FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: AALBORG KASERNER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: AALBORG KASERNER"

Transkript

1 FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: AALBORG KASERNER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Billagsfortegnelse Aalborg Kaserner...5 Konkurrenceprocessen...6 Afgrænsning og størrelse...8 Beskrivelse...10 Planforhold...13 Kommuneplan...14 Overordnet planlægning...18 Rederencescenarier...20 EL-Forsyning...21 Varmeforsyning...22 Vandindvinding og forsyning...23 Spildevandsforhold...24 Status affald...26 Adfærd og aktiviteter...29 Kerneaktiviteter - organisering...30 Faciliteter på kasernerne...32 Aktiviter og processer på bygningsniveau...33 Forudgående dialog...35 Intern seminar...36 Eksternt arrangement...37 Interviews med nøgleinteressenter...38

3 BILAGSFORTEGNELSE AALBORG KASERNER BILAG NR. TYPE INDHOLD 01 Svarskema Specifikation af totalanskaffelsessum 02 Luftfoto Afgrænsning for Grønt Etablissement 03 Oversigtstegning Placering og udstrækning af etablissementer 04 Oversigtstegning Bygningsnumre, Aalborg Kaserner 05 Kortbilag Område med særlige drikkevandsinteresser 06 Oversigtstegning Anvendelse af bygninger på Aalborg Kaserner 07 Oversigt Ventilationsanlæg på Aalborg Kaserner 08 Bygningsoversigt Anvendelse, brugere, arealer, energimærker m.m. 09 Rapporter Energimærker 10 Rapporter Bygningsfaglige tilsyn for etablissement 581 Hvorup Kaserne og 583 Nr. Uttrup Kaserne 11 Tegninger Fjernvarme internt distributionsnet 12 Tegninger Spilde- og overfladevand ledningsplaner 13 Modelfil 3D model 14 Skemaer Registrering aktiviteter og processer på bygningsniveau (miljøkortlægning) 15 Noter Internt seminar opsamling af resultater 16 Noter Eksternt seminar opsamling af resultater 17 Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement Tegninger Eksisterende tegninger bygninger og anlæg, etablissement 583 SIDE 4 SIDE 5

4 KONKURRENCEPROCESSEN Aalborg har en over 200-årig historie som garnisonsby, idet der siden 1779 har været militære forlægninger i og omkring byen. Aalborg Kaserner er fællesbetegnelsen for Hvorup Kaserne (HVK) og Nørre Uttrup Kaserne (NUK), som begge blev opført i 1950-erne til erstatning for forældede kaserner, der var beliggende midt i Aalborg by. Arealet, som kasernerne og den tilhørende øvelsesplads blev anlagt på, lå dengang langt fra bymæssig bebyggelse. Sådan forholder det sig ikke i dag. Efter kommunalreformen i 1970 kom området under Aalborg Kommune, som valgte at udstykke grunde til boligforenings- og parcelhusbyggeri helt op til øvelsespladsens skel. Aalborg Kaserner blev som følge af Forsvarsforliget et af forsvarets største etablissementer, med et areal på 285 ha og m² bebyggelse. SIDE 6 SIDE 7

5 AFGRÆNSNING OG STØRRELSE Kontor Værksted, depot, garage Indkvartering Undervisning Idræt Kantine/messe Øvrigt Projektkonkurrencen på Aalborg Kaserner omfatter bygninger, anlæg, aktiviteter og processer - dog undtaget de operative- på etablissementerne Hvorup Kaserne, 582 Nørre Uttrup øvelsesplads og skydebaner og Nørre Uttrup Kaserne. Konkurrenceområdet er afgrænset af henholdsvis den røde og blå perimeter på ovenstående oversigtskort og -foto. Størstedelen af etablissement 582 Nørre Uttrup øvelsesplads og skydebaner er beliggende udenfor afgrænsende perimeter og er således ikke omfattet af projektkonkurrencen. Den af konkurrencen omfattede del af etablissement 582 er beliggende på arealet, der binder de to oprindelige kaserneområder sammen og omfatter hovedsagligt hovedvagt, forhindringsbane, køreskole, miljøplads, vaskeanlæg, P-plads, tankanlæg og garagehaller. For oversigt over etablissementernes indbyrdes placering og fulde udstrækning henvises til oversigtstegning i bilag 03. SIDE 8 SIDE 9

6 BESKRIVELSE Information om arealer Totalareal: cirka 66 ha Bebygget areal: cirka m 2 Historie Både NUK og HVK er opført i 1950 erne. HVK er taget i brug i 1953 og NUK i Mellem NUK og HVK er der inden for de seneste år opført et stort garagekompleks i form af lette stålhaller. Topografi og landskab Kasernearealet er et relativt fladt område med få og små højde forskelle. De mest markante højdeforskelle er kanterne af forsinkelsesbassinet og en række nærliggende græsklædte bunkeranlæg i den nordlige del af området og overgangen til skovområdet syd for HVK, umiddelbart syd for bygning 29. HVK er kendetegnet ved at have en ret ensartet bygningsmasse og godt vedligeholdte udearealer, som tydeligt fremtræder som oprindeligt tænkt: Åbne græsarealer med solitære træer og grupper af træer. NUK er kendetegnet ved mere blandede bygningstyper og mere usammenhængende udearealer, som fremstår i meget varierede materialer i uens vedligeholdelsesstand. Mellem NUK og HVK er der et større, åbent område med forskellige funktioner og anlæg, herunder miljøplads og forhindringsbane. Garageanlægget, som også er placeret mellem NUK og HVK, er bygget på et område, som tidligere har været skov. Mod vest grænser kasernen op mod skovarealer beliggende på forsvarets øvelsesterræn. Mod syd og øst, hvor kasernen grænser op til de tilstødende byområder, er området afgrænset af et bredt og højt bælte med blandet beplantning. Mod nord grænser kasernen op mod det åbne landbrugslandskab. Kasernen er delvist afgrænset mod Høvejen af beplantning, blandt andet omkring soldater hjemmet, delvist i visuelt åben forbindelse med landskabet mod nord. Selve kasernearealet rummer ikke egentlige vandløb og vådområder eller levende hegn. Geologi og grundvand Den overfladenære geologi udgøres af kvartære sedimenter. Der er primært tale om smeltevandssand og grus, smeltevandsler og silt samt moræneler fra kvartærtidens istider. Desuden forekommer der tidligere sø- og havaflejringer fra perioden efter istiderne, primært ler og sand. Og der forekommer flyvesand. Den dominerende aflejringstype umiddelbart under terræn er sand. Ved borearbejde er der enkelte steder på Hvorup Kaserne truffet organiske aflejringer (tørv og gytje) inden for de øverste 5-10 meter under terræn. Skrivekridt danner underlag for kvartærtidens sedimenter. Kalkoverfladen forløber ujævnt, og dybden dertil varierer. Nogle steder træffes kalkoverfladen ca. 10 meter under terræn, mens den andre steder er dækket af 45 meter sediment. Det primære grundvandsmagasin træffes overvejende inden for koteintervallet 2-4 m DVR90, men variationer i forhold til det generelle potentialebillede forekommer, og flere steder eksisterer der desuden et øvre, sekundært grundvandsmagasin. Jævnfør kort i bilag 05 er hele konkurrenceområdet beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Se også afsnit vedrørende planforhold. Bygninger Antal bygninger i alt: 152 Bygningstyper (primære): Grundmuret i røde tegl, paptagdækning Pavilloner, let konstruktion med minimal isolering Betonsøjle drage med murede felter, paptagdækning Nyere bygning: Af nyere bygninger er et våbenværksted fra 2008, og nogle lette haller opført i 2007 En stor del af bygningsmassen er indvendigt renoveret. Bygningernes anvendelse kan opdeles i nedenstående hovedkategorier: Kontorer (både tilknyttet enhederne og centrale funktioner) Værksted, depot og garage Indkvartering Undervisning Idræt Kantine/messe Øvrigt Anvendelsen fordelt på bygninger fremgår af oversigtkort i bilag 06. Se også 3D-model i bilag 13. Generelt er bygningerne på kasernerne godt vedligeholdt særligt indvendigt. Kursusindkvarteringen vurderes dog at være under standard. NUK er kendetegnet ved betonelementbyggeri i ét plan med bygninger i varierende størrelse. Enkelte af bygningerne er sammenbygget, og arealerne omkring bygningerne er kendetegnet ved åbne græsarealer med spredt beplantning. Fremstår indvendigt godt vedligeholdt, men udvendigt noget slidte. HVK er kendetegnet ved rødt, fuldmuret murstensbyggeri med paptage. Bygningerne på HVK fremstår udvendigt i god stand. Indvendigt er de velfungerende men ikke helt opdaterede. Brugerne af HVK (primært 1. Logistikbataljon) udtrykker generel tilfredshed med bygningerne og de øvrige fysiske rammer, herunder både redekammen (bygning 1-17) med blandt andet belægningsstuer og kontorbygningerne (blandt andet bygning 19, 27 og 29). Kontorbygningerne er dog ikke helt tidssvarende (ufleksibelt indrettet og ikke egnet til moderne samarbejdsformer). Der opleves kun få klager over bygningerne, herunder vedrørende varme og komfort. I bilag 07 findes en oversigt over ventilationsanlæg i bygninger og deres anvendelse på henholdsvis. HVK og NUK. Energimæssig tilstand For konkurrencedeltagernes vurdering af bygningsmassens tilstand i relation til energiforbrug er der i foråret 2013 for alle opvarmede bygninger udført en energimærkning efter bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. På bygningsoversigten i bilag 08 er den enkelte bygnings energimærke anført. Energimærkerne findes i konkurrencematerialets bilag 09. Drift og vedligehold FBE foretager med cirka 4 års interval et bygningsfagligt tilsyn af bygninger og anlæg. Dette bygningsfaglige tilsyn danner herefter grundlag for planlægning af de efterfølgende års drift og vedligehold frem til det næste bygningsfaglige tilsyn foretages. For HVK er det seneste bygningsfaglige tilsyn udført i 2011 og resultatet af dette er gengivet i FBE Arkitektonisk og teknisk vedligeholdstilsyn HVORUP KASERNE. For NUK er der i 2010 udført et tilsvarende bygningsfagligt tilsyn, der er afrapporteret i Rapport over bygningsfagligt tilsyn 2010 ved 583 NR. UTTRUP KASERNE. Begge rapporter findes sammen med heraf afledte vedligeholdelsesplaner i bilag 10. Infrastruktur og friarealer På etablissementet forefindes også øvelses-/paradepladser, parkeringsarealer, miljøplads, vaskeanlæg, regnvandsforsink elsesbassin, løbebane og forhindringsbane. SIDE 10 SIDE 11

7 Oversigt over kommuneplanrammer PLANFORHOLD Aalborg Kommune har meget få aktuelle planer for kasernens nærmeste omgivelser og har ingen udviklingsinteresser, der kan påvirke selve kasernen. Eneste planlagte bymæssige udvikling er øst for kasernen, hvor det eksisterende erhvervsområde kan udvides. Kaserneområdet er berørt af en række beskyttelsesinteresser, som er beskrevet i kommuneplanen. SIDE 12 SIDE 13

8 KOMMUNEPLAN Den gældende kommuneplan er vedtaget i En ny kommuneplan forventes vedtaget inden kommunalvalget i november 2013 (høring maj/juni 2013). Kommuneplan 2013 forventes ikke at indeholde væsentlige ændringer med relevans for kasernen og områderne omkring den. I konkurrencen kan der tages udgangspunkt i kommuneplan 2009: Som al anden planlægning sætter kommuneplanen som sådan ikke begrænsninger for konkurrencen, men indeholder en række bestemmelser og interesser, som konkurrencedeltagerne kan vælge at forholde sig til. En senere konkretisering af konkurrenceforslaget kan afføde en dialog med kommunen om behovet for ændringer af den gældende planlægning. Grøn-blå Struktur / Landskabelige interesser Kasernen er omfattet af Grøn-blå Struktur, som er en del af kommuneplanen. Grøn-blå Struktur er udmøntet i kommuneplanens retningslinjer, som blandt andet udpeger (dele af) kasernen som grønne/landskabelige kiler og økologiske forbindelser. Der henvises til kommuneplanens målsætninger vedr. Grønblå Struktur (www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/ Hovedstruktur/0-11_Det_aabne_land.htm#B) samt retningslinjerne vedrørende natur- og landskabsværdier) (www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/retningslinier/ 0-11_Det+_aabne_land/11.3/default.htm). Kasernens beliggenhed Kaserneområdet er beliggende i landzone og grænser mod vest, syd og øst op til byzone. Mod nord grænser kaserneområdet op til et jordbrugsområde. Kommuneplanens bydelsafsnit 5.9 vedr. Landområde Nord : Nord-omraadet/Landomraade+Nord/default.htm SIDE 14 Rammebestemmelser Kaserneområdet er i sin helhed omfattet af kommuneplanramme 5.9.N10 (www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/ Kommuneplanrammer/Nord-omraadetLandomraade+Nord/ 5.9.N10.htm). Området er udlagt til Natur- og Kulturområde med følgende rammebestemmelser: Mål: Et større område mellem Høvejen og Vangen er militært øvelsesområde. På grund af områdets beliggenhed ved Nørresundby er det ønskeligt at åbne området for offentligheden, i det omfang det ikke er i konflikt med de militære aktiviteter i området. Det er målet, at den åbne karakter skal fastholdes. Der lægges også stor vægt på at beskytte grundvandet mod forurening Anvendelse: Byrådet ønsker at områdets natur- og landskabskvaliteter forbedres og gøres mere tilgængelige Der er mulighed for at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til mindre erhvervsvirksomheder og 1 bolig pr. ejendom, men kun efter forudgående anmeldelse til Aalborg Kommune Inden for området er der vandindvindingsanlæg for Lindholm Vandværk - Voerbjergvej Miljø: Området omfatter beskyttelseszoner for drikkevands boringer, hvorfor grundvandsbeskyttelsen skal iagttages med skærpet opmærksomhed. Retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen er nærmere beskrevet i en indsatsplan Området berøres af støj lufthavnen, fra Høvejen og jernbanen, skyde- og motorcrossbane samt fra det militære område. Øvelsesterrænerne vest for kasernerne er omfattet af kommunens landskabelige interesser. Kasernerne grænser dermed op til den grønne struktur. Det vil med landskabelige briller være vigtigt at se på, hvordan områdets grønne kant bearbejdes. Terrænet indenfor området er relativt fladt og placerer sig på overgangen mellem lave arealer mod nord og et højere liggende bakkeområde mod syd. SIDE 15

9 Retningslinjer for beskyttelse og benyttelse Kaserneområdet er omfattet eller berørt af en lang række retningslinjer for beskyttelse og benyttelse, hvoraf mange er fastlagt i kommuneplanen, mens nogle er givet ved Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. Disse kan ses på kort i henholdsvis kommuneplanen (www.aalborgkommune.dk/ Kommuneplan/Retningslinier/default.htm) og på Miljøportalen (http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/). De vigtigste temaer, som vedrører kasernen og øvelsesterrænerne, er: Drikkevandsinteresser: Hele kasernearealet er udpeget som område med drikkevandsinteresser, og med undtagelse af et mindre, østligt beliggende areal er hele kasernearealet ligeledes udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Dette er en væsentlig hindring for byudvikling Bevaringsværdige grønne karaktertræk: Området omfattes af kommunens grønne struktur og rummer desuden økologiske forbindelser. Se i øvrigt ovenfor under Grøn-blå Struktur / Landskabelige interesser Fredning og beskyttelse: Visse dele af kasernen og øvelsesområderne er berørt af frednings- og beskyttelsesinteresser: 3-områder / beskyttede naturtyper Kasernearealets skove er omfattet af fredsskovspligt (og dermed skovbyggelinjer, som omfatter stort set hele kasernearealet) En Kirkebyggelinje (som berører et mindre område i den nordvestligste del af kasernen) Beskyttede sten- og jorddiger samt fortidsminder (et enkelt fortidsminde beliggende uden for selve kasernearealet har en 100 meter beskyttelseslinje, der påvirker en lille del af kasernearealet Herudover berøres områderne af bindinger vedrørende: Eltransmissionsledninger Fjernvarmeledninger Eksisterende stiforbindelser Kystzone Skydebaner og støjkonsekvensområder Støjkonsekvensområde omkring motorbane Værdifulde kulturmiljøer Bydel Nørre Uttrup Kasernen grænser mod øst op til bydelen Nørre Uttrup. I den nordlige del af bydelen grænser kasernen op til blandede erhvervsområder, mens kasernen mod syd grænser op til nogle større boligområder, som er domineret af parcel- og rækkehusbebyggelse. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.2 vedr. Nørre Uttrup: Noerresundby/Noerre+Uttrup/default.htm Aspekter, der kan vedrøre kasernen: Et ønske om at dyrke bydelens grønne oaser Bydelens afslutning mod det åbne land og de militære arealer skal sikres som grønne kanter (afgrænsningen udgøres af et bredt beplantningsbælte). Dette er fra kommunens side dels et udtryk for ikke-planlægning, dels en følge af at området som potentielt byudviklingsområde er låst af drikkevandsinteresser Løvvang Mod syd grænser kasernen op til boligområderne i bydelen Løvvang, som er karakteriseret ved boligbyggeri i en større skala end de øvrige områder, som støder op mod Kasernen. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.3: dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/noerresundby/ Loevvang/default.htm Landområder Nørre Sundby Kasernen grænser mod vest op mod Voerbjerg, Voerbjerg Kær og Lindholm Høje, som er udlagt til rekreativ brug, og hvor anvendelsen i høj grad er påvirket af natur- og grundvandsinteresser samt støjforhold i forbindelse med lufthavnen. De rekreative landområder grænser op til kasernens vestlige øvelsesområder. Kommuneplanens bydelsafsnit 2.5: dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/noerresundby/ Landomraade+Noerresundby/default.htm Kommuneplanrammer grænsende op til kasernen Der er ikke ny planlægning på vej, som vil ændre på anvendelsen af disse områder, eller som vil kunne have betydning for kaserneområdets anvendelse. Bydel Rammeområde Navn Anvendelse Nørre Uttrup 2.2.H3 Høvej Syd Nørre Uttrup 2.2.H4 Amalienborgvej Nørre Uttrup 2.2.H12 Høvej Syd Let erhvervsområde Let erhvervsområde Let erhvervsområde Nørre Uttrup 2.2.B1 Nysøparken m.m. Boligområde Nørre Uttrup 2.2.B2 Løvenborgparken m.m. Boligområde Løvvang 2.3.B1 Vangen Vest Boligområde Løvvang 2.3.B3 Strubjerg og Vangen Øst Boligområde Løvvang 2.3.B4 Lions Park Boligområde Løvvang 2.3.B5 Eriksholmparken Boligområde Løvvang 2.3.B6 Svanholmparken Boligområde Løvvang Land Nørresundby Land Nørresundby Land Nørresundby 2.3.O2 2.5.R1 2.5.R2 2.5.R3 Løvvangsskolen m.v. Voerbjerg Kær Voerbjerg m.m. Lindholm Høje Område til offentlig service Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område Landområde Nord 5.9.A1 Hvorupgård Mark Jordbrugsområde Lokalplaner m.v. Byplanvedtægt nr. 62 Byplanvedtægt NS12+tillæg nr. 1 Byplanvedtægt nr. 62 Byplanvedtægt NS12 Lokalplan Byplanvedtægt NS10 Byplanvedtægt NS10 Byplanvedtægt NS10 Lokalplan Lokalplan Byplanvedtægt NS10 Column1 Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Column2 Lokalplan De konkrete arealudpegninger kan ses på Miljøportalen. SIDE 16 SIDE 17

10 OVERORDNET PLANLÆGNING Klimastrategi Aalborg kommunes klimastrategi , som blev vedtaget i 2011, indeholder en række ambitiøse målsætninger for både forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer: Udvikling/Sider/Klima.aspx Klimastrategien beskrives under otte indsatsområder med tilknyttede strategier, konkrete mål, retningslinjer og tiltag: Energibesparelser (konkrete reduktionsmål) Energiforsyning (omlægning til vedvarende energikilder) Transport (kollektiv transport, cyklisme og energieffektive køretøjer og alternative energikilder) Skovbrug (skovrejsning) Landbrug (energiforbrug og produktion af biomasse) Partnerskaber Klimaundervisning Lokal grøn vækst (grønne virksomheder) Derudover sættes under overskriften Tilpasning fokus på regnvandshåndtering generelt, hvilket også er et relevant aspekt på kasernen samt på seks konkrete områder i kommunen. Ingen af disse ligger dog i umiddelbar nærhed af kasernen. Aalborg Kommune har dog en generel forventning om, at man håndterer regnvand decentralt og anvender LAR-løsninger hvor muligt, samt at kaserneområdet separatkloakeres, hvilket ligger i regi af gældende spildevandsplan. Klimastrategien indeholder en lang række redskaber, som lægger sig meget tæt op ad visionen for Grønne Etablissementer, og strategien er derfor potentielt brugbar som inspirationskilde for konkurrencedeltagerne. Bæredygtighedsstrategi gældende og kommende: Aalborg Kommune har netop vedtaget Bæredygtighedsstrategi : Udvikling/Planer_om_baeredygtighed/Sider/Planer%20 om%20baeredygtighed.aspx Bæredygtighedsstrategien er et bredtfavnende visions- og strategidokument med konkrete målsætninger for bæredygtig udvikling i Aalborg. Strategien omfatter et implementeringskatalog med en række konkrete indsatser. Aalborg Kommune arbejder i planlægningen og sagsbehandlingen ud fra en egen fortolkning af det brede bæredygtighedsbegreb. Denne metodik lægger sig tæt op ad bæredygtighedsværktøjet, som ligger til grund for vurderingen af projektforslagene til Grønne Etablissementer: Baeredygtighed-i-byplanlaegningen/Sider/Baeredygtighed-ibyplanlaegningen.aspx Planstrategi Planstrategi 2011 blev vedtaget i januar 2012: Med undertitlen Nordjyllands vækstdynamo introducerer planstrategien Vækstaksen, som er en sammenhængende forbindelse gennem Aalborg og Nørresundby, hvor den primære vækst og udvikling forventes at ske i de kommende år. Planstrategien rummer ikke konkrete målsætninger, der vedrører kasernen eller områderne omkring kasernen. SIDE 18 SIDE 19

11 REFERENCESCENARIER EL-FORSYNING Som reference anvendes indberettede forbrug for el, vand og varme for Varmeforbruget for 2011 er graddagekorrigeret på baggrund af graddage for Aalborg (DMI Årsoversigt ) samt graddage for normalår for Flyvestation Aalborg (DMI, Teknisk Rapport 13-10). Det graddage-uafhængige forbrug (GUF) er vurderet til 26%. Referenceforbrug for 2011 er angivet i tabel nedenfor. Andel af vedvarende energi I delmålene for omlægning til vedvarende energi skal indregnes andelen af vedvarende energi i den leverede varme og el fra forsyningsselskaberne. Energistyrelsen udgiver hvert år publikationen Energistatistik. I den seneste statistik fra 2011 opgøres, hvor stor en andel af den indenlandske elforsyning, der er baseret på vedvarende energi. I 2011 var 40,7 % af den indenlandske elforsyning baseret på vedvarende energi (primært produceret på vind og bio-masse herunder affald). Aalborgs varmeforsyning leverer varme baseret på: overskudsvarme fra Aalborg Portland cementfabrik, varme fra affaldsforbrændingsanlægget Reno-Nord og varme fra elproduktionen på Nordjyllandsværket samt en mindre del på diverse spids- og reservelastcentraler (henholdsvis naturgas og bioolie). Reno-Nord har oplyst at cirka 60 % af den indfyrede blanding af affald/træfils er baseret på vedvarende Energikilder. Reno-nord leverer 20 % af varmen og Reno-Nord bidrager således med 12 % VE i Aalborg Varmeforsyning. Brændselsforbruget på Aalborg Portland er overvejende kul og petcoke (produkt fra olieraffinering). Endvidere tilsættes der også ikke oplyste mængder tørret spildevandsslam fra Aalborg Kommune samt kød- og benmel. Tilsætning af spildevandsslam er genoptaget i 2012 efter, at det i en periode har været afsat til Tyskland. Det indgår derfor ikke i den seneste miljøredegørelse fra 2011 (nyeste tilgængelige på Aalborg Portlands hjemmeside). Andelen af vedvarende energi i overskudsvarmen fra Aalborg Portland skønnes til 0, da det antages, at både spildevandsslam og kødbenmel udgør en mindre mængde af det samlede energiforbrug. Hele CO 2 -udledningen fra Aalborg Portland tilfalder cementproduktionen, og den overskudsvarme, der afsættes til Aalborg Fjernvarmeforsyning indregnes derfor med en CO 2 -udledning på 0. Den samlede CO 2 -udledning fra den leverede varme i Aalborg er således lavere end for gennemsnittet af varmeværker i Danmark. Brændselsforbruget på Nordjyllandsværket er 100 % baseret på fossilt kul og bidrager således ikke til den vedvarende energiandel. Andelen af vedvarende energi i varme fra Aalborg Varmeforsyningen var i 2012 cirka 12 % men på grund af leverancen af overskudsvarme fra Aalborg Portland må cirka 27 % regnes som CO 2 -neutral varme. 63 % Nordjyllandsværket 20 % Reno-Nord 15 % Øvrige overskudsvarmelev 2 % Reserve Aalborg Varmeforsyningen opdelt på leverandører. Kilde : Grønne regnskaber 2012, Varme, Aalborg Forsyning CTS-projekt Som en del af Forsvarsministeriets klima- og energistrategi er der på Aalborg Kaserner i 2012 og 2013 investeret i modernisering af CTS-anlægget. Herved sikres intelligent styring af bygningernes varmeanlæg via tidsprogrammer og udeklima. I en række udlagte rum styres efter funktion og brugsmønster. Der er blandt andet installeret tilstedeværelsessensorer i en-to personers kontorer samt kontakter på vinduer så der lukkes for varmen ved åbent vindue. I indkvarteringsstuer og belægningsstuer sænkes temperaturen, hvis disse er ledige. Styring er sammenkoblet med bookingsystem. Desuden er der i udvalgte undervisnings- og mødelokaler samt auditorier etableret behovsstyring af ventilation efter luftkvalitet. Aalborg Kaserner elforsynes via fire transformerstationer: Transformerstation placeret i transformerbygning ved bygning 22 på etablissement 583, med ESV nummer 1103 og en maksimalafbryder på 630 A Transformerstation placeret i bygning 9 på etablissement 583, med ESV nummer 1052, maksimalafbryder ukendt. 2 stk. forsyningskabler a 4X240 kvadrat Transformerstation placeret i bygning 52 på etablissement 581, med ESV nummer 1050 og en maksimalafbryder på 1259 A/N Transformerstation placeret i bygning 23 på etablissement 581, med ESV nummer 1049 og en maksimalafbryder på 800 A Elforbrug Generelt vurderes det, at der er et stort potentiale for en reduktion af elforbruget, både relateret til adfærd og installationer. Den udvendige belysning er for nyligt blevet udskiftet til LED. Af sikkerhedsmæssige grund er al udendørsbelysning tændt hele natten. De primære udfordringer med hensyn til elforbruget er: Gamle lyskilder, særligt på værkstederne Affugtningsanlæg i garagerne Ingen mulighed for regulering af lysstyrken Lyset er tændt hele dagen, og der er ingen styring i forhold til brug af dagslys. Generelt vurderes det, at udnyttelsen af dagslys er begrænset Ingen styring på el, hvilket betyder at lys og computere ofte er tændt, selvom lokalerne ikke benyttes, for eksempel om natten og i ferier Mange af cirkulationspumperne er gamle Elforbruget er ikke synligt for de enkelte brugere/enheder, hvorfor de har et begrænset ejerskab til nytten af besparelser Varmeforbrug (graddagekorrigeret) Elforbrug Vandforbrug kwh/år kwh/år m 3 /år SIDE 20 SIDE 21

12 VARMEFORSYNING VANDINDVINDING OG FORSYNING Aalborg Kaserner forsynes med varme via to varmecentraler, én på HVK og én på NUK. Oprindeligt bestod varmecentralerne af kedelanlæg med oliefyrede kedler. I 1992 er varmecentralerne ombygget til indirekte fjernvarme med vekslere, således kasernen kørte med eget vand internt på kasernerne. I 2012 blev de to varmecentraler ombygget til direkte fjernvarme. Der er indbygget ventiler til styring af fremløbstrykket for at undgå for højt tryk i ledningsnettet samt anlæg til registrering af lækage og lukning af fjernvarmen i tilfælde af lækage. Varmecentralerne er ens opbygget, dog er varmeforbruget på HVK 10-15% større end på NUK. Interne distributionsnet er delvis udskiftet i forbindelse med renovering og separering af afløbsledninger i Ledningsplaner fremgår af bilag 11. Varmeforbrug Brugerne af kasernen har i afholdte interne seminarer såvel som i opfølgende interviews givet til kende, at opvarmning er det største oplevede problem. Problemerne er særligt knyttet til NUK (særligt bygning og 16-20). Det største problem vurderes at være selve klimaskærmen (isolering og vinduer) og særligt i belægningsbygningerne. Derudover udgør værkstederne en udfordring i forbindelse med opvarmning. Det skyldes dels varmetab, blandt andet på grund ovenlys/rytterlys i områet omkring bygning 36-40/44-51), men også på grund af generelt dårlig isolering; dels energiforbruget i forbindelse med opvarmning, idet værkstederne er opvarmet ved varm luft/ventilation (med gamle anlæg). Der har været klager over varmepåvirkningen, særligt i kontorerne på NUK. Det er imødegået ved montering af udvendig solafskærmning. Afkølingen i radiatorerne er ikke optimal overalt på kasernerne. Aalborg Kaserner forsynes med vand fra eget vandværk via drikkevandsboringer med DGU nr , A og B, der er etableret i Vand fra de tre boringer pumpes til et samlet vandbehandlingsanlæg, som er etableret i Vandbehandlingsanlægget er opbygget, så det oppumpede vand ledes til et iltningssystem (rislebakke) med efterfølgende 100 m 3 sandfiltre (åbne filtre). Vandet ledes herefter til et 350 m 3 reservoir og derfra videre til et udpumpningsanlæg. Der foregår igangværende en vurdering af, hvorvidt der er mulighed for at fortsætte med de eksisterende kildepladser og vandbehandlingsanlæg (renovering), eller om der skal etableres tilslutning til og forsyning fra nabovandværket Nørre Uttrup. Vandforbrug De fleste indvendige vandarmaturer er optimerede i forhold til vandforbrug. Vaskepladserne er en stor vandforbruger. Vaskepladserne er delvist baseret på recirkulation, delvist på vandværksvand (den sydlige vaskeplads er 100% baseret på vandværksvand, mens den nordlige anvender en blanding af vandværksvand og recirkulation). Drikkevandsinteresser Aalborg Kaserner er en del af et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) beliggende i OSD område nr. 33. Som et led i Aalborg Kommunes indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse for OSD område nr. 33 har Forsvaret udarbejdet en indsatsplan. De i indsatsplanen angivne indsatser relaterer sig til arealanvendelse, vandkvaliteten samt en række potentielle forureningskilder, der knytter sig til driften af anlæg og værksteder, samt oplag af olieprodukter, kemikalier og lignende. De tilhørende handlinger omfatter forureningsundersøgelser i forhold til jord og grundvand, tilsyn og drift af oplag af olieprodukter og kemikalier samt udarbejdelse af instruktioner. Indsatsplanen er udarbejdet i 2008 og flere af tiltagene er gennemført. Dertil skal det nævnes, at flere af aktiviteterne, oplagssteder og tanke er nedlagt samtidig med at andre er kommet til. Indsatsplanen er efterfølgende revideret i december 2012 i forhold til gennemførte tiltag. Se bilag 05. SIDE 22 SIDE 23

13 SPILDEVANDSFORHOLD Afledning af spildevand og overfladevand Fra Aalborg Kaserner afledes spildevand og overfladevand. Aalborg Kaserner er separatkloakeret i Afledning af spildevand sker til offentligt renseanlæg, og overfladevand afledes til Limfjorden via Gilsiggrøften. Ledningsplaner fremgår af bilag 12. Spildevand fra Aalborg Kaserner består af sanitært spildevand og processpildevand fra værksteder (rense- og vaskeaktiviteter), to vaskepladser, kantine og rengøring. Vaskevand fra vaskemaskiner opsamles dog til tromler eller spildevandstanke og afhændes som farligt affald. Overfladevand består af regnvand og afledes fra de befæstede udearealer samt tage. Kloaksystem Kloaksystemet er som nævnt blevet separeret i Spildevand afledes til spildevandssystemet, og hovedparten af overfladevandet fra udearealerne samt tage afledes til regnvandssystemet. Dette er med undtagelse af overfladevand fra miljøpladsen, tankpladsen til diesel og afløb ved renserum, som er koblet på spildevandssystemet via olieudskiller. Regnvandssystemet afleder foruden rent overfladevand også forurenet overfladevand fra vaskepladsen og benzinstanderområdet. Disse afløb er koblet på olieudskiller. Der er gennemført TV-inspektion af kloaksystemet på Aalborg Kaserner i forbindelse med separatkloakeringen i Der er en samlet spildevandsafledningstilladelse for Aalborg Kaserner fra Afledningstilladelsen omfatter afledning af processpildevand fra værksteder og smørehaller (herunder afledning af vaskevand fra lettere rengøring af gulve) og forurenet overfladevand (miljøpladsen og tankplads for diesel). Der er etableret et forsinkelsesbassin til brug ved ekstreme nedbørshændelser. SIDE 24 SIDE 25

14 En miljøplads er et indhegnet anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald eller ikke farligt affald og/eller elektrisk og elektronisk udstyr, hvor kapaciteten for tilførsel er 30 tons pr. dag eller minimum 4 containere med samlet volumen på mindst 30 m 3. En satellit-ø er en mindre samling af strategisk placerede affaldsbeholdere til indsamling og sortering af (minimum 3) ikke farlige affaldsfraktioner eller en større eller flere mindre miljøcontainere til indsamling og sortering af farligt affald. STATUS AFFALD På Aalborg Kaserner er der en miljøplads og 23 satellit-øer, herunder spildolie- og spildevandstanke samt stationære miljøcontainere med dobbeltbund. Lokalstøtteelement (LSE) Aalborg foretager registrering af affaldsfraktioner og mængder. Der kan dog forekomme enkelte fraktioner, hvor mængden ikke opgøres af transportøren og derfor ikke registreres. Konkret mangler der i affaldsregistreringen for 2011 mængder for autodæk, autoruder, glas, forbrugt ammunition og klassificeret papir (makuleres). Affald til specialbehandling omfatter spildolie, slam fra olie og benzinudskillere, vand fra vaskemaskiner, blyholdig regnvand fra skydebanen samt øvrige fraktioner af farligt affald. Specialbehandling udgør ikke i alle tilfælde en slutbehandling, og nogle fraktioner bliver under specialbehandlingen genanvendt, sendt til forbrænding eller deponeret. Der foreligger dog ikke opgørelse over fordelingen på disse affaldsbehandlingsformer under specialbehandlingen. Dagrenovationen indsamles ugentligt af LSE medarbejdere, tilknyttet kasernens miljøplads, i kasernens egen renovationsvogn og samles på kasernens miljøplads i en container, som afhentes af Aalborg Forsyning, Renovation. Øvrige affaldsfraktioner er enhederne selv ansvarlige for at aflevere og kildesortere på kasernens miljøplads. Det varierer, om de brugende enheder afleverer affaldet direkte på miljøpladsen eller samler affaldet på mindre satellit-øer forud for afleveringen. Enhederne på kasernen skal selv sørge for indretning af eventuelle satellit-øer og valg af affaldsbeholder. Det er dog muligt at få udleveret affaldscontainere til farligt affald på kasernens miljøplads. Tonerpatroner afleveres, som den eneste affaldsfraktion, tilbage til producenten via producentansvar. Generelt er der blandt enhederne på kasernen stor efterspørgsel efter et nyt affaldssystem, med ensartede affaldscontainere og mærkning. Samtidig er der efterspørgsel efter ændrede procedurer for afhentning og aflevering af affaldet. Krav om øget sortering og korrekt opbevaring betyder at enhederne skal have flere affaldsbeholdere og eventuelt andre typer af affaldsbeholdere, som det kan være en udfordring at få transporteret til og tømt på miljøpladsen. Der er allerede iværksat tiltag på forbedringer affaldsystem. Opgørelse for 2011: Affaldsopgørelse, Aalborg Kaserner (ton) Forbrænding Deponering Sammenligning med tidligere år samt 2012: Affaldsopgørelse, Aalborg Kaserner (ton) Forbrænding Deponering Genanvendelse Specialbehandling Genanvendelse Specialbehandling Total Total SIDE 26 SIDE 27

15 ADFÆRD OG AKTIVITETER Aalborg Kaserner er et af landets største etablissementer og samtidig en af regionens absolut største arbejdspladser. Bygningsmassen ligger spredt, og der er derfor en livlig aktivitet mellem bygningerne. En af de vigtigste opgaver på kasernen er at uddanne logistikog militærpolitienheder. Dette sker ved uddannelsesbataljonen og ved logistikbataljonen. Endvidere huser etablissementet Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ), der blandt andet har det uddannelsesmæssige ansvar for Hjemmeværnsdistrikter i regionens område med mange frivillige hjemmeværnsfolk. Der er i alt cirka medarbejdere, inklusiv værnepligtigt personel, hvilket gør Aalborg Kaserner til en af byens absolut største arbejdspladser. De primære aktiviteter på Aalborg Kaserner omfatter uddannelse af militærenheder, vedligeholdelse og reparation af Forsvarets materiel, herunder primært køretøjer samt opbevaring, udlevering og levering af forsyninger til forskellige enheder. Herudover er der en række kontoraktiviteter i forskellige stabsfunktioner. SIDE 28 SIDE 29

16 KERNEAKTIVITETER ORGANISERING På Aalborg Kaserner findes følgende enheder: Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ) Funktionelle tjenester Brugerne af kasernerne Aalborg Kaserner danner dagligt ramme for ca ansatte, der består af en operativ del (Trænregiment) samt støtteenheder (de funktionelle tjenester). Blandt de ansatte har cirka 1500 længerevarende ansættelser. Denne gruppe er kendetegnet ved en gennemsnitlig udskiftning på ca % pr. år. Cirka halvdelen af gruppen har adgang til en kontorarbejdsplads på kasernerne. De værnepligtige gør tjeneste i fire måneder ad gangen. Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Hærens Center for Logistik og Militærpoliti, der også går under betegnelsen Trænregimentet (TRR), er hærens største regiment med ansvar for mere end 150 kursustyper. En af regimentets hovedopgaver er at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Der afvikles hvert år et stort antal kurser med ca årlige overnatninger. Hvert år indkaldes unge mennesker for at gennemgå Hærens Basisuddannelse (værnepligt). En tredjedel af disse er kvinder. Efterfølgende fortsætter en del i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (cirka 200) med henblik på udsendelse til international tjeneste. Trænregimentet (TRR) består for tiden af en stab med 110 ansatte (herunder blandt andet planafdeling, logistikafdeling, udviklingsafdeling, færdselsafdeling, biltilsyn og køreskole) samt fem bataljoner: 1. Logistikbataljonen (1. LOGBTN) med 195 fastansatte (inklusiv stab) heraf 80 med kontorarbejdsplads, 2 x ca. 500 værnepligtige årligt samt 225 ansatte i Hærens Reaktionsstyrke 2. Forsyningsbataljonen (2. FSNBTN) med ca. 246 ansatte heraf 131 med kontorarbejdsplads: Stab og forsyningskompagni 3. Vedligeholdelsesbataljonen (3. VEDLBTN) med 432 ansatte heraf 70 med kontorarbejdsplads: Stab, vedligeholdelseskompagni og uddannelsessektion 4. Sanitetsbataljonen (4. SANBTN) med 210 ansatte heraf 90 med kontorarbejdsplads: En stab, et sundhedsfagligt kompetencecenter og to sanitetskompagnier 5. Militærpolitibataljonen (5. MPBTN) med 214 ansatte heraf 107 med kontorarbejdsplads: En stab, to militærpolitikompagnier, en uddannelsessektion og MPST ) Bataljonerne er indplaceret i en række bygninger, som det fremgår af 3D-model i bilag 13. Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland Bygninger og øvelsesterræn benyttes samtidig af Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ), der uddanner områdets frivillige hjemmeværnsfolk. Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland (HJVNJ) med 30 ansatte (kontor) Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Nordjylland (HVS-UDC-NJY) med 10 ansatte (kontor) Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland er den overordnede myndighed for de hjemmeværnskompagnier i Nordjylland, hvor de frivillige hjemmeværnssoldater gør tjeneste. De funktionelle tjenester En række af Forsvarets funktionelle tjenester er repræsenteret med Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD), Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA), Forsvarets Materieltjeneste (FMT), Veterancentret og Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste (FBE). Sammenfattende er er de funktionelle tjenester repræsenteret således: Forsvarets sundhedstjeneste (FSU) og infirmeri med 15 ansatte (kontor) Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD) med 20 ansatte (kontor) Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA) med 11 ansatte (kontor) Forsvarets Materieltjeneste (FMT), Værksted Danmark med 60 ansatte heraf 14 kontorarbejdspladser: Veterancenter, socialrådgivning med flere med 13 ansatte (kontor) Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Lokalstøtteelement Aalborg (LSEAAL) med cirka 80 ansatte heraf 40 kontorarbejdspladser: kontor, rengøring, kantine, arealpleje Øvrige brugere Ud over de nævnte faste brugere, benyttes kasernerne af en række øvrige brugere, herunder kursister, soldaterforeninger samt eksterne, lejlighedsvise brugere af kasernerne, for eksempel politi, foreninger, skoler/erhvervspraktikanter med flere. Blandt de særlige aktiviteter, som afholdes på kasernen kan nævnes: Pårørendearrangementer i forbindelse med de internationale operationer Arrangementer for hjemvendte soldater Åbent hus-arrangementer Soldaterforeningsarrangementer I alt afholdes ca. 100 af denne type arrangementer årligt. Dertil lægger kasernerne areal og faciliteter til en række ikkemilitære arrangementer og brugere, herunder: Grøn Koncert Sportsbegivenheder, for eksempel VM i Orienteringsløb; håndbold-, fodbold og bordtennisturneringer samt mountainbikeløb Politiarrangementer Uddannelsesinstitutioner En bataljon er en militær enhed i hæren, der består af tre til fem enheder (kompagnier og eskadroner) under kommando af en oberstløjtnant. I fredstid indgår der flere bataljoner i et regiment (som trænregimentet), og i krigstid flere bataljoner af forskellige våbenarter i en taktisk enhed, der benævnes brigade. SIDE 30 SIDE 31

17 FACILITETER PÅ KASERNERNE AKTIVITER OG PROCESSER PÅ BYGNINGSNIVEAU FBE administrerer og varetager al drift og vedligehold af bygninger og anlæg på kasernerne herunder el-, vand- og varmeforsyning, kantinevirksomhed, rengøring, bygningsvedligehold, drift af øvelsesterræner/skydebaner samt driften af miljøpladsen. Blandt de faciliteter, som FBE stiller til rådighed for kasernernes brugere,er: Indkvartering (856 senge fordelt med 768 på HVK og 88 på NUK Hotelvirksomhed (162 dobbeltværelser) Møde- og undervisningslokaler Værksteder Garager Kontorer Skydebaner Brand- og redningsplads Gymnastiksale (plads til 2x400) Motionscentre Løbebaner og multibaner Kantiner Miljøplads/affaldshåndtering Depot Der er 20 fælles møde- og undervisningsfaciliteter (auditorier, IT-lokaler og møde-/ undervisningslokaler) af varierede størrelse (8-130 personer) med samlet kapacilitet på cirka Herudover findes der cirka 100 mødefaciliteter i forbindelse med de enkelte enheders kontorfaciliteter. Faciliteterne udlejes til de enkelte enheder via intern afregning. De enkelte enheder står selv for, hvordan de lejede faciliteter udnyttes, herunder lokalefordelingen. Alle kontorer er fuldt belagte, og alle faciliteter er udlejet 100%. Belægningsgraden på belægningsstuerne er cirka 85% og på hotelindkvartering cirka 77%. På trods af, at der gennemsnitligt ikke er fuld belægning, er der ingen varig overkapacitet hen over året. I kantinerne produceres der dagligt måltider fordelt på morgenmad, frokost og aftensmad, der alle serveres på buffet. Herudover varetager kantinerne forplejning i forbindelse med møder, internater, transporter, pårørendearreangementer med videre for op til personer årligt. I lighed med andre offentlige virksomheder arbejdes der for tiden også i FBE med at konkurrenceudsætte facility management. Herunder arealpleje, rengøring og kantinedrift. Resultatet heraf forventes for Aalborg Kaserner at foreligge ultimo Infrastruktur, transport og køretøjer Grundet sammenlægning af de to oprindelige kaserner er vejnettet stort. De interne afstande betyder, at der er behov for en del transport internt på kasernen. For eksempel transporterer stabsmedarbejderne på HVK sig typisk frem og tilbage mellem HVK og NUK mange gange dagligt. Transporten kræver en del ressourcer både i form af tid og brændstof/køretøjer, og den foregår typisk i dieseldrevne køretøjer på trods af, at der er også er cykler til rådighed. I 2012 er der udført en miljøkortlægning af Aalborg Kaserner. Som en del af denne kortlægning er der foretaget en registrering af aktiviteter og processer på bygningsniveau og for enkelte bygninger på rumniveau. For at bibringe konkurrencedeltagere et mere nuanceret billede af brugen/anvendelsen af de enkelte bygninger og lokaler er registreringen af disse aktiviteter og processer bilagt konkurrenceprogrammet som bilag 14. Blandt de enkelte bataljoner opfattes det som en fordel, at de forskellige medarbejdergrupper og funktioner knyttet til enhederne, eksempelvis stabene og kompagnierne, er placeret i fysisk nærhed af hinanden. Det fungerer godt på HVK, at hele bataljonen er samlet i et overskueligt antal bygninger, og at der er en vis afstand til de øvrige bataljoner. SIDE 32 SIDE 33

18 FORUDGÅENDE DIALOG Forud for konkurrencen er der gennemført en dialog med henblik på at indkredse og kvalificere forudsætningerne for konkurrencen: Interne seminarer på Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne Eksternt arrangement om konkurrencen Interviews med nøglepersoner på de to kaserner SIDE 34 SIDE 35

19 INTERNT SEMINAR EKSTERNT ARRANGEMENT Der er i november 2012 på henholdsvis Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne gennemført interne seminarer, hvor brugerne på de to kaserner kortlagde problemer/udfordringer og muligheder/ idéer inden for temaerne: Bygninger, installationer, inventar og adfærd/processer/logistik. Aalborg Kaserner En opsamling af resultaterne fra det interne seminar på Aalborg Kaserner er vedlagt som bilag 15. De identificerede problemer og muligheder koncentrerer sig meget klart om tre temaer, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Varmeforbrug (primært knyttet til utidssvarende bygninger) 2. Transport/logistik (både internt på kasernen og eksternt eksempelvis i forbindelse med øvelser) 3. Elforbrug (primært relateret til brugeradfærd, men også styring/organisation/ledelse) Dette er kun et sammenfattet udpluk af de temaer, der blev berørt på workshoppen. For en komplet oversigt henvises til bilag 15. Der blev den 1. februar 2013 på Frederiksberg Slot gennemført et eksternt arrangement om projektkonkurrencen, hvor alle interesserede var velkomne. På arrangementet blev der informeret om konkurrencen og om forsvarets arbejde på miljø- og ressourceområdet. Dagen blev afsluttet med et gruppearbejde, hvor alle deltagere havde mulighed for at bidrage med anbefalinger til det videre arbejde. En opsamling fra gruppearbejdet er vedlagt som bilag 16. De vigtigste anbefalinger fra gruppearbejdet: Del jeres ambitiøse tanker om fremtidens kaserner, inklusiv gentænkning af funktioner Tænk i livscyklus og gå efter totaløkonomi Gå efter en helhedsplan (og ikke suboptimering af enkeltbygninger) Skab overblik gennem kortlægning Arbejd med arealoptimering og fleksibilitet Analysér adfærd og brug og anvend tekniske løsninger Tænk holistisk og involvér organisationen SIDE 36 SIDE 37

20 INTERVIEWS MED NØGLEINTERESSENTER Der er i forbindelse med udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet, herunder tilvejebringelsen af forudsætningsmaterialet og formuleringen af opgaven, gennemført en række interviews med nøgleinteressenter på Aalborg Kaserner. Resultaterne af disse interviews er indarbejdet i konkurrenceprogrammet, og forudsætningsmaterialet gengives derfor ikke særskilt. SIDE 38 SIDE 39

FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: ALMEGÅRDS KASERNER

FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: ALMEGÅRDS KASERNER FORUDSÆTNINGER GRØNNE ETABLISSEMENTER HÆFTE 2: ALMEGÅRDS KASERNER INDHOLDSFORTEGNELSE Billagsfortegnelse Almegård Kaserne...5 Konkurrenceområdet...6 Afgrænsning og størrelse...8 Beskrivelse...10 Planforhold...16

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Slotsherrensvej 215, 2610 Rødovre Tlf.: 36 72 99 10, Fax: 36 72 99 12 www.frihedengruppen.dk LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Smedeland

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Velkommen til Aalborg Kaserner

Velkommen til Aalborg Kaserner Velkommen til Aalborg Kaserner Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Velkommen... 3 Fakta... 4 Trænregimentet... 5 Trænregimentets historie... 6 Hærens Logistikskole... 7 Totalforsvarsregion Nordjylland...

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Værebro Erhvervsområde

Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Attraktivt beliggende grundarealer i erhvervsområde tæt på hovedvej 6 og den fremtidige Frederikssundsmotorvej. Centralt beliggende i aksen mellem Hillerød

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Sohngårdsholmsvej 55, 9000 Aalborg SALGSOPSTILLING FEB 2015

Sohngårdsholmsvej 55, 9000 Aalborg SALGSOPSTILLING FEB 2015 Sohngårdsholmsvej 55, 9000 Aalborg SALGSOPSTILLING FEB 2015 Side 2 Beliggenhed Ejendommen ligger i et område med uddannelsesinstitutioner og boliger med en dejlig stor park som nabo. Fra ejendommen er

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bøgebjerg 17 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8400 Ebeltoft BBR-nr.: 706-016334 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

SALGSPROSPEKT Sag nr. 144

SALGSPROSPEKT Sag nr. 144 - LASSEN ERHVERV SALGSPROSPEKT Sag nr. 144 Søndergade 1 og 3, 6823 Ansager Velholdt udlejningsejendom med 5 boliger Pris kontant kr. 1.800.000 Afkast 1. år, anslået 9,1% Årlig lejeindtægt kr. 210.600 Boligareal

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Schaldemosevej 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen ligger i Egebæk-Hviding ca. 6 km syd for Ribe. Der er gode trafikale forbindelser, idet sygehuset er placeret

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

LEJEPROSPEKT. Hundigevej 79, 1., 2670 Greve. Sag HUND-BOA

LEJEPROSPEKT. Hundigevej 79, 1., 2670 Greve. Sag HUND-BOA Slotsherrensvej 215, 2610 Rødovre Tlf.: 3672 9910 LEJEPROSPEKT Hundigevej 79, 1., 2670 Greve Sag HUND-BOA Bygningen har stor visualitet til motorvejen Centralt beliggende lejemål 500 m2 administration/showroom

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre: 1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11-9104 For et erhvervsområde ved Vaskilde, Dybbøl I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sundtoften 79A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-008252 Energikonsulent: Knud Lorentzen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere