotte Nielsen, kort tid efter at hun blev kåret som vinder af konditorkonkurrencen. Imponerende flot Det var ikke kun dommerne, der lod sig imponere af Charlotte Nielsens kundskaber. Også sidste års vinder af konkurrencen, Camilla Winther, er stolt af sin efterfølger: Især hendes marcipanfigurer er helt fantastiske. Der er intet, der er tilfældigt, ved den måde de er lavet på, eller den måde de ligger på. Det er virkelig høj klasse, konstaterer Camilla Winther. Også den ansvarlige forbundssekretær på området Flemming Mogensen er tilfreds: Niveauet var højt sidste år, og det er det godt nok også i år. Og det, der næsten er det mest positive, er, at deltagerne i år kun er i begyndelsen af deres uddannelse. Det vil sige, at vi allerede nu kan begynde at glæde os til at se, hvad de kan præstere næste år. Det er skønt at se, at det bare bliver bedre og bedre år efter år, siger en stolt Flemming Mogensen. Rækkerne af fyldte chokolader fik tænderne til at løbe i vand hos publikum. Der var enighed blandt publikum om, at Charlotte Nielsens skøjtedanserinde var alt for smuk til nogensinde at blive spist. Sidste års vinder af konditorkonkurrencen Camilla Winter var imponeret over dette års vinder Charlotte Nielsens marcipanfigurer. 11

12 TEMA // DM i skills 2012 Hvor der er vilje, er der vej Thomas Lund Petersen fra Slagter Friis på Frederiksberg var tydelig stolt af sin egen præstation, da han kunne lade sig hylde som Danmarks bedste detailslagterelev. En titel, der er meget velfortjent. jeg har kæmpet hårdt, og så er det en dejlig fornemmelse at have vundet. Jeg er gået efter 1.-pladsen, og hvor der er vilje, er der vej, konstaterer Thomas Lund Petersen, efter at han har fået hængt guldmedaljen om halsen og fået stukket checken på kr. i hånden. Sammen med 10 andre detailslagterelever har han i tre dage lagt sig i selen for at præstere det ypperste af det ypperste. Og selv om konkurrencen var tæt, så er han den helt rigtige vinder, mener konsulent i Fødevareforbundet NNF Birger Pedersen: Håndværksmæssigt er han meget, meget dygtig. Hans udskæringer er perfekte, og han har virkelig forståelse for kødets struktur, forklarer Birger Pedersen. Der har da også været trængsel omkring Thomas disk hele konkurrencen igennem. Og det skyldes ikke blot, at selv de almindelige gæster kunne gennemskue, at hans arbejde var unikt, det skyldes også et gevaldigt overskud i den måde, han valgte at pynte disken på: Det ser dejligt indbydende ud. Det er en disk, der kan sælge varen. Hans arbejde går op i en højere enhed, mener Dagny Björk Örlygsdottir, der vandt Danmarksmesterskabet sidste år. Ligesom Birger Pedersen er hun imponeret over det høje niveau, der præger årets konkurrence. Deltagerne konkurrerer i otte forskellige discipliner. De syv første kender de på forhånd og kan øve sig på hjemmefra, mens de på konkurrencens anden dag bliver præsenteret for»jokeren«. I år fik deltagerne to timer til at kokkerere en middag til deres gode franske ven/veninde, og duftene, der bredte sig rundt om standen, tiltrak masser af sultne gæster. Det samme gjaldt konkurrencens sidste disciplin. Her skulle deltagerne lave en»scoremiddag«, og skulle man tro publikums reaktion, ville det ikke være svært for nogle af deltagerne at finde nogen at dele scoremiddagen med. Thomas Lund Petersens disk gav publikum lyst til at hive tegnebogen frem. Slagtereleverne skulle blandt andet lave en flæskestegssandwich. Slagtereleverne blev også bedømt på deres evne til at lave en sylte. 12

13 OkSESTEAks Tag en bid AF himmelen, hvis du tør! Opskrift af Thomas Lund Petersen, Danmarks bedste detailslagterelev 2012 Ingredienser: To oksesteaks skåret af tyndsteg Pastinak- og rødbedechips 1 pastinak 1 rødbede Råsyltede rødbeder: 1 rødbede 2 spsk. balsamicoeddike 1 knivspids sukker 3 spsk. god olivenolie Kartoffelmos: 2 bagekartofler 2 æggeblommer 25 g smør Portvinsglace: 3 dl kalvefond 1,5 dl portvin Karamelliserede perleløg: 1 håndfuld perleløg 2 håndfulde sukker 30 g smør Anretning: 2 håndfulde feldsalat Oksesteaks De to oksesteaks tages ud af det nordiske køleimperium og stryges med nænsom hånd med flagesalt. Den store peberkværn hives frem, og du krydrer steakene. Alt imens kødet får tid til at optage saltet, som frembringer den vidunderlige smag, der er i kødet, åbner du en flaske god rødvin og nyder et glas imens. Steakene brunes kraftigt på alle ledder og kanter i olie og stilles derefter i et ovnfast fad. En god stegeskorpe vil overraske positivt senere hen, så sørg nu for at gøre det ordentligt. Husk at nyde det gode glas rødvin, du har skænket op, mens kødet trækker. Varm ovnen op til 100 grader, hvor kødet skal have en lille time. Pastinak- og rødbedechips: Pastinak og rødbede skrælles og snittes tyndt på et mandolinjern pas på fingrene. Chipsene friteres i en tykbundet gryde i ca. 5 cm olie. Når de er ved at være sprøde, løftes de op med en hulske og lægges på fedtsugende papir og vupti så har du de lækreste sprøde, hjemmelavede chips. En ekstra rødbede skæres til i enderne, der udstikkes små cylinderformede rødbedestokke, som råsyltes i en lage af olie, balsamicoeddike og lidt sukker. Kartoffelmos Kartofler, som er skrællet, koges møre i usaltet vand og sigtes derefter. Kartoflerne moses ud og røres sammen med æggeblommer, lidt smør og salt. Super nemt. Kalvefond og portvin koges ind til en smagfuldt portvinsglace. Smages selvfølgelig til med salt og peber. Karamelliserede perleløg Nu mangler vi kun de små karamelbomber. Sukker smeltes forsigtigt på en pande. Når den flydende karamel har den fantastiske mørkebrune farve uden at være brændt, tilsættes lidt vand, og ja, det sprøjter lidt, men det er vejen frem. Når vandet er fordampet, tilføjes perleløg og en klat smør. Løgene vendes forsigtigt rundt og optager karamellen efter nogle få minutter. Det hele anrettes, og du kan nu glæde dig over den velsmagende ret, som du har bikset sammen. 13

14 // ajour 45 procent af danskerne bekymrede sig ved udgangen af 2011 mest for stigende madpriser. Madpriser bekymrer flest danskere Stigende madpriser er nu danskernes største bekymring foran gamle kendinge som fyresedler og skat. Danskernes største bekymring for tiden er hverken arbejdsløshed, skat eller brændstofpriserne. Listen toppes i stedet af priserne på fødevarer, viser en ny undersøgelse fra Nordea. I undersøgelsen er de adspurgte blevet bedt om at forholde sig til en række emner og vurdere, hvilke der bekymrer mest med tanke»på den nærmeste fremtid og din husstands økonomi i 2012«. Her svarer 45 procent altså priser på madvarer foran priser på el og varme (40 %), brændstofpriser (39 %) og arbejdsløshed (39 %). -Food Supply DK Oplevelseseksplosion i marts Kom gratis til Foodexpo i Herning fra d marts 2012 og oplev et gigantisk fødevare univers med over 350 udstillere, spændende temaområder og fagkonkurrencer. Af Pia Rosager Fødevareforbundet nnf, Handelskartellet, HK Handel og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, har en fælles stand i Messehal L. På standen vil der også være pensionskasser til stede samt Alka Forsikring. Medlemmerne og andre interesserede opfordres til at kigge forbi standen til en faglig snak og deltage i vores konkurrencer. Foodexpo er Nordens vigtigste fagmesse for detailhandel, foodservice og catering samt hotel og restaurant. Messecenter Herning (MCH) arrangerer Foodexpo i et professionelt samarbejde med 13 toneangivende brancheforeninger, som repræsenterer både udstillere og besøgende. Åbningstider alle dage er Læs meget mere og print din gratis billet på: 14

15 // ajour Foto: Colourbox Tusindvis mister deres dagpenge Om præcis et år bliver mange arbejdsløse del af en rigtig kedelig statistik. Faktisk må helt op til ledige hver måned vinke farvel til deres dagpenge. Det vil sende dem til tælling økonomisk, for så skal de klare sig helt uden offentlig støtte eller for kontanthjælp. Det fremgår af en ny prognose fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke). Brancheorganisationen har set på konsekvenserne af, at den forrige regering fik halveret dagpengeperioden fra fire til to år. Reformen vil være fuldt gennemført i januar næste år. Prognosen får direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk til at slå alarm. De her tal er alarmerende, for der er ikke job til alle de tusindvis af mennesker, som står foran at miste deres dagpenge. Når folk først har gået ledige i mere end halvandet år, så er det jo ikke dem, arbejdsgiverne er vilde efter at ansætte. Mange mister helt offentlig støtte For de arbejdsløse, der mister deres dagpenge, venter der en gevaldig økonomisk lussing. Enten vil de slet ikke kunne få offentlig hjælp, eller også må de nøjes med kontanthjælp. Ifølge AK-Samvirke vil tre ud af fire dagpengemodtagere ikke kunne få kontanthjælp, når de mister dagpengene. Hvis din ægtefælle har et job, eller hvis du har en likvid formue på over kroner, eksempelvis en gammel bil, så kan du ikke få kontanthjælp, forklarer Verner Sand Kirk. -Ugebrevet A4 Pisiffik a/s søger medarbejdere til NUUK CENTER Ønsker du i samarbejde med 250 andre topmotiverede kollegaer i Nuuk at være med til at skrive historie og samtidig løfte Pisiffiks profil til international klasse. Vi åbner et moderne varehus med egen bager, velassorteret slagter, delikatesse, frugt og grønt samt ny modebutik og en stor Elgiganten i Nuuk Center. Er du den dygtigste og mest engagerede medarbejder indenfor dit felt, så får du en unik chance for at være en del af åbningen af Grønlands første shoppingcenter. NUUK Pisiffik, Torrak Fashion & Elgiganten For nærmere information omkring de enkelte job se under din fremtid. Kontakt: Søren Olsen Damgaard Mail: sod@pisiffik.gl Tlf.: Vi søger de dygtigste og mest engagerede medarbejdere til vores butikker i Nuuk Centret indenfor nedenstående områder: Vin Bager Slagter Delikatesse Tøj - sælger Elektronik sælger Mellemledere salg Butiksassistenter Elever Nuuk Center bliver Grønlands største og mest moderne shoppingcenter på i alt m 2 med parkeringskælder. Shoppingcentret bliver et indendørs indkøbsmekka, med alle moderne faciliteter og vil indeholde et stort antal moderne butikker indenfor fødevarer, mode, sport & fritid, boligindretning og elektronik. Nuuk Center åbner d. 27. juli Madkultur i Roskilde Det tidligere MadX, som nu hedder Madkulturen, åbnede på Maglegården i Roskilde den 8. februar. Madkulturen har store ambitioner på måltidets vegne, og netop dét gik igen i taler af fødevareminister Mette Gjerskov, Roskildes borgmester Joy Mogensen og Madkulturens formand Fie Hansen-Hoeck ved dagens åbning, hvor slagtere, kokke og andre af madens venner sørgede for den rette forsyning af eksempler på god madkultur. Stort til lykke til Madkulturen, som er kommet rigtig godt i gang. Der er grund til at have store forventninger om, at Madkulturen kan arbejde for bedre mad til alle, kommenterer Svend Blankholm, konsulent i Fødevareforbundet NNF. Madkulturen, der også har en afdeling i Hirtshals, arbejder ud fra netværkstankegangen om at være en organisation for alle, der er beskæftiget med og interesserer sig for mad, måltider og fødevarer. -PD 15

16 Voksne mænd har også lov til at græde Medarbejderne på Danish Crowns kreaturslagteri i Holstebro har affundet sig med, at deres arbejdsplads lukker. Men det er svært at stille sig bagest i en i forvejen lang kø af ledige. Og selv hærdede kreatur slagtere kan slippe følelserne fri. Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Slagteriarbejder Ejnar Kristensen, 59, har prøvet det før. Han havde arbejdet på Vestjyske Slagterier i Struer i 27 år, da det lukkede for en halv snes år siden. Det var forfærdeligt. Vi havde en rigtig god arbejdsplads, og mange af kollegerne havde jeg kendt, fra jeg var dreng. Det var Direktør Lorenz Hansen: Forstår usikker HEDEn Den endelige beslutning om, hvorvidt Danish Crown går i gang med at bygge et nyt kreaturslagteri, ventes truffet inden sommerferien. I øjeblikket arbejdes der ihærdigt på at analysere og indhente tilbud, så bestyrelsen har et solidt grundlag at beslutte sig ud fra. Vi er godt klar over, at situationen skaber usikkerhed blandt medarbejderne, men vi har valgt at arbejde åbent med processen. Og vi gør, hvad vi kan for at holde medarbejderne løbende orienteret, siger direktør Lorenz Hansen, DC Beef. Vi forventer at etablere 300 nye arbejdspladser, og vores medarbejdere får selvfølgelig, som de første, tilbudt arbejde. Et mere præcist billede kan vi ikke tegne lige nu. Om alt går som smurt, regner vi med, at det nye slagteri står klart i begyndelsen af 2014, siger Lorenz Hansen. som at splitte en familie, fortæller Ejnar Kristensen, der dog ikke var indstillet på at gå ledig. Så inden sidste mand slukkede og lukkede på svineslagteriet, fik han job på Danish Crowns kreaturslagteri i Holstebro. Jeg var utrolig heldig. Mange af mine gamle kolleger og venner kom til at gå uden arbejde. Det var og er uværdigt. En gang til Ejnar Kristensen er nu kommet i en lignende situation. Hvis alt går efter planen, lukker kreaturslagteriet i Holstebro i løbet af et par år, når man tager et nyt slagteri i brug i Holsted. Det samme gælder slagteriet i Tønder og opskæringen i Skjern og Fårvang. Forædlingen i Sdr. Felding og kreaturslagteriet i Aalborg rammes ikke af lukning. Tidshorisonten er god for mig. Jeg kan gå på efterløn, når og ikke hvis slagteriet lukker. For, siger Ejnar Kristensen, når Danish Crown er så langt med planerne om et nyt storslagteri i Holsted, så bliver det en realitet. Det har jeg indstillet mig på mentalt. Men det er rigtig hårdt for mange af mine yngre kolleger, som ikke bare mister deres arbejde. De har jo kone og børn og er stavnsbundet til området. De kan ikke bare rykke teltpælene op og flytte, for det er umuligt at sælge huse i det vestjyske, deres hustruer har jo også brug for et arbejde, børnene skal skifte skole og finde nye venner. Nej, situationen er alvorlig for mange. Og der er ikke noget at sige til, at selv voksne mænd græder. Det har de lov til. Stadig uden arbejde Ejnar Kristensens hustru, Ebba, 57, mistede sit arbejde, da Danish Crown lukkede svineslagteriet i Holstebro, og hun har trods kurser og videreuddannelse ikke fundet nyt arbejde. Der snakkes så meget om det grå guld. Hænderne og viljen til at arbejde er der. Men hvor er arbejdspladserne? De bliver udsultet i Vestjylland, siger han. Kreaturslagter Steen Häggqvist, 43, gift og far til tre, har mentalt indstillet sig på, at slagteriet i Holstebro lukker. Mange af vores dygtige kolleger har allerede forladt slagteriet, og finder jeg et passende andet arbejde, så er jeg hurtigt væk herfra. Jeg har simpelthen ikke lyst til at slås med mine kolleger om de få ledige job, der er i det vestjyske. Derfor handler jeg hellere nu end senere, selv om interessen for at finde et andet arbejde ikke presser på. Jeg er utrolig glad for at arbejde på kreaturslagteriet og kæmper mig gerne frem på cykel i stiv kuling for at være her, når arbejdsdagen begynder. Men det er en svær situation at stå i. Og jeg siger nej tak til at arbejde i Holsted. Arbejde er ikke alt. Jeg vil have tid til min familie, og det får jeg ikke, hvis jeg skal køre et par hundrede kilometer frem og tilbage på arbejde. Og bo 16

17 Ejnar Kristensen på slagtekæden. Her vil han arbejde, til slagteriet lukker, og så gå på efterløn. i en campingvogn ved slagteriet er utænkeligt. Ikke hvis, men når Men jeg skal nok finde et andet arbejde. Det er jeg overbevist om, siger Steen Hägg qvist. Tillidsmand på kreaturslagteriet, Per Lund Nielsen, mener, at medarbejderne har indstillet sig på, at deres arbejdsplads lukker i løbet af et par år. Selv om den endelige beslutning ikke er taget, så er jeg meget sikker på, at Danish Crown bygger i Holsted. Men om det bliver om to, tre eller fire år, er usikkert. Det er også den holdning, der er blandt kollegerne. Der bliver talt om»når«, og ikke»hvis«slagteriet i Holstebro lukker. Det har betydet, at en del kolleger allerede har fundet nyt arbejde. Det er også meget lettere at søge nyt, når man allerede er i arbejde. Omvendt betyder det, at vi skal oplære nye, siger Per Lund Nielsen, der roser lederen af oksekødsdivisionen, Lorenz Hansen, for hele tiden at holde medarbejderne informeret. Når der er sket nyt, har Lorenz Hansen være rundt for at informere. Det betyder meget for den enkelte ansatte og skaber ro langt hen ad vejen. Men, siger Per Lund Nielsen, alligevel vil det komme som lidt af et chok for mange, når den endelige beslutning tages. Inderst inde går mange jo med håbet om, at arbejdspladsen bevares. 17

18 Når arbejds Da branden var på sit højeste, kunne den ses flere kilometer væk. 18

19 Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen og Christer Holte pladsen brænder Lørdag den 10. december raserede en voldsom brand en del af Tulip Food Company i Tarp, hvor man bl.a. producerer supper. Nu har man bygget et produktionsapparat op som Storm P.-model. Danskerne skal jo have deres supper, siger tillidsmand Torben Søgaard Hansen. 19

20 Da alarmen indløb hos politiet om, at Tulip Food Company i Tarp ved Esbjerg stod i flammer, sendte brandvæsnet alt disponibelt mandskab. Men samtidig sørgede en spontan telefonkæde for, at de medarbejdere, der bor tættest på, fik besked. Din arbejdsplads brænder, lød meldingen. Mange fra produktionen var så hurtigt til stede, at de kunne hjælpe brandfolkene, bl.a. med at fortælle, hvordan fabrikken er indrettet, hvor de kunne komme igennem døre, hvor låste porte gjorde det umuligt. De kendte jo hver krog på fabrikken. Uhyggeligt Det er uhyggeligt og voldsomt at se ens arbejdsplads brænde. Man står magtesløs, og tankerne flyver gennem hovedet: Hvornår kommer vi i gang igen? Bliver fabrikken genopbygget? Bliver næste skridt, at vores arbejdsplads nu lægges i udlandet? Det var mildt sagt forfærdeligt, fortæller tillidsmand Torben Søgaard Hansen. Branden udbrød lørdag den 10. december 2011 om aftenen. Det var folk, der tilfældigt kom forbi det ellers øde industriområde i Tarp, der så, at det brændte på taget. De slog alarm til brandvæsnet, samtidig med at Tulips interne varslingsanlæg havde alarmeret fabrikschef Jesper Toft Mathiasen. En stor familie Kolleger fra produktionen, der bor i nærheden, ringede til hinanden. Vi ville være ved fabrikken, hvis der blev brug for os. Men også for at støtte hinanden. Vi opfatter vores arbejdsplads som vores andet hjem. Og det er ikke at overdrive, når jeg siger, at vi føler os som én stor familie, siger Torben Søgaard Hansen. Ilden var opstået i en hydraulikstation på taget og bredte sig eksplosivt. Blandt andet ramte flammerne en af de mest vitale dele på fabrikken, nemlig fryseren, som eksploderede. Det bevirkede, at mange vinduer blev blæst ud, og en endegavl væltede. Trods den voldsomme varme var det meste af produktionsapparatet intakt. Maskinerne var ganske vist sodet en del til, men vant til store mængder vand på grund af den daglige rengøring. Produktion i gang igen På Tulips fabrik i Tarp producerer man supper, bl.a. de kendte Mou Supper og kød- og melboller. Desuden havde man en mindre produktion af biksemad. Da det brændte, var man på slutningen af højsæsonen, men der lå stadig mange store ordrer, der skulle effektueres. Alle mødte selvfølgelig på arbejde om mandagen, hvor der blev holdt krisemøde. Det store spørgsmål var, hvordan vi kunne få gang i produktionen igen. Og her var alle parate til at yde en indsats. Det var lige fra at hjælpe med oprydningsarbejdet til at komme med ideer til, hvordan vi kunne få startet produktionen op igen. Når så mange hjerner arbejder, så fostrer det de mest kringlende ideer. Intet var umuligt, og i løbet af to uger fik Branden gav FAst ansættelse Antallet af medarbejdere i produktionen har i flere år ligget konstant på omkring 45. På Tulip i Tarp har man højsæson fra 1. august og frem til årsskiftet, og det giver arbejde til en halv snes kontraktansatte. Desuden kører man et aftenhold i højsæsonen. Normalt afskediges de kontraktansatte til jul, men branden gjorde, at de nu er blevet fastansat, siger Torben Søgaard Hansen. Jeg håber, at den tendens holder. For selv om folk ved, at de kun har arbejdet et kort stykke tid, så er det svært at forlade en arbejdsplads. Man falder hurtigt til hos os. Alle i produktionen får samme løn. Man har 40-timers uge i højsæsonen og sætter de overskydende timer ind på en såkaldt timekonto. Den bruger man så af, når der er lavsæson. I princippet betyder det, at medarbejderne i sommerperioden holder fri om fredagen. 20