Årgangsårsplan for 7, y Skoleåret Lærerteam: JA, JO, TJ, SB, AM, LH, SH

Transkript

1 Årgangsårsplan for 7, y Skoleåret Lærerteam: JA, JO, TJ, SB, AM, LH, SH 7. klasserne er dannet efter to introuger med principper om at tilstræbe en ligelig fordeling af fagligt, praktisk og socialt stærke og svage elever samt tilstræbe et lige antal af køn og skoler. Eleverne kommer fortrinsvis fra Tingagerskolen og Tre Ege Skolen. 7. y består af 21 elever 10 piger og 11 drenge. 7. årgang er i år med i et forsøg, hvor undervisningen vil foregå digitalt. Hver elev har derfor fået udleveret en tablet, og undervisningen vil foregå fra digitale platfome, via I-bøger, bøger på pdf-fil og andre netbaserede undervisningsmaterialer. 7. årgang vil ligeledes arbejde med de 24-styrker, som et gennemgående tema i alle fag. Se nedenstående oversigt De 24 styrker er et anerkendende psykologisk materiale, som skal understøtte eleverne i deres selvværd og gøre dem i stand til også at se styrker i deres medmennesker. Vi vil på 7. årgang bruge dette materiale til at skabe unge mennesker, der er bevidst om deres styrker, og som er i stand til at finde styrker hos deres medmennesker. Fag- og arbejdsmål : at modtage de udfordringer et digitalt læringsmiljø giver at udnytte tiden godt at være grundig og gå i dybden med tingene Vi vil løbende evaluere ovenstående i klassens tid, på teammøder og til elevsamtaler Værdimål : Det er vigtigt for os: At eleverne gennem arbejdet med de 24 styrker bliver bevidste om egne styrker, og at de dermed øger deres selvværd At eleverne gennemarbejdet med de 24 styrker finder nye styrker, som er gode for den enkelte at arbejde på. At eleverne gennem arbejdet med de 24 styrker ser styrker i deres medmennesker og dermed styrker fællesskabet og højner den positive tilgang til hinanden.

2 Vi vil løbende evaluere ovenstående i klassens tid, på teammøder og til elevsamtaler Eleverne har ligeledes udarbejdet nogle mål for deres samvær i klassen: Handleplan: Handleplan for de enkelte fag udarbejdes af faglæreren Kan ses nedenfor. Tingagerskolen, den 31.august 2012 Jens Verner, John, Tage, Lauge, Sanne, Allan M og Susanne Årsplan for 7,Y i dansk: Temaer, forløb og emner vi skal igennem. - Introduktion til arbejde med Tablet - Mig selv fokus på individuelle læringsstile jf. læringsprofil, selvbiografi etc. - Novelleforløb - Gyserforløb - Læseforståelse (Fokus på læsehastighed, læseteknikker, læseforståelse, notatteknik - Forøgelse af ordforråd m.m). - Nyhedsformidling afsluttende med medieugen - Kortfilm - Projekt - Digital romanlæsning (vi skal læse tre romaner)

3 Pædagogiske og didaktiske overvejelser: Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv undervisning. - Indhold: Eksemplarisk valgt ud af undertegnede, eleverne vil gives medbestemmelse i så stort et omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt. - Formål: At gøre eleverne til fagligt dygtige, kritiske, selvstændige tænkende mennesker og aktive demokratiske samfundsborgere. - Mål: Se overordnede- og danskfaglige mål. - Læreprocessen: Medbestemmelse eleverne vil gennem året gives/tilbydes indflydelse på valg af romaner, arbejdsmetoder samt sammensætning af grupper. Samarbejde og aktiv deltagelse er essentiel. - Form/Metode: Projekt, problemorienteret, værksteder, klassebaseret, grupper, par, individuelt, fremlæggelse samt differentieret arbejde m. fokus på de mange intelligenser. - Evaluering: Refleksionslog, skriftlige afleveringer, mundtlige procesorienteret evaluering Overordnede mål: Eleverne skal (forsøge at) tilegne sig følgende kompetencer - Lytte - Samarbejde - Argumentere - Tage kritisk stilling (Undres/stille kritiske spørgsmål) - Tage ansvar - Aktiv deltagelse - Indgå kompromisser Specifikke danskfaglige mål: - Eleverne skal videreudvikle deres genrebevidsthed. - Videreudvikle skriftsproget. (fiktive og ikke-fiktive genre den gode historie ) - Videreudvikle analytiske og vurderende kompetencer - Udvikling af forskellige læsestrategier

4 - Udvikling af personlig og kulturel identitet forstå sig selv, både indre og ydre. ( litteraturlæsning - Videreudvikling af grammatiske færdigheder - Videreudvikle retstavningskompetencer - Lære at indsamle og bruge relevant materiale - Lære at strukturere omfattende stof - Tage notater - Lære at arbejde kildekritisk - Lære at samarbejde om løsning af en opgave - Lære at evaluere/ give og modtage respons - Lære at arbejde med og bruge tablets Vi lever i en verden, hvor der hele tiden stilles større og større krav til det enkelte individ. Vi skal være omstillingsparate, innovative, kreative, kunne indgå i dialog, lytte, argumentere, være selvstændige, selektive deltagende mennesker, men vi skal også kunne samarbejde og indgå i komplekse og hurtigt skiftende fællesskaber. For at kunne implementere bare en del af disse krav, mener jeg, at det er vigtigt, at undervisningen og læringen bærer præg af metoder og indhold, der fremmer disse egenskaber hos den enkelte elev. For mig er Dansk derfor et dannelses- og kommunikationsfag, hvor eleven ud fra den læreproces, metode og det indhold der eksemplarisk vælges af læreren gennemgår en faglig, personlig og social proces. For at opnå ovenstående mener jeg, at en vekselvirkning mellem dannende tekster og selvstændigheds- fremmende arbejdsmetoder er den bedste måde, at give den enkelte elev mulighed for senere i livet at kunne honorere nogle af ovenstående krav. Litteraturlæsning (skøn- og faglitteratur) er vigtig, fordi den er personligt dannende, eleverne udvikler personlig og kulturel identitet, men også fordi sproget er et centralt kommunikations- og erkendelsesmiddel. Litteraturen er desuden med til, at udvikle elevens historiske viden og bevidsthed, den er med til at skærpe den sproglige viden (skriftlige som mundtlige). Det er vigtigt at vælge eksemplariske tekster ud, der kan være med til at gøre eleverne deltagende, levende og nærværende. Jeg er meget inspireret af den litteraturteoretiske, pædagogiske, didaktiske og metodiske tilgang som hedder læserrespons.

5 Litteraturteoretisk er den inspireret af receptionsteorien, hvor modtageren er i fokus. Betydningen opstår når læseren møder/afkoder teksten. Betydningsdannelsen er her subjektiv, dvs. afhængig af læseren, vigtigt hvad der sker inde i hovedet på læseren, når han møder teksten, her er ingen mesterfortolkning, dvs. at eleven kan argumentere imod lærerens fortolkning af den enkelte tekst. Litteraturpædagogisk er den inspireret af den konstruktivistiske læringsteori, hvor selvdannelse dvs. det aktive og reflekterende individ er i fokus. Den arbejder bl.a. med kulturel refleksion, hvorfor ser litteraturen ud i vores samfund som den gør? Vygotskys kritiske teori er her meget relevant der fokuseres meget på handlekompetence via meddigtning, videredigtning osv. Eleverne er her aktive, deltagende, den induktive undervisningsform er i højsædet. Litteraturdidaktisk kreativitet er i fokus, det er vigtigt, at mennesket er kreativt og skabende, teksten bruges som anledning, det er ikke resultatet, men processen der er det vigtige. Der lægges op til brug af åbne og flertydige tekster. Litteraturmetodik her er elevens egen produktion i fokus f.eks. videredigtning, meddigtning, omskabende og medskabende osv. Kreative læreprocesser er vigtige. Analysen er ikke så vigtig i sig selv. Metoden de 5 spr. Eleverne skal her have en forholdsvis stor forforståelse Læserrespons pædagogikken/metoden kan forfordele stærke elever vant til at læse hjemme fra Derfor vil ovenstående pædagogiske tilgang også blive suppleret med den nykritiske. Den nykritiske litteraturteori lægger vægt på, at teksten er en autonom helhed dvs. at her er teksten det relevante, hvor det i læserresponsteorien var læseren. Vigtigt at finde meningen/temaet med teksten objektiv. Litteraturpædagogisk har nykritikken et holistisk menneskesyn dvs. et åndeligt syn på mennesket humanistisk dannelsesideal hvor mennesket er i centrum. Litteraturen er almendannende og eksistentiel, mennesket har en fri vilje. Den er autoritær og normativ reproduktion af borgerlige dannelsesidealer. Man når erkendelse og forståelse gennem kunsten/teksten. Litteraturdidaktik her lægges vægt på faglige redskaber, (nærlæsning) indhold svære tekster, dykke ned i teksten. Oplevelse og refleksion. Litteraturmetodik her lægges fokus på analysen mesterfortolkning, lærerens fortolkning er den rigtige, dvs. der er kun en måde at fortolke og læse en tekst på Ved at arbejde projekt- og problemorienteret vil eleverne tilegne sig kundskaber, færdigheder, handlekompetence samt demokratiskdannelse. Eleverne vil have mulighed for, at forbedre deres evne til at samarbejde, lytte, reflektere, argumentere, men de vil også være tvunget til at indgå

6 kompromisser for at få det bedst mulige resultat ud af deres samarbejde. Denne arbejdsform stiller større krav til deres eget personlige ansvar via indsamling og strukturering af materiale, hvilket tilgodeser muligheden for udvikling af selvstændighed. Socialt: - Eleverne skal tale ordentligt til hinanden. - Eleverne skal respektere hinandens forskellighed, hvad angår holdninger, personlighed og faglighed. - Eleverne skal passe på hinanden og skolen. - Eleverne sørger for at klasseværelset og skolen behandles ordentligt. Mine forventninger til eleverne: - At der kan undervises i en rar og hyggelig tone. - At man overholder aftaler om f.eks. tidspunkter, afleveringer, fælles regler, lektielæsning osv. - At eleverne laver sit skolearbejde/sine lektier så godt, man overhovedet kan. - At eleverne deltager aktivt og positivt i undervisningen samt i skolens øvrige aktiviteter. - At eleverne har sine ting med. - At eleverne stiller krav til kvaliteten af eget arbejde. Fællesmål/trinmål efter 9. klassetrin Det talte sprog: - Bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion - Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen - Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling - Bruge hjælpemidler, der støtter komunikationen, og gøre sig fri af manuskript Det skrevne sprog læse: - Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning

7 - Benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet oversigtslæse, punktlæse og nærlæse - Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resume og notater Det skrevne sprog skrive: - Vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet - Skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen - Indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen - Styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst - Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster - Bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater - Eleverne skriver og tilrettelægger flere og flere tekster på computeren, der også anvendes til søgning af information Sprog, litteratur og kommunikation: - Kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion - Gøre rede for kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre - Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form - Søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig - Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i Fælles mål/læseplan Det talte sprog: - Samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper - Præsentere en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag - Tage notater

8 - Referere - Argumentere, dokumentere og begrunde Det skrevne sprog læse: - Læse selvstændigt - Læse med specifikke mål - Forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse - Vælge læsemåde i forhold til læseformål og teksttype - Genfortælle, referere og resumere Det skrevne sprog skrive: - Indsamle og udvælge stof til egne tekster - Disponere og organisere både kortere og længere tekster - Skrive i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer - Anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed - Vurdere og bearbejde egne og andres tekster både hvad angår indhold og udformning - Stave korrekt - Anvende korrekt tegnsætning i egne tekster - Anvende layout, skrift, illustrering og andre grafiske virkemidler - Anvende forskellige funktioner i tekstbehandling, desktoppublishing og præsentationsprogrammer - Skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer Sprog, litteratur og kommunikation: - Undersøge og vurdere kommunikationsforhold, herunder massekommunikation, kommunikationsformer og mediebegrebet - Beskrive og anvende sætningens opbygning og de vigtigste sætningsled - Iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler - Undersøge litterære sammenhænge, fx periode, forfatterskab, genre, tema, motiv - Analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer - Undersøge, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning og miljøbeskrivelse, handlingsforløb og elementer, synsvinkel og fortællerrolle, komposition og fremstillingsformer, sproglig udtryk - Iagttage og udarbejde medieproduktioner

9 - Benytte bibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser Årsplan for 7, y i historie: Temaer, forløb og emner vi skal igennem. - Bondelandet - Revolution og omvæltning - Slaveri før og nu - Demokrati og ligestilling - Danmark Landet og Folket Vi vil/skal arbejde med grundbogen Historie7 og supplere med emu, danskhistorie.dk samt internetsider generelt. Pædagogiske og didaktiske overvejelser: Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv undervisning. - Indhold: Eksemplarisk valgt ud af undertegnede, eleverne vil gives medbestemmelse i så stort et omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt. - Formål: At gøre eleverne til fagligt dygtige, kritiske, selvstændige tænkende mennesker og aktive demokratiske samfundsborgere. - Mål: At eleverne opnår historisk bevidsthed, politisk og demokratisk dannelse og handlekompetence.

10 - Læreprocessen: Hjemmelæsning, læreroplæg/begrebsafklaring, eleverne arbejder, opfølgning i plenum og som afslutning/evaluering på forløbet laves en fremlæggelse eller skriftlig opgave. Dette suppleres med nedenstående form/metode. - Form/Metode: Projekt, problemorienteret, værksteder, klassebaseret, grupper, par, individuelt, fremlæggelse samt differentieret arbejde m. fokus på de mange intelligenser. - Evaluering: Refleksionslog, skriftlige afleveringer, mundtlige procesorienteret evaluering, fremlæggelser m.m. Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdagsog samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2.Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3.Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Undervisningen i faget historie leder hen mod følgende slutmål: Udviklings- og sammenhængsforståelse: At have kendskab til historiske årsager til forskellige nutidige livsvilkår At kende til forskellige perioders værdier, holdninger, demokratiformer, magtanvendelser, konfliktløsningsmuligheder m.m Kronologisk overblik: Bl.a. at kunne sammenligne egne livsbetingelser med forgående slægtleds. Fortolkning og formidling: At kunne søge oplysninger i forskellige medier, kunne bearbejde dem og vurdere deres kildeværdi. At kunne formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. Vi lever i en verden, hvor der hele tiden stilles større og større krav til det enkelte individ. Vi skal være omstillingsparate, innovative, kreative, kunne indgå i dialog, lytte, argumentere, være

11 selvstændige, selektive deltagende mennesker, men vi skal også kunne samarbejde og indgå i komplekse og hurtigt skiftende fællesskaber. For at kunne implementere bare en del af disse krav, mener jeg, at det er vigtigt, at undervisningen og læringen bærer præg af metoder og indhold, der fremmer disse egenskaber hos den enkelte elev. Ved bl.a. at arbejde i grupper, værkstedsbaseret, projekt- og problemorienteret vil eleverne tilegne sig kundskaber, færdigheder, handlekompetence samt demokratiskdannelse. Eleverne vil have mulighed for, at forbedre deres evne til at samarbejde, lytte, reflektere, argumentere, men de vil også være tvunget til at indgå kompromisser for at få det bedst mulige resultat ud af deres samarbejde. Denne arbejdsform stiller større krav til deres eget personlige ansvar via indsamling og strukturering af materiale, hvilket tilgodeser muligheden for udvikling af selvstændighed. Socialt: - Eleverne skal tale ordentligt til hinanden. - Eleverne skal respektere hinandens forskellighed, hvad angår holdninger, personlighed og faglighed. - Eleverne skal passe på hinanden og skolen. - Eleverne sørger for at klasseværelset og skolen behandles ordentligt. Mine forventninger til eleverne: - At der kan undervises i en rar og hyggelig tone. - At man overholder aftaler om f.eks. tidspunkter, afleveringer, fælles regler, lektielæsning osv. - At eleverne laver sit skolearbejde/sine lektier så godt, man overhovedet kan. - At eleverne deltager aktivt og positivt i undervisningen samt i skolens øvrige aktiviteter. - At eleverne har sine ting med. - At eleverne stiller krav til kvaliteten af eget arbejde. Mvh. John Petersen

12 Årsplan for 7.Y i tysk 2012/2013 Tyskundervisningen for 7.Y, er planlagt i forhold til formålet for faget tysk Fælles Mål Her igennem skal eleverne opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til, at kommunikere på tysk, både mundtligt og skriftligt. Deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og sprogtilegnelse udvikles. Der arbejdes med Trinmål for tysk efter 7. klasse, som indeholder: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold Vi vil arbejde med I-bogen Logo, der har forskellige tilhørende interaktive opgaver, så som ordforrådsopgaver, lytteopgaver og billedopgaver. Der er mulighed for at eleverne kan få tekster læst op og lave deres egen ordbog med mere. Undervisningen vil være klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, samt brug af forskellige læringsmetoder fx læringstile, Cooperative Learning med mere. Vi vil arbejde med målsætning og evaluering af undervisningen. I-bogen Logo indeholder mange forskellige tekster og opgaver. Der lægges vægt på, at eleverne lærer tysk, de kan bruge i hverdagen. Her er nogle eksempler: - at eleven kan præsentere sig, aftale et møde og hilse - at eleven lærer tal og alfabet - at eleven kan spørge om f.eks. vej og om et tlf. nr. - at eleven kan fortælle om sin hverdag, fritidsaktiviteter og sin familie - der er bl.a. emner omkring, Tyskland, at være ung, familie, venner, sport, kæledyr, musik, mad og meget mere. I materialet er der mange forskellige slags arbejdsopgaver, såvel mundtlige som skriftlige. Udover I-bogen vil vi også arbejde med grammatik som integreres i undervisningen. Jeg glæder mig til et spændende år i tysk sammen med 7.y. Marianne Nielsen

13 Hjemkundskab i 7. klasse i skoleåret 2012/2013 Kære forældre og elever i 7. klasse. Vi vedlægger plan over arbejdet i hjemkundskab i år, så I kan følge med i hvad vi laver. Da hjemkundskabsfaget har ændret sig en del i de sidste år, betyder dette, at vi ikke længere kun laver mad, men også skal lære at være forbrugere og gerne bevidste forbrugere, så vi kan svare på Hvad vi spiser? Hvad det indeholder? Hvor det kommer fra? Hvilken indflydelse det har på kloden, at vores mad kommer langvejs fra? Hvordan næringsindholdet, smag og udseende er i den mad vi spiser, når vi spiser hjemmelavet, halv- eller helfabrikata? Hvilken betydning det har for kroppen, at vi spiser det vi spiser. For at kunne få svar på ovenstående, vil det være nødvendigt også at gå på opdagelse i byens butikker og se film. Derfor skal I være opmærksomme på, at eleverne ikke hver gang får noget at spise. Husk!!! Derfor madpakken. Vi vedlægger en plan over hvornår eleverne har hjemkundskab, da det er hver anden uge. Skulle I have spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte os på intra. Hvis der er forældre, som kan byde ind med ekspertise indenfor faget, hører vi også gerne fra jer. Vi har tidligere haft stor glæde af at have besøg i hjemkundskabslokalet, så I er meget velkomne. Skulle der være elever, som er allergiske overfor fødevarer, bedes I give jeres barn seddel med. Med mindre vi har modtaget en seddel, forventer vi, at alle smager på alt.

14 Planen er foreløbig og der kan forekomme ændringer. Planen kan altid findes under klassens dokumenter. Holdplan til hold 1 og 2 kommer efter efterårsferien, når vi har lært eleverne at kende. Mvh. Helle Nysæther & Marianne Nielsen Årsplan hjemkundskab 7. klasse 2012/2013 Uge 33 intro Uge 34 intro Uge 35 drengene hygiejne Uge 36 pigerne hygiejne Uge 37 drengene tomater stilken, bøffen og blommen Uge 38 minisamfund Uge 39 pigerne tomater stilken, bøffen og blommen Uge 40 drengene æbler Uge 41 pigerne æbler Uge 42 efterårsferie Uge 43 drengene eksotisk frugt Uge 44 Avisuge Uge 45 pigerne GoCook FDB Uge 46 drengene GoCook FDB Uge 47 pigerne eksotisk frugt Uge 48 hold 1 kål Uge 49 hold 2 kål Uge 50 hold 1 julebag Uge 51 hold 2 julebag Uge 52 juleferie Uge 1 juleferie Uge 2 hold 1 mad fra andre lande - planlægning Uge 3 hold 2 mad fra andre lande - planlægning Uge 4 hold 1 mad fra andre lande lave mad + fremlægge Uge 5 hold 2 mad fra andre lande lave mad + fremlægge Uge 6 SEX Uge 7 pigerne maddetektiver Uge 8 vinterferie Uge 9 drengene maddetektiver Uge 10 pigerne byg en bedre lasagne Uge 11 drengene byg en bedre lasagne

15 Uge 12 pigerne kartoflen Uge 13 påskeferie Uge 14 drengene kartoflen Uge 15 pigerne supersize me Uge 16 drengene supersize me Uge 17 pigerne maddetektiver Uge 18 drengene maddetektiver Uge 19 hold 1 citronen Uge 20 hold 2 citronen Uge 21 hold 1 brød på gærdej, bagepulver, uden hævemiddel Uge 22 hold 2 brød på gærdej, bagepulver, uden hævemiddel Uge 23 hold 1 kruspernille og andre krydderurter Uge 24 hold 2 kruspernille og andre krydderurter Uge 25 hold 1 afternoon Tea med engelske kager Uge 26 hold 2 afternoon Tea med engelske kager Årsplan for Idræt 7. klasse 2012/2013 Undervisningen vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i Undervisningsministeriets læseplan for faget idræt. Undervisningen vil foregå ude, i Tingagerskolens gymnastiksale samt i en af hallerne ved Midtfyns Frittidscenter. Som udgangspunkt er vi udendørs fra august til efterårsferien, indendørs fra efterårsferien til påskeferien, og udendørs igen fra påskeferien til sommerferien. Der gives besked via intra om hvor undervisningen foregår. Vi vil i undervisningen komme omkring Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier og idrættens kultur. Herunder Løb, spring, kast Gymnastiske færdigheder Boldbasis/boldspil Rytmisk bevægelse Opvarmning Træning Samarbejde Fysisk udvikling Konkurrence Bevægelseskvalitet Krop og motion Etik og regler Projekter bl.a. o-løb

16 Aktiviteter (eksempler) Stafetter, opvarmningslege, løb, battle, musik og bevægelse, gruppearbejde, spring- og redskabsgymnastik, lege, julerundbold, fodbold, grundtræning/styrketræning/fitness, langbold, ultimate, softball, m-bold, basket, hockey og volleyball. I de forskellige aktiviteter i løbet af skoleåret, vil aspekter af at konkurrere, eksperimentere, afprøve, samarbejde, træne, udtrykke, lege og skabe indgå som en naturlig del af undervisningen. Der vil være lektier for i idrætsundervisningen. For yderligere information om idrætsundervisningen i 7. klasse, henvises til Mange Idrætslige Hilsner John, Trine og Allan Tingagerskolen Årsplan i biologi for 7xyz i skoleåret Der arbejdes inden for hovedområderne: - De levende organismer og deres omgivende natur. - Miljø og sundhed. - Arbejdsmåder og tankegange. - Biologiens anvendelse. Vi anvender grundbogssystemet Bios, som vi har tegnet abonnement på. Det er en i-bog, som vi har adgang til på følgende adresse: Indholdet er: Ferskvand Græsstepper Landbrug Kroppen Motion Sex og samliv Brug af vilde dyr og planter

17 Cellen livets byggesten Gennemgang af stoffet vil udgøre en stor del af arbejdet, mens studier af naturen vil indgå, når eleverne laver opgaver. Faglig læsning indgår i faget, for at træne læsningen af vanskellige faglige tekster. Alle kapitler trænes og afsluttes med tests i Bio-tjek, der er en digital test, der minder om den afsluttende prøve og de nationale digitale tests. Jens Verner Andersen Årsplan i Fysik og Kemi 7. klasse Bogsystem Kosmos A (elektronisk), og El-7 huset Emner Måling af tid, længder, temperatur og masse. Tilstandsformer. Tyngdekraft, tryk, Opdrift. Elektricitet, strøm, batterier, spænding og modstand. Kemiske egenskaber, sikkerhed i kemilokalet. Krystaller og adskillelse af stoffer. Atomer, grundstoffer, kemiske forbindelser og kromatografi. Stoffer brænder, Ild og flammer. Undervisningsmetodik Klasseundervisning Forsøg, rapportskrivning Fremlæggelser Div. Film. Evaluering Rapportskrivning på pc/tablet Fremlægning af forsøgsresultater. Test/prøver

18 Alan Olsen Årsplan engelsk 7.y Årets arbejde vil tage udgangspunkt i følgende områder: De kommunikative færdigheder dvs. at eleverne først og fremmest vænner sig til at anvende sproget i almindelige dagligdags situationer. De skal blive mere opmærksomme på forskelle i regionale varianter af engelsk. De skal lære at forberede og holde et kort foredrag. Fra danskfaget overføres og anvendes viden om forskellige genretyper. Lære at hente og sortere informationer på engelsk fra forskellige medier og informationskilder. De skal kunne lytte, tale, læse og skrive i et enkelt sprog. Sprog og sprogbrug dvs. at der skal arbejdes med ordforråd, udtale, sprogrigtighed. Eleverne skal lære at skelne mellem tale- og skriftsprog. Der skal arbejdes med grammatik og retstavning. Kultur- og samfundsforhold dvs. at eleverne skal opnå kendskab til kulturen i engelsktalende lande. I år vil der fortrinsvis blive arbejdet med Australien. Det geografiske og historiske aspekt vil ligeledes blive inddraget som et væsentligt element i undervisningen. Det amerikanske valg vil få sin egen plads netop i år. Der tages primært udgangspunkt i Gyldendals netportal til engelsk: men mange andre hjemmesider vil også blive anvendt. Arbejdsformen vil variere mellem individuelt arbejde, par- og gruppearbejde. Der arbejdes fortrinsvis i emner. I år vil disse være: Travels: og herunder Holidays and dream vacations Entering another culture Escapism Firsts: og herunder First love Inventions Adventures I årets undervisning vil der blive anvendt mange forskellige teksttyper - bl.a. film, lyd og billeder.

19 Palle Drost