Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 1. oktober september 2014

Transkript

1 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 1. oktober september 2014 Af Lone Schultz-Pedersen Dette notat beskriver udviklingen og de seneste tendenser for STU i perioden 2010 til Hovedpunkterne er: elever var i gang med en STU pr. 30. september 2014 mod pr. 30. september pct. af eleverne, som var i gang pr. 30. september 2014, var mellem 18 år og 20 år, 15 pct.var under 18 år, og 4 pct. var 25 år eller ældre elever påbegyndte uddannelsen i Det var lidt færre end perioden før (1.992). I perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2014 har elever fuldført en STU, heraf i 2014 og perioden før. Omkring 82 pct. af eleverne, der fuldførte STU i perioden 1. oktober september 2014, gennemførte uddannelsen på 2-3 år. Uddannelsen er forudsat at være tre-årig elever har afbrudt uddannelsen siden 1. oktober 2009, heraf 352 i 2014 og 315 i perioden før. De væsentligste årsager til afbrud i 2014 var personlige årsager (16 pct.), at eleven var begyndt på en anden uddannelse (12 pct.), samt andre årsager (61 pct.). For de seneste fem indberetningsperioder var omkring 60 pct. af de elever, som var i gang med en STU, henvist på grund af generelle indlæringsvanskeligheder. Lidt mere end en tredjedel af eleverne var henvist grundet udviklingsforstyrrelser. Kontanthjælp/uddannelseshjælp var forsørgelsesgrundlag for 51 pct. af de elever, som var i gang med en STU pr. 30. september pct. var på førtidspension. Knapt halvdelen af eleverne på STU kom fra specialskoler for børn, samt efterskoler med samlet særligt tilbud.

2 Side 2 af 16 STU er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Formålet med uddannelsen er, at unge med særlige behov skal opnå kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Dermed ligestilles unge med særlige behov med andre unge. Ungdomsuddannelsen skal tilrettelægges under hensyn til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Elever i gang med STU elever var i gang med en STU pr. 30. september Det er 384 flere end pr. 30. september 2013, jf. tabel 1. Tabel 1 Antal af elever som er i gang 1 på STU pr. 30. september Antal elever Note: Se antal elever fordelt på indberetningskommuner i bilag A. Note 1: Antallet af elever, som er i gang på STU, er beregnet fra de indberettede pr. 30 september 2014, og kan afvige fra tidligere år. Kilde: Databanken hos MBUL Køn og alder Pr. 30. september 2014 var 63 pct. af eleverne på STU mænd. Det var en stigning på 3 pct.point i forhold til 30. september 2010, jf. figur 1. 1 En gang årligt indberetter kommunerne oplysninger om elever, som er startet på en STU. I 2009 blev sluttidspunktet for den indberettede periode flyttet fra 1. august til 28. februar. Der er derfor indberettet status 28. februar 2009, 28. februar 2010 og 28. februar I 2012 er sluttidspunktet igen ændret til 31. december 2011, således at indberetningsperioden fulgte kalenderåret. I 2014 blev indberetningstidspunktet ændret til 30. september. I dette notat er antallet af elever som er i gang på STU opgjort pr. 30 september i perioden 1. oktober september 2014.

3 Side 3 af 16 Figur 1 Andel elever - pr. 30. september fordelt på køn, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Kilde: Databanken hos MBUL Pr. 30. september 2014 var hovedparten af eleverne (46 pct.) på STU år. 15 pct. var under 18 år og 4 pct. var over 25 år, jf. tabel 2. Gennemsnitsalderen for dem som påbegyndte en STU i 2014, var 18,2 år. Tabel 2 Antal elever pr. 30. september 2014 fordelt på alder, antal og pct. Pct. Under 18 år år år år år 9 22 år 4 23 år 3 24 år 2 Over 25 år 4 I alt 100 Procenter summerer ikke op til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Databanken hos MBUL

4 Side 4 af 16 Tilgang, fuldført og afbrudt uddannelse elever startede på STU i Tilgangen til uddannelsen lå i 2010 og 2011 på knap elever, men steg til mellem og frem til 30. september 2014, jf. figur 2. Figur 2 Tilgang til STU, Kilde: Databanken hos MBUL elever fuldførte STU i , heraf hovedparten efter 2012, jf. tabel 3. Tabel 3 Fuldført og afbrudt STU, I alt Fuldført Afbrudt Kilde: Databanken hos MBUL elever afbrød deres uddannelse de seneste fem år, heraf afbrød 352 i Elever, der har afbrudt ungdomsuddannelsen, kan på et senere tidspunkt anmode om at genoptage uddannelsen, jf. 8 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Anmodningen om genoptagelse skal dog ske, inden eleven fylder 25 år, og eleven skal færdiggøre uddannelsen senest 5 år efter, at uddannelsen er påbegyndt. Afbrudsårsager Personlige årsager, og at eleverne begynder på en anden uddannelse, var i de to primære kendte årsager til, at elever afbrød STU. I 2014 afbrød 16 pct. uddannelsen på grund af personlige årsager, mens 12 pct. afbrød, fordi de var påbegyndt anden uddannelse. 61 pct. afbrød pga. andre (ikke nærmere kendte) årsager, jf. tabel 4.

5 Side 5 af 16 Tabel 4 Primære afbrudsårsager for elever på STU, , i pct Afbrudt pga. ikke uddannelsesparat Afbrudt pga. personlige årsager Afbrudt pga. påbegyndt anden uddannelse Afbrudt pga. påbegyndt beskæftigelse Afbrudt pga. sygdom Afbrudt pga. andre årsager I alt Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Databanken hos MBUL Varighed af uddannelsen for elever, der har fuldført Ifølge Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse efter at have afsluttet grundskolen pct. af de elever, der havde fuldført STU i , havde været op til tre år om at gennemføre uddannelsen. Omkring 8 pct. brugte længere tid 2, jf. tabel 5. I 2014 fuldførte 80 pct. af eleverne uddannelsen på mellem 25 og 36 måneder, heraf var hovedparten (95 pct.) omkring tre år (34-36 måneder) om at gennemføre uddannelsen. Tabel 5 Uddannelsens længde for elever der har fuldført, , i pct måneder eller derunder måneder måneder Over 36 måneder I alt Procenter summerer ikke op til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Databanken hos MBUL Varighed af uddannelsen ved afbrudt uddannelse Omkring en tredjedel af de elever, som afbrød uddannelsen i , gjorde det mellem det første og andet år pct. havde afbrudt uddannelsen inden for det første halve år, jf. tabel 6. Andelen af elever som afbrød efter 7-12 måneder faldt fra 29 pct. i 2010 til 19 pct. i Over halvdelen afbrød senere end efter det første år med flest mellem første og andet år (32-41 pct.). 2 Enkelte elever havde været 5 år om at fuldføre STU. Af de elever der, der havde været over 3 år om at gennemføre uddannelsen og fuldførte i 2014, havde 83 pct. gennemført indenfor 4 år.

6 Side 6 af 16 Tabel 6 Uddannelsens længde for elever der har afbrudt, , i pct Op til 1 måned måneder måneder måneder måneder Over 24 måneder I alt Procenter summerer ikke op til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Databanken hos MBUL Henvisningsårsager Ungdomsuddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Omkring 60 pct. af de elever, der gik på STU i , blev henvist til uddannelsen på grund af generelle indlæringsvanskeligheder som følge af, at eleven er psykisk udviklingshæmmet eller sent udviklet. Lidt over en tredjedel af eleverne var henvist grundet udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD mv., jf. tabel 7. Eleverne kan have flere henvisningsårsager.

7 Side 7 af 16 Tabel 7 Henvisningsårsager for elever i gang med STU i pr. 30. september , i pct. Generelle indlæringsvanskeligheder (psykisk udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.) Udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD, Damp m.v.) Sociale og miljøbetingede vanskeligheder (adfærdsvanskeligheder, socio-emotionelle) Læse- og skrivevanskeligheder Tale- og sprogvanskeligheder Hørevanskeligheder (døve og hørehæmmede) Synsvanskeligheder (blinde og svagsynede) Bevægelsesvanskeligheder (herunder neurologiske fx. Cerebral Parese) Psykiske vanskeligheder (fx. depression, skizofreni, manio-depression, angst og fobier) Andet Kombination af forskellige (droppet for 2010/2011 indberetningen) I alt Note: Siden 2012 har det været muligt at indberette flere henvisningsårsager for hver enkelt elev. Pct. er beregnet ud fra antal personer i gang med ungdomsuddannelse for særlige behov ved udgangen af året. Årsager som ikke falder under disse, er samlet under kategorien Andet. Procenter summerer ikke op til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Databanken hos MBUL. Institutionstyper I en STU indgår forskellige typer af uddannelseselementer for eksempel undervisning, praktik, praktiske aktiviteter eller træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter som virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder. Undervisningselementerne kan leveres af forskellige udbydere: - Kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne - Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov - Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud (ikke 9. eller 10. klasse) - Frie fagskoler (ikke 10. klasse) og folkehøjskoler

8 Side 8 af 16 - Produktionsskoler og institutioner med erhvervsrettede uddannelser - Daghøjskoler - Praktiksteder/værksteder - Andre institutioner/privat institution Kommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, var den mest anvendte institutionstype til STU frem til og med Omkring en tredjedel af uddannelseselementerne foregik på kommunale uddannelsesinstitutioner frem til 30. september 2012, men faldt derefter til 14 pct. i 2013 hhv. 22 pct. i 2014 jf. tabel 8. Dette skyldes, at fra 2013 er mange af de kommunale uddannelsesinstitutioner ikke længere kommunale, hvilket gav en stor stigning i Anden institution/privat institution til 69 pct. i Fra 2012 er Anden institution/privat institution blevet delt op i Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov og Anden institution/privat institution. De to institutionstyper udgjorde i 2014 hhv. 24 pct. og 44 pct. af de samlede forløb. Tabel 8 Institutionstyper anvendt til STU i perioden , i pct. Institutionstype Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov 2 Kommunale uddannelsesinstitutioner Frie fagskoler og folkehøjskoler Produktionsskoler Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Efterskoler - særligt tilrettelagt forløb Daghøjskoler 1 <1 1 Praktiksteder/ -forløb Anden institution/privat institution I alt Note: Fra 2011 indberettes institutionstype på individniveau og det har været muligt at indberette flere institutionstyper pr. individ. Ved de tidligere indsamlinger er institutionstype alene indberettet på kommune niveau. Note 1: Alle kommuner har indberettet institutionstype. Note 2: Fra 2012 er Anden institution/privat institution splittet op i Anden institution/privat institution og Uddannelsesinstitution for unge med særlige behov. Note 3: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring og Databanken hos MBUL

9 Side 9 af 16 Forsørgelsesgrundlag Elever på STU er ikke SU-berettiget 3. Elever, der deltager i ungdomsuddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag bl.a. forældreforsørgelse (under 18 år), førtidspension, kontanthjælp/uddannelseshjælp, forrevalidering eller revalideringsydelse. 21 pct. af de elever, der pr. 30. september 2014 var i gang med en STU, modtog førtidspension, mens 51 pct. modtog kontanthjælp/uddannelseshjælp, jf. tabel 9. 7 pct. modtog ydelser i forbindelse med forrevalidering, og under 1 pct. var under revalidering. Tabel 9 Elever på STU pr. 30. september 2014, fordelt på forsørgelsestype i uge 40 1 Pct. 3 Kontanthjælp/uddannelseshjælp 51 Forrevalidering 7 Førtidspension 21 Revalidering <1 Uden forsørgelse/øvrige 2 21 I alt 100 Note 1: Oplysninger om forsørgelsesgrundlag stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register. Status for forsørgelsesgrundlag er angivet for uge 40, da registreringerne i forsørgelsestype i DREAM er pr. uge. Note 2: Heraf er 971 uden forsørgerydelse. Der er typisk tale om elever under 18 år under forældreforsørgelse. Note 3: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Samkørsel med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM og indberetninger vedr. STU fra Styrelsen for It og Læring Aldersfordelt forsørgelsesgrundlag Kontanthjælp/uddannelseshjælp og førtidspension var primære forsørgelsesgrundlag for elever på STU pr. 30. september Kontanthjælp/uddannelseshjælp udgjorde forsørgelsesgrundlaget for 64 pct. af de 18-årige på ungdomsuddannelsen, mens 23 pct. fik udbetalt førtidspension. Kontanthjælp/uddannelseshjælp udgjorde en faldende andel med alderen, mens andelen, som fik udbetalt førtidspension, steg for elever på 21 år (23 pct.) til dem over 25 år (41 pct.), jf. figur pct. på ungdomsuddannelsen modtog forrevalidering med undtagelse af dem under 18 (ingen). 3 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om forsørgelsesgrundlaget under ungdomsuddannelsen. Ungdomsuddannelsen erstatter ikke forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser.

10 Side 10 af pct. af eleverne under 18 år var uden forsørgelse, dvs. forældreforsørgelse eller andre ydelser end revalidering, forrevalidering, kontanthjælp og førtidspension. Det samme gjaldt for 8 pct. af de 18 årige og 5-8 pct. af dem som var 19 år eller ældre. Figur 3 Forsørgelsesgrundlag for elever på STU pr. 30. september 2014 fordelt på alder 1, pct % 20% 40% 60% 80% 100% Kontanthjælp/uddannelseshjælp Førtidspension Forrevalidering Uden forsørgelse Note 1: Alder er beregnet pr. 30/ Note: Uden forsørgelse dækker både over personer uden forsørgelsesydelse og uoplyste. Der kan træffes afgørelse om førtidspension før eleven fylder 18 år, men eleven kan først få udbetalt førtidspension fra det 18. år. Note: Tabellen omfatter ikke revalidering, da meget få (<1 pct.) modtog denne ydelse i Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM og indberetningen vedr. STU fra Styrelsen for It og Læring Tidligere skoletilbud Knap en tredjedel af eleverne på STU pr. 30. september 2014 havde gået på specialskoler for børn, som det seneste skoletilbud forud for STU en. 24 pct. kom fra folkeskoler, herunder specialklasser og 15 pct. fra efterskoler med samlet særligt tilbud, jf. tabel 10.

11 Side 11 af 16 Tabel 10 Seneste skoletilbud inden STU for igangværende STU-elever pr. 30. september 2014, i pct. 1 Seneste skoletilbud forud for STU, pct. Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 5 Efterskoler 1 Efterskoler med samlet særligt tilbud 15 Erhvervsskoler m.v. 4 Folkeskoler herunder specialklasser 24 Friskoler og private grundskoler 1 Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 2 Produktionsskoler 16 Specialskoler for børn 27 Uddannelsesinst. for unge med særlige behov 1 Kommuner 1 Andet 2 1 Note 1: Seneste registrerede skoletilbud forud for STU en uanset om det er fuldført. Bestanden af elever er opgjort pr. 30. september Note 2: Andet omfatter professionshøjskoler, specialskoler for voksne, voksenuddannelsescentre, gymnasier og HF-kurser incl. private, samt private udbydere af AMU og EUD. Note: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Databanken hos MBUL Resultater ved 9. kl. afgangsprøve (FSA) for STU-elever Langt de fleste af de elever, som var i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, havde ikke taget en (fuld) afgangsprøve for 9. klasse i prøvetermin maj-juni Dem, som havde mindst 7 karakterer (prøve- og standpunktskarakterer) havde et karaktergennemsnit, som overvejende lå i den lave ende af karakterskalaen, jf. tabel 11.

12 Side 12 af 16 Tabel 11 Karaktergennemsnit 9. klasse for igangværende STU-elever og elever på gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser pr. 30. september 2014, pct. Karaktergennemsnit 1 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2014, pct. Gymnasiale uddannelser 2014, pct. Erhvervsfaglige ungdomsuddannelser 2014, pct. 4,0 og derunder ,0-7, ,0 og derover Uoplyst/ukendt I alt Note 1:Gennemsnittet af samtlige karakterer fra 9. klassetrin. Personer med færre end 7 karakterer i beregningen af gennemsnittet er ikke medtaget. Kilde: Databanken hos MBUL.

13 Side 13 af 16 Metode og datakvalitet Notatet er udarbejdet på baggrund af oplysninger om STU indberettet årligt af kommunerne 1. oktober 2009 til 30. september 2014 og Databanken hos MBUL. Alle kommuner har indberettet oplysninger om aktiviteten på uddannelsen i I en del kommuner er det de lokale centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUcentre), der har foretaget indberetningen. 35 kommuner har foretaget indberetningen med hjælp fra UVData, der efter aftale med kommunen har trukket data direkte fra deres systemer. Ved indsamlingen af oplysninger om aktiviteten på uddannelsen i 2014 har kommunerne indberettet oplysninger om: - Cpr.nr - Startdato på uddannelsen - Slutdato på uddannelsen - Status dvs. i gang, afbrudt eller fuldført - Bopælskommune - Betalingskommune - Henvisningsårsager - Typer af institutioner Kommunerne er blevet bedt om at indberette status pr. en bestemt dato. Statustidspunktet for indberetningen er ændret siden første dataindsamling. Der er indberettet status pr. 28. februar 2010, 28. februar 2011, 31. december 2011, 31. december 2012, 31. december 2013 og 30. september Data er dels taget direkte fra Databanken hos MBUL, dels flettet med data fra Danmarks Statistiks elevregister. Det er Databanken hos MBUL, som ligger til grund for beregning af bestand, tilgang og afgang/fuldførte. Danmarks Statistik har af hensyn til, at en elev kun må være elevregistret på én uddannelse på et givet tidspunkt i elevregistret, ændret i nogle tilgangstidspunkter og/eller afgangstidspunkter. Hvis der er ændret i begge tidspunkter, har det ikke været muligt at flette oplysninger fra Styrelsen for It og Lærings data med elevregistrets. Det drejer sig om elever som næsten alle har et meget kort forløb på under 2 måneder typisk fra 30/6 til 1/8. Antallet af elever i gang på STU er opdateret på baggrund af 2014-indsamlingen, og kan afvige lidt fra tidligere notater. Data for 2014-indsamlingen og tidligere år er renset for dubletter og overlappende forløb og samkørt med elevregistret. Der er 56 elever i alt, hvor det ikke har været muligt at samkøre Styrelsen for It og Lærings data med elevregistret. Oplysninger om forsørgelsesgrundlag stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register. Tidligere skoletilbud er en kobling af data fra Styrelsen for It s indsamling og baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistiks elevregister. Danmarks Statistiks elevregister er opdateret med uddannelses-hændelser til og med 30. september 2014.

14 Side 14 af 16 Bilag A Bilagstabel 1 Elever i gang med STU pr 30. september 2014 og tilgang i 2014, fordelt på indberetningskommune Kommune Antal elever 2014 Tilgang 2014 Albertslund 15 5 Allerød 15 <5 Assens Ballerup Billund 31 7 Bornholm Brøndby 26 5 Brønderslev Dragør 9 <5 Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe 63 5 Glostrup 19 7 Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs 26 <5 Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring

15 Side 15 af 16 Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm 14 5 Ikast-Brande Ishøj 23 9 Jammerbugt Kalundborg Kerteminde 24 7 Kolding København Køge Langeland 12 <5 Lejre 25 9 Lemvig 16 6 Lolland Lyngby-Taarbæk 18 8 Mariagerfjord 41 8 Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn 29 6 Nyborg Næstved Odder 16 <5 Odense Odsherred Randers Rebild 20 8 Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø <5 <5 Silkeborg Skanderborg 36 16

16 Side 16 af 16 Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns 26 5 Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk 14 8 Varde Vejen Vejle Vesthimmerland 30 8 Viborg Vordingborg Ærø <5 0 Aabenraa Aalborg Aarhus Uoplyst - 17 I alt Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister