Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Uddannelser:

Transkript

1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Uddannelser: 45 ECTS Tilvalgsuddannelse i Psykologi på kandidatniveau 2010-studieordningen Godkendt af Dekanen 21. april Gældende fra 1. september 2010 Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

2 2

3 1. Præambel Hjemmel Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv Formål Kompetenceprofil Normering Optagelseskrav Uddannelsens indhold og faglige profil Tilvalgsuddannelsens overordnede indhold Moduler Uddannelsens enkelte fagelementer Niveaukriterier for fagelementerne Eksamen: Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Sygeeksamen/ reeksamen Bedømmelse Eksamenssproget Eksamensforsøg Særlige prøvevilkår Pensumopgivelser Hjælpemidler Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Skriftlige opgaver Eksamensform for de enkelte fagelementer Eksamensgrundlag Eksamensformer Eksamenssnyd Eksamensklage Øvrige bestemmelser Indskrivning Ophør af indskrivning Orlov Merit Dispensation Klageadgang Eksamensbevis Katalog over Fagelementer...19 Fagelement nr Udviklingspsykologi TKA - Developmental Psychology...20 Fagelement nr Kognitionspsykologi - TKA - Cognitive Psychology...22 Fagelement nr Psykologiformidling TKA - Teaching Psychology...24 Valgfag:...25 Fagelement nr Pædagogisk psykologi TKA - Educational Psychology

4 Fagelement nr Arbejds- og organisationspsykologi TKA - Work and Organizational Psychology...27 Fagelement nr Biologisk psykologi og neuropsykologi TKA - Biological Psychology and Neuropsychology...29 Fagelement nr Klinisk Psykologi TKA - Clinical Psychology...30 Fagelement Arbejds- og organisationspsykologi -Work and Organizational Psychology...32 Fagelement Klinisk psykologi -Clinical Psychology...33 Fagelement Neuro- og Informationspsykologi - Neuropsychology and Applied Cognitive Psychology...34 Fagelement Social udviklings- og integrationspsykologi - Community Psychology Ikrafttrædelse Overgangsordning:

5 1. Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen d. 21. april Hjemmel Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 181 af 23/02/2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Tilvalgsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau (45 ECTS) har til formål at 1. bibringe studerende med Tilvalgsuddannelse i psykologi på bachelorniveau på 45 ECTS supplerende viden om psykologiske teorier og metoder med henblik på erhvervelse af grundlæggende kendskab til alle psykologiens grunddiscipliner samt introducere den studerende til enkelte af psykologiens professionsrettede fagområder 2. gøre de studerende i stand til at identificere og kritisk reflektere over psykologiske problemstillinger og andre sagsforhold, der rummer psykologiske dimensioner, på et omfattende psykologisk grundlag 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, herunder undervisning i psykologi på gymnasialt niveau 2.2 Kompetenceprofil En kandidat med tilvalgsuddannelse i psykologi (45 ECTS) har viden om og forståelse af psykologiens grundlæggende begreber, teorier og metoder. Kandidaten kan forholde sig kritisk refleksivt til de psykologiske teorier, deres tilblivelse og forklaringsværdi og har endvidere erhvervet kendskab til enkelte af psykologiens professionsrettede fagområder. Kandidaten kan anvende sine kvalifikationer til videnskabeligt begrundet refleksion over teoretiske såvel som praktiske problemstillinger. En kandidat med tilvalgsuddannelse i psykologi er eksempelvis i stand til at identificere og videnskabeligt analysere psykologiske problemstillinger eller problemstillinger med psykologiske aspekter formidle viden om psykologiske problemstillinger til andre med en tydeliggørelse af den videnskabelige tilgangs særkende over for hverdagslivets opfattelser tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i psykologi ved eksaminer, der giver adgang til højere læreanstalter. 5

6 2.3 Normering Tilvalgsuddannelsen i Psykologi er normeret til 45 ECTS, jf. 21 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2.4 Optagelseskrav Forudsætningen for optag på Tilvalgsuddannelsen i psykologi på kandidatniveau på 45 ECTS er en bacheloruddannelse med gymnasiefag enten inden for samfundsvidenskab eller inden for humaniora med centralt fag i dansk, filosofi eller religion som grundfag og i begge tilfælde - med 45 ECTS tilvalgsuddannelse i Psykologi på bachelorniveau eller med tilsvarende kvalifikationer. Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan overføre disse prøver til studiet under nærværende studieordning i overensstemmelse med særlige regler, der er fastsat af Studienævnet. Se nærmere under pkt Uddannelsens indhold og faglige profil 3.1 Tilvalgsuddannelsens overordnede indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til 35 ECTS. Der indgår endvidere valgfag på 10 ECTS. Bachelortilvalgets videnskabelige introduktion til personlighedspsykologien og socialpsykologien suppleres med videnskabelige indføringer i udviklingspsykologien og kognitionspsykologien som teoretiske og metodiske grunddiscipliner. Endvidere indgår Psykologiformidling som obligatorisk fag. Endelig indgår der valgfag på i alt 10 ECTS blandt flere mulige, især anvendte fag. 3.2 Moduler Nedenfor er anført den anbefalede rækkefølge. Fagelementerne kan tages i anden rækkefølge, dog skal forudsætninger for deltagelse under det enkelte fagelement opfyldes. 1. semester 2. semester Udviklingspsykologi TKA Kognitionspsykologi TKA (15 ECTS) (15 ECTS)) Psykologiformidling (5 ECTS) Valgfag: (I alt 10 ECTS) Pædagogisk psykologi TKA (5 ECTS) Biologisk psykologi og neuropsykologi TKA (5 ECTS) Klinisk psykologi TKA (10 ECTS) KA-oversigtsforelæsninger (5 ECTS): Arbejds- og organisationspsykologi eller Klinisk psykologi eller Arbejds- og organisationspsykologi TKA (5 ECTS) KA-oversigtsforelæsninger (5 ECTS): Arbejds- og organisationspsykologi eller Klinisk psykologi eller 6

7 Neuro- og informationspsykologi eller Social udviklings- og integrationspsykologi Neuro- og informationspsykologi eller Social udviklings- og integrationspsykologi Ulige semestre: Efterårssemestret. Lige semestre: Forårssemestret. Kurserne udbydes kun i semestrene som det fremgår af oversigten. Konstituerende fagelementer (i alt 35 ECTS) Kognitionspsykologi TKA 15 ECTS Udviklingspsykologi TKA 15 ECTS Psykologiformidling TKA 5 ECTS Valgfag De studerende skal vælge 10 ECTS ud af følgende valgfag (bemærk forudsætningerne for deltagelse under de enkelte valgfag): Pædagogisk psykologi TKA 5 ECTS Arbejds- og organisationspsykologi TKA 5 ECTS Biologisk psykologi og neuropsykologi TKA 5 ECTS Klinisk psykologi TKA 10 ECTS KA-oversigtsforelæsninger 5 ECTS Undervisningen i kognitions- og udviklingspsykologi er tilrettelagt som holdundervisning, men det anbefales (kræves ikke) som hjælp til indføring i fagene som helhed også at følge forelæsningsrækkerne i fagene i videst muligt omfang. 3.3 Uddannelsens enkelte fagelementer Der henvises til punkt 6 Katalog over fagelementer, hvor indholdet i alle uddannelsens fagelementer er beskrevet. 3.4 Niveaukriterier for fagelementerne Uddannelsens forskellige fagelementer er indplaceret hierarkisk på forskellige niveauer (2, 3 eller 4), der kendetegner kravspecifikationerne for det pågældende fagelement. Niveau 4 er det laveste niveau, mens niveau 2 er det højeste, der opereres med på bachelor- og kandidatuddannelserne 1. Det skal bemærkes, at niveauerne fra bund (niveau 4) til top (niveau 2) er kendetegnet ved målbeskrivende begreber, der tages med op på næste niveau, men hvor den særligt kendetegnende, mest omfattende kravspecifikation på det nye niveau er en uomgængelig fordring for at bestå pågældende fagelement. Fra det laveste niveau (niveau 4) trækkes kravet om at kunne f.eks. redegøre med op på næste niveau (niveau 3), hvor kravet om f.eks. at kunne analysere er en uomgængelig fordring, ligesom dette niveaus fordringer igen repræsenteres på højeste niveau (niveau 2), hvor f.eks. diskussion er en uomgængelig fordring. 1 Niveau 1 kendetegner f.eks. ph.d. uddannelsen. 7

8 Logikken i niveaukriterierne er skitseret i nedenstående model, som er inddelt i søjler for Videnskabelig kunnen hhv. Praktisk formåen, som hver for sig eller i en særlig kombination vil kendetegne de enkelte fagelementer: Niveauer Videnskabelig kunnen Praktisk formåen Niveau 2: Niveau 3: Niveau 4: At analysere et psykologisk genstandsområde ved hjælp af dets teorier, metoder og empiri, således at der afledes et problem eller en problemstilling, hvis løsning fremstår som en diskussion, der er en sammenhængende serie af udsagn, som leder fra et sæt af præmisser til en konklusion. At redegøre for et psykologisk genstandsområde eller en psykologisk problemstilling og analysere genstands- eller problemrelaterede forhold mellem relevante teorier, metoder og empiri. At redegøre for grundlæggende træk ved et psykologisk genstandsområde eller væsentlige træk ved en psykologisk problemstilling med inddragelse af relevante teorier, metoder og empiri. At udvælge og anvende videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemstillinger. At anvende givne, videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemer. At anvende givne, videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til definerede opgaver. 4. Eksamen: Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, jf. 3, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Tilmelding til undervisning medfører automatisk eksamenstilmelding. Det er dog den studerendes eget ansvar at sikre sig, at eksamenstilmeldingerne er korrekte. Ligeledes er det den studerendes eget ansvar at melde sig til eksamen på de fagelementer, hvor den studerende ikke følger undervisning. På Psykologi er der eksamenstilmelding til alle prøver. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jf. 14 i eksamensbekendtgørelsen og punkt nedenfor. Frister og procedurer for tilmelding og ændringer (herunder også oplysning om tilmeldings- 8

9 /ændringsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin på instituttets hjemmeside og ved opslag ved instituttets eksamensadministration Sygeeksamen/ reeksamen Re- og sygeeksamen afholdes efter reglerne i 18 i eksamensbekendtgørelsen: På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Studerende, der ikke består en reeksamen, skal have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for specialet. På psykologi kan syge- og omprøverne have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i eksamensbekendtgørelsen og 14 i karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver under og/eller ved afslutningen af hvert fagelement. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se punkt 6 Katalog over fagelementer. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Universitets- og Bygningsstyrelsen, jf. afsnit II om censur i eksamensbekendtgørelsen. Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksamination og votering er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver meddeles resultatet ved opslag på instituttets hjemmeside. Bedømmelsen foreligger inden for 4 uger (juli måned fraregnet) efter prøvens afholdelse.. 9

10 4.1.4 Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog, jf. 6, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. jf. 6, stk. 3. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. 6, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen. Ansøgning skal indgives til Studienævnet ved Institut for Psykologi senest 2 måneder inden prøvens afholdelse. På Institut for Psykologi er der generel tilladelse til at aflægge eksamen på dansk selv om undervisningen er foregået på engelsk Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens 13. Universitetet kan tillade ydereligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold Særlige prøvevilkår Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen, jf. 7 i eksamensbekendtgørelsen Pensumopgivelser De af faglærerne sammensatte, og af Studienævnet godkendte, obligatoriske pensumlister foreligger primo januar, hhv. primo august. I alle fagelementer skal pensum indeholde faglig central og aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur skal være godkendt af den eksaminationsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af opgaven/synopsen. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres som litteratur, hvori forfatteren (eller forfatterne) yder et nyt og originalt bidrag til faglitteraturen inden for pågældende område. Dette bidrag kan være af empirisk eller teoretisk karakter. Primær litteratur omfatter litteratur, der i moderat omfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt oversigtsartikler (review-artikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke omfattet af definitionen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) som den obligatoriske litteratur. Som selvvalgt litteratur inden for den krævede pensumramme for et fagelement kan ikke opgives litteratur, der er opgivet som obligatorisk eller selvvalgt litteratur inden for andre fagelementer. En normalside ved pensumopgivelser er mellem enheder (inklusiv tegn og mellemrum). 10

11 4.1.8 Hjælpemidler Hvor hjælpemidler er tilladt, omfatter disse alle skriftlige hjælpemidler såsom bøger, noter, papirmateriale af enhver art samt lommeregnere. Det er således ikke tilladt at medbringe computer, USB-(memory)-stick, mobiltelefon, ipod eller andet elektronisk udstyr. 4.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som en tidsbegrænset skriftlig prøve, der foregår fysisk på universitetet eller andetsteds bestemt af universitetet. Der vil under eksamen for hvert fagelement være beskrevet, om brug af hjælpemidler er tilladt. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. 4.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve. Nærmere oplysning om eksamensformen fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer i punkt 6 Fagkatalog. Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller indirekte ved bedømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte eksamensformer under pkt. 6 Katalog over fagelementer og nedenfor under pkt om skriftlige opgaver. 4.4 Skriftlige opgaver Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, se ovenfor punkt 4.2, ved aflevering af forskellige former for skriftlig opgavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Prøverne skal tilrettelægges som individuelle prøver, jf. 3, stk. 2 og 3 i eksamensbekendtgørelsen. Skriftlige opgavebesvarelser kan udarbejdes af flere studerende, men der kan kun gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted, jf. 3, stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen. Det skal således tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet. Dette angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max. 20% af opgaven må bestå af fælles dele. Den enkelte studerendes præstation bedømmes på grundlag af hans/hendes egne samt de fælles dele af opgaven. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den enkelte studerendes præstation samtidig dokumenterer faglig bredde i forhold til opgavespørgsmålet/det selvvalgte emne, opfyldelse af studieordningens faglige krav samt færdighed i akademisk argumentationsmåde. Når en lærerstillet opgave har flere underspørgsmål, skal den enkelte studerende dokumentere at have deltaget i besvarelsen af alle underspørgsmålene. 11

12 En skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og hvor den enkelte studerendes bidrag ikke kan konstateres, kan indgå ved bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eller anden prøve af den studerende, jf. 3, stk. 5 i eksamensbekendtgørelsen. Den enkelte studerende vil ved den mundtlige eksamen blive eksamineret med udgangspunkt i hele gruppeopgaven. Aflevering af en skriftlig opgave kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagelementer. Omfanget opgøres i typeenheder og skal anføres på forsiden af opgaven. Overskridelse af det tilladte antal normalsider ses om en mangel ved den studerendes faglige præstation. Et af kravene til eksamenspræstationen er netop, at den skal præsteres inden for et givent antal normalsider. En manglende overholdelse af dette krav vil derfor kunne trække eksamenskarakteren ned. Hvorvidt og i givet fald hvor meget, det vil trække ned, er op til de faglige bedømmere at vurdere. En normalside ved skriftlige opgaver er 2400 typeenheder. Typeenheder tælles inklusiv tegn og mellemrum, fodnoter/slutnoter og resumé, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 4.7 nedenfor om eksamenssnyd og evt. til lokale regler om kildehenvisning og citatbrug. Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af alle skriftlige hjemmeopgaver (inkl. synopsis og ugeeksaminer), idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. 24, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (Studienævnet) kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer Der henvises til punkt 6 Katalog over fagelementer, hvor det for hvert enkelt fagelement er beskrevet, hvorledes eksamen afholdes Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål og pensum Eksamensformer Ordinær prøve: Prøve ved afslutningen af/i semestre, hvor der har været udbudt undervisning i fagelementet. 12

13 Ekstraordinær prøve: Prøve ved afslutningen af semestre, hvor der ikke har været udbudt undervisning i fagelementet. Mundtlig prøve: Den studerende trækker 1 spørgsmål fra pensum samt 1 ud af 5, individuelt udarbejdede øvelsesjournaler. Den studerende indleder med ca. 5 minutters fremstilling af spørgsmålet fra pensum fulgt af en af eksaminator ledet, ca. 10 minutters samtale mellem studerende, eksaminator og censor. Herefter giver den studerende ca. 5 minutters introduktion til øvelsesjournalen, fulgt af ca. 10 minutters samtale, jf. ovenfor. Fri skriftlig hjemmeopgave: Emnet aftales mellem studerende og eksaminationsberettiget lærer. Bunden skriftlig hjemmeopgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende midt i semestret, i reglen i uge 13 og uge 44. Afleveringstidspunktet fremgår af eksamensplanen Bunden skriftlig ugeeksamen: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende en uge forud for afleveringsfristen. En uge regnes som 7 døgn. 72 timers opgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende 72 timer forud for afleveringsfristen. Skriftlig eksamen på universitetet: Den studerende besvarer, indenfor en given tidsramme, et eller flere spørgsmål stillet af eksaminator. Der vil ved hvert enkelt fagelement være anført om der kan medbringes hjælpemidler. Fremmøde og aktiv deltagelse: Ved fagelementer, hvor fremmøde kræves, skal den studerende være til stede i mindst 75 % af undervisningstiden og deltage i de for fagelementet relevante aktiviteter. 4.6 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 32 i eksamensbekendtgørelsen. Klage skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 32, stk 2. i eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener, er klagefristen 1. august. Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, træffer universitetet (dekanen) afgørelse i sagen, jf. 39 i eksamensbekendtgørelsen. Hvis klagen vedrører 1) eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum, 13

14 2) prøveforløbet, eller 3) bedømmelsen, forelægger universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat) hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere. Afgørelsen kan indbringes for et ankenævn af klageren. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med universitetets afgørelse, jf. 36 i eksamensbekendtgørelsen. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 41 stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen. Se nærmere om reglerne i kapitel 7 i eksamensbekendtgørelsen. 5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på uddannelsen, jf. 31 i adgangsbekendtgørelsen. Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 32, stk. 1, i adgangsbekendtgørelsen. Se dog reglen i 8, stk. 2 i adgangsbekendtgørelsen. Reglen gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet (dekanen) kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 32, stk. 2, i adgangsbekendtgørelsen. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 33 i adgangsbekendtgørelsen: Når studerende har gennemført uddannelsen, jf. 33, stk. 1, nr. 1 i adgangsbekendtgørelsen. Når studerende overtræder evt. studieaktivitetsregler fastsat af universitetet, jf. 36, stk. 1 i adgangsbekendtgørelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke har overholdt studieaktivitetskravene. Studerende på tilvalgsordningen er omfattet af aktivitetskravene på hovedindskrivningsstedet. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt jf. 13 i eksamensbekendtgørelsen. Når studerende melder sig ud af uddannelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse. Når studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens 14, stk

15 Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 34, stk. 2-6 og 35 i adgangsbekendtgørelsen. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. 34, stk. 6 i adgangsbekendtgørelsen. Hvis der ved ansøgning om optagelse/indskrivning på ny er forløbet mere end 5 år siden sidste beståede eksamen, skal studienævnet behandle ansøgningen, herunder tage stilling til spørgsmålet om forældelse. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. adgangsbekendtgørelsen 38, stk. 1. Den 1. september 2009 trådte nye fælles orlovsregler for Københavns Universitet i kraft. Reglerne indebærer, at man fra og med den 1. september 2009 kun må holde orlov i op til et år pr. uddannelse. SAMF har besluttet at administrere reglerne således, at orlov afholdt inden den 1. september 2009 ikke vil blive medregnet, hvorfor studerende, der allerede har afholdt orlov, kan søge om ny orlov i op til et år. Orlov bevilliget efter den 1. september 2009 på baggrund af usædvanlige forhold så som sygdom, barsel eller værnepligt er undtaget fra den nye skærpelse af orlovsreglerne og kan ikke afskære studerende fra at søge yderligere almindelig orlov i op til et år. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, jf. 38, stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd, jf. 38, stk. 3. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de prøver, der er i henhold til studieordningen er placeret på første halve studieår, jf. adgangsbekendtgørelsens 39, stk. 1. Universitetet (fakultetet) kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 39, stk. 4. Der kan ikke gives orlov i en specialekontraktsperiode, medmindre der er usædvanlige forhold. Ansøgt orlov skal dog meddeles, når det er begrundet med barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. 39, stk. 2. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv., jf. 39, stk

16 5.4 Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. 27 i uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. 28 stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 28, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er i visse tilfælde mulighed for at indbringe afgørelse om afslag på merit for meritankenævn/kvalifikationsnævn, se nærmere på fakultetets hjemmeside under Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 5.6 Klageadgang Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til ministeriet Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af denne, jf. 34 i universitetsloven. Regler er fastsat i 31 i uddannelsesbekendtgørelsen, i 44 i adgangsbekendtgørelsen og i 46 i eksamensbekendtgørelsen. 5.7 Eksamensbevis Universitetet (fakultetet) udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse. I beviset angives bl.a. resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver. Se nærmere om hvilke oplysninger beviset skal indeholde i 29 i eksamensbekendtgørelsen. Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. 16

17 Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. Har et universitet (studienævnet) godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer, jf. 30 i eksamensbekendtgørelsen. 17

18 18

19 6. Katalog over Fagelementer for 45 ECTS Tilvalgsuddannelse i Psykologi på kandidatniveau 2010-studieordning For niveaukriterier for fagelementerne se punkt

20 Fagelement nr. 109 (15 ECTS, niveau 3) Udviklingspsykologi TKA - Developmental Psychology Udviklingspsykologi er et empirisk funderet fagområde, der beskæftiger sig med, hvorledes individet udvikler sig som person og som kulturmedlem gennem barne- og ungdomsårene. Udviklingspsykologien betoner, at individet på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling, en udvikling som medlem af en bestemt kultur og en udvikling som en person med et unikt særpræg. Fagelementets centrale emner: o Individets generelle menneskelige udvikling, dets udvikling som medlem af en bestemt kultur og dets udvikling som person med et unikt særpræg. o Forholdet mellem kontinuitet og forandring i menneskets udvikling. o Forholdet mellem barnets og den unges perspektiv på eget liv og de voksnes herunder forskeres syn på barnet og den unge, og disse perspektivers indlejring i de aktuelle samfundsmæssige betydningsstrukturer. o Kundskab om, hvorledes barnet og den unge udvikler sig socialt, kognitivt og emotionelt i og med, at de indgår i en flerhed af sociale kontekster. Udviklingspsykologi TKA: Grundlæggende kendskab til udviklingspsykologien, dens historiske udvikling, centrale teorier og begreber samt dens emner og problemstillinger Den studerende skal kunne: o Redegøre for udvalgte udviklingspsykologiske teorier, begreber og empiriske undersøgelser. o Redegøre for hvilke udviklingsbetingelser og udviklingsopgaver, der er betydningsfulde for børn og unges opvækstvilkår i forskellige aldersperioder. o Redegøre for børn og unges kompetencer og disses relation til bestemte udviklingsperioder. o Analysere hverdagslivsmuligheder og -problemer for og med børn og unge i deres forskellige institutionelle kontekster set fra henholdsvis de respektive børn og unges og de involverede voksnes perspektiv. Pensum 900 siders obligatorisk og 900 siders selvvalgt litteratur. Eksamensbestemmelser o PRØVEFORM: Fri skriftlig hjemmeopgave. o CENSURFORM: Prøven er en ekstern prøve med censur. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til 4 studerende. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. studieordningens pkt

21 o OMFANG: Omfanget af opgaven ved 4 studerende er max 40 sider, ved 3 studerende max 35 sider, ved to studerende max 30 sider, og ved 1 studerende max 20 sider. Forudsætning for deltagelse Ingen særlige 21

22 Fagelement nr. 107 (15 ECTS, niveau 3) Kognitionspsykologi - TKA - Cognitive Psychology Kognitionspsykologien beskæftiger sig med menneskets bevidsthedsliv og erkendelse samt kognitive processer inden for problemstillinger og fænomener, der behandles af psykologiens øvrige hovedområder, primært udviklingspsykologi, personlighedspsykologi og socialpsykologi. Fagelementets centrale emner: o Sansning, perception, opmærksomhed. o Hukommelse og vidensrepræsentation. o Sproganvendelse, tænkning og forestillingsvirksomhed. o Problemløsnings- og beslutningsprocedurer. o Indlæring o Emotioner. o Relationer mellem mentale og organiske systemer. Grundlæggende metodologi, herunder empiriske øvelser. Den studerende skal kunne: o Indsamle data efter et givet design o Identificere og fremdrage væsentlige emner i disse data o Identificere og redegøre for styrker og svagheder ved de indsamlede data o Fremdrage det væsentlige ved de indsamlede data i forhold til udvalgte, relevante kognitionspsykologiske begreber og teorier. Grundlæggende kendskab til kognitionspsykologien, dens historiske udvikling, centrale begreber og teorier samt centrale emner og problemstillinger. Den studerende skal kunne: o Redegøre sammenhængende og afgrænset for udvalgte kognitionspsykologiske begreber, teorier og empiri. o Påpege centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empirien. o Redegøre for det empiriske grundlag for fagets begreber og teorier. o Udvælge og vægte teorier, begreber og empiri inden for et givet område af kognitionspsykologien. o Redegøre for styrker og svagheder ved de behandlede begreber, teorier og empirien i forhold til belysning af kognitionspsykologiske problemstillinger. Pensum: 1800 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser o PRØVEFORM: 1) 75 % fremmøde på øvelseshold herunder aktiv deltagelse i form af 22

23 udarbejdelse og godkendelse af 5 øvelsesjournaler af 2 sider. 2) Mundtlig prøve. o CENSURFORM: Prøven er en ekstern prøve med censur. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Eksaminanden afleverer inden eksamen i alt 5 øvelsesjournaler af 2 sider i et eksemplar (se Grundlæggende metodologi). Øvelsesjournalerne er udarbejdet af eksaminanden i løbet af undervisningen i Kognitionspsykologi TKA. Ved eksamen trækker eksaminanden blindt 1 spørgsmål i pensum og 1 ud af de 5 øvelsesjournalerne. Eksamenstiden er 45 minutter inklusiv 15 min votering og feedback. Eksaminanden forbereder sig i 15 minutter inden eksamen. Under forberedelsen er øvelsesjournalen tilgængelig for eksaminator og censor. Under eksaminationen kan journalen inddrages i den studerendes præsentation og i den efterfølgende diskussion. Øvelsesjournalerne indgår ikke i bedømmelsen af eksaminandens præstation. o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige, ikke elektroniske hjælpemidler samt de 5 øvelsesjournaler til forberedelsen. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har form af en kort ca. 5 minutters fremstilling af spørgsmålet fra pensum fulgt af ca. 10 minutters diskussion. Herefter følger ca. 5 minutters introduktion af øvelsesjournalen ved den studerende igen fulgt af ca. 10 minutters diskussion. Forudsætninger for deltagelse Følgende fagelementer skal være bestået forud for eller samtidig med Kognitionspsykologi: o Ingen særlige 23

24 Fagelement nr. 115 (5 ECTS, niveau 3) Psykologiformidling TKA - Teaching Psychology Faget omfatter pædagogiske øvelser og refleksion over praksisrelateret teori, der retter sig mod undervisning inden for det psykologiske fagområdes discipliner, metoder og særskilte problemstillinger. Fagelementets centrale emner: o Kompetenceudviklende læringsprocesser. o Kommunikations- og formidlingsformer. o Feedback-processer i teori og praksis. o Formidlerrollen og etiske fordringer til psykologiformidling. Den studerende skal kunne: o Varetage en enkel, mundtlig formidlingsaktivitet struktureret og klart. o Give feedback under inddragelse af centrale elementer fra pædagogisk/didaktisk teori. o Redegøre for og analysere en problemstilling relateret til formidling af psykologi under inddragelse af væsentlige elementer fra faglitteraturen. Pensum 400 siders obligatorisk litteratur og 400 siders selvvalgt litteratur. De selvvalgte sider skal godkendes af den eksaminationsberettigede lærer inden for området. Eksamensbestemmelser o PRØVEFORM: For at bestå prøven kræves 75% fremmøde i undervisningen, aktiv deltagelse i form af varetagelse af en formidlingsaktivitet samt en bunden skriftlig hjemmeopgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: Hjemmeopgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelsen bedømmes som bestået/ikke bestået. Såfremt en af delprøverne ikke bestås registreres "ikke bestået" på prøven i eksamensregistret. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve OMFANG: Omfanget af opgaven er max 12 sider. 24

25 Valgfag: Fagelement nr. 110 (5 ECTS, niveau 3) Pædagogisk psykologi TKA - Educational Psychology Den pædagogiske psykologi udforsker de psykiske aspekter ved intervention i personers udvikling af kompetence. Fagelementets centrale emner: o Lærings- og dannelsesprocesser og deres personlige, funktionelle, sociale, historiske og kulturelle forankring og betydning for mennesker i alle aldersgrupper. o Pædagogiske udrednings- og interventionsformer i forhold til konstellationer af mål, midler, lærings-/dannelsesgenstand, aktører og processer. o Interventionsformernes og kompetenceudviklingens institutionelle, kulturelle og samfundsmæssige organisering og indlejring. o De konkrete praksisfelter, praksisformer, traditioner og metoder for den pædagogiske psykologis anvendelse. Den studerende skal kunne: o Udvælge og redegøre for pædagogisk-psykologiske teorier, som er relevante for en givet interventionsproblematik. o Sammenligne disse teorier og begrunde deres styrker og svagheder i forhold til den givne interventionsproblematik. o Anvende disse teorier i analysen af den givne interventionsproblematik. Pensum 1000 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o PRØVEFORM: Bunden skriftlig hjemmeopgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til 3 deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. studieordningens pkt o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 14 sider ved 1 studerende, max 21 sider ved 2 studerende og max 24 sider ved 3 studerende. Ekstraordinær prøve + syge-/reeksamen: o PRØVEFORM: 72-timers opgave. 25

26 o CENSURFORM: Intern prøve uden censur (reeksamen dog ekstern prøve med censur). o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Omfanget af opgaven er max 12 sider. Forudsætning for deltagelse Pædagogisk psykologi kan kun vælges som valgfag på tilvalgsuddannelsen på kandidatniveau, såfremt det ikke har været valgt på tilvalgsuddannelsen i Psykologi på BA-niveau. 26

27 Fagelement nr. 111 (5 ECTS, niveau 3) Arbejds- og organisationspsykologi TKA - Work and Organizational Psychology Arbejds- og organisationspsykologien udforsker menneskelig adfærd og oplevelser på arbejdspladsen og mere bredt i organisationssammenhænge. Fagelementets centrale emner: o Forhold vedrørende den enkelte medarbejder såsom selektion, evner, motivation, præstation, stress og udvikling. o Arbejdsorganisering og arbejdsopgaver. o Teamforhold og ledelse. o Organisationer, deres struktur, kultur, dynamik og udvikling. Den studerende skal kunne: o Redegøre sammenhængende og afgrænset for udvalgte arbejds- og organisationspsykologiske begreber, teorier og empiri. o Påpege centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empiri. o Udvælge teorier, begreber og empiri der er relevante til at belyse en given problemstilling. o Forklare årsager og virkninger i arbejdslivs- og organisatoriske problemstillinger, o Relatere relevante arbejds- og organisationspsykologiske interventioner og forebyggende foranstaltninger til beskrevne problemstillinger. o Begrunde styrker og svagheder ved arbejds- og organisationspsykologiske interventioner og forebyggende foranstaltninger. Pensum 1000 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o PRØVEFORM: Bunden skriftlig hjemmeopgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til 3 deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. studieordningens pkt o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 14 sider ved 1 studerende, max 21 sider ved 2 studerende og max 24 sider ved 3 studerende. Ekstraordinær prøve + syge-/reeksamen: o PRØVEFORM: 72-timers opgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur (reeksamen dog ekstern prøve med censur). o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. 27

28 o OMFANG: Omfanget af opgaven er max 12 sider. Forudsætning for deltagelse Arbejds- og organisationspsykologi kan kun vælges som valgfag på tilvalgsuddannelsen på kandidatniveau, såfremt det ikke har været valgt på tilvalgsuddannelsen i Psykologi på BA-niveau. 28

29 Fagelement nr. 105 (5 ECTS, niveau 4) Biologisk psykologi og neuropsykologi TKA - Biological Psychology and Neuropsychology Biologisk psykologi og neuropsykologi omfatter såvel den normale som den sygdoms- og skadesramte anatomi, fysiologi og neurokemi. Fagelementets centrale emner: o Basal genetik og genetiske versus non-genetiske faktorer i udviklingen af såvel normale som patologiske processer inden for de psykologiske, neurobiologiske, psykiatriske og neurologiske områder. o Nervesystemets prænatale- (embryologi) som postnatale udvikling. o Psykopatologi (psykiatri) og neuropatologi (neurologi) belyst i biologisk og neurobiologisk perspektiv, herunder psyko- og neurofarmakologi. o Det organiske (primært neurale) substrat for kognitive processer. o Relationer mellem mentale og organiske systemer. o Nervesystemets funktioner. Den studerende skal kunne: o Identificere og redegøre for begreber, metoder og empiriske resultater inden for den biologiske psykologi og neuropsykologien på niveau af molekylære, cellulære og basale processer. o Identificere og redegøre for begreber, metoder og empiriske resultater inden for den biologiske psykologi og neuropsykologien på system-niveau samt højere niveauer. Pensum 600 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser o PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Eksaminanden har 3 timer til sin rådighed. Der vil blive stillet ca. 4 spørgsmål, hvoraf de 3 skal besvares på max ½ side og 1 spørgsmål besvares på max 2 sider. o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven. Forudsætninger for deltagelse Ingen særlige. 29

30 Fagelement nr. 112 (10 ECTS, niveau 3) Klinisk Psykologi TKA - Clinical Psychology Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling, udredning, intervention samt evaluering af intervention over for psykiske lidelser, herunder sundheds - og kulturpsykologiske problemstillinger. Fagelementets centrale emner: o Psykologiske teorier og modeller vedrørende psykiske lidelser, som spænder fra normale livskriser til alvorlig psykopatologi. o Den kliniske psykologis videnskabsteori. o Forskningsresultater vedrørende psykopatologi og intervention som grundlag for klinisk praksis. o Klinisk udredning af psykopatologiske tilstande ved brug af kliniske screeningsredskaber, interview og test. o Interventionsmetoder til forebyggelse og behandling af psykisk lidelse inden for den kliniske psykologis arbejdsfelter. o Klinisk psykologis arbejde med kulturelle og sundhedspsykologiske problemstillinger. o Den kliniske psykologi i forhold til tilgrænsende fagområder som f.eks. det psykiatriske og sociale område. Den studerende skal kunne: o Beskrive centrale elementer ved kliniske teorier, begreber og empiri. o Identificere grundlæggende træk ved den klinisk psykologiske arbejdsmåde i forhold til beskrevne problemstillinger. o Redegøre for centrale aspekter ved klinisk psykologisk praksis og deres videnskabelige forudsætninger. o Redegøre for en klinisk psykologisk problemstilling på baggrund af kendskab til teorier og empirisk viden indenfor det klinisk psykologiske område. o Analysere styrker og svagheder ved de valgte tilgange til problemstillingen ved at sammenligne med andre teorier og metodiske tilgange, samt empirisk viden. o Identificere grundlæggende træk ved den klinisk psykologiske arbejdsmåde i forhold til beskrevne problemstillinger. Pensum 1500 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o Prøveform: Ugeopgave. o Censurform: Intern prøve uden censur. o Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. 30

31 o Gruppeprøvebestemmelse: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o Omfang: Omfanget af opgaven er max 14 sider. Ekstraordinær prøve + syge-/reeksamen: o PRØVEFORM: 72-timers opgave. o CENSURFORM: Intern prøve uden censur (reeksamen dog ekstern prøve med censur). o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Omfanget af opgaven er max 12 sider. Forudsætning for deltagelse Da Klinisk psykologi tager udgangspunkt i Udviklingspsykologi, anbefales det, men kræves ikke, at Udviklingspsykologi følges samtidig med eller er bestået forud for Klinisk psykologi. 31

32 Fagelement ECTS niveau 4 Arbejds- og organisationspsykologi -Work and Organizational Psychology Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering samt udredning, intervention og evaluering i forhold til de organisatoriske, gruppemæssige og individuelle krav og muligheder, der eksisterer for såvel den individuelle som den kollektive mestring af organisationens opgaver. Fagelementernes centrale emner: o Forskningsresultater vedrørende problemstillinger knyttet til temaer som f.eks. reorganisering, fleksibelt arbejde, stress, ledelse, teamstruktur, coaching, og konflikter. o Fortolkning og formidling af resultater fra arbejds- og organisationspsykologisk udredning og intervention i forhold til ansatte og ledelse. o Identifikation, vurdering, anvendelse og udvikling af metoder til forebyggelse af og indgriben i arbejds- og organisationspsykologiske problemer. o Evalueringsmetoder til vurdering af arbejds- og organisationspsykologisk intervention. o Etiske problemstillinger i relation til forskellige forståelsesmåder og interventionsformer i den konkrete praksis. o Juridiske forhold vedrørende arbejdet med intervention og evaluering. Forelæsningsrække Den studerende skal ved lynprøven kunne: o Redegøre for centrale elementer ved arbejds- og organisationspsykologiske teorier, begreber og interventionsformer. o Beskrive ligheder og forskelle mellem arbejds- og organisationspsykologiske teorier, begreber, empiri og interventionsformer. Pensum 500 siders obligatorisk litteratur tilhørende lynprøven Eksamensbestemmelser Lynprøve: o PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. o BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke bestået. o OMFANG: Den studerende har 3 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side. o HJÆLPEMIDLER: Ved lynprøven kan der ikke medbringes hjælpemidler. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Studerende kan få godkendt lynprøven som 5 ECTS, bedømt bestået/ikke-bestået, hvis lynprøven tages som valgfag. 32