Nr. 42 oktober 2009

Transkript

1 Nr. 42 oktober 2009 Landmandsportræt: Det skal også være sjovt side 6 Byggeri & Teknik med ændret ejerkreds side 10 Obligatoriske opfølgningskurser til sprøjtecertifikat/sprøjtebevis side 13 Kronvildtet breder sig på Djursland side 16 Aktivitetskalender og vigtige datoer side 21

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Foreningen: Formandsord Dansk Landbrugsformidling A/S: Handel med landbrugsejendomme på Djursland Landmandsportræt: Det skal også være sjovt Foreningen: Byggeri & Teknik med ændret ejerkreds Byggeri & Teknik I/S Byggeri & Teknik er klar med et nyt rådgiverteam og dermed fremtidens udfordringer Planter & Natur: Stor høst i 2009, men hvad med dækningsbidraget? Opfølgningskurser til sprøjtecertifikat/bevis Biotopplaner et nødvendigt onde eller en god idé? Laurits Hougaard: Kronvildtet breder sig på Djursland Syddjurs Kommune: Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Syddjurs Kommune Foreningen orienterer: Aktivitetskalender og vigtige datoer Regnskabsafdelingen: Dansk Landbrugsrådgivning introducerer i efteråret 2009 den nye årsrapport Juridisk afdeling: Digital tinglysning Medarbejderportræt: Sagsbehandler med mod på mere Agro-IT: Landbruget på Facebook? LandboUngdom, Region Århus: Dansk Landbrugsrådgivning løser nu også Arbejdstilsynets rådgivningspåbud LandboMidtØst Kvæg: Indtryk fra fodringsdagen for foderrådgivere LandboMidtØst Svin: Spilder du tiden med højtryksrenseren? Vikarservice Østjylland: Store udsving i mandskabsbehov DLBR Forsikringsmægler: Forsikringer kan stavnsbinde! Forbrugerkonsulenten: Fra kvindecafe over kursusvirksomhed til fuldkornskampagner..35 Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere Andre nyttige kontakter Udvalgene i Djursland Landboforening Forsidefoto: Redaktionen: Annonceekspedition: Kim Ellermann Et moderne landbrug ved Rimsø Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 24. september 2009 Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00. Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a. Oplag: eksemplarer. ISSN Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 [email protected]

3 FORMANDSORD Formandsord Endnu en høstsæson er overstået, og i år har høsten vist rigtig gode udbytter for de fleste af os. Det er jo dejligt i en god tid, som høstperioden jo er, at vi så også oplever en rigtig god avl. En rigtig god avl har gennem tiden trods alt været grundlaget for en fornuftig økonomi i landbruget. Desværre er prisudviklingen så ikke med os, og det gælder på alle områder. Ingen afregningspriser er gunstige i øjeblikket, og når dette så er kombineret med stigende omkostninger for landbruget, så står vi landmænd med en økonomisk yderst farlig cocktail, der i første omgang presser os alle hårdt på den løbende likviditet. Jeg må sige, at de seneste år om noget har vist, at den fuldstændige liberalisering og globalisering af verdensmarkedet for råvarer og penge ikke var forudsige lig. Vi har set så store udsving i priser og muligheder for afsætning af vores varer, som ingen kunne forestille sig. Jeg frygter, at ingen af os landmænd har kunnet udnytte markedet, da det var gunstigt, og heller ikke har vi haft muligheden for at kunne konsolidere os til meget svage, økonomiske perioder, som vi står i lige nu. Det, der måske ryster mig mest, er, at ingen har kunnet forudse disse store udsving og de deraf afledede problemer. Jeg har desværre ikke forventninger til, at landbrugsøkonomien står over for en snarlig optur. Et økonomisk opsving i landbruget er fuldstændigt afhængigt af, at der igen skabes sikker vækst i de enkelte, nationale økonomier, og dette vil formentlig lade vente på sig en rum tid endnu. Det mest ulykkelige ved den vedtagne globalisering og liberalisering er, at denne politik gerne skulle gavne de fattige lande, så disse lande får deres økonomi løftet. Jeg tror desværre, disse lande kun har opnået en ringere økonomisk stilling i dette uforudsigelige marked. Det er naturligvis et lyspunkt, at renten på vores lån i det kom- mende år står til et betydeligt fald i forhold til de renter, vi har betalt i de sidste par år. Dette vil naturligvis afhjælpe rigtig meget, men jeg tror, vi er nødsaget til at udvise stor forsigtighed med vores dispositioner i den kommende tid. Jeg vil gerne opfordre finansieringskilderne til at udvise tålmodighed og fleksibilitet. Også denne gang overvinder landbruget det økonomiske pres, som vi i øjeblikket er underlagt. Til trods for de barske kendsgerninger, så må jeg sige, at jeg fuldt ud nyder mit erhverv og har på det seneste nydt det dejlige efterårsvejr. Lad os håbe på, at det trods alt er lyset for bedre tider. Formand Hans Gæmelke Efterårspløjning ved Rostved Foto: Djursland Landboforening (IKM) 3

4 VI GIVER DIG KVALITET TIL EN PRIS - DER HOLDER Byggeri med indbygget erfaring Du får vores mangeårige erfaring med landbrugsbyggeri, når du vælger os. Vore erfarne og pålidelige håndværkere løser effektivt dit behov, uanset om det handler om staldbyggeri, ladebyggeri eller opførelse af et nyt stuehus. Få et uforpligtende tilbud/overslag. Ring og få en nærmere aftale. BETON- MURER- KLOAK- & TØMRERARBEJDE DIAMANTBORING & -SKÆRING EFTERÅRSTILBUD TILBUD FRA DIN IT-LEVERANDØR Tilbuddene e er gældende til d. 30. oktober ob 2009, eller så længe lager haves. Lenovo 3000 N500 Pentium Dual Core T GHz. 4 GB. RAM 160 GB. Harddisk DVD- og CD-brænder 15.4 " TFT skærm Windows Vista Home Premium Integreret kamera 3.299,- Optioner: Kontorpakke Microsoft Office Ring direkte til Kristian Holst på tlf for nærmere information. Sikkerhedspakke Norman Security Suite Antivirus med licens til brug i 3 år. Må installeres på op til 3 Pc er i samme husstand ,- Trådløs mus + 263,- Taske til bærbar + 229,- Office Basic. Word, Excel, Outlook ,- Office Small Business. Word, Excel, Outlook, Powerpoint, Publisher ,- Office Home/Student * Excel, Powerpoint, Word, OneNote + 885,- *Kun til studerendeende Billedmateriale er kun vejledende. Alle priser er ekskl. Moms, support og konsulentydelser. AGRO-IT A/S - Føllevej l e 5, 8410 Rønde - Tlf: Mail: [email protected] o i 4

5 DANSK LANDBRUGSFORMIDLING Handel med landbrugsejendomme på Djursland Selv i finansielle krisetider omsættes der landbrugsejendomme på Djursland. Markedet ligger underdrejet, men salget er ikke gået i stå. Når en landbrugsejendom udbydes til salg, er det ikke en hyldevare der udbydes, som man blot kan gå hen i et hvilket som helst supermarked og købe. Alene af den grund vil der altid være efterspørgsel efter en sådan vare, altså en landbrugsejendom, når den udbydes til salg. Skiftende konjunkturer kan medføre, at udbudet varierer. Lige nu er der ingen tvivl om, at vi befinder os midt i en markedssituation, hvor såvel sælger som køber holder sig tilbage. Sælger holder sig tilbage, fordi man venter på bedre tider med stigende priser, og køber holder sig tilbage, dels fordi det i øjeblikket er svært at prisfastsætte værdien af en landbrugsejendom, og dels er det svært at få finansieret et køb af en ejendom, idet banker og andre kreditinstitutioner er meget tilbageholdende med at låne penge ud. Det er for så vidt ikke en ny situation, og det er naturligt, at markedet reagerer, når priserne bliver for høje. Særlig kraftig er reaktionen blevet denne gang, idet det høje prisniveau faldt sammen med den finansielle krise. Men - på trods af tidernes ugunst - omsættes der stadig landbrugsejendomme på Djursland, ejendomshandler som Dansk Landbrugsformidling A/S i vid udstrækning er medvirkende til. Prisniveauet for landbrugsjord er selvfølgelig også faldet på Djursland - som i det øvrige land. Vores opfattelse er dog, at der ikke er tale om voldsomme prisfald, snarere tilpasninger i forhold til den generelle markedssituation, altså tilpasning af prisen på jord i forhold til priser på produkter, hjælpestoffer og prisen på penge, nemlig renten. Vi oplever, at køberne er blevet lidt mere nuanceret i forbindelse med budgivning. Det vil sige, at køberne forholder sig lidt mere til kvaliteten af det produkt, som man står overfor eventuelt at skulle byde på. Med andre ord vurderes jordkvalitet, arrondering, beliggenhed og eventuelle restriktioner på et givet areal højere for øjeblikket, end man gjorde tidligere. Udbydes en ejendom til salg med et jordtilliggende af høj kvalitet og med en god arrondering, store regulære og sammenhængende arealer, og med en god beliggenhed i forhold til potentielle købere, er prisfaldet indenfor de sidste par år moderat. For ukurente jorder med en dårlig arrondering og en ikke attraktiv beliggenhed er prisen faldet forholdsvis meget. Årsagen hertil er selvfølgelig, at man for øjeblikket er stærkt fokuseret på, om en investering i et givet jordareal kan forrente sig. Tidligere var man af den opfattelse, at opkøb af jord var en god og sikker investering, særlig på lang sigt. Med den nuværende finansielle krise er man, i nogen grad, tvunget til at forholde sig til, om der også vil kunne opnås et positivt afkast af en given investering indenfor rimelig kort tid. Blandt andet derfor oplever vi for nuværende en tilpasning af prisniveauet på landbrugsjord. Står man overfor at skulle afhænde sit landbrug, er det helt afgørende, at man får afsøgt hele det potentielle købermarked, og at man benytter sig af professionel hjælp til gennemførelse af handelen. I Dansk Landbrugsformidling A/S har vi et stort lokalt kendskab og samtidig direkte adgang til samtlige rådgivere indenfor alle landbrugets faggrene. Dansk Landbrugsformidling A/S er derfor garant for, at en handel gennemføres på et højt fagligt niveau. Direktør Jens P. Jellesen Der er så dejligt ude på landet Foto: Djursland Landboforening (CLU) 5

6 LANDMANDSPORTRÆT Det skal også være sjovt Af journalist Kim Ellermann En topprofessionel indstilling til at drive landbrug skal ikke være en hindring for at have det sjovt undervejs. Det er holdningen på den tidligere håndboldspiller Lars Jakobsens landbrug ved Rimsø på det nordøstlige Djursland. Den seneste investering på Lars Jakobsens ejendom ved Rimsø er den blanke amerikanersilo, som dog ikke er amerikansk, men af det franske fabrikat Privé. Den buttede silo, der snildt sluger tønder korn, gør god gavn efter et år med en kæmpe høst. Høsten har været fantastisk. Det er gået utrolig godt. Der plejer altid at være noget, der bliver noget skrammel, men sådan har det ikke været i år, siger den 34-årige gårdejer og bevæger sig op ad ståltrappen til toppen. Herfra er der udsigt over hele bedriften og til Rimsø, Veggerslev, Voldby, Karlby og skovene ved Gjerrild. I alt driver Lars 250 hektar jord med korn og raps. 170 hektar ligger omkring ejendommen i Rimsø, som han overtog i hektar ligger i Brøndstrup og 12 hektar ved Gjerrild. 30 hektar af jorden omkring gården kan vandes, men det har der ikke været behov for i år. På den lette sandjord i Brøndstrup nåede han at vande i april og maj, inden skyerne tog over og klarede resten. I stalden fra 2005 producerer Lars kg-grise baseret på indkøbte 7-kg-grise slagtesvin feder han op, heraf de 3000 i en ældre stald på ejendommen. Resten sælges som 30-kg-grise. Foruden grise producerer Lars mink på farmen i Glesborg Kær, som han har overtaget efter sine forældre skind bliver det til om året. At producere mink er benhård forretning uden sikkerhedsnet, og det passer den unge landmand godt. Det tiltaler mig, at mink er en produktion uden tilskud og intervention. Det kan være fantastisk godt, men det kan til gengæld også gå helt galt, siger han og tilføjer, at priserne er hæderlige for tiden - trods finanskrisen. Marken drives i et maskinfællesskab med en kollega i Hemmed. De to bedrifter er omtrent lige store, og ejerne passer fint sammen mentalt, siger Lars. Det afgørende er, at maskinerne kører. Om det er her eller der, er ikke det vigtigste. Selvfølgelig skal man give sig engang imellem. Men det vigtigste er, at det er bedre end udgangspunktet. Bruger erfaringer fra håndbold Siden sin barndom har Lars hjulpet til på forældrenes minkfarm, og som stor dreng kom han på den ejendom i Brøndstrup, som han nu har i forpagtning. Men det har ikke været landbrug det hele. Den store passion var håndbold. Boldeventyret begyndte i Nørre Djurs for den dengang 10-årige dreng. Siden spillede han i Åstrup-Hammelev og endte med en professionel karriere i Viborg HK og senest i Fredenbeck i Tyskland. Ud over utallige mål scorede Lars også damelandsholdsspilleren Karen Brødsgaard, som han var kæreste med i syv år. De to ses stadig som venner. Lær os mer økologi o Økologiske ogiske læremestre søges s pr. 1. jan Kontakt os på tel Kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel

7 LANDMANDSPORTRÆT Lars bor i et anneks på 40 kvadratmeter. Gårdens stuehus er udlejet. Foto: Kim Ellermann Her ligger Rimsø Interessen for landbrug blev ikke sat uden for banen trods det hårde liv i idrætshallerne. Ved siden af træning og kampe arbejdede den 1,96 meter høje stregspiller med praktisk landbrug, og han tog det grønne bevis på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg. Sportsverdenen har kastet masser af værdifuld viden af sig, som Lars udnytter som driftsleder på gården i Rimsø. Mit talent var måske ikke kæmpestort, men jeg har altid haft viljen, og meget af det, jeg har lært i håndbold, har jeg brugt i mit liv bagefter. At sætte sig nogle mål og få dem ført ud i livet, siger han og tilføjer, at det at drive landbrug og handle også er et taktisk spil. Lars har taget ved lære af mange dygtige ledere. Blandt andet af Ulrik Wilbek, som efter Lars opfattelse er genial til at få tingene til at gå op i en højere enhed, og som ved, hvordan man får folk til at yde deres optimale. Påskønner sine ansatte Når Lars taler om sin bedrift, siger han mere vi end jeg. For han er ikke alene om arbejdet, og han tager gerne sine ansatte med på råd. Og så er det afgørende for ham, at det er sjovt for alle at gå på arbejde: Vi skal have det sjovt med det, vi laver. Det er vigtigt for mig. Hvis de ikke synes, det er sjovt, skal de holde sig væk. Lars hold består af den faste medhjælper, Søren, og af fire med- Medhjælperen Søren, til venstre, og Lars ved Amazone-såmaskinen. Maskinerne i maskinfællesskabet har 500 hektar at boltre sig på. Foto: Kim Ellermann 7

8 LANDMANDSPORTRÆT Den nye stålsilo rummer tønder korn. Hele kornavlen bruges til foder for svinebesætningen. Foto: Kim Ellermann arbejdere, som hjælper, når der er behov. Bent, som Lars købte ejendommen af, er med i marken forår og høst og afløser i stalden. Henning, ejer af den forpagtede jord i Brøndstrup, flytter vandingsmaskinen og kører lidt i marken. Lars far og ukraineren, Boris, strør og fodrer mink. Jeg går meget op i at få tingene gjort til tiden. Det er selvfølgelig også nemmere, når man har så mange, der gerne vil hjælpe. Det er et privilegium, man skal huske at sætte pris på. Jeg synes faktisk, jeg er rigtig heldig med dem, jeg har til at hjælpe mig, siger Lars. Til de administrative opgaver bruger Lars Djursland Landboforening. Rådgivning i planteavl tager Lene Lundgaard sig af, mens Jette Jensen klarer regnskabet. Jeg har det godt med Lene Lundgaard og Jette Jensen. Vi taler det samme sprog, siger Lars, som også har brugt Dansk Landbrugsformidling A/S til at lave en forpagtningskontrakt. Så længe jeg føler, jeg får en ordentlig rådgivning i Djursland Landboforening, så bruger jeg dem. Men jeg har også måttet bruge andre ind imellem, siger han. Aktiv i Djurs Bioenergi I 1994 fik Lars kendskab til biogasanlægget i Thorsø ved Silkeborg og fandt ideen interessant. Der for takkede han også ja til at være med i bestyrelsen for Djurs Bioenergi amba, og i dag sidder han som formand. Det er rigtig spændende. Nu skal vi først have biogasanlægget i Andi op at stå, og så det i Grenaa. Det arbejder vi seriøst med, og det skal nok lykkes, siger Lars. Meget af jorden på det nordøstlige Djursland ligger i vandindvindingsområde. Det er Lars og mange af hans kolleger berørte Djurslands-hallen, som ridehal eller til landbrug og industri, bygger på solide, gennemarbejdede detailløsninger. Hallen er udviklet i et færdigt byggesystem med alle tegninger, klar til myndighedsgodkendelse. Den fleksible kvalitetshal med professionel rådgivning Rønde Tømmerhandel Åkjærsvej Rønde Telefon Fax Vælg f.eks. en basishal med træåse og eternittag fra med 15 års garanti eller en ren stålhal med stålåse og stålpladetag fra med 30 års garanti. Få et uforpligtende tilbud af Christian le Dous eller Jens Ambrosius på tlf [email protected] 8

9 LANDMANDSPORTRÆT af. Hvis vi skal kunne udvikle vore bedrifter, er det nødvendigt at få omfordelt nogle næringsstoffer og måske dyrke nogle energiafgrøder, understreger Lars. Han mener, at opbakningen blandt landmændene er ok, men den kunne godt være endnu bedre. Landmænd vil gerne se tiden an, men denne lad os nu lige se-holdning kan vi ikke bruge til noget. Vi landmænd skal selv stå frem og trække i trådene, siger formanden for Djurs Bioenergi. Tid til andet end landbrug Håndbold er et afsluttet kapitel for Lars. Kroppen er slidt efter årene i den hårde sport. Og når han ikke kan være med på højt plan, kan det være lige meget. Jeg kan ikke gøre noget halvt. Det er bare den måde, jeg er skruet sammen på, siger han. Men Lars er ikke typen, der flader ud foran fjernsynet. Når arbejdsdagen er slut, er det af med arbejdstøjet og på med træningsdragt og løbesko og ud i den natur, som området er så rig på. På en løbetur ser man det hele lidt på afstand, og der er nogle ting, der falder på plads, fortæller han. At landbrug påvirker lokalområdet, er Lars klar over. Derfor lægger han også vægt på at have et godt forhold til beboerne i Rimsø. Han er medlem af forsamlingshuset, og hvert år arrangerer han Sankt Hans-aften ude på gården. Jeg ville være træt af den dag, hvor jeg ikke kunne køre gennem Rimsø og hilse på alle. Vi bruger naturen herude. En gang imellem lugter det af gris. Og i høst kører vi med kornvogne gennem byen om natten. Men vi prøver at gøre det så nænsomt som muligt. Jeg har også bedt folk fortælle mig, hvis der er noget, de synes, vi gør forkert, siger Lars. Lars håber på mere tid til ferie. Han vil gerne til Grønland og USA. Men en ting ligger fast - den årlige jagttur til Polen med sjakket. Den travle landmand er glad for tilværelsen og har det sjovt med det, han laver. Det er også helt afgørende. Den dag, jeg ikke synes, det er sjovt længere, så holder jeg, understreger han. Fakta Lars Vestergaard Jakobsen Rødeled Vej 23, Rimsø 34 år single grønt bevis fra Asmildkloster Landbrugsskole tidligere professionel håndboldspiller driver 250 ha jord, heraf 125 ha ejet: 170 hektar JB 2-4 ved Rimsø, 30 hektar kan vandes 70 hektar JB 1-3 ved Brøndstrup, alt kan vandes 12 hektar JB 4-6 ved Gjerrild producerer kg-grise slagtesvin minkskind indgår i maskinfællesskab 1 fast medhjælper og flere løst ansatte Lars med en hvid mink. Farven kaldes pearl inden for minkverdenen. På farmen er der også brune og sorte mink. For tiden er prisen højest på de brune. Foto: Kim Ellermann 9

10 FORENINGEN ORIENTERER Byggeri & Teknik I/S med ændret ejerkreds Mogens Høeg Hørning Bestyrelsesmedlem i Byggeri & Teknik I/S Byggeri & Teknik I/S ændrede ejerkreds efter en række forhandlinger i løbet af sommeren. Disse forhand - linger mundede ud i, at ejerforeningerne bag LandboMidtØst trådte ud af Byggeri & Teknik I/S med virkning fra 1. september 2009 for dermed at udbyde egen rådgivning inden for området. Den tidligere bestyrelse i Byggeri & Teknik I/S arbejdede i foråret 2009 med at reorganisere Byggeri & Teknik I/S, således denne virksomhed blev mere strømlinet i forhold til den centerstruktur, der tegner sig i de kommende år. Baggrunden var primært den, at Byggeri & Teknik I/S i de sidste par år har udvist negative regnskabsresultater. Idéen med reorganiseringen var den, at Byggeri & Teknik I/S blev koblet tættere på de nuværende og kommende centre for landbrugsrådgivning, herunder også den ledelsesmæssige indflydelse på Byggeri & Teknik I/S fra de enkelte centre. Dette skulle løses ved at omdøbe det nuværende interessentskab til et aktieselskab. Under arbejdet med denne reorganisering meddelte ejerforeningerne bag LandboMidtØst, lidt uventet, at disse ejerforeninger ønskede at udtræde af Byggeri & Teknik I/S for at etablere egen bygge- og teknikrådgivning. Efter en række forhandlinger over sommeren er der opnået enighed om, under hvilke betingelser ejerforeningerne bag LandboMidtØst kunne trække sig ud, der derfor kunne frigøres af Byggeri & Teknik I/S med virkning fra 1. september Djursland Landboforening har en forholdsmæssig stor ejerandel af Byggeri & Teknik I/S målt pr. medlem, og derfor var en aktuel økonomisk risiko ved at tvangsopløse Byggeri & Teknik I/S for stor. Djursland Landboforening valgte derfor fortsat at bakke fuldt ud op omkring en fortsat drift af Byggeri & Teknik I/S, og dette vil sige, at der fra denne østlige region findes ud over Djursland Landboforening også Samsø Landboforening i samarbejde med vestjyderne som de resterende ejerforeninger bag Byggeri & Teknik I/S. Byggeri & Teknik I/S var placeret i henholdsvis Randers, Viborg og Herning, og fra 1. september udgår rådgivningen fra kontoret i Herning. Djursland Landboforening har i den nye bestyrelse af Byggeri & Teknik I/S én repræsentant, hvilken plads er tildelt undertegnede. Jeg er klar over, at Byggeri & Teknik I/S står med en række udfordringer fremover - ikke mindst set i lyset af landbrugets generelle, svage vilkår. Det resterende Byggeri & Teknik I/S har valgt allerede fra 1. september 2009 en alvorlig reduktion af personalet, således at der i den kommende tid vil være gode muligheder for at kunne opnå en rentabel drift på dette rådgivningsområde. Ejerkredsen bag Byggeri & Teknik I/S pr. 1. september 2009 Djursland Landboforening, Samsø Landboforening, Lemvig Landboforening, Vestjysk Landboforening, Holstebro/Struer Landboforening, Hedens Landboforening, Ikast/Brande Landboforening, Ringkøbing Amts Familielandbrug. ØSTJYSK JULETRÆSSERVICE Køb og salg af juletræer Salg af paller og net Sprøjtning Gødskning Stabklipning Fældning Netning Palletering Læsning Knusning Rodfræsning Nyplantning Mads Jürgensen Skovmindevej 25, ØA 8963 Auning Telefon Mobil

11 BYGGERI & TEKNIK I/S Byggeri & Teknik I/S er klar med nyt rådgiverteam og dermed fremtidens udfordringer Efter foreningerne bag LMØ besluttede at træde ud af ejerkredsen bag Byggeri & Teknik I/S, er vi nu klar med det nye rådgivningsteam. Teamet skal og vil hjælpe jer, de danske landmænd, gennem de kommende års investeringer i driftsbygninger, indengårdsteknik og maskiner! Vores rådgivning er blevet samlet i Herning Byggeri & Teknik I/S har sammensat et af landets mest erfarne rådgivningsteam inden for bygge- og teknikrådgivning i landbruget. Den største forskel fra tidligere er, at vi fremover vil være samlet på én fælles adresse, nemlig på Landbrugscentret i Herning. Alle rådgiverne er kendte ansigter, og vi vil selvfølgelig servicere alle de nuværende og nye kunder, som måtte ønske det, uanset geografi. Vi står fra 1. september med ét samlet og slagkraftigt rådgivningsteam med mange forskellige kompetencer, som kan udfordre jer på alle vore kerneområder. Vi har et stærkt fundament. Omstruktureringerne i ejerkredsen har også betydet, at Byggeri & Teknik I/S får et stærkere fundament, som sikrer rådgivningen i fremtiden. Den tættere binding til de lokale rådgivningscentres ansatte i Følle, Lemvig, Ringkøbing, Herning, Holstebro og på Samsø, betyder større mulighed for at lave en koordineret tværfaglig rådgivning, som skaber merværdi for den enkelte landmand, altså DIG. Mød rådgiverne lokalt Det nye rådgiverteam fra Byggeri & Teknik I/S har en målsætning om at være meget synlige på samtlige ejerkredsens landbrugscentre, altså ude i jeres lokalområder. Vi er i gang med flere tiltag, som skal styrke samarbejdet mellem vore rådgivere og de ansatte på centrene, til gavn for Jer. Et konkret tiltag er, at flere af rådgiverne fremover vil være til stede på de enkelte landbrugscentre med passende interval. Der forventer vi så at få endnu bedre mulighed for at snakke byggeri og teknik med jer lokale landmænd, der går i investerings- eller byggetanker. Vi hjælper Jer i fremtiden Byggeri & Teknik I/S, har holdet til at servicere jer i fremtiden, og vi vil anstrenge os meget for at gøre os fortjent til jeres anbefalinger hos kollegaerne. Vi tror og håber på, at vores rådgivning kan vokse sig endnu stærkere, og hjælpe Jer ind i fremtiden. Se mere på eller ring Chefrådgiver Flemming Hedegaard Efterår 2009 Snitning af majs Plukkebord til majs monteret på snitter eller mejetærsker Flytning af gylle med lastbil Alt forefaldende entreprenør- og maskinstationsarbejde udføres Rensning af: Drænrør Septictanke Kloakker Spul af gyllekanaler v/ Susanne og Peter Ejlersen Elholtvej Nimtofte Tlf Fax Kloak MIDTDJURS SERVICE 11

12 PLANTER & NATUR Stor høst i 2009, men hvad med dækningsbidraget? chefkonsulent Jørgen Flensborg Høsten på Djursland har været rekordstor i år Foto: Djursland Landboforening (CLU) Set fra afgrødernes side, må sommeren 2009 betegnes som rigtig god. Solen har skinnet mere på Djursland end normalt, og det har været varmere. Samtidig har det også regnet væsentligt mere i de tre sommermåneder, end det plejer at gøre. De gunstige vejrforhold har været medvirkende til en rekordstor planteavl. Vore markforsøg viser faktisk i størrelsesordenen 20 procent højere udbytter i de tre store kornafgrøder, nemlig vinterhvede, vårbyg og vinterbyg, når der sammenlignes med de foregående fem år. Det er vores indtryk, at mange planteavlere har fået udnyttet de gode vækstforhold, - vi hører om flotte udbytter fra praksis. nen, bl.a. om der er marker, det for tiden ikke kan betale sig at dyrke. Mobilkonsulenter Alle konsulenter i Planter & Natur er forsynet med en mobiltelefon, og som medlem og kunde er du velkommen til at ringe, - når som helst. Hvis den pågældende konsulent er optaget eller holder fri, vil du høre en telefonsvarer, eller at telefonen bare ikke bliver taget, og så er du velkommen til at prøve en af de andre konsulenter. Mobilnumre, såvel som fastnetnumre, kan ses bagerst i bladet eller på vores hjemmeside, - og for plantekonsulenternes vedkommende nu også på den markbog, du får udleveret i forbindelse med mark- og gødningsplanlægningen. Et gårdråd kan være nyttigt for bedriftens udvikling Et gårdråd kan være med til at bringe ny viden og energi ind i din bedrift. Har du allerede et gårdråd eller gårdbestyrelse, står vi gerne til rådighed ved mødedeltagelse, når temaet er planteavl, hvad enten det er tale om produktion af grovfo- Desværre er kornpriserne her i høst rekordlave, nemlig i størrelsesordenen 30 procent under gennemsnittet af de foregående fem års kapiteltakst, - samtidig med at dyrkningsomkostningerne har været ekstraordinært høje. Hvis du ønsker assistance til beregning af årets dækningsbidrag fra netop dine marker, står vi gerne til rådighed. Der er nemlig grund til at overveje situatioder eller salgsafgrøder. Når overvejelser om ændring i husdyrholdet er på dagsordenen, kan det være relevant at invitere en af vore miljøkonsulenter med. Har du ikke et gårdråd i forvejen, er det en mulighed at kontakte plantefaglig leder Carsten Kløcher eller mig for en gratis og uforpligtende samtale om muligheder, sammensætning, møder og tidsforbrug. Bemandingen på husdyrgodkendelser er tilpasset finanskrisen I gennem de seneste fem år har vores arbejde med miljøgodkendelser af husdyrbrug været konstant stigende, og vi har i den forbindelse gradvist udvidet vores bemanding på området. Nu har finans- og økonomikrisen imidlertid medført, at der er sket en særdeles hård opbremsning i antallet af projekter. Derfor har vi benyttet os af en mulighed for at udlåne Lene Højlund til Landscentret, hvor hun frem til august 2010 er barselsvikar i afdelingen Plan & Miljø. På Landscentret skal Lene Højlund arbejde med husdyrgodkendelser og et projekt vedrørende staldsystemer, så vi betragter også Lenes periode på Landscentret som en praktik / efteruddannelsesperiode. Vi tror alt i alt på, at der kan blive tale om en win win situation. I Lenes orlovsperiode har vi stadig en rigtig god bemanding på området, nemlig natur- og miljøkonsulenterne Erik Bruun og Rikke Skyum, foruden planteavlskonsulent Lene Lundgaard. Så har du plan om, - trods krisen, at ændre eller udvide dit husdyrhold, er du fortsat meget velkommen til at kontakte os. 12

13 PLANTER OG NATUR Obligatoriske opfølgningskurser til sprøjtecertifikat og sprøjtebevis Ny bekendtgørelse stiller krav om, at alle der udfører sprøjtearbejde skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Det er i den forbindelse besluttet, at alle som har erhvervet sprøjtecertifikat før juli 1995 skal have et sådant opfølgningskursus inden juli Afdelingen for Planter & Natur er derfor i gang med kursusplanlægning, hvoraf de første gennemføres i november måned. I juni måned blev der vedtaget en ny bekendtgørelse om opfølgningskurser til sprøjtecertifikat og sprøjtebevis. Alle som udfører sprøjtearbejde skal således på opfølgningskursus minimum hvert fjerde år. De første som erhvervede sprøjtecertifikat dvs. før 30. juni 1995, skal således have et opfølgningskursus inden juli De som fik certifikat efter juni 1995 har et år mere at løbe på. Kurset er af en dags varighed (syv undervisningstimer) og indeholder overordnet fire emner: Sprøjteteknik. Herunder om valg af dyser og sprøjtetyper Bekæmpelsesmidler. Herunder virkemåde og risiko for resistens. Behandlingsstrategier. Herunder betydende skadegørere, integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte. Lovgivning. Herunder om godkendelse, håndtering og punktkilder samt om værnemidler og arbejdsmiljø. Vi arbejder på at gøre det til en spændende kursusdag med vekslende indlægsholdere. Der er ingen krav om afsluttende prøve, så man behøver ikke at frygte en eksamenssituation. Efter endt kursus uddeles kursusbeviser, som kan forevises på forlangende, ved kontrolbesøg fra f.eks. Plantedirektoratet. Kursusdatoer og tidspunkter fremgår af aktivitetskalenderen på midtersiderne i dette blad. Vi er i gang med at undersøge for tilskudsmuligheder hvilket betyder, at vi i skrivende stund ikke kender kursusprisen. Da det er rigtig mange landmænd, som skal på kursus inden juli 2010, gentages kurset i løbet af juni måned. planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Ny bekendtgørelse om obligatoriske opfølgningskurser til sprøjtecertifikat og sprøjtebevis Foto: Djursland Landboforening (CLU) 13

14 Biotopplaner et nødvendigt onde eller en god idé? Forstkandidat Rikke Skyum Natur og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup Fra 2010 skal alle, der vil udsætte mere end 1 fasan eller agerhøne pr. ha og mere end 100 fugle i alt, have lavet en biotopplan for ejendommen. Biotopplanen skal forbedre vildtets levevilkår. Biotopplanejendommen skal score 100 point for at få ret til udsætning af 7 fugle pr. ha. Vildtplejetiltagene sker på brak (udyrket) og/eller de øvrige marker. Baggrunden Efter en aftale mellem jordbrugserhver vet, jægerne og de øvrige grønne organisationer i Vildtforvaltningsrådet i 2006, det såkaldte Lounkjær forlig, blev der vedtaget følgende omkring udsætning af fugle til jagtformål: Der må udsættes 1 fasan eller agerhøne pr. hektar, dog altid 100 fugle pr. ejendom. Udarbejdes der en biotopplan for ejendommen, kan der udsættes op til 7 fugle pr. hektar. Biotopplaner skal sikre forbedringer af vildtets levesteder (biotoper). Biotopplanen tager udgangspunkt i den daværende brakforpligtelse på 8 % af landbrugsarealet. Biotopplanen skal være anmeldt og gennemført 1. april 2010, hvis man skal udsætte op til de 7 fugle i Det viste sig, som så ofte før, at være vanskeligt at omsætte et meget politisk forlig til konkrete krav og regler. I mellemtiden forsvandt EU's brakkrav, ligesom mange tekniske detaljer har givet store problemer for forståelsen. Nu nærmer tiden for indførsel af biotopplankravet sig imidlertid alvorligt. Det er derfor nødvendigt at komme i gang, hvis man næste år vil udsætte mere end 1 fugl pr. ha eller over 100 fugle pr. ejendom under 100 ha. Der er dog nogle undtagelser. Skov- og naturejendomme uden landbrugsarealer må udsætte 7 fugle pr. ha uden biotopplan. En skov- og naturejendom med max. 22 ha landbrugsareal må udsætte 7 fugle pr. ha skov/natur og 1 fugl pr. ha landbrugsareal. Ved beregning af biotopplanejendommens samlede areal, indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer over 1 ha. Ejer man således flere adskilte ejendomme, skal der udarbejdes plan for hver ejendom. Hvis man altså ønsker at udsætte over 1 fugl pr. ha på begge (alle) ejendomme. Hvad er en biotopplan? Biotopplanerne skal sikre en bæredygtig udsætning af vildt og samtidig medvirke til en forvaltning af biotoperne i det åbne land, der tilgodeser naturindholdet bredt set. Biotopplanen består af et kort over ejendommens samlede arealer og en beskrivelse af brak og udyrkede arealer, vildtagre og remiser m.v. Et pointsystem tildeler forskellige vildtplejetiltag et givet antal point. I alt skal ejendommen opnå 100 point, for at biotopplanen kan godkendes. De biotopforbedrende tiltag skal være iværksat inden udsætning af fuglene. Det kan være svært at nå at gennemføre alle tiltag inden udsætningen næste år. Men kravene er opfyldt, når arealerne er udtaget af driften med henblik på etablering af de biotopforbedrende tiltag. Ud over udarbejdelse og implementering af en biotopplan skal den ansvarlige for udsætningen af fugle have en formel uddannelse. Der er to typer af tiltag. Primære og Alternative. De primære tiltag handler om at sprede og pleje brak- Lang ventetid Efter vedtagelsen af kravet om biotopplaner, er der gået lang tid, før vejledning m.v. endelig er på plads. Ved udarbejdelse af en biotopplan må der udsættes op til 7 fugle pr. ha. Foto: Danmarks Jægerforbund 14

15 NATUR OG MILJØ MASKINSTATIONSARBEJDE ENTREPRENØRARBEJDE VOGNMANDSKØRSEL Brdr. Thorsen I/S Nordkystvejen 12, Allingåbro Svenstrupvej 8, Nimtofte Tlf Tlf ken/udyrket areal til fordel for vildtet. De alternative tiltag sker på den øvrige dyrkningsflade. De 100 point kan opnås ved den ene eller anden type eller i kombination. Plejetiltagene kan f.eks. være følgende: Placering og udformning af brak/udyrket areal Omlægning/isåning eller slåning af brak/udyrket Etablering af barjords- eller vildtstriber Etablering af insektvolde, græsbræmmer og sprøjtefrie randzoner Pleje og beskyttelse af hegn og remiser Etablering af levende hegn, remiser, søer, vådområder og skov Hvordan kommer du i gang? Kontakt Rikke Skyum eller Lars Skou Gleerup, hvis du ønsker at bevare eller få muligheden for at udsætte op til 7 fasaner eller agerhøns på ejendommen. I fællesskab kan vi lave en plan, der gavner vildtet og harmonerer med din ejendoms drift. Djursland Landboforening er derforuden medudbyder af et udsætningskursus, som er obligatorisk for de, der har ansvaret for større udsætninger af fasaner og agerhøns til jagt. Læs nærmere på Mols Maskinstation - Entreprenør - Maskinstation - Spec. opgaver Havvej 30 Vrinners DK 8420 Knebel Mobil Salg af halm - hø og wraphø/lucerne 15

16 Kronvildtet breder sig på Djursland Laurits Hougaard, bestyrelsesmedlem i Djursland Landboforening og landbrugets repræsentant i hjortevildtgruppen Djursland Kronvildtet er i stærk fremgang på Djursland. Det sker først og fremmest ved, at der bliver flere og flere dyr i kerneområderne, som strækker sig fra Skaføgård i syd til Emmedsbo i nord. Et område på ca ha, heraf ca ha landbrugsjord. Herudover er der ved at blive etableret en bestand andre steder på Djursland, bl.a. ved Tirstrup, Katholm, Hyllested Bjerge og som noget nyt i Stenalt Skovene ved Ørsted. Den 15. april 2009 blev der foretaget en tælling af dyrene. Den viste en bestand på dyr, men konklusionen blandt de 10 tællere var, at der mindst er dyr på Djursland, hvilket er væsentlig mere, end man hidtil officielt har regnet med.mange anser dette som en succeshistorie. Men blandt de landmænd, som skal leve af at drive landbrug, kan denne begejstring ligge på et meget lille sted, fordi de markskader, der bliver anrettet, stiger i takt med antallet af dyr. Der hvor rudlerne er vokset til flere hundrede dyr, bliver skaderne meget omfattende, men også ved rudler på dyr er skaderne mærkbare. Det ligger i Den regionale hjortevildtgruppe s kommissorium fra 2001, at bestanden skal udbredes til nye egnede områder. Det står også i kommissoriet, at det Tre områder, hvor der skal sættes ind er vigtigt, at bestandens størrelse og udbredelse afpasses således, at det bliver muligt at forhindre, at krondyr for volder uacceptable markskader. Tålegrænsen for hvad der er acceptabelt, må efter min mening være, når man ikke længere har et frit afgrødevalg. Denne grænse I kerneområderne er der tre punkter, hvor man kan sætte ind for at kunne leve med dyrene. 1. Større afskydning. Tilvæksten skal stoppes. 2.Fodermarker. Et dyr æder f.e. pr. år. En god og veletableret fodermark producerer ca 3000 f.e. pr. år. Det vil sige ca 4 dyr pr. ha eller 500 ha på Djursland. Mange af dem kunne med fordel etableres i skovene. Resten på strategisk rigtige steder. 3. Afværgning af afgrøder med forskellige midler. 16

17 FORENINGEN ORIENTERER er for længst overskredet på en meget stor del af de ovenfor nævnte ha landbrugsjord. Afskydningen skal forøges Den samlede afskydning er for 2008 opgjort til ca. 450 dyr. Med en bestand på dyr, heraf noget over halvdelen hinder, må man antage, at afskydningen som minimum skal øges med 50 procent i kerneområderne, hvis tilvæksten skal standses. Men det skal vel at mærke være hinder og kalve, der skal nedlægges. Først hvis det sker, vil Hjortevildtgruppen leve op til sit kommissorium, fordi større afskydning i kerneområderne også vil give uro og dermed en spredning. Som jagtudlejer kan man også til sine jægere stille krav om, at der f.eks. skal nedlægges tre hinder for hver hjort. Det vil ud over at dæmpe tilvæksten give en bedre kønsfordeling. Dannelse af laug Spredning betyder selvfølgelig, at endnu flere landmænd vil få glæde af dyrenes færden. Derfor er det vigtigt, at landmændene i de nye områder deltager og engagerer sig i dannelsen af de laug, der er på vej for dermed at få indflydelse på den politik, der skal føres. Hvis ikke det hjælper Hvis ikke det lykkes jægerne at få skudt det antal dyr, der svarer til tilvæksten i indeværende sæson, og det viser sig, at fodermarker og afværgning ikke er tilstrækkelig, må man, som landmand, ty til sin ret til at søge tilladelse til afskydning af kalve om sommeren og hinder om vinteren udenfor normal skydetid. Politikken fra Skov og Naturstyrelsen er nu den, at tilladelse skal gives, hvis der vel at mærke er grund til det. Henvendelse angående dette skal ske til Fussingø Statsskovdistrikt, Vasevej 7, 8920 Randers NV, tlf Jeg mener ikke, man skal holde sig tilbage fra at søge, selvom det i visse kredse, ikke er særlig populært. En ændring af reglerne, således at alle lokalt, i februar får lov at skyde hinder og kalve vil klart være at foretrække, men som det ser ud lige nu, kan reglerne først ændres med virkning fra 2013, hvilket er meget utilfredsstillende. Jeg vil dog fortsat arbejde for, at der sker noget i den retning, fordi det tilsyneladende er noget, som bedre kan accepteres af jægere og naturfolk. Et er dog sikkert. Landbruget er nødt til at bruge de midler, der er til rådighed. Når det drejer sig om fodermarker og aflastningsarealer, har Djursland Landboforening, med Chr. Thomsen som tovholder og leder, et projekt kørende omkring Fuglsø Mose. Foreløbigt udgør dette areal ca. 80 ha, hvilket er meget flot og tilfredsstillende. Der bliver her opsamlet megen viden, ikke alene omkring udlæg af fodermarker, men også med hensyn til afværgning. Med hensyn til rådgivning omkring etablering af disse afgrøder, samt EU-regler m.v. står Djursland Landboforening naturligvis klar. I denne rudel er der ca. 137 krondyr Foto: Søren Hansen 17

18 Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Syddjurs Kommune Skov- og landskabsingeniør Ole Brøndum Indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo gælder fra 1. januar 2010 og omfatter alle arealer i kommunen og forpligter både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten på dens voksesteder. Hvorfor bekæmpe kæmpe-bjørneklo? Bjørneklo er uønsket, fordi den med sine store skyggende blade fortrænger de naturligt forekommende græsser og urter. Dermed forsvinder levestederne for mange insekter og andre dyr, og langs vandløb øges risikoen for jorderosion. Hvis vi ikke får plantens spredning under kontrol, vil mange af vores naturområder miste værdi, og de som bor og færdes i områderne, vil være plaget af planten, bl.a. fordi den også er giftig. Hvor findes kæmpe-bjørneklo? Bjørneklo kan vokse næsten hvor som helst. Især ses den langs vandløb og veje, ved søer og moser samt på skrænter og gamle pladser for haveaffald. Den naturlige spredning er særlig effektiv langs vandløb, hvor frø kan transporteres flere kilometer med strømmen. Der er i perioden foretaget en satellitregistrering af kæmpe-bjørneklo i Syddjurs Kommune. Registreringen er formentlig ikke 100 procent dækkende, så der er formentlig begrænsede forekomster, der ikke er blevet registreret, f. eks. i kanten af skovbryn o.l. Registreringen er lagt ud på kommunens hjemmeside: Meld venligst bestande der ikke er registreret ind til kommunen. Kæmpe-bjørneklo udseende Kæmpe-bjørneklo kendes bedst på sin størrelse, men kan dog forveksles med en naturlig forekommende art som almindelig bjørneklo og grønblomstret bjørneklo, som dog er meget mindre. Planten er oftest 2-årig, hvilket betyder, at den bruger sit første år til at spire og vokse sig stor. Andet år vil den blomstre, sætte frø og dø. Hvis der er ugunstige forhold, eller hvis frøsætning bliver forhindret f. eks. ved slåning og afgræsning kan planten leve i mere end 12 år. Bekæmpelsesmetoder generelt Den primære bekæmpelsesstrategi består af hindring af frøenes spredning til voksesteder uden eksisterende bjørneklobestande. Hvilken strategi man vælger til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, afhænger oftest af, hvor mange planter man skal bekæmpe. Krydskrav til kæmpe-bjørneklobekæmpelse Vær opmærksom på at du kan blive trukket i din EU-støtte ved manglende bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på dine landbrugsarealer, hvis der foreligger en af kommunen vedtaget indsatsplan. Situation Ønske Løsning Selvstændig landmand med visioner At styrke bedriften Rådgivere med forstand på landbrug og penge Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, der styrker dit landbrug. Landbrugscenter Østjylland Telefon Danske Bank 18

19 SYDDJURS KOMMUNE i Syddjurs Kommune Til enkeltstående planter og bevoksning op til 200 individer anbefales rodstikning. Metoden er den mest effektive til at udrydde kæmpe-bjørneklo, men den er arbejdskrævende. Store forekomster kan slås, afgræsses eller nedpløjes. Det kan være aktuelt at anvende sprøjtemidler med glyphosat (Roundup) til påsmøring eller evt. punktsprøjtning. Bredsprøjtning må ikke foretages i nærhed af vandløb, søer og på våde områder. Bekæmpelsen skal gentages og kontrolleres flere gange i løbet af en sæson Der er følgende minimumsfrister for bekæmpelse ifølge Indsatsplanen: Bekæmpelse inden 1. juni Bekæmpelse (eller kontrol af 1. bekæmpelse) inden 1. juli Bekæmpelse (eller kontrol af 2. bekæmpelse) inden 1. september Det anbefales at bekæmpe to gange mellem 15. april og 1. juni. Det er vigtigt at starte tidligt, når planterne kun har to blade og er cm høje. Jo mindre planterne er, des nemmere og billigere er det at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Pas på saften fra kæmpe-bjørneklo. Berøring med plantens saft kan fremkalde store brandvabler. Rådgivning og kontrol Syddjurs vil gerne rådgive om bekæmpelse på private arealer. Kommunen vil fra den 1. juni 2010 kontrollere, om der bekæmpes kæmpe-bjørneklo både på of fentlige og private arealer. Såfremt der ikke foretages bekæmpelse eller bekæmpelsen er mangelfuld, således at der produceres spiredygtige frø, kan Syddjurs Kommune bruge de lovgivningsmæssige sanktioner. Se også indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på Der er overordnet flere måder at bekæmpe planterne på, nemlig: Rodstikning/opgravning Slåning Græsning Skærmkapning Jordbehandling eller Kemisk bekæmpelse Lav en plan for bekæmpelse: Start tidligt Vær udholdende TRANSPORT AF KORN TILBYDES Al kørsel af korn med suge/blæse biler tilbydes. Levering af materialer og kørsel med containerbiler. RING OG HØR NÆRMERE VOGNMAND PETER JENSEN Vandværksvej 28 Assentoft 8960 Randers SØ Telefon

20 HedeDanmark i nye lokaler... Driftscenter Randers og vores øvrige lokale kontorer i Østjylland er nu flyttet sammen i fælles lokaler ved Rønde under navnet Driftscenter Østjylland. Vi betjener hele Østjylland inden for skov, skovrejsning, plantning, læhegn, landskabs- og naturudvikling mv. Vores nye adresse er Lerbakken 64, Følle, 8410 Rønde Rasmus Willumsen Driftschef Jens Erik Engel Skovfoged Niels Nygaard Skovfoged Søren Stilling Skovfoged M: [email protected] M: [email protected] M: [email protected] M: [email protected] Thue de la Cour Skovfoged M: [email protected] Sune Glitrup Landskabskonsulent M: [email protected] Jesper Lorentzen Specialkonsulent M: [email protected] 20

21 FORENINGEN ORIENTERER Aktivitetskalender og vigtige datoer Se løbende opdateringer af foreningens arrangementer på Torsdag den 15. oktober 2009 Der må ikke længere udbringes gylle på frøgræs Tirsdag den 20. oktober 2009 Betaling af restskat over kr. for indkomståret 2008 i 3 rater. (2. rate) Lovpligtige efterafgrøder må nedpløjes/nedvisnes Der må nu udbringes fast husdyrgødning, hvor der skal være vårsæd FødevareErhverv udbetaler forskud på 70% af årets enkeltbetalingsstøtte til ca. 60% af alle ansøgere (fejlfrie ansøgninger vær opmærksom på, at den løbende revidering af markbloksystemet kan bevirke, at der opstår fejl i en ansøgning) Torsdag den 22. oktober 2009 kl Emne: Foredrag om bl.a. godset Overgaard og dets ejer, Flemming Juncker samt om foreningen Hjælp voldsofre v/ tidligere kriminalkommissær Jørn Hougaard, Randers. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 20. oktober på tlf eller via Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Onsdag den 28. oktober 2009 kl Emne: Foredrag v/susanne Lassen, tidligere Johovas Vidne i 11 år. Mødested: Fausing Forsamlingshus Tilmelding: Senest den 22. oktober kl til Minna Andersen, Pris: 50 kr. pr. deltager Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Lørdag den 31. oktober 2009 Frist for ansøgning om vildtplantningsordning Tirsdag den 3. november 2009 kl Emne: Kvægmøde med aktuelle indlæg om kvægbrugets rammebetingelser, kvægbrugsøkonomi, kvægfodring mm. Indlæggene holdes af lokale planteavlskonsulenter, miljørådgivere, økonomikonsulenter og kvægkonsulenter. Oplæg om at holde gejsten v/christian Lund, næstformand Dansk Kvæg. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Ingen tag din nabo med og fyld bilen Pris: 100 kr. ekskl. moms (125 kr. inkl. moms) Arrangør: Kvægbrugsudvalgene i Djursland Landboforening og LandboMidtØst. Mandag den 9. november 2009 kl Emne: TEMA Søer: Temadag 1 35 grise pr. årsso. Polten fundamentet for høj effektivitet. Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst - Hinerup, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup. Tilmelding: Senest den 26. oktober, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst - Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Mandag den 9. november 2009 kl Emne: Planteavlmøde i Grenaa med aktuelle emner. Programmet kan ses på fra ultimo oktober. Mødested: Kulturhuset Pavillonen, Grenaa Tilmelding: Senest den 9. november kl. 10 på tlf eller via Pris: 200 kr. ekskl. moms (250 kr. inkl. moms) Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget 21

22 Onsdag den 11. november 2009 kl Emne: Farestaldskursus sæt beløb på dine forbedringer. Kursus for ejere Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Randers, Marsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØ Tilmelding: Senest 26. oktober, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Onsdag den 11. november 2009 kl Emne: Planteavlmøde i Følle med aktuelle emner. Programmet kan ses på fra ultimo oktober. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 11. november kl. 10 på tlf eller via Pris: 200 kr. ekskl. moms (250 kr. inkl. moms) Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Torsdag den 12. november 2009 kl Emne: Møderække om den økonomiske situation 1. møde: Udvikling i BNP Den nationaløkonomiske situation i Danmark, Europa og USA Fremtidige økonomiske markedsledere, med særlig vægt på styring af den finansielle krise, v/christen Sørensen, SDU. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 29. oktober på tlf eller via Pris: 100 kr. ekskl. moms (125 kr. inkl. moms) Arrangør: Djursland Landboforening Økonomiudvalget Torsdag den 12. november 2009 kl Emne: Foredrag - Oplevelser som bonde og i politik v/ forhenværende formand for Folketinget Chr. Mejdahl - tidligere aktiv landmand, politiker og senest som Folketingets formand. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 10. november på tlf eller via Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Mandag den 16. november 2009 kl Emne: Sprøjtecertifikat kursus. Ny bekendtgørelse vedrørende sprøjtecertifikat! Alle landbrugere med certifikat/bevis fra før 1995 skal have et opfølgende kursus inden juli Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 6. november på tlf eller via Arrangør: Djursland Landboforening Planter & Natur Tirsdag den 17. november 2009 kl Emne: TEMA Søer: Temadag 2 35 grise pr. årsso. Stabilt og sundt sohold. Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Hinnerup, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Tilmelding: Senest 26. oktober, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Onsdag den 18. november 2009 kl Emne: Ny Robotstald til 400 køer hos Janni og Martin Fisker, Skørring Mødested: Marbækvej 4B, 8544 Mørke Arrangør: Djursland Landboforening Kvægbrugsudvalget og SydØstdjurs LandboUngdom Torsdag den 19. november 2009 kl Emne: Møderække om den økonomiske situation 2. møde: Renteudvikling, herunder: Obligationsrenternes udvikling på kort og langt sigt Finansielle kontrakter Råvareprisernes udvikling for det kommende år og forventningen til markedet for landbruget v/analytiker Svend Jørgen Jensen fra Demetra Mødested: Landbocentret Følle Tilmelding: Senest den 5. november på tlf eller via Pris: 100 kr. ekskl. moms (125 kr. inkl. moms) Arrangør: Djursland Landboforening Økonomiudvalget 22

23 Fredag den 20. november 2009 kl Vinterprogram og vigtige datoer Emne: Mødested: Tilmelding: Arrangør: Sprøjtecertifikat kursus. Ny bekendtgørelse vedrørende sprøjtecertifikat! Alle landbrugere med certifikat/bevis fra før 1995 skal have et opfølgende kursus inden juli Landbocentret i Følle Senest den 6. november på tlf eller via Djursland Landboforening Planter & Natur Fredag den 20. november 2009 kl Emne: Vinterfest med fællesspisning, sang og dans. Mødested: Fausing Forsamlingshus Tilmelding: Senest den 12. november kl til Minna Andersen, Pris: 200 kr. pr. deltager inkl. entre, spisning, kaffe og natmad Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub FORENINGEN ORIENTERER Fredag den 20. november 2009 Betaling af restskat over kr. for indkomståret 2008 i 3 rater. (3. rate) Tirsdag den 24. november 2009 kl Emne: Sprøjtecertifikat kursus. Ny bekendtgørelse vedrørende sprøjtecertifikat! Alle landbrugere med certifikat/bevis fra før 1995 skal have et opfølgende kursus inden juli Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 6. november på tlf eller via Arrangør: Djursland Landboforening Planter & Natur Onsdag den 25. november 2009 kl Emne: Møderække om den økonomiske situation 3. møde: Landbrugets aktuelle økonomi og overlevelse på kort og langt sigt, herunder: De driftsøkonomiske resultater Landbrugets finansielle muligheder/grundlag Kan landbruget stå igennem den økonomiske krise? v/ chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard og juniorkonsulent Mads Neumann Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 11. november på tlf eller via Pris: 100 kr. ekskl. moms (125 kr. inkl. moms) Arrangør: Djursland Landboforening Økonomiudvalget Tirsdag den 1. december 2009 kl to timers besætningsbesøg om formiddagen. Emne: Farestaldskursus du passer soen, så passer hun grisene. Kursus for medarbejdere Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Randers, Marsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØ Tilmelding: Senest 17. november, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Torsdag den 3. december 2009 kl Emne: Julemøde, hvor pastor Maria Behrenthz Jensen, Ålsø, fortæller Hvorfor julens budskab stadig giver mening. Der serveres gløgg, æbleskiver, kaffe og småkager. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest tirsdag den 1. december på tlf eller via Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Torsdag den 3. december 2009 Emne: TEMA Slagtesvin: Temadag 1 Slagtesvin i en brydningstid - stalden. Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Viborg, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tilmelding: Senest 5. november, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Torsdag den 3. december 2009 kl Emne: Adventsmøde/hyggeaften ved Karen Marianne Kristensen, valgmenighedspræst i Vivild. Mødested: Fausing Forsamlingshus Tilmelding: Senest den 26. november kl til Minna Andersen, Pris: 50 kr. pr. deltager inkl. gløgg, æbleskiver og kaffe Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub 23

24 Torsdag den 31. december 2009 Anmodning om forskudsudbetaling af for meget indbetalt skat for indkomståret 2009 skal være fremsat inden udgangen af kalenderåret, KSL 55. Indbetaling af ubegrænset restskat for 2009 uden procenttillæg. Sidste betalingsdag ved Net- Bank er onsdag den 30. december 2009, og anmodning om betaling via PBS LeverandørService skal være indberettet til TAstSelv Erhverv senest tirsdag den 29. december Torsdag den 14. januar 2010 kl Emne: TEMA Slagtesvin: Temadag 2 Slagtesvin i en brydningstid - grisen. Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Viborg, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tilmelding: Senest 5. november, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Torsdag den 14. januar 2010 kl Emne: Festaften med spisning og underholdning. Aftenen starter med spisning, derefter underholdning v/ Byens Bedste Ben et forrygende show med dans, musik, og sang. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 11. januar på tlf eller via Pris: 100 kr. pr. deltager. Max. 86 deltagere Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Tirsdag den 19. januar 2010 kl Emne: TEMA Søer: Temadag 3 35 grise pr. årsso. En so i topform. Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Hinnerup, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Tilmelding: Senest 26. oktober, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Tirsdag den 19. januar 2010 kl Emne: Årsmøde i Svineproduktionsudvalget Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening - Svineproduktionsudvalget Onsdag den 20. januar 2010 kl Emne: Foredrag v/lone Hvejsel, tidligere feltpræs. Mødested: Fausing Forsamlingshus Tilmelding: Senest den 14. januar kl til Minna Andersen, Pris: 50 kr. pr. deltager Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Mandag den 25. januar 2010 Emne: TEMA Slagtesvin: Temadag 3 Slagtesvin i en brydningstid - rammen. Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Viborg, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tilmelding: Senest 5. november, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Tirsdag den 26. januar 2010 kl to timers besætningsbesøg om formiddagen. Emne: Farestaldskursus take care of the sow and she will look after the piglets. Kursus for udenlandske medarbejdere Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Randers, Marsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØ Tilmelding: Senest 12. januar, på tlf , [email protected] Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Der tages forbehold for evt. trykfejl 24

25 REGNSKABSAFDELINGEN Dansk Landbrugsrådgivning introducerer i efteråret 2009 den nye årsrapport Opgørelsen af regnskabet skal ske efter nogle nye regnskabsprincipper, som er baseret på den værdibaserede regnskabspraksis. Dette betyder, at status og formue bliver ligeså vigtig som selve resultatopgørelsen, og man får et mere retvisende totaløkonomisk billede af bedriften. Der vil derfor fremover skulle bruges dagsværdi på alle aktiver, og der skal indregnes udskudt skat. Mange af kreditgiverne indenfor landbruget er bevidste om vores ændring af principper og ser frem til at modtage regnskaber opgjort efter disse principper. Den nye årsrapport er udviklet for at kunne følge årsregnskabslovens regler og for at kunne sammenligne vores landbrugsregnskaber med øvrige landbrugsregnskaber samt med regnskaber for andre erhverv. Samtidig giver det nye system en lang række muligheder for at tilpasse regnskabet til den enkelte bedrift, idet man kan til- og fravælge en lang række analyser m.m. i regnskabet. De analyser, som vi tidligere lavede ved siden af regnskabet, er nu indarbejdet i selve regnskabet. Denne mulighed for at skræddersy regnskabet til den enkelte bedrift giver nogle helt nye muligheder for at bruge regnskabet som styringsredskab og samtidig opnå en effektiv og troværdig præsentation af bedriften og dens økonomiske potentiale. Vi skal i regnskabsafdelingen have klarlagt vores procedurer omkring arbejdet med disse nye principper og opgørelsesmetoder, så vi kan tilbyde den nye årsrapport til alle hurtigst muligt. Vi vil i løbet af efteråret kontakte alle, som i sidste regnskabsår fik udarbejdet en årsrapport, med henblik på at afklare den enkelte bedrifts behov og ønsker til den nye årsrapport. Vi håber alle vil tage vel imod den nye årsrapport og gøre brug af de nye muligheder, den åbner op for. Efteråret er tid til udarbejdelse af budget for kalenderåret 2010 I denne tid med stor fokus på likviditet er det oplagt at bruge likviditetsbudgettet som styringsværktøj. Udarbejdelsen af et sådant budget skal ske i et samarbejde mellem landmand og økonomikonsulent. Det er vigtigt at understrege, at det er landmanden, der skal være en aktiv medspiller i forhold til forventningerne til f.eks. foderpriser, afregningspriser og investeringsbehov. Dette er vigtigt både for at give budgettet kvalitet og troværdighed, men også for at give landmanden et ejerskab til tallene, så budgetopfølgningerne i løbet af året kan blive et Medarbejdernyt Hvad er formålet med Ny årsrapport? Ny årsrapport gør regnskabet til kunden mere personligt, individuelt og målrettet Ny årsrapport skal give et retvisende totaløkonomisk billede aktivt styringsredskab. Det er helt essentielt, at budgettet skal udarbejdes for landmandens skyld og til hans brug og ikke for banken eller landboforeningens skyld. Her i efteråret har vi i regnskabsafdelingen ikke så travlt med regnskabsopgørelser, så vi vil gerne opfordre alle som ønsker budget for indkomståret 2010 til at kontakte deres økonomikonsulent for at få lavet en aftale, således vi kan få fordelt arbejdet hen over året. Økonomikonsulent Hans Steffensen er gået på pension med udgangen af august måned. Hans har været ansat i foreningen i 38 år, og han har haft kontakt til mange landmænd i området. Der blev afholdt reception for Hans den 28. august. Vi takker Hans Steffensen for hans store indsats gennem årene og ønsker ham held og lykke i fremtiden. Økonomikonsulent Mona Pedersen er medio september vendt tilbage fra barselsorlov. Mona vil igen tage fat på afslutningen af regnskaber for de landmænd, som tidligere har været i hendes gruppe. Mona vil indtil udgangen af året have en ugentlig fridag om onsdagen, således hun kan få afviklet ferie, samtidig med at hun varetager sine arbejdsopgaver i foreningen. Afdelingsleder Henrik Larsen 25

26 Vestergade Ryomgård Tlf Efterår 2009 Snitning af majs Plukkebord til majs monteret på snitter eller mejetærsker Flytning af gylle med lastbil Alt forefaldende entreprenør- og maskinstationsarbejde udføres Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil Tlf M. Nielsen & Sønner Salg af maskiner Ring og få et uforpligtende tilbud! Tlf Mobil Bredgade 8560 Kolind 26

27 JURIDISK AFDELING Digital tinglysning Fra den 8. september 2009 har Danmark som det første land i verden indført digital tinglysning. Det betyder, at manuel tinglysning af skøder, pantebreve, servitutter, skifteadkomster mm. vedrørende fast ejendom er blevet afløst af digital tinglysning. I første omgang er det kun rettigheder vedrørende fast ejendom, der kan tinglyses digitalt, men senere følger digitaliseringen af rettigheder i Bil-, Person- og Andelsboligbogen. Digitaliseringen betyder, at de gamle tingbøger og papirdokumenter erstattes med et elektronisk system. På sigt skulle det gerne betyde, at tinglysningsopgaverne kan ekspederes hurtigere, når først systemet er kommet op at køre. Der må imidlertid forventes en vis indkøringsperiode, der kan medføre længere sagsbehandlingstider ved Tinglysningsretten end normalt. Med afskaffelsen af papirdokumenterne vil der ikke længere være originale underskrifter på tinglysningsdokumenterne, men i stedet digitale signaturer. Det er fortsat muligt som privatperson selv at gennemføre tinglysning via computer. Det skal dog understreges, at selve den juridiske proces i forbindelse med tinglysningen ikke umiddelbart bliver nemmere af, at processen bliver digital. Som privatperson skal du selv sørge for at indholdet i købsaftalen er juridisk og økonomisk i orden samt sørge for, at tinglysningsproceduren sker korrekt. Tinglysningsretten vil fremover kun i sjældne tilfælde manuelt påse om dokumenterne er korrekt udfyldte. Kontrollen vil i stedet foregå elektronisk og automatisk. Der vil således ikke være en nærmere kontrol af selve vilkårene for handlen, eller af hvorvidt du er indforstået med at overtage pantegæld eller byrder, såfremt dette ved en fejl er anført elektronisk. Det vil derfor også fremover være en fordel at søge professionel bistand ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom. Foruden rådgivning og vejledning i forbindelse med ejendomshandlen og tinglysningen, overgår også ansvaret herfor til den professionelle rådgiver. Den digitale tinglysning er endnu i opstartsfasen og vil derfor formentlig byde på en del udfordringer og børnesygdomme, der næsten uundgåeligt er en del af det nye itsystem. Skødet, som man kender det, vil for fremtiden blive erstattet af en købsaftale og et efterfølgende tinglysningsdokument. Da indholdet af købsaftalen således bliver afgørende for hvilke vilkår, der skal gælde for handlen, skal vi fra Juridisk Afdeling opfordre til, at vores kunder kontakter os inden man underskriver en købsaftale, eller som minimum får betinget aftalen af vores godkendelse. Står man foran en ejendomshandel, eller har man spørgsmål i øvrigt til den digitale tinglysning, er man meget velkommen til at kontakte os. Juridisk Afdeling er netop hjemvendt fra tinglysningskursus i København, og vi føler os derfor godt klædt på til at løfte opgaven med den fagre nye tinglysningsverden. Jurist Martin B. Thomsen Det naturlige valg... Vi tilbyder alle professionel juridisk rådgivning Målsætning: At yde og sikre vores kunder en høj faglig ekspertise kombineret med menneskelig indsigt. Kontakt os på tlf AFDELING Ejendomshandler Generationsskifte Landboret Leje- og forpagtningsaftaler Planlov Kontraktretlige forhold Testamenter og ægtepagter 27

28 MEDARBEJDERPORTRÆT Sagsbehandler med mod på mere Af journalist Kim Ellermann Sagsbehandler i Juridisk Afdeling Tine Birgitte Juhl har masser af erfaring, men øger sin viden med en uddannelse til ejendomsmægler Det bedste ved jobbet er, at vi arbejder så selvstændigt, som vi gør, og at vi har noget ekspertise i huset at trække på, siger sagsbehandler Tine Birgitte Juhl om sin stilling i Juridisk Afdeling. Tine har arbejdet i Djursland Landboforening siden 1994, og hun beskæftiger sig især med ejendomshandler. Det meste af sin arbejdstid bruger hun sammen med de fire kolleger i afdelingen, men ind imellem løser hun opgaver for Dansk Landbrugsformidling A/S. Hun nyder, at jobbet byder på andet end papirarbejde. Kundekontakten holder hun meget af. Og så er landmænd næsten mønsterkunder: Det er et godt folkefærd, vi har ejendomshandler med. Vi kan regne med dem. Et håndslag er et håndslag. De kommer ikke og brokker sig over bagateller bagefter. Det gør det hele meget nemmere, siger hun. Tine er effektiv. Der skal være styr på tingene. Hun kan lide at have travlt og vil gerne hurtigt videre. Bare ikke når det gælder kunderne. At købe eller sælge en ejendom er en af de største beslutninger i livet. Her skal der være tid til at tænke sig grundigt om, understreger hun. Bypigen der også er til land og natur Tine er Århus-pige. Efter studentereksamen blev hun uddannet guide hos Spies. Hun nåede dog ikke at holde styr på turister i Spanien, men valgte det sikre en højere handelseksamen på handelshøjskolen i Århus. I fritiden arbejdede hun som sælger på Spies kontor. Senere fulgte en uddannelse til advokatsekretær hos advokatfirmaet Poul Meldgaard i Mejlgade. Heste har næsten altid været en del af Tines liv, og indtil for få år siden havde hun selv to. Interessen førte til et liv på landet, og i 1988 endte hun sammen med sin familie i Rønde. Efter en skilsmisse flyttede hun med sine børn til Følle. I foråret 2009 vendte Tine tilbage til fødebyen Århus. Sammen med sin kæreste og sine tre børn på 12, 17 og 19 år bor hun nu i et hyggeligt byhus i en sidegade til Jægergårdsgade. Det er jeg rigtig glad for. Også selv om jeg absolut er et natur- og landmenneske og troede, at jeg ville savne vindens hvisken i træerne. Vil lære mere I sin fritid læser Tine til statsautoriseret ejendomsmægler. Uddannelsen er guld værd for Djursland Landboforening, og den tilfredsstiller Tines lyst til at vide mere. Lige nu er hun i gang med afslutningsprojektet, og til nytår bliver hun færdig. Så er det slut med to timers hjemmearbejde hver dag, og der bliver tid til interesser. Måske vil hun tage jagttegn. Eller duelighedsprøven til sejlbåd for Tines kæreste elsker at sejle. Og mon ikke der bliver chance for en ridetur på datterens hest. Tine Birgitte Juhl er glad for sit job i Juridisk Afdeling og holder meget af kundekontakten Foto: Djursland Landboforening (IKM) 28

29 AGRO-IT Landbruget på Facebook? Flere og flere privatpersoner og virksomheder benytter sig af de muligheder, som de sociale netværk på internettet giver. Måske har du selv en profil, eller måske kender du nogen, som har. Her følger generel information omkring mulighederne samt nogle gode råd, vi mener, man skal tage højde for i disse sammenhænge. Tilbuddene er uendelige, når man taler om online-kommunikation med kunder eller samarbejdspartnere. Det er vigtigt at have for øje, hvad formålet skal være. Hvilke signaler ønsker man at sende? Hvem er målgruppen? Hvad er målet? Og hvilke risici kan være forbundet med det? Facebook som allemandseje Twitter på vej Facebook er meget udbredt til pleje af private venskabs- og familierelationer. Stilen er meget far verig, og private detaljer er offentligt tilgængelige. Organisationer kan drage nytte af de grupper, man kan nå ud til, for eksempel ved markedsføring af nye produkter eller tiltag. Producerende virksomheder kan desuden skabe øget loyalitet over for deres produkt ved at oprette grupper, og ved at brugerne tilføjer sig som fan af produktet. tionsniveau for netværket kan udbyttet helt sikkert mærkes. Alt i alt er målet at skabe et netværk, som følger én, og som man som virksomhed sender budskaber ud til. Man vælger et navn@twitter for at blive oprettet. Såfremt man har et ønske om at komme på Twitter på et senere tidspunkt, er det en god idé allerede nu at sikre sin position ved at lade sit virksomhedsnavn registrere, så andre ikke når at sætte sig på det, før man selv gør. Twitter foregår i det åbne rum, hvilket betyder, at dialogen er søgbar for alle. Derfor skal man også benytte dette tilbud med stor omhu. Omvendt vurderes Twitter til at have større potentiale som markedsføringskanal end Facebook. Et andet bud på et rent fagligt netværk på internettet er LinkedIn, som skal betragtes som et sted, hvor man bytter visitkort og skaber professionelle relationer. Denne mulighed giver ikke umiddelbart adgang til at sprede bud- skaber og kommentarer til relevante forhold. Tilstedeværelse forpligter Det er lidt ligesom med nyhedsfeltet på hjemmesiden det skal opdateres. På uge- eller dagsbasis. Netop derfor skal man se Twitter eller Facebook som en integreret del af sin kommunikationsplatform, så dem, der følger dig eller din virksomhed, ikke bliver i tvivl om, at der hele tiden sker noget nyt. Risici ved sociale netværk på internettet Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke informationer man ønsker eller ikke ønsker skal være offentligt tilgængelige. Personfølsomme data kan blive eksponeret, og man kan havne i et netværk med personer med negative hensigter. Derudover er der en betydelig risiko for, at stedet kan blive hacket. Senest blev Twitter lagt ned i august, hvor Chef for Agro-IT Lars Krüger I modsætning til Facebook er Twitter mere rettet mod virksomheder og erhvervspersoner, som vil ud med deres budskab. Man tilmelder sig en person eller virksomhed, og hver gang vedkommende twitter (sender beskeder), modtager man deres besked, som maksimalt fylder 140 karakterer. Twitter er endnu ikke så udbredt i Danmark, men i lande som USA og Storbritannien har Twitter vundet seriøst indpas som en integreret del af kommunikations-platformen i virksomhederne. Med en målrettet strategi og et konkret ambi- 29

30 AGRO-IT Ny hjemmeside I denne måned har vi fornøjelsen af at præsentere vores nye hjemmeside. Vi har gjort hjemmesiden mere overskuelig og brugervenlig, så vores kunder nemt finhackere trængte ind i systemet og gjorde det utilgængeligt ved hjælp af samme metoder som ved angreb på netbanker og kreditkortbetalingsmuligheder. Det er ren chikane, som skal forhindre brugere i at benytte disse tjenester. 5 gode råd ved brug af sociale netværk på internettet Skriv ikke tekster, du ikke vil læse andre steder. Husk på, at hele verden kan læse med, når du skriver, hvad der sker hos dig Når du har oprettet en profil på Facebook, kan du aldrig slette den igen Du kan risikere, at dine personlige oplysninger bliver solgt videre uden din accept Vær varsom med, hvilken -adresse du opgiver der de ønskede produkter. På forsiden har vi implementeret et fokusfelt, hvor vi har et ekstra godt tilbud. Vi skifter fokusproduktet ud hver eller hver anden uge, så hold godt øje med alle de gode tilbud på kvalitetsprodukterne. Vi udvælger løbende nye produkter, der lever op til vores kvalitetskrav, men følgende mærker har vi pt. fast i vores produktportefølje. Lenovo (IBM) HP Philips Samsung Læs mere på Udvikling af din landbrugsvirksomhed? Tag os med på råd. Kirkegade 3, 8900 Randers. Telefon Torvet 4, 8500 Grenaa. Telefon nordea.dk 30

31 DLBR AGRISAFETY Dansk Landbrugsrådgivning løser nu også Arbejdstilsynets rådgivningspåbud Har du fået tildelt et rådgivningspåbud af Arbejdstilsynet, kan du nu få hjælp af de autoriserede arbejdsmiljørådgivere i Dansk Landbrugsrådgivning. DLBR AgriSafety hedder den nye enhed. Hos LandboUngdom Region Århus er vores erfarne arbejdsmiljøkonsulent Christina Edstrand uddannet til autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og kan nu løse rådgivningspåbud ligesom hun stadig er behjælpelig med at gennemgå virksomheden og lave APV og APB. I løbet af de næste 3 år screener Arbejdstilsynet alle virksomheder med ansatte indenfor det grønne område det være sig gartnerier, dambrug, skovbrug, maskinstationer og landbrug. En screening er en temperaturmåling på virksomhedens arbejdsmiljø, hvor Arbejdstilsynet vurderer virksomhedens egenindsats, støj, ergonomi, kemi, biologi, ulykkesrisici og psykisk arbejdsmiljø. Ved alvorlige mangler eller flere overskridelser af arbejdsmiljøloven får arbejdsgiver påbud om at få rådgivning af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Dette udløser en rød smiley for arbejdsgiver og virksomheden. centre. Men nu altså også Dansk Landbrugsrådgivning. Tidligere har vi ikke haft mulighed for at rådgive landmændene i forbindelse med et rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet, men det kan vi nu. Vi har modtaget autorisation på alle fem aktuelle emneområder - biologi, psykologi, kemi, ergonomi og fysik - og kan dermed rådgive om løsning af alle rådgivningspåbud. Sammen med erfarne lokale arbejdsmiljøkonsulenter kan vi rådgive landsdækkende og bidrage med den mest kompetente rådgivning indenfor landbruget, siger teamleder og arbejdsmiljøkonsulent Helle Birk Domino, Landscentret, Plan og Miljø. Alle arbejdsmiljøkonsulenterne i Dansk Landbrugsrådgivning kan stadig hjælpe med forebyggende arbejde, for eksempel udarbejdelse af APV og APB. Men det er kun de konsulenter, der er tilknyttet DLBR AgriSafety, som må hjælpe landmanden i forhold til et specifikt rådgivningspåbud, forklarer Helle Birk Domino. I alt arbejder 13 arbejdsmiljørådgivere i Dansk Landbrugsrådgivning under enheden DLBR Agri Safety. Otte autoriserede arbejdsmiljørådgivere er fordelt på lokale rådgivningscentre i hele landet, mens sekretariatet er placeret på landscentret. Autorisationen er søgt ved Arbejdstilsynet og blevet tildelt Landscentret som juridisk enhed. Arbejdsmiljøkonsulent Christina Edstrand kan kontaktes på tlf Arbejdsmiljøkonsulent Christina Edstrand Dansk Landbrugsrådgivning har nu opnået autorisation til at rådgive om løsningen på Arbejdstilsynets rådgivningspåbud. Enheden hedder DLBR AgriSafety. Det har hidtil været forskellige private udbydere, blandt andet ingeniørfirmaer, eller tidligere BST- 31

32 KVÆG Indtryk fra fodringsdagen for foderrådgivere Kvægrådgiver Niels Toftegaard Hvert år i begyndelsen af september arrangerer Dansk Kvæg en dag med højaktuelle emner indenfor fodring. Nedenstående er nogle korte udpluk fra årets møde. Opstaldningens betydning for ædeadfærd og foderoptagelse afhængig af gruppestørrelse og gruppeskift: Når man øger belægningen i kostalden, medfører det: Kortere ædetid Øget ædehastighed Negativ påvirkning af foderoptagelse og ydelse Øget risiko for variation i rationen på grund af køernes sortering Mere aggression Køerne står længere og belaster der ved klovene ekstra Når køerne skifter gruppe ses følgende reaktioner: Aggressionen stiger Køer afsætter oftere gødning Liggetiden falder Konklusion: Reaktionerne i de første timer efter gruppeskift tyder klart på, at gruppeskift belaster køerne negativt med ydelsesfald til følge. Fedt til malkekøer Nyligt gennemfør te forsøg med mættet og umættet fedt havde ingen effekt på mælkeproduktionen. Her bør man være opmærksom på, hvilke niveauer foderrationerne har ligget på. Forsøgsrationerne havde et fedtsyreniveau på 55 g pr. kg tørstof. Samme forsøg viser, at der kan forventes en positiv effekt på mælkeproduktionen, når niveauet stiger fra 20 til 40 g fedtsyrer pr. kg tørstof, mens effekten herefter bliver mere tvivlsom. I en tid, hvor der er meget debat for og imod mælkefedt, skal man ved fodring med fedttilskud bruge fedtkilder, som har dokumenteret, at de vil være sunde i den humane ernæring. Nyeste forsøg har klart dokumenteret, at det er muligt. Proteinkilder til malkekøer Med den lave mælkepris og mange steder lavt proteinniveau i 1. og 2. slæt græsensilage er der meget fokus på forskellige proteinkilder. Begrebet pris på suppleringsprotein er igen aktuelt. Nedenstående tabel viser med nogenlunde aktuelle priser, prisen på suppleringsprotein i forhold til byg. Tabellen taler sit klare sprog. Det koster mindre end det halve at dække køernes proteinbehov med rapsskrå eller solsikkeskrå i sammenligning med sojaskrå. Når det gælder sojaskrå, har det nok en højere proteinkvalitet med hensyn til aminosyrer, men prisrelationerne opfordrer til afprøvning af grænserne, når der kan spares 1,50 kr. pr. ko pr. dag. Stivelse til malkekøer Nyere undersøgelser peger på, at ville det være muligt at sende noget stivelse gennem vommen til tyndtarmen, vil der være en gevinst til malkekøer tidlig i laktationen. Undersøgelsen pegede på sodabehandlet hvede, som en stivelseskilde, der kunne bidrage dertil. Der forskes videre, da det vil være en god gevinst for nedsættelse af mobiliseringen hos højtydende køer. Foderniveau og mælkeprisen Med det dårlige bytteforhold mellem mælk og foder kan en overvejelse om at sænke foderniveauet komme på tale. Det ligger dog i baghovedet, på såvel mælkeproducenter som deres rådgiver, en frygt for et fald i ydelse, som kan være svært at indhente igen, når bytteforholdet bliver bedre. Følgende forhold kan dog være nærliggende at overveje: Ved meget store mængder godt grovfoder, skal der spares på tilskudsfoderet, så køerne æder maximal mængde af grovfoder Skal man blande flere blandinger til køer pr. dag, skal man udnytte mulighederne for at afstemme blandingerne efter køernes laktations-stadium Øre/FE Råprot./FE Supp. protein øre/kg Byg Sojaskrå, afskallet Rapskager, danske Rapsskrå Solsikkeskrå delvis afskaller 17% Urea 350 øre/kg Beskyttet urea øre/kg

33 SVIN Spilder du tiden med højtryksrenseren? Du spilder tid og kræfter, hvis ikke rengøringen af dine stalde gøres færdig med en effektiv desinfektion og god udtørring, før der sættes grise ind igen. Kun derved opnår du nystaldseffek - ten hver gang, når du praktiserer alt ind- alt ud. Vask er ikke nok Når stalden er vasket, så der ikke længere er synligt skidt på nogle over flader, og stalden ser ren ud har forsøg vist, at antallet af bakterier på overfladerne som fx. gulvet er lige så højt, som før du begyndte at vaske. I et enkelt tilfælde var antallet højere! Årsagen er, at selv om stalden ser ren ud, ligger der en film på alle overflader, som indeholder store mængder bakterier. Det er disse bakterier, vi prøver at slå ihjel ved hjælp af desinfektionen. Udtørring Udtørring af stalden efter vask tjener flere formål. For det første skal udtørringen sikre, at de nye grise kan indsættes i stier, hvor gulv, vægge og inventar er tørt og varmt, så grisene ikke skal bruge energi på at udtørre og varme gulv og spalter op. En mindst ligeså vigtig egenskab er, at selve udtørringen er en meget effektiv desinfektion kombineret med en efterfølgende tom-periode. Der skal tid til at sikre en ordentlig udtørring. Som tommelfingerregel kan stalden tørres ved hjælp af ventilationsanlægget alene, hvis udetemperaturen er over 20 grader. Er udetemperaturen under 20 grader, skal ventilationen suppleres med varmetilsætning. Der er meget stor forskel på, hvor meget vand forskellige gulvtyper og beton kan binde, og dermed hvor lang tid stalden tager at tørre. En tommelfingerregel er dog, at der skal bruges 0,4 l dieselolie pr. m 2 staldareal, så er der 500 m 2, skal der bruges 200 l olie i varmekanonen, når det er vinter. Når der er store forskelle på tidsforbruget, er det vigtigt at kunne kontrollere, om stalden nu også er tør. Stalden er tør og varm, når betongulv og spalter har samme temperatur som staldrummet. Dette testes ved at sætte sig på betongulvet i 1 min. Er gulvet behagelig varmt, er stalden tør. En anden måde, som måske er lettere at få medhjælperen til, er at lægge et termometer på gulvet/spalterne, og når temperaturen på gulvoverfladen er lig rumtemperaturen, er stalden tør. Desinfektion Desinfektionsmidler er ikke nødvendige, men de sparer tid. En grundig udtørring og efterfølgende tom-periode på 8 dage vil give samme resultat som ved brug af effektive desinfektionsmidler. Et godt middel til desinfektion af stalde uden dyr har følgende egenskaber: Det virker hurtigt Det er effektivt mod bakterier, virus og sporer Det er ufølsomt overfor organisk forurening Det ødelægger ikke staldinventaret Disse krav opfylder de oxiderende midler, så dem vil jeg anbefale til desinfektion af tomme stalde. Gruppen af midler med aldehyderne er endnu mere effektiv, uheldigvis er det ikke kun bakterier m.m. som de er livsfarlige for, de er også farlige for mennesker, og skal omgås med forsigtighed. Derfor ovenstående anbefaling. Kalkning med kalkmælk er næsten lige så effektivt som de oxiderende midler, og i forbindelse med salmonella, er kalken det foretrukne middel. En sideeffekt ved kalkningen er en god udtørrende effekt, og en tildækning af små revner og sprækker. Husk i øvrigt at kalken skal være helt tør, inden der sættes grise ind i stierne, ellers kan det give meget voldsomme forbrændinger på grisene. Svinekonsulent Ole Lund Halvér arbejdsforbruget Med den grundighed som skal til for at få det fulde resultat af anstrengelserne, skal der investeres tid og penge. En måde at halvere indsatsen er ved kun at rengøre mellem hvert andet hold. Det bevirker en øget risiko for at få større problemer i hold to, men er det generelle smittepres i besætningen lavt, kan denne løsning praktiseres. Dette er ikke den optimale løsning, men hvis valget står mellem en dårlig rengøring mellem hvert hold eller en effektiv rengøring mellem hvert andet hold, vil jeg vælge den sidste løsning. 33

34 VIKARSERVICE ØSTJYLLAND Store udsving i mandskabsbehov Annette Brændgaard Forretningsfører Stadig flere virksomheder har store udsving i mandskabsbehov, og vælger derfor i stigende omfang, at benytte vikarer frem for selv at ansætte folk. Dette skyldes bl.a. de mange administrative byrder, der pålægges arbejdsgiveren, og de obligatoriske G-dage (Garanti-dage =1., 2. og 3. ledighedsdag) ved opsigelse af medarbejdere. Mange fordele Der er mange fordele ved at anvende vikarer. Arbejdskraften er der, når den skal bruges - ingen dyre "ledig-timer"! Vore medarbejdere er vant til at omstille sig og kan "gå" direkte ind i jobbet. Intet besvær med annoncering, interviews, lønforhandlinger m.v., kun betaling for den effektive arbejdstid - alle sociale omkostninger er indeholdt. Vikarservice Østjylland er arbejdsgiveren Vikarservice Østjylland fungerer som arbejdsgiver i perioden, eller de dage vore vikarer benyttes, og administrative forpligtelser som feriegodtgørelse, forsikringer, sygedagpenge, AM-bidrag, betaling af G- dage m.v. er indeholdt i vore priser. Hurtig udrykning Vi er i arbejdstøjet og klar til at rykke ud. Vi har en bred stab af medarbejdere som kan gå til hånde! Vi tager spidsbelastningerne med et smil - og stiller altid med effektive og ansvarsfulde folk! Om det gælder sæsonudsving, spidsbelastninger, ferie eller sygdom: Vikarservice Østjylland står til rådighed! Glade kunder Vikarservice har gennem mere end 25 år serviceret kunder, der har brug for kompetente medhjælpere i virksomheden. Vore kunder er glade... Og det er der god grund til! Stabile og effektive mennesker, med hænderne skruet ordentligt på, og et smil på læberne, er vores handelsvare. Vi videreformidler arbejde til dygtige mennesker og formidler kvalificeret arbejdskraft til enhver bedrift. DLBR FORSIKRINGSMÆGLER Forsikringer kan stavnsbinde! DLBR Forsikringsmægler A/S Steve Møller Madsen Forsikringsselskaberne benytter i stigende grad aftaler, der binder fem år frem. Hvis der sker ændringer på bedriften bliver aftalerne ofte forlænget med en ny femårig aftale, og dermed bliver landmanden mere eller mindre stavnsbundet. Som regel er der en rabat indbygget i de lange aftaler, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Umiddelbart kan det virke positivt, men med bindingen mister landmanden muligheden for senere, at udnytte den stadigt stigende konkurrence mellem forsikringsselskaberne, og dermed muligheden for både bedre og billigere tilbud. Ofte ser vi, at når landmænd køber en ekstra gård eller foretager andre større investeringer midt i en femårs bindingsperiode, så bliver perioden blot forlænget med fem år. Dermed kan han ikke udnytte konkurrencen mellem selskaberne på markedet de næste fem år men sådan behøver det ikke at være. Landmanden skal blot huske at meddele assurandøren, at tilkøbte ejendom eller nyanskaffelsen blot skal medforsikres på eksisterende police med uændret bindingsperiode. Der er hård konkurrence på markedet, og mange forskellige ordninger og dækninger gør det særdeles vanskeligt at sammenligne såvel de forskellige tilbud som præmier. Selv om dækningerne og prisen på tilbudene umiddelbart ser ens ud, kan der let være store forskelle, som i en skadesituation kan få store økonomiske konsekvenser. DLBR Forsikringsmægler A/S Arne Winther Djursland Landboforening har indgået aftale med DLBR Forsikringsmægler A/S om at udbyde en uvildig forsikringsrådgivning for de landmænd, der måtte ønske det. DLBR Forsikringsmægler A/S kan kontaktes på tlf

35 FORBRUGERKONSULENTEN Fra kvindecafé over kursusvirksomhed til fuldkornskampagner Udviklingen i landdistrikterne er et arbejdsområde, som Landboforeningen sætter mere og mere fokus på. Mange af aktiviteterne på landet skal finansieres af projektmidler, og der findes mange forskellige puljer inden for Landdistriktsprogrammet, hvor der kan søges projektstøtte. For at inspirere og informere om mulighederne er her et lille overblik over igangværende projekter. Børn- og Unge på landet udviklingsplaner I 2008 fik Familie og Samfund Djursland midler til at lave et projekt for børn og unge i landdistrikterne, som skulle sætte deres udvikling og muligheder i fokus. Efter nedsættelse af en arbejdsgruppe blev der arbejdet med to områder: Ørsted og Ådalen. Og hvor er vi så henne godt et år senere? I Ørsted valgte vi at arbejde videre med juniorklubben og fremme deres arbejde i at involvere frivillige og orientere foreningerne for at sikre, at alle som arbejder med de unge trak i samme retning. Lige nu er juniorklubben godt i gang og har fået midler fra Landlegatet, som blev søgt i løbet af det sidste år. I Ådalen blev der etableret et godt samarbejde mellem skolen, ungdomsklubben, lokalrådet og mange af de lokale foreninger. Der blev afholdt et elevarrangement i skolen i samarbejde med alle aktører på området. Målet er nu at få samlet de unges ideer og hjælpe dem med at omsætte nogle af dem til praksis. Kvindecafé og netværksgrupper Erfagrupper for kvinder findes i rigtig mange områder. Landboforeninger og andre aktører udbyder dem og opfordrer kvinder til at samle sig og debattere med hinanden. I Familie og Samfund Midtjylland gik drømmen længere. For at fortælle om mulighederne for kvindenetværksgrupper skulle man ud til forskellige arrangementer og præsentere ideen. Et tilsagn fra Landdistriktspuljen gav mulighed for at udvikle en café. Idéudviklingen i sig selv var en sjov aktivitet; armene var højt oppe: Vi bygger en bus! Men også det endelige produkt er foreningen stolt af (se billedet), nu kan kvinderne mødes i cafeen, f.eks. til Open By Night og høre om de spændende muligheder, som kvindenetværksgrupper giver. Det næste skridt i projektet er at indvie cafeen, (d. 5. november på Jelling Seminarium) og starte grupperne i løbet af foråret. Nicheproduktioner for kvinder på landet kursus og netværk Kvindelige iværksættere på landet har meget til fælles. Landsforeningen for Landboturisme har fået midler til et projekt, som omfatter et kursus samt et debatforum på nettet, som henvender sig til denne gruppe. Kurset skal inspirere og informere om de mange muligheder for at starte en virksomhed på landet. Virksomhederne kan f.eks. være indenfor turistsektoren, fødevaresektoren eller små butikker med kunsthåndværk, café og galleri. Kurset afholdes i slutningen af oktober og er fuldstændigt udsolgt. Foreningen overvejer nu, om man vil tilbyde et kursus mere. Fuldkorn faglig information Information om sunde kostvaner er et indsatsområde for Familie og Samfund i mange regioner. Efter landsorganisationen blev nedlagt, arbejder mange regioner selvstændigt videre med forbrugeroplysning. I fællesskab med andre regioner har Midtjylland så fået tildelt midler til formidling af Fiduser om fuldkorn, som holder sig tæt op af den officielle fuldkornskampagne. Der udarbejdes udstillingsmateriale og opskriftsfolder, som kan anvendes på dyrskuer og andre arrangementer. Derudover har region Midtjylland også fået tildelt midler, som giver mulighed for at afholde en Mølledag i samarbejde med andre aktører. Nye ideer Har du fået en god idé, og kunne du tænke dig at søge midler til den, så kan du henvende dig, og vi kan drøfte mulighederne. Forbrugerkonsulent Silke Lorenzen Projektgruppen Kvindecafé er glad for deres nye café Foto: Djursland Landboforening (SL) 35

36 FORENINGEN ORIENTERER Landboforeningens medarbejdere PLANTER & NATUR (træffes bedst ) Dir. nr Mobil Jørgen Flensborg chefkonsulent Irene Kjær Madsen sekretær Planteavl Carsten Kløcher faglig leder Annette Vestergaard konsulent Charlotte L. Udsen konsulent Erik Silkjær Pedersen konsulent Fin Trosborg konsulent Henrik Østergaard Nielsen konsulent Jens D. Andersen konsulent Kristian Brøsted Pedersen konsulent Lene Lundgaard konsulent Peter Worre Jensen konsulent Økologi Henrik Østergaard Nielsen konsulent Natur og miljø Lars Skou Gleerup gruppeleder Erik Bruun konsulent Lene Højlund (Orlov til 1/8-10) konsulent Rikke Skyum konsulent Landsforsøg Erik Silkjær Pedersen forsøgsleder Gudrun M. Stenger assistent Jakob Arendt assistent ØKONOMI OG JURA Dir. nr Mobil Hans-Henrik Dalsgaard chefkonsulent Regnskabsafdelingen Henrik Larsen afdelingsleder Anders Lange konsulent Birgit Mandal konsulent Ellen M. Pedersen konsulent Else Høj konsulent Jette Jensen konsulent Knud Kjeldsen konsulent Kristen Græsborg konsulent Mona Pedersen konsulent Mads Neumann juniorkonsulent Anette Hansen assistent Bente Empacher assistent Bente Mikkelsen assistent Eigil Thorsgaard assistent Frank Bødker assistent Inge Lise Sanko assistent Jette Hansen assistent Lene Fisker assistent Lillian Marxsen assistent Liselotte Madsen assistent Louise Gleerup assistent Mette Andersen assistent Minna Andersen assistent Rita Carlsen assistent Aase Grand Pedersen assistent

37 FORENINGEN ORIENTERER Farmsekretær Inge Lise Sanko assistent Liselotte Madsen assistent Mette Andersen assistent Gruppen for Driftsøkonomi Erik Engvang konsulent Jette Jensen konsulent Dødsbobehandling Ellen M. Pedersen konsulent Kristen Græsborg konsulent Støtteordninger, YJ-lån Anders Lange konsulent Erik Engvang konsulent Jette Jensen konsulent Juridisk afdeling fax Caroline Louise Jensen (orlov) afdelingsleder Martin Baymler Thomsen jurist Birgit Avnby sagsbehandler Tine B. Juhl sagsbehandler Inger Birch Lange sekretær SEKRETRIATET Dir. nr Mobil Hans-Henrik Dalsgaard foreningssekretær Hanne Lindholm bogholder Lillian Jensen bogholder Anni Poulsen sekretær Ulla Clausen køkkenleder Lissy Lange værtinde Helle Dalby Lillie servicemedarb Lars Nielsen servicemedarb Forbrugerkonsulent Silke Lorenzen konsulent Afdeling for Landdistrikter og Innovation Christian Thomsen projektkoordinator Sekretariat for Landsforeningen for Landboturisme Silke Lorenzen konsulent/sekr Hanne Lindholm bogholder AGRO-IT A/S Dir. nr Mobil Landbocentret Følle: Fax Lars Krüger chef for Agro-IT Finn Jensen webdesigner Christina Gudsøe koordinator Kristian Holst it-supporter Betina Jensen receptionist DANSK LANDBRUGSFORMIDLING A/S Dir. nr Mobil Landbocentret Følle: Jens Peter Jellesen direktør Birgit Avnby sagsbehandler Tine B. Juhl sagsbehandler

38 KVÆGBRUG Dir. nr Mobil Marsvej 1, Paderup, 8960 Randers SØ Tom Vestergaard afdelingsleder Dorthe Lyngby Larsen kvægkonsulent Anders B. Møller kvægkonsulent Peter K. Møller kvægkonsulent Reni Hvam Nielsen kvægkonsulent Sigvert Reng kvægkonsulent Steen Wessel kvægkonsulent Kirsten Thorvig Kjeldsen teknisk ass Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Bjarne Offersgaard kvægkonsulent Henning Pedersen kvægkonsulent Niels Toftegaard kvægkonsulent Lars Westerberg kvægkonsulent Anja Juul Freuendal bygningsrådgiver SVINEPRODUKTION Dir. nr Mobil Samsøvej 33, 8382 Hinnerup telefon Karsten Lauridsen afdelingschef Hans Ulrik Jensen konsulent Henning Amby HR-konsulent Joachim G. Andersen konsulent Katarina Sylow Dominiak konsulent Mette Abrahamsen svinesekretær Peter Mark Nielsen konsulent Søren Andersen konsulent Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Jesper Toft konsulent Ole Lund konsulent Rie Krukow konsulent FORSIKRINGER Dir. nr Mobil DLBR Forsikringsmægler, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV telefon Arne Winther forsikringsrådgiver Steve Møller Madsen forsikringsrådgiver BYGGERI & TEKNIK Dir. nr Birk Centerpark 24, 7400 Herning telefon , telefax Flemming Hedegaard chefrådgiver Steen Lundgaard ingeniør Henrik Næsted Hjorth ingeniør Anna Grethe P. Aggerholm arkitekt, boliger Cathrine M. Bak Pedersen rådg. svinestalde (orlov) Lisbeth Brehmer rådg. svinestalde Poul Kirkegaard Madsen rådg. kvægstalde Gunnar Schmidt rådg. arbejdsmiljø Niels Houe Møller byggetekniker Dennis Nielsen konstruktør Henrik Ormstrup teknisk ass Kirsten Bilgrav Nielsen sekretær Traktorafprøvning Niels Jacob Thomsen Lemmingvej 34, 8600 Silkeborg

39 FORENINGEN ORIENTERER SOCIALRÅDGIVNING Dir. nr Mobil Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Inger Kristensen socialkonsulent Føllevej 5, 8410 Rønde Else Høj socialøkonomi LANDBOUNGDOM REGION ÅRHUS Dir. nr Mobil Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Træffetid: Hverdage Jytte Brokholm kontorleder Christina Edstrand arb.miljøkonsulent Christina Bentzen konsulent H Jytte Brokholm konsulent ÅBENT LANDBRUG - ØSTJYLLAND, HØSTFEST ÅRHUS Kastaniehøjvej 4, 8600 Silkeborg Dir. nr Mobil Marie Gramstrup informationschef [email protected] Gudbjörg Einarsdóttir storbymedarbejder [email protected] Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 85 Ole Moesgaard Andersen»Bendstrupgaard«Mejlbyvej Hjortshøj Tlf Fax: [email protected] Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade Gjern Tlf Fax: [email protected] Område 89 Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf Fax: [email protected] Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej Brønderslev Tlf Fax: [email protected] Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Frode Jensen Tyrstingvej 3, Ring 8740 Brædstrup Tlf Fax: [email protected] Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf Fax: [email protected] er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax [email protected] 39

40 Andre nyttige kontakter Dansk Landbrugs Havebrugsudvalg Formand Inger Bach Borrevej 24, Nøddelund, 8550 Bjerrringbro Tlf Mobil: Fax: Djurs Revison Peter Engvang, Reg. revisor Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf Djurs Bioenergi amba c/o Carsten Wolff Hansen Sekshøjvej 3, 8500 Grenaa Tlf Lars Jakobsen - formand Rødeledvej 23, Rimsø, 8500 Grenaa Tlf Familie og Samfund, Djursland Karen Rasmussen - formand Floesvej 16, Floes, 8960 Randers SØ Tlf Frilandsgrønsager, bær, frugt Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf FødevareErhverv Postbox 2456, 1780 København V Tlf [email protected] Får og geder Lone Prisak Tlf Man - tir [email protected] Heste, fodring og pasning Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf Hjorteproduktion Jimm Gruss - konsulent Landbocentret, Markedsvej 4-6, 9600 Års Tlf Jordbrugskommissionen Statsforvaltningen Midtjylland, St. Blichers Vej 6, Postboks 151, 6950 Ringkøbing Tlf Landbrugsmessen Gl. Estrup Kristian Jensen Nordkysvejen 39, 8961 Allingåbro Tlf [email protected] Landskontoret for Fjerkrærådgivning Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf Lokal Aktions Gruppe - Djursland Karen Just - koordinator Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf / [email protected] Lokal Aktions Gruppe - Randers Mette Risager - koordinator Laksetorvet, 8900 Randers Tlf [email protected] Læplantning Sune Glitrup - konsulent, HedeDanmark Lerbakken 64, 8410 Rønde Tlf [email protected] Plantedirektoratet Skovbrynet 20, 2800 Lyngby Tlf Fax [email protected] Statens Skadedyrslaboratorium Skovbrynet 14, 2800 Lyngby Tlf Fax [email protected] Udlandsprojekter - DLBR Advice Grete Rahbek - projektleder Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf [email protected] Vikarservice Østjylland Annette Brændgaard - forretningsfører Randers Erhvervscenter Syd, Messingvej 35, 8940 Randers SV Tlf [email protected] Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Tlf Fax [email protected] 40

41 Udvalgene i Djursland Landboforening FORENINGEN ORIENTERER Planteavlsudvalg Tlf. Mobil Formand: Peter Poulsen Sygehusvej 36, 8950 Ørsted [email protected] Næstformand: Jørgen Blach Ballevej 30, 8570 Trustrup [email protected] Jørgen Hougård Brokkedalsvej 14, 8500 Grenaa Klaus Sanko Auningvej 73, Gjesing, 8963 Auning [email protected] Jacob Hougaard Munkhusevej 43, 8581 Nimtofte [email protected] Økologisk udvalg Formand: Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe, 8530 Hjortshøj [email protected] Næstformand: Ulla Hornshøj-Hansen Agerlandsvej 3, Gravlev, 8400 Ebeltoft [email protected] Gert Aude Stabrandvej 61, Stabrand, 8400 Ebeltoft [email protected] Jens Søgaard Karlsbjegvej 1, 8400 Ebeltoft [email protected] Hans Hjort Auningvej 37, 8544 Mørke [email protected] Svineproduktionsudvalg Formand: Henrik Friis Langvadvej 15, Tørslev, 8950 Ørsted [email protected] Næstformand: Morten Gert Nielsen Elgårdsmindevej 9, Fløjstrup, 8960 Randers SØ [email protected] Mads Jürgensen Skovsmindevej 25, V. Alling Mk, 8963 Auning [email protected] Jens Zacho Kukkebækvej 16, Pederstrup, 8560 Kolind [email protected] Thomas Olesen Strandagervej 6, Karlby, 8500 Grenaa [email protected] Kvægbrugsudvalg Formand: Mogens Hjort Jensen Dolmervej 29, 8500 Grenaa [email protected] Næstformand: Henrik Henningsen Skovgårdevej 25, Tustrup, 8961 Allingåbro [email protected] Martin Fisker Nørreled 31, Skørring, 8544 Mørke [email protected] Jesper Lykke Andersen Tolstrupvej 6, 8500 Grenaa @tolstrups.net Gert Vand Nødagervej 8, 8560 Kolind [email protected] 41

42 Økonomiudvalg Tlf. Mobil Formand: Laurits Hougaard Hovedvejen 84, 8586 Ørum Djurs Næstformand: Erik R. Jensen Voer Gade 1, Voer, 8950 Ørsted Ole Andersen Ørum Østergård, Hovedvej 44, 8586 Ørum Djurs Anders Hørup Kærbyvej 14, Nødager, 8560 Kolind Peter Pedersen Sjørupgårdsvej 9, 8581 Nimtofte Udvalget for Åbent Landbrug Djursland Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted Næstformand: Christian Thomsen Lindhøjvej 5, 8420 Knebel Karen Revsbech Voer Færgevej 68, 8950 Ørsted Klaus Sanko Auningvej 73, Gjesing, 8963 Auning Henrik Friis Langvadvej 15, Tørslev, 8950 Ørsted Hans Hjort Auningvej 37, 8544 Mørke Henrik Henningsen Skovgårdevej 25, Tustrup, 8961 Allingåbro Bestyrelsen for Agro-It A/S Formand: Per Blach Dalsgårdvej 2, 8963 Auning Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev 8950 Ørsted Hans-Henrik Dalsgaard Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Jørgen Flensborg Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Bestyrelsen for Dansk Landbrugsformidling A/S Formand: Peter Pedersen Sjørupgårdsvej 9, 8581 Nimtofte Henning Revsbech Voer Færgevej 68, 8950 Ørsted Hans-Henrik Dalsgaard Føllevej 5, 8410 Rønde Djursland Landboforenings Seniorudvalg Formand: Preben Winther Energivej 24, 8420 Knebel Rougsø-Sønderhald Seniorklub Formand: Frits Neimann Stenalt Markvej 8, 8950 Ørsted Djursland Landboforenings Fond Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe, 8530 Hjortshøj Henning Revsbech Voer Færgevej Ørsted Jørgen Ivar Mikkelsen Molsvej 108, Grønfeld, 8400 Ebeltoft Sekretær Birgit Avnby Føllevej 5, 8410 Rønde

43 DJURSLAND LANDBOFORENING Bestyrelsen i Djursland Landboforening Formand Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev 8950 Ørsted Tlf.: Mobil: [email protected] Økologisk udvalg: Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe 8530 Hjortshøj Tlf.: Mobil: [email protected] Fritvalgte Mogens Høeg Hørning Stenaltvej 3, Bode 8950 Ørsted Tlf Mobil: [email protected] Kvægbrugsudvalg: Mogens Hjort Jensen Dolmervej Grenaa Tlf.: Mobil: [email protected] Henning Revsbech Voer Færgevej Ørsted Tlf.: Mobil: [email protected] Svineproduktionsudvalg: Henrik Friis Langvadvej 15, Tørslev 8950 Ørsted Tlf.: Mobil: [email protected] Jørgen Ivar Mikkelsen Molsvej 108, Grønfeld 8400 Ebeltoft Tlf.: Mobil: [email protected] Medarbejderrepræsentanter Anette Hansen Tlf.: [email protected] Økonomiudvalg: Laurits Hougaard Hovedvejen Ørum Djurs Tlf.: Mobil: [email protected] Planteavlsudvalg: Peter Poulsen Sygehusvej Ørsted Tlf.: Mobil: [email protected] Lars Skou Gleerup Tlf.: Mobil: [email protected] Ring til bestyrelsen! Djursland Landboforening er en interesseorganisation, der virker til landbrugets fremme gennem fagligt oplysningsarbejde samt rådgivnings- og servicevirksomhed. Desuden har foreningen til formål at varetage medlemmernes erhvervspolitiske interesser og at tilbyde medlemmerne kulturelle, sociale og faglige arrangementer. Har du noget på hjertet, er du velkommen til at kontakte bestyrelsens medlemmer.

44 Djursland Landboforening, Føllevej 5, 8410 Rønde Returneres ved varig adresseændring B...en bank med forstand på landbrug ID nr LANDBRUGSFINANSIERING Lise Kristensen Grenaa, Jørgen Antonsen Grenaa, Torben Sørensen Grenaa, Egon Mikkelsen Auning, Anders T. Rasmussen Auning, Jens Daugaard Auning, Få råd til mere Aftal et møde med en af vores kompetente rådgivere og lad os sammen gennemgå din økonomi. Ved at hente finansieringen hos os, opnår du et solidt fundament for den daglige drift. En bank med lokale værdier Djurslands Bank er en lokalt forankret bank med stort kendskab til den lokale egn og det lokale erhvervsliv. Vi sammensætter de bedste individuelle løsninger tilpasset netop din virksomhed.