PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vi anbefaler, at alle praktiksteder lægger deres praktikstedsbeskrivelse på institutionens egen hjemmeside gerne under et link, der kunne hedde studerende. Som følge af offentlighed (Internet), bør man være opmærksom på gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger - samt naturligvis øvrige almindelige etiske hensyn. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. Praktikstedets opgave er at beskrive deres pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 1 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser, der ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 2, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over 1 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2

3 erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), som gælder for den eller de specialiseringer, man tilbyder. 3

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN; Dagtilbud Rold Skov, Afdeling Børnehuset Hesselholt. Praktiksted; Institution; Børnehuset Hesselholt Dagtilbud Rold Skov Rugmarken 3-5 Rugmarken Arden 9510 Arden / Daglig pædagogisk Leder; Mette Greve Fælles Leder; Jan Vibæk Nielsen megre@mariagerfjord.dk jvnie@mariagerfjord.dk Tlf; INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE ANTAL BØRN ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Personale; 1 pædagogisk leder 7 pædagoger 3 pædagogmedhjælpere 1 pædagogstuderende 1 PAU studerende 1 flexjobber 2 pedeller 1 køkkenpersonale Kommunal Daginstitution Ca. 90 børn 3-6 år. 2 afdelinger. Førskolegruppe med ca. 50 børn og børnehave med ca. 40 børn (mandag-torsdag) (fredag) ANSATTE Der tildeles 4 timer pr. barn. Til f.eks. 50 børn tildeles således 200 personaletimer pr. uge. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Daglig pædagogisk leder; Mette Greve Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: august

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Praktikstedet er en kommunal daginstitution og henholder sig således til dagtilbudsloven samt gældende overenskomster indenfor området. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Hesselholt huser gennemsnitligt 90 børn i alderen 3-6 år. Der er et fåtal af tosprogede familier. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Vi arbejder ikke ud fra en bestemt pædagogisk overbevisning, men agerer overordnet ud fra Mariagerfjord Kommunes overordnede børnepolitik; Størstedelen af personalet været på ICDP uddannelse Vi tager derfor afsæt i en anerkendende relations-pædagogik. Dvs. at vi møder det enkelte barn på en åben og ligeværdig måde, der anerkender, at alle handler på måder, der giver mening i den sociale kontekst, de befinder sig i, og at der altid er en positiv intention bag enhver handling. Vi ser og hører barnet med de ressourcer, tanker og følelser, som ethvert barn rummer, og vi lægger vægt på at beskrive, de enkelte børns behov og ressourcer. I dagligdagen øver vi os på at varetage kerneydelsen dvs. det direkte metodiske arbejde med børnene! Kommunen har Inklusion, som særligt fokusområde i PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Hesselholt afd. førskolegruppen har eksisteret siden 1. april I Arden by har vi længe haft erfaring med førskolegrupper, (siden 2006, som et skovtilbud, der nu flyttet i nye fysiske rammer) Pr. 1. januar 2014 er børnehaveafdelingen kommet til, idet vi har lukket en mindre institution i Arden by. Huset er således meget nyt og under udvikling vi har ikke så mange plejer hvilket vi ser, som en styrke! Som studerende, vil man kunne komme med input i en ny organisation, der til stadighed udvikles Huset er funktionsopdelt, der spises dog i hold. Som studerende vil du få indblik i arbejdet med alle alderstrin, dog vil du blive tilknyttet én gruppe. En typisk hverdag i Hesselholt ser således ud; 6.15 Børnehaven åbner ; Fælles morgenmad i Kantinen ; Samling aktiviteter. 11,30 frokost Sovebørn i børnehaven puttes Diverse aktiviteter, på legepladsen ca. vi spiser frugt Børnehaven lukker. 5

6 PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Dagtilbud Rold Skov (DRS) arbejder med Fælles ledelse. DRS har 3 enheder under sig; Afdeling Himmelblå med børnehave- og vuggestuegruppe, Afdeling Hesselholt med børnehavegruppe og førskolegruppe samt Afdeling Skelhus med børnehave. Hver afdeling har en Pædagogisk Leder, som varetager alle daglige organisatoriske, pædagogiske ledelsesmæssige opgaver - derudover også sager vedr. børn og familier. Personaleledelse, lokalt budget, organisering og pædagogisk udvikling m.m. er også den pædagogiske leders ansvar Hver enhed har eget budget og opererer i det daglige selvstændigt økonomisk såvel som pædagogisk. Den Pædagogiske leder refererer til Dagtilbudslederen, som har det overordnede administrative og pædagogiske ansvar i hele DRS. Ledelsen arbejder i et team på tværs af de 3 enheder med de 3 daglige ledere samt fælles leder. Teamet mødes ca. 1 gang hver 14. dag. Der samarbejdes på tværs af alle enheder i ferieperioder og med fælles arrangementer. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Hver torsdag formiddag afholdes planlægning/gruppemøder. Disse formiddage skal sikre at arbejdet med kerneydelsen = børnene, effektueres bedst muligt. Der afholdes både lokale og fælles personalemøder fordelt på 8 lokale og 2 fælles møder over året. Dato for disse udleveres på forbesøget. Derudover er der nedsat et MED udvalg, som fortrinsvis arbejder med arbejdsmiljø og andre personalerelevante emner. Praktikanten forventes ikke at deltage i MED. I Hesselholt har vi god erfaring med at kommunikere indbyrdes man kan derfor forvente at få konstruktive råd eller blive inddraget i dialog om tilgang til børn eller aktiviteter - og blive inddraget i vores overvejelser om, hvordan dagen bedst forløber for børnene. Vi forventer ligeledes, at du evt. videregiver observationer m.v. som kan komme arbejdet i huset til gode. DRS har 1 fælles Forældrebestyrelse og 3 lokale Forældreråd. Vi forventer, at praktikanten deltager i enten et forældrebestyrelses- eller forældrerådsmøde for at få indblik i arbejdet. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Institutionen samarbejder med Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR), derudover har vi talepædagog, støttepædagog, ergo/fysioterapeut m.m. tilknyttet. Vi samarbejder også med dagplejen, øvrige børnehaver, kommuneskolen, bibliotek, idrætsforeningen, plejehjem m.m. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes børneattest på alle ansatte. Tavshedspligt-erklæring skal underskrives inden praktikstart. Dette sker på forbesøget. Tavshedspligten tager vi seriøst oplysninger om børn, forældre, kolleger forbliver indenfor husets 4 vægge! 6

7 UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Den studerende tilknyttes en fast gruppe i førskolegruppen. Har den studerende lyst til at se de øvrige afdelinger i Dagtilbud Rold Skov kan dette organiseres. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Vi forventer, at den studerende har gjort sig tanker om dét at arbejde i daginstitution har vedkommende børnehaveerfaring fra tidligere er dette kun en fordel men ingen forudsætning! Vi forventer, at den studerende møder op med et åbent og nysgerrigt sind! Vi forventer, at den studerende gør sig overvejelser i forhold til at arbejde i en institution med krop, bevægelse og udeliv, som profil; herunder have fysik til at deltage i fysiske aktiviteter og opholde sig udendørs, i al muligt terræn og vejr! 1. Praktik periode At den studerende har gjort sig overvejelser om hvad det vil sige at være pædagog i en førskolegruppe/børnehave. At den studerende har gjort sig tanker vedr. målgruppen og relevant teori i praktik perioden. At den studerende har sat sig ind i hvad anerkendende pædagogik er. At den studerende forstår at stille sig undrende og spørgende til den pædagogiske praksis Vi forventer at den studerende indgår i huset praktiske gøre mål At den studerende opbygger relationer og kendskab til det enkelte barn /gruppen. At den studerende får kendskab til de daglige pædagogiske rutiner. At den studerende planlægger, gennemfører og evaluerer pædagogiske aktiviteter. Er åben for at tage imod opgaver man ikke har prøvet før At man er aktiv deltagende i gruppemøder og pædagogiske møder i institutionen At man er åben overfor konstruktiv feedback fra kollegaer At være velforberedt til vejlednings timerne 2. Praktik periode Foruden målene fra 1. praktik, forventer vi; Samme mål, som ovenfor samt; At den studerende gør sig erfaring med at planlægge og udfører pædagogiske aktiviteter i den daglige praksis med udgangs punkt i læreplanerne. Udviser engagement og er ansvarsbevidst Formår at koble teori og praksis. Begrunder sine pædagogiske overvejelser/handlinger Formår at iagttage og reflektere, og omsætte disse til pædagogiske handlinger. Tager aktiv del i forældre samarbejdet Indgå aktivt i samarbejdet med kollegaer Udviser forståelse for børnenes behov i forskellige situationer Tager imod udfordringer i den daglige pædagogiske praksis Læser relevant litteratur, samt anvende denne i praksis Er bevidst om sin egen kommunikation til forældre og kollegaer 7

8 3. Praktik periode Foruden målene fra 1. og 2. praktik, forventer vi at den studerende; Planlægger, udfører og evaluerer pædagogiske aktiviteter og forløb Inddrager lærerplanen i pædagogiske aktiviteter Beskriver og retter fokus på pædagogiske problemstillinger Tager ansvar for sin egen læring At man via sine iagttagelser kan se udvikling og forandring hos det enkelte barn Har situations fornemmelse Bevidsthed om betydningen at engagement i det pædagogiske arbejde Er i stand til at komme med løsningsforslag til pædagogiske problemstillinger Fuldt og aktivt samarbejder med forældrene Finder relevant litteratur, samt anvende denne i praksis Tør træde selvstændigt frem Er i stand til at opstille mål for sit eget pædagogiske arbejde Har medansvar for dagligdagen i institutionen Indgår i samarbejdet med fag personer Får en bevidsthed om sit pædagogiske ståsted ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Arbejdsplan udleveres på forbesøg, man skal forvente at arbejde indenfor institutionens fulde åbningstid dvs. fra Mødeplanen er vejledende, man kan derfor forvente at få flyttet sin mødetid fra tid til anden ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Personalemøde i den lokale afdeling, Fælles personalemøde i Dagtilbud Rold Skov, Forældremøde, Aftenkurser, Arrangementer for børn, familier o.a. Den studerende tildeles et fast punkt på personalemøde, hvor der er tid til at drøfte praksis, refleksioner o.m.a. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Dag 1; Praktikvejleder modtager den studerende, hvor den studerende får en rundvisning - og information om det mest nødvendige. Der udleveres mødeplan. Der udleveres materiale vedr. opstart i huset, herunder vigtige politikker. Den studerende får hilst på de øvrige ansatte samt børnene! Dag 2; Praktikvejleder og den studerende aftaler plan for opstart. Der samstemmes vigtige datoer i forhold til uddannelsen (indkald/møder på seminariet ) Praktikvejleder og studerende aftaler deadline for aflevering af mål. Den studerende deltager i dagligdagen. 8

9 PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Praktik vejleder er altid en uddannet pædagog. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der skemalægges en ugentlig vejledningstime, derudover har vejleder og studerende arbejdstid nogenlunde indenfor samme tidsramme. Den studerende forventes at lave dagsorden til vejledningstimerne, herunder informere vejlederen såfremt denne skal have læst, forberedt sig på særlige ting inden vejledningstimen. Det er den daglige pædagogiske leders ansvar at vejledningstimerne datosættes og udføres! PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Log/dagbog indgår i dokumentet. Der afsættes tid til at drøfte dokumentet hver gang til vejledning. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Ved det første møde ved praktikkens start skal den studerende medbringe et udkast til sine lærings- og udviklingsmål. Til den første vejledningstime og senest 14 dage efter praktikkens start laves og godkendes de endelige læringsmål i samarbejde med vejleder. Målene skal uddannelsesinstitutionen modtage senest 3 uger efter praktikkens start. Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) Ved midtvejsevalueringsmødet (senest 2/3 inde i praktikken), hvor den studerende, vejleder og uddannelsesinstitutionen deltager afklares det, hvordan den studerende kan arbejde med opfyldelse af sine læringsmål i resten af praktikperioden. Praktikvejleder laver efterfølgende en udtalelse, som sendes til uddannelsesinstitutionen. 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) Senest 2/3 inde i praktikforløbet vil der blive afholdt et møde, hvor uddannelsesinstitutionen, den studerende og vejleder deltager. Læringsmålene for resten af praktikken gennemgås og skal opfyldes for at praktikken kan blive godkendt. Praktikvejleder laver herefter en udtalelse, som sendes til uddannelsesinstitutionen. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Er vi betænkelige ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende inden for en frist af en uge have mulighed for at kommentere indstillingen. Hvis vejleder vurderer, at målene for praktikken ikke kan nås, deltager leder i en vejledningstime, hvor der udarbejdes en handleplan for målene for den næste praktikperiode. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 9

10 LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? Pædagogisk profil; SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Børnehuset Hesselholt har i forbindelse med udformningen af Helhedsplan for Dagtilbud i Mariagerfjord kommune besluttet at profilere sig, som et børnehus med fokus på sundhed, krop og bevægelse. Bl.a. derfor er vi nu i besiddelse af en kostpolitik, (som vist nok allerede er verdensberømt i Arden og omegn), men også en skøn gymnastiksal, og en stor legeplads, som vi bruger rigtig meget. Vi har planer om at videreuddanne os indenfor pædagogisk idræt. Nogle gode grunde til at arbejde med Krop og bevægelse er; At børn (også) lærer via kroppen, derfor skal kroppen sættes i centrum. At børnenes selvværd og selvtillid stimuleres gennem oplevelser i idrætten. At børnene lærer at udvise omsorg, social indstilling, hensyntagen og at blive en del af et forpligtende fællesskab. At børnene lærer at samarbejde, løse konflikter og mestre konkurrence. At børnene lærer at tabe uden at blive tabere. At børnene udvikler deres individualitet. At børnenes evne til at lære forbedres. At børnenes legekompetencer styrkes. At børnenes bevægelsesglæde bibeholdes og udvikles, og at de får bevægelse ind som en naturlig og sund del af deres liv, som medvirker til udvikling af gode idræts- og bevægelsesvaner. At bevægelse og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd. At børn med alsidige motoriske færdigheder har større selvværd og lettere indgår i sociale sammenhænge. Ovenstående, ser vi som rigtig gode kompetencer i forhold til kommende skolestart. Al forskning viser, at børn, som får mulighed for at bruge deres krop, kende dens muligheder og begrænsninger, grov- såvel, som finmotorisk, har langt nemmere ved at lære nyt - foruden en anden sidegevinst; Større trivsel! Se årshjul Se årshjul Se årshjul UDTRYK, MUSIK OG DRAMA VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 10

11 SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE X MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Vi er underlagt Dagtilbudsloven og forpligter os hermed til at varetage mange forskellige opgaver. Nogle lettere abstrakte = de bløde værdier, og altså dermed ikke så målbare Andre mere konkrete; f.eks. i forhold til sprogvurdering, børnemiljøvurdering, læreplaner, motorisk screening og andet Uanset, har daginstitutioner stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring frem mod næste udfordring i livet, skolestart! Vi er vores ansvar bevidst, og anser det som et stort og betydningsfuldt arbejde; at gøre vores små verdensborgere trygge og parate til de udfordringer, som gives dem - meget tidligt i livet! Arbejdet med børnene sker i et tæt samarbejde med forældrene. Institution og hjem samarbejder mod et fælles mål; barnets trivsel og udvikling. Vi tænker ansvarsfordelingen således; Forældre har det største ansvar og den største viden i forhold til deres børn. Som institution, har vi barnet i vores varetægt i mange af dets vågne timer. Vi ser barnet i relation til andre børn/ os, men får aldrig det særlige, personlige og tætte kendskab en forælder har Vi har brug for forældrenes særlige kendskab til barnet for at få et billede af barnet, som helhed. Daginstitutionen skal varetage barnets tarv, trivsel, udvikling og læring i den tid det er i daginstitution. Vi skal agere ud fra de lovmæssige og kommunalt bestemte regel- og værdisæt. Vi skal stå klar med den fornødne og professionelle støtte, såfremt et barn/ familie ikke trives. Vi skal forholde os fagligt og nuanceret til børns forskellige baggrunde, vilkår og eventuelle problematikker. 11

12 Som hus mener vi at kunne bidrage særligt indenfor følgende værdifulde områder; Ro og rum til at fordybe sig. Æstetiske oplevelser ude, som inde. Spontanitet og forandringsparathed, som en naturlig del af hverdagen. Fantasi og iderigdom. Bevægelse, som en naturlighed i hverdagen. Som institution, bidrager vi særligt ved; At være åben og serviceminded! At tilstræbe en hverdag fyldt med humor både i børne- og voksenhøjde. At give forandringer en chance. At forholde os rummeligt og tolerant til det meste! At agere hurtigt og effektivt på dét, vi oplever. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) 1) Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende skal, især i starten, følge sin praktikvejleder og via hende få indblik i vores daglige pædagogiske praksis. Praktikvejlederen vil løbende guide og vejlede den studerende, så denne får det bedst mulige udgangspunkt for at deltage i dagligdagen. Det øvrige personale vil ligeledes bistå med relevante informationer ud fra den givne situation. Den studerende vil få en mødeplan, som tilgodeser muligheden for at indgå i alle aspekter af en hverdag i børnehaven, dvs. morgen, middag og eftermiddagsrutinerne. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer At være studerende, over en forholdsvis kort periode, stiller krav til den studerende i forhold til dannelsen af relationer. Vores børn er ikke ukendte med at få nye voksne ind i dagligdagen, men deres alder taget i betragtning, vil mange af dem hovedsagelig forholde sig til det faste personale! Dette betyder, at den studerende i høj grad selv må arbejde på at komme i kontakt med det enkelte barn.. I opstarten er det en god ide, at stikke en finger i jorden og danne sig et indtryk af børnegruppen. Nogle børn møder nye voksne med åben pande, andre er mere reserverede. Her skal den studerende iagttage og med hjælp fra det øvrige personale gøre sig erfaringer omkring de enkelte børns væremåde og grænser. Vi forventer, at den studerende giver sig tid til at iagttage børnene, henvender sig til dem også uopfordret (og formår at sætte grænser overfor de få, som ganske givet vil æde den nye spændende voksne med hud og hår! ) Personalet bistår naturligvis med dette. Vi forventer at den studerende reagerer på børnenes kontakt og deltager i mægling og konfliktløsning. Vi anerkender at kemi/interesser o.a. gør, at nogle børn tiltrækkes af nogle voksne frem for andre. Den studerende vil blive indført i vores system med relationsmatrix et arbejdsredskab til at sikre gode voksenrelationer til alle børn 12

13 Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Den studerende deltager i planlægnings/gruppemøde. Her drøftes børnegruppens aktuelle behov, nye tiltag, ideer til aktiviteter og meget andet. Planlægningsmøde afholdes torsdag formiddag dog ikke hver uge. Der gives stor tillid til, at den studerende kan gøre sig erfaring med at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter vi sætter ambitionsniveauet efter den enkeltes forudsætninger. Personalet vil være behjælpelige med at støtte op om den studerendes tiltag. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Den studerende forventes at føre log/dagbog, hvor refleksioner og andet vedr. praksis nedskrives. Log/dagbog tages med til vejledning og danner grundlag for drøftelser her. Den studerende forventes at være sit studie bevidst og ikke bare indgå, som et ekstra sæt hænder i en travl hverdag. Det er legalt at gå fra til at nedskrive oplevelser og refleksioner. Den studerende får sit eget punkt på Personale møde, hvor refleksioner over praksis og meget andet kan drøftes i det store forum. Den studerende har altid lov at stille spørgsmål til egen eller institutionens praksis, og kan forvente at få sparring fra hele personalet. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Til vejledning. Her forventes den studerende at kunne tale om egne værdier og grænser og være indstillet på at arbejde med disse. I dagligdagen sammen med børnene, hvor det er legalt at være usikker på egen formåen, handlinger og hente sparring hos det faste personale. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen 1) Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis. Den studerende kan arbejde selvstændigt og har gjort sig erfaring med at spørge ind, undres og reflektere over den praksis han møder. Den studerende har fået indsigt i institutionens rutiner og organisering, og indgår som en naturlig del i denne. 2) Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer. Den studerende har fået erfaring med at iagttage børnenes leg, har i praksis afprøvet forskellige metoder til at udvikle betydningsfulde relationer i børnegruppen. Har erfaring med at markere egne grænser og formår at mægle eller guide børn v. f.eks. konflikter. Den studerende har fået indsigt i arbejdet med relationer i en børnehave, og fået præsenteret forskellige værktøjer til at sikre alle børn betydningsfulde relationer ( f.eks. relationsmatrix) 3) Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer. Den studerende har fået erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere en pædagogisk aktivitet. Er engageret i arbejdet og deltager i institutionens øvrige aktiviteter og giver sit besyv med i forhold til planlægning, udførelse og evaluering. 4) Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis. Har via arbejdet med log/dagbog fået erfaring med at kunne skabe refleksioner før, i og efter handling. Har gjort sig overvejelser om sin faglige identitet, og øvet sig i formidling samt det at sparre på et fagligt niveau! 13

14 5) Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Den studerende kan til vejledning redegøre for dét som er let eller svært og anerkende egen andel i forskellige problematikker LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Som offentlig institution er det kommunen, der udstikker nogle retningslinier og et budget, der skal overholdes. Vi bliver jævnligt pålagt opgaver at forskellige karaktere, som skal løses uden tilførsel af yderligere ressourcer. Det kan være læreplaner, Tras, kompetencehjul m.m. b) De fleste børn i dag tilbringer mange timer i børnehaven. Her er det vores opgave, i tæt samarbejde med forældrene, at stimulere/udvikle barnet, så det er i stand til at møde nye udfordringer. c) Den pædagogiske praksis er præget af kulturelle forskelle og børn med forskellige behov. Gennem arbejdet med relationer, tager vi individuelle hensyn til det enkelte barn og dets familie. d) Som nævnt arbejder vi med ressource og relationsorienteret pædagogik. Derved er kulturen i vores børnehave præget af anerkendelse, åbenhed, respekt, rummelighed og en positiv indstilling. Da der arbejdes på tværs af huset (funktionsopdeling) arbejder pædagogerne nødvendigvis ikke på den stue de er tilknyttet. Der vil altid være etiske udfordringer i dagligdagen i pædagogarbejde. Det være sig ift. børn med særlige behov, anden etnisk baggrund og følsom og personlig viden/kendskab. Vi møder disse udfordringer professionelt, fagligt og etisk rigtigt. Vores syn på magt i relationen er at den skal bruges med omtanke, og altid ligeværdigt og respektfuldt. Når magt anvendes må barnet aldrig føle sig nedværdiget som menneske. Det er vigtigt, det er handlingen og ikke barnet som menneske, der anvendes magt overfor. e) Det interne arbejde består af personalemøder og samarbejde ved aktiviteter som høstfest, børnehavens fødselsdag, afslutningsfest for kommende skolebørn samt traditioner generelt. Det eksterne arbejde består af samarbejde med talepædagog, ppr-psykolog samt evt. fysioterapeut. (Derudover samarbejder vi med skolen, sfo en og de lokale dagplejere). Kendetegnet for vores eksterne samarbejde er høj faglighed, dialoger og faglig udvikling for forståelse for det enkelte barns behov og udviklingszone. 14

15 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme 15

16 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende skal være aktiv og udvise selvstændighed og ansvarlighed i det daglige pædagogiske arbejde samt lære hvad det vil sige at indgå i et pædagogisk arbejdsfællesskab, hvor alles deltagelse og fælles refleksioner over pædagogisk praksis har en betydning for den pædagogiske kvalitet Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Som samfundet ser ud i dag er mange børn i institution i mange timer dagligt. Vi kan derfor ikke undgå opdragerollen og bliver en stor del af børnenes udvikling. Udfordringen kan ligge i det tætte samarbejde med forældrene. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende skal efter eget valg i eller udenfor institutionen planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb. Den studerende skal lære at have ansvaret for et pædagogisk forløb med en mindre gruppe børn med afsæt i de aktuelle mål for perioden. Vejlederen kan evt. være med på sidelinien Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Den studerende skal kunne iagttage, beskrive og analysere og reflektere over det pædagogiske arbejde som bl.a. diskuteres med vejleder og fremlægges for det øvrige personale på personalemøde. Derudover forventer vi, at den studerende dokumenterer sin praksis for forældre og øvrige børn. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Der vil altid være etiske udfordringer i dagligdagen i pædagogisk arbejde. Den studerende skal møde disse udfordringer anerkendende og forholde sig etisk, kritisk og refleksivt til egen og andres praksis. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode 16

17 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 17

18 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver a) Vi forventer at den studerende tager ansvar og indgår i det pædagogiske arbejde på en måde, som viser at han/hun snarligt er færdig med uddannelsen til pædagog. Dette vises eksempelvis ved at den studerende kan opbygge gode relationer til børn, forældre og kollegaer. Ligeledes ved at den studerende evner at planlægge, gennemføre og dokumentere et pædagogisk forløb i et samarbejde med kollegaer. At den studerende kan evaluere og reflektere pædagogisk i praksis. b) + c) + d) + e) Vores valg af pædagogiske handleformer og metoder har baggrund i vores værdier og pædagogiske målsætning. Disse tager selvfølgelig afsæt i lovgivningen og Mariagerfjords Kommunes værdier og målsætninger. (Lovgivningen og værdierne afspejler den samfundsmæssige kontekst foruden vores historiske og kulturelle udvikling har gjort). Vi er blevet et professionelt pædagogisk tilbud, hvortil der både fra samfundets og vores egen side er sket en udvikling af forventningerne til proffesionen. Dette medfører, at vi er bevidste om vores profession, rolle og inditet. I vores praksis er vi optaget af anerkendelse af alle børn. Vores mål er at bidrage til børnenes læring og udvikling af deres kompetencer, styrkesider og ressourcer bl.a. ved brug af kompetencehjulet. Med dette skærper vi også opmærksomheden omkring børn med særlige behov. f) Ved særlige omstændigheder omkring nogle børn, har vi et tæt samarbejde med talepædagog og psykolog. 18

19 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende skal blive bevidst om eget pædagogisk ståsted og ud fra det vise sig at være i stand til at mestre pædagogisk praksis. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende skal lære at haven et selvstændigt ansvar for et pædagogisk forløb med en mindre gruppe børn med afsæt i de aktuelle mål for perioden. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe 19

20 kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Den studerende reflekterer over teoretiske metoder og omsætter det til praksis passende til den udvalgte målgruppe. Der laves løbende evalueringer i forhold til de planlagte mål. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Den studerende er med på personalemøder hvor udviklingen af den pædagogiske praksis til dels foregår. Bl.a. evaluering af Ecers hvor evalueringsresultaterne anvendes til yderligere kvalitetsudvikling. På personalemødet er der yderligere afsat tid til den studerende på dagsordenen. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling I børnehaven er der mulighed for at udfordre sine kundskaber gennem dialog og vejledning da vi er forskellige pædagoger med hvert vores kompetenceområde. Hvid den studerende har interesse for ledelse og ønskes større viden herom, er der desuden mulighed for dette. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 20