Prisen på halm til kraftvarme?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prisen på halm til kraftvarme?"

Transkript

1 Prisen på halm til kraftvarme? 1

2 Indholdsfortegnelse Sammendrag Indledning Forudsætninger - generelt Værdi af halm ab mark Vending Presning Bjærgning Lagring Forsikring Andre omkostninger Risikodækning - svind Fortjeneste Transport til kraftvarmeværk... 9 Titel: Prisen på halm til kraftvarme? Forfattere: Jørgen Hinge og Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Udgave: 3. udgave, 1. oplag, februar 2005 Opalg: 200 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax

3 Sammendrag Nedenstående tabel viser, at der med de anvendte forudsætninger som minimum skal regnes med ca. 39 øre pr. kg ab gård. Det vigtigste, når du skal afgive tilbud på halmleverancer, er imidlertid, at du selv nøje vurderer dine omkostninger. Så kan du sammenligne med tabellen og vurdere, om der er nogle af punkterne, du kan gøre billigere (for eksempel lagring, hvis du har en ubrugt lade). For andre af punkterne vil dine omkostninger måske være højere. Og så skal du huske på, at der er år, hvor halmbjærgningen er meget vanskelig på grund af vejrforhold, og derfor skal du ikke afgive en pris, der er baseret på dine omkostninger, når det går allerbedst! Du bør derfor tage udgangspunkt i gennemsnitstallet på 45,2 øre pr. kg ab gård. Omkostninger øre pr. kg halm ved 15 % vand Omkostningsart Interval Gennemsnit Værdi af halm ab mark 3,6 3,6 Vending 3,7 3,7 Presning 13,8 13,8 Bjærgning 3,9-4,4 4,2 Lagring (5-31) 10,0 Forsikring 2,0 2,0 Andre omkostninger 1,0-3,0 2,0 Risikodækning 5,9 5,9 Fortjeneste?? I alt 38,9-67,4 45,2 Som udgangspunkt bør du ikke træffe beslutning om levering af halm til kraft-/varmeværker på længerevarende kontrakter med en pris, der som gennemsnit ligger under 45,2 øre pr. kg ab gård. At indgå længerevarende kontrakter til en lavere pris vil svare til at betale for at levere halm, og det er der jo ingen grund til! 3

4 1. Indledning I februar 1995 udsendte Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik den første pjece om prisen på halm til kraftvarme. Spørgsmålet er stadig højaktuelt. Specielt set i lyset af, at elværkerne er i gang med at etablere nye elproduktionsanlæg til halm med henblik på at opfylde Biomasseaftalen. Der sker selvfølgelig løbende en udvikling i de omkostninger, der for den enkelte landmand er forbundet med at levere halm. Det er derfor på sin plads at lancere denne up-to-date version af pjecen. Pjecen fokuserer således på: Hvad skal prisen på halm være ved kontrakt til kraft-/varmeværker? Der er naturligt forskellige holdninger til dette spørgsmål, afhængig af om man er leverandør eller forbruger af halm. Denne pjece har til hensigt at belyse, hvad den enkelte landmand skal kalkulere med, at prisen på halm bør være, før det er interessant at være leverandør til et kraft-/varmeværk - og dermed indgå i en længerevarende kontrakt. Prisen for den enkelte producent (landmand) kan være anderledes (typisk lavere), hvis der er tale om leverancer i et enkelt år. I det enkelte år kan man nøjes med at få dækket sine marginale omkostninger. Men er der tale om flerårige aftaler - leveringsforpligtelser - skal der kalkuleres med dækning af alle omkostninger. Samtidig skal der i vurderingen for den enkelte landmand indgå, om andre produktioner på bedriften vil betale mere, for eksempel hvis halmen anvendes til strøelse. Har man alternativet med at anvende halmen til egen husdyrproduktion eller afsætte til naboen, konkurrerer husdyrproduktionen/naboen med kraft-/varmeværket om prisen på halm. Følgende delelementer skal indgå ved beregning af omkostningerne: værdi af halm ab mark vending presning bjærgning lagring forsikring transport fortjeneste. 4

5 2. Forudsætninger - generelt Til løsning af mange af de opgaver, der indgår i omkostningsberegninger, kan anvendes forskellige forudsætninger og forskelligt udgangspunkt. Er der tale om maskiner, er det for den enkelte landmand nærliggende at kalkulere ud fra egne maskinomkostninger, og tage hensyn til anvendelsen af de enkelte maskiner til anden anvendelse. Er der tale om en generel kalkulation, vil det som udgangspunkt være nærliggende at anvende vejledende maskinstationstakster som grundlag. For den enkelte landmand vil det efterfølgende komme an på en kalkulation af, om han kan gøre arbejdet til samme eller lavere pris end maskinstation. Kan han gøre det billigere end maskinstationen, skal han selv have maskinerne og dermed producere halmen lidt billigere - egentlig tjene penge på sine egne maskiner. Kan han ikke gøre det billigere, skal han lade maskinstationen udføre arbejdet eller indgå i samarbejde med naboer. Denne problemstilling har reelt ikke noget med den generelle pris på halm at gøre. Da man normalt kan få arbejdet udført ved maskinstationen % under vejledende takster, afhængig af markedet for maskinstationerne i det område man bor, er der i det følgende regnet med, at landmanden bør kunne udføre arbejdet % billigere end maskinstationerne. I maskinstationspriserne er der indregnet arbejdsløn, tid til administration mv., og priserne vil dermed dække alle de omkostninger, en landmand normalt vil have ved egne maskiner. 3. Værdi af halm ab mark Når man fjerner halmen fra marken, fjernes næringsstoffer i form af blandt andet P og K, som må tilføres igen i form af handels- eller husdyrgødning. I de generelle normer fjernes ca. 0,07 kg P og 1,00 kg K pr. hkg halm af kornafgrøder. (Se for eksempel Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 32). Værdien af denne bortførsel er ca. 3,61 øre pr. kg halm. Når man fjerner halmen, "sparer" man imidlertid at snitte og nedmulde halmen. Snitning af halm koster ca. 60 kr. pr. ha i tillæg, når der anvendes maskinstation. Med et halmudbytte på ca. 3 tons pr. ha svarer dette til 2 øre pr. kg, der spares ved at fjerne halmen. Til gengæld kan nedmuldet halm have strukturbevarende og - forbedrende virkning på jorden. I disse beregninger forudsættes, at disse to forhold opvejer hinanden. 5

6 4. Vending I nogle år skal al halm vendes en til flere gange og i andre år slet ikke. I disse beregninger er regnet med én vending som gennemsnit pr. år. I Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 155, er maskinstationstaksten for vending af halm 125 kr. pr. ha. Med et halmudbytte på 3 tons pr. ha svarer dette til ca. 4 øre pr. kg. Med administrationsbidrag mv. på 13 % svarer dette til en nettopris for den enkelte landmand på ca. 3,7 øre pr. kg. 5. Presning Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 155, er maskinstationstaksten for presning af bigballer på ca. 15,6 øre pr. kg. Med et administrationsbidrag mv. på 13 % svarer det til en nettopris for den enkelte landmand på 13,8 øre pr. kg. Hvis halmen skal presses og bjærges optimalt, sker dette arbejdsmæssigt i konkurrence med høsten, hvor der i forvejen er rigeligt med arbejde på bedriften. 6. Bjærgning Bjærgningsomkostningerne vurderes at være 4,0-4,5 øre pr. kg med tillæg på ca. 0,5 øre pr. kg pr. km. Regnes med en gennemsnitlig transport på 1 km til lageret bli- ver bjærgningsomkostningerne på 4,5-5,0 øre pr. kg. Hertil kommer eventuelt læsning. Med fradrag for et administrationsbidrag på ca. 13 % vil den enkelte landmand kunne bjærge halmen for 3,9-4,4 øre pr. kg. 7. Lagring Hvis man vil minimere svindet, bør halmen opbevares i en lade med fast gulv. Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 161, er prisen for en ladebygning på 564,5 m 2, m 3 i 3,6 meters højde på kr. Med en vægtfylde på ca. 140 kg pr. m 3 og en fyldning af laden på 80 % kan der opbevares 228 tons halm. Omkostningerne til forrentning, afskrivning og vedligehold vil være på ca øre pr. kg. Bygges der i stedet for en staklade med plads til m 3 svarende til ca. 363 tons halm, er prisen ifølge Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 161, kr. Omkostningerne til forrentning og afskrivning mv. bliver ca. 8,2 øre pr. kg. Alternativet til ovenstående er at anvende plastikoverdækning mv., som koster 4,0-7,2 øre pr. kg. Her 6

7 skal dog regnes med et langt større svind. For at kunne konkurrere med for eksempel opbevaring i staklade må svindet højst udgøre ca. 12 %. Hvis du allerede har en lade eller staklade, der ikke anvendes til andre formål, kan du naturligvis regne med lavere omkostninger, end de her angivne. 8. Forsikring Lagrer man halm på ejendommen, vil der alt andet lige skulle betales større præmie til forsikring af bygninger og løsøre (halmen). Dette vil formentligt ligge i størrelsesorden 2 øre pr. kg halm. 9. Andre omkostninger Hvis man skal presse al halmen, risikerer man, at der ikke kan såes efterårsafgrøder til tiden med deraf følgende risiko for tab i det følgende år. Når man producerer halmen i august og først får betaling i løbet af vinteren, vil man "miste" rente i forhold til at få betaling ved produktionstidspunktet. Med en værdi af halmen på ca. 46 øre pr. kg ab gård, bør prisen stige med ca. 0,2-0,3 øre pr. kg pr. påbegyndt måned efter 1. september. Regnes der med gennemsnitlige leveringer fra 1. september til 30. april er der tale om, at prisen bør være ca. 0,81 øre større end prisen ab høst. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i mange kontrakter er indbygget en regulering, der tager højde herfor. Endelig bør der medregnes 1 øre pr. kg til administration. Alt i alt bør der indregnes fra ca. 2 øre pr. kg til andre omkostninger. 10. Risikodækning - svind Der er i det foregående ikke regnet med svind. Der vil naturligt være noget svind. Halm, der er presset, og hvor omkostningerne er afholdt, og som ikke kan sælges. Beløbet skal i øvrigt dække risikoforhold så som ekstraordinære udgifter til halmbjærgning. Der har også været flere tilfælde, hvor elværkerne ikke har kunnet aftage de kontraherede mængder. Anslås dette til 15 %, belaster det omkostningerne med 5,9 øre pr. kg halm. Dette skal vurderes nøje i hvert enkelt tilfælde og skal under alle omstændigheder være højere ved plastikoverdækning. 7

8 11. Fortjeneste Man må naturligvis stille spørgsmål ved, om der skal kalkuleres med en fortjeneste ved levering af halm til kraft-/varmeværk. Dette afhænger af den enkelte producents holdning. Hvis man ikke skulle kalkulere med en fortjeneste, hvorfor skulle man så i det hele taget beskæftige sig med at tegne kontrakter, risikere kapital ved at investere i maskiner, lagre mv.? 12. Transport til kraftvarmeværk Kun i sjældne tilfælde er det leverandøren selv, der transporterer halmen til kraftvarmeværket med traktor og vogn. Hvis du skal afgive tilbud på halmen leveret på værket, er det derfor vigtigt, at du på forhånd har fået en pris fra en transportør, der vil sørge for transporten. Denne pris skal naturligvis lægges oven i dine egne omkostninger og fortjeneste. 8

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Halm til fjernvarme og kraftvarme

Halm til fjernvarme og kraftvarme Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Udbudsbetingelser for indkøb af halm til

Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Masnedøværket og Slagelse Kraftvarmeværk 12. juli 2012 SK Forsyning A/S Udbudsbetingelser for indkøb af halm Indledning I løbet af 2011 og foråret 2012 har de lokale

Læs mere

Udbudsbetingelser for indkøb af halm til

Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Masnedøværket Slagelse Kraftvarmeværk Ringsted Halmvarmeværk Haslev Kraftvarmeværk St. Merløse Varmeværk 28. marts 2014 SK Forsyning A/S Udbudsbetingelser for indkøb

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Indhold Vejledning... 2 Aftale om opbevaring af husdyrgødning... 3 Basisoplysninger fra modtager og leverandør... 4 Aftalevilkår og standardskrivelser til kommunen...

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Udbudsbetingelser for indkøb af halm til

Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Masnedøværket Ringsted Halmvarmeværk Slagelse Kraftvarmeværk Haslev Kraftvarmeværk St. Merløse Varmeværk 19. april 2013 SK Forsyning A/S Udbudsbetingelser for indkøb

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst?

Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst? Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst? Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Niels Martin Vestergaard Økonomi og Jura Konklusion: Lav en strategi Maskinstation Stor

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Foderhandel og foderkontrakter

Foderhandel og foderkontrakter Foderhandel og foderkontrakter Christina Fensholt-Hansen LandboSyd Svinerådgivning og Morten Haahr Jensen Landscentret, Plan & Miljø Landscentret Hvor vigtig er en handel til mange penge? Køb af traktor

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

Læs mere

Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet

Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet Gem dit korn og sælg det godt Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet v/maskinkonsulent Christian Rabølle Kompleks problemstilling Sædskifte Mejetærskerkapacitet Korntransport Kornkvalitet

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Halmvejledning Sikkerhedskrav og forholdsregler ved aflæsning af halm på Haslev Kraftvarmeværk

Halmvejledning Sikkerhedskrav og forholdsregler ved aflæsning af halm på Haslev Kraftvarmeværk Halmvejledning Sikkerhedskrav og forholdsregler ved aflæsning af halm på Haslev Kraftvarmeværk Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Energivej 35 4690 Haslev Tel.: 56 31 11 41 Udgave september 2014 Generel information

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Store forskelle i takster ved afregning af raps

Store forskelle i takster ved afregning af raps Store forskelle i takster ved afregning af raps Det er vigtigt, at du forholder dig til grovvareselskabernes kvalitetskrav og behandlingsomkostninger. I afregningseksemplerne skal nogle selskaber betale

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Landbrugets Sikkerhedspris 2004

Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Pjecen2004.p65 1 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik har taget initiativ til uddeling af en pris til

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin

Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin F A G L I G P U B L I K A T I O N Notat nr. 0917 Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin Institution: Forfatter: Dansk Svineproduktion Else Vils Peter Mark Nielsen 1) Christina Fensholt-Hansen

Læs mere

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Fokus på mink Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Succession Familie Børn (ej svigerbørn) Børnebørn Søskende (ikke søskendes ægtefæller) Søskendes

Læs mere

Kend dine maskinomkostninger

Kend dine maskinomkostninger Kend dine maskinomkostninger Omkostninger til arbejde og maskiner er en væsentlig post for planteavlerne. En maskinanalyse giver dig mulighed for at vurdere niveauet for omkostninger og sætte fokus på

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter v/ Konsulent Erik Bendix Jensen, Dansk Kvæg Disposition Handelspris for grovfoder i

Læs mere

Når man skal kalkulere et stykke kød, kan det gøres på et skema. Som eksempel har vi valgt en forfjerding, se side 169.

Når man skal kalkulere et stykke kød, kan det gøres på et skema. Som eksempel har vi valgt en forfjerding, se side 169. Kalkulation Hvad skal et stykke kød egentlig koste? Skal det være billigere end konkurrentens, eller skal der være en anstændig fortjeneste på det? Det kan man ikke finde ud af ved at lave en kalkulation,

Læs mere

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering Udgivet af DJ i samarbejde med Pressefotograferne & Fotograferne i DJ. De indhentede oplysninger om gængse priser og andre vilkår

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Halmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S

Halmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S Halmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer FORMÅL OG AFVISNINGSKRITERIER FORMÅL Hos Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S bygger vi kriterier til halmkvalitet

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen.

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen. Hoegaarden A/S er en virksomhed i sund økonomisk udvikling. Virksomheden fremstiller lette og vedligeholdelsesfrie produkter i glasfiber. Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering. Udgivet af Dansk Journalistforbund. i samarbejde med

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering. Udgivet af Dansk Journalistforbund. i samarbejde med Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering Udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Pressefotograferne & Fotograferne i DJ. De indhentede oplysninger om gængse

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Køberet. Jura for kortere videregående uddannelser. Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo

Køberet. Jura for kortere videregående uddannelser. Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Køberet Jura for kortere videregående uddannelser Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Forord Dette e-kapitel er er en del af en kapitelserie, der bredt dækker de juridiske emner, der er relevante for

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Vejledende vilkår for freelancejournalistik

Vejledende vilkår for freelancejournalistik Vejledende vilkår for freelancejournalistik 1 Alment journalistisk arbejde 2 Undervisning, specialviden og udlandsartikler 3 PR og Informationsjournalistik 4 Mindstebetaling 5 Paralleludgivelse efter afregning

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

Århus, den 19. maj 2015

Århus, den 19. maj 2015 Århus, den 19. maj 2015 Styrk dine kompetencer - også som forretningsmand Stadig flere landmænd må erkende, at man også skal være forretningsmand, hvis man vil have en sund landbrugsvirksomhed. 34-årige

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Udarbejdet af: DLBR ADVICE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TIL SLAGTEKALVEPRODUKTION PÅ BRARUPVEJ 16, 4840 NR. ALSLEV GULDBORGSUND KOMMUNE JULI 2013 SAGSNR.:13/28470 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resume, vurdering

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Roekampagnen 2014. Første leveringsdag 2014. Nykøbing Sukkerfabrik tirsdag den 16. september 2014. Agricenter Danmark ønsker alle en god kampagne!

Roekampagnen 2014. Første leveringsdag 2014. Nykøbing Sukkerfabrik tirsdag den 16. september 2014. Agricenter Danmark ønsker alle en god kampagne! Information fra Nordic Sugar September 2014 Roekampagnen 2014 Første leveringsdag 2014 Nykøbing Sukkerfabrik tirsdag den 16. september 2014 Nakskov Agricenter Sukkerfabrik Danmark tirsdag ønsker den 16.

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer Formål og afvisningskriterier Formål Fynsværket har fyret med halm siden 2009, og

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S Halmudbud Udbudsbetingelser

Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S Halmudbud Udbudsbetingelser Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S Halmudbud Udbudsbetingelser Indhold Indledning... 3 Nærværende udbudsbetingelser... 3 Generelle oplysninger... 3 Køber... 3 Udbudsform... 4 Kontraktform... 4 Tidsplan...

Læs mere