Nr. 42 oktober 2009

Transkript

1 Nr. 42 oktober 2009 Landmandsportræt: Det skal også være sjovt side 6 Byggeri & Teknik med ændret ejerkreds side 10 Obligatoriske opfølgningskurser til sprøjtecertifikat/sprøjtebevis side 13 Kronvildtet breder sig på Djursland side 16 Aktivitetskalender og vigtige datoer side 21

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Foreningen: Formandsord Dansk Landbrugsformidling A/S: Handel med landbrugsejendomme på Djursland Landmandsportræt: Det skal også være sjovt Foreningen: Byggeri & Teknik med ændret ejerkreds Byggeri & Teknik I/S Byggeri & Teknik er klar med et nyt rådgiverteam og dermed fremtidens udfordringer Planter & Natur: Stor høst i 2009, men hvad med dækningsbidraget? Opfølgningskurser til sprøjtecertifikat/bevis Biotopplaner et nødvendigt onde eller en god idé? Laurits Hougaard: Kronvildtet breder sig på Djursland Syddjurs Kommune: Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Syddjurs Kommune Foreningen orienterer: Aktivitetskalender og vigtige datoer Regnskabsafdelingen: Dansk Landbrugsrådgivning introducerer i efteråret 2009 den nye årsrapport Juridisk afdeling: Digital tinglysning Medarbejderportræt: Sagsbehandler med mod på mere Agro-IT: Landbruget på Facebook? LandboUngdom, Region Århus: Dansk Landbrugsrådgivning løser nu også Arbejdstilsynets rådgivningspåbud LandboMidtØst Kvæg: Indtryk fra fodringsdagen for foderrådgivere LandboMidtØst Svin: Spilder du tiden med højtryksrenseren? Vikarservice Østjylland: Store udsving i mandskabsbehov DLBR Forsikringsmægler: Forsikringer kan stavnsbinde! Forbrugerkonsulenten: Fra kvindecafe over kursusvirksomhed til fuldkornskampagner..35 Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere Andre nyttige kontakter Udvalgene i Djursland Landboforening Forsidefoto: Redaktionen: Annonceekspedition: Kim Ellermann Et moderne landbrug ved Rimsø Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 24. september 2009 Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00. Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a. Oplag: eksemplarer. ISSN Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 djursland@landboforening.dk

3 FORMANDSORD Formandsord Endnu en høstsæson er overstået, og i år har høsten vist rigtig gode udbytter for de fleste af os. Det er jo dejligt i en god tid, som høstperioden jo er, at vi så også oplever en rigtig god avl. En rigtig god avl har gennem tiden trods alt været grundlaget for en fornuftig økonomi i landbruget. Desværre er prisudviklingen så ikke med os, og det gælder på alle områder. Ingen afregningspriser er gunstige i øjeblikket, og når dette så er kombineret med stigende omkostninger for landbruget, så står vi landmænd med en økonomisk yderst farlig cocktail, der i første omgang presser os alle hårdt på den løbende likviditet. Jeg må sige, at de seneste år om noget har vist, at den fuldstændige liberalisering og globalisering af verdensmarkedet for råvarer og penge ikke var forudsige lig. Vi har set så store udsving i priser og muligheder for afsætning af vores varer, som ingen kunne forestille sig. Jeg frygter, at ingen af os landmænd har kunnet udnytte markedet, da det var gunstigt, og heller ikke har vi haft muligheden for at kunne konsolidere os til meget svage, økonomiske perioder, som vi står i lige nu. Det, der måske ryster mig mest, er, at ingen har kunnet forudse disse store udsving og de deraf afledede problemer. Jeg har desværre ikke forventninger til, at landbrugsøkonomien står over for en snarlig optur. Et økonomisk opsving i landbruget er fuldstændigt afhængigt af, at der igen skabes sikker vækst i de enkelte, nationale økonomier, og dette vil formentlig lade vente på sig en rum tid endnu. Det mest ulykkelige ved den vedtagne globalisering og liberalisering er, at denne politik gerne skulle gavne de fattige lande, så disse lande får deres økonomi løftet. Jeg tror desværre, disse lande kun har opnået en ringere økonomisk stilling i dette uforudsigelige marked. Det er naturligvis et lyspunkt, at renten på vores lån i det kom- mende år står til et betydeligt fald i forhold til de renter, vi har betalt i de sidste par år. Dette vil naturligvis afhjælpe rigtig meget, men jeg tror, vi er nødsaget til at udvise stor forsigtighed med vores dispositioner i den kommende tid. Jeg vil gerne opfordre finansieringskilderne til at udvise tålmodighed og fleksibilitet. Også denne gang overvinder landbruget det økonomiske pres, som vi i øjeblikket er underlagt. Til trods for de barske kendsgerninger, så må jeg sige, at jeg fuldt ud nyder mit erhverv og har på det seneste nydt det dejlige efterårsvejr. Lad os håbe på, at det trods alt er lyset for bedre tider. Formand Hans Gæmelke Efterårspløjning ved Rostved Foto: Djursland Landboforening (IKM) 3

4 VI GIVER DIG KVALITET TIL EN PRIS - DER HOLDER Byggeri med indbygget erfaring Du får vores mangeårige erfaring med landbrugsbyggeri, når du vælger os. Vore erfarne og pålidelige håndværkere løser effektivt dit behov, uanset om det handler om staldbyggeri, ladebyggeri eller opførelse af et nyt stuehus. Få et uforpligtende tilbud/overslag. Ring og få en nærmere aftale. BETON- MURER- KLOAK- & TØMRERARBEJDE DIAMANTBORING & -SKÆRING EFTERÅRSTILBUD TILBUD FRA DIN IT-LEVERANDØR Tilbuddene e er gældende til d. 30. oktober ob 2009, eller så længe lager haves. Lenovo 3000 N500 Pentium Dual Core T GHz. 4 GB. RAM 160 GB. Harddisk DVD- og CD-brænder 15.4 " TFT skærm Windows Vista Home Premium Integreret kamera 3.299,- Optioner: Kontorpakke Microsoft Office Ring direkte til Kristian Holst på tlf for nærmere information. Sikkerhedspakke Norman Security Suite Antivirus med licens til brug i 3 år. Må installeres på op til 3 Pc er i samme husstand ,- Trådløs mus + 263,- Taske til bærbar + 229,- Office Basic. Word, Excel, Outlook ,- Office Small Business. Word, Excel, Outlook, Powerpoint, Publisher ,- Office Home/Student * Excel, Powerpoint, Word, OneNote + 885,- *Kun til studerendeende Billedmateriale er kun vejledende. Alle priser er ekskl. Moms, support og konsulentydelser. AGRO-IT A/S - Føllevej l e 5, 8410 Rønde - Tlf: Mail: info@agro-it.dk o i 4

5 DANSK LANDBRUGSFORMIDLING Handel med landbrugsejendomme på Djursland Selv i finansielle krisetider omsættes der landbrugsejendomme på Djursland. Markedet ligger underdrejet, men salget er ikke gået i stå. Når en landbrugsejendom udbydes til salg, er det ikke en hyldevare der udbydes, som man blot kan gå hen i et hvilket som helst supermarked og købe. Alene af den grund vil der altid være efterspørgsel efter en sådan vare, altså en landbrugsejendom, når den udbydes til salg. Skiftende konjunkturer kan medføre, at udbudet varierer. Lige nu er der ingen tvivl om, at vi befinder os midt i en markedssituation, hvor såvel sælger som køber holder sig tilbage. Sælger holder sig tilbage, fordi man venter på bedre tider med stigende priser, og køber holder sig tilbage, dels fordi det i øjeblikket er svært at prisfastsætte værdien af en landbrugsejendom, og dels er det svært at få finansieret et køb af en ejendom, idet banker og andre kreditinstitutioner er meget tilbageholdende med at låne penge ud. Det er for så vidt ikke en ny situation, og det er naturligt, at markedet reagerer, når priserne bliver for høje. Særlig kraftig er reaktionen blevet denne gang, idet det høje prisniveau faldt sammen med den finansielle krise. Men - på trods af tidernes ugunst - omsættes der stadig landbrugsejendomme på Djursland, ejendomshandler som Dansk Landbrugsformidling A/S i vid udstrækning er medvirkende til. Prisniveauet for landbrugsjord er selvfølgelig også faldet på Djursland - som i det øvrige land. Vores opfattelse er dog, at der ikke er tale om voldsomme prisfald, snarere tilpasninger i forhold til den generelle markedssituation, altså tilpasning af prisen på jord i forhold til priser på produkter, hjælpestoffer og prisen på penge, nemlig renten. Vi oplever, at køberne er blevet lidt mere nuanceret i forbindelse med budgivning. Det vil sige, at køberne forholder sig lidt mere til kvaliteten af det produkt, som man står overfor eventuelt at skulle byde på. Med andre ord vurderes jordkvalitet, arrondering, beliggenhed og eventuelle restriktioner på et givet areal højere for øjeblikket, end man gjorde tidligere. Udbydes en ejendom til salg med et jordtilliggende af høj kvalitet og med en god arrondering, store regulære og sammenhængende arealer, og med en god beliggenhed i forhold til potentielle købere, er prisfaldet indenfor de sidste par år moderat. For ukurente jorder med en dårlig arrondering og en ikke attraktiv beliggenhed er prisen faldet forholdsvis meget. Årsagen hertil er selvfølgelig, at man for øjeblikket er stærkt fokuseret på, om en investering i et givet jordareal kan forrente sig. Tidligere var man af den opfattelse, at opkøb af jord var en god og sikker investering, særlig på lang sigt. Med den nuværende finansielle krise er man, i nogen grad, tvunget til at forholde sig til, om der også vil kunne opnås et positivt afkast af en given investering indenfor rimelig kort tid. Blandt andet derfor oplever vi for nuværende en tilpasning af prisniveauet på landbrugsjord. Står man overfor at skulle afhænde sit landbrug, er det helt afgørende, at man får afsøgt hele det potentielle købermarked, og at man benytter sig af professionel hjælp til gennemførelse af handelen. I Dansk Landbrugsformidling A/S har vi et stort lokalt kendskab og samtidig direkte adgang til samtlige rådgivere indenfor alle landbrugets faggrene. Dansk Landbrugsformidling A/S er derfor garant for, at en handel gennemføres på et højt fagligt niveau. Direktør Jens P. Jellesen Der er så dejligt ude på landet Foto: Djursland Landboforening (CLU) 5

6 LANDMANDSPORTRÆT Det skal også være sjovt Af journalist Kim Ellermann En topprofessionel indstilling til at drive landbrug skal ikke være en hindring for at have det sjovt undervejs. Det er holdningen på den tidligere håndboldspiller Lars Jakobsens landbrug ved Rimsø på det nordøstlige Djursland. Den seneste investering på Lars Jakobsens ejendom ved Rimsø er den blanke amerikanersilo, som dog ikke er amerikansk, men af det franske fabrikat Privé. Den buttede silo, der snildt sluger tønder korn, gør god gavn efter et år med en kæmpe høst. Høsten har været fantastisk. Det er gået utrolig godt. Der plejer altid at være noget, der bliver noget skrammel, men sådan har det ikke været i år, siger den 34-årige gårdejer og bevæger sig op ad ståltrappen til toppen. Herfra er der udsigt over hele bedriften og til Rimsø, Veggerslev, Voldby, Karlby og skovene ved Gjerrild. I alt driver Lars 250 hektar jord med korn og raps. 170 hektar ligger omkring ejendommen i Rimsø, som han overtog i hektar ligger i Brøndstrup og 12 hektar ved Gjerrild. 30 hektar af jorden omkring gården kan vandes, men det har der ikke været behov for i år. På den lette sandjord i Brøndstrup nåede han at vande i april og maj, inden skyerne tog over og klarede resten. I stalden fra 2005 producerer Lars kg-grise baseret på indkøbte 7-kg-grise slagtesvin feder han op, heraf de 3000 i en ældre stald på ejendommen. Resten sælges som 30-kg-grise. Foruden grise producerer Lars mink på farmen i Glesborg Kær, som han har overtaget efter sine forældre skind bliver det til om året. At producere mink er benhård forretning uden sikkerhedsnet, og det passer den unge landmand godt. Det tiltaler mig, at mink er en produktion uden tilskud og intervention. Det kan være fantastisk godt, men det kan til gengæld også gå helt galt, siger han og tilføjer, at priserne er hæderlige for tiden - trods finanskrisen. Marken drives i et maskinfællesskab med en kollega i Hemmed. De to bedrifter er omtrent lige store, og ejerne passer fint sammen mentalt, siger Lars. Det afgørende er, at maskinerne kører. Om det er her eller der, er ikke det vigtigste. Selvfølgelig skal man give sig engang imellem. Men det vigtigste er, at det er bedre end udgangspunktet. Bruger erfaringer fra håndbold Siden sin barndom har Lars hjulpet til på forældrenes minkfarm, og som stor dreng kom han på den ejendom i Brøndstrup, som han nu har i forpagtning. Men det har ikke været landbrug det hele. Den store passion var håndbold. Boldeventyret begyndte i Nørre Djurs for den dengang 10-årige dreng. Siden spillede han i Åstrup-Hammelev og endte med en professionel karriere i Viborg HK og senest i Fredenbeck i Tyskland. Ud over utallige mål scorede Lars også damelandsholdsspilleren Karen Brødsgaard, som han var kæreste med i syv år. De to ses stadig som venner. Lær os mer økologi o Økologiske ogiske læremestre søges s pr. 1. jan Kontakt os på tel Kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel

7 LANDMANDSPORTRÆT Lars bor i et anneks på 40 kvadratmeter. Gårdens stuehus er udlejet. Foto: Kim Ellermann Her ligger Rimsø Interessen for landbrug blev ikke sat uden for banen trods det hårde liv i idrætshallerne. Ved siden af træning og kampe arbejdede den 1,96 meter høje stregspiller med praktisk landbrug, og han tog det grønne bevis på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg. Sportsverdenen har kastet masser af værdifuld viden af sig, som Lars udnytter som driftsleder på gården i Rimsø. Mit talent var måske ikke kæmpestort, men jeg har altid haft viljen, og meget af det, jeg har lært i håndbold, har jeg brugt i mit liv bagefter. At sætte sig nogle mål og få dem ført ud i livet, siger han og tilføjer, at det at drive landbrug og handle også er et taktisk spil. Lars har taget ved lære af mange dygtige ledere. Blandt andet af Ulrik Wilbek, som efter Lars opfattelse er genial til at få tingene til at gå op i en højere enhed, og som ved, hvordan man får folk til at yde deres optimale. Påskønner sine ansatte Når Lars taler om sin bedrift, siger han mere vi end jeg. For han er ikke alene om arbejdet, og han tager gerne sine ansatte med på råd. Og så er det afgørende for ham, at det er sjovt for alle at gå på arbejde: Vi skal have det sjovt med det, vi laver. Det er vigtigt for mig. Hvis de ikke synes, det er sjovt, skal de holde sig væk. Lars hold består af den faste medhjælper, Søren, og af fire med- Medhjælperen Søren, til venstre, og Lars ved Amazone-såmaskinen. Maskinerne i maskinfællesskabet har 500 hektar at boltre sig på. Foto: Kim Ellermann 7

8 LANDMANDSPORTRÆT Den nye stålsilo rummer tønder korn. Hele kornavlen bruges til foder for svinebesætningen. Foto: Kim Ellermann arbejdere, som hjælper, når der er behov. Bent, som Lars købte ejendommen af, er med i marken forår og høst og afløser i stalden. Henning, ejer af den forpagtede jord i Brøndstrup, flytter vandingsmaskinen og kører lidt i marken. Lars far og ukraineren, Boris, strør og fodrer mink. Jeg går meget op i at få tingene gjort til tiden. Det er selvfølgelig også nemmere, når man har så mange, der gerne vil hjælpe. Det er et privilegium, man skal huske at sætte pris på. Jeg synes faktisk, jeg er rigtig heldig med dem, jeg har til at hjælpe mig, siger Lars. Til de administrative opgaver bruger Lars Djursland Landboforening. Rådgivning i planteavl tager Lene Lundgaard sig af, mens Jette Jensen klarer regnskabet. Jeg har det godt med Lene Lundgaard og Jette Jensen. Vi taler det samme sprog, siger Lars, som også har brugt Dansk Landbrugsformidling A/S til at lave en forpagtningskontrakt. Så længe jeg føler, jeg får en ordentlig rådgivning i Djursland Landboforening, så bruger jeg dem. Men jeg har også måttet bruge andre ind imellem, siger han. Aktiv i Djurs Bioenergi I 1994 fik Lars kendskab til biogasanlægget i Thorsø ved Silkeborg og fandt ideen interessant. Der for takkede han også ja til at være med i bestyrelsen for Djurs Bioenergi amba, og i dag sidder han som formand. Det er rigtig spændende. Nu skal vi først have biogasanlægget i Andi op at stå, og så det i Grenaa. Det arbejder vi seriøst med, og det skal nok lykkes, siger Lars. Meget af jorden på det nordøstlige Djursland ligger i vandindvindingsområde. Det er Lars og mange af hans kolleger berørte Djurslands-hallen, som ridehal eller til landbrug og industri, bygger på solide, gennemarbejdede detailløsninger. Hallen er udviklet i et færdigt byggesystem med alle tegninger, klar til myndighedsgodkendelse. Den fleksible kvalitetshal med professionel rådgivning Rønde Tømmerhandel Åkjærsvej Rønde Telefon Fax Vælg f.eks. en basishal med træåse og eternittag fra med 15 års garanti eller en ren stålhal med stålåse og stålpladetag fra med 30 års garanti. Få et uforpligtende tilbud af Christian le Dous eller Jens Ambrosius på tlf cd.roende@stark.dk 8

9 LANDMANDSPORTRÆT af. Hvis vi skal kunne udvikle vore bedrifter, er det nødvendigt at få omfordelt nogle næringsstoffer og måske dyrke nogle energiafgrøder, understreger Lars. Han mener, at opbakningen blandt landmændene er ok, men den kunne godt være endnu bedre. Landmænd vil gerne se tiden an, men denne lad os nu lige se-holdning kan vi ikke bruge til noget. Vi landmænd skal selv stå frem og trække i trådene, siger formanden for Djurs Bioenergi. Tid til andet end landbrug Håndbold er et afsluttet kapitel for Lars. Kroppen er slidt efter årene i den hårde sport. Og når han ikke kan være med på højt plan, kan det være lige meget. Jeg kan ikke gøre noget halvt. Det er bare den måde, jeg er skruet sammen på, siger han. Men Lars er ikke typen, der flader ud foran fjernsynet. Når arbejdsdagen er slut, er det af med arbejdstøjet og på med træningsdragt og løbesko og ud i den natur, som området er så rig på. På en løbetur ser man det hele lidt på afstand, og der er nogle ting, der falder på plads, fortæller han. At landbrug påvirker lokalområdet, er Lars klar over. Derfor lægger han også vægt på at have et godt forhold til beboerne i Rimsø. Han er medlem af forsamlingshuset, og hvert år arrangerer han Sankt Hans-aften ude på gården. Jeg ville være træt af den dag, hvor jeg ikke kunne køre gennem Rimsø og hilse på alle. Vi bruger naturen herude. En gang imellem lugter det af gris. Og i høst kører vi med kornvogne gennem byen om natten. Men vi prøver at gøre det så nænsomt som muligt. Jeg har også bedt folk fortælle mig, hvis der er noget, de synes, vi gør forkert, siger Lars. Lars håber på mere tid til ferie. Han vil gerne til Grønland og USA. Men en ting ligger fast - den årlige jagttur til Polen med sjakket. Den travle landmand er glad for tilværelsen og har det sjovt med det, han laver. Det er også helt afgørende. Den dag, jeg ikke synes, det er sjovt længere, så holder jeg, understreger han. Fakta Lars Vestergaard Jakobsen Rødeled Vej 23, Rimsø 34 år single grønt bevis fra Asmildkloster Landbrugsskole tidligere professionel håndboldspiller driver 250 ha jord, heraf 125 ha ejet: 170 hektar JB 2-4 ved Rimsø, 30 hektar kan vandes 70 hektar JB 1-3 ved Brøndstrup, alt kan vandes 12 hektar JB 4-6 ved Gjerrild producerer kg-grise slagtesvin minkskind indgår i maskinfællesskab 1 fast medhjælper og flere løst ansatte Lars med en hvid mink. Farven kaldes pearl inden for minkverdenen. På farmen er der også brune og sorte mink. For tiden er prisen højest på de brune. Foto: Kim Ellermann 9

10 FORENINGEN ORIENTERER Byggeri & Teknik I/S med ændret ejerkreds Mogens Høeg Hørning Bestyrelsesmedlem i Byggeri & Teknik I/S Byggeri & Teknik I/S ændrede ejerkreds efter en række forhandlinger i løbet af sommeren. Disse forhand - linger mundede ud i, at ejerforeningerne bag LandboMidtØst trådte ud af Byggeri & Teknik I/S med virkning fra 1. september 2009 for dermed at udbyde egen rådgivning inden for området. Den tidligere bestyrelse i Byggeri & Teknik I/S arbejdede i foråret 2009 med at reorganisere Byggeri & Teknik I/S, således denne virksomhed blev mere strømlinet i forhold til den centerstruktur, der tegner sig i de kommende år. Baggrunden var primært den, at Byggeri & Teknik I/S i de sidste par år har udvist negative regnskabsresultater. Idéen med reorganiseringen var den, at Byggeri & Teknik I/S blev koblet tættere på de nuværende og kommende centre for landbrugsrådgivning, herunder også den ledelsesmæssige indflydelse på Byggeri & Teknik I/S fra de enkelte centre. Dette skulle løses ved at omdøbe det nuværende interessentskab til et aktieselskab. Under arbejdet med denne reorganisering meddelte ejerforeningerne bag LandboMidtØst, lidt uventet, at disse ejerforeninger ønskede at udtræde af Byggeri & Teknik I/S for at etablere egen bygge- og teknikrådgivning. Efter en række forhandlinger over sommeren er der opnået enighed om, under hvilke betingelser ejerforeningerne bag LandboMidtØst kunne trække sig ud, der derfor kunne frigøres af Byggeri & Teknik I/S med virkning fra 1. september Djursland Landboforening har en forholdsmæssig stor ejerandel af Byggeri & Teknik I/S målt pr. medlem, og derfor var en aktuel økonomisk risiko ved at tvangsopløse Byggeri & Teknik I/S for stor. Djursland Landboforening valgte derfor fortsat at bakke fuldt ud op omkring en fortsat drift af Byggeri & Teknik I/S, og dette vil sige, at der fra denne østlige region findes ud over Djursland Landboforening også Samsø Landboforening i samarbejde med vestjyderne som de resterende ejerforeninger bag Byggeri & Teknik I/S. Byggeri & Teknik I/S var placeret i henholdsvis Randers, Viborg og Herning, og fra 1. september udgår rådgivningen fra kontoret i Herning. Djursland Landboforening har i den nye bestyrelse af Byggeri & Teknik I/S én repræsentant, hvilken plads er tildelt undertegnede. Jeg er klar over, at Byggeri & Teknik I/S står med en række udfordringer fremover - ikke mindst set i lyset af landbrugets generelle, svage vilkår. Det resterende Byggeri & Teknik I/S har valgt allerede fra 1. september 2009 en alvorlig reduktion af personalet, således at der i den kommende tid vil være gode muligheder for at kunne opnå en rentabel drift på dette rådgivningsområde. Ejerkredsen bag Byggeri & Teknik I/S pr. 1. september 2009 Djursland Landboforening, Samsø Landboforening, Lemvig Landboforening, Vestjysk Landboforening, Holstebro/Struer Landboforening, Hedens Landboforening, Ikast/Brande Landboforening, Ringkøbing Amts Familielandbrug. ØSTJYSK JULETRÆSSERVICE Køb og salg af juletræer Salg af paller og net Sprøjtning Gødskning Stabklipning Fældning Netning Palletering Læsning Knusning Rodfræsning Nyplantning Mads Jürgensen Skovmindevej 25, ØA 8963 Auning Telefon Mobil

11 BYGGERI & TEKNIK I/S Byggeri & Teknik I/S er klar med nyt rådgiverteam og dermed fremtidens udfordringer Efter foreningerne bag LMØ besluttede at træde ud af ejerkredsen bag Byggeri & Teknik I/S, er vi nu klar med det nye rådgivningsteam. Teamet skal og vil hjælpe jer, de danske landmænd, gennem de kommende års investeringer i driftsbygninger, indengårdsteknik og maskiner! Vores rådgivning er blevet samlet i Herning Byggeri & Teknik I/S har sammensat et af landets mest erfarne rådgivningsteam inden for bygge- og teknikrådgivning i landbruget. Den største forskel fra tidligere er, at vi fremover vil være samlet på én fælles adresse, nemlig på Landbrugscentret i Herning. Alle rådgiverne er kendte ansigter, og vi vil selvfølgelig servicere alle de nuværende og nye kunder, som måtte ønske det, uanset geografi. Vi står fra 1. september med ét samlet og slagkraftigt rådgivningsteam med mange forskellige kompetencer, som kan udfordre jer på alle vore kerneområder. Vi har et stærkt fundament. Omstruktureringerne i ejerkredsen har også betydet, at Byggeri & Teknik I/S får et stærkere fundament, som sikrer rådgivningen i fremtiden. Den tættere binding til de lokale rådgivningscentres ansatte i Følle, Lemvig, Ringkøbing, Herning, Holstebro og på Samsø, betyder større mulighed for at lave en koordineret tværfaglig rådgivning, som skaber merværdi for den enkelte landmand, altså DIG. Mød rådgiverne lokalt Det nye rådgiverteam fra Byggeri & Teknik I/S har en målsætning om at være meget synlige på samtlige ejerkredsens landbrugscentre, altså ude i jeres lokalområder. Vi er i gang med flere tiltag, som skal styrke samarbejdet mellem vore rådgivere og de ansatte på centrene, til gavn for Jer. Et konkret tiltag er, at flere af rådgiverne fremover vil være til stede på de enkelte landbrugscentre med passende interval. Der forventer vi så at få endnu bedre mulighed for at snakke byggeri og teknik med jer lokale landmænd, der går i investerings- eller byggetanker. Vi hjælper Jer i fremtiden Byggeri & Teknik I/S, har holdet til at servicere jer i fremtiden, og vi vil anstrenge os meget for at gøre os fortjent til jeres anbefalinger hos kollegaerne. Vi tror og håber på, at vores rådgivning kan vokse sig endnu stærkere, og hjælpe Jer ind i fremtiden. Se mere på eller ring Chefrådgiver Flemming Hedegaard Efterår 2009 Snitning af majs Plukkebord til majs monteret på snitter eller mejetærsker Flytning af gylle med lastbil Alt forefaldende entreprenør- og maskinstationsarbejde udføres Rensning af: Drænrør Septictanke Kloakker Spul af gyllekanaler v/ Susanne og Peter Ejlersen Elholtvej Nimtofte Tlf Fax Kloak MIDTDJURS SERVICE 11

12 PLANTER & NATUR Stor høst i 2009, men hvad med dækningsbidraget? chefkonsulent Jørgen Flensborg Høsten på Djursland har været rekordstor i år Foto: Djursland Landboforening (CLU) Set fra afgrødernes side, må sommeren 2009 betegnes som rigtig god. Solen har skinnet mere på Djursland end normalt, og det har været varmere. Samtidig har det også regnet væsentligt mere i de tre sommermåneder, end det plejer at gøre. De gunstige vejrforhold har været medvirkende til en rekordstor planteavl. Vore markforsøg viser faktisk i størrelsesordenen 20 procent højere udbytter i de tre store kornafgrøder, nemlig vinterhvede, vårbyg og vinterbyg, når der sammenlignes med de foregående fem år. Det er vores indtryk, at mange planteavlere har fået udnyttet de gode vækstforhold, - vi hører om flotte udbytter fra praksis. nen, bl.a. om der er marker, det for tiden ikke kan betale sig at dyrke. Mobilkonsulenter Alle konsulenter i Planter & Natur er forsynet med en mobiltelefon, og som medlem og kunde er du velkommen til at ringe, - når som helst. Hvis den pågældende konsulent er optaget eller holder fri, vil du høre en telefonsvarer, eller at telefonen bare ikke bliver taget, og så er du velkommen til at prøve en af de andre konsulenter. Mobilnumre, såvel som fastnetnumre, kan ses bagerst i bladet eller på vores hjemmeside, - og for plantekonsulenternes vedkommende nu også på den markbog, du får udleveret i forbindelse med mark- og gødningsplanlægningen. Et gårdråd kan være nyttigt for bedriftens udvikling Et gårdråd kan være med til at bringe ny viden og energi ind i din bedrift. Har du allerede et gårdråd eller gårdbestyrelse, står vi gerne til rådighed ved mødedeltagelse, når temaet er planteavl, hvad enten det er tale om produktion af grovfo- Desværre er kornpriserne her i høst rekordlave, nemlig i størrelsesordenen 30 procent under gennemsnittet af de foregående fem års kapiteltakst, - samtidig med at dyrkningsomkostningerne har været ekstraordinært høje. Hvis du ønsker assistance til beregning af årets dækningsbidrag fra netop dine marker, står vi gerne til rådighed. Der er nemlig grund til at overveje situatioder eller salgsafgrøder. Når overvejelser om ændring i husdyrholdet er på dagsordenen, kan det være relevant at invitere en af vore miljøkonsulenter med. Har du ikke et gårdråd i forvejen, er det en mulighed at kontakte plantefaglig leder Carsten Kløcher eller mig for en gratis og uforpligtende samtale om muligheder, sammensætning, møder og tidsforbrug. Bemandingen på husdyrgodkendelser er tilpasset finanskrisen I gennem de seneste fem år har vores arbejde med miljøgodkendelser af husdyrbrug været konstant stigende, og vi har i den forbindelse gradvist udvidet vores bemanding på området. Nu har finans- og økonomikrisen imidlertid medført, at der er sket en særdeles hård opbremsning i antallet af projekter. Derfor har vi benyttet os af en mulighed for at udlåne Lene Højlund til Landscentret, hvor hun frem til august 2010 er barselsvikar i afdelingen Plan & Miljø. På Landscentret skal Lene Højlund arbejde med husdyrgodkendelser og et projekt vedrørende staldsystemer, så vi betragter også Lenes periode på Landscentret som en praktik / efteruddannelsesperiode. Vi tror alt i alt på, at der kan blive tale om en win win situation. I Lenes orlovsperiode har vi stadig en rigtig god bemanding på området, nemlig natur- og miljøkonsulenterne Erik Bruun og Rikke Skyum, foruden planteavlskonsulent Lene Lundgaard. Så har du plan om, - trods krisen, at ændre eller udvide dit husdyrhold, er du fortsat meget velkommen til at kontakte os. 12

13 PLANTER OG NATUR Obligatoriske opfølgningskurser til sprøjtecertifikat og sprøjtebevis Ny bekendtgørelse stiller krav om, at alle der udfører sprøjtearbejde skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Det er i den forbindelse besluttet, at alle som har erhvervet sprøjtecertifikat før juli 1995 skal have et sådant opfølgningskursus inden juli Afdelingen for Planter & Natur er derfor i gang med kursusplanlægning, hvoraf de første gennemføres i november måned. I juni måned blev der vedtaget en ny bekendtgørelse om opfølgningskurser til sprøjtecertifikat og sprøjtebevis. Alle som udfører sprøjtearbejde skal således på opfølgningskursus minimum hvert fjerde år. De første som erhvervede sprøjtecertifikat dvs. før 30. juni 1995, skal således have et opfølgningskursus inden juli De som fik certifikat efter juni 1995 har et år mere at løbe på. Kurset er af en dags varighed (syv undervisningstimer) og indeholder overordnet fire emner: Sprøjteteknik. Herunder om valg af dyser og sprøjtetyper Bekæmpelsesmidler. Herunder virkemåde og risiko for resistens. Behandlingsstrategier. Herunder betydende skadegørere, integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte. Lovgivning. Herunder om godkendelse, håndtering og punktkilder samt om værnemidler og arbejdsmiljø. Vi arbejder på at gøre det til en spændende kursusdag med vekslende indlægsholdere. Der er ingen krav om afsluttende prøve, så man behøver ikke at frygte en eksamenssituation. Efter endt kursus uddeles kursusbeviser, som kan forevises på forlangende, ved kontrolbesøg fra f.eks. Plantedirektoratet. Kursusdatoer og tidspunkter fremgår af aktivitetskalenderen på midtersiderne i dette blad. Vi er i gang med at undersøge for tilskudsmuligheder hvilket betyder, at vi i skrivende stund ikke kender kursusprisen. Da det er rigtig mange landmænd, som skal på kursus inden juli 2010, gentages kurset i løbet af juni måned. planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Ny bekendtgørelse om obligatoriske opfølgningskurser til sprøjtecertifikat og sprøjtebevis Foto: Djursland Landboforening (CLU) 13

14 Biotopplaner et nødvendigt onde eller en god idé? Forstkandidat Rikke Skyum Natur og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup Fra 2010 skal alle, der vil udsætte mere end 1 fasan eller agerhøne pr. ha og mere end 100 fugle i alt, have lavet en biotopplan for ejendommen. Biotopplanen skal forbedre vildtets levevilkår. Biotopplanejendommen skal score 100 point for at få ret til udsætning af 7 fugle pr. ha. Vildtplejetiltagene sker på brak (udyrket) og/eller de øvrige marker. Baggrunden Efter en aftale mellem jordbrugserhver vet, jægerne og de øvrige grønne organisationer i Vildtforvaltningsrådet i 2006, det såkaldte Lounkjær forlig, blev der vedtaget følgende omkring udsætning af fugle til jagtformål: Der må udsættes 1 fasan eller agerhøne pr. hektar, dog altid 100 fugle pr. ejendom. Udarbejdes der en biotopplan for ejendommen, kan der udsættes op til 7 fugle pr. hektar. Biotopplaner skal sikre forbedringer af vildtets levesteder (biotoper). Biotopplanen tager udgangspunkt i den daværende brakforpligtelse på 8 % af landbrugsarealet. Biotopplanen skal være anmeldt og gennemført 1. april 2010, hvis man skal udsætte op til de 7 fugle i Det viste sig, som så ofte før, at være vanskeligt at omsætte et meget politisk forlig til konkrete krav og regler. I mellemtiden forsvandt EU's brakkrav, ligesom mange tekniske detaljer har givet store problemer for forståelsen. Nu nærmer tiden for indførsel af biotopplankravet sig imidlertid alvorligt. Det er derfor nødvendigt at komme i gang, hvis man næste år vil udsætte mere end 1 fugl pr. ha eller over 100 fugle pr. ejendom under 100 ha. Der er dog nogle undtagelser. Skov- og naturejendomme uden landbrugsarealer må udsætte 7 fugle pr. ha uden biotopplan. En skov- og naturejendom med max. 22 ha landbrugsareal må udsætte 7 fugle pr. ha skov/natur og 1 fugl pr. ha landbrugsareal. Ved beregning af biotopplanejendommens samlede areal, indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer over 1 ha. Ejer man således flere adskilte ejendomme, skal der udarbejdes plan for hver ejendom. Hvis man altså ønsker at udsætte over 1 fugl pr. ha på begge (alle) ejendomme. Hvad er en biotopplan? Biotopplanerne skal sikre en bæredygtig udsætning af vildt og samtidig medvirke til en forvaltning af biotoperne i det åbne land, der tilgodeser naturindholdet bredt set. Biotopplanen består af et kort over ejendommens samlede arealer og en beskrivelse af brak og udyrkede arealer, vildtagre og remiser m.v. Et pointsystem tildeler forskellige vildtplejetiltag et givet antal point. I alt skal ejendommen opnå 100 point, for at biotopplanen kan godkendes. De biotopforbedrende tiltag skal være iværksat inden udsætning af fuglene. Det kan være svært at nå at gennemføre alle tiltag inden udsætningen næste år. Men kravene er opfyldt, når arealerne er udtaget af driften med henblik på etablering af de biotopforbedrende tiltag. Ud over udarbejdelse og implementering af en biotopplan skal den ansvarlige for udsætningen af fugle have en formel uddannelse. Der er to typer af tiltag. Primære og Alternative. De primære tiltag handler om at sprede og pleje brak- Lang ventetid Efter vedtagelsen af kravet om biotopplaner, er der gået lang tid, før vejledning m.v. endelig er på plads. Ved udarbejdelse af en biotopplan må der udsættes op til 7 fugle pr. ha. Foto: Danmarks Jægerforbund 14

15 NATUR OG MILJØ MASKINSTATIONSARBEJDE ENTREPRENØRARBEJDE VOGNMANDSKØRSEL Brdr. Thorsen I/S Nordkystvejen 12, Allingåbro Svenstrupvej 8, Nimtofte Tlf Tlf ken/udyrket areal til fordel for vildtet. De alternative tiltag sker på den øvrige dyrkningsflade. De 100 point kan opnås ved den ene eller anden type eller i kombination. Plejetiltagene kan f.eks. være følgende: Placering og udformning af brak/udyrket areal Omlægning/isåning eller slåning af brak/udyrket Etablering af barjords- eller vildtstriber Etablering af insektvolde, græsbræmmer og sprøjtefrie randzoner Pleje og beskyttelse af hegn og remiser Etablering af levende hegn, remiser, søer, vådområder og skov Hvordan kommer du i gang? Kontakt Rikke Skyum eller Lars Skou Gleerup, hvis du ønsker at bevare eller få muligheden for at udsætte op til 7 fasaner eller agerhøns på ejendommen. I fællesskab kan vi lave en plan, der gavner vildtet og harmonerer med din ejendoms drift. Djursland Landboforening er derforuden medudbyder af et udsætningskursus, som er obligatorisk for de, der har ansvaret for større udsætninger af fasaner og agerhøns til jagt. Læs nærmere på Mols Maskinstation - Entreprenør - Maskinstation - Spec. opgaver Havvej 30 Vrinners DK 8420 Knebel Mobil Salg af halm - hø og wraphø/lucerne 15

16 Kronvildtet breder sig på Djursland Laurits Hougaard, bestyrelsesmedlem i Djursland Landboforening og landbrugets repræsentant i hjortevildtgruppen Djursland Kronvildtet er i stærk fremgang på Djursland. Det sker først og fremmest ved, at der bliver flere og flere dyr i kerneområderne, som strækker sig fra Skaføgård i syd til Emmedsbo i nord. Et område på ca ha, heraf ca ha landbrugsjord. Herudover er der ved at blive etableret en bestand andre steder på Djursland, bl.a. ved Tirstrup, Katholm, Hyllested Bjerge og som noget nyt i Stenalt Skovene ved Ørsted. Den 15. april 2009 blev der foretaget en tælling af dyrene. Den viste en bestand på dyr, men konklusionen blandt de 10 tællere var, at der mindst er dyr på Djursland, hvilket er væsentlig mere, end man hidtil officielt har regnet med.mange anser dette som en succeshistorie. Men blandt de landmænd, som skal leve af at drive landbrug, kan denne begejstring ligge på et meget lille sted, fordi de markskader, der bliver anrettet, stiger i takt med antallet af dyr. Der hvor rudlerne er vokset til flere hundrede dyr, bliver skaderne meget omfattende, men også ved rudler på dyr er skaderne mærkbare. Det ligger i Den regionale hjortevildtgruppe s kommissorium fra 2001, at bestanden skal udbredes til nye egnede områder. Det står også i kommissoriet, at det Tre områder, hvor der skal sættes ind er vigtigt, at bestandens størrelse og udbredelse afpasses således, at det bliver muligt at forhindre, at krondyr for volder uacceptable markskader. Tålegrænsen for hvad der er acceptabelt, må efter min mening være, når man ikke længere har et frit afgrødevalg. Denne grænse I kerneområderne er der tre punkter, hvor man kan sætte ind for at kunne leve med dyrene. 1. Større afskydning. Tilvæksten skal stoppes. 2.Fodermarker. Et dyr æder f.e. pr. år. En god og veletableret fodermark producerer ca 3000 f.e. pr. år. Det vil sige ca 4 dyr pr. ha eller 500 ha på Djursland. Mange af dem kunne med fordel etableres i skovene. Resten på strategisk rigtige steder. 3. Afværgning af afgrøder med forskellige midler. 16

17 FORENINGEN ORIENTERER er for længst overskredet på en meget stor del af de ovenfor nævnte ha landbrugsjord. Afskydningen skal forøges Den samlede afskydning er for 2008 opgjort til ca. 450 dyr. Med en bestand på dyr, heraf noget over halvdelen hinder, må man antage, at afskydningen som minimum skal øges med 50 procent i kerneområderne, hvis tilvæksten skal standses. Men det skal vel at mærke være hinder og kalve, der skal nedlægges. Først hvis det sker, vil Hjortevildtgruppen leve op til sit kommissorium, fordi større afskydning i kerneområderne også vil give uro og dermed en spredning. Som jagtudlejer kan man også til sine jægere stille krav om, at der f.eks. skal nedlægges tre hinder for hver hjort. Det vil ud over at dæmpe tilvæksten give en bedre kønsfordeling. Dannelse af laug Spredning betyder selvfølgelig, at endnu flere landmænd vil få glæde af dyrenes færden. Derfor er det vigtigt, at landmændene i de nye områder deltager og engagerer sig i dannelsen af de laug, der er på vej for dermed at få indflydelse på den politik, der skal føres. Hvis ikke det hjælper Hvis ikke det lykkes jægerne at få skudt det antal dyr, der svarer til tilvæksten i indeværende sæson, og det viser sig, at fodermarker og afværgning ikke er tilstrækkelig, må man, som landmand, ty til sin ret til at søge tilladelse til afskydning af kalve om sommeren og hinder om vinteren udenfor normal skydetid. Politikken fra Skov og Naturstyrelsen er nu den, at tilladelse skal gives, hvis der vel at mærke er grund til det. Henvendelse angående dette skal ske til Fussingø Statsskovdistrikt, Vasevej 7, 8920 Randers NV, tlf Jeg mener ikke, man skal holde sig tilbage fra at søge, selvom det i visse kredse, ikke er særlig populært. En ændring af reglerne, således at alle lokalt, i februar får lov at skyde hinder og kalve vil klart være at foretrække, men som det ser ud lige nu, kan reglerne først ændres med virkning fra 2013, hvilket er meget utilfredsstillende. Jeg vil dog fortsat arbejde for, at der sker noget i den retning, fordi det tilsyneladende er noget, som bedre kan accepteres af jægere og naturfolk. Et er dog sikkert. Landbruget er nødt til at bruge de midler, der er til rådighed. Når det drejer sig om fodermarker og aflastningsarealer, har Djursland Landboforening, med Chr. Thomsen som tovholder og leder, et projekt kørende omkring Fuglsø Mose. Foreløbigt udgør dette areal ca. 80 ha, hvilket er meget flot og tilfredsstillende. Der bliver her opsamlet megen viden, ikke alene omkring udlæg af fodermarker, men også med hensyn til afværgning. Med hensyn til rådgivning omkring etablering af disse afgrøder, samt EU-regler m.v. står Djursland Landboforening naturligvis klar. I denne rudel er der ca. 137 krondyr Foto: Søren Hansen 17

18 Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Syddjurs Kommune Skov- og landskabsingeniør Ole Brøndum Indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo gælder fra 1. januar 2010 og omfatter alle arealer i kommunen og forpligter både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten på dens voksesteder. Hvorfor bekæmpe kæmpe-bjørneklo? Bjørneklo er uønsket, fordi den med sine store skyggende blade fortrænger de naturligt forekommende græsser og urter. Dermed forsvinder levestederne for mange insekter og andre dyr, og langs vandløb øges risikoen for jorderosion. Hvis vi ikke får plantens spredning under kontrol, vil mange af vores naturområder miste værdi, og de som bor og færdes i områderne, vil være plaget af planten, bl.a. fordi den også er giftig. Hvor findes kæmpe-bjørneklo? Bjørneklo kan vokse næsten hvor som helst. Især ses den langs vandløb og veje, ved søer og moser samt på skrænter og gamle pladser for haveaffald. Den naturlige spredning er særlig effektiv langs vandløb, hvor frø kan transporteres flere kilometer med strømmen. Der er i perioden foretaget en satellitregistrering af kæmpe-bjørneklo i Syddjurs Kommune. Registreringen er formentlig ikke 100 procent dækkende, så der er formentlig begrænsede forekomster, der ikke er blevet registreret, f. eks. i kanten af skovbryn o.l. Registreringen er lagt ud på kommunens hjemmeside: Meld venligst bestande der ikke er registreret ind til kommunen. Kæmpe-bjørneklo udseende Kæmpe-bjørneklo kendes bedst på sin størrelse, men kan dog forveksles med en naturlig forekommende art som almindelig bjørneklo og grønblomstret bjørneklo, som dog er meget mindre. Planten er oftest 2-årig, hvilket betyder, at den bruger sit første år til at spire og vokse sig stor. Andet år vil den blomstre, sætte frø og dø. Hvis der er ugunstige forhold, eller hvis frøsætning bliver forhindret f. eks. ved slåning og afgræsning kan planten leve i mere end 12 år. Bekæmpelsesmetoder generelt Den primære bekæmpelsesstrategi består af hindring af frøenes spredning til voksesteder uden eksisterende bjørneklobestande. Hvilken strategi man vælger til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, afhænger oftest af, hvor mange planter man skal bekæmpe. Krydskrav til kæmpe-bjørneklobekæmpelse Vær opmærksom på at du kan blive trukket i din EU-støtte ved manglende bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på dine landbrugsarealer, hvis der foreligger en af kommunen vedtaget indsatsplan. Situation Ønske Løsning Selvstændig landmand med visioner At styrke bedriften Rådgivere med forstand på landbrug og penge Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, der styrker dit landbrug. Landbrugscenter Østjylland Telefon Danske Bank 18

19 SYDDJURS KOMMUNE i Syddjurs Kommune Til enkeltstående planter og bevoksning op til 200 individer anbefales rodstikning. Metoden er den mest effektive til at udrydde kæmpe-bjørneklo, men den er arbejdskrævende. Store forekomster kan slås, afgræsses eller nedpløjes. Det kan være aktuelt at anvende sprøjtemidler med glyphosat (Roundup) til påsmøring eller evt. punktsprøjtning. Bredsprøjtning må ikke foretages i nærhed af vandløb, søer og på våde områder. Bekæmpelsen skal gentages og kontrolleres flere gange i løbet af en sæson Der er følgende minimumsfrister for bekæmpelse ifølge Indsatsplanen: Bekæmpelse inden 1. juni Bekæmpelse (eller kontrol af 1. bekæmpelse) inden 1. juli Bekæmpelse (eller kontrol af 2. bekæmpelse) inden 1. september Det anbefales at bekæmpe to gange mellem 15. april og 1. juni. Det er vigtigt at starte tidligt, når planterne kun har to blade og er cm høje. Jo mindre planterne er, des nemmere og billigere er det at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Pas på saften fra kæmpe-bjørneklo. Berøring med plantens saft kan fremkalde store brandvabler. Rådgivning og kontrol Syddjurs vil gerne rådgive om bekæmpelse på private arealer. Kommunen vil fra den 1. juni 2010 kontrollere, om der bekæmpes kæmpe-bjørneklo både på of fentlige og private arealer. Såfremt der ikke foretages bekæmpelse eller bekæmpelsen er mangelfuld, således at der produceres spiredygtige frø, kan Syddjurs Kommune bruge de lovgivningsmæssige sanktioner. Se også indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på Der er overordnet flere måder at bekæmpe planterne på, nemlig: Rodstikning/opgravning Slåning Græsning Skærmkapning Jordbehandling eller Kemisk bekæmpelse Lav en plan for bekæmpelse: Start tidligt Vær udholdende TRANSPORT AF KORN TILBYDES Al kørsel af korn med suge/blæse biler tilbydes. Levering af materialer og kørsel med containerbiler. RING OG HØR NÆRMERE VOGNMAND PETER JENSEN Vandværksvej 28 Assentoft 8960 Randers SØ Telefon

20 HedeDanmark i nye lokaler... Driftscenter Randers og vores øvrige lokale kontorer i Østjylland er nu flyttet sammen i fælles lokaler ved Rønde under navnet Driftscenter Østjylland. Vi betjener hele Østjylland inden for skov, skovrejsning, plantning, læhegn, landskabs- og naturudvikling mv. Vores nye adresse er Lerbakken 64, Følle, 8410 Rønde Rasmus Willumsen Driftschef Jens Erik Engel Skovfoged Niels Nygaard Skovfoged Søren Stilling Skovfoged M: hrw@hededanmark.dk M: jee@hededanmark.dk M: nan@hededanmark.dk M: sst@hededanmark.dk Thue de la Cour Skovfoged M: tdlc@hededanmark.dk Sune Glitrup Landskabskonsulent M: sg@hededanmark.dk Jesper Lorentzen Specialkonsulent M: jlo@hededanmark.dk 20