FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: AALBORG KASERNER

Transkript

1 FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: AALBORG KASERNER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Billagsfortegnelse Aalborg Kaserner...5 Konkurrenceprocessen...6 Afgrænsning og størrelse...8 Beskrivelse...10 Planforhold...13 Kommuneplan...14 Overordnet planlægning...18 Rederencescenarier...20 EL-Forsyning...21 Varmeforsyning...22 Vandindvinding og forsyning...23 Spildevandsforhold...24 Status affald...26 Adfærd og aktiviteter...29 Kerneaktiviteter - organisering...30 Faciliteter på kasernerne...32 Aktiviter og processer på bygningsniveau...33 Forudgående dialog...35 Intern seminar...36 Eksternt arrangement...37 Interviews med nøgleinteressenter...38

3 BILAGSFORTEGNELSE AALBORG KASERNER BILAG NR. TYPE INDHOLD 01 Svarskema Specifikation af totalanskaffelsessum 02 Luftfoto Afgrænsning for Grønt Etablissement 03 Oversigtstegning Placering og udstrækning af etablissementer 04 Oversigtstegning Bygningsnumre, Aalborg Kaserner 05 Kortbilag Område med særlige drikkevandsinteresser 06 Oversigtstegning Anvendelse af bygninger på Aalborg Kaserner 07 Oversigt Ventilationsanlæg på Aalborg Kaserner 08 Bygningsoversigt Anvendelse, brugere, arealer, energimærker m.m. 09 Rapporter Energimærker 10 Rapporter Bygningsfaglige tilsyn for etablissement 581 Hvorup Kaserne og 583 Nr. Uttrup Kaserne 11 Tegninger Fjernvarme internt distributionsnet 12 Tegninger Spilde- og overfladevand ledningsplaner 13 Modelfil 3D model 14 Skemaer Registrering aktiviteter og processer på bygningsniveau (miljøkortlægning) 15 Noter Internt seminar opsamling af resultater 16 Noter Eksternt seminar opsamling af resultater 17 Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement 583 SIDE 4 SIDE 5

4 KONKURRENCEPROCESSEN Aalborg har en over 200-årig historie som garnisonsby, idet der siden 1779 har været militære forlægninger i og omkring byen. Aalborg Kaserner er fællesbetegnelsen for Hvorup Kaserne (HVK) og Nørre Uttrup Kaserne (NUK), som begge blev opført i 1950-erne til erstatning for forældede kaserner, der var beliggende midt i Aalborg by. Arealet, som kasernerne og den tilhørende øvelsesplads blev anlagt på, lå dengang langt fra bymæssig bebyggelse. Sådan forholder det sig ikke i dag. Efter kommunalreformen i 1970 kom området under Aalborg Kommune, som valgte at udstykke grunde til boligforenings- og parcelhusbyggeri helt op til øvelsespladsens skel. Aalborg Kaserner blev som følge af Forsvarsforliget et af forsvarets største etablissementer, med et areal på 285 ha og m² bebyggelse. SIDE 6 SIDE 7

5 AFGRÆNSNING OG STØRRELSE Kontor Værksted, depot, garage Indkvartering Undervisning Idræt Kantine/messe Øvrigt Projektkonkurrencen på Aalborg Kaserner omfatter bygninger, anlæg, aktiviteter og processer - dog undtaget de operative- på etablissementerne Hvorup Kaserne, 582 Nørre Uttrup øvelsesplads og skydebaner og Nørre Uttrup Kaserne. Konkurrenceområdet er afgrænset af henholdsvis den røde og blå perimeter på ovenstående oversigtskort og -foto. Størstedelen af etablissement 582 Nørre Uttrup øvelsesplads og skydebaner er beliggende udenfor afgrænsende perimeter og er således ikke omfattet af projektkonkurrencen. Den af konkurrencen omfattede del af etablissement 582 er beliggende på arealet, der binder de to oprindelige kaserneområder sammen og omfatter hovedsagligt hovedvagt, forhindringsbane, køreskole, miljøplads, vaskeanlæg, P-plads, tankanlæg og garagehaller. For oversigt over etablissementernes indbyrdes placering og fulde udstrækning henvises til oversigtstegning i bilag 03. SIDE 8 SIDE 9

6 BESKRIVELSE Information om arealer Totalareal: cirka 66 ha Bebygget areal: cirka m 2 Historie Både NUK og HVK er opført i 1950 erne. HVK er taget i brug i 1953 og NUK i Mellem NUK og HVK er der inden for de seneste år opført et stort garagekompleks i form af lette stålhaller. Topografi og landskab Kasernearealet er et relativt fladt område med få og små højde forskelle. De mest markante højdeforskelle er kanterne af forsinkelsesbassinet og en række nærliggende græsklædte bunkeranlæg i den nordlige del af området og overgangen til skovområdet syd for HVK, umiddelbart syd for bygning 29. HVK er kendetegnet ved at have en ret ensartet bygningsmasse og godt vedligeholdte udearealer, som tydeligt fremtræder som oprindeligt tænkt: Åbne græsarealer med solitære træer og grupper af træer. NUK er kendetegnet ved mere blandede bygningstyper og mere usammenhængende udearealer, som fremstår i meget varierede materialer i uens vedligeholdelsesstand. Mellem NUK og HVK er der et større, åbent område med forskellige funktioner og anlæg, herunder miljøplads og forhindringsbane. Garageanlægget, som også er placeret mellem NUK og HVK, er bygget på et område, som tidligere har været skov. Mod vest grænser kasernen op mod skovarealer beliggende på forsvarets øvelsesterræn. Mod syd og øst, hvor kasernen grænser op til de tilstødende byområder, er området afgrænset af et bredt og højt bælte med blandet beplantning. Mod nord grænser kasernen op mod det åbne landbrugslandskab. Kasernen er delvist afgrænset mod Høvejen af beplantning, blandt andet omkring soldater hjemmet, delvist i visuelt åben forbindelse med landskabet mod nord. Selve kasernearealet rummer ikke egentlige vandløb og vådområder eller levende hegn. Geologi og grundvand Den overfladenære geologi udgøres af kvartære sedimenter. Der er primært tale om smeltevandssand og grus, smeltevandsler og silt samt moræneler fra kvartærtidens istider. Desuden forekommer der tidligere sø- og havaflejringer fra perioden efter istiderne, primært ler og sand. Og der forekommer flyvesand. Den dominerende aflejringstype umiddelbart under terræn er sand. Ved borearbejde er der enkelte steder på Hvorup Kaserne truffet organiske aflejringer (tørv og gytje) inden for de øverste 5-10 meter under terræn. Skrivekridt danner underlag for kvartærtidens sedimenter. Kalkoverfladen forløber ujævnt, og dybden dertil varierer. Nogle steder træffes kalkoverfladen ca. 10 meter under terræn, mens den andre steder er dækket af 45 meter sediment. Det primære grundvandsmagasin træffes overvejende inden for koteintervallet 2-4 m DVR90, men variationer i forhold til det generelle potentialebillede forekommer, og flere steder eksisterer der desuden et øvre, sekundært grundvandsmagasin. Jævnfør kort i bilag 05 er hele konkurrenceområdet beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Se også afsnit vedrørende planforhold. Bygninger Antal bygninger i alt: 152 Bygningstyper (primære): Grundmuret i røde tegl, paptagdækning Pavilloner, let konstruktion med minimal isolering Betonsøjle drage med murede felter, paptagdækning Nyere bygning: Af nyere bygninger er et våbenværksted fra 2008, og nogle lette haller opført i 2007 En stor del af bygningsmassen er indvendigt renoveret. Bygningernes anvendelse kan opdeles i nedenstående hovedkategorier: Kontorer (både tilknyttet enhederne og centrale funktioner) Værksted, depot og garage Indkvartering Undervisning Idræt Kantine/messe Øvrigt Anvendelsen fordelt på bygninger fremgår af oversigtkort i bilag 06. Se også 3D-model i bilag 13. Generelt er bygningerne på kasernerne godt vedligeholdt særligt indvendigt. Kursusindkvarteringen vurderes dog at være under standard. NUK er kendetegnet ved betonelementbyggeri i ét plan med bygninger i varierende størrelse. Enkelte af bygningerne er sammenbygget, og arealerne omkring bygningerne er kendetegnet ved åbne græsarealer med spredt beplantning. Fremstår indvendigt godt vedligeholdt, men udvendigt noget slidte. HVK er kendetegnet ved rødt, fuldmuret murstensbyggeri med paptage. Bygningerne på HVK fremstår udvendigt i god stand. Indvendigt er de velfungerende men ikke helt opdaterede. Brugerne af HVK (primært 1. Logistikbataljon) udtrykker generel tilfredshed med bygningerne og de øvrige fysiske rammer, herunder både redekammen (bygning 1-17) med blandt andet belægningsstuer og kontorbygningerne (blandt andet bygning 19, 27 og 29). Kontorbygningerne er dog ikke helt tidssvarende (ufleksibelt indrettet og ikke egnet til moderne samarbejdsformer). Der opleves kun få klager over bygningerne, herunder vedrørende varme og komfort. I bilag 07 findes en oversigt over ventilationsanlæg i bygninger og deres anvendelse på henholdsvis. HVK og NUK. Energimæssig tilstand For konkurrencedeltagernes vurdering af bygningsmassens tilstand i relation til energiforbrug er der i foråret 2013 for alle opvarmede bygninger udført en energimærkning efter bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. På bygningsoversigten i bilag 08 er den enkelte bygnings energimærke anført. Energimærkerne findes i konkurrencematerialets bilag 09. Drift og vedligehold FBE foretager med cirka 4 års interval et bygningsfagligt tilsyn af bygninger og anlæg. Dette bygningsfaglige tilsyn danner herefter grundlag for planlægning af de efterfølgende års drift og vedligehold frem til det næste bygningsfaglige tilsyn foretages. For HVK er det seneste bygningsfaglige tilsyn udført i 2011 og resultatet af dette er gengivet i FBE Arkitektonisk og teknisk vedligeholdstilsyn HVORUP KASERNE. For NUK er der i 2010 udført et tilsvarende bygningsfagligt tilsyn, der er afrapporteret i Rapport over bygningsfagligt tilsyn 2010 ved 583 NR. UTTRUP KASERNE. Begge rapporter findes sammen med heraf afledte vedligeholdelsesplaner i bilag 10. Infrastruktur og friarealer På etablissementet forefindes også øvelses-/paradepladser, parkeringsarealer, miljøplads, vaskeanlæg, regnvandsforsink elsesbassin, løbebane og forhindringsbane. SIDE 10 SIDE 11

7 Oversigt over kommuneplanrammer PLANFORHOLD Aalborg Kommune har meget få aktuelle planer for kasernens nærmeste omgivelser og har ingen udviklingsinteresser, der kan påvirke selve kasernen. Eneste planlagte bymæssige udvikling er øst for kasernen, hvor det eksisterende erhvervsområde kan udvides. Kaserneområdet er berørt af en række beskyttelsesinteresser, som er beskrevet i kommuneplanen. SIDE 12 SIDE 13

8 KOMMUNEPLAN Den gældende kommuneplan er vedtaget i En ny kommuneplan forventes vedtaget inden kommunalvalget i november 2013 (høring maj/juni 2013). Kommuneplan 2013 forventes ikke at indeholde væsentlige ændringer med relevans for kasernen og områderne omkring den. I konkurrencen kan der tages udgangspunkt i kommuneplan 2009: Som al anden planlægning sætter kommuneplanen som sådan ikke begrænsninger for konkurrencen, men indeholder en række bestemmelser og interesser, som konkurrencedeltagerne kan vælge at forholde sig til. En senere konkretisering af konkurrenceforslaget kan afføde en dialog med kommunen om behovet for ændringer af den gældende planlægning. Grøn-blå Struktur / Landskabelige interesser Kasernen er omfattet af Grøn-blå Struktur, som er en del af kommuneplanen. Grøn-blå Struktur er udmøntet i kommuneplanens retningslinjer, som blandt andet udpeger (dele af) kasernen som grønne/landskabelige kiler og økologiske forbindelser. Der henvises til kommuneplanens målsætninger vedr. Grønblå Struktur ( Hovedstruktur/0-11_Det_aabne_land.htm#B) samt retningslinjerne vedrørende natur- og landskabsværdier) ( 0-11_Det+_aabne_land/11.3/default.htm). Kasernens beliggenhed Kaserneområdet er beliggende i landzone og grænser mod vest, syd og øst op til byzone. Mod nord grænser kaserneområdet op til et jordbrugsområde. Kommuneplanens bydelsafsnit 5.9 vedr. Landområde Nord : Nord-omraadet/Landomraade+Nord/default.htm SIDE 14 Rammebestemmelser Kaserneområdet er i sin helhed omfattet af kommuneplanramme 5.9.N10 ( Kommuneplanrammer/Nord-omraadetLandomraade+Nord/ 5.9.N10.htm). Området er udlagt til Natur- og Kulturområde med følgende rammebestemmelser: Mål: Et større område mellem Høvejen og Vangen er militært øvelsesområde. På grund af områdets beliggenhed ved Nørresundby er det ønskeligt at åbne området for offentligheden, i det omfang det ikke er i konflikt med de militære aktiviteter i området. Det er målet, at den åbne karakter skal fastholdes. Der lægges også stor vægt på at beskytte grundvandet mod forurening Anvendelse: Byrådet ønsker at områdets natur- og landskabskvaliteter forbedres og gøres mere tilgængelige Der er mulighed for at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til mindre erhvervsvirksomheder og 1 bolig pr. ejendom, men kun efter forudgående anmeldelse til Aalborg Kommune Inden for området er der vandindvindingsanlæg for Lindholm Vandværk - Voerbjergvej Miljø: Området omfatter beskyttelseszoner for drikkevands boringer, hvorfor grundvandsbeskyttelsen skal iagttages med skærpet opmærksomhed. Retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen er nærmere beskrevet i en indsatsplan Området berøres af støj lufthavnen, fra Høvejen og jernbanen, skyde- og motorcrossbane samt fra det militære område. Øvelsesterrænerne vest for kasernerne er omfattet af kommunens landskabelige interesser. Kasernerne grænser dermed op til den grønne struktur. Det vil med landskabelige briller være vigtigt at se på, hvordan områdets grønne kant bearbejdes. Terrænet indenfor området er relativt fladt og placerer sig på overgangen mellem lave arealer mod nord og et højere liggende bakkeområde mod syd. SIDE 15

9 Retningslinjer for beskyttelse og benyttelse Kaserneområdet er omfattet eller berørt af en lang række retningslinjer for beskyttelse og benyttelse, hvoraf mange er fastlagt i kommuneplanen, mens nogle er givet ved Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. Disse kan ses på kort i henholdsvis kommuneplanen ( Kommuneplan/Retningslinier/default.htm) og på Miljøportalen ( De vigtigste temaer, som vedrører kasernen og øvelsesterrænerne, er: Drikkevandsinteresser: Hele kasernearealet er udpeget som område med drikkevandsinteresser, og med undtagelse af et mindre, østligt beliggende areal er hele kasernearealet ligeledes udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Dette er en væsentlig hindring for byudvikling Bevaringsværdige grønne karaktertræk: Området omfattes af kommunens grønne struktur og rummer desuden økologiske forbindelser. Se i øvrigt ovenfor under Grøn-blå Struktur / Landskabelige interesser Fredning og beskyttelse: Visse dele af kasernen og øvelsesområderne er berørt af frednings- og beskyttelsesinteresser: 3-områder / beskyttede naturtyper Kasernearealets skove er omfattet af fredsskovspligt (og dermed skovbyggelinjer, som omfatter stort set hele kasernearealet) En Kirkebyggelinje (som berører et mindre område i den nordvestligste del af kasernen) Beskyttede sten- og jorddiger samt fortidsminder (et enkelt fortidsminde beliggende uden for selve kasernearealet har en 100 meter beskyttelseslinje, der påvirker en lille del af kasernearealet Herudover berøres områderne af bindinger vedrørende: Eltransmissionsledninger Fjernvarmeledninger Eksisterende stiforbindelser Kystzone Skydebaner og støjkonsekvensområder Støjkonsekvensområde omkring motorbane Værdifulde kulturmiljøer Bydel Nørre Uttrup Kasernen grænser mod øst op til bydelen Nørre Uttrup. I den nordlige del af bydelen grænser kasernen op til blandede erhvervsområder, mens kasernen mod syd grænser op til nogle større boligområder, som er domineret af parcel- og rækkehusbebyggelse. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.2 vedr. Nørre Uttrup: Noerresundby/Noerre+Uttrup/default.htm Aspekter, der kan vedrøre kasernen: Et ønske om at dyrke bydelens grønne oaser Bydelens afslutning mod det åbne land og de militære arealer skal sikres som grønne kanter (afgrænsningen udgøres af et bredt beplantningsbælte). Dette er fra kommunens side dels et udtryk for ikke-planlægning, dels en følge af at området som potentielt byudviklingsområde er låst af drikkevandsinteresser Løvvang Mod syd grænser kasernen op til boligområderne i bydelen Løvvang, som er karakteriseret ved boligbyggeri i en større skala end de øvrige områder, som støder op mod Kasernen. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.3: dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/noerresundby/ Loevvang/default.htm Landområder Nørre Sundby Kasernen grænser mod vest op mod Voerbjerg, Voerbjerg Kær og Lindholm Høje, som er udlagt til rekreativ brug, og hvor anvendelsen i høj grad er påvirket af natur- og grundvandsinteresser samt støjforhold i forbindelse med lufthavnen. De rekreative landområder grænser op til kasernens vestlige øvelsesområder. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.5: dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/noerresundby/ Landomraade+Noerresundby/default.htm Kommuneplanrammer grænsende op til kasernen Der er ikke ny planlægning på vej, som vil ændre på anvendelsen af disse områder, eller som vil kunne have betydning for kaserneområdets anvendelse. Bydel Rammeområde Navn Anvendelse Nørre Uttrup 2.2.H3 Høvej Syd Nørre Uttrup 2.2.H4 Amalienborgvej Nørre Uttrup 2.2.H12 Høvej Syd Let erhvervsområde Let erhvervsområde Let erhvervsområde Nørre Uttrup 2.2.B1 Nysøparken m.m. Boligområde Nørre Uttrup 2.2.B2 Løvenborgparken m.m. Boligområde Løvvang 2.3.B1 Vangen Vest Boligområde Løvvang 2.3.B3 Strubjerg og Vangen Øst Boligområde Løvvang 2.3.B4 Lions Park Boligområde Løvvang 2.3.B5 Eriksholmparken Boligområde Løvvang 2.3.B6 Svanholmparken Boligområde Løvvang Land Nørresundby Land Nørresundby Land Nørresundby 2.3.O2 2.5.R1 2.5.R2 2.5.R3 Løvvangsskolen m.v. Voerbjerg Kær Voerbjerg m.m. Lindholm Høje Område til offentlig service Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område Landområde Nord 5.9.A1 Hvorupgård Mark Jordbrugsområde Lokalplaner m.v. Byplanvedtægt nr. 62 Byplanvedtægt NS12+tillæg nr. 1 Byplanvedtægt nr. 62 Byplanvedtægt NS12 Lokalplan Byplanvedtægt NS10 Byplanvedtægt NS10 Byplanvedtægt NS10 Lokalplan Lokalplan Byplanvedtægt NS10 Column1 Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Column2 Lokalplan De konkrete arealudpegninger kan ses på Miljøportalen. SIDE 16 SIDE 17

10 OVERORDNET PLANLÆGNING Klimastrategi Aalborg kommunes klimastrategi , som blev vedtaget i 2011, indeholder en række ambitiøse målsætninger for både forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer: Udvikling/Sider/Klima.aspx Klimastrategien beskrives under otte indsatsområder med tilknyttede strategier, konkrete mål, retningslinjer og tiltag: Energibesparelser (konkrete reduktionsmål) Energiforsyning (omlægning til vedvarende energikilder) Transport (kollektiv transport, cyklisme og energieffektive køretøjer og alternative energikilder) Skovbrug (skovrejsning) Landbrug (energiforbrug og produktion af biomasse) Partnerskaber Klimaundervisning Lokal grøn vækst (grønne virksomheder) Derudover sættes under overskriften Tilpasning fokus på regnvandshåndtering generelt, hvilket også er et relevant aspekt på kasernen samt på seks konkrete områder i kommunen. Ingen af disse ligger dog i umiddelbar nærhed af kasernen. Aalborg Kommune har dog en generel forventning om, at man håndterer regnvand decentralt og anvender LAR-løsninger hvor muligt, samt at kaserneområdet separatkloakeres, hvilket ligger i regi af gældende spildevandsplan. Klimastrategien indeholder en lang række redskaber, som lægger sig meget tæt op ad visionen for Grønne Etablissementer, og strategien er derfor potentielt brugbar som inspirationskilde for konkurrencedeltagerne. Bæredygtighedsstrategi gældende og kommende: Aalborg Kommune har netop vedtaget Bæredygtighedsstrategi : Udvikling/Planer_om_baeredygtighed/Sider/Planer%20 om%20baeredygtighed.aspx Bæredygtighedsstrategien er et bredtfavnende visions- og strategidokument med konkrete målsætninger for bæredygtig udvikling i Aalborg. Strategien omfatter et implementeringskatalog med en række konkrete indsatser. Aalborg Kommune arbejder i planlægningen og sagsbehandlingen ud fra en egen fortolkning af det brede bæredygtighedsbegreb. Denne metodik lægger sig tæt op ad bæredygtighedsværktøjet, som ligger til grund for vurderingen af projektforslagene til Grønne Etablissementer: Baeredygtighed-i-byplanlaegningen/Sider/Baeredygtighed-ibyplanlaegningen.aspx Planstrategi Planstrategi 2011 blev vedtaget i januar 2012: Med undertitlen Nordjyllands vækstdynamo introducerer planstrategien Vækstaksen, som er en sammenhængende forbindelse gennem Aalborg og Nørresundby, hvor den primære vækst og udvikling forventes at ske i de kommende år. Planstrategien rummer ikke konkrete målsætninger, der vedrører kasernen eller områderne omkring kasernen. SIDE 18 SIDE 19

11 REFERENCESCENARIER EL-FORSYNING Som reference anvendes indberettede forbrug for el, vand og varme for Varmeforbruget for 2011 er graddagekorrigeret på baggrund af graddage for Aalborg (DMI Årsoversigt ) samt graddage for normalår for Flyvestation Aalborg (DMI, Teknisk Rapport 13-10). Det graddage-uafhængige forbrug (GUF) er vurderet til 26%. Referenceforbrug for 2011 er angivet i tabel nedenfor. Andel af vedvarende energi I delmålene for omlægning til vedvarende energi skal indregnes andelen af vedvarende energi i den leverede varme og el fra forsyningsselskaberne. Energistyrelsen udgiver hvert år publikationen Energistatistik. I den seneste statistik fra 2011 opgøres, hvor stor en andel af den indenlandske elforsyning, der er baseret på vedvarende energi. I 2011 var 40,7 % af den indenlandske elforsyning baseret på vedvarende energi (primært produceret på vind og bio-masse herunder affald). Aalborgs varmeforsyning leverer varme baseret på: overskudsvarme fra Aalborg Portland cementfabrik, varme fra affaldsforbrændingsanlægget Reno-Nord og varme fra elproduktionen på Nordjyllandsværket samt en mindre del på diverse spids- og reservelastcentraler (henholdsvis naturgas og bioolie). Reno-Nord har oplyst at cirka 60 % af den indfyrede blanding af affald/træfils er baseret på vedvarende Energikilder. Reno-nord leverer 20 % af varmen og Reno-Nord bidrager således med 12 % VE i Aalborg Varmeforsyning. Brændselsforbruget på Aalborg Portland er overvejende kul og petcoke (produkt fra olieraffinering). Endvidere tilsættes der også ikke oplyste mængder tørret spildevandsslam fra Aalborg Kommune samt kød- og benmel. Tilsætning af spildevandsslam er genoptaget i 2012 efter, at det i en periode har været afsat til Tyskland. Det indgår derfor ikke i den seneste miljøredegørelse fra 2011 (nyeste tilgængelige på Aalborg Portlands hjemmeside). Andelen af vedvarende energi i overskudsvarmen fra Aalborg Portland skønnes til 0, da det antages, at både spildevandsslam og kødbenmel udgør en mindre mængde af det samlede energiforbrug. Hele CO 2 -udledningen fra Aalborg Portland tilfalder cementproduktionen, og den overskudsvarme, der afsættes til Aalborg Fjernvarmeforsyning indregnes derfor med en CO 2 -udledning på 0. Den samlede CO 2 -udledning fra den leverede varme i Aalborg er således lavere end for gennemsnittet af varmeværker i Danmark. Brændselsforbruget på Nordjyllandsværket er 100 % baseret på fossilt kul og bidrager således ikke til den vedvarende energiandel. Andelen af vedvarende energi i varme fra Aalborg Varmeforsyningen var i 2012 cirka 12 % men på grund af leverancen af overskudsvarme fra Aalborg Portland må cirka 27 % regnes som CO 2 -neutral varme. 63 % Nordjyllandsværket 20 % Reno-Nord 15 % Øvrige overskudsvarmelev 2 % Reserve Aalborg Varmeforsyningen opdelt på leverandører. Kilde : Grønne regnskaber 2012, Varme, Aalborg Forsyning CTS-projekt Som en del af Forsvarsministeriets klima- og energistrategi er der på Aalborg Kaserner i 2012 og 2013 investeret i modernisering af CTS-anlægget. Herved sikres intelligent styring af bygningernes varmeanlæg via tidsprogrammer og udeklima. I en række udlagte rum styres efter funktion og brugsmønster. Der er blandt andet installeret tilstedeværelsessensorer i en-to personers kontorer samt kontakter på vinduer så der lukkes for varmen ved åbent vindue. I indkvarteringsstuer og belægningsstuer sænkes temperaturen, hvis disse er ledige. Styring er sammenkoblet med bookingsystem. Desuden er der i udvalgte undervisnings- og mødelokaler samt auditorier etableret behovsstyring af ventilation efter luftkvalitet. Aalborg Kaserner elforsynes via fire transformerstationer: Transformerstation placeret i transformerbygning ved bygning 22 på etablissement 583, med ESV nummer 1103 og en maksimalafbryder på 630 A Transformerstation placeret i bygning 9 på etablissement 583, med ESV nummer 1052, maksimalafbryder ukendt. 2 stk. forsyningskabler a 4X240 kvadrat Transformerstation placeret i bygning 52 på etablissement 581, med ESV nummer 1050 og en maksimalafbryder på 1259 A/N Transformerstation placeret i bygning 23 på etablissement 581, med ESV nummer 1049 og en maksimalafbryder på 800 A Elforbrug Generelt vurderes det, at der er et stort potentiale for en reduktion af elforbruget, både relateret til adfærd og installationer. Den udvendige belysning er for nyligt blevet udskiftet til LED. Af sikkerhedsmæssige grund er al udendørsbelysning tændt hele natten. De primære udfordringer med hensyn til elforbruget er: Gamle lyskilder, særligt på værkstederne Affugtningsanlæg i garagerne Ingen mulighed for regulering af lysstyrken Lyset er tændt hele dagen, og der er ingen styring i forhold til brug af dagslys. Generelt vurderes det, at udnyttelsen af dagslys er begrænset Ingen styring på el, hvilket betyder at lys og computere ofte er tændt, selvom lokalerne ikke benyttes, for eksempel om natten og i ferier Mange af cirkulationspumperne er gamle Elforbruget er ikke synligt for de enkelte brugere/enheder, hvorfor de har et begrænset ejerskab til nytten af besparelser Varmeforbrug (graddagekorrigeret) Elforbrug Vandforbrug kwh/år kwh/år m 3 /år SIDE 20 SIDE 21

12 VARMEFORSYNING VANDINDVINDING OG FORSYNING Aalborg Kaserner forsynes med varme via to varmecentraler, én på HVK og én på NUK. Oprindeligt bestod varmecentralerne af kedelanlæg med oliefyrede kedler. I 1992 er varmecentralerne ombygget til indirekte fjernvarme med vekslere, således kasernen kørte med eget vand internt på kasernerne. I 2012 blev de to varmecentraler ombygget til direkte fjernvarme. Der er indbygget ventiler til styring af fremløbstrykket for at undgå for højt tryk i ledningsnettet samt anlæg til registrering af lækage og lukning af fjernvarmen i tilfælde af lækage. Varmecentralerne er ens opbygget, dog er varmeforbruget på HVK 10-15% større end på NUK. Interne distributionsnet er delvis udskiftet i forbindelse med renovering og separering af afløbsledninger i Ledningsplaner fremgår af bilag 11. Varmeforbrug Brugerne af kasernen har i afholdte interne seminarer såvel som i opfølgende interviews givet til kende, at opvarmning er det største oplevede problem. Problemerne er særligt knyttet til NUK (særligt bygning og 16-20). Det største problem vurderes at være selve klimaskærmen (isolering og vinduer) og særligt i belægningsbygningerne. Derudover udgør værkstederne en udfordring i forbindelse med opvarmning. Det skyldes dels varmetab, blandt andet på grund ovenlys/rytterlys i områet omkring bygning 36-40/44-51), men også på grund af generelt dårlig isolering; dels energiforbruget i forbindelse med opvarmning, idet værkstederne er opvarmet ved varm luft/ventilation (med gamle anlæg). Der har været klager over varmepåvirkningen, særligt i kontorerne på NUK. Det er imødegået ved montering af udvendig solafskærmning. Afkølingen i radiatorerne er ikke optimal overalt på kasernerne. Aalborg Kaserner forsynes med vand fra eget vandværk via drikkevandsboringer med DGU nr , A og B, der er etableret i Vand fra de tre boringer pumpes til et samlet vandbehandlingsanlæg, som er etableret i Vandbehandlingsanlægget er opbygget, så det oppumpede vand ledes til et iltningssystem (rislebakke) med efterfølgende 100 m 3 sandfiltre (åbne filtre). Vandet ledes herefter til et 350 m 3 reservoir og derfra videre til et udpumpningsanlæg. Der foregår igangværende en vurdering af, hvorvidt der er mulighed for at fortsætte med de eksisterende kildepladser og vandbehandlingsanlæg (renovering), eller om der skal etableres tilslutning til og forsyning fra nabovandværket Nørre Uttrup. Vandforbrug De fleste indvendige vandarmaturer er optimerede i forhold til vandforbrug. Vaskepladserne er en stor vandforbruger. Vaskepladserne er delvist baseret på recirkulation, delvist på vandværksvand (den sydlige vaskeplads er 100% baseret på vandværksvand, mens den nordlige anvender en blanding af vandværksvand og recirkulation). Drikkevandsinteresser Aalborg Kaserner er en del af et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) beliggende i OSD område nr. 33. Som et led i Aalborg Kommunes indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse for OSD område nr. 33 har Forsvaret udarbejdet en indsatsplan. De i indsatsplanen angivne indsatser relaterer sig til arealanvendelse, vandkvaliteten samt en række potentielle forureningskilder, der knytter sig til driften af anlæg og værksteder, samt oplag af olieprodukter, kemikalier og lignende. De tilhørende handlinger omfatter forureningsundersøgelser i forhold til jord og grundvand, tilsyn og drift af oplag af olieprodukter og kemikalier samt udarbejdelse af instruktioner. Indsatsplanen er udarbejdet i 2008 og flere af tiltagene er gennemført. Dertil skal det nævnes, at flere af aktiviteterne, oplagssteder og tanke er nedlagt samtidig med at andre er kommet til. Indsatsplanen er efterfølgende revideret i december 2012 i forhold til gennemførte tiltag. Se bilag 05. SIDE 22 SIDE 23

13 SPILDEVANDSFORHOLD Afledning af spildevand og overfladevand Fra Aalborg Kaserner afledes spildevand og overfladevand. Aalborg Kaserner er separatkloakeret i Afledning af spildevand sker til offentligt renseanlæg, og overfladevand afledes til Limfjorden via Gilsiggrøften. Ledningsplaner fremgår af bilag 12. Spildevand fra Aalborg Kaserner består af sanitært spildevand og processpildevand fra værksteder (rense- og vaskeaktiviteter), to vaskepladser, kantine og rengøring. Vaskevand fra vaskemaskiner opsamles dog til tromler eller spildevandstanke og afhændes som farligt affald. Overfladevand består af regnvand og afledes fra de befæstede udearealer samt tage. Kloaksystem Kloaksystemet er som nævnt blevet separeret i Spildevand afledes til spildevandssystemet, og hovedparten af overfladevandet fra udearealerne samt tage afledes til regnvandssystemet. Dette er med undtagelse af overfladevand fra miljøpladsen, tankpladsen til diesel og afløb ved renserum, som er koblet på spildevandssystemet via olieudskiller. Regnvandssystemet afleder foruden rent overfladevand også forurenet overfladevand fra vaskepladsen og benzinstanderområdet. Disse afløb er koblet på olieudskiller. Der er gennemført TV-inspektion af kloaksystemet på Aalborg Kaserner i forbindelse med separatkloakeringen i Der er en samlet spildevandsafledningstilladelse for Aalborg Kaserner fra Afledningstilladelsen omfatter afledning af processpildevand fra værksteder og smørehaller (herunder afledning af vaskevand fra lettere rengøring af gulve) og forurenet overfladevand (miljøpladsen og tankplads for diesel). Der er etableret et forsinkelsesbassin til brug ved ekstreme nedbørshændelser. SIDE 24 SIDE 25

14 En miljøplads er et indhegnet anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald eller ikke farligt affald og/eller elektrisk og elektronisk udstyr, hvor kapaciteten for tilførsel er 30 tons pr. dag eller minimum 4 containere med samlet volumen på mindst 30 m 3. En satellit-ø er en mindre samling af strategisk placerede affaldsbeholdere til indsamling og sortering af (minimum 3) ikke farlige affaldsfraktioner eller en større eller flere mindre miljøcontainere til indsamling og sortering af farligt affald. STATUS AFFALD På Aalborg Kaserner er der en miljøplads og 23 satellit-øer, herunder spildolie- og spildevandstanke samt stationære miljøcontainere med dobbeltbund. Lokalstøtteelement (LSE) Aalborg foretager registrering af affaldsfraktioner og mængder. Der kan dog forekomme enkelte fraktioner, hvor mængden ikke opgøres af transportøren og derfor ikke registreres. Konkret mangler der i affaldsregistreringen for 2011 mængder for autodæk, autoruder, glas, forbrugt ammunition og klassificeret papir (makuleres). Affald til specialbehandling omfatter spildolie, slam fra olie og benzinudskillere, vand fra vaskemaskiner, blyholdig regnvand fra skydebanen samt øvrige fraktioner af farligt affald. Specialbehandling udgør ikke i alle tilfælde en slutbehandling, og nogle fraktioner bliver under specialbehandlingen genanvendt, sendt til forbrænding eller deponeret. Der foreligger dog ikke opgørelse over fordelingen på disse affaldsbehandlingsformer under specialbehandlingen. Dagrenovationen indsamles ugentligt af LSE medarbejdere, tilknyttet kasernens miljøplads, i kasernens egen renovationsvogn og samles på kasernens miljøplads i en container, som afhentes af Aalborg Forsyning, Renovation. Øvrige affaldsfraktioner er enhederne selv ansvarlige for at aflevere og kildesortere på kasernens miljøplads. Det varierer, om de brugende enheder afleverer affaldet direkte på miljøpladsen eller samler affaldet på mindre satellit-øer forud for afleveringen. Enhederne på kasernen skal selv sørge for indretning af eventuelle satellit-øer og valg af affaldsbeholder. Det er dog muligt at få udleveret affaldscontainere til farligt affald på kasernens miljøplads. Tonerpatroner afleveres, som den eneste affaldsfraktion, tilbage til producenten via producentansvar. Generelt er der blandt enhederne på kasernen stor efterspørgsel efter et nyt affaldssystem, med ensartede affaldscontainere og mærkning. Samtidig er der efterspørgsel efter ændrede procedurer for afhentning og aflevering af affaldet. Krav om øget sortering og korrekt opbevaring betyder at enhederne skal have flere affaldsbeholdere og eventuelt andre typer af affaldsbeholdere, som det kan være en udfordring at få transporteret til og tømt på miljøpladsen. Der er allerede iværksat tiltag på forbedringer affaldsystem. Opgørelse for 2011: Affaldsopgørelse, Aalborg Kaserner (ton) Forbrænding Deponering Sammenligning med tidligere år samt 2012: Affaldsopgørelse, Aalborg Kaserner (ton) Forbrænding Deponering Genanvendelse Specialbehandling Genanvendelse Specialbehandling Total Total SIDE 26 SIDE 27

15 ADFÆRD OG AKTIVITETER Aalborg Kaserner er et af landets største etablissementer og samtidig en af regionens absolut største arbejdspladser. Bygningsmassen ligger spredt, og der er derfor en livlig aktivitet mellem bygningerne. En af de vigtigste opgaver på kasernen er at uddanne logistikog militærpolitienheder. Dette sker ved uddannelsesbataljonen og ved logistikbataljonen. Endvidere huser etablissementet Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ), der blandt andet har det uddannelsesmæssige ansvar for Hjemmeværnsdistrikter i regionens område med mange frivillige hjemmeværnsfolk. Der er i alt cirka medarbejdere, inklusiv værnepligtigt personel, hvilket gør Aalborg Kaserner til en af byens absolut største arbejdspladser. De primære aktiviteter på Aalborg Kaserner omfatter uddannelse af militærenheder, vedligeholdelse og reparation af Forsvarets materiel, herunder primært køretøjer samt opbevaring, udlevering og levering af forsyninger til forskellige enheder. Herudover er der en række kontoraktiviteter i forskellige stabsfunktioner. SIDE 28 SIDE 29

16 KERNEAKTIVITETER ORGANISERING På Aalborg Kaserner findes følgende enheder: Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ) Funktionelle tjenester Brugerne af kasernerne Aalborg Kaserner danner dagligt ramme for ca ansatte, der består af en operativ del (Trænregiment) samt støtteenheder (de funktionelle tjenester). Blandt de ansatte har cirka 1500 længerevarende ansættelser. Denne gruppe er kendetegnet ved en gennemsnitlig udskiftning på ca % pr. år. Cirka halvdelen af gruppen har adgang til en kontorarbejdsplads på kasernerne. De værnepligtige gør tjeneste i fire måneder ad gangen. Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Hærens Center for Logistik og Militærpoliti, der også går under betegnelsen Trænregimentet (TRR), er hærens største regiment med ansvar for mere end 150 kursustyper. En af regimentets hovedopgaver er at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Der afvikles hvert år et stort antal kurser med ca årlige overnatninger. Hvert år indkaldes unge mennesker for at gennemgå Hærens Basisuddannelse (værnepligt). En tredjedel af disse er kvinder. Efterfølgende fortsætter en del i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (cirka 200) med henblik på udsendelse til international tjeneste. Trænregimentet (TRR) består for tiden af en stab med 110 ansatte (herunder blandt andet planafdeling, logistikafdeling, udviklingsafdeling, færdselsafdeling, biltilsyn og køreskole) samt fem bataljoner: 1. Logistikbataljonen (1. LOGBTN) med 195 fastansatte (inklusiv stab) heraf 80 med kontorarbejdsplads, 2 x ca. 500 værnepligtige årligt samt 225 ansatte i Hærens Reaktionsstyrke 2. Forsyningsbataljonen (2. FSNBTN) med ca. 246 ansatte heraf 131 med kontorarbejdsplads: Stab og forsyningskompagni 3. Vedligeholdelsesbataljonen (3. VEDLBTN) med 432 ansatte heraf 70 med kontorarbejdsplads: Stab, vedligeholdelseskompagni og uddannelsessektion 4. Sanitetsbataljonen (4. SANBTN) med 210 ansatte heraf 90 med kontorarbejdsplads: En stab, et sundhedsfagligt kompetencecenter og to sanitetskompagnier 5. Militærpolitibataljonen (5. MPBTN) med 214 ansatte heraf 107 med kontorarbejdsplads: En stab, to militærpolitikompagnier, en uddannelsessektion og MPST ) Bataljonerne er indplaceret i en række bygninger, som det fremgår af 3D-model i bilag 13. Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland Bygninger og øvelsesterræn benyttes samtidig af Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ), der uddanner områdets frivillige hjemmeværnsfolk. Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ) med 30 ansatte (kontor) Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Nordjylland (HVS-UDC-NJY) med 10 ansatte (kontor) Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland er den overordnede myndighed for de hjemmeværnskompagnier i Nordjylland, hvor de frivillige hjemmeværnssoldater gør tjeneste. De funktionelle tjenester En række af Forsvarets funktionelle tjenester er repræsenteret med Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD), Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA), Forsvarets Materieltjeneste (FMT), Veterancentret og Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste (FBE). Sammenfattende er er de funktionelle tjenester repræsenteret således: Forsvarets sundhedstjeneste (FSU) og infirmeri med 15 ansatte (kontor) Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD) med 20 ansatte (kontor) Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA) med 11 ansatte (kontor) Forsvarets Materieltjeneste (FMT), Værksted Danmark med 60 ansatte heraf 14 kontorarbejdspladser: Veterancenter, socialrådgivning med flere med 13 ansatte (kontor) Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Lokalstøtteelement Aalborg (LSEAAL) med cirka 80 ansatte heraf 40 kontorarbejdspladser: kontor, rengøring, kantine, arealpleje Øvrige brugere Ud over de nævnte faste brugere, benyttes kasernerne af en række øvrige brugere, herunder kursister, soldaterforeninger samt eksterne, lejlighedsvise brugere af kasernerne, for eksempel politi, foreninger, skoler/erhvervspraktikanter med flere. Blandt de særlige aktiviteter, som afholdes på kasernen kan nævnes: Pårørendearrangementer i forbindelse med de internationale operationer Arrangementer for hjemvendte soldater Åbent hus-arrangementer Soldaterforeningsarrangementer I alt afholdes ca. 100 af denne type arrangementer årligt. Dertil lægger kasernerne areal og faciliteter til en række ikkemilitære arrangementer og brugere, herunder: Grøn Koncert Sportsbegivenheder, for eksempel VM i Orienteringsløb; håndbold-, fodbold og bordtennisturneringer samt mountainbikeløb Politiarrangementer Uddannelsesinstitutioner En bataljon er en militær enhed i hæren, der består af tre til fem enheder (kompagnier og eskadroner) under kommando af en oberstløjtnant. I fredstid indgår der flere bataljoner i et regiment (som trænregimentet), og i krigstid flere bataljoner af forskellige våbenarter i en taktisk enhed, der benævnes brigade. SIDE 30 SIDE 31

17 FACILITETER PÅ KASERNERNE AKTIVITER OG PROCESSER PÅ BYGNINGSNIVEAU FBE administrerer og varetager al drift og vedligehold af bygninger og anlæg på kasernerne herunder el-, vand- og varmeforsyning, kantinevirksomhed, rengøring, bygningsvedligehold, drift af øvelsesterræner/skydebaner samt driften af miljøpladsen. Blandt de faciliteter, som FBE stiller til rådighed for kasernernes brugere,er: Indkvartering (856 senge fordelt med 768 på HVK og 88 på NUK Hotelvirksomhed (162 dobbeltværelser) Møde- og undervisningslokaler Værksteder Garager Kontorer Skydebaner Brand- og redningsplads Gymnastiksale (plads til 2x400) Motionscentre Løbebaner og multibaner Kantiner Miljøplads/affaldshåndtering Depot Der er 20 fælles møde- og undervisningsfaciliteter (auditorier, IT-lokaler og møde-/ undervisningslokaler) af varierede størrelse (8-130 personer) med samlet kapacilitet på cirka Herudover findes der cirka 100 mødefaciliteter i forbindelse med de enkelte enheders kontorfaciliteter. Faciliteterne udlejes til de enkelte enheder via intern afregning. De enkelte enheder står selv for, hvordan de lejede faciliteter udnyttes, herunder lokalefordelingen. Alle kontorer er fuldt belagte, og alle faciliteter er udlejet 100%. Belægningsgraden på belægningsstuerne er cirka 85% og på hotelindkvartering cirka 77%. På trods af, at der gennemsnitligt ikke er fuld belægning, er der ingen varig overkapacitet hen over året. I kantinerne produceres der dagligt måltider fordelt på morgenmad, frokost og aftensmad, der alle serveres på buffet. Herudover varetager kantinerne forplejning i forbindelse med møder, internater, transporter, pårørendearreangementer med videre for op til personer årligt. I lighed med andre offentlige virksomheder arbejdes der for tiden også i FBE med at konkurrenceudsætte facility management. Herunder arealpleje, rengøring og kantinedrift. Resultatet heraf forventes for Aalborg Kaserner at foreligge ultimo Infrastruktur, transport og køretøjer Grundet sammenlægning af de to oprindelige kaserner er vejnettet stort. De interne afstande betyder, at der er behov for en del transport internt på kasernen. For eksempel transporterer stabsmedarbejderne på HVK sig typisk frem og tilbage mellem HVK og NUK mange gange dagligt. Transporten kræver en del ressourcer både i form af tid og brændstof/køretøjer, og den foregår typisk i dieseldrevne køretøjer på trods af, at der er også er cykler til rådighed. I 2012 er der udført en miljøkortlægning af Aalborg Kaserner. Som en del af denne kortlægning er der foretaget en registrering af aktiviteter og processer på bygningsniveau og for enkelte bygninger på rumniveau. For at bibringe konkurrencedeltagere et mere nuanceret billede af brugen/anvendelsen af de enkelte bygninger og lokaler er registreringen af disse aktiviteter og processer bilagt konkurrenceprogrammet som bilag 14. Blandt de enkelte bataljoner opfattes det som en fordel, at de forskellige medarbejdergrupper og funktioner knyttet til enhederne, eksempelvis stabene og kompagnierne, er placeret i fysisk nærhed af hinanden. Det fungerer godt på HVK, at hele bataljonen er samlet i et overskueligt antal bygninger, og at der er en vis afstand til de øvrige bataljoner. SIDE 32 SIDE 33

18 FORUDGÅENDE DIALOG Forud for konkurrencen er der gennemført en dialog med henblik på at indkredse og kvalificere forudsætningerne for konkurrencen: Interne seminarer på Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne Eksternt arrangement om konkurrencen Interviews med nøglepersoner på de to kaserner SIDE 34 SIDE 35

19 INTERNT SEMINAR EKSTERNT ARRANGEMENT Der er i november 2012 på henholdsvis Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne gennemført interne seminarer, hvor brugerne på de to kaserner kortlagde problemer/udfordringer og muligheder/ idéer inden for temaerne: Bygninger, installationer, inventar og adfærd/processer/logistik. Aalborg Kaserner En opsamling af resultaterne fra det interne seminar på Aalborg Kaserner er vedlagt som bilag 15. De identificerede problemer og muligheder koncentrerer sig meget klart om tre temaer, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Varmeforbrug (primært knyttet til utidssvarende bygninger) 2. Transport/logistik (både internt på kasernen og eksternt eksempelvis i forbindelse med øvelser) 3. Elforbrug (primært relateret til brugeradfærd, men også styring/organisation/ledelse) Dette er kun et sammenfattet udpluk af de temaer, der blev berørt på workshoppen. For en komplet oversigt henvises til bilag 15. Der blev den 1. februar 2013 på Frederiksberg Slot gennemført et eksternt arrangement om projektkonkurrencen, hvor alle interesserede var velkomne. På arrangementet blev der informeret om konkurrencen og om forsvarets arbejde på miljø- og ressourceområdet. Dagen blev afsluttet med et gruppearbejde, hvor alle deltagere havde mulighed for at bidrage med anbefalinger til det videre arbejde. En opsamling fra gruppearbejdet er vedlagt som bilag 16. De vigtigste anbefalinger fra gruppearbejdet: Del jeres ambitiøse tanker om fremtidens kaserner, inklusiv gentænkning af funktioner Tænk i livscyklus og gå efter totaløkonomi Gå efter en helhedsplan (og ikke suboptimering af enkeltbygninger) Skab overblik gennem kortlægning Arbejd med arealoptimering og fleksibilitet Analysér adfærd og brug og anvend tekniske løsninger Tænk holistisk og involvér organisationen SIDE 36 SIDE 37

20 INTERVIEWS MED NØGLEINTERESSENTER Der er i forbindelse med udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet, herunder tilvejebringelsen af forudsætningsmaterialet og formuleringen af opgaven, gennemført en række interviews med nøgleinteressenter på Aalborg Kaserner. Resultaterne af disse interviews er indarbejdet i konkurrenceprogrammet, og forudsætningsmaterialet gengives derfor ikke særskilt. SIDE 38 SIDE 39