Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.

Transkript

1 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. Lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 om universiteter (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Studieordningen fastsættes i henhold til 67 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 33 i Eksamensbekendtgørelsen og 19 i Karakterbekendtgørelsen. Studieordningen suppleres med Københavns Universitets og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets regler på alle områder som ikke ifølge ovenstående love og bekendtgørelser er reguleret af studieordningen. En del af disse regler er beskrevet i uddannelsesreglerne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab-uddannelsen og denne studieordning hører under Studienævnet for Kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, herefter benævnt studienævnet, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Page 1 of 6

2 1. Titel Uddannelsernes varighed Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Uddannelsens struktur og indhold Kandidatspecialet Eksamen Dispensation Ikrafttræden m.v Titel Kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab leder frem til en kandidatgrad i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab med betegnelsen Cand.scient. i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. På engelsk Master of Science (MSc) in Humanities and Social Sport Sciences. 2. Uddannelsernes varighed Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point svarende til 2 års fuldtidsstudium. Stk. 2. Den samlede studietid (bevilget orlov medregnes ikke) kan ikke overstige 3 år (36 måneder). Følges tofagskompetenceprofilen med et tilvalg inden for humaniora, samfundsfag eller idræt tillægges der 6 måneder. For overgangsregler, sanktioner og nærmere regler om, hvordan den samlede studietid opgøres, henvises til Fakultetets Uddannelsesregler. 3. Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Uddannelsens mål er, at give den studerende kompetencer i relation til forskning og videnskabeligt arbejde. Den studerende skal kunne perspektivere, udvikle og formidle praksis på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder med fokus på idrætsfaglige problemstillinger. Uddannelsesforløbet skal bredt kvalificere til forskellige fora. (undervisning, konsulenttjenester, forskning m.m.). Kompetencebeskrivelse for den humanistisk-samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i idrætsvidenskab. En kandidat i Humanistisk-samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab har kompetencer til: At fordybe sig i fagets teorier, metoder og udvalgte problemstillinger på højt fagligt niveau At udføre forskningsarbejde og indgå i forskningssammenhæng At udvælge og formidle videnskabeligt materiale i forhold til specifikke målgrupper At tænke og arbejde systematisk og analyserende At analysere og vurdere egne og andres resultater samt anvende resultaterne i relevante samfundsmæssige sammenhænge At kritisk vurdere og perspektivere kildemateriale og indsamlede data inden for specialeområdet og tilgrænsende fagområder At arbejde selvstændigt men også igangsætte og bidrage konstruktivt til tværfagligt samarbejde At kunne foretage kritisk analyse af videnskabelige problemstillinger At kunne opstille forskningsdesign og gennemføre forskningsprojekt Overføre teorier og metoder til nye problemstillinger Page 2 of 6

3 Færdigheder En kandidat i Humanistisk-samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab har færdigheder i at: Anvende faglige og videnskabelige metoder og teorier relateret til specialeområdet. Indsamle empiri i felten Behandle og kritisk vurdere kildemateriale frembringe og bearbejde humanistisk-samfundsvidenskabelige dataindsamlinger Beherske overblik over store mængder viden Udvide fagets anvendelsesområder i forbindelse med specifik problemløsning Bedømme idrætslige problemstillinger ud fra kulturelle værdier og etiske principper Viden En kandidat i Humanistisk-samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab har viden om: Indsigt i idrætten som forskningsfelt i forhold til samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger International forskning i relation til idræt Væsentlige teorier og metoder og anvendelse af disse i relation til humanistisksamfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab Og forståelse for videnskabelige problemstillinger indenfor humanistisk-samfundsvidenskabelige teorier og metode. 4. Adgangskrav Studerende med en bachelorgrad i idræt fra Københavns, Aarhus eller Aalborg Universitet samt studerende med en bachelorgrad i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet kan optages på kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Stk. 2. Studerende med en bachelorgrad i idræt fra et universitet i norden eller i EU kan optages på kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Stk. 3. Studerende med en bachelorgrad i naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig retning kan optages, hvis de har bestået følgende moduler eller tilsvarende: Idræt og bevægelseskultur Idræt før, nu og i fremtiden Idræt, udvikling og læring Projektarbejdets metodiske grundlag Samt 22,5, ECTS-point inden for følgende kurser: Sport og medier Erfaring, identitet og involvering i idræt Coaching og teamudvikling Kommunikation og æstetik Idræt og Velfærdspolitik Stk. 4. Fra 2011 skal ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt B- niveau. Page 3 of 6

4 Stk. 5. Endelig kan Fakultetet optage studerende, som efter en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i Stk.. 1,2 eller 3. Stk. 6. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres der mellem ansøgerne, således at studerende med en bachelorgrad i idræt fra Københavns Universitet, som søger optagelse ved først mulige optag efter afslutningen af bacheloruddannelsen, har højest prioritet. Såfremt antallet af ansøgere efter pkt. 1 overstiger optagelseskapaciteten, prioriteres der efter gennemførelsestiden og dernæst efter karakterer opnået i modulerne Idræt og bevægelseskultur, Idræt før, nu og i fremtiden, Idræt, udvikling og læring eller tilsvarende samt Bachelorprojektet. Næsthøjest prioritet har øvrige bachelorer i idræt. Herefter prioriteres der efter ansøgernes samlede antal ECTS-point inden for områderne idrætshistorie, idrætspsykologi, idrætssociologi samt idrætspædagogik. Endelig prioriteres ansøgerne efter karakterer opnået inden for de pågældende områder. 5. Uddannelsens struktur og indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer på 105 ECTS-point inklusive specialet inden for en generel profil og 15 ECTS-point valgfri fagelementer. Stk. 2. Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab tilbyder følgende kompetenceprofil: Generel profil i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Stk. 2.1 Generel profil Den generelle profil inden for faget består af: Obligatoriske kurser: Metodeintegreret modul: Idrætten mellem læring, dannelse og uddannelse, 15 ECTS-point, blok 1. Metodeintegreret modul: Idrætten i det moderne og senmoderne samfund, 15 ECTS-point, blok 2 Valgfri kurser inden for fagområdet (begrænset valgfrie kurser), 30 eller 45 ECTS-point afhængigt af specialets størrelse Valgfri kurser, 15 ECTS-point Speciale, 30 eller 45 ECTS-point. Tofagskandidater kan kun skrive speciale på 30 ECTS-point. Stk Godkendte begrænset valgfri kurser: - Idræt, internationalisering og globalisering, 7,5 ECTS-point, Blok 1 - Sundhedssociologi, 7,5 ECTS-point, Blok 1 - Idræt i et sundhedspædagogisk-psykologisk perspektiv, 7,5 ECTS-point, Blok 2 - Idræt, politik og velfærd II, 7,5 ECTS-point, Blok 3 - Psycological Aspects of Competitive Sports, 7,5 ECTS-point, Blok 3 - Sport, politik og national identitet, 7,5 ECTS-point Blok 4 - Idrætspsykologi i forskellige praksisfelter, 7,5 ECTS-point, Blok 4 Page 4 of 6

5 Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk. 3. Valgfri fagelementer. Valgfri fagelementer er kurser, projekter eller andre fagelementer på mindst kandidatniveau. Udbuddet af valgfri fagelementer fremgår af gældende kursuskatalog i SIS eller tilsvarende. Stk. 4. Andre fagelementer. Det er muligt at tage bachelorkurser på kandidatuddannelsen, såfremt det vurderes, at der er tale om såvel faglig som personlig progression. Desuden kan bachelorkurser som udgangspunkt kun godkendes, hvis der er tale om redskabskurser fra et andet fagområde end uddannelsens centrale fag og/eller de udgør en forudsætning for specialearbejdet. Omfanget af bachelorkurser på kandidatuddannelsen må højst udgøre 15 ECTS-point, dog undtaget tofagskompetenceprofilerne. Godkendelse af bachelorkurser gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende vedlagt eventuel anbefaling fra specialevejleder. Stk Virksomhedsprojekt. Den valgfri del af kandidatuddannelsen kan indeholde et virksomhedsprojekt efter regler på fakultetets hjemmeside. Stk Andre projekter. Andre projekter kan have omfang på 7,5 eller 15 ECTS-point, idet studienævnet dog kan give dispensation til, at der gennemføres projekter af mindre omfang, hvis den studerende ifølge studieplanen mangler eller kommer til at mangle mindre end 7,5 ECTS-point for at afslutte sin uddannelse. Den samlede belastning af projekter må højest udgøre 15 ECTS-point. Stk Merit. Studienævnet kan ansøges om, at gennemførte fagelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til den studerendes uddannelse. Der skal ikke søges om meritoverførsel af fagelementer på kandidatniveau rekvireret til uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvis disse skal overføres til den valgfri del af uddannelsen. 6. Kandidatspecialet Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet er på 30 ECTS-point og kan være eksperimentelt. Hvis der er tale om et større eksperimentelt speciale, kan det være på 45 ECTS-point. Et kandidatspeciale af eksperimentel karakter omfatter arbejde relateret til forsøg eller observationer ved enten udførelse, planlægning, modellering, databehandling, eller opstilling af en metodik eller teori herfor. Reglerne for specialet er blevet revideret med virkning pr. 1. september De reviderede regler er en del af studieordningen og ligger som et tillæg til denne. Der er dog enkelte uddannelsesspecifikke regler, der tilsidesætter dele af det fælles regelsæt. De uddannelsesspecifikke regler for humanistisksamfundsvidenskabelig idrætsvidenskab er følgende: Specialet kan tidligst påbegyndes efter den studerende har deltaget i prøver svarende til 30 ECTS-point obligatoriske kurser. Page 5 of 6

6 7. Eksamen Vurdering af formidling. Hvis stavning, formulering og formidling er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der trækkes ned i den faglige vurdering svarende til et trin på karakterskalaen. Hvis bedømmelsen umuliggøres, gives afhængigt af bedømmelsesformen den laveste karakter på karakterskalaen eller ikke bestået. Stk. 2. Vægtning af deleksamener. Hvis eksamen i ét fagelement består af to eller flere delprøver, er det angivet i lektionsplanen under beskrivelsen af fagelementet, hvordan delprøverne vægtes, om alle delprøver skal bestås hver for sig, og om der er specifikke karakterkrav til delprøverne, samt hvis alle delprøver skal bestås i samme eksamenstermin. Stk. 3. Gennemsnit. Der udregnes ikke gennemsnitskarakter for den samlede kandidatuddannelse. Stk. 4. Særlige prøvevilkår. Efter ansøgning til studienævnet senest 2 måneder inden eksamens afholdelse, tilstræbes det at tilbyde studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, at eksamensforholdene tilpasses, hvis det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, og forudsat at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøveniveauet. Stk 5. Reeksamen. Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen uden at bestå, har mulighed for at gå til reeksamen i samme eksamenstermin. Tilsvarende gælder for studerende, der har været forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom. Se fakultetets regler om eksamen på uddannelseshjemmesiden. 8. Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 9. Ikrafttræden m.v. Studieordningen gælder for alle studerende som ved ikrafttræden er indskrevet på uddannelserne ved begyndelsen af studieåret eller senere. Stk. 2. Studieordningen kan ændres en gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårs start. Ændringer skal godkendes af dekanen. Stk. 3. Studerende, der overflyttes til denne studieordning, meritvurderes efter individuel bedømmelse. Page 6 of 6