KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi. Studieordning Kandidatuddannelsen af 2013 (revideret juni 2014)

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi Studieordning Kandidatuddannelsen af 2013 (revideret juni 2014)

2 INDHOLD 1. PRÆAMBEL Godkendelse Hjemmel UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL Formål Kompetenceprofil Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i antropologi Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i antropologi med specialisering i Sundhedsantropologi Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i antropologi med specialisering i Virksomheds- og Organisationsantropologi Uddannelsens normering og aktivitetskrav Optagelseskrav og adgangsbegrænsning UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL Kandidatuddannelsens overordnede indhold Moduler Valgfag Feltarbejde Uddannelsens enkelte fagelementer (kurser) Udlandsophold Alternative studieforløb Specialisering EKSAMEN Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Reeksamen/sygeeksamen Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver Bedømmelse Eksamenssproget Eksamensforsøg Særlige prøvevilkår Mundtlig eksamen Skriftlige opgaver Brug af computere ved skriftlig eksamen Individuelle prøver og gruppeprøver Form- og sprogkrav Kandidatspecialet Godkendelse af emne og afleveringsfrist for kandidatspecialet Eksamensform for de enkelte fagelementer Eksamenssnyd Eksamensklage ØVRIGE BESTEMMELSER Indskrivning

3 5.2 Ophør af indskrivning Orlov Barsel Studieskift og overflytning Merit Dispensation Klageadgang Kandidatbevis Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende ph.d.ordning FAGKATALOG Grafisk oversigt over kandidatuddannelsen Feltmetode med synopsis Valgfrie antropologiske kurser Feltarbejde Nyere Antropologisk Teori Antropologisk Analyse Kandidatspeciale IKRAFTTRÆDELSE

4 1. PRÆAMBEL 1.1 Godkendelse Denne studieordning for kandidatuddannelsen af 2013 er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen den 30. juni Hjemmel Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 3

5 2 UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL 2.1 Formål Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål, a) at give den studerende udbyggede kundskaber inden for det antropologiske fagfelt, videregående forståelse af antropologisk teori og metode og indgående praktisk erfaring med generering og analyse af empiriske data. b) at træne den studerende til selv at gennemføre en kompleks antropologisk undersøgelse. Dette indebærer at definere en problemstilling, at identificere relevante data, at foretage metodevalg, at revidere problemstilling og metoder fortløbende i løbet af undersøgelsen og at sammenfatte data i en klar og overskuelig analytisk fremstilling. c) at træne de studerende til at generere og analytisk bearbejde et omfattende empirisk materiale, herunder både kvalitative og i mindre grad kvantitative data. d) at kvalificere den studerende til at bestride funktioner inden for det private erhvervsliv, offentlig administration, konsulentarbejde, sektorforskning og anvendt forskning; herunder udviklings-, koordinerings- og formidlingsarbejde. e) at kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse. En fuldendt kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.scient.anth., på engelsk Master of Science (MSc) in Anthropology. 2.2 Kompetenceprofil Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i antropologi Viden og forståelse Kandidatuddannelsen i antropologi giver viden om antropologisk teori og metode, som er baseret på den højeste internationale forskning inden for antropologien. En antropologisk kandidat kan på et videnskabeligt grundlag reflektere og generalisere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger. Færdigheder En kandidat i antropologi kan selvstændigt og i samarbejde med andre gennemføre kvalitative etnografiske undersøgelser, forholde sig kritisk til valg af metode og teori samt vurdere, hvilke parametre der kan påvirke undersøgelsernes resultat. Kandidaten kan anvende antropologisk metode og teori til at identificere, kontekstualisere og analysere komplekse samfundsmæssige problemstillinger. 4

6 Kandidaten kan forholde sig kritisk til løsningsforslag og opstille alternative analyse- og løsningsmodeller. Kandidaten kan formidle sin viden skriftligt og mundtligt og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, overordnede og det omgivende samfund. Kompetencer En kandidat i antropologi kan planlægge og lede komplekse faglige og tværfaglige samarbejdsprojekter og deres proces. Kandidaten kan gennemføre projekter under udfordrende og stadigt skiftende forhold, der forudsætter kontinuerlig udvikling og tilpasning af løsningsmodeller. Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i antropologi giver kompetence til beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i antropologi med specialisering i Sundhedsantropologi Viden og forståelse Kandidatuddannelsen i antropologi giver viden om antropologisk teori og metode, som er baseret på den højeste internationale forskning inden for antropologien. En antropologisk kandidat kan på et videnskabeligt grundlag reflektere og generalisere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger. En specialisering i sundhedsantropologi giver desuden en særlig en særlig indsigt i de sociale og kulturelle aspekter ved sundhed, sygdom og behandling. Færdigheder En kandidat i antropologi kan selvstændigt og i samarbejde med andre gennemføre kvalitative etnografiske undersøgelser, forholde sig kritisk til valg af metode og teori samt vurdere, hvilke parametre der kan påvirke undersøgelsernes resultat. Kandidaten kan anvende antropologisk metode og teori til at identificere, kontekstualisere og analysere komplekse samfundsmæssige problemstillinger. Kandidaten kan forholde sig kritisk til løsningsforslag og opstille alternative analyse- og løsningsmodeller. Kandidaten kan formidle sin viden skriftligt og mundtligt og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, overordnede og det omgivende samfund. En kandidat med specialisering i sundhedsantropologi kan desuden anvende antropologisk viden og etnografiske metoder i studier af sundhed, sygdom og behandling, og indgå i tværfagligt samarbejde på sundhedsområdet med henblik på løsning af konkrete udfordringer. Kompetencer En kandidat i antropologi kan planlægge og lede komplekse faglige og tværfaglige samarbejdsprojekter og deres proces. Kandidaten kan gennemføre projekter under udfordrende og stadigt skiftende forhold, der forudsætter kontinuerlig udvikling og tilpasning af løsningsmodeller. Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 5

7 Kandidatuddannelsen i antropologi giver kompetence til beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor. En kandidat med specialisering i sundhedsantropologi er desuden i stand til at anskue sundhedssystemer i et komparativt perspektiv og dermed bidrage til formidling af forskellige verdensbilleder på tværs af kulturelle og sundhedsfaglige grænser Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i antropologi med specialisering i Virksomheds- og Organisationsantropologi Viden og forståelse Kandidatuddannelsen i antropologi giver viden om antropologisk teori og metode, som er baseret på den højeste internationale forskning inden for antropologien. En antropologisk kandidat kan på et videnskabeligt grundlag reflektere og generalisere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger. En specialisering i virksomheds- og organisationsantropologi giver desuden en særlig indsigt i de sociale og kulturelle aspekter ved virksomheder, organisationer, økonomi og ledelse. Færdigheder En kandidat i antropologi kan selvstændigt og i samarbejde med andre gennemføre kvalitative etnografiske undersøgelser, forholde sig kritisk til valg af metode og teori samt vurdere, hvilke parametre der kan påvirke undersøgelsernes resultat. Kandidaten kan anvende antropologisk metode og teori til at identificere, kontekstualisere og analysere komplekse samfundsmæssige problemstillinger. Kandidaten kan forholde sig kritisk til løsningsforslag og opstille alternative analyse- og løsningsmodeller. Kandidaten kan formidle sin viden skriftligt og mundtligt og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, overordnede og det omgivende samfund. En kandidat i antropologi med specialisering i virksomheds- og organisationsantropologi kan desuden anvende antropologisk viden og etnografiske metoder i studier af økonomi, kommunikation, innovation og ledelse og indgå i tværfagligt samarbejde indenfor virksomhedsog organisationsområdet med henblik på løsning af konkrete udfordringer. Kompetencer En kandidat i antropologi kan planlægge og lede komplekse faglige og tværfaglige samarbejdsprojekter og deres proces. Kandidaten kan gennemføre projekter under udfordrende og stadigt skiftende forhold, der forudsætter kontinuerlig udvikling og tilpasning af løsningsmodeller. Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i antropologi giver kompetence til beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor. En kandidat i antropologi med specialisering i virksomheds- og organisationsantropologi er desuden i stand til at anskue organisatoriske systemer i et komparativt perspektiv og dermed bidrage til formidling af forskellige opfattelser på tværs af kulturelle og organisatoriske grænser. 6

8 2.3 Uddannelsens normering og aktivitetskrav Kandidatuddannelsen i antropologi er normeret til 120 ECTS, svarende til 2 års heltidsstudier, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er opbygget af i alt 8 moduler (fag), der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for et nærmere angivet antropologisk emne. Studieaktivitetskrav Med virkning fra 1. september 2013 skal studerende bestå 35 ECTS-point om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udskrives, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Fra 1. september 2014 kan studerende, der ikke har overholdt studieaktivitetskravet, udmeldes. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan. Studerende er ligeledes omfattet af regler om bindende afleveringsfrist for specialer, som er beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen og i Eksamensbekendtgørelsen. 2.4 Optagelseskrav og adgangsbegrænsning Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Bacheloruddannelsen i antropologi fra Københavns Universitet og Århus Universitet er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen. For ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse gælder følgende optagelseskrav: Den studerende skal have en relevant bacheloruddannelse på samme niveau Bacheloruddannelsen skal indeholde minimum 90 ECTS antropologiske kurser Bacheloruddannelsen skal indeholde introducerende kurser i antropologi, herunder antropologisk teori og metode Den studerende skal have bestået B-niveau eller tilsvarende i Engelsk Fra og med optag med start 1. september 2014 indføres adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen i antropologi. Hvis der er flere ansøgere, der opfylder adgangskravet, sker udvælgelsen ud fra en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på følgende kriterier: Generelt standpunkt/karakter i den adgangsgivende uddannelse 7

9 Ansøgerens vedlagte projektbeskrivelse for feltarbejde og specialeforløb Ansøgerens motivation for optagelse på kandidatuddannelsen ved Københavns Universitet, herunder ansøgerens mål med kandidatuddannelsen Kendskab til kandidatuddannelsen ved Københavns Universitet Ansøgere med en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse fra Københavns Universitet har jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen, hvis de søger ind i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse. 8

10 3 UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL 3.1 Kandidatuddannelsens overordnede indhold Kandidatuddannelsen i antropologi udbygger de kundskaber og den indsigt, som de studerende har erhvervet sig på bacheloruddannelsen i antropologi. Uddannelsen består konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, svarende til 97,5 ECTS (heraf udgør kandidatspecialet 30 ECTS point) og valgfag svarende til i alt 22,5 ECTS. Uddannelsens konstituerende fagelementer er: Fagelement 1: Feltmetode med synopsis, 15 ECTS Fagelement 2: Antropologisk Teori, 15 ECTS Fagelement 3: Feltarbejde, 30 ECTS Fagelement 4: Antropologisk analyse, 7,5 ECTS Fagelement 5: Kandidatspeciale, 30 ECTS Uddannelsens valgfag er: Fagelement 6: tre valgfrie antropologiske kurser, 22,5 ECTS (3*7,5 ECTS) Det er endvidere muligt at specialisere sig indenfor en af flere udbudte specialiseringsretninger på kandidatuddannelsen (se nærmere bestemmelser herom i pkt. 3.8) 3.2 Moduler Modulopbygning af uddannelsen skal jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, sikre, at den studerende opnår en helhed af faglige kvalifikationer indenfor en fastsat ramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i Studieordningen. Alle kurser på institut for antropologi er underlagt en modulopbygning. 3.3 Valgfag På uddannelsens 1. og 2. år kan frit vælges tre af de valgfrie antropologiske kurser, som tilbydes på kandidatniveau. 3.4 Feltarbejde På kandidatuddannelsens andet semester gennemføres det planlagte feltarbejde eller projektorienterede forløb (praktik), jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, efter retningslinjer som er defineret i feltarbejdssynopsen. Feltarbejdet eller det projektorienterede forløb (praktik) kan finde sted i alle typer sociale og kulturelle sammenhænge. Hovedkravet er, at data genereres gennem brug af antropologiske metoder med særlig vægt på deltagerobservation og forskellige interviewteknikker. Der afleveres en feltrapport i forlængelse af forløbet. Se endvidere punkt 6. (fagkataloget) og Hvis der er særlige omstændigheder kan den/de studerende, som alternativ til feltarbejde gennemføre et litterært projekt. 9

11 3.5 Uddannelsens enkelte fagelementer (kurser) For en detaljeret beskrivelse af alle uddannelsens fagelementer se punkt 6 (fagkataloget) og Udlandsophold Det er muligt at tage på studieophold i udlandet som en del af kandidatuddannelsen, dog skal studerende være opmærksomme på, at man maksimalt må tage kursuselementer, svarende til 30 ECTS ved et udenlandsk universitet. Meritoverførsel af et fag taget på et udenlandsk universitet forudsætter en betydelig grad af overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Læs mere om ansøgningsprocedure på Institut for Antropologis intranet. 3.7 Alternative studieforløb De konstituerende studieelementer i uddannelsen (se punkt 3.1) skal i udgangspunktet gennemføres i den rækkefølge, der er fastlagt i Studieordningen (se punkt 6: fagkataloget). Hvis de studerende ønsker at ændre rækkefølgen af studieelementer, skal de søge om dispensation hos Studienævnet. 3.8 Specialisering Det er muligt at specialiserer sig inden for en af to udbudte specialiseringslinjer på kandidatuddannelsen Sundhedsantropologi Virksomheds- og Organisationsantropologi Studerende der ønsker en specialiseringsgrad inden for et af ovenstående områder, skal sammenlagt bestå to valgfrie antropologiske kurser (2*7,5 ECTS), udføre feltarbejde og skrive speciale indenfor specialiseringsretningens område. Hvilke kurser, der er inkluderet i specialiseringslinjerne, fremgår af kursernes beskrivelse i kursuskataloget ( Kurser udbudt på andre uddannelsesinstitutioner (danske som udenlandske) kan tillægges en specialisering, men skal godkendes som sådan af merit- og dispensationsudvalget under studienævnet. Studerende skal søge om en specialiseringsgrad på ansøgningsskema i forbindelse med aflevering af specialet. Studerende der har fået godkendt sin en specialiseringslinje har ret til titlen cand.scient.ant. med specialisering i Sundhedsantropologi/cand.scient.ant. med specialisering i Virksomheds- og Organisationsantropologi. Der er desuden koblet særlige kompetencebeskrivelser til specialiseringslinjerne, se pkt

12 11

13 4 EKSAMEN Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de faglige som er fastsat for uddannelsen i Studieordningen, jf. Eksamensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen 4.2 Tilmelding og afmelding Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle studerende optaget på en bacheloruddannelse fra 1. september 2014 og frem. Fra den 1. september 2015 er alle studerende omfattet af reglerne. Alle studerende skal hvert semester være tilmeldt undervisning og eksamen til i alt 30 ects. Kun nye tilmeldinger tæller med i de 30 ects. Tilmeldinger til eksamener, man mangler at bestå fra tidligere semestre, tæller ikke med i de 30 ects. 1 Det er ikke muligt at afmelde sig undervisning og eksamen. Hvis man ikke deltager i en eksamen bruges et prøveforsøg. Tilmelding til valgfag er bindende. Det vil sige, at hvis man først har været tilmeldt og deltaget i ét valgfag, så kan det ikke senere erstattes af et andet fag. Det gælder uanset om man har aflagt prøve i valgfaget og er dumpet, eller om man endnu ikke har aflagt prøve i valgfaget. Hvis man udebliver fra en eksamen, bliver syg eller hvis man dumper, tilmeldes man automatisk til den førstkommende re-eksamen. Dog gælder det, at hvis man ikke opfylder de i fagbeskrivelsen anførte forudsætninger for at deltage i eksamen, vil man ikke blive tilmeldt re-eksamen, medmindre det fremgår af fagbeskrivelsen, at forudsætningerne kan opfyldes på anden vis inden afholdelse af re-eksamen. Man vil dog bruge ét prøveforsøg. I nogle fag kan man få en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne eller man kan opfyldes forudsætningerne på anden vis inden eksamen eller inden re-eksamen. Dette vil fremgå af fagbeskrivelsen. Hvis man får en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne inden re-eksamen, vil man automatisk blive tilmeldt re-eksamen og dermed sit 2. prøveforsøg. Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, og man ikke har mulighed for at opfylde dem inden reeksamen, vil man skulle tilmeldes faget og 2. prøveforsøg næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ects man i øvrigt skal være tilmeldt. Hvis man ikke består 1. og 2. prøveforsøg, er man forpligtet til at tilmelde sig og bestå 3. prøveforsøg for at færdiggøre uddannelsen. Som udgangspunkt har man dog ikke pligt til at 1 Hvis du er optaget på bacheloruddannelsen før 1. september 2014 og har dumpet eksamener før 1. september 2015, så indgår disse eksamener IKKE i opgørelsen af 30 ects efter 1. september

14 tilmelde sig 3. prøveforsøg på et bestemt tidspunkt, medmindre der er tale om, at en bestået eksamen er en forudsætning for tilmelding til et andet fag. I dette tilfælde, vil man automatisk blive tilmeldt næste ordinære eksamen, hvis man ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg. Hvis man i ét semester tilmelder sig mere end 30 ects (inkl. tilmeldinger til summer school), er det tilladt at tilmelde sig tilsvarende færre ects i det næstkommende semester. Det er ikke tilladt at tilmelde sig færre end 30 ects mod forventning om, at man i det næstkommende semester tilmelder sig tilsvarende flere ects. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte regler, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. 4.3 Reeksamen/sygeeksamen Efter den 1. september 2015 vil alle studerende automatisk blive tilmeldt re-eksamen, hvis de dumper eller ikke deltager i den ordinære eksamen. Se nærmere i afsnittet om obligatorisk tilmelding. Studerende, der ikke har bestået en tilmeldt eksamen eller har været forhindret i at deltage i en tilmeldt eksamen pga. af sygdom, har krav på at få tilbudt en reeksamination efter reglerne i Eksamensbekendtgørelsen. Reeksamen kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Dette gælder dog ikke for kandidatspecialet, jf. i Eksamensbekendtgørelsen. Når en studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, skal den pågældende studerende meddele dette til studieadministrationen inden afholdelsen af den ordinære eksamen. Den pågældende studerende skal herefter snarest muligt, og så vidt muligt inden afholdelsen af den ordinære eksamen, aflevere dokumentation for sygdom i form af en frihåndsattest/sygemelding. Dokumentation for sygdom skal indsendes til Institut for Antropologi. Efter sygdommens ophør fastsættes tidspunkt for sygeeksamen, i henhold til de ovenstående regler Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver For beskrivelse af regler for reeksamen ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (fagkataloget) og Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. Eksamensbekendtgørelsen. 13

15 Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen se: Studieordningens punkt 6, "Fagkatalog". Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes enten alene af eksaminator, eller af eksaminator og en bedømmer beskikket blandt underviserne på instituttet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, om prøverne bedømmes internt eller eksternt, se: Studieordningens punkt 6, "Fagkatalog" Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, norsk, svensk eller engelsk. Universitetet kan give dispensation til, at eksamen aflægges på et andet sprog, med mindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på det fremmedsprog. Ved særlig aftale med underviseren kan eksamenen ligeledes aflægges på dansk. Det kræver dog underviseren skriftlige samtykke. Studienævnet kan fravige denne regel jf. eksamensbekendtgørelsen. Den studerende bedes kontakte instituttet, hvis sproget til den mundtlige eksamen ikke skal være dansk, men norsk, svensk eller engelsk. Hvis prøven ønskes aflagt på et andet sprog end de nævnte eksamenssprog, skal den studerende sende en ansøgning om dispensation til studienævnet Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når Universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau, jf. Eksamensbekendtgørelsen. 4.4 Mundtlig eksamen Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Læs mere om de specifikke krav og en beskrivelse af eksamensformen under punkt 6 (fagkataloget) og 14

16 Mundtlige prøver er altid offentlige. Mundtlig eksamination og besvarelse skal foregå individuelt. Således skal der foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Afholdes der mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse/eksamination, der er udarbejdet af flere studerende, må alene den studerende, der eksamineres, være til stede i eksamenslokalet, ikke de øvrige studerende, der har været med til at udarbejde opgavebesvarelsen. 4.5 Skriftlige opgaver Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 (fagkataloget) og Brug af computere ved skriftlig eksamen I henhold til bestemmelsen i i Eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computere ved en skriftlig eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside og intranet Individuelle prøver og gruppeprøver Skriftlige opgaver kan tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve, blot den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. Ved gruppeprøver skal der således altid gives en selvstændig og individuel karakter til hver studerende. Den studerende har altid ret til at vælge at aflevere en opgave individuelt. I det skriftlige arbejde skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt studerende har skrevet, således at en faktisk individuel bedømmelse kan finde sted. Hver enkelt studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i f.eks. indholdsfortegnelsen. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Maksimalt 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. Når en opgaves afsnit skal fordeles mellem gruppens medlemmer, skal hver enkelt medlems afsnit give selvstændig mening og dermed kunne bedømmes selvstændigt. Det er derfor ikke muligt at skrive gruppens navne på f.eks. hvert 4. afsnit eller hver 4. sætning. Er det i opgaven ikke tydeligt, hvilke dele, den enkelte studerende har bidraget med og er disse dele ikke afrundede, vil opgaven blive afvist. Afleveringen vil gælde som et eksamensforsøg og hele gruppen skal herefter aflevere en ny opgave Form- og sprogkrav Der gælder specifikke regler for opgavens omfang for de forskellige eksaminer, som indgår i uddannelsesforløbet. Omfanget opgøres i antal anslag, inklusiv mellemrum mellem ord, men eks- 15

17 klusive forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste. Antallet af anslag i en opgave skal anføres på opgavens forside. Hvis opgavens længde afviger fra det fastsatte minimum eller maksimum antal anslag afvises opgaven administrativt og gælder som et brugt eksamensforsøg. Fodnoter medregnes ikke i opgørelsen af opgavens omfang, men antallet og hensigtsmæssigheden af de benyttede fodnoter indgår i bedømmelsen af opgaven. For beskrivelse af krav til opgavens omfang mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se I vurderingen af skriftlige opgaver lægges der vægt på, at opgaven har: - Et klart sprogbrug - Konsekvent og præcis begrebsanvendelse - Korrekt brug af bibliografi, fodnoter, citater og tekstformattering (se nedenfor) - Korrekt stavning og tegnsætning, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andres eller eget skriftligt arbejde. Citat anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Studienævnet har udarbejdet retningslinjer for skriftligt arbejde og indlevering af eksamensopgaver, der gælder for alle opgaver, der indleveres ved Institut for Antropologi. Retningslinjerne er tilgængeligt på studiesiderne på intranettet. Følger en eksamensopgave ikke disse retningslinjer afvises opgaven administrativt. 4.6 Kandidatspecialet Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. I særlige tilfælde kan studerende søge studienævnet om dispensation fra denne regel, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens. Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af specialet, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Specialet skal forsynes med et resumé på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk, jf. i Eksamensbekendtgørelsen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af specialet. Resuméets anslag tæller ikke med i det samlede antal anslag for specialet. Specialet skal afleveres elektronisk og i papirudgave. Yderligere regler omkring dette findes på instituttets intranet. 16

18 4.6.1 Godkendelse af emne og afleveringsfrist for kandidatspecialet Studieleder skal godkende den studerendes opgaveformulering for kandidatspecialet og opstille en afleveringsfrist for kandidatspecialet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, tæller det som et eksamensforsøg. Den studerende får herefter et andet eksamensforsøg, hvortil der skal udarbejdes en ny specialekontrakt med en ændret opgaveformulering, der ligger inden for det hidtidige emneområde. Den nye specialekontrakt indgås i direkte forlængelse af den første specialedeadline. Overskridelse af fristen for underskrivning af den nye specialekontrakt vil blive fratrukket længden af det næste forsøg, medmindre det skyldes universitetets forhold. Påbegyndelse af 2. forsøg er en forudsætning for forsat indskrivning på kandidatuddannelsen. Efter en fornyet godkendelse af specialekontrakten, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for denne frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. Eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet eksamensforsøg. Når der er fastsat en afleveringsfrist, kan afmelding ikke finde sted, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Der kan dog dispenseres for afleveringsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. For yderligere informationer om specialekontrakten, se uddannelsessiderne på intranettet. 4.7 Eksamensform for de enkelte fagelementer For beskrivelse af eksamensform ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (fagkataloget) og Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, (for eksempel manglende kildeangivelse) eller anden vildledning om den pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Ved citat fra eller brug af egne tidligere skriftlige arbejder, skal kilden angives i henhold til almindelige bibliografiske regler. Udeladelse heraf betragtes som eksamenssnyd. Brug af egne tidligere skriftlige arbejder skal dog begrænses, da det samme materiale ikke må indleveres til bedømmelse mere end en gang. (For detaljer om bibliografiske retningslinjer ved Institut for Antropologi se Institut for Antropologis intranet). Sager om snyd undersøges af Studielederen. Hvis Studielederen vurderer, at der er tale om eksamenssnyd indberettes forholdet til dekanen. For at sikre at alle studerende har forstået Instituttets regler omkring snyd, skal studerende ved alle skriftlige afleveringer underskrive en tro- og love-erklæring. 17

19 Hvis dekanen vurderer, at der er tale om eksamenssnyd indberettes sagen til rektor. Rektor kan henlægge sagen, tildele en advarsel eller bortvise den studerende fra eksamen eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.9 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen klages over: 1. Retlige spørgsmål, 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3. Prøveforløbet, 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i Eksamensbekendtgørelsen. 18

20 5 ØVRIGE BESTEMMELSER 5.1 Indskrivning Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Reglen gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet (dekanen) kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen: når den studerende har gennemført uddannelsen. når den studerende ikke kan fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for uddannelsen. når den studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Læs mere i punkt om studieaktivitetskrav. når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt. når den studerende melder sig ud af uddannelsen. når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. Universitetsloven. Studerende, der er blevet udskrevet af universitetet fordi de er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi de ikke har flere eksamensforsøg eller ikke har opfyldt de gældende aktivitetsregler, kan søge om genindskrivning. Tilladelse til genindskrivning gives kun, hvis universitetet på grundlag af en konkret faglig vurdering skønner, at den studerendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Studerende, der har udmeldt sig, kan indskrive sig igen under visse betingelser, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Ved genindskrivning indskrives den studerende på den nyeste studieordning. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Det er Studienævnet, der vurderer, om en eksamen er forældet. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af Universitetet, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Studerende kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af kandidatuddannelsen. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 30 ECTS på kandidatuddannelsen, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 19

21 Universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet) kan dispensere fra orlovsbestemmelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Orlov bevilliget på baggrund af usædvanlige forhold såsom sygdom, barsel eller værnepligt kan ikke afskære studerende fra at søge yderligere almindelig orlov i op til et år. Se nærmere om orlovsreglerne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetets hjemmeside (samf.ku.dk/studerende/indskrivningsforhold/orlov) Barsel Studerende kan være på barsel men vælge ikke at søge orlov og dermed stadig have mulighed for at få udbetalt SU i perioden. Hvis den studerende vælger dette, skal barslen meddeles til Institut for Antropologi, da den studerende ikke er omfattet af studieaktivitetskravet i perioden. Kontakt Studievejledningen for yderligere information. 5.4 Studieskift og overflytning Vedrørende studieskift og overflytning henvises til Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 5.5 Merit En forhåndsgodkendelse og dermed en tilmelding til fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er bindende, og de skal derfor indgå i din uddannelse på Københavns Universitet. Fra 1. september 2015 skal alle studerende være tilmeldt 30 ECTS hvert semester. En forhåndsgodkendelse af et studieophold eller et eller flere enkelte fag tæller med som en tilmelding i det pågældende semester. Hvis den studerende ikke får plads på de forhåndsgodkendte fag eller af anden grund ikke benytter sig af forhåndsgodkendelsen, skal dette meddeles administrationen, så den studerende kan blive tilmeldt det krævede antal ECTS. Når et forhåndsgodkendt fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er gennemført, er den studerende forpligtet til hurtigst muligt at indlevere dokumentation til studienævnet for om fagene er bestået eller ikke bestået. Hvis det gennemførte faget er bestået, vil det bliver endelig meritoverført og indgå i uddannelsen. Dokumentation skal indleveres snarest muligt dog senest tre måneder efter studieopholdets afslutning. Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark og i udlandet kan træde i stedet for uddannelseselementer på kandidatuddannelsen i antropologi. Studienævnet vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilke uddannelseselementer fra danske og udenlandske uddannelser, der kan træde i stedet for uddannelseselementer på kandidatuddannelsen i antropologi. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Studerende kan maksimalt få kursuselementer svarende til 30 ECTS meritoverført til kandidatuddannelsen i antropologi ved Københavns Universitet. (Undtaget er dog studerende, 20

22 som læser SLUSE-programmet på kandidatuddannelsens første år; se nærmere herom på Institut for Antropologis intranet). Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres, jf Uddannelsesbekendtgørelsen, med mindre det er aflagt ved en uddannelse med samme sigte som kandidatuddannelsen i antropologi. Studienævnet vurderer i hvert enkelt tilfælde om specialet ud fra en faglig vurdering svarer til et speciale på kandidatuddannelsen i antropologi. 5.6 Dispensation Studienævnet kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af Universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. Dispensation skal ansøges hos Studienævnet på Institut for Antropologi. 5.7 Klageadgang Studienævnets afgørelse om studerendes retlige forhold og ansøgninger kan påklages til dekanen. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Afgørelser om afslag på meritoverførsel kan påklages til Meritankenævnet, jf. Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Klage over afslag på endelig merit for udenlandske uddannelseselementer kan dog ikke behandles af Meritankenævnet, men skal rettes til Kvalifikationsnævnet. 5.8 Kandidatbevis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen. I beviset angives resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver (inklusiv meritoverførte prøver), prøvernes omfang i ECTS-point og det opnåede karaktergennemsnit, eksamenssproget (hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog), den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk samt en kompetencebeskrivelse. Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder Universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. For yderligere detaljer, se Eksamensbekendtgørelsen. Har Studienævnet godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres 21

23 som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. De involverede institutioner kan aftale andet, jf. Eksamensbekendtgørelsen. 5.9 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt (pligtmæssig elektronisk kommunikation). Der henvises til bekendtgørelse nr af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Hvis der træffes beslutning om pligtmæssig digital kommunikation, vil de studerende blive orienteret ph.d.ordning Studerende indskrevet på 4+4-ph.d.ordning, følger de samme regler som alle andre studerende indskrevet på uddannelsen. Der er dog særlige krav til specialet, læs mere på uddannelsessiderne på intranettet. 22

24 6 FAGKATALOG Undervisningen på Institut for Antropologi består af forelæsninger, holdundervisning, øvelsesundervisning, gruppearbejde og vejledning 6.1 Grafisk oversigt over kandidatuddannelsen 1. år 1./3. semester 2./4. semester FELTMETODE MED SYNOPSIS, 15 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS, 7,5 ECTS FELTARBEJDE, 30 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS, 7,5 ECTS 2. år NYERE ANTROPOLOGISK TEORI, 15 ECTS ANTROPOLOGISK ANALYSE, 7,5 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS, 7,5 ECTS SPECIALE, 30 ECTS 23

25 6.2 Feltmetode med synopsis Kursus: Videregående kursus i antropologisk metode 15 ECTS Læringsmål Den studerende skal ved kursets afslutning udarbejde en sprogligt klar og fagligt velargumenteret synopsis, der viser at han/hun kan: planlægge et længerevarende antropologisk feltarbejde på grundlag af en selvvalgt problemstilling udvælge og forholde sig til relevant regional og tematisk litteratur demonstrere og beskrive hvordan relevant litteratur er søgt og udvalgt afgrænse problemstillingen i forhold til den lokale sociale og historiske kontekst vurdere relevansen af forskellige antropologiske metoder i forhold til problemstillingen sammentænke problemstilling, metode og mulige analytiske perspektiver vurdere projektets gennemførlighed reflektere over det planlagte projekts etiske aspekter Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se i studieordningens afsnit om form og sprogkrav) Eksamen: Fri skriftlig opgave Individuel eller gruppebesvarelse Ekstern bedømmelse 7-trinsskala For at kunne aflægge synopsiseksamen skal den studerende have godkendt tre arbejdspapirer, holdt oplæg i løbet af kurset og have deltaget i synopsisworkshoppen og her give feedback til andre studerende. For mere information omkring kurset se Valgfrie antropologiske kurser Studerende skal bestå 3 valgfrie antropologiske kurser efter eget valg Kursus: Antropologisk valgfag 24

26 7,5 ECTS pr. kursus Læringsmål Eksamen bedømmes ud fra kursets læringsmål, som er fastlagt i kursernes beskrivelser i lektionskataloget. Eksamen: Underviseren vælger undervisningsform til kurset og kan vælge mellem: Fri skriftlig individuel opgave Intern bedømmelse 7-trinsskala Eller Mundtlig synopsis eksamen Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen for at kunne aflægge eksamen i kurset. Parametrene for aktiv deltagelse fastsættes af underviser og kan f.eks. være oplæg. For mere information omkring dette se kursernes beskrivelser i fagkataloget For mere information omkring kurset se Feltarbejde Kursus: Kan afholdes som projektorienteret forløb (praktik) 30 ECTS Kurset feltmetode med synopsis bør være bestået inden feltarbejdet påbegyndes Læringsmål Når feltarbejdet er afsluttet skal den studerende aflevere en sprogligt klar og fagligt velargumenteret feltrapport, der viser at han/hun kan: Udføre et antropologisk feltarbejde på grundlag af en selvvalgt problemstilling. Forholde sig refleksivt og kritisk til sin rolle som antropolog i feltsituationen. Redegøre for feltarbejdets formål, lokalitet, kontekst og forløb samt for baggrunden for eventuelle ændringer i problemformuleringen. Anvende og reflektere over et bredt spektrum af antropologiske metoder til datagenerering, herunder særligt centrale antropologiske metoder som deltagerobservation 25

27 og forskellige interviewformer. Reflektere kritisk over implikationer af metodevalg og metodernes relation til analytiske mål og empirisk kontekst. Identificere, begrunde og fremlægge analytiske perspektiver i materialet. Reflektere over etiske problemstillinger i forlængelse med feltarbejdet. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se i studieordningens afsnit om form og sprogkrav) Eksamen: Fri skriftlig opgave Individuel eller gruppebesvarelse Intern bedømmelse Bestået/ikke Bestået For mere information omkring kurset se Nyere Antropologisk Teori Kursus: Videregående kursus i antropologisk teori for 3. semesters studerende. 15 ECTS Feltrapporten bør være bestået, inden den studerende påbegynder Nyere Antropologisk Teori Læringsmål Den studerende skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, som eventuelt kan knyttes til et feltprojekt eller udført feltarbejde, udarbejde et sprogligt klart og fagligt velargumenteret essay, der viser at han/hun kan: Redegøre for en eller flere af de på kurset præsenterede teoretiske tilgange Anvende og diskutere en eller flere teoretiske tilgange i forhold til den valgte problemstilling Argumentere for de valgte teoretiske tilgange i forhold til andre mulige Placere den eller de valgte teoretiske tilgange i et faghistorisk perspektiv. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se i studieordningens afsnit om form og sprogkrav) Eksamen: Fri skriftlig opgave Individuel eller gruppebesvarelse Intern bedømmelse 7-trinsskala 26

28 Studerende skal deltage aktivt i undervisningen for at kunne deltage i eksamen. Den aktive undervisningsdeltagelse fastsættes af underviser og kan f.eks. være afholdelse af oplæg. Underviseren vil melde evt. krav ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se Antropologisk Analyse Kursus: Videregående kursus i Antropologisk Analyse 7,5 ECTS Studerende bør have bestået kurserne feltmetode med synopsis og feltarbejdet før kurset følges. Læringsmål I løbet af kursets obligatoriske øvelser, skal den studerende vise at han/hun kan: Håndtere et større empirisk materiale og analysere egen empiri. Kode og tematisere det indsamlede materiale. Vurdere mulige kontekstualiseringer af materialet og på den baggrund afklare materialets analytiske muligheder. Omsætte det etnografiske materiale til tekst. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se i studieordningensafsnit om form og sprogkrav) Eksamen: Aktiv undervisningsdeltagelse Intern bedømmelse Bestået/ikke bestået Kurset bestås ved aktiv deltagelse, herunder aktiv deltagelse i timerne i samtlige af i de løbende praktiske øvelser. Underviseren vil melde evt. krav ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se Kandidatspeciale 30 ECTS Studerende skal underskrive en specialekontrakt. Alle andre kurser skal være bestået inden specialet kan forsvares mundtligt. Læringsmål I specialet skal den studerende vise, at han/hun sprogligt klart og fagligt velargumenteret kan: 27

29 Formulere og undersøge en antropologisk problemstilling på grundlag af feltarbejdsmaterialet og regional, metodisk og teoretisk viden. Reflektere kritisk over det empiriske materiale i forhold til feltarbejdets betingelser og de anvendte metoder. Analysere det empiriske materiale under inddragelse af relevant antropologisk litteratur. Diskutere det empiriske materiale og de valgte analytiske begreber og/eller teorier i lyset af hinanden. Generalisere på basis af eget feltarbejde og relevant regional, tematisk, og teoretisk litteratur. Formidle og argumentere på en faglig funderet og overbevisende måde. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se i studieordningens afsnit om form og sprogkrav) Eksamen: Speciale med mundtligt forsvar Individuel eller gruppebesvarelse Ekstern bedømmelse 7-trinsskala Specialet skal afleveres elektronisk og i papirudgave. Yderligere regler omkring dette findes på instituttets intranet. Specialet skal forsynes med et resumé på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Den maksimale længde på resuméet er anslag. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af specialet. Resuméets anslag tæller dog ikke med i det samlede antal anslag for specialet. For mere information omkring specialet se uddannelsessiderne på intranettet 7 IKRAFTTRÆDELSE Studieordningen 2013 for kandidatuddannelsen træder i kraft d. 1. september 2013 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen fra og med 1. september