ØkonomiNyt nr

Transkript

1 ØkonomiNyt nr Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen for de mest kriseramte landbrug... 4 Indledning: Indledningsvist skal vi medgive, at vi har været tilbageholdende med at skrive ØkonomiNyt i Det er der flere årsager til. En af årsagerne er, at der i forvejen er rigtig mange på markedet, der udtaler sig om landbrugets økonomiske situation, hvad landbruget skulle have gjort og, hvordan landbruget så kommer ud af krisen. En anden årsag er, at danske politikere op til folketingsvalget besluttede rent retorisk at lægge den økonomiske krise i graven. Nu gik det atter fremad for dansk økonomi, hvorfor alle bekymringer om manglende vækst kunne aflyses. Af disse ovenstående grunde valgte vi at se tiden lidt an for at se, om den økonomiske udvikling rent faktisk skulle vise sig at være i god form. Vi har med denne ØkonomiNyt nu igen behov for at give vores vurdering af den generelle, økonomiske udvikling og dens betydning for landbruget. Den generelle økonomiske vækst: Vi har i ØkonomiNyt gennem flere år behandlet spørgsmålet om tilstedeværelse af økonomisk vækst, og hvad der skal til for at opnå en sikker økonomisk vækst, der ikke alene skabes af offentlige stimuli. Helt grundlæggende betragtet oplever verden ikke en sikker økonomisk vækst i øjeblikket - heller ikke i vores eget land. Vi har en vækstrate, der ligger og bevæger sig omkring nul, og ofte skal der bruges lup for at finde vækstrater over nul. Ja, der er endda måneder på året med positiv vækst, hvorefter disse positive vækstrater igen flader ud. En sikker vækst er en vækstrate på mindst 2 2,5% over længere tid. Dette er minimum. Vækstrater herunder må betragtes som fald i de økonomiske værdier. Over det meste af verden er aktiekurser steget markant og procentuelt langt mere, end vækstraterne indikerer. Disse stigninger sker alene ud fra forventninger til udviklingen og ikke ud fra

2 realøkonomiske betragtninger. Hvis ikke vækstraterne følger med - ja, så vil der skulle ske en korrektion af kursen på aktier. De økonomiske indikatorer i verden peger ikke på stærk økonomisk fremgang. Tværtimod er disse udsigter nærmere nul eller direkte negative. Kan Danmark ligge isoleret over for omverdenen med væsentligt højere vækstrater på den lange bane? Nej, men til gengæld har Danmark gennemført en række økonomiske reformer, som alt andet lige giver et økonomiske forspring i forhold til verden omkring os. Dette ser vi jo tydeligt i den græske krise, hvor reformerne mangler. Udfordringen for dansk økonomi er, at vi er afhængige af vores eksport, og den er selvsagt meget sårbar over for de stød og påvirkninger, der kommer udefra. Det grundlæggende problem i at skabe vækst er, at de store økonomier ikke har løst verdens gældsproblemer. Gæld er ikke et problem, hvis vækstraterne er store, men gæld er et problem, hvis den er blevet så stor, at den låser muligheden for vækst. Også her er den græske tragedie et godt eksempel. Forsøget med at sende 60 milliarder euro ind i eurozonen om måneden i en periode er for så vidt godt nok. Men det er jo også lån, som primært går til banker, der så skulle blive mere villige til at låne ud, hvilket så igen skulle give vækst. Måske skulle disse midler netop bruges til at fjerne dyr gæld og dermed løsne den tilfrosne situation op omkring den manglede vækst. Ud over indskuddet af de 60 milliarder euro har bankerne samtidig øget kravet til afdrag på lån til privat og erhverv formentligt for at sikre bankers og kreditforeningers solvens. Denne manøvre i sig selv bremser også væksten og bidrager dermed ikke positivt. Mangel på vækst får købekraften til at stagnere, og dermed sænkes forbruget. Samtidig fastholdes produktionen af råvarer, og dermed sker der en forskydning mellem udbud og efterspørgsel af varer. Det er netop dette forhold, der påvirker prissætningen på mælk og kød i disse år. Vi forventer ikke vækst i de kommende år, og derfor må vi forvente en negativ korrektion på aktier og værdipapir. Der er selvfølgelig stor forskel på at snakke vores forventninger til vækst voldsomt op eller voldsomt ned for den sags skyld. Vi anbefaler at være realistisk. Kun ad denne vej vil vi kunne flytte afgørende på den økonomiske udvikling. Der er en tendens til, at alle andre skal løse problemerne og ikke os selv, og dermed opnår vi kun, at problemerne flyttes rundt i verden, styret af forskellige økonomiske værktøjer. Forventning til renteudviklingen: Mange prognosemagere forventer og taler om en snarlig rentestigning. Det er klart, at hvis forventningen og fakta var, at vi stod over for store vækstrater, så ville rente også stige. Vi kan dog endnu ikke få øje på disse kommende vækstrater, hvorfor vi så modsat også må forvente en fortsat

3 lav rente. Den negative rente på cibor er også i en mere eller mindre fastlåst situation og bevæger sig derfor ikke i øjeblikket. Denne negative rente betyder også, at mange landbrug kun betaler bidragssats til kreditforeningen. Egentligt burde låntager med kortrentelån få den negative rente udbetalt. Men som det er i øjeblikket tager kreditforeningerne denne renteforskel ind i deres bøger. Hvad angår den lange rente, har den i en periode været stigende, og denne stigning skyldes alene forventning til de kommende vækstrater. Den stigende faste rente er rent matematiske for høj og burde også skulle korrigeres i forhold til den negative korte rente. Vi kan derfor ikke i øjeblikket få øje på snarlige, kommende rentestigninger, og da mange landbrug i øjeblikket har vanskeligt ved at give et positivt afkast, har landbruget kun ét valg af lånetype, og det er disse kortrentelån. Argumentet med at tage et lån i fast rente, for så ved vi, hvad vi har, holder ikke. Markedsprisen på produkter følger på samme måde væksten, som renten gør. Når markedsprisen er flydende, så er renten også flydende. Som vi ser vækstraterne, så bør landbruget fortsat blive i lån med kort rente. Forventning til markedsudviklingen: I sidste ØkonomiNyt skrev vi følgende: Landbruget må i det kommende år forvente vigende afsætningsvilkår. Det skyldes flere årsager, primært som vi har beskrevet den manglende konjunktur i verdensøkonomien, men også at udbud er større en efterspørgsel. Det har på den måde naturligvis en betydning, at der er større produktion, end der er efterspørgsel. Priser kan trods alt holde et vist niveau, hvis også der er mangel på fødevarer. Overskud af fødevarer ved høj produktion er en skidt cocktail i en lavkonjunktur. Vi må desværre konstatere, at vores udsagn gik i opfyldelse. Vi kan ikke forvente stigende efterspørgsel på grund af de svage konjunkturer i verden, og da produktionen af mælk og kød samtidig er stigende, er der desværre ikke udsigt til snarlig forbedring i markedssituationen for mælk og kød. Prissætningen på korn og raps er desværre også påvirket af disse svage, økonomiske udsigter, hvorfor der også forventes vigende priser på disse områder. Der er således kun én mulig vej for bedre priser på mælk og kød, og det er at sænke verdensproduktionen. Spørgsmålet er så, hvem der tager initiativet hertil. Bliver det danske landmænd, eller bliver det andre producenter i verden, der ikke er så låste af deres gæld? I øjeblikket ser vi flere banker tage livtag med de vanskeligste af landbrugsøkonomierne. Det vil sige de landmænd og deres produktioner, hvor kravet til afregningspriser og noteringer er i stor ubalance i forhold til deres produktionsomkostninger. Hvis disse landbrug samtidig har en negativ solvens, så er de alvorligt lukningstruede.

4 Fortsætter denne afsætningskrise for mælk og kød i en længere periode, vil endnu flere landbrug komme i likvide vanskeligheder, og dermed bliver også de landbrug lukningstruede. Stigende afrapporteringskrav til finansieringskilderne: Vi ser et fortsat stigende krav fra bankerne til landbruget om redegørelser og dokumentationer i landbrugsøkonomien for at kunne opretholde den finansiering, der ligger til grund hos den enkelte landmand. Årsagen til disse stigende krav er stadigvæk vanskelige indtjeningsforhold for finansieringskilder og stigende krav til drift af pengeinstitutter og realkreditinstitutter på den ene side og stigende behov for likviditet hos den enkelte landmand på den anden side. Der er fortsat mange landmænd, der står uforstående over for disse afrapporteringskrav. Vi forsøger at gøre disse krav så lempelige som muligt, men må også konstatere, at de er nødvendige, hvis finansieringsgrundlaget skal sikres. Hvad gør landboforeningen for de mest kriseramte landbrug: Vi kan lige så godt være ærlige og oplyse, at af de ca. 800 landbrugsregnskaber, som økonomiafdelingen arbejder med, har vi ca særligt vanskelige landbrugsøkonomier. Så indtil videre er det kun et fåtal af landbrug på Djursland der for alvor lider økonomisk. For alle landbrugsøkonomier gælder, at man skal løfte indtjeningen på bedst mulig landmandsskab, produktivitet og udbytter - til lavest mulige omkostninger. Denne målsætning er altid den første angrebsvinkel, når landbrugsøkonomier skal forbedres. Der er næsten altid forbedringsmuligheder, og kan disse forbedringer hentes ind, og der lægges en god handlings- og tidsplan på ændringerne, vil finansieringskilderne også bakke op om tiltaget. Finansieringskilderne ved godt, at landmændene er uforskyldte i markedssituationen og vil, hvis der er forbedringer i produktiviteten, vise langmodighed og give tid til, at markedssituationen retter sig. Hvis alle muligheder for forbedring er afprøvede, og forbedringerne alligevel ikke viser sig, hvis forventningerne til afsætningspriser fortsat er dårlige, hvis landmandens solvens er negativ, og budgetterne stadig viser et stort behov for likviditet for fortsat drift i den situation så står den enkelte landmand med et vanskeligt udgangspunkt for den fortsatte drift. Det er altså helt afgørende, at den enkelte landmand får gjort alt, hvad det er muligt, for at optimere sit landbrug, og her er det ikke altid en løsning at gøre det større. Sagerne er altid individuelle og kræver derfor også forskellige indsatser. Derfor er det også svært over én kam på et fællesmøde for kriseramte landmænd at give nogle præcise anvisninger på indsatsområder og løsning af den landbrugsøkonomiske krise.

5 Alligevel vil der i efteråret blive udbudt forskellige møder fra kvæg, svin og økonomi, der vil berøre dette emne. Økonomi og Regnskab afholder løbende møder, hvor landbrugets indtjening tages til behandling, og brugerne af økonomi og regnskab vil opleve, at økonomikonsulenterne vil tage initiativ til at hjælpe de mest udsatte landbrugsøkonomier. En vigtig indgangsvinkel til at løse vanskelige økonomier er en god dialog med banker, at aftaler overholdes, og at der sikres skriftlighed og ikke kun mundtlige aftaler. Økonomi og Regnskab