VALLEKILDE HØJSKOLES VÆVE- OG SLØJDSKOLE ODSHERRED KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R VALLEKILDE HØJSKOLES VÆVE- OG SLØJDSKOLE ODSHERRED KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: / Kommune: Odsherred Kommune Adresse: Højskolevej 4, 4534 Hørve Betegnelse: Vallekilde Højskoles væve- og sløjdskole Fredningsår: 1986 Omfang: Den toetages bygning med veranda (ca af Andreas Bentsen, som væve- og sløjdskole, ombygget 1918 af Ivar Bentsen). BYGNINGSBESKRIVELSE Vallekilde Højskoles væve- og sløjdskole ligger i den lille landsby Vallekilde, der primært er bebygget med enfamiliehuse. Det centrale midtpunkt i byen er Vallekilde Højskole og tæt herpå ligger en kirke. Den toetages bygning består af en længe med tre mindre udskud på henholdsvis facaden mod syd, vest og nord samt en veranda af træ på østgavlen. Huset står på en sokkel af granit. Den nederste etage er grundmuret og rødkalket. Den øverste etage er opført i bindingsværk og har en vandret gulmalet klinkbeklædning. Udbygningen mod nord er grundmuret, mens udbygningerne mod syd og vest er med klinkbeklædning. Heltaget er belagt med skifer, og i rygningen sidder en skorstenspibe i blank mur med sokkel og krave. I tagfladen mod nord sidder et stort ateliervindue. I udbygningen mod syd er klinkbeklædningen i to etager, og disse adskilles af en vandnæse. På den nederste tredjedel af facaden er klinkbeklædningen lodret, og under vinduerne ses en vandnæse som sålbænk. På facaden mod vejen sidder tre espalier på den grundmurede del. Hovedindgangen til huset ligger i en overdækket veranda af træ med tre trin af træ foran. I ydervæggen ses to traditionelt udformede vinduer i to størrelser, der begge er småtopsprosset. I gavltrekanten og på den øverste halvdel af ydervæggen ligger træbeklædningen vandret, mens den på den nederste halvdel er lodret. Træet er på ydersiden gulmalet som den øvrige klinkbeklædning. I det indre er både vægog gulvbrædder grønmalet i to forskellige nuancer. Stolper og de dekorative udskæringer er sort- og hvidmalede. Hoveddøren er en traditionelt udført fyldingsdør med ni ruder i den øverste halvdel. Alle vinduer og døre er hvidmalede. De traditionelt udførte vinduer i stueetagen består af torammede vinduer med otte ruder i hver ramme. På første etage ses traditionelt udførte torammede og tophængte vinduer med opsprosning.

3 3 I det indre er dele af den oprindelige grundplan i stueetagen bevaret med stuer mod vejen og funktionsrum som køkken mod haven. Fra verandaen går man ind i et mindre, aflukket vindfang, hvorfra man træder ind i et stort rum, der i dag anvendes til værksted. Herfra går en ældre trappe op til første sal. Herefter går man ind i en mindre stue, hvorfra der er adgang til et værelse mod vejen og køkkenet mod haven. I køkkenet er adgang til en mindre kælder og til en mindre udbygning med opgang til første sal. På første sal et stort rum med ateliervindue bevaret, herudover findes flere mindre værelser og en bred gang. Flere ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder trappe med værn og balustre, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, træbeklædning på væggene, loftsbjælker og vinduesdetaljer som karme, skodder og stormkroge. Vinduerne har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, såsom bræddegulve, pudsede vægge og lofter, listeloft, fliser og støbt gulv i kælderen. BYGNINGSHISTORIE Vallekilde Højskole blev åbnet i 1865 af den 28-årige teolog Ernst Trier, der var inspireret af Grundtvigs tanker. Efter direkte tilskyndelse fra Grundtvig besluttede Trier sig for at blive højskolelærer og åbne en højskole i det nordvestlige Sjælland, bl.a. fordi Grundtvig mente, at der var behov en skole i det område. Det første år lejede Trier sig ind på en gård i Vallekilde, hvor storstuen blev brugt som skolestue, og eleverne blev indkvarteret på de omkringliggende gårde. I 1866 blev den første bygning opført uden brug af arkitekter, men med lokale folk efter Triers anvisninger. Det første år havde han 31 elever, i var antallet steget til 110 og i begyndelsen af 1880 erne nåede det op på 200. En af Ernst Triers mest trofaste hjælpere på Vallekilde var tømreren Andreas Bentsen, der i 1877 oprettede en håndværkerlinje på højskolen. Han var desuden optaget af skytteforeningsbevægelsen, inden for hvilken man dyrkede gymnastik. De fysiske øvelser blev set som en modsætning til det stillesiddende skolearbejde. Huset, der blev anvendt som Vallekilde Højskoles væve- og sløjdskole blev opført ad to omgange. Den første del, som udgøres af den øverste etage i det nuværende hus sammen med verandaen ved østgavlen, blev opført ca af Andreas Bentsen, der på daværende tidspunkt var lærer ved højskolen. I 1918 forestod Bentsens søn Ivar Bentsen en udbygning af huset, hvorved den oprindelige bygning blev løftet for herunder at opføre den eksisterende grundmurede stueetage.

4 4 KILDER Danske arkitekturstrømninger , Knud Millech og Kay Fisker, Østifternes Kreditforening, Enfamiliehuset, Danmarks arkitektur, Lisbet Balslev Jørgensen, Gyldendal, Vestsjællands gennemgangen, Hanne Raabyemagle, Planstyrelsen, MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Vallekilde Højskoles væve- og sløjdskole knytter sig til beliggenheden i landsbyen Vallekilde, tæt på Vallekilde Højskole og som en del andre huse opført i tilknytning til højskolen, der til sammen udgør et helstøbt kulturmiljø bestående af små idylliske veje og grøn beplantning med højskolen som det centrale omdrejningspunkt i landsbyen i kraft af dens størrelse og placering. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Vallekilde Højskoles væve- og sløjdskole er i det ydre relateret til husets tidstypiske formsprog, der ligesom Vallekilde Højskole og øvelseshuset er opført i en nationalromantisk stil. Huset har dog et særligt nordisk anstrøg, ligesom øvelseshuset ved højskolen. Historicismen var i midten af 1800-tallet den mest udbredte stilretning i dansk arkitektur, men hen mod slutningen af århundredet vandt en mere dansk stil frem på bekostning af inspirationen fra italiensk arkitektur. Den såkaldte nationalromantiske stil var således fremherskende i de sidste årtier i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor især arkitekten Martin Nyrop var førende. En væsentlig inspirationskilde for Martin Nyrop var ældre dansk og nordisk arkitektur- og byggetradition, og han brugte disse som udgangspunkt for udviklingen af en ny arkitektur. Ud over det åndelige grundlag fra traditionen var håndværket og bygningens håndværksmæssige udførsel ligeledes af stor betydning for Nyrops arkitektoniske udtryk. Håndværket og forståelsen for materialer og deres forskellige stofligheder var, mente han, grundlaget for en ærlig arkitektur. I Vallekilde Højskoles væveog sløjdskole kan det nationalromantiske islæt ses i den uregelmæssige bygningskrop, og det nordiske islæt ses i træbeklædningen og farvesætningen. Herudover i de mange dekorative elementer, herunder de udskårne trædetaljer som vandnæse og indgangspartiet på verandaen. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til anvendelsen af brædder som beklædning på en del af murene, da dette skaber en

5 5 tydelig visuel sammenhæng mellem Vallekilde Højskoles øvelseshus, Hytten på Højskolevej 17 og huset på Højskolevej 21. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til de bevarede dele af grundplanen med stue mod gaden og køkken mod haven. Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi relateret til det store nordvendte ateliervindue på førstesalen, der vidner om, at huset er blevet anvendt til kunstnerisk virksomhed. Endvidere er der værdi knyttet til de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder trappe med værn og balustre, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, træbeklædning på væggene, loftsbjælker og vinduesdetaljer som karme, skodder og stormkroge, der vidner om husets alder. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Højskolevej 4 er i det ydre knyttet til husets uregelmæssige og irregulære fremtræden med veranda og flere mindre udbygninger samt vinduessætningen, der gør, at huset virker levende. De uens vinduer er af forskellig størrelse, men de er bibragt et helhedspræg ved en ensartet farveholdning og en vis systematik med de større vinduer placeret i stueetagen og de mindre på førstesal. Huset fremstår dog på trods af de irregulære elementer som et helstøbt hus, der visuelt samles af træbeklædningen og farvesætningen. Derudover er der arkitektonisk værdi relateret til udformningen af husets facader med beklædning af gulmalede brædder og rødkalket mure, der sammen med de forskellige vinduestørrelse, døre og mange detaljer i træ som f.eks. vandnæser og udskæringer ved verandaen skaber et oplevelsesrigt hus, der giver lyst til at gå på opdagelse i arkitekturen. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier for Højskolevej 4 er i det ydre knyttet til husets uregelmæssige og irregulære fremtræden med veranda og udbygninger. Hertil kommer, at de bærende fredningsværdier er relateret til husets facader med alle detaljer samt til de ældre og traditionelt udførte vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning. I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de bevarede del af den ældre grundplan. Herudover er værdierne knyttet til de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder trappe med værn og balustre, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, træbeklædning på væggene, loftsbjælker og vinduesdetaljer som

6 6 karme, skodder og stormkroge, der vidner om husets alder samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.