FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: AALBORG KASERNER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: AALBORG KASERNER"

Transkript

1 FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: AALBORG KASERNER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Billagsfortegnelse Aalborg Kaserner...5 Konkurrenceprocessen...6 Afgrænsning og størrelse...8 Beskrivelse...10 Planforhold...13 Kommuneplan...14 Overordnet planlægning...18 Rederencescenarier...20 EL-Forsyning...21 Varmeforsyning...22 Vandindvinding og forsyning...23 Spildevandsforhold...24 Status affald...26 Adfærd og aktiviteter...29 Kerneaktiviteter - organisering...30 Faciliteter på kasernerne...32 Aktiviter og processer på bygningsniveau...33 Forudgående dialog...35 Intern seminar...36 Eksternt arrangement...37 Interviews med nøgleinteressenter...38

3 BILAGSFORTEGNELSE AALBORG KASERNER BILAG NR. TYPE INDHOLD 01 Svarskema Specifikation af totalanskaffelsessum 02 Luftfoto Afgrænsning for Grønt Etablissement 03 Oversigtstegning Placering og udstrækning af etablissementer 04 Oversigtstegning Bygningsnumre, Aalborg Kaserner 05 Kortbilag Område med særlige drikkevandsinteresser 06 Oversigtstegning Anvendelse af bygninger på Aalborg Kaserner 07 Oversigt Ventilationsanlæg på Aalborg Kaserner 08 Bygningsoversigt Anvendelse, brugere, arealer, energimærker m.m. 09 Rapporter Energimærker 10 Rapporter Bygningsfaglige tilsyn for etablissement 581 Hvorup Kaserne og 583 Nr. Uttrup Kaserne 11 Tegninger Fjernvarme internt distributionsnet 12 Tegninger Spilde- og overfladevand ledningsplaner 13 Modelfil 3D model 14 Skemaer Registrering aktiviteter og processer på bygningsniveau (miljøkortlægning) 15 Noter Internt seminar opsamling af resultater 16 Noter Eksternt seminar opsamling af resultater 17 Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement 583 SIDE 4 SIDE 5

4 KONKURRENCEPROCESSEN Aalborg har en over 200-årig historie som garnisonsby, idet der siden 1779 har været militære forlægninger i og omkring byen. Aalborg Kaserner er fællesbetegnelsen for Hvorup Kaserne (HVK) og Nørre Uttrup Kaserne (NUK), som begge blev opført i 1950-erne til erstatning for forældede kaserner, der var beliggende midt i Aalborg by. Arealet, som kasernerne og den tilhørende øvelsesplads blev anlagt på, lå dengang langt fra bymæssig bebyggelse. Sådan forholder det sig ikke i dag. Efter kommunalreformen i 1970 kom området under Aalborg Kommune, som valgte at udstykke grunde til boligforenings- og parcelhusbyggeri helt op til øvelsespladsens skel. Aalborg Kaserner blev som følge af Forsvarsforliget et af forsvarets største etablissementer, med et areal på 285 ha og m² bebyggelse. SIDE 6 SIDE 7

5 AFGRÆNSNING OG STØRRELSE Kontor Værksted, depot, garage Indkvartering Undervisning Idræt Kantine/messe Øvrigt Projektkonkurrencen på Aalborg Kaserner omfatter bygninger, anlæg, aktiviteter og processer - dog undtaget de operative- på etablissementerne Hvorup Kaserne, 582 Nørre Uttrup øvelsesplads og skydebaner og Nørre Uttrup Kaserne. Konkurrenceområdet er afgrænset af henholdsvis den røde og blå perimeter på ovenstående oversigtskort og -foto. Størstedelen af etablissement 582 Nørre Uttrup øvelsesplads og skydebaner er beliggende udenfor afgrænsende perimeter og er således ikke omfattet af projektkonkurrencen. Den af konkurrencen omfattede del af etablissement 582 er beliggende på arealet, der binder de to oprindelige kaserneområder sammen og omfatter hovedsagligt hovedvagt, forhindringsbane, køreskole, miljøplads, vaskeanlæg, P-plads, tankanlæg og garagehaller. For oversigt over etablissementernes indbyrdes placering og fulde udstrækning henvises til oversigtstegning i bilag 03. SIDE 8 SIDE 9

6 BESKRIVELSE Information om arealer Totalareal: cirka 66 ha Bebygget areal: cirka m 2 Historie Både NUK og HVK er opført i 1950 erne. HVK er taget i brug i 1953 og NUK i Mellem NUK og HVK er der inden for de seneste år opført et stort garagekompleks i form af lette stålhaller. Topografi og landskab Kasernearealet er et relativt fladt område med få og små højde forskelle. De mest markante højdeforskelle er kanterne af forsinkelsesbassinet og en række nærliggende græsklædte bunkeranlæg i den nordlige del af området og overgangen til skovområdet syd for HVK, umiddelbart syd for bygning 29. HVK er kendetegnet ved at have en ret ensartet bygningsmasse og godt vedligeholdte udearealer, som tydeligt fremtræder som oprindeligt tænkt: Åbne græsarealer med solitære træer og grupper af træer. NUK er kendetegnet ved mere blandede bygningstyper og mere usammenhængende udearealer, som fremstår i meget varierede materialer i uens vedligeholdelsesstand. Mellem NUK og HVK er der et større, åbent område med forskellige funktioner og anlæg, herunder miljøplads og forhindringsbane. Garageanlægget, som også er placeret mellem NUK og HVK, er bygget på et område, som tidligere har været skov. Mod vest grænser kasernen op mod skovarealer beliggende på forsvarets øvelsesterræn. Mod syd og øst, hvor kasernen grænser op til de tilstødende byområder, er området afgrænset af et bredt og højt bælte med blandet beplantning. Mod nord grænser kasernen op mod det åbne landbrugslandskab. Kasernen er delvist afgrænset mod Høvejen af beplantning, blandt andet omkring soldater hjemmet, delvist i visuelt åben forbindelse med landskabet mod nord. Selve kasernearealet rummer ikke egentlige vandløb og vådområder eller levende hegn. Geologi og grundvand Den overfladenære geologi udgøres af kvartære sedimenter. Der er primært tale om smeltevandssand og grus, smeltevandsler og silt samt moræneler fra kvartærtidens istider. Desuden forekommer der tidligere sø- og havaflejringer fra perioden efter istiderne, primært ler og sand. Og der forekommer flyvesand. Den dominerende aflejringstype umiddelbart under terræn er sand. Ved borearbejde er der enkelte steder på Hvorup Kaserne truffet organiske aflejringer (tørv og gytje) inden for de øverste 5-10 meter under terræn. Skrivekridt danner underlag for kvartærtidens sedimenter. Kalkoverfladen forløber ujævnt, og dybden dertil varierer. Nogle steder træffes kalkoverfladen ca. 10 meter under terræn, mens den andre steder er dækket af 45 meter sediment. Det primære grundvandsmagasin træffes overvejende inden for koteintervallet 2-4 m DVR90, men variationer i forhold til det generelle potentialebillede forekommer, og flere steder eksisterer der desuden et øvre, sekundært grundvandsmagasin. Jævnfør kort i bilag 05 er hele konkurrenceområdet beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Se også afsnit vedrørende planforhold. Bygninger Antal bygninger i alt: 152 Bygningstyper (primære): Grundmuret i røde tegl, paptagdækning Pavilloner, let konstruktion med minimal isolering Betonsøjle drage med murede felter, paptagdækning Nyere bygning: Af nyere bygninger er et våbenværksted fra 2008, og nogle lette haller opført i 2007 En stor del af bygningsmassen er indvendigt renoveret. Bygningernes anvendelse kan opdeles i nedenstående hovedkategorier: Kontorer (både tilknyttet enhederne og centrale funktioner) Værksted, depot og garage Indkvartering Undervisning Idræt Kantine/messe Øvrigt Anvendelsen fordelt på bygninger fremgår af oversigtkort i bilag 06. Se også 3D-model i bilag 13. Generelt er bygningerne på kasernerne godt vedligeholdt særligt indvendigt. Kursusindkvarteringen vurderes dog at være under standard. NUK er kendetegnet ved betonelementbyggeri i ét plan med bygninger i varierende størrelse. Enkelte af bygningerne er sammenbygget, og arealerne omkring bygningerne er kendetegnet ved åbne græsarealer med spredt beplantning. Fremstår indvendigt godt vedligeholdt, men udvendigt noget slidte. HVK er kendetegnet ved rødt, fuldmuret murstensbyggeri med paptage. Bygningerne på HVK fremstår udvendigt i god stand. Indvendigt er de velfungerende men ikke helt opdaterede. Brugerne af HVK (primært 1. Logistikbataljon) udtrykker generel tilfredshed med bygningerne og de øvrige fysiske rammer, herunder både redekammen (bygning 1-17) med blandt andet belægningsstuer og kontorbygningerne (blandt andet bygning 19, 27 og 29). Kontorbygningerne er dog ikke helt tidssvarende (ufleksibelt indrettet og ikke egnet til moderne samarbejdsformer). Der opleves kun få klager over bygningerne, herunder vedrørende varme og komfort. I bilag 07 findes en oversigt over ventilationsanlæg i bygninger og deres anvendelse på henholdsvis. HVK og NUK. Energimæssig tilstand For konkurrencedeltagernes vurdering af bygningsmassens tilstand i relation til energiforbrug er der i foråret 2013 for alle opvarmede bygninger udført en energimærkning efter bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. På bygningsoversigten i bilag 08 er den enkelte bygnings energimærke anført. Energimærkerne findes i konkurrencematerialets bilag 09. Drift og vedligehold FBE foretager med cirka 4 års interval et bygningsfagligt tilsyn af bygninger og anlæg. Dette bygningsfaglige tilsyn danner herefter grundlag for planlægning af de efterfølgende års drift og vedligehold frem til det næste bygningsfaglige tilsyn foretages. For HVK er det seneste bygningsfaglige tilsyn udført i 2011 og resultatet af dette er gengivet i FBE Arkitektonisk og teknisk vedligeholdstilsyn HVORUP KASERNE. For NUK er der i 2010 udført et tilsvarende bygningsfagligt tilsyn, der er afrapporteret i Rapport over bygningsfagligt tilsyn 2010 ved 583 NR. UTTRUP KASERNE. Begge rapporter findes sammen med heraf afledte vedligeholdelsesplaner i bilag 10. Infrastruktur og friarealer På etablissementet forefindes også øvelses-/paradepladser, parkeringsarealer, miljøplads, vaskeanlæg, regnvandsforsink elsesbassin, løbebane og forhindringsbane. SIDE 10 SIDE 11

7 Oversigt over kommuneplanrammer PLANFORHOLD Aalborg Kommune har meget få aktuelle planer for kasernens nærmeste omgivelser og har ingen udviklingsinteresser, der kan påvirke selve kasernen. Eneste planlagte bymæssige udvikling er øst for kasernen, hvor det eksisterende erhvervsområde kan udvides. Kaserneområdet er berørt af en række beskyttelsesinteresser, som er beskrevet i kommuneplanen. SIDE 12 SIDE 13

8 KOMMUNEPLAN Den gældende kommuneplan er vedtaget i En ny kommuneplan forventes vedtaget inden kommunalvalget i november 2013 (høring maj/juni 2013). Kommuneplan 2013 forventes ikke at indeholde væsentlige ændringer med relevans for kasernen og områderne omkring den. I konkurrencen kan der tages udgangspunkt i kommuneplan 2009: Som al anden planlægning sætter kommuneplanen som sådan ikke begrænsninger for konkurrencen, men indeholder en række bestemmelser og interesser, som konkurrencedeltagerne kan vælge at forholde sig til. En senere konkretisering af konkurrenceforslaget kan afføde en dialog med kommunen om behovet for ændringer af den gældende planlægning. Grøn-blå Struktur / Landskabelige interesser Kasernen er omfattet af Grøn-blå Struktur, som er en del af kommuneplanen. Grøn-blå Struktur er udmøntet i kommuneplanens retningslinjer, som blandt andet udpeger (dele af) kasernen som grønne/landskabelige kiler og økologiske forbindelser. Der henvises til kommuneplanens målsætninger vedr. Grønblå Struktur (www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/ Hovedstruktur/0-11_Det_aabne_land.htm#B) samt retningslinjerne vedrørende natur- og landskabsværdier) (www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/retningslinier/ 0-11_Det+_aabne_land/11.3/default.htm). Kasernens beliggenhed Kaserneområdet er beliggende i landzone og grænser mod vest, syd og øst op til byzone. Mod nord grænser kaserneområdet op til et jordbrugsområde. Kommuneplanens bydelsafsnit 5.9 vedr. Landområde Nord : Nord-omraadet/Landomraade+Nord/default.htm SIDE 14 Rammebestemmelser Kaserneområdet er i sin helhed omfattet af kommuneplanramme 5.9.N10 (www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/ Kommuneplanrammer/Nord-omraadetLandomraade+Nord/ 5.9.N10.htm). Området er udlagt til Natur- og Kulturområde med følgende rammebestemmelser: Mål: Et større område mellem Høvejen og Vangen er militært øvelsesområde. På grund af områdets beliggenhed ved Nørresundby er det ønskeligt at åbne området for offentligheden, i det omfang det ikke er i konflikt med de militære aktiviteter i området. Det er målet, at den åbne karakter skal fastholdes. Der lægges også stor vægt på at beskytte grundvandet mod forurening Anvendelse: Byrådet ønsker at områdets natur- og landskabskvaliteter forbedres og gøres mere tilgængelige Der er mulighed for at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til mindre erhvervsvirksomheder og 1 bolig pr. ejendom, men kun efter forudgående anmeldelse til Aalborg Kommune Inden for området er der vandindvindingsanlæg for Lindholm Vandværk - Voerbjergvej Miljø: Området omfatter beskyttelseszoner for drikkevands boringer, hvorfor grundvandsbeskyttelsen skal iagttages med skærpet opmærksomhed. Retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen er nærmere beskrevet i en indsatsplan Området berøres af støj lufthavnen, fra Høvejen og jernbanen, skyde- og motorcrossbane samt fra det militære område. Øvelsesterrænerne vest for kasernerne er omfattet af kommunens landskabelige interesser. Kasernerne grænser dermed op til den grønne struktur. Det vil med landskabelige briller være vigtigt at se på, hvordan områdets grønne kant bearbejdes. Terrænet indenfor området er relativt fladt og placerer sig på overgangen mellem lave arealer mod nord og et højere liggende bakkeområde mod syd. SIDE 15

9 Retningslinjer for beskyttelse og benyttelse Kaserneområdet er omfattet eller berørt af en lang række retningslinjer for beskyttelse og benyttelse, hvoraf mange er fastlagt i kommuneplanen, mens nogle er givet ved Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. Disse kan ses på kort i henholdsvis kommuneplanen (www.aalborgkommune.dk/ Kommuneplan/Retningslinier/default.htm) og på Miljøportalen (http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/). De vigtigste temaer, som vedrører kasernen og øvelsesterrænerne, er: Drikkevandsinteresser: Hele kasernearealet er udpeget som område med drikkevandsinteresser, og med undtagelse af et mindre, østligt beliggende areal er hele kasernearealet ligeledes udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Dette er en væsentlig hindring for byudvikling Bevaringsværdige grønne karaktertræk: Området omfattes af kommunens grønne struktur og rummer desuden økologiske forbindelser. Se i øvrigt ovenfor under Grøn-blå Struktur / Landskabelige interesser Fredning og beskyttelse: Visse dele af kasernen og øvelsesområderne er berørt af frednings- og beskyttelsesinteresser: 3-områder / beskyttede naturtyper Kasernearealets skove er omfattet af fredsskovspligt (og dermed skovbyggelinjer, som omfatter stort set hele kasernearealet) En Kirkebyggelinje (som berører et mindre område i den nordvestligste del af kasernen) Beskyttede sten- og jorddiger samt fortidsminder (et enkelt fortidsminde beliggende uden for selve kasernearealet har en 100 meter beskyttelseslinje, der påvirker en lille del af kasernearealet Herudover berøres områderne af bindinger vedrørende: Eltransmissionsledninger Fjernvarmeledninger Eksisterende stiforbindelser Kystzone Skydebaner og støjkonsekvensområder Støjkonsekvensområde omkring motorbane Værdifulde kulturmiljøer Bydel Nørre Uttrup Kasernen grænser mod øst op til bydelen Nørre Uttrup. I den nordlige del af bydelen grænser kasernen op til blandede erhvervsområder, mens kasernen mod syd grænser op til nogle større boligområder, som er domineret af parcel- og rækkehusbebyggelse. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.2 vedr. Nørre Uttrup: Noerresundby/Noerre+Uttrup/default.htm Aspekter, der kan vedrøre kasernen: Et ønske om at dyrke bydelens grønne oaser Bydelens afslutning mod det åbne land og de militære arealer skal sikres som grønne kanter (afgrænsningen udgøres af et bredt beplantningsbælte). Dette er fra kommunens side dels et udtryk for ikke-planlægning, dels en følge af at området som potentielt byudviklingsområde er låst af drikkevandsinteresser Løvvang Mod syd grænser kasernen op til boligområderne i bydelen Løvvang, som er karakteriseret ved boligbyggeri i en større skala end de øvrige områder, som støder op mod Kasernen. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.3: dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/noerresundby/ Loevvang/default.htm Landområder Nørre Sundby Kasernen grænser mod vest op mod Voerbjerg, Voerbjerg Kær og Lindholm Høje, som er udlagt til rekreativ brug, og hvor anvendelsen i høj grad er påvirket af natur- og grundvandsinteresser samt støjforhold i forbindelse med lufthavnen. De rekreative landområder grænser op til kasernens vestlige øvelsesområder. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.5: dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/noerresundby/ Landomraade+Noerresundby/default.htm Kommuneplanrammer grænsende op til kasernen Der er ikke ny planlægning på vej, som vil ændre på anvendelsen af disse områder, eller som vil kunne have betydning for kaserneområdets anvendelse. Bydel Rammeområde Navn Anvendelse Nørre Uttrup 2.2.H3 Høvej Syd Nørre Uttrup 2.2.H4 Amalienborgvej Nørre Uttrup 2.2.H12 Høvej Syd Let erhvervsområde Let erhvervsområde Let erhvervsområde Nørre Uttrup 2.2.B1 Nysøparken m.m. Boligområde Nørre Uttrup 2.2.B2 Løvenborgparken m.m. Boligområde Løvvang 2.3.B1 Vangen Vest Boligområde Løvvang 2.3.B3 Strubjerg og Vangen Øst Boligområde Løvvang 2.3.B4 Lions Park Boligområde Løvvang 2.3.B5 Eriksholmparken Boligområde Løvvang 2.3.B6 Svanholmparken Boligområde Løvvang Land Nørresundby Land Nørresundby Land Nørresundby 2.3.O2 2.5.R1 2.5.R2 2.5.R3 Løvvangsskolen m.v. Voerbjerg Kær Voerbjerg m.m. Lindholm Høje Område til offentlig service Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område Landområde Nord 5.9.A1 Hvorupgård Mark Jordbrugsområde Lokalplaner m.v. Byplanvedtægt nr. 62 Byplanvedtægt NS12+tillæg nr. 1 Byplanvedtægt nr. 62 Byplanvedtægt NS12 Lokalplan Byplanvedtægt NS10 Byplanvedtægt NS10 Byplanvedtægt NS10 Lokalplan Lokalplan Byplanvedtægt NS10 Column1 Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Column2 Lokalplan De konkrete arealudpegninger kan ses på Miljøportalen. SIDE 16 SIDE 17

10 OVERORDNET PLANLÆGNING Klimastrategi Aalborg kommunes klimastrategi , som blev vedtaget i 2011, indeholder en række ambitiøse målsætninger for både forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer: Udvikling/Sider/Klima.aspx Klimastrategien beskrives under otte indsatsområder med tilknyttede strategier, konkrete mål, retningslinjer og tiltag: Energibesparelser (konkrete reduktionsmål) Energiforsyning (omlægning til vedvarende energikilder) Transport (kollektiv transport, cyklisme og energieffektive køretøjer og alternative energikilder) Skovbrug (skovrejsning) Landbrug (energiforbrug og produktion af biomasse) Partnerskaber Klimaundervisning Lokal grøn vækst (grønne virksomheder) Derudover sættes under overskriften Tilpasning fokus på regnvandshåndtering generelt, hvilket også er et relevant aspekt på kasernen samt på seks konkrete områder i kommunen. Ingen af disse ligger dog i umiddelbar nærhed af kasernen. Aalborg Kommune har dog en generel forventning om, at man håndterer regnvand decentralt og anvender LAR-løsninger hvor muligt, samt at kaserneområdet separatkloakeres, hvilket ligger i regi af gældende spildevandsplan. Klimastrategien indeholder en lang række redskaber, som lægger sig meget tæt op ad visionen for Grønne Etablissementer, og strategien er derfor potentielt brugbar som inspirationskilde for konkurrencedeltagerne. Bæredygtighedsstrategi gældende og kommende: Aalborg Kommune har netop vedtaget Bæredygtighedsstrategi : Udvikling/Planer_om_baeredygtighed/Sider/Planer%20 om%20baeredygtighed.aspx Bæredygtighedsstrategien er et bredtfavnende visions- og strategidokument med konkrete målsætninger for bæredygtig udvikling i Aalborg. Strategien omfatter et implementeringskatalog med en række konkrete indsatser. Aalborg Kommune arbejder i planlægningen og sagsbehandlingen ud fra en egen fortolkning af det brede bæredygtighedsbegreb. Denne metodik lægger sig tæt op ad bæredygtighedsværktøjet, som ligger til grund for vurderingen af projektforslagene til Grønne Etablissementer: Baeredygtighed-i-byplanlaegningen/Sider/Baeredygtighed-ibyplanlaegningen.aspx Planstrategi Planstrategi 2011 blev vedtaget i januar 2012: Med undertitlen Nordjyllands vækstdynamo introducerer planstrategien Vækstaksen, som er en sammenhængende forbindelse gennem Aalborg og Nørresundby, hvor den primære vækst og udvikling forventes at ske i de kommende år. Planstrategien rummer ikke konkrete målsætninger, der vedrører kasernen eller områderne omkring kasernen. SIDE 18 SIDE 19

11 REFERENCESCENARIER EL-FORSYNING Som reference anvendes indberettede forbrug for el, vand og varme for Varmeforbruget for 2011 er graddagekorrigeret på baggrund af graddage for Aalborg (DMI Årsoversigt ) samt graddage for normalår for Flyvestation Aalborg (DMI, Teknisk Rapport 13-10). Det graddage-uafhængige forbrug (GUF) er vurderet til 26%. Referenceforbrug for 2011 er angivet i tabel nedenfor. Andel af vedvarende energi I delmålene for omlægning til vedvarende energi skal indregnes andelen af vedvarende energi i den leverede varme og el fra forsyningsselskaberne. Energistyrelsen udgiver hvert år publikationen Energistatistik. I den seneste statistik fra 2011 opgøres, hvor stor en andel af den indenlandske elforsyning, der er baseret på vedvarende energi. I 2011 var 40,7 % af den indenlandske elforsyning baseret på vedvarende energi (primært produceret på vind og bio-masse herunder affald). Aalborgs varmeforsyning leverer varme baseret på: overskudsvarme fra Aalborg Portland cementfabrik, varme fra affaldsforbrændingsanlægget Reno-Nord og varme fra elproduktionen på Nordjyllandsværket samt en mindre del på diverse spids- og reservelastcentraler (henholdsvis naturgas og bioolie). Reno-Nord har oplyst at cirka 60 % af den indfyrede blanding af affald/træfils er baseret på vedvarende Energikilder. Reno-nord leverer 20 % af varmen og Reno-Nord bidrager således med 12 % VE i Aalborg Varmeforsyning. Brændselsforbruget på Aalborg Portland er overvejende kul og petcoke (produkt fra olieraffinering). Endvidere tilsættes der også ikke oplyste mængder tørret spildevandsslam fra Aalborg Kommune samt kød- og benmel. Tilsætning af spildevandsslam er genoptaget i 2012 efter, at det i en periode har været afsat til Tyskland. Det indgår derfor ikke i den seneste miljøredegørelse fra 2011 (nyeste tilgængelige på Aalborg Portlands hjemmeside). Andelen af vedvarende energi i overskudsvarmen fra Aalborg Portland skønnes til 0, da det antages, at både spildevandsslam og kødbenmel udgør en mindre mængde af det samlede energiforbrug. Hele CO 2 -udledningen fra Aalborg Portland tilfalder cementproduktionen, og den overskudsvarme, der afsættes til Aalborg Fjernvarmeforsyning indregnes derfor med en CO 2 -udledning på 0. Den samlede CO 2 -udledning fra den leverede varme i Aalborg er således lavere end for gennemsnittet af varmeværker i Danmark. Brændselsforbruget på Nordjyllandsværket er 100 % baseret på fossilt kul og bidrager således ikke til den vedvarende energiandel. Andelen af vedvarende energi i varme fra Aalborg Varmeforsyningen var i 2012 cirka 12 % men på grund af leverancen af overskudsvarme fra Aalborg Portland må cirka 27 % regnes som CO 2 -neutral varme. 63 % Nordjyllandsværket 20 % Reno-Nord 15 % Øvrige overskudsvarmelev 2 % Reserve Aalborg Varmeforsyningen opdelt på leverandører. Kilde : Grønne regnskaber 2012, Varme, Aalborg Forsyning CTS-projekt Som en del af Forsvarsministeriets klima- og energistrategi er der på Aalborg Kaserner i 2012 og 2013 investeret i modernisering af CTS-anlægget. Herved sikres intelligent styring af bygningernes varmeanlæg via tidsprogrammer og udeklima. I en række udlagte rum styres efter funktion og brugsmønster. Der er blandt andet installeret tilstedeværelsessensorer i en-to personers kontorer samt kontakter på vinduer så der lukkes for varmen ved åbent vindue. I indkvarteringsstuer og belægningsstuer sænkes temperaturen, hvis disse er ledige. Styring er sammenkoblet med bookingsystem. Desuden er der i udvalgte undervisnings- og mødelokaler samt auditorier etableret behovsstyring af ventilation efter luftkvalitet. Aalborg Kaserner elforsynes via fire transformerstationer: Transformerstation placeret i transformerbygning ved bygning 22 på etablissement 583, med ESV nummer 1103 og en maksimalafbryder på 630 A Transformerstation placeret i bygning 9 på etablissement 583, med ESV nummer 1052, maksimalafbryder ukendt. 2 stk. forsyningskabler a 4X240 kvadrat Transformerstation placeret i bygning 52 på etablissement 581, med ESV nummer 1050 og en maksimalafbryder på 1259 A/N Transformerstation placeret i bygning 23 på etablissement 581, med ESV nummer 1049 og en maksimalafbryder på 800 A Elforbrug Generelt vurderes det, at der er et stort potentiale for en reduktion af elforbruget, både relateret til adfærd og installationer. Den udvendige belysning er for nyligt blevet udskiftet til LED. Af sikkerhedsmæssige grund er al udendørsbelysning tændt hele natten. De primære udfordringer med hensyn til elforbruget er: Gamle lyskilder, særligt på værkstederne Affugtningsanlæg i garagerne Ingen mulighed for regulering af lysstyrken Lyset er tændt hele dagen, og der er ingen styring i forhold til brug af dagslys. Generelt vurderes det, at udnyttelsen af dagslys er begrænset Ingen styring på el, hvilket betyder at lys og computere ofte er tændt, selvom lokalerne ikke benyttes, for eksempel om natten og i ferier Mange af cirkulationspumperne er gamle Elforbruget er ikke synligt for de enkelte brugere/enheder, hvorfor de har et begrænset ejerskab til nytten af besparelser Varmeforbrug (graddagekorrigeret) Elforbrug Vandforbrug kwh/år kwh/år m 3 /år SIDE 20 SIDE 21

12 VARMEFORSYNING VANDINDVINDING OG FORSYNING Aalborg Kaserner forsynes med varme via to varmecentraler, én på HVK og én på NUK. Oprindeligt bestod varmecentralerne af kedelanlæg med oliefyrede kedler. I 1992 er varmecentralerne ombygget til indirekte fjernvarme med vekslere, således kasernen kørte med eget vand internt på kasernerne. I 2012 blev de to varmecentraler ombygget til direkte fjernvarme. Der er indbygget ventiler til styring af fremløbstrykket for at undgå for højt tryk i ledningsnettet samt anlæg til registrering af lækage og lukning af fjernvarmen i tilfælde af lækage. Varmecentralerne er ens opbygget, dog er varmeforbruget på HVK 10-15% større end på NUK. Interne distributionsnet er delvis udskiftet i forbindelse med renovering og separering af afløbsledninger i Ledningsplaner fremgår af bilag 11. Varmeforbrug Brugerne af kasernen har i afholdte interne seminarer såvel som i opfølgende interviews givet til kende, at opvarmning er det største oplevede problem. Problemerne er særligt knyttet til NUK (særligt bygning og 16-20). Det største problem vurderes at være selve klimaskærmen (isolering og vinduer) og særligt i belægningsbygningerne. Derudover udgør værkstederne en udfordring i forbindelse med opvarmning. Det skyldes dels varmetab, blandt andet på grund ovenlys/rytterlys i områet omkring bygning 36-40/44-51), men også på grund af generelt dårlig isolering; dels energiforbruget i forbindelse med opvarmning, idet værkstederne er opvarmet ved varm luft/ventilation (med gamle anlæg). Der har været klager over varmepåvirkningen, særligt i kontorerne på NUK. Det er imødegået ved montering af udvendig solafskærmning. Afkølingen i radiatorerne er ikke optimal overalt på kasernerne. Aalborg Kaserner forsynes med vand fra eget vandværk via drikkevandsboringer med DGU nr , A og B, der er etableret i Vand fra de tre boringer pumpes til et samlet vandbehandlingsanlæg, som er etableret i Vandbehandlingsanlægget er opbygget, så det oppumpede vand ledes til et iltningssystem (rislebakke) med efterfølgende 100 m 3 sandfiltre (åbne filtre). Vandet ledes herefter til et 350 m 3 reservoir og derfra videre til et udpumpningsanlæg. Der foregår igangværende en vurdering af, hvorvidt der er mulighed for at fortsætte med de eksisterende kildepladser og vandbehandlingsanlæg (renovering), eller om der skal etableres tilslutning til og forsyning fra nabovandværket Nørre Uttrup. Vandforbrug De fleste indvendige vandarmaturer er optimerede i forhold til vandforbrug. Vaskepladserne er en stor vandforbruger. Vaskepladserne er delvist baseret på recirkulation, delvist på vandværksvand (den sydlige vaskeplads er 100% baseret på vandværksvand, mens den nordlige anvender en blanding af vandværksvand og recirkulation). Drikkevandsinteresser Aalborg Kaserner er en del af et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) beliggende i OSD område nr. 33. Som et led i Aalborg Kommunes indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse for OSD område nr. 33 har Forsvaret udarbejdet en indsatsplan. De i indsatsplanen angivne indsatser relaterer sig til arealanvendelse, vandkvaliteten samt en række potentielle forureningskilder, der knytter sig til driften af anlæg og værksteder, samt oplag af olieprodukter, kemikalier og lignende. De tilhørende handlinger omfatter forureningsundersøgelser i forhold til jord og grundvand, tilsyn og drift af oplag af olieprodukter og kemikalier samt udarbejdelse af instruktioner. Indsatsplanen er udarbejdet i 2008 og flere af tiltagene er gennemført. Dertil skal det nævnes, at flere af aktiviteterne, oplagssteder og tanke er nedlagt samtidig med at andre er kommet til. Indsatsplanen er efterfølgende revideret i december 2012 i forhold til gennemførte tiltag. Se bilag 05. SIDE 22 SIDE 23

13 SPILDEVANDSFORHOLD Afledning af spildevand og overfladevand Fra Aalborg Kaserner afledes spildevand og overfladevand. Aalborg Kaserner er separatkloakeret i Afledning af spildevand sker til offentligt renseanlæg, og overfladevand afledes til Limfjorden via Gilsiggrøften. Ledningsplaner fremgår af bilag 12. Spildevand fra Aalborg Kaserner består af sanitært spildevand og processpildevand fra værksteder (rense- og vaskeaktiviteter), to vaskepladser, kantine og rengøring. Vaskevand fra vaskemaskiner opsamles dog til tromler eller spildevandstanke og afhændes som farligt affald. Overfladevand består af regnvand og afledes fra de befæstede udearealer samt tage. Kloaksystem Kloaksystemet er som nævnt blevet separeret i Spildevand afledes til spildevandssystemet, og hovedparten af overfladevandet fra udearealerne samt tage afledes til regnvandssystemet. Dette er med undtagelse af overfladevand fra miljøpladsen, tankpladsen til diesel og afløb ved renserum, som er koblet på spildevandssystemet via olieudskiller. Regnvandssystemet afleder foruden rent overfladevand også forurenet overfladevand fra vaskepladsen og benzinstanderområdet. Disse afløb er koblet på olieudskiller. Der er gennemført TV-inspektion af kloaksystemet på Aalborg Kaserner i forbindelse med separatkloakeringen i Der er en samlet spildevandsafledningstilladelse for Aalborg Kaserner fra Afledningstilladelsen omfatter afledning af processpildevand fra værksteder og smørehaller (herunder afledning af vaskevand fra lettere rengøring af gulve) og forurenet overfladevand (miljøpladsen og tankplads for diesel). Der er etableret et forsinkelsesbassin til brug ved ekstreme nedbørshændelser. SIDE 24 SIDE 25

14 En miljøplads er et indhegnet anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald eller ikke farligt affald og/eller elektrisk og elektronisk udstyr, hvor kapaciteten for tilførsel er 30 tons pr. dag eller minimum 4 containere med samlet volumen på mindst 30 m 3. En satellit-ø er en mindre samling af strategisk placerede affaldsbeholdere til indsamling og sortering af (minimum 3) ikke farlige affaldsfraktioner eller en større eller flere mindre miljøcontainere til indsamling og sortering af farligt affald. STATUS AFFALD På Aalborg Kaserner er der en miljøplads og 23 satellit-øer, herunder spildolie- og spildevandstanke samt stationære miljøcontainere med dobbeltbund. Lokalstøtteelement (LSE) Aalborg foretager registrering af affaldsfraktioner og mængder. Der kan dog forekomme enkelte fraktioner, hvor mængden ikke opgøres af transportøren og derfor ikke registreres. Konkret mangler der i affaldsregistreringen for 2011 mængder for autodæk, autoruder, glas, forbrugt ammunition og klassificeret papir (makuleres). Affald til specialbehandling omfatter spildolie, slam fra olie og benzinudskillere, vand fra vaskemaskiner, blyholdig regnvand fra skydebanen samt øvrige fraktioner af farligt affald. Specialbehandling udgør ikke i alle tilfælde en slutbehandling, og nogle fraktioner bliver under specialbehandlingen genanvendt, sendt til forbrænding eller deponeret. Der foreligger dog ikke opgørelse over fordelingen på disse affaldsbehandlingsformer under specialbehandlingen. Dagrenovationen indsamles ugentligt af LSE medarbejdere, tilknyttet kasernens miljøplads, i kasernens egen renovationsvogn og samles på kasernens miljøplads i en container, som afhentes af Aalborg Forsyning, Renovation. Øvrige affaldsfraktioner er enhederne selv ansvarlige for at aflevere og kildesortere på kasernens miljøplads. Det varierer, om de brugende enheder afleverer affaldet direkte på miljøpladsen eller samler affaldet på mindre satellit-øer forud for afleveringen. Enhederne på kasernen skal selv sørge for indretning af eventuelle satellit-øer og valg af affaldsbeholder. Det er dog muligt at få udleveret affaldscontainere til farligt affald på kasernens miljøplads. Tonerpatroner afleveres, som den eneste affaldsfraktion, tilbage til producenten via producentansvar. Generelt er der blandt enhederne på kasernen stor efterspørgsel efter et nyt affaldssystem, med ensartede affaldscontainere og mærkning. Samtidig er der efterspørgsel efter ændrede procedurer for afhentning og aflevering af affaldet. Krav om øget sortering og korrekt opbevaring betyder at enhederne skal have flere affaldsbeholdere og eventuelt andre typer af affaldsbeholdere, som det kan være en udfordring at få transporteret til og tømt på miljøpladsen. Der er allerede iværksat tiltag på forbedringer affaldsystem. Opgørelse for 2011: Affaldsopgørelse, Aalborg Kaserner (ton) Forbrænding Deponering Sammenligning med tidligere år samt 2012: Affaldsopgørelse, Aalborg Kaserner (ton) Forbrænding Deponering Genanvendelse Specialbehandling Genanvendelse Specialbehandling Total Total SIDE 26 SIDE 27

15 ADFÆRD OG AKTIVITETER Aalborg Kaserner er et af landets største etablissementer og samtidig en af regionens absolut største arbejdspladser. Bygningsmassen ligger spredt, og der er derfor en livlig aktivitet mellem bygningerne. En af de vigtigste opgaver på kasernen er at uddanne logistikog militærpolitienheder. Dette sker ved uddannelsesbataljonen og ved logistikbataljonen. Endvidere huser etablissementet Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ), der blandt andet har det uddannelsesmæssige ansvar for Hjemmeværnsdistrikter i regionens område med mange frivillige hjemmeværnsfolk. Der er i alt cirka medarbejdere, inklusiv værnepligtigt personel, hvilket gør Aalborg Kaserner til en af byens absolut største arbejdspladser. De primære aktiviteter på Aalborg Kaserner omfatter uddannelse af militærenheder, vedligeholdelse og reparation af Forsvarets materiel, herunder primært køretøjer samt opbevaring, udlevering og levering af forsyninger til forskellige enheder. Herudover er der en række kontoraktiviteter i forskellige stabsfunktioner. SIDE 28 SIDE 29

16 KERNEAKTIVITETER ORGANISERING På Aalborg Kaserner findes følgende enheder: Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ) Funktionelle tjenester Brugerne af kasernerne Aalborg Kaserner danner dagligt ramme for ca ansatte, der består af en operativ del (Trænregiment) samt støtteenheder (de funktionelle tjenester). Blandt de ansatte har cirka 1500 længerevarende ansættelser. Denne gruppe er kendetegnet ved en gennemsnitlig udskiftning på ca % pr. år. Cirka halvdelen af gruppen har adgang til en kontorarbejdsplads på kasernerne. De værnepligtige gør tjeneste i fire måneder ad gangen. Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Hærens Center for Logistik og Militærpoliti, der også går under betegnelsen Trænregimentet (TRR), er hærens største regiment med ansvar for mere end 150 kursustyper. En af regimentets hovedopgaver er at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Der afvikles hvert år et stort antal kurser med ca årlige overnatninger. Hvert år indkaldes unge mennesker for at gennemgå Hærens Basisuddannelse (værnepligt). En tredjedel af disse er kvinder. Efterfølgende fortsætter en del i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (cirka 200) med henblik på udsendelse til international tjeneste. Trænregimentet (TRR) består for tiden af en stab med 110 ansatte (herunder blandt andet planafdeling, logistikafdeling, udviklingsafdeling, færdselsafdeling, biltilsyn og køreskole) samt fem bataljoner: 1. Logistikbataljonen (1. LOGBTN) med 195 fastansatte (inklusiv stab) heraf 80 med kontorarbejdsplads, 2 x ca. 500 værnepligtige årligt samt 225 ansatte i Hærens Reaktionsstyrke 2. Forsyningsbataljonen (2. FSNBTN) med ca. 246 ansatte heraf 131 med kontorarbejdsplads: Stab og forsyningskompagni 3. Vedligeholdelsesbataljonen (3. VEDLBTN) med 432 ansatte heraf 70 med kontorarbejdsplads: Stab, vedligeholdelseskompagni og uddannelsessektion 4. Sanitetsbataljonen (4. SANBTN) med 210 ansatte heraf 90 med kontorarbejdsplads: En stab, et sundhedsfagligt kompetencecenter og to sanitetskompagnier 5. Militærpolitibataljonen (5. MPBTN) med 214 ansatte heraf 107 med kontorarbejdsplads: En stab, to militærpolitikompagnier, en uddannelsessektion og MPST ) Bataljonerne er indplaceret i en række bygninger, som det fremgår af 3D-model i bilag 13. Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland Bygninger og øvelsesterræn benyttes samtidig af Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ), der uddanner områdets frivillige hjemmeværnsfolk. Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ) med 30 ansatte (kontor) Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Nordjylland (HVS-UDC-NJY) med 10 ansatte (kontor) Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland er den overordnede myndighed for de hjemmeværnskompagnier i Nordjylland, hvor de frivillige hjemmeværnssoldater gør tjeneste. De funktionelle tjenester En række af Forsvarets funktionelle tjenester er repræsenteret med Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD), Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA), Forsvarets Materieltjeneste (FMT), Veterancentret og Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste (FBE). Sammenfattende er er de funktionelle tjenester repræsenteret således: Forsvarets sundhedstjeneste (FSU) og infirmeri med 15 ansatte (kontor) Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD) med 20 ansatte (kontor) Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA) med 11 ansatte (kontor) Forsvarets Materieltjeneste (FMT), Værksted Danmark med 60 ansatte heraf 14 kontorarbejdspladser: Veterancenter, socialrådgivning med flere med 13 ansatte (kontor) Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Lokalstøtteelement Aalborg (LSEAAL) med cirka 80 ansatte heraf 40 kontorarbejdspladser: kontor, rengøring, kantine, arealpleje Øvrige brugere Ud over de nævnte faste brugere, benyttes kasernerne af en række øvrige brugere, herunder kursister, soldaterforeninger samt eksterne, lejlighedsvise brugere af kasernerne, for eksempel politi, foreninger, skoler/erhvervspraktikanter med flere. Blandt de særlige aktiviteter, som afholdes på kasernen kan nævnes: Pårørendearrangementer i forbindelse med de internationale operationer Arrangementer for hjemvendte soldater Åbent hus-arrangementer Soldaterforeningsarrangementer I alt afholdes ca. 100 af denne type arrangementer årligt. Dertil lægger kasernerne areal og faciliteter til en række ikkemilitære arrangementer og brugere, herunder: Grøn Koncert Sportsbegivenheder, for eksempel VM i Orienteringsløb; håndbold-, fodbold og bordtennisturneringer samt mountainbikeløb Politiarrangementer Uddannelsesinstitutioner En bataljon er en militær enhed i hæren, der består af tre til fem enheder (kompagnier og eskadroner) under kommando af en oberstløjtnant. I fredstid indgår der flere bataljoner i et regiment (som trænregimentet), og i krigstid flere bataljoner af forskellige våbenarter i en taktisk enhed, der benævnes brigade. SIDE 30 SIDE 31

17 FACILITETER PÅ KASERNERNE AKTIVITER OG PROCESSER PÅ BYGNINGSNIVEAU FBE administrerer og varetager al drift og vedligehold af bygninger og anlæg på kasernerne herunder el-, vand- og varmeforsyning, kantinevirksomhed, rengøring, bygningsvedligehold, drift af øvelsesterræner/skydebaner samt driften af miljøpladsen. Blandt de faciliteter, som FBE stiller til rådighed for kasernernes brugere,er: Indkvartering (856 senge fordelt med 768 på HVK og 88 på NUK Hotelvirksomhed (162 dobbeltværelser) Møde- og undervisningslokaler Værksteder Garager Kontorer Skydebaner Brand- og redningsplads Gymnastiksale (plads til 2x400) Motionscentre Løbebaner og multibaner Kantiner Miljøplads/affaldshåndtering Depot Der er 20 fælles møde- og undervisningsfaciliteter (auditorier, IT-lokaler og møde-/ undervisningslokaler) af varierede størrelse (8-130 personer) med samlet kapacilitet på cirka Herudover findes der cirka 100 mødefaciliteter i forbindelse med de enkelte enheders kontorfaciliteter. Faciliteterne udlejes til de enkelte enheder via intern afregning. De enkelte enheder står selv for, hvordan de lejede faciliteter udnyttes, herunder lokalefordelingen. Alle kontorer er fuldt belagte, og alle faciliteter er udlejet 100%. Belægningsgraden på belægningsstuerne er cirka 85% og på hotelindkvartering cirka 77%. På trods af, at der gennemsnitligt ikke er fuld belægning, er der ingen varig overkapacitet hen over året. I kantinerne produceres der dagligt måltider fordelt på morgenmad, frokost og aftensmad, der alle serveres på buffet. Herudover varetager kantinerne forplejning i forbindelse med møder, internater, transporter, pårørendearreangementer med videre for op til personer årligt. I lighed med andre offentlige virksomheder arbejdes der for tiden også i FBE med at konkurrenceudsætte facility management. Herunder arealpleje, rengøring og kantinedrift. Resultatet heraf forventes for Aalborg Kaserner at foreligge ultimo Infrastruktur, transport og køretøjer Grundet sammenlægning af de to oprindelige kaserner er vejnettet stort. De interne afstande betyder, at der er behov for en del transport internt på kasernen. For eksempel transporterer stabsmedarbejderne på HVK sig typisk frem og tilbage mellem HVK og NUK mange gange dagligt. Transporten kræver en del ressourcer både i form af tid og brændstof/køretøjer, og den foregår typisk i dieseldrevne køretøjer på trods af, at der er også er cykler til rådighed. I 2012 er der udført en miljøkortlægning af Aalborg Kaserner. Som en del af denne kortlægning er der foretaget en registrering af aktiviteter og processer på bygningsniveau og for enkelte bygninger på rumniveau. For at bibringe konkurrencedeltagere et mere nuanceret billede af brugen/anvendelsen af de enkelte bygninger og lokaler er registreringen af disse aktiviteter og processer bilagt konkurrenceprogrammet som bilag 14. Blandt de enkelte bataljoner opfattes det som en fordel, at de forskellige medarbejdergrupper og funktioner knyttet til enhederne, eksempelvis stabene og kompagnierne, er placeret i fysisk nærhed af hinanden. Det fungerer godt på HVK, at hele bataljonen er samlet i et overskueligt antal bygninger, og at der er en vis afstand til de øvrige bataljoner. SIDE 32 SIDE 33

18 FORUDGÅENDE DIALOG Forud for konkurrencen er der gennemført en dialog med henblik på at indkredse og kvalificere forudsætningerne for konkurrencen: Interne seminarer på Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne Eksternt arrangement om konkurrencen Interviews med nøglepersoner på de to kaserner SIDE 34 SIDE 35

19 INTERNT SEMINAR EKSTERNT ARRANGEMENT Der er i november 2012 på henholdsvis Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne gennemført interne seminarer, hvor brugerne på de to kaserner kortlagde problemer/udfordringer og muligheder/ idéer inden for temaerne: Bygninger, installationer, inventar og adfærd/processer/logistik. Aalborg Kaserner En opsamling af resultaterne fra det interne seminar på Aalborg Kaserner er vedlagt som bilag 15. De identificerede problemer og muligheder koncentrerer sig meget klart om tre temaer, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Varmeforbrug (primært knyttet til utidssvarende bygninger) 2. Transport/logistik (både internt på kasernen og eksternt eksempelvis i forbindelse med øvelser) 3. Elforbrug (primært relateret til brugeradfærd, men også styring/organisation/ledelse) Dette er kun et sammenfattet udpluk af de temaer, der blev berørt på workshoppen. For en komplet oversigt henvises til bilag 15. Der blev den 1. februar 2013 på Frederiksberg Slot gennemført et eksternt arrangement om projektkonkurrencen, hvor alle interesserede var velkomne. På arrangementet blev der informeret om konkurrencen og om forsvarets arbejde på miljø- og ressourceområdet. Dagen blev afsluttet med et gruppearbejde, hvor alle deltagere havde mulighed for at bidrage med anbefalinger til det videre arbejde. En opsamling fra gruppearbejdet er vedlagt som bilag 16. De vigtigste anbefalinger fra gruppearbejdet: Del jeres ambitiøse tanker om fremtidens kaserner, inklusiv gentænkning af funktioner Tænk i livscyklus og gå efter totaløkonomi Gå efter en helhedsplan (og ikke suboptimering af enkeltbygninger) Skab overblik gennem kortlægning Arbejd med arealoptimering og fleksibilitet Analysér adfærd og brug og anvend tekniske løsninger Tænk holistisk og involvér organisationen SIDE 36 SIDE 37

20 INTERVIEWS MED NØGLEINTERESSENTER Der er i forbindelse med udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet, herunder tilvejebringelsen af forudsætningsmaterialet og formuleringen af opgaven, gennemført en række interviews med nøgleinteressenter på Aalborg Kaserner. Resultaterne af disse interviews er indarbejdet i konkurrenceprogrammet, og forudsætningsmaterialet gengives derfor ikke særskilt. SIDE 38 SIDE 39

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: ALMEGÅRDS KASERNER

FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: ALMEGÅRDS KASERNER FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: ALMEGÅRDS KASERNER INDHOLDSFORTEGNELSE Billagsfortegnelse Almegård Kaserne...5 Konkurrenceområdet...6 Afgrænsning og størrelse...8 Beskrivelse...10 Planforhold...16

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

LOKAL PLAN 12-033 OKTOBER 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET HVORUP BANE M. M. VED HVORUPVEJ MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

LOKAL PLAN 12-033 OKTOBER 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET HVORUP BANE M. M. VED HVORUPVEJ MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE LOKAL PLAN 12-033 OKTOBER 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET HVORUP GO-CART BANE M. M. VED HVORUPVEJ MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE En lokalplan fastlægger, hvordan nye bygninger, grønne arealer, stier, veje

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter 2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Plannavn Formål Rugballegård Ridecenter Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Screeningsskema til miljøvurdering af planer

Screeningsskema til miljøvurdering af planer Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 6 BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder Parker, græsarealer, støjvolde, stier, skov, hegn, mark, herunder adgang til

Læs mere

Heldagsskolen, Pårupvej 25 b, Skellerup,, 5540 Ullerslev. Bilag 2 punkt 11 a, Anlægsarbejder i Byzone, herunder opførelse af butikscentre og 2010:

Heldagsskolen, Pårupvej 25 b, Skellerup,, 5540 Ullerslev. Bilag 2 punkt 11 a, Anlægsarbejder i Byzone, herunder opførelse af butikscentre og 2010: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Renovering af multibane herunder udlægning af nyt underlag i form af kunstgræsbelægning.

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag HOLBÆK KOMMUNE Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag VVM-redegørelse for Colas Danmark A/S, asfaltværk i Undløse Dato: 27. august 2015 Sagsb.: Jørgen Sandal Møller Sagsnr.:

Læs mere

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald

THYHOLM KOMMUNE. LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald FREMLAGT FRA DEN 26. JUNI 2002 TIL DEN 21. AUGUST 2002. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 2. OKTOBER

Læs mere

Bilag 1 Basisoplysninger

Bilag 1 Basisoplysninger Bilag 1 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker at foretage en udskiftning af et tankanlæg i Radarhoved Skagen, nord for Skagen. Arbejdet med udskiftning

Læs mere

Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5

Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5 Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5 Anmeldeskema Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Kommuneplantillæg nr. 3 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE.

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE. LOKALPLAN NR. 138 OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING GRANGÅRDSVEJ I I STEMPELMÆRKE Anmelder : STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Bilag 5. Basisoplysninger. Side 1

Bilag 5. Basisoplysninger. Side 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016 Udkast til Hørsholm Kommunes Miljøtilsynsplan for 203-206 Plan for miljøtilsyn 203-206 Hvad er en tilsynsplan Tilsynsplanen fortæller virksomheder, borgere og andre myndigheder, hvordan Hørsholm Kommune

Læs mere

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Midlertidig grundvandssænkning langs en strækning af Indkildevej. Grundet etablering af Egnsplanvej skal eksisterende vandledninger på Indkildevej

Læs mere

VVM-anmeldelse Dansk Affald jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014). Dato: 23-10-2015, rev.2.0

VVM-anmeldelse Dansk Affald jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014). Dato: 23-10-2015, rev.2.0 VVM-anmeldelse Dansk Affald jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014). Dato: 23-10-2015, rev.2.0 Basisoplysninger Dette er en VVM-anmeldelse af den samlede drift af Dansk Affalds

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 02. september 2015 CVR-nummer 14513884 P-nummer - Journal nr. 13/032810 Virksomhed Adresse Postnummer og by Dinitrol

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.2 5 TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN 1996-2004 V E J L E K O M M U N E FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN 1996-2004 Forslag godkendt i Byrådet d. 20.08.2008 Offentligt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 04. november 2015 CVR-nummer 18429101 P-nummer e-doc journal nr. 13/039157 Virksomhed Arriva - garageanlæg Adresse

Læs mere