Kontaktudvalget for Anholt BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kontaktudvalget for Anholt BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Anholt Dato: Torsdag den 22. maj 2014 Start kl.: 16:15 Slut kl.: 18:15 Medlemmer: Jan Petersen - formand (A) Hans Fisker Jensen (A) Jens Meilvang (I) Inger K. Andersen (O) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) Benny Hammer (C) Jytte Schmidt (F) Hans Erik Husum (V) Fraværende: Hans Fisker Jensen. Søren Mogensen deltog som suppeant. Inger K. Andersen Helle Plougmann Hans Erik Husum Deltagere fra Anholt Borgerforening: Liselotte Arentz Sørensen, Poul Anker Boisen, Sanne Klink, Etly Steenberg, Dennis Oth, Helle Rossen, Birthe Bækgaard, Kirsten Østergaard Rasmussen og Signe Hylby. Norddjurs Kommune

2 Kontaktudvalget for Anholt Indholdsfortegnelse Side 1. Boligsituationen på Anholt Kystsikring - status og orientering Fibernet og mobilt netværk på Anholt Beskæring af bevoksning mod offentlig vej, privat som fælles Ønske om etablering af mindre hal/hangar på flyvepladsen til øens pt. to små fly Fredningssagen - status og orientering Hjemmeplejen - status og orientering Eventuelt...21 Bilagsoversigt...22 Norddjurs Kommune

3 Kontaktudvalget for Anholt Boligsituationen på Anholt P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Beboerne på Anholt har ved flere lejligheder sat emnet om boliger på dagsordenen, og Anholt Borgerforening har nedsat tre arbejdsgrupper på området, og ønsket at disse arbejdsgrupper deltager under behandlingen af punktet. Beboerne har rejst flere problemstillinger i forhold omkring boliger og beboelse. Det drejer sig bl.a. om adgangen til boliger i familiestørrelse og til korttidsansatte fx vikarer på Anholt Skole. Der er også bekymring i forhold til de mange sommerhuse i Anholt By, som medfører tomme huse uden for højsæsonen, og måske påvirker boligpriserne. Norddjurs Kommune er meget opmærksomme på disse forhold på Anholt, og har senest rejst dem over for ministeren for By, bolig og landdistrikter ved besøget på Anholt den 28. april Der er tale om komplekse og sammenhængende forhold. Følgende beskrivelse af punktet er modtaget af Kirsten Rasmussen: Vedr. Boliger, fastholdelse og tiltrækning af arbejdskraft og beboere til Anholt. Punktet var på sidste år til kontaktudvalgsmøde, fremlagt igen af Anholt skole og børnehaves bestyrelse d. 16/1-14 da borgmesteren var på Anholt for at hejse det grønne flag og blev diskuteret mandag d. 28/4-14 da by- og boligminister Carsten Hansen holdt møde på Anholt sammen med borgmester Jan Petersen, kommunaldirektør Jesper Kaas m.fl. Problematikken er derfor beskrevet og vi vil ikke uddybe det nærmere her, men vil gerne sikre, at det fortsat er et punkt, der er opmærksomhed omkring. Under Anholt borgerforening er nedsat tre grupper som arbejder med emnet. Formålet med grupperne er at undersøge for og imod forskellige løsningsmodeller: lokalplan, bopælspligt, mulighed for at bygge nye lejeboliger og at oprette en fond til opkøbning af huse i byen. 1

4 Kontaktudvalget for Anholt Vi har bl.a. haft kontakt til ø-sammenslutningen og andre øer for at høre deres erfaringer med lokalplaner og bopælspligt. Der er forskellige erfaringer, men den generelle holdning er som beskrevet af Kjeld fra Strynø: Telefonsamtale d. 7/3-14. På Strynø bor ca. 215 personer, de har skole og børnehave og 30 min med færge til fastlandet. Kjeld oplyste, at Strynøs erfaring med bopælspligt, var at det ikke havde gjort en forskel. I starten havde kommunen kontaktet boboergruppen, når der var et hus til salg, og spurgt beboergruppen om det havde sommerhusstatus eller helårsstatus. Ejere af husene havde fx sat husene til leje for ,- om måneden og når så huset ikke var lejet ud efter et halvt år, så havde kommunen fået fornøjelsen af at forsøge at leje huset ud, men til samme leje. Hvis disse høje lejepriser skal sænkes, skal vi være opmærksomme på at kommunen har en aftale med huslejenævnet. På Strynø havde de lavet statistik over antal fritidshuse / helårshuse over en årrække - de oplevede at antallet holdt sig konstant. De oplever at liebhavere køber gamle faldefærdige huse efter gamle beboere (Som ikke andre vil bo i eller leje), gør dem i stand og enten selv flytter ind eller efter en årrække sælger husene. Det opleves som meget positivt. Jeg vedhæfter en oversigt over hvor mange mørke huse, der er i Anholt by om vinteren. Vi kan ikke overskue konsekvenserne, men har talt om at signal værdien i at have helårsstatus på husene i byen kunne være god og sikre at husene fortsat har helårsstatus, hvis de bliver solgt, selvom de i en periode er blevet brugt som sommerhus. 2

5 Kontaktudvalget for Anholt Vi har endvidere talt om muligheden af at udnytte elværkets bygninger og grund til opførelse af nye lejeboliger. Lejepriser skal dog kunne holdes på et niveau, så familier med kun en indtægt kan betale. Vi beder derfor kontaktudvalgt komme med konkrete løsningsforslag på ovenstående problemstillinger. Forvaltningen har opridset følgende relevante forhold til behandling af henvendelsen: Flexboliger Kommunalbestyrelsen traf den 22. oktober 2013 beslutning om administration af Boligreguleringsloven. Heri er behandlingen af tilføjelsen til 50 om såkaldte flexboliger, som betyder at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til at et helårshus benyttes som fritidsbolig, samt at boligen efterfølgende af samme ejer kan tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning til kommunalbestyrelsen. En flexbolig giver således mulighed for at bo i et helårshus uden at være bundet af bopælspligt, samtidig med at boligen bevarer sin formelle status som helårsbolig. I kommunalbestyrelsens behandling er der anført at flexboligordningen kan være problematisk for Anholt. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at undgå, at helårsboligerne skifter anvendelse til fritidsboliger, kan man via lokalplanændringer bestemme, at et område kun må benyttes til helårsbeboelse. Sådanne lokalplansbestemmelser er der to af på Anholt via lokalplan 118 (boligområde ved Sønderstrandvej) og lokalplan 36 (boligområde sydvest for Mindesmærket). Der er ikke påbegyndt nogen proces om ændringer af lokalplaner på Anholt. Jf. beslutning i miljø- og teknikudvalget den 24. september 2013 skal beboerne på Anholt have mulighed for at udtale sig om en eventuel lokalplansændring. Regeringen har nu i maj 2014 lagt op til at gøre flexboligtilladelser permanente som et led af vækstplanen. Forslaget vil betyde, at tilladelsen fremover vil følge huset fremfor ejeren, så en køber af en flexbolig kan fortsætte med at benytte boligen til fritidsbolig. 3

6 Kontaktudvalget for Anholt Mulighed for helårsbeboelse Naturstyrelsen har den 11. april 2014 sendt en orientering til kommunalbestyrelsen om lempeligere muligheder for dispensation fra helårsforbuddet for lejere af sommerhuse på små øer. Kommunalbestyrelsen han mulighed for at give dispensation til helårsbeboelse til ejere af sommerhuse i sommerhusområder på de små øer, såfremt tilladelsen kan anses for at medvirke til en gunstig udvikling på øen. En landdistriktsbestemmelse fra den 11. april 2013 giver mulighed for at tillade etablering af helårsboliger i overflødiggjorte bygninger. Der afventes nu en undersøgelse af dispensationsbestemmelsen i forhold til helårsforbuddet og en vejledning til landdistriktsbestemmelsen fra Naturstyrelsen. De oplyser at der er tale om en længere proces end først antaget, da der efter undersøgelsesfasen skal være høringer og vurderinger, før et forslag kan forelægges ministeren og endelig behandles. Det samme gælder for vejledningen til landdistriktsbestemmelsen. Naturstyrelsen forsikrer at alle kommuner vil blive orienteret om høringsmulighederne når det bliver aktuelt i løbet af Norddjurs Kommunes udlejning af lejeboliger til medarbejdere ved Anholt Skole og Børnehave Norddjurs Kommune ved Anholt Skole har en aftale med det almene boligselskab B45 om lejeboligerne på adresserne Sønderstrandvej 39C og 39E på Anholt. Norddjurs Kommune har forpligtet sig til at leje de to lejemål. De fremlejes til medarbejdere på Anholt Skole og Børnehave. Medarbejderne betaler boligbidrag fastsat i henhold til cirkulære nr. 32 af 16. marts 1989 om tjeneste og lejeboliger. Boligbidraget er lavere end det, som Norddjurs Kommune betaler til B45 i husleje. Differencen afholdes decentralt af Anholt Skole, der har et budget til husleje og et indtægtsbudget til boligbidraget. Hvis lejeboligen ikke er fremlejet til medarbejdere fra Anholt Skole betales tomgangshuslejen af skolen. Dette er for øjeblikket tilfældet med lejligheden på Sønderstrandvej 39E. Der er 4

7 Kontaktudvalget for Anholt blevet fremsendt ønske fra Kirsten Rasmussen fra Anholt Skole og Børnehave om, at udgifter til tomgangshusleje placeres centralt i stedet. Regler for tjeneste og lejeboliger Der er ikke tale om tjenesteboliger på Sønderstrandvej 39C og 39E, men lejeboliger. Der er kun tale om en tjenestebolig, når man ikke må bo andre steder, så længe man varetager sin stilling. Dette er ikke tilfældet for disse boliger, da medarbejderne tilknyttet Anholt Skole og Børnehave frit kan bo hvor de vil. Der er ikke mulighed for at lave deciderede ordninger med lejeboliger eller tjenesteboliger på anden måde end den som det eksisterende cirkulære på området regulerer. Ønsker man politisk at kompensere ansatte i Norddjurs Kommune på Anholt, skal man klargøre årsagen til at kompensation er nødvendig, og dernæst udforme fx et særligt tillæg. På den måde sikres lige vilkår, samtidig med at man imødekommer vanskeligheder ved rekruttering. Grenaa-Anholt Færgefart har en aftale med sine ansatte om at stille boliger til rådighed. Der er ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at ansatte ved Anholt Skole eller øvrige ansatte i Norddjurs Kommune kan ansættes med lignende aftaler. Forvaltningen er i gang med at undersøge, hvorvidt aftalerne er i overensstemmelse med bl.a. reglerne for tjeneste- og lejeboliger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At orienteringen om boligsituationen ved Anholt Borgerforening og arbejdsgrupper om beboelse tages til efterretning - At mulighederne for at undgå tomme huse herunder ændringer af lokalplan drøftes 5

8 Kontaktudvalget for Anholt At muligheden for at indtægter og udgifter for lejeboligerne ikke pålægges Anholt Skole decentralt drøftes Bilag: 1 Åben Bilag pkt. 1 - KB behandling om boligreguleringsloven.pdf 66921/14 2 Åben Bilag pkt. 1 - Brev til kommuner om helårsbeboelse på de små øer.pdf 66923/14 3 Åben Bilag pkt. 1 - Cirkulære om tjeneste- og lejeboliger.pdf 66924/14 Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den Orienteringen om boligsituationen blev taget til efterretning. 2. Udvalget drøftede punktet. Det besluttes at nedsætte en arbejdsgruppe mellem Anholt Borgerforening, Norddjurs Kommune og B Udvalget har drøftet placeringen af indtægter og udgifter til lejeboligerne. Ad. 1 Bestyrelsen fra Anholt Borgerforening anførte, at der er flere forskellige problemstillinger omkring boliger på øen. Det gælder dels usikkerhed om boliger ved rekruttering, dels nedgangen af helårshuse i forhold til sommerhuse. Samtidig opleves usikkerhed i forhold til lånemuligheder på øen, selvom dette er vanskeligt at dokumentere. Ad. 2 Kirsten Rasmussen fra en arbejdsgruppe om beboelse under Anholt Borgerforening orienterede om deres undersøgelse af mulighederne for at sikre helårsbeboelse gennem lokalplaner. Arbejdsgruppen har indhentet erfaringer fra andre småøer om regulering på den måde. Det kan skabe problemer i forhold til huslejeniveauet, og der er risiko for omgåelse. Desuden kræver en sådan regulering enighed blandt boligejerne på Anholt. Udvalget betvivler hvorvidt lokalplansændringer vil have den ønskede prisdæmpende effekt, samtidig med at det ikke er en ændring der vil slå igennem på kortere sig. Det skal derfor undersøges hvilke andre muligheder der er for at imødekomme boligsituationen. Arbejdsgruppen skal bl.a. kortlægge boligforsyningsbehovet og undersøge mulighederne for og udgifterne ved at stille billigere boliger til rådighed ved at sænke omkostningerne på forskellige måder. 6

9 Kontaktudvalget for Anholt Ad. 3 Punktet indgår i ønsket om at nedsætte en arbejdsgruppe, der hurtigt udreder hvilke realitetsmuligheder der er for at påvirke husleje og udbud af almene boliger. Der skal ske en hurtig afklaring i forhold til skolens situation. 7

10 Kontaktudvalget for Anholt Kystsikring - status og orientering P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Kystsikringen er central for beboere og erhverv på Anholt. Siden Kontaktudvalgets møde i 2013 er beskrivelsen og behandlingen af projektet skredet frem, men processen er stadig i gang i forhold til myndighedsbehandling og afsøgning af finansieringsmuligheder. Der gives derfor en orientering om status for projektet. Jens Schjøth Rosendal fra Anholt Camping har også ønsket at få punktet på dagsordenen. Hans henvendelse er vedlagt som bilag og besvarelserne indgår i sagsfremstillingen. Projektet for kystsikring ved Nordstrand udarbejdet af COWI blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 10. december 2013 efter behandling i miljø- og teknikudvalget samt økonomiudvalget. Projekteringen var finansieret af anlægsmidler i Norddjurs Kommunes budget i Projektet indebærer omkring 400 meter skråningsbeskyttelse, 3 store bølgebrydere og en lille strandhøfde, samt strandfodring i nødvendigt omfang. Den 18. februar 2014 indsendte COWI på vegne af Norddjurs Kommune ansøgning om tilladelse til etableringen af kystsikringen. Kystdirektoratet sendte den 16. april 2014 et tilsagn om tilskud til kystsikringsprojektet til Norddjurs Kommune. Der gives tilsagn om tilskud på 4 mio. kr. fra puljemidler i Finansloven 2012, samt omdisponerede midler på 2 mio. Dvs. at der er finansiering på 6 mio. kr. til projektet. Udbetaling af tilskuddet sker, når projektet er gennemført. Det er ikke realistisk at Norddjurs Kommune og lodsejerne (Grenaa Havn og Anholt Camping) kan finansiere de resterende ca. 7,6 mio. kr. til projektet. Norddjurs Kommune har derfor taget kontakt til Central Denmark, Midtjyllands EU-kontor, for at få bistand til at undersøge muligheden for EU midler til medfinansiering. 8

11 Kontaktudvalget for Anholt Status på sagen er nu, at myndighedsbehandlingen pågår i Kystdirektoratet vedrørende anlæg på søterritoriet. Der pågår også sagsbehandling om dispensationer vedrørende strandbeskyttelseslinjen i forhold til naturbeskyttelsesloven (ved Naturstyrelsen), fredningen på Anholt (ved Fredningsnævnet), og ved Norddjurs Kommune i forhold til Natura2000 vurdering og naturbeskyttelsesloven. Vurderingen af strandbeskyttelseslinjen i Naturstyrelen Norddjurs Kommune screener også kystsikringsprojektet i forhold til miljøvurderinger og VVM. Disse vurderinger er netop afsendt til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet afventer alle dispensationer og vurderinger, så de kan meddele den endelige tilladelse til projektet. Efter en tilladelse, kan der arbejdes videre med udbudsmateriale, hvorefter projektets endelige omkostningsniveau vil kunne estimeres. Status er derfor nu, at tilladelserne til projektet stadig afventes pga. deres kompleksitet, høringer, og mange berørte myndigheder. Forvaltningen i Norddjurs Kommune forventer den samlede myndighedsbehandling afsluttet sidst på sommeren Norddjurs Kommune er ved besøget af ministeren for By, bolig og landdistrikter på Anholt den 28. april 2014 blevet opmærksom på muligheden for at melde behovet for finansiering ind til KL og Sammenslutningen af Danske Småøer. Da der længe ikke er sket nyt omkring kystsikringsprojektet, og da opgaven har skiftet hænder i forvaltningen, har der desværre været en utilsigtet manglende tilbagemelding til følgegruppen vedrørende kystsikringen. På baggrund af mødet i Kontaktudvalget for Anholt vil medlemmerne af følgegruppen blive orienteret om den nuværende status og behandlingen på mødet, ligesom der vil blive orienteret løbende når der sker nyt, i overensstemmelse med Norddjurs Kommunes tidligere udmeldinger om følgegruppens rolle. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 9

12 Kontaktudvalget for Anholt Indstilling Det indstilles, - At orienteringen tages til efterretning - At finansieringsmulighederne for projektet drøftes Bilag: 1 Åben Bilag pkt. 2 - Revisionsinstruks pr Kystdirektoratet.pdf 66928/14 2 Åben Bilag pkt. 2 - Tilsagn om tilskud kystbeskyttelse Anholt.pdf 66927/14 3 Åben Bilag pkt. 2 - COWI Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt.pdf 66926/14 4 Åben Bilag pkt. 2 - Henvendelse om kystsikring til kontaktudvalg.pdf 66925/14 Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den Orienteringen blev taget til efterretning. 2. Udvalget drøftede mulighederne for finansiering. Ad. 2 Forvaltningen har kontaktet Midtjyllands EU kontor for at undersøge mulighederne for at søge EU midler. Efter besøget på Anholt den 28. april 2014 er det aftalt med ministeren for by, bolig og landdistrikter, at ministeriet kan være behjælpeligt med at sætte tryk bag Norddjurs Kommunes ansøgninger. Der skal fortsat afsøges muligheder for ekstern finansiering fx via fonde. 10

13 Kontaktudvalget for Anholt Fibernet og mobilt netværk på Anholt P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Anholt Borgerforening har ønsket dette punkt på dagsordenen. På mødet i kontaktudvalget for Anholt blev det i 2013 drøftet, hvordan man kunne sikre sig en god forbindelse til Anholt, da det er centralt for beboere og erhverv. Der ser nu ud til at være gode muligheder for, at denne forbindelse på længere sigt bliver etableret. Liselotte Arentz Sørensen har for nyligt kontaktet TDC, som har oplyst at der er planer om at anvende kablet fra Dong/NRGi til en fiberforbindelse ultimo 2014, og at mobilt 4G netværk etableres i september TDC forhandler med flere selskaber om i fællesskab at få dette realiseret. Forvaltningen har fået bekræftet, at TDC på nuværende tidspunkt har en dialog i gang med en anden virksomhed på markedet, om hvorvidt der kan etableres et samarbejde om at levere fibernet til Anholt. Der er dog stadig tale om begyndelsen på en proces, og derfor kan TDC ikke give mere detaljeret information på nuværende tidspunkt. TDC kan dog bekræfte, at de er i gang med udrulningen af et nyt mobilnetværk over hele landet, hvilket også vil dække Anholt fra september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At orienteringen tages til efterretning 11

14 Kontaktudvalget for Anholt Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den Orienteringen blev taget til efterretning. 12

15 Kontaktudvalget for Anholt Beskæring af bevoksning mod offentlig vej, privat som fælles P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Anholt Borgerforening har ønsket dette punkt på dagsordenen, og har indsendt følgende beskrivelse af sagen: I sommeren 2013 foretog kommunen en akut beskæring af udhængende træer og buske på foranledning af redningsstationen, som ikke kunne komme frem med ambulancen. Det er stadig et ønske, at kommunen gennemfører et beskæringspåbud, så bevoksningen skæres ind til skel, så øens køretøjer kan komme frem. Norddjurs Kommune følger op på sidste års akutte beskærings kampagne på Anholt. Forvaltningen meddeler, at en medarbejder i uge 22 vil bruge nogle dage på øen, for ved selvsyn at konstatere, hvor der er problemer. Det skal bemærkes at der findes flere vejstatus offentlig kommunevej, private fællesveje og private veje. Kommunen vil gennemgå de offentlige kommunale vejstrækninger og de private fællesveje for manglende beskæring. På baggrund af gennemgangen vil der blive afleveret/sendt breve til de berørte grundejere. Proceduren er først et påbud om varsel, herefter et varsel og følges dette ikke kan kommunen iværksætte beskæringen for ejers regning. Der vil i august blive et opfølgende besøg, for at se om de udsendte varsler er blevet efterlevet. Det er en tidsmæssig lang procedure som kommunen skal gennemføre for at sikre den nødvendige beskæring foretages. I mellemtiden kan det være nødvendigt at foretage nødbeskæringer for at sikre fremkommeligheden for redningskøretøjer -, dette er Anholt Vognmandsforretning instrueret i at vurdere og om nødvendigt gennemføre for Norddjurs Kommune. Redningstjenesten kan således anmode vognmanden direkte. 13

16 Kontaktudvalget for Anholt Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At orienteringen tages til efterretning Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den Orienteringen blev taget til efterretning. 14

17 Kontaktudvalget for Anholt Ønske om etablering af mindre hal/hangar på flyvepladsen til øens pt. to små fly P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Poul Anker Boisen har ønsket følgende punkt om flyvepladsen på dagsordenen: På Anholt er vi i dag to personer der har vores eget fly, Carsten Brabrand og Poul Anker Boisen. Det er et stort problem at vores flyvere ikke kan komme ind i en hangar når de står ved banen. Det betyder noget for os fastboende at vi har den mulighed at få vores fly ind i en hangar. Da parkeringspladsen er fredet vil vi hermed bede Norddjurs kommune om at se positivet på en ansøgning om at opføre en hangar så vores flyvere kan komme under tag. Vi havde forestillet os en hangar der måler 18 meter lang, 9 meter bred og ca. 3 meter høj. Hangaren kunne bygges ind under den bakke der afgrænser parkeringspladsen i mod nord, og vil således kun være at se fra syd. Man kunne så også bruge hangarer til at opbevare noget af det andet udstyr der bare står frit ved parkeringspladsen, samt få ryddet op i nogle af de andre faldefærdige skure der står på pladsen. Det er jo fantastisk at man kan have en flyveplads uden mulighed for at flyverne kan komme ind i en hangar. Såfremt Norddjurs kommune ser positivt på vores forespørgsel vil vi naturligvis udarbejde en mere detaljeret plan over bygningen og dens placering. Jeg har skrevet til dommer Martin Møller-Heuer fra fredningsnævnet i Randers omkring problematikken med at opføre en hangar på en fredet parkeringsplads ved flyvepladsen, og har fået det svar at såfremt kommunen ser positivet på forespørgslen vil fredningsnævnet tage stilling til om der skal gives dispensation. 15

18 Kontaktudvalget for Anholt Det omtalte svar fra Martin Møller-Heuer fra Fredningsnævnet er således: Hvis du ønsker at bygge en hangar i et fredet område, må du på normal vis søge kommunen om byggetilladelse. Hvis kommunen er indstillet på at give byggetilladelse efter de regler, der administreres af kommunen, sender kommunen sagen videre til fredningsnævnet, så fredningsnævnet kan tage stilling til, om der kan meddeles dispensation fra fredningsreglerne. Forvaltningen har undersøgt sagen, og refererer til en tidligere behandlet ansøgning om en flyhangar på Anholt Flyveplads i Her gav Norddjurs Kommune afslag til ansøgningen om landzonetilladelse til etableringen. Afgørelsen blev påklaget, men stadfæstet af Naturklagenævnet. Afslaget er begrundet med at hangaren blev ønsket opført i en landzone, hvortil der derfor kræves landzonetilladelse jf. Planlovens 35, før kommunen kan meddele en byggetilladelse. Området er desuden et hedeareal beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Samtidig er området udpeget til habitatområde. Ørkenen er også beliggende i Ørkenen, som er fredet. Alle disse forhold betyder, at der skal der være tale om varetagelsen af almene interesser, hvis der skal gives tilladelse. Lighedsprincippet gælder, så hvis en privat får lov til at lave en hangar i ørkenen, skal alle andre private med fly også have lov. Man må derfor tage hensyn til, at man kan skabe præcedens, og dermed risikere at der etableres flere hangarer i den fredede natur på længere sigt. Det blev i forbindelse med sagen i 2010 også undersøgt om ruteflyet til Anholt har et behov for en hangar, hvilket ikke var tilfældet. Hvis man ønsker opførelse af en mindre flyhangar er man derfor nødt til at overveje andre konstruktioner. Man kan fx organisere sig, så der tages hensyn til almene interesser på øen med respekt for lighedsprincippet fx ved at alle private i dag og fremover vil kunne leje sig ind i hangaren. Hovedformålet med landzonebestemmelserne skal holdes for øje, dvs. hindre 16

19 Kontaktudvalget for Anholt uønskede og ukontrollerede bebyggelser og anlæg i det åbne land. En opførelse af en flyhangar vil skulle ske efter en samlet planlægning, og kræve at der udarbejdes og vedtages en lokalplan. En godkendelse af Fredningsnævnet er også nødvendig. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At sagen drøftes Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den Udvalget drøftede sagen. Ad. 1. Udvalget opfordrer ansøgerne til at udforme en konkret ansøgning til Norddjurs Kommune, hvor de komplekse begrænsninger imødekommes ved at tilgodese den almene interesse i en flyhangar. 17

20 Kontaktudvalget for Anholt Fredningssagen - status og orientering P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Efter at Danmarks Naturfredningsforening på ny fremsatte forslag til ny fredning på Anholt den 17. januar 2013, afgav kommunalbestyrelsen den 25. maj 2013 høringssvar om fredningsforslaget. Norddjurs Kommunes holdning til fredningsforslaget er, at de eksisterende fredninger i områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg bør sammenlægges og moderniseres, men at det skal ske indenfor de eksisterende fredningsgrænser, bl.a. for at sikre campingpladsens mulighed for eventuelt at flytte til en anden placering. Den 28. januar 2014 blev Norddjurs Kommunes andet høringssvar behandlet i Miljø- og teknikudvalget, på baggrund af et revideret fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening. Norddjurs Kommune afventer nu sagens behandling. Det forventes at Fredningsnævnet afholder ny besigtigelse på Anholt den 2. juni. Når der foreligger en afgørelse fra Fredningsnævnet, vil Norddjurs Kommune ifølge naturbeskyttelsesloven være klageberettiget. Hvis afgørelsen betyder at fredningen ikke fredningsforslaget ikke skal gennemføres, kan det forventes at ske i sommeren Hvis en sådan afgørelse påklages af Danmarks Naturfredningsforening til Natur og Miljøklagenævnet, vil Norddjurs Kommune få mulighed for at afgive yderligere kommentarer, før Natur og Miljøklagenævnet træffer afgørelse. Hvis Fredningsnævnet i stedet vedtager det reviderede fredningsforslag, vil alle klageberettigede og berørte lodsejere få fremsendt en forventet fredningskendelse. Herefter vil der være to måneder til at fremkomme med bemærkninger og erstatningskrav. Det gælder de 25 % af lodsejererstatningerne, og en pris på de udviklingsmuligheder der mistes, hvis arealerne på Anholt havn bliver bundet af fredningen. Efter de to måneder, vil 18

21 Kontaktudvalget for Anholt Fredningsnævnet så træffe endelig afgørelse om gennemførelsen af fredningen, hvilket forventes at kunne ske ultimo Hvis erstatningssummen for hele fredningsforslaget overstiger kr. bliver Fredningsnævnets afgørelse automatisk behandlet i Natur og Miljøklagenævnet. Hvis nævnet stadfæster afgørelsen om at gennemføre fredningen, kan sagen indenfor seks måneder føre sagen for domstolene. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At orienteringen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Bilag pkt. 6 - Høringssvar til revideret fredningsforslag.pdf 66930/14 2 Åben Bilag pkt. 6 - MTU Revideret forslag til fredning Anholt.pdf 66931/14 3 Åben Bilag pkt. 6 - Revideret fredningsforslag Anholt 2012 justeret på 66929/14 baggrund af bemærkninger ved det offentlige møde i FN.pdf Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den Orienteringen blev taget til efterretning. Ad. 1. Når der er truffet afgørelse i sagen, må situationen drøftes igen, så der kan træffes beslutning om det videre forløb. 19

22 Kontaktudvalget for Anholt Hjemmeplejen - status og orientering P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Anholt Borgerforening har ønsket at få en orientering om hjemmeplejen på øen på dagsordenen. Forvaltningen har taget kontakt til sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang for at skitsere om den nuværende status. I marts blev der afholdt møde mellem ledere fra Norddjurs Kommunes sundhed og omsorgsafdeling og bestyrelsesmedlemmer fra Anholt Borgerforening. Dagsordenen for mødet var at drøfte den nye ordning for hjemmeplejen på baggrund af det nye serviceniveau, der trådte i kraft fra januar Der er enighed om, at kommunens medarbejdere løser de nødvendige opgaver, og at der ikke er grund til at føle utryghed. Behov for hjælp vil blive imødekommet med de nødvendige personaleressourcer, uanset hvordan den specifikke situation forholder sig. Det er Norddjurs Kommunes ansvar. Hvordan den enkelte løsning vil se ud, afhænger af situationen. Det er vigtigt at Norddjurs Kommune som altid være opmærksom på dialogen og samarbejdet med det naturlige netværk omkring borgeren med henblik på at bevare trygheden. Ydelserne holdes som udgangspunkt inden for åbningstiden. Ved behov uden for åbningstid er der enighed om, hvor kommunens medarbejdere vil løse opgaven over for borgeren. Hvis der opstår varigt behov for hjælp af to medarbejdere, vil tilbuddet blive ydet på fastlandet. Sundhed og omsorg lægger vægt på, at der er enighed om at beboerne på Anholt vil blive hjulpet, også uden for normal åbningstid, både ved direkte hjælp i akutte situationer, men også ved øget personale på øen i andre situationer. Den 9. april afholdt sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang møde med interessenterne omkring sundhed på øen, nemlig hjemmesygeplejerske, praktiserende læge, beredskab og 20

23 Kontaktudvalget for Anholt brandvæsen. Der er en fælles forståelse for at hjælpe hinanden med at løse situationer, som ikke nødvendigvis kan forudses. Det er aftalt at afholde 1-2 årlige møder i dette forum. I øjeblikket arbejdes der således med forskellige praktiske løsninger for at sikre serviceniveauet på Anholt. Når der foreligger færdige aftaler på området, vil der komme et skriftligt nyhedsbrev fra Norddjurs Kommune. I september 2014 holdes et opfølgende møde på Anholt, og i slutningen af 2014 vil der være en formel evalueringsproces i forhold til uheld, nødkald mm. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling - At orienteringen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Bilag pkt. 7 -Kvalitetsstandard-Personlig-hjaelp-og-pleje-praktiskbistand-Anholt-.pdf 66932/14 Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den Orienteringen blev taget til efterretning. Ad 1. Sygeplejerske Signe Hylby fra hjemmeplejen orienterede om de praktiske forhold ved bemandingen og om modtagelsen blandt hjemmeplejens brugere, hvor der er tryghed om ordningen. Når den færdige aftale er på plads, vil der blive orienteret om detaljerne. 21

24 Kontaktudvalget for Anholt Eventuelt P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den Liselotte Arentz Sørensen fra Anholt Borgerforening orienterede om portalen anholt.dk som kan bruges til indhold af almen interesse, også til annoncering fra Norddjurs Kommune. Der blev givet en orientering om Anholt Turistkontor, der nu fungerer som en del af Visit Djursland. En fremtidig placering af turistkontoret på havnen vil kunne gøre turister opmærksom på Anholt By. 22

25 Kontaktudvalget for Anholt Bilagsoversigt 1. Boligsituationen på Anholt 1. Bilag pkt. 1 - KB behandling om boligreguleringsloven.pdf (66921/14) 2. Bilag pkt. 1 - Brev til kommuner om helårsbeboelse på de små øer.pdf (66923/14) 3. Bilag pkt. 1 - Cirkulære om tjeneste- og lejeboliger.pdf (66924/14) 2. Kystsikring - status og orientering 1. Bilag pkt. 2 - Revisionsinstruks pr Kystdirektoratet.pdf (66928/14) 2. Bilag pkt. 2 - Tilsagn om tilskud kystbeskyttelse Anholt.pdf (66927/14) 3. Bilag pkt. 2 - COWI Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt.pdf (66926/14) 4. Bilag pkt. 2 - Henvendelse om kystsikring til kontaktudvalg.pdf (66925/14) 6. Fredningssagen - status og orientering 1. Bilag pkt. 6 - Høringssvar til revideret fredningsforslag.pdf (66930/14) 2. Bilag pkt. 6 - MTU Revideret forslag til fredning Anholt.pdf (66931/14) 3. Bilag pkt. 6 - Revideret fredningsforslag Anholt 2012 justeret på baggrund af bemærkninger ved det offentlige møde i FN.pdf (66929/14) 7. Hjemmeplejen - status og orientering 1. Bilag pkt. 7 -Kvalitetsstandard-Personlig-hjaelp-og-pleje-praktisk-bistand- Anholt-.pdf (66932/14) 23

26 Kontaktudvalget for Anholt Underskriftsside Jan Petersen - formand (A) Hans Fisker Jensen (A) Jens Meilvang (I) Inger K. Andersen (O) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) Benny Hammer (C) Jytte Schmidt (F) Hans Erik Husum (V) 24

27 Bilag: 1.1. Bilag pkt. 1 - KB behandling om boligreguleringsloven.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66921/14

28

29

30

31 Bilag: 1.2. Bilag pkt. 1 - Brev til kommuner om helårsbeboelse på de små øer.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66923/14

32

33

34 Bilag: 1.3. Bilag pkt. 1 - Cirkulære om tjeneste- og lejeboliger.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66924/14

35 GÆLDENDE Cirkulære om tjeneste og lejeboliger Nr. 32 af 16. marts 1989 Finansministeriet (Administrations- og Personaledepartementet) Ændringer til cirkulæret Kapitel 1 Definitioner m.v. 1. Ved en tjenestebolig forstås en bolig, der er stillet til rådighed af ansættelsesmyndigheden som led i et ansættelsesforhold, og som brugeren har pligt til at bebo (beboelsespligt), og til at fraflytte ved tjenestens ophør (fraflytningspligt), herunder i forbindelse med forflyttelse. Stk. 2. Ved en lejebolig forstås en bolig, der er stillet til rådighed af ansættelsesmyndigheden som led i et ansættelsesforhold, og som brugeren har pligt til at fraflytte ved tjenestens ophør (fraflytningspligt), herunder i forbindelse med forflyttelse. 2. Tjenestemandens pligt til at bebo og fraflytte en tjenestebolig skal fremgå af følgeskrivelsen til ansættelsesbrevet, hvor også eventuelle særlige vilkår for benyttelse af boligen skal oplyses, herunder de i 19 stk. 2 og 3, nævnte vilkår. Stk. 2. En tjenestemands pligt til at fraflytte en lejebolig skal fremgå af en aftale mellem styrelsen og tjenestemanden, hvor også eventuelle særlige vilkår for benyttelse af boligen skal oplyses, herunder de i 19 stk. 2 og 3, nævnte vilkår. Stk. 3. Boligens bruttokvadratmeterareal skal fremgå af følgeskrivelsen til ansættelsesbrevet, jf. stk. 1., eller af aftalen om brugen af boligen, jf. stk. 2. Stk. 4. Samtidig med ansættelsesbrevet fremsendes et eksemplar af dette cirkulære til tjenestemanden. Kapitel 2 Overtagelse og aflevering af tjeneste- og lejeboliger 3. Ansættelsesmyndigheden skal stille boligen til tjenestemandens rådighed i god og forsvarlig stand fra det fastsatte tidspunkt for brugsforholdets begyndelse, og så længe brugsforholdet varer. På overtagelsestidspunktet skal boligen være rengjort, ruderne skal være hele, og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende nøgler. 4. Hvis tjeneste- eller lejeboligen ikke stilles til rådighed til den fastsatte tid, foretages kun fradrag i lønnen, jf. 29 stk. 2, i forhold til den tid, boligen faktisk står til den ansattes rådighed. Stilles boligen til rådighed senere end fastsat, kan brugeren efter styrelsens forudgående godkendelse få godtgjort udgifter ved ophold andetsteds. Stk. 2. Ved midlertidig fraflytning af en tjenestebolig som følge af ødelæggelse, istandsættelse e.l., kan tjenestemandens boligbidrag til anden bolig ikke fastsættes højere end bidraget for den fraflyttede tjenestebolig. 5. Ved indflytning i henholdsvis fraflytning af en tjeneste- eller lejebolig afholdes syn af boligen med en repræsentant for styrelsen og deltagelse af tjenestemanden samt efter anmodning fra vedkommende centralorganisation en repræsentant for denne. Stk. 2. Brugeren og/eller repræsentanten for styrelsen skal fremsætte indsigelse mod åbenbare mangler ved boligen ved dette syn. Kapitel 3 Vedligeholdelse af tjenesteboliger 6. Vedligeholdelse af tjenesteboliger påhviler styrelsen. Styrelsen skal holde tjenesteboligen forsvarligt vedlige. Stk. 2. Fornyelse af tapet, maling, hvidtning (indvendig vedligeholdelse) eller anden istandsættelse som følge af slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til tjenesteboligens karakter. Kapitel 4 Vedligeholdelse af lejeboliger 7. Vedligeholdelse af lejeboliger påhviler styrelsen i det omfang andet ikke fremgår af Brugeren af en lejebolig kan fremsætte krav om indvendig vedligeholdelse (dvs. tapetsering, maling og hvidtning) af boligen i det omfang, de af styrelsen siden 1. april 1967 i øvrigt afholdte udgifter til indvendig vedligeholdelse ikke overstiger 10 pct. af det boligbidrag (ekskl. garagebidrag), der efter 1. april 1966 er betalt for boligen. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte 10 pct. af boligbidraget (ekskl. garagebidrag) skal fortrinsvis anvendes til løbende indvendig vedligeholdelse uden forbindelse med brugerskifte. 9. Ved brugerskifte kan brugeren af en lejebolig herudover fremsætte krav om anvendelse af et beløb til indvendig vedligeholdelse på 5 pct. af det siden sidste brugerskifte betalte boligbidrag, dog maksimalt af boligbidraget (ekskl. garagebidrag) for en 5-årig periode. 10. Udgifter til indvendig vedligeholdelse ud over de beløb, som brugeren af en lejebolig kan fremsætte krav om, afholdes af brugeren, jf. dog Hvis det af hensyn til en forsvarlig indvendig vedligeholdelse af en lejebolig er nødvendigt, kan styrelsen lade vedligeholdelsen foretage. Ved en sådan vedligeholdelse afholdes udgifterne forlods af de i 8 og 9 nævnte procentdele. 12. Den indvendige vedligeholdelse af en lejebolig kan udføres enten ved styrelsens foranstaltning eller af brugeren selv eller af private håndværkere, som brugeren selv træffer aftale med om vedligeholdelsesarbejdets udførelse. Stk. 2. Det er en forudsætning for styrelsens afholdelse af udgifterne til medgåede materialer til indvendig vedligeholdelse af en lejebolig, hvor arbejdet er udført af brugeren selv, samt til betaling af regninger fra privatehåndværkere, der har udført arbejdet på brugerens foranledning, at styrelsen har kunnet godkende det udførte arbejde og udgifternes størrelse. Der kan ikke ydes brugeren godtgørelse for udført eget arbejde i forbindelse med indvendig vedligeholdelse af lejeboligen. 13. For hver enkelt bolig fører styrelsen en oversigt over afholdte udgifter til indvendig vedligeholdelse. 14. Den i 13 nævnte oversigt over afholdte udgifter til indvendig vedligeholdelse af en lejebolig påføres løbende samtlige af styrelsen

36 afholdte udgifter til tapetsering, maling og hvidtning, idet eventuelle rabatydelser o.l. som opnås i forbindelse med udførelsen af vedligeholdelsesarbejdet, fradrages. I tilfælde hvor arbejdet er udført af vedkommende styrelses egne ansattes arbejdskraft, påføres oversigten et beløb beregnet på grundlag af den medgåede arbejdstid, timelønnen (for tjenestemænd kvotatimelønnen) for arbejdskraften, værdien af de anvendte materialer m.v. 15. Hver gang der af styrelsen afholdes udgifter til indvendig vedligeholdelse af en lejebolig, gives der brugeren en skriftlig meddelelse om udgiftens størrelse og dens anvendelse. 16. Der føres en særlig oversigt over udgifterne til udvendig vedligeholdelse i lejeboliger. 17. I det omfang udgifterne til udvendig vedligeholdelse ikke overstiger 5 pct. af de boligbidrag (ekskl. garageleje), der efter 1. april 1966 er betalt for eventuelle flere lejeboliger i en ejendom, kan brugerne i forening fremsætte forslag til forskelsbeløbenes anvendelse, i nyopførte boliger dog tidligst 5 år efter ibrugtagningen. 18. Oversigten over udgifterne til den udvendige vedligeholdelse i lejeboliger påføres udgifter til istandsættelse af trappegang, udvendig maling af vinduer, træværk o.l. samt anden indvendig vedligeholdelse end tapetsering, maling og hvidtning. Udgifter til modernisering, dvs. egentlige forbedringer (som f.eks. varmeisolerende foranstaltninger) af en lejebolig ud over, hvad der svarer til almindelig vedligeholdelse, skal ikke påføres vedligeholdelsesoversigten. Kapitel 5 Fællesregler for brug og vedligeholdelse af tjeneste- og lejeboliger 19. Brugeren skal i hele brugstiden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse, nøgler og ruder og holde vand- og gashaner, el-afbrydere og gulve forsvarligt vedlige. Brugeren skal endvidere vedligeholde wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer. Det påhviler styrelsen at udskifte det nævnte udstyr, hvis forringelsen skyldes slid og ælde, og det i øvrigt er installeret af styrelsen. Stk. 2. Brugeren fører som statens stedlige repræsentant med hensyn til boligen det daglige tilsyn med denne og varetager i enhver henseende styrelsens interesse. Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt forestår brugeren driften af boligen, herunder vedligeholdelse af have, sørger for, at de ejendommen påhvilede forpligtelser til gadefejning, snekastning, grusning i glat føre, skorstensfejning, fjernelse af dagrenovation m.v., opfyldes, samt oppebærer leje, hvis nogen del af ejendommen er udlejet. Hvis det særligt er bestemt, sørger brugeren endvidere for betaling af skatter og afgifter. 20. Brugeren skal behandle boligen forsvarligt. Stk. 2. Brugeren er erstatningsansvarlig for skade, som voldes på boligen ved uforsvarlig adfærd af ham selv, hans husstand eller andre, som han privat giver adgang til boligen. Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal brugeren straks anmelde til styrelsen. Hvis skaden ikke kan afvente anmeldelse til styrelsen, kan tjenestemanden foranstalte udbedring og derefter anmelde skaden til styrelsen. 21. Brugeren må ikke uden styrelsens samtykke bruge boligen til andet end beboelse. 22. Brugeren må ikke uden styrelsens samtykke fremleje nogen del af boligen. 23. Brugeren må ikke uden styrelsens samtykke foretage ændringer af boligen eller af gård- og haveanlæg. Stk. 2. Antenner, radiomaster og flagstænger må kun opsættes efter de af styrelsen fastsatte bestemmelser. Stk. 3. Meddeler styrelsen samtykke til tilslutning til fællesantenneanlæg, afholder brugeren de dermed forbundne udgifter. 24. Boligen skal holdes forsvarligt opvarmet. Det overlades til tjenestemanden selv at sørge for boligens opvarmning og varmt vand. Leverer styrelsen undtagelsesvis varme og varmt vand, foretages fradrag i lønnen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser. Stk. 2. For leverancer af el og gas opsættes, hvor det er teknisk muligt, målere. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, finder stk. 1, 3. pkt., tilsvarende anvendelse. 25. Om vedligeholdelse af tjeneste- og lejeboliger i øvrigt henvises til Byggestyrelsens cirkulære om vedligehold af statens bygninger, for tiden cirkulære af 9. juni Kapitel 6 Tjenstlige lokaler stk. 1 og finder ikke anvendelse på lokaler, der anvendes til tjenstlig brug. Kapitel 7 Fastsættelse af boligbidrag 27. Boligbidraget fastsættes på grundlag af en vurdering. I vurderingen deltager en repræsentant for vedkommende styrelse, en repræsentant for vedkommende centralorganisation samt en særlig sagkyndig, der har kendskab til lejeniveauet på det private boligmarked. Den sagkyndige udpeges af stiftamtmanden i vedkommende stift. Stk. 2. Ved vurderingen skal vurderingsmændene tage hensyn til lejeniveauet for tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted. Stk. 3. Ved tilsvarende bolig forstås en bolig på det private boligmarked, som er af samme eller tilnærmelsesvis samme størrelse, indretning, udstyr og art som den pågældende tjeneste- eller lejebolig. Stk. 4. Vurderingen skal ske ved en sammenligning med huslejeniveauet for en tilsvarende bolig det pågældende sted, dvs. den egn, by eller bydel, hvor boligen er beliggende. Hvis der ikke på det sted, hvor boligen er beliggende findes private boliger, hvormed sammenligning kan foretages, eller som kan danne grundlag for vurderingen, må denne foretages ud fra et skøn over boligens lejeværdi under hensyn til dels dens størrelse, indretning, udstyr og art, dels til beliggenheden, herunder afstanden fra nærmeste indkøbssteder, læge, skole og andre offentlige institutioner m.v. 28. Vurderingsmændene afgiver til den styrelse, hvorunder boligen hører, en redegørelse for den foretagne vurdering indeholdende oplysning om de faktorer, hvortil der er taget hensyn, samt en begrundet indstilling om boligens lejeværdi. Stk. 2. Der skal tilstræbes enighed mellem vurderingsmændene. Hvis vurderingsmændene er enige om indstillingen om boligens lejeværdi, lægges denne til grund ved fastsættelsen af boligbidraget. Er vurderingsmændene ikke enige om lejeværdien, kan den sagkyndiges indstilling kun tilsidesættes, hvis styrelses- og organisationsrepræsentant er enige. Indstillingen, herunder særstandpunkter om lejeværdien, skal begrundes under henvisning til de momenter, der er anført i Ved den endelige fastsættelse af boligbidraget skal der tages hensyn til den pligt, der påhviler tjenestemanden til at bebo en

37 tjenestebolig og til at fraflytte den ved tjenestens ophør. Der foretages derfor ved beregning af boligbidraget for tjenesteboliger et fradrag i vurderingen på 30 pct. For lejeboliger er det tilsvarende fradrag 10 pct. Det månedlige boligbidrag for tjenesteboliger kan dog højst udgøre 15 pct. af tjenestemandens skalaløn. Beregningen af boligbidraget efter vurdering foretages af vedkommende styrelse og indberettes til den lønanvisende myndighed. Stk. 2. Boligbidrag indeholdes månedsvis i tjenestemandens løn. 30. Såvel brugeren som vedkommende styrelse kan begære vurdering af en tjeneste- eller lejebolig, når 1. det fastsatte boligbidrag i væsentlig grad skønnes at afvige fra lejen for tilsvarende boliger på stedet, 2. det fastsatte boligbidrag ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til boligens kvalitet, 3. styrelsen har gennemført forbedringer af boligen. Stk. 2. Begæres vurdering af tjenestemanden, skal denne indbetale 500 kr. til styrelsen. Beløbet fortabes, hvis boligbidraget sættes op eller er uændret efter vurdering. Stk. 3. Begæres nyvurdering af en allerede vurderet tjeneste- eller lejebolig, følges samme fremgangsmåde som ved førstegangsvurdering. 31. Overstiger boligbidraget efter vurdering det hidtidige boligbidrag, kan styrelsen forlange boligbidraget sat op med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Hvis boligbidraget efter vurdering er lavere end det hidtidige boligbidrag, nedsættes boligbidraget i overensstemmelse med vurderingen. Nedsættelsen gennemføres i forbindelse med førstkommende lønudbetaling, efter at styrelsen har fået meddelelse om vurderingen og i givet fald med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for begæringen om vurdering. 32. Boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger reguleres årligt pr. 1. august efter Danmarks Statistiks oplysninger om den procentvise stigning i huslejen fra januar i det foregående år til januar i reguleringsåret. Stk. 2. Boligbidrag, der er fastsat ved vurdering, kan først reguleres i medfør af stk. 1., når der er forløbet 1 år eller derover mellem fastsættelsen af boligbidraget efter vurdering og det tidspunkt, fra hvilket der sker generel regulering med den af Finansministeriet fastsatte procent. Stk. 3. Hvis boligbidraget for en tjenestebolig overstiger 15 pct. af tjenestemandens skalaløn, reguleres boligbidraget hver gang, der sker ændring af tjenestemandens løn. Stk. 4. Boligbidragsforhøjelse efter stk. 1 gennemføres med 3 måneders varsel. Ændringer: Ændret 27/2 204 ved Finansministeriets cirkulære af 27/2 2004, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. 33. Ved enhver vurdering af tjeneste- eller lejebolig udleveres af vedkommende styrelse et eksemplar af dette cirkulære til vurderingsmændene. Kapitel 8 Syn m.v. 34. En repræsentant for styrelsen har ret til, når forholdene kræver det, at få eller skaffe sig adgang til boligen. Udøvelsen af denne rettighed skal ske under størst mulig hensyntagen til brugeren. Kapitel 9 Boligforholdets ophør 35. Aftale om beboelse af en lejebolig kan af tjenestemanden eller styrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre andet aftales. 36. Hvis brugeren af en tjeneste- eller lejebolig afgår ved døden, har de til pension og efterindtægt berettigede personer ret til inden for et tidsrum af 3 måneder at blive boende i boligen på samme vilkår som afdøde. Samme ret har en person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med tjenestemanden. Kontorlokaler og andre lokaler til tjenstlig brug skal dog fraflyttes. 37. Nedlægges en tjenestebolig, eller bringes boligforholdet til ophør, tilkommer der den ansatte et varsel på 6 måneder til den 1. i en måned, medmindre anden passende tjenestebolig stilles til tjenestemandens rådighed. Stk. 2. Det kan af styrelsen med vedkommende centralorganisation aftales, at en tjenestemand, hvis boligforhold i en tjenestebolig af styrelsen bringes til ophør, og som derved får forøgede boligudgifter, i tre år kan tillægges et midlertidigt personligt tillæg til dækning af disse udgifter. Det årlige tillæg fastsættes til maksimalt 43 pct. af boligbidraget før fraflytning. Tillægget nedsættes med samme procent, hvormed boligbidraget årligt forhøjes i henhold til 32 Kapitel 10 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. 38. Dette cirkulære træder i kraft den 1. april Stk 2. De hidtil fastsatte boligbidrag reguleres i overensstemmelse med 32 Ved brugerskifte foretages vurdering af boligen, hvis boligbidraget ikke i forvejen er fastsat ved vurdering. Er vurdering ikke foretaget før nyindflytning, finder 38, stk. 3, tilsvarende anvendelse, når vurdering har fundet sted. Stk. 3. Hvis boligbidraget uden forbindelse med brugerskifte efter foretagen vurdering skal forhøjes med mere end 25 pct., foretages forhøjelsen over 2 år, idet den årlige stigning dog ikke kan overstige 20 pct. af det oprindelige boligbidrag, indtil boligbidraget er sat op til vurderingslejen. Generel regulering af boligbidraget, jf. 32 stk. 1, finder sted på grundlag af det boligbidrag, der skal opkræves pr. 1. juni. Stk. 4. Samtidig ophæves Finansministeriets regulativ af 12. april 1960 vedrørende indflytning i, brug og vedligeholdelse af, tilsyn med samt aflevering af statens tjenesteboliger, Finansministeriets cirkulære af 10. juli 1970 om fremgangsmåden ved oprettelse og nedlæggelse af tjenesteboliger, Finansministeriets cirkulære af 7. juni 1977 vedrørende fastsættelse af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger ved vurdering, Finansministeriets cirkulære af 31. januar 1980 om tapetpriser, Finansministeriets cirkulære af 18. februar 1983 om tjenesteboligbidrag, Finansministeriets cirkulære af 18. februar 1983 om boligbidrag for og vedligeholdelse af statens lejeboliger, Finansministeriets cirkulære af 9. februar 1987 om tjenesteboligbidrag og Finansministeriets cirkulære af 9. februar 1987 om lejeboligbidrag. Bilag 2

38 Aftale mellem Finansministeren og Statsansattes Kartel, Tjenestemandssektionen, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (Tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation om boligbidrag for tjenesteboliger I henhold til 14 stk. 2, og 45 stk. 1, i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986 aftales følgende: 1. Boligbidraget for tjenesteboliger fastsættes på grundlag af en vurdering. I vurderingen deltager en repræsentant for vedkommende styrelse, en repræsentant for vedkommende centralorganisation samt en særlig sagkyndig, der har kendskab til lejeniveauet på det private boligmarked. Den sagkyndige udpeges af stiftamtmanden i vedkommende stift. Stk. 2. Ved vurderingen skal vurderingsmændene tage hensyn til lejeniveauet for tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted. Stk. 3. Ved tilsvarende bolig forstås en bolig på det private boligmarked, som er af samme eller tilnærmelsesvis samme størrelse, indretning, udstyr og art som den pågældende tjenestebolig. Stk. 4. Vurderingen skal ske ved en sammenligning med huslejeniveauet for en tilsvarende bolig det pågældende sted, dvs. den egn, by eller bydel, hvor boligen er beliggende. Hvis der ikke på det sted, hvor boligen er beliggende, findes private boliger, hvormed sammenligning kan foretages, eller som kan danne grundlag for vurderingen, må denne foretages ud fra et skøn over boligens lejeværdi under hensyn til dels dens størrelse, indretning, udstyr og art, dels til beliggenheden, herunder afstanden fra nærmeste indkøbssteder, læge, skole og andre offentlige institutioner m.v. 2. Vurderingsmændene afgiver til den styrelse, hvorunder tjenesteboligen hører, en redegørelse for den foretagne vurdering indeholdende oplysning om de faktorer, hvortil der er taget hensyn, samt en begrundet indstilling om boligens lejeværdi. Stk. 2. Der skal tilstræbes enighed mellem vurderingsmændene. Hvis vurderingsmændene er enige om indstillingen om tjenesteboligens lejeværdi, lægges denne til grund ved fastsættelsen af boligbidraget. Er vurderingsmændene ikke enige om lejeværdien, kan den sagkyndiges indstilling kun tilsidesættes, hvis styrelses- og organisationsrepræsentant er enige. Indstillingen, herunder særstandpunkter om lejeværdien, skal begrundes under henvisning til de momenter, der er anført i 1 3. Ved den endelige fastsættelse af boligbidraget skal der tages hensyn til den pligt, der påhviler tjenestemanden til at bebo en tjenestebolig og til at fraflytte denne ved tjenestens ophør. Der foretages derfor ved beregning af boligbidraget for tjenesteboliger et fradrag i vurderingen på 30 pct. Det månedlige boligbidrag for tjenesteboliger kan dog højst udgøre 15 pct. af tjenestemandens skalaløn. Beregningen af boligbidraget efter vurdering foretages af vedkommende styrelse og indberettes til den lønanvisende myndighed. Stk. 2. Boligbidrag indeholdes månedsvis i tjenestemandens løn. 4. Såvel brugeren som vedkommende styrelse kan begære vurdering af en tjenestebolig, når 1. det fastsatte boligbidrag i væsentlig grad skønnes at afvige fra lejen for tilsvarende boliger på stedet, 2. det fastsatte boligbidrag ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til boligens kvalitet, 3. styrelsen har gennemført forbedringer af boligen. Stk. 2. Begæres vurdering af tjenestemanden skal denne indbetale 500 kr. til styrelsen. Beløbet fortabes, hvis boligbidraget sættes op eller er uændret efter vurdering. Stk. 3. Begæres nyvurdering af en allerede vurderet tjenestebolig følges samme fremgangsmåde som ved førstegangsvurdering. 5. Overstiger boligbidraget efter vurdering det hidtidige boligbidrag, kan styrelsen forlange boligbidraget sat op med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Hvis boligbidraget efter vurdering er lavere end det hidtidige boligbidrag, nedsættes boligbidraget i overensstemmelse med vurderingen. Nedsættelsen gennemføres i forbindelse med førstkommende lønudbetaling, efter at styrelsen har fået meddelelse om vurderingen og i givet fald med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for begæringen om vurdering. 6. Boligbidrag for tjenesteboliger reguleres årligt pr. 1. august efter Danmarks Statistiks oplysninger om den procentvise stigning i huslejen fra januar i det foregående år til januar i reguleringsåret. Stk. 2. Boligbidrag, der er fastsat ved vurdering, kan først reguleres i medfør af stk. 1, når der er forløbet 1 år eller derover mellem fastsættelsen af boligbidraget efter vurdering og det tidspunkt, fra hvilket der sker generel regulering med den af Finansministeriet fastsatte procent. Stk. 3. Hvis boligbidraget efter vurdering af en tjenestebolig overstiger 15 pct. af tjenestemandens skalaløn, reguleres boligbidraget hver gang, der sker ændring af tjenestemandens løn. Stk. 4. Boligbidragsforhøjelse efter stk. 1 gennemføres med 3 måneders varsel. 7. Denne aftale har virkning fra den 1. april Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 17. februar 1983 om tjenesteboligbidrag. København, den 16. marts 1989 Statsansattes Kartel, tjenestemandssektionen Finansministeriet E. Nygaard Jespersen P.M.V. E.B. Peter Friis Statstjenestemændenes Centralorganisation II B. Wikkelsøe Akademikernes Centralorganisation (Tjenestemandsudvalget) Alex Nielsen Lærernes Centralorganisation Martin Rømer Ændringer: Bilag ændret 27/ ved Finansministeriets cirkulære af 27/2 2004, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Diverse ikrafttrædelsesbestemmelser

39 Finansministeriets cirkulære af 27/ indeholder følgende bestemmelser: Første regulering efter de nye regler sker pr. 1. august Forhøjelsen af boligbidraget skal som hidtil ske med 3 måneders varsel. Det vil sige, at varsel skal gives inden 1. maj, hvis forhøjelsen skal have virkning fra 1. august. Cirkulære om reguleringen pr. 1. august 2004 forventes udsendt ultimo marts Der skal således ikke foretages regulering af boligbidrag pr. 1. juni 2004 og varsling skal ikke ske pr. 1. marts Følgende ændringer er indarbejdet: Finansministeriets cirkulære af 27/

40 Bilag: 2.1. Bilag pkt. 2 - Revisionsinstruks pr Kystdirektoratet.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66928/14

41 Kystdirektoratet 1. december 2011 Revisionsinstruks for revision af regnskaber for (projekt)tilskud på kr. eller derover, ydet til Puljen til kystsikring af småøer i henhold til Aftale om finansloven for 2010, Finansministeriet. November Aftale om finansloven for 2011, Finansministeriet. November Aftale om finansloven for 2012, Finansministeriet. November Instruksen er udstedt med hjemmel i akt. 80 af 24/ , hvori tekstanmærkning vedrørende administration, revision mv. af tilskudsordninger på er anført samt akt. 123 af 29. april 2010, hvori tekstanmærkning vedrørende tilføjelse af nyanlæg på er anført. 1. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 2. I tilfælde af revisorskift i (projekt)tilskudsperioden henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser i revisorloven vedr. revisors fratrædelse og ny revisors tiltrædelse. 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i 3 i lov om revisionen af statens regnskaber mv. (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997) og nærmere præciseret i stk. 2 og 3-7. Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om (projekt)tilskudsregnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af (projekt)tilskudsregnskabet. 3. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets (tilsagnets) størrelse betydning for revisionens omfang. 4. Ved revisionen skal revisor efterprøve: 1. Om (projekt)tilskudsregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler 2. Om tilskudsbetingelserne er opfyldt, herunder bestemmelserne i Aftale om finansloven for 2010, Finansministeriet. November 2009, Aftale om finansloven for 2011, Finansministeriet. November 2010 samt Aftale om finansloven for 2012, Finansministeriet, november 2011 samt præmisser/vilkår meddelt i tilsagn for udbetaling af tilskud meddelt i brev fra Kystdirektoratet. 3. Om tilskuddet er anvendt til formålet 4. Om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed 5. Om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt tilskudsyder er dokumenterede. Stk. 2. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser. 5. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af (projekt)tilskudsregnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. 6. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom, samt at påse, at tilskudsmodtagers ledelse inden 3 uger giver tilskudsyder meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere tilskudsyder. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at aktivitetens gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde. 7. Det reviderede (projekt)tilskudsregnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Stk. 2. Revisor skal afgive en revisionsberetning med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision, jf. 4. Beretningen kan afgives i en revisionsprotokol. Stk. 3. Genpart af revisionsberetningen indsendes sammen med (projekt)tilskudsregnskabet med revisors erklæring til tilskudsyder. 8. Nærværende instruks træder i kraft den 1. december 2011 med virkning for de respektive (projekt)tilskudsperioder som anført i præmisser/vilkår meddelt i tilsagn for udbetaling af tilskud. Side 1 af 1

42 Bilag: 2.2. Bilag pkt. 2 - Tilsagn om tilskud kystbeskyttelse Anholt.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66927/14

43 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber Tilsagn om tilskud på 4,0 mio. kr fra puljen Kystbeskyttelse på danske småøer - samt omdisponerede midler på 2,0 mio. kr COWI har den 18. februar 2014 på vegne af Norddjurs Kommune, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse ved Nordstrand ud for matrikel nr. 56a, 56b og 56x, Anholt By, Anholt. Puljemidlerne har hjemmel i Finansloven for I henhold til kriterierne er midlerne fordelt af forligsparterne. Afgørelse På baggrund af ansøgningsmaterialet vurderes det, at projektet opfylder kriterierne opstillet for puljen, og at projektet kan ydes et tilskud op til ,00 kr. For at tilskuddet kan udbetales, skal følgende vilkår være opfyldt: 1. Der foreligger tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til etablering af kystbeskyttelsen, og projektet er gennemført i overensstemmelse med vilkårene i tilladelsen til kystbeskyttelse. 2. Oplysningerne i forbindelse med ansøgningen om tilskud og efterfølgende i forbindelse med udbetaling af tilskud skal være korrekte. Såfremt det senere viser sig, at der er givet ukorrekte oplysninger, kan Kystdirektoratet kræve det udbetalte tilskud tilbagebetalt. Endvidere er det en forudsætning, at der er opnået øvrige tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. 3. Udbetaling af tilskud kan finde sted, når projektet er helt færdiggjort. Der skal aflægges revisorattesteret regnskab, revideret i henhold til revisionsinstruks for revision af regnskaber for (projekt)tilskud på kr. eller derover, ydet til puljen til kystsikring af småøer. Endvidere vedlægges kopi af fakturaer ved fremsendelse af regnskab til Kystdirektoratet. 4. Dokumentation i henhold til dette tilsagn og revisionsinstruks, samt ejers CVR-nummer skal være indsendt til Kystdirektoratet senest d. 1. maj Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) [email protected]

44 Kystdirektoratet kan foretage kontrol af det gennemførte projekt før udbetaling af tilskud. Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Med venlig hilsen Ilse Gräber

45 Bilag: 2.3. Bilag pkt. 2 - COWI Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66926/14

46 NOVEMBER 2013 NORDDJURS KOMMUNE KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT DESIGNRAPPORT

47

48 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2013 NORDDJURS KOMMUNE KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT DESIGNRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 01 VERSION 0 UDGIVELSESDATO 26 November 2013 UDARBEJDET CEL/JSTE/NAGE KONTROLLERET OJJ/CEL/NAGE/JSTE GODKENDT CEL

49

50 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Baggrund for kystbeskyttelse 8 3 Opmåling 9 4 Lokalitetsbeskrivelse Overordnede forhold Historisk kystudvikling Kystinspektion 19 5 Basis for projektering Bølgemodellering (DHI) Dimensionsgivende parametre Sedimenttransport Vurdering af fremtidig form af stranden Strandprofil 49 6 Konceptstudie KDIs skitseprojekt COWIs koncept 57 7 Detailprojektering Projekt parametre Kriterier for dæk- og filterlag Bølgebryder Høfden Skråningsbeskyttelse Strandfodring 69 O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

51 6 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 8 Anlægsoverslag Mængder Enhedspriser Samlede anlægsoverslag 71 9 Referencer Appendiks A Notat fra KDI, ref Appendiks B Opmåling Appendiks C Tegninger - Detailprojektering 76 O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

52 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 7 1 Indledning Norddjurs Kommune har den indgået rådgiveraftale med COWI vedrørende detailprojektering af kystbeskyttelse langs vejen og campingpladsen ved Nordstrand på Anholt. Detailprojektet omfatter skråningsbeskyttelse, bølgebrydere og strandfodring ved Nordstrand på en strækning på cirka 400 meter baseret på Scenarie 1 - Alternativ A, Ref. 1. Kysten blev besigtiget af COWI og Kommunen i forbindelse med opstartsmødet den Her blev rammerne for projektet diskuteret og aftalt nærmere. Efterfølgende har Kommunen den bedt COWI forestå opmåling af kysten og havbunden langs Nordstrand som en tillægsopgave for at sikre et godt teknisk grundlag for detailprojektet. Kysten blev efterfølgende opmålt den af COWIs underleverandør Dansk Søopmåling. Desuden har COWI udført en ekstremværdianalyse af bølgetidsserie leveret af DHI, som er benyttes til at fastlægge designbasis for projektet og herunder dimensionsgivende bølgeforhold og sedimenttransport. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

53 8 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 2 Baggrund for kystbeskyttelse Den nordvestvendte kyst øst for Anholt Havn har gennem mange år været under tilbagerykning. Problemet er aktualiseret gennem de seneste år, hvor vej og campingplads har været under pres. I forbindelse med højvandet under storm i november 2011 blev en del af vejen skyllet i havet, og der var betydelig kysttilbagerykning udfor campingpladsen. Vejforbindelsen er midlertidigt flyttet længere ind i landet. Der har siden været foretaget fodring dels med oprenset materiale fra havnen og dels med sand indvundet fra søsiden. Vejen er én ud af to veje, som forbinder havnen med Anholt By, Ref. 1. Kommunen og de lokale beboere ønsker en varig løsning på problemet med kysterosion ved Nordstrand. I samarbejde med Staten er der udarbejdet et kommissorium til undersøgelse af mulige løsninger på problemet. I den forbindelse har Kystdirektoratet (KDI) udarbejdet et skitseprojekt for strækningen, se Appendiks A, Ref. 1. COWI skal arbejde videre med Scenarie 1 - Alternativ A, hvor vejen og campingpladsen bevares ved hjælp af kystbeskyttelse, Ref. 1. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

54 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 9 3 Opmåling Der er foretaget en opmåling af Nordstrand øst for Anholt Havn, som danner basis for projekteringen af kystbeskyttelsen, se også Appendiks B. Formålet med opmålingen er at bestemme dybdeforholdene i en række profiler ud for Nordstrand samt topografien op over stranden og klitterne, se Figur 3-1. Opmålingen er foretaget af Dansk Søopmåling den , medens COWI har koordineret opgaven og stået for databehandlingen. Figur 3-1 Opmålingsplan for Nordstrand O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

55 10 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Opmålingen omfatter pejling af de gule profillinjer indenfor det røde område til -1 meter kurven, se Figur 3-1. Endvidere er der målt med et overlap fra land med alle knækpunkter hen over stranden, klitterne og vejen ca. 140 m fra vandlinjen. Afstanden mellem profilerne er ca. 50 m langs stranden. Opmålingen er foretaget i forhold til koordinatsystemet: UTM32-DVR90. Dansk Søopmåling har leveret opmåling af området i form af digitale koordinatpunkter x, y, z. COWI har efterfølgende udarbejdet 10 profiloptegninger på baggrund af opmålingen af de 17 profiler vinkelret på kysten langs Nordstrand, se Figur 3-2 og Appendiks B Opmåling. Profilerne er benyttet som basis for projektering og udarbejdelse af tegninger af kystbeskyttelsen. Figur 3-2 Eksempel på opmålt profillinje COWI har desuden udarbejdet en terrænmodel af området suppleret med det seneste ortofoto af området, se Figur 3-3. Terrænmodellen er også benyttet som basis for tegningerne af kystbeskyttelsen. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

56 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 11 Figur 3-3 Terrænmodel af Nordstrand og havbunden ud for O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

57 12 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 4 Lokalitetsbeskrivelse 4.1 Overordnede forhold Figur 4-1 viser Anholts placering centralt i Kattegat. Figur 4-2 viser et kort over Anholt og indeholder desuden en række generelle baggrundsinformation om øen. 75km Figur 4-1 Anholts placering i Kattegat O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

58 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 13 Figur 4-2 Kort af Anholt, Norddjurs Kommune Figur 4-3 og Figur 4-4 viser Anholt fra luften fra henholdsvis 2012 og Billedet fra 2010 er medtaget, da stranden er under opbygning med sandfodring på det nyeste billede fra 2012, se Figur 4-3. Luftfotoene viser, at der er stenbund (mørke områder) ud for en del af Nordstrand. Det medfører, at kysterosion i dybden foregår forholdsvis langsomt i forhold til de områder, hvor der er sandbund (lyse områder). De områder der er dækket af sten er velegnet til placering af kystkonstruktioner, da den eksisterende havbund herved medvirker til at danne et solidt fundament. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

59 14 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 4-3 Luftfoto af Nordstrand Anholt, COWI 2012 O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

60 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 15 Figur 4-4 Luftfoto af Nordstrand Anholt 2010, COWI Figur 4-5 viser et jordartskort over Anholt. Der er marint sand og ler langs Nordstrand. Der er desuden mindre områder med flyvesand foran kystskrænten. Kernen af de markante bakker er opbygget af smeltevandssand og grus. Figur 4-5 Jordartskort Anholt, GEUS O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

61 16 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 4-6 viser et udsnit af Per Smeds landsskabskort over Anholt. Der er ikke så mange detaljer på kortet som følge af den anvendte målestok. Kortet viser dog de markante gamle kystklinter i Anholts vestlige del. Figur 4-6 Landskabskort Anholt. Per Smed Figur 4-6 og Figur 4-7 viser desuden dybderne i farvandet rundt om Anholt. Der er dybt ud for den østlige del af Anholt, medens der er rev med i størrelsesordenen 5 m vanddybde både nordvest og sydvest for. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

62 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 17 75km Figur 4-7 Søkort Anholt Anholts nuværende form er dannet ved nedbrydning af de markante klinter i øens vestlige del, som har leveret materialet til opbygningen af det marine forland og ørkenen i øens nordlige og østlige del. Sand, grus og sten er, som følge af de dominerende vinde og bølger fra vest, gennem årtusinder transporteret rundt om pynten mod øst, hvor havnen ligger i dag. 4.2 Historisk kystudvikling Havnen har blokeret for størstedelen af materialetransporten mod øst rundt om det nordvestlige hjørne af Anholt. Det har været medvirkende til, at der er sket store morfologiske ændringer af Nordstrand gennem de sidste godt hundrede år, se Figur 4-8. En anden årsag kunne være, at der er gravet i de naturlige stenrev nord for Anholt, hvilket har kunnet medvirke til at ændre bølgeforholdene. Desuden kan en generel ændring af vindklimaet mod nordvest have medvirket til at ændre Nordstranden, ref. /1/. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

63 18 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Kysten er eroderet betydeligt tilbage langs Nordstrand, hvilket samtidig har medvirket til at opbygge kysten mod øst. Erosionen har medført en generel reorientering af Nordstranden fra vestnordvest mod nordvest. Figur 4-8 Historisk kystudvikling af Nordstrand fra 1792 til 2005, Ref. 1 Figur 4-9 viser en mere detaljeret analyse af kystudviklingen ved Nordstrand baseret på luftfoto, Ref. 1. Tabel 4-1 viser de målte kysttilbagerygningshastigheder. Analysen viser, at der er betydelig mindre erosion i området umiddelbart øst for havnen i forhold til ud for og øst for campingpladsen. Dette skyldes formodentligt, at der er stenstrand umiddelbart øst for havnen og der er stenbrolægning langs kysten på lavt vand fra havnen hen til campingpladsen. Disse stenformationer er mere erosionsresistente og medvirker derfor til at bremse kysttilbagerykningen. Omvendt er der mindre stenbrolægning ud for og øst for campingpladsen og stenene ligger dybere, hvilket har betydet, at erosionen er større her. Stenbrolægningen ud for vejen medvirker til at refraktere/dreje bølgerne således, at de er mere parallelle med vejen på lavt vand. Dette vil reducere erosionspresset ud for vejen og derved øge effektiviteten af den kommende kystbeskyttelse. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

64 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 19 Figur 4-9 Historisk kystudvikling af Nordstrand baseret på luftfoto, Ref. 1 Tabel 4-1 Kysttilbagerygningshastighed langs Nordstrand baseret på luftfoto, Ref Kystinspektion Kysten ved Nordstrand blev besigtiget sammen med Kommunen i forbindelse med opstartsmødet den I det følgende gennemgås projektstrækningen med henblik på at skabe en forståelse af de eksisterende forhold langs kysten, som har betydning for anlæggelsen af kystbeskyttelsen. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

65 20 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 4-10 viser et oversigtsbillede af Nordstrand taget fra toppen af den gamle kystskrænt. Billedet viser havnen og den eksponerede vej langs stranden samt campingpladsen. Figur 4-10 Nordstrand Anholt Figur 4-11 viser den inderste del af havnebassinet i Anholt Havn. I forbindelse med de udførte strandfodringer har sandsugeren benyttet kajen, som normalt benyttes af færgen til Grenå. Herfra er der ført en stålrørledning langs vejen mod øst til den vestlige del af Nordstrand, hvor sandet er pumpet ud. Rørledningen ligger stadig i vejkanten mellem havnen og Nordstrand. Figur 4-11 Det inderste del af havnebassinet i Anholt Havn O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

66 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 21 Luftfotoene i Figur 4-3 og Figur 4-4 viser, at der er et markant stenflak/rev ud for den østlige ende af den nordlige havnemole. Figur 4-12 viser, at der er meget lavvandet på flakket umiddelbart ud for molen. Stenflakket medvirker til at bryde bølgerne fra vest og resulterer i, at bølgerne øst for havnen drejer mod syd rundt om flakket. Stenflakket og havnemolen er således med til at stabilisere stranden øst for havnen. Figur 4-12 Stenflak ud for nordmolen ved Anholt Havn Figur 4-13 viser østsiden af havnen og Nordstrand samt den markante bakke og gamle kystklint bagved vejen. Figur 4-13 Østlige side af nordmolen ved Anholt Havn O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

67 22 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Kysten er stenet umiddelbart øst for havnemolen, men der er på trods heraf erosion af materialet bag stenene, se Figur Dette viser, at der kan forekomme betydelig bølgepåvirkning af selv den beskyttede side af havnen, som er eksponeret mod nordøst. Den stenede strand viser, at materialetransporten er mod øst selv helt inde i hjørnet mellem stranden og molen. Figur 4-14 Stenstrand langs østsiden af Anholt Havn Stenstranden øst for havnen er høj nok til at beskytte klitterne på denne strækning, som ikke viser nylige tegn på erosion, se Figur Der ligger et spildevandsanlæg begravet bag stranden. Den yderste del er i dag koblet fra, men dele af diget i form af en geotekstil foran anlægget er nu ved at blive eksponeret på stranden. Figur 4-15 Ralstrand øst for Anholt Havn O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

68 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 23 Der er et markant spring i kystlinjen, der hvor stenstranden stopper og den inderste del af stranden øst herfor er domineret af sand, se Figur 4-16 og Figur Under højvandet i november 2011 blev en del af vejen skyllet i havet og der skete en betydelig kysttilbagerykning ud for campingpladsen. Vejforbindelsen er midlertidigt flyttet længere ind i landet. Der har siden været foretaget fodring dels med oprenset materiale fra havnen og dels med sand indvundet fra søsiden. Det er tydeligt, at ralstranden beskytter klitterne. Øst herfor er de naturlige klitter langs vejen forsvundet og erstattet af sandfodring, som er benyttet til at opbygge en sandbuffer langs vejen. Figur 4-16 Ralstrand øst for Anholt Havn set ned mod den nyeste strandfodring langs vejen Figur 4-17 Vejen øst for Anholt Havn er i dag beskyttet af vold skabt vha. strandfodring O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

69 24 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 4-18 og Figur 4-19 viser stranden udfor campingpladsen. Klitterne er her under erosion, men der er en betydelig strandbredde i hjørnet mellem vejen og campingpladsen. Det kan skyldes et lavvandet område udfor stranden eller de foretagne sandfodringer, som bevirker, at der ligger mere sand her. Den bredere strand øger beskyttelsen af campingpladsen og der er ved at danne sig spredt vegetation langs klitfoden, hvilket viser, at det kun er i forbindelse med kraftige storme, at vandet når så langt op her. Figur 4-18 Strand i hjørnet mellem vejen og campingpladsen Figur 4-19 Smal strand og små klitter foran campingpladsen Stranden er meget smal langs den østlige del af campingpladsen og længere mod øst. Klitterne eroderer kraftigt her og kysten rykker tilbage med stor hastighed, se Figur 4-19 og Figur Det er ikke umiddelbart et problem, at kysten rykker tilbage øst for campingpladsen, da dette er et naturområde. Kysten får således lov til at udvikle sig naturligt. På sigt kan erosion i dette område dog true den østlige del af campingpladsen, hvilket diskuteres i et senere afsnit. Der er en gammel faskine O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

70 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 25 nedgravet i klitterne umiddelbart øst for campingpladsen, som kan blive eksponeret i løbet af nogle år, når kysttilbagerykningen er mere fremskreden. Figur 4-20 Smal strand og små klitter foran naturområdet øst for campingpladsen O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

71 26 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 5 Basis for projektering 5.1 Bølgemodellering (DHI) Generelt Til etablering af bølgedata er benyttet data fra to af DHIs bølge-hindcast-modeller: En model som dækker Nordsøen, benævnt NS modellen En model som dækker indre danske farvande og Østersøen, benævnt DKBS modellen De to bølgemodeller dækker perioden fra 1. februar 1994 til 31. december 2011 (18 år). COWI har på Kommunens vegne indkøbt en bølgedataserie fra DHI, som har stået for selve modelleringen. COWI har efterfølgende foretaget analyse af bølgedataene samt modellering af sedimenttransport Numerisk model MIKE 21 SW Bølgemodelleringen er blevet gennemført med DHIs numeriske bølgemodel, MIKE 21 SW. Modellen er en såkaldt spektralbølgemodel, som simulerer dannelsen, spredningen og henfaldet af bølger genereret af vindens påvirkning på havoverfladen. Modellen tager hensyn til alle væsentlige effekter, herunder for eksempel vindens variation i både tid og sted, og de varierende vanddybde- og kystlinjeforhold i modelområdet, som vil påvirke bl.a. bølgernes vækst og henfald, udbredelse, dæmpning og brydning. MIKE 21 SW blev benyttet i en fuld spektral version Modelområder Modelområderne er vist på Figur 5-1 for Nordsø-modellen (NS) og på Figur 5-2 for DKBS modellen. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

72 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 27 Nordsø-modellen er åben mod Nordatlanten, hvor der derfor er anvendt randdata fra DHIs Nordatlant model. DKBS-modellen har tilsvarende en modelrand mod Nordsøen, hvor der er anvendt data fra NS-modellen. De resterende rande betragtes som lukkede. Figur 5-1 Modelområder for NS-modellen Figur 5-2 Modelområde for DKBS-modellen O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

73 28 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Model-opløsningen for de to modeller varierer fra ca. 20 km i Nordatlanten til 1-3 km i Bælthavet og Øresund Vind-input Det primære input til modellerne, ud over vanddybderne, er vindfelter. For både NS-modellen og DKBS-modellen er der anvendt 2D vindfelter fra DHIs vinddatabase. Databasen dækker perioden fra 1. februar 1994 og frem til i dag. Modellerne har gennem tiden været leveret af forskellige leverandører, som har anvendt forskellige modeller og opløsning i tid og sted. Tabel 5-1 viser en oversigt over de anvendte vind-data. Tabel 5-1 Oversigt over data i DHIs vind-database Vandstand Som input til bølgemodelleringen er inkluderet den varierende vandstand time for time. Vandstanden er før bølgemodelleringen blevet modelleret med DHIs hydrodynamiske modeller baseret på tidevandsvariationer og de samme tryk- og vindfelter som anvendt til bølge-modelleringen Simuleringer Perioden 1. februar 1994 til 31. december 2011 (18 år) er simuleret. Det blev valgt at benytte denne 18 års periode, idet de tilgængelige vindfelter for perioden før 1994 gav resultater, som ikke var konsistente med perioden efter Det blev altså vurderet at bølgeklima-estimaterne blev mere pålidelige ved at anvende 18-års perioden end ved at medtage data fra før 1994 og dermed opnå en længere hindcast-periode. Figur 5-3 og Figur 5-4 viser øjebliksbilleder fra simuleringerne med DKBSmodellen. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

74 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 29 Figur 5-3 Øjebliksbillede af bølgefelt (signifikant bølgehøjde, Hm0). Vektorer angiver middelbølgeretning (MWD). Tidspunkt: 24. maj 2011 kl. 23 Figur 5-4 Øjebliksbillede af bølgefelt (signifikant bølgehøjde, Hm0). Vektorer angiver middelbølgeretning (MWD). Tidspunkt: 14. juli 2011 kl Bølger ved Nordstrand, Anholt Som basis for kystbeskyttelsesprojektet ved Nordstrand er der benyttet en indkøbt tidsserie med bølgeforhold, vandstand og vind nord for Anholt, baseret på DHIs modeller beskrevet i det foregående. Dataserien dækker en periode på 10 år mellem og O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

75 30 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Tidsserien danner grundlag for sedimenttransportmodellering og bestemmelse af den stabile kystlinjeorientering samt designbølgeforholdene langs stranden mm. Figur 5-5 viser et udsnit af den numeriske bølgemodel ved Anholt og placeringen af udtrækspunktet for den anvendte tidsserie indeholdende bølgeforhold, vandstand og vind i perioden 2002 til Tidsserien er udtrukket på 5,33m vanddybde. Figur 5-5 Udsnit af numerisk modelområdet ved Anholt og placering af udtrækspunkt for den anvendte dataserie Figur 5-6 viser en bølgerose baseret på den signifikante bølgehøjde, Hs, nord for Anholt, samt kystens orientering ved Nordstrand. Figur 5-6 Bølgerose for signifikant bølgehøjde, Hs nord for Anholt O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

76 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 31 Bølgerosen er domineret af bølger fra vestlige retninger. Bølgerne fra syd og sydvest har mindre betydning ved Nordstrand, da kystens orientering er mod nordvest. De dominerende bølger ved Nordstrand kommer fra vest og nord. Figur 5-7 til Figur 5-10 viser eksempler på bølgeforholdene nord for Anholt i forbindelse med bølger fra mellem vest og nordøst. Figur 5-7 Eksempel på bølger fra nordøst Figur 5-8 Eksempel på bølger fra nord O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

77 32 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-9 Eksempel på bølger fra nordvest Figur 5-10 Eksempel på bølger fra vest 5.2 Dimensionsgivende parametre Projekteringsbasis Staten anbefaler at klimatilpasningen sker gradvis i årene fremover. KDI anbefaler desuden, at kystkonstruktioner har en sikkerhed minimum svarende til en 50 års middeltidshændelse. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

78 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 33 Det er forholdsvis let at vedligeholde kystbeskyttelsesanlægget ved Nordstrand i tilfælde af skader på konstruktionerne, stranden og vejen. Desuden kan anlægget forholdsvis let forstærkes i fremtiden efterhånden som havspejlsstigningen øges udover det forudsatte. Endelig vil stranden øge beskyttelsen af vejen og campingpladsen ud over det forudsatte, da strandens niveau en stor del af tiden er højere end forudsat i beregningerne. For at holde omkostningerne til kystbeskyttelsen nede, anbefales det, at kystbeskyttelsen ved Nordstrand projekteres på basis af en stormhændelse med en returperiode på 50 år. Derudover anbefales konstruktionerne at have en levetid på 50 år ifølge gældende praksis. Dette giver en sandsynlighed for, at designforudsætningerne overskrides på 63% i de kommende 50 år og der derved kan opstå skader. Stranden skal vedligeholdelsesfodres med større hyppighed, hvilket er vurderet i afsnit Ekstremvandstand på dybt vand Ekstremvandstand baseret på KDIs analyse af målt vandstand KDI har opgivet følgende ekstremvandstandsstatistik for Anholt Havn baseret på data fra perioden 1961 til Der er ikke længere en vandstandsmåler ved Anholt Havn. Tabel 5-2 Vandstandsstatistik for Anholt Havn ( ), KDI Ekstremvandstandsanalyse baseret på DHIs tidsserie I Figur 5-11 og Figur 5-12 er vist den ekstreme høj- og lavvandstand baseret på den 10 årige tidsserie fra MIKE 21 SW modelleringen. Gumbel fordelingen er anvendt til at udlede de ekstreme vandstande for 1, 50 og 100 års returperiode, se Tabel 5-3. Gumbel fordelingen er anvendt, da den gav den bedste tilnærmelse. Fordelingen er baseret henholdsvis på de årlige maksimums og minimums vandstande. Retur perioden, T R, svarende til en sandsynlighed er givet ved 1 1 For en Gumbel fordeling anvendes T R = 1.58 i den årlige maksimum fordeling for at få, hvad der svarer til en virkelig 1 års returperiode, Ref. 2. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

79 34 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Tabel 5-3 viser, at ekstremværdierne for den modellerede tidsserie er betydelig højere end værdierne angivet af KDI, Tabel 5-2, Ref. 1. Figur 5-11 Ekstrem højvande (mmsl) Figur 5-12 Ekstrem lavvande (m MSL) O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

80 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 35 Retur periode (år) Højvande (m MSL) +0,91 +1,84 +2,01 Lavvande (m MSL) -0,51-0,89-0,96 Tabel 5-3 Ekstrem høj- og lavvande ved Anholt (m DVR90) Havspejlsstigning Eustatiske havspejlsstigning Figur 5-13 viser den seneste fremskrivning af den globale havspejlsstigning baseret på IPCCs rapport fra Figur 5-13 Fremskrivning af den globale havspejlsstigning, IPCC 2013 Figuren viser, at den globale havspejlsstigning er i størrelsesordenen 20 til 50 cm om 50 år med et centralt estimat omkring 33 cm. Isostatisk landhævning Udover den eustatiske havspejlsstigning har isostatiske landhævninger / sætninger også betydning for vandstanden ved Nordstrand fremover. Figur 5-14 viser et kort med den seneste opgørelse af de relative landændringer i Danmark. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

81 36 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-14 Kort over isostatisk landhævning i Danmark Ud fra figuren vurderes den relative landhævning på Anholt at være i størrelsesordenen 1,8 mm/år. Dette betyder, at den relative landhævning på Anholt er +9 cm om 50 år Dimensionsgivende vandstand på dybt vand Følgende tabel viser en opgørelse af dimensionsgivende vandstand for skråningsbeskyttelse og bølgebrydere på dybt vand ud for Nordstrand for en 50 års stormhændelse som indtræffer om 50 år, som forudsat i designgrundlaget. Dimensionsgivende vandstand på dybt vand KDI statistik Analyse af DHIs data Ekstremvandstand, m DVR90 +1,59 +1,84 Global havspejlsstigning, IPCC +0,33 +0,33 Landhævning, GST, KDI DTU-space -0,09-0,09 Dimensionsgivende vandstand, m DVR90 +1,83 +2,08 Tabel 5-4 Dimensionsgivende vandstand med retur periode på 50 år i år 2065 på dybt vand ud for Nordstrand O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

82 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 37 I forbindelse med projekteringen af kystbeskyttelsen på Nordstrand benyttes analysen af DHI tidsserie som udgangspunkt, da den bygger på de nyeste data og ikke er påvirket af landhævninger, som det er tilfældet for de målte vandstande fra Anholt Havn. Det er desuden konservativt at benytte den højeste af de to estimerede ekstreme vandstande i projekteringen af kystbeskyttelsen. For at kunne bestemme de lokale parametre ved konstruktionerne er der foretaget en modellering af transformationen af bølger og ændringer af vandstanden ind over kystprofilet med LITPACK, se afsnit Bølgeforhold på dybt vand Figur 5-15 viser korrelationen mellem den signifikante bølgehøjde og peak bølgeperioden baseret på bølgetidsserien fra DHI. Bølgeforholdene er domineret af lokale vindforhold. Der er kun forholdsvis små dønninger i farvandet ved Anholt, som typisk har lang bølgeperiode i forhold til bølgehøjde. Figur 5-15 Korrelation mellem bølgehøjde, H s, og bølgeperiode, T p Dønningerne er ikke medregnet i tendenslinjen Figur 5-16 viser korrelationen mellem signifikante bølgehøjde og vandstand. På trods af store spredning i dataene, viser figuren, at der er en sammenhæng, og de største bølger forekommer i forbindelse med de højeste vandstande. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

83 38 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-16 Relation mellem bølgehøjde, H s, og vandstand Figur 5-17 viser relationen mellem bølgehøjde, H s og bølgeretning, MWD. Figuren viser, at de største bølger kommer fra retninger mellem sydvest og nord. Den største observerede bølgehændelse er fra 300 grader nord, hvilket har en lille indfaldsvinkel på i størrelsesorden 25 grader i forhold til Nordstrand og således har stor påvirkning af kysten, da sådanne hændelser typisk sker i forbindelse med højvande, jf. Figur Figur 5-17 Korrelation mellem bølgehøjde, H s, og bølgeretning, MWD O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

84 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 39 Baseret på Figur 5-15, Figur 5-16 og Figur 5-17 vurderes det, at der er sammenfald mellem ekstreme bølgeforhold og vandstandsforhold i forhold til den maksimale påvirkning af kysten ved Nordstrand, hvilket skal tages i regning i forbindelse med projekteringen af kystbeskyttelsesanlægget Ekstrembølger nord for Anholt Ekstreme bølgehøjder for 1, 50 og 100 års returperioder er udledt fra ekstremanalyse af den 10 årige modellerede tidsserie. Gumbel fordelingen er anvendt til at udlede ekstremværdierne for returperioderne, da den gav den bedste tilnærmelse, se Figur Fordelingen er baseret på de årlige maksimumsværdier. I Tabel 5-5 er listet de ekstreme bølgehøjder for de tre returperioder fordelt på retninger. Retur perioden, T R, svarende til en sandsynlighed er givet ved, =1 1 For en Gumble fordeling anvendes T R = 1.58 i den årlige maksimumfordeling for at få, hvad der svarer til en virkelig 1 års retur periode, Ref. 2. Figur 5-18 Ekstrem analyse for signifikant bølgehøjde, H s O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

85 40 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Hs (m) Retur periode (år) Bølgeretning Alle 2,1 2,7 2,8 N 1,8 2,2 2,3 NNØ 1,5 2,4 2,6 NØ 1,3 1,6 1,7 ØNØ 1,2 1,6 1,7 Ø 1,2 1,5 1,6 ØSØ 1,1 1,7 1,9 SØ 1,2 1,5 1,6 SSØ 1,1 1,6 1,7 S 1,2 1,8 2,0 SSV 1,7 1,9 2,0 SV 1,8 2,4 2,5 VSV 1,8 2,5 2,6 V 2,0 2,7 2,8 VNV 2,0 2,7 2,8 NV 1,8 2,7 2,8 NNV 1,7 2,2 2,3 Tabel 5-5 Retningsfordelt ekstrem signifikant bølgehøjde baseret på 10 årig modelleret tidsserie Bølgeperioder tilhørende de signifikante bølgehøjder i Tabel 5-5 er listet i Tabel 5-6. Bølgeperioderne er udledt efter tendenslinjen i Figur O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

86 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 41 Tp (s) Retur periode (år) Bølgeretning Alle 7,4 8,4 8,6 N 6,8 7,6 7,7 NNØ 6,2 7,9 8,3 NØ 5,7 6,4 6,6 ØNØ 5,5 6,4 6,6 Ø 5,5 6,2 6,4 ØSØ 5,2 6,6 7,0 SØ 5,5 6,2 6,4 SSØ 5,2 6,4 6,6 S 5,5 6,8 7,2 SSV 6,6 7,0 7,2 SV 6,8 7,9 8,1 VSV 6,8 8,1 8,3 V 7,2 8,4 8,6 VNV 7,2 8,4 8,6 NV 6,8 8,4 8,6 NNV 6,6 7,6 7,7 Tabel 5-6 Retningsfordelt ekstrembølgeperiode baseret på 10 årig modelleret tidsserie Ekstrem vind I Figur 5-19 er ekstremværdierne for vindhastighed vist. Gumbel fordelingen er anvendt til at udlede ekstremværdierne for returperioderne, da den gav den bedste tilnærmelse. Fordelingen er baseret på de årlige maksimumsværdier af den modellerede tidsserie. I Tabel 5-5 er listet de ekstreme vindhastigheder for de tre returperioder fordelt på retninger. Retur perioden, T R, svarende til en sandsynlighed er givet ved =1 1 For en Gumbel fordeling anvendes T R = 1.58 i den årlige maksimumfordeling for at få, hvad der svarer til en virkelig 1 års returperiode, ref. 2. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

87 42 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-19 Ekstrem analyse for vindhastighed baseret på 10 årig modelleret tidsserie O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

88 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 43 Vind hastighed (m/s) Retur periode (år) Vindretning Alle 20,4 29,7 31,5 N 14,1 25,4 27,4 NNØ 13,5 21,8 23,3 NØ 13,2 18,9 19,9 ØNØ 13,5 17,0 17,3 Ø 13,1 15,8 16,0 ØSØ 14,0 21,7 23,1 SØ 14,7 19,2 20,0 SSØ 14,7 23,1 24,6 S 16,5 23,7 25,0 SSV 17,0 23,2 24,3 SV 18,0 26,3 27,8 VSV 18,4 29,6 31,4 V 19,6 29,7 31,5 VNV 18,6 29,5 31,4 NV 17,2 26,6 28,3 NNV 14,4 22,3 23,8 Tabel 5-7 Retningsfordelt ekstrem vindhastighed baseret på 10 årig modelleret tidsserie 5.3 Sedimenttransport For at kunne vurdere stabiliteten af stranden, beregnes sedimenttransporten langs kysten. LITDRIFT er anvendt til at modellere den årlige kystparallelle sedimenttransportkapacitet i brydningszonen ved Nordstrand for forskellige orienteringer af stranden. LITDRIFT er en del af LITPACK softwarepakken udviklet af DHI. LITPACK indeholder en række moduler til modellering af hydrodynamik og sedimenttransport i bølgebrydningszonen. Sedimenttransporten er beregnet på baggrund af det indkøbte bølgeklima fra DHI og det aktuelle kystprofil, Profil 10, se Figur O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

89 44 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-20 Nordstrand Profil 10 Der foreligger ingen informationer vedrørende kornstørrelsesfordelingen af sandet ude i kystprofilet ved Nordstrand, men luftfotoene af strækningen indikerer, at der er sand på bunden ved revlen og på lavt vand foran stranden, hvor sedimenttransporten erfaringsmæssigt er størst. Sedimenttransportmodellen er sat op på baggrund af en antagelse om, at havbunden er dækket af sand med en middelkornstørrelse på d 50 =0,35mm, som svarer til den kornstørrelse, der specificeres for fodringssandet langs den nye fremskudte strand. Orienteringerne af det modellerede kystprofil er som udgangspunkt 324 grader nord svarende til den aktuelle kystorientering centralt ved Nordstrand. På basis af den opstillede model vurderes de modellerede sedimenttransportrater at være i den høje ende, da områder med ral og sten vil reducere den faktiske transport. Figur 5-21 viser, hvorledes den kystparallelle sedimenttransport fordeler sig over det aktuelle kystprofil ved Nordstrand. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

90 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 45 Figur 5-21 Fordeling af modelleret kystparallel sedimenttransportkapacitet ved Nordstrand. Profil 10 med aktuel kystorientering på 324 grader nord Den samlede nettosedimenttransport langs kysten ved Nordstrand er modelleret til at være i størrelsesorden m 3 /år mod nordøst for den aktuelle kystorientering på 324 grader nord. Bruttosedimenttransporten er modelleret til at være i størrelsesorden m 3 /år. Generelt er der stor bruttotransport i forhold til nettotransport ud for Nordstrand. Dette skyldes, at bølgeklimaet både har en komponent fra vest og nord, som betyder, at sedimenttransporten går begge veje. For at beregne den stabile orientering af kysten ved Nordstrand, er den kystparallelle sedimenttransport modelleret for en række forskellige kystorienteringer. Den stabile kystlinjeorientering kan efterfølgende bestemmes ud fra Figur 5-23, som den orientering, der giver en gennemsnitlig kystparallel nettosedimenttransport på 0. Der er foretaget en modellering af den stabile kystorientering for to forskellige bølgeklimaer. I første omgang blev den fulde bølgetidsserie modelleret. Den stabile kystorientering er dog hermed bestemt til 235 grader, hvilket er vinkelret på den nuværende strand. Dette resultat er ikke realistisk, da bølger fra sydvestlige retninger ikke vil kunnen dreje rundt om havnen og derved give det meget skrå bølgeindfald. I stedet er bølgeklimaet tilpasset således, at bølger som ikke har en komponent på den eksisterende kystlinje sorteres fra, dvs. bølger med en indfaldsvinkel på mere end 90 grader i forhold til den nuværende kystlinje. Dette er også en konservativ modellering, da havnen blokerer for bølger op til 245 grader nord. De meget skåt indfaldende bølger har dog en mindre indflydelse på den stabile kystorientering og denne metode vurderes derfor at give et fornuftigt resultat i forhold til at kunnen projektere bølgebryderne ved Nordstrand. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

91 46 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-22 Originalt og modificeret (trunkeret) bølgeklima ud for Nordstrand O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

92 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 47 Figur 5-23 Modelleret kystparallel sedimenttransportkapacitet, som funktion af kystorienteringen Den stabile kystorientering er bestemt til 245 grader nord ved Nordstrand for den fulde bølgetidsserie og 285 grader nord for den trunkerede tidsserie, se Figur Ved at sammenholde den modellerede stabile kystorientering med den aktuelle kystorientering kan den karakteristiske bølgeindfaldsvinkel bestemmes til 79 grader for den originale bølgetidsserie og 39 grader for den trunkerede tidsserie. Figur 5-24 viser, at den kystparallelle sedimenttransport primært foregår ned til omkring -3,3m. Dette er den aktive dybde og beregnes, som den dybde, hvor 97,5% af den bølgegenererede kystparallelle bruttotransport foregår indenfor. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

93 48 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-24 Modelleret aktiv dybde som funktion af kystorienteringen 5.4 Vurdering af fremtidig form af stranden MEPBAY programmet er benyttet til at modellere formen af bugterne mellem de foreslåede bølgebrydere. Dette er baseret på den karakteristiske bølgeindfaldsvinkel, som antages at være gældende i den østlige 1/3 af bugterne mellem konstruktionerne, hvor de skråt indfaldne bølger løber mere direkte ind, se Figur Der er cirka 1 m dybt ved konstruktionerne og den nye strand er derfor trukket 20 til 25 m tilbage fra enderne af konstruktionerne for at opfylde ligevægtsprofilet for sand med en kornstørrelse på omkring d 50 =0,35mm. Dette sikrer, at der ikke er for store mængder sand, som forsvinder udenom konstruktionerne. Den beregnede bølgeindfaldsvinkel vurderes at være konservativ forstået på den måde, at bølgerne refrakteres inden de når ind til bølgebryderne. Derfor bliver bugterne mellem konstruktionerne sandsynligvis lidt mindre dybe end beregnet med MEPBAY. Analysen af den fremtidige form af stranden skal forstås som et øjebliksbillede og der vil være en naturlig variation i strandens form over tid og sted afhængigt at de aktuelle storme, og deres retning samt bølge- og vandstandsforhold mm. For at kunne tage højde for den naturlige og løbende tilpasning af formen af bugterne mellem konstruktionerne er stranden rykket lidt ud i forhold til de modellerede former for at skabe en naturlig buffer. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

94 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 49 Figur 5-25 Estimering af formen af bugterne mellem de foreslående bølgebrydere ved Nordstrand 5.5 Strandprofil Udvikling af kystprofil og kystnære ekstrembølger Kystprofilet ud for den aktuelle strækning er relativt lavvandet. De høje bølger bryder derfor på vejen ind mod land. Samtidig stiger vandstanden som følge af vindstuvning og bølge-setup. Desuden påvirkes kystprofilet af stormhændelser og bunden tilpasses de aktuelle bølge- og vandstandsforhold. Den dimensionsgivende bølgehøjde er derfor bestemt af dybden foran konstruktionerne i forbindelse med stormhændelser. LITPROF er benyttet til at modellere udviklingen af kystprofilet og bølgeforholdene foran konstruktionerne i forbindelse med den dimensionsgivende stormhændelse. LITPROF er en del af LITPACK softwarepakken udviklet af DHI. LITPACK indeholder en række moduler til modellering af hydrodynamik og sedimenttransport i bølgebrydningszonen. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

95 50 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Der er opstillet 4 scenarier for storme, for at kunne bestemme dimensionsgivende bølgeforhold og vandstand, samt den maksimale dybde i profilet foran konstruktionerne. Tabel 4-1 viser en oversigt over de kritiske bølgeforhold, som modelleres med LITPROF for at kunne bestemme de lokale designparametre for kystbeskyttelsesanlægget ved Nordstrand. De enkelte storme antages at vare i 24 timer, hvor vandstanden stiger fra 0 op til maksimum 12 timer senere og herefter tilbage til 0. Inputbølgerne holdes konstant i de 24 timer. Vind og bølgeretning Retur Periode VNV 292,5 grader 50 år NV 315 grader 50 år Bølgehøjde, Hs m Bølgehøjde, Hrms m 2,7 1,9 2,7 1,9 Peak bølgeperiode Tp, s 8,4 8,4 Vindhastighed, m/s 29,5 26,6 Vandstand, m DVR90 Retur periode 50 år i år ,08 +2,08 Vandstand, m DVR90 Retur periode 1 år i ,91 +0,91 Tabel 5-8 Dimensionsgivende stormhændelser med returperiode på 50 år i år 2015 og 2065 LITPROF er generelt sat op på samme måde som LITDRIFT beskrevet i det foregående. Profil 7 og 10 er benyttet som udgangspunkt for modellering med LITPROF, se Figur 5-26 og Figur De modellerede kystprofiler er dog tilrettet således, at de illustrerer den variation, der er i kystlinjens beliggenhed, som er bestemt ud fra MEPBAY i det foregående. Der er tale om forenklede scenarier, som skal illustrere den værst tænkelige situation i de kommende 50 år, som konstruktionerne dimensioneres ud fra. I realiteten vil der være klitter foran og over konstruktionerne, som vil øge beskyttelsen i forhold til det modellerede kystprofil. Desuden er stranden bredere på størstedelen af strækningen. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

96 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 51 Figur 5-26 Nordstrand Profil 10 initial sandfodringsprofil og eroderet strandfodringsprofil sammenlignet med eksisterende kystprofil Figur 5-27 Nordstrand Profil 7, initial sandfodringsprofil og eroderet strandfodringsprofil sammenlignet med eksisterende kystprofil Figur 5-28 til Figur 5-31 viser udviklingen i kystprofilet i løbet af stormene samt variationen af bølgeforhold og vandstand ind over profilet og foran skråningsbeskyttelserne. Kurverne er vist oven på hinanden for let at kunne bestemme maksimum i bølgehøjde og vandstand, samt det laveste strandniveau foran konstruktionerne. Disse parametre er benyttet til dimensionering af skråningsbeskyttelsen langs vejen og strandvolden ved campingpladsen samt bølgebryderne og høfden. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

97 52 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-28 Nordstrand Profil 10, udvikling af initial sandfodringsprofil som følge af dimensionsgivende stormhændelse, samt bølge og vandstandsforhold O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

98 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 53 Figur 5-29 Nordstrand Profil 10, udvikling af eroderet sandfodringsprofil som følge af dimensionsgivende stormhændelse, samt bølge og vandstandsforhold O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

99 54 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 5-30 Nordstrand Profil 7, udvikling af initial sandfodringsprofil som følge af dimensionsgivende stormhændelse, samt bølge og vandstandsforhold O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

100 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 55 Figur 5-31 Nordstrand Profil 7, udvikling af eroderet sandfodringsprofil som følge af dimensionsgivende stormhændelse, samt bølge og vandstandsforhold O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

101 56 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 6 Konceptstudie 6.1 KDIs skitseprojekt Kystdirektoratet har udarbejdet et skitseprojekt for kystbeskyttelsen ved Nordstrand, som er benyttes som beslutningsgrundlag for Kommunen, Ref. 1. COWI er af Kommunen blevet bedt om at tage udgangspunkt i Scenarie 1, Alternativ A, som beskrevet i Kystdirektoratets notat, se Figur 6-1, Tabel 6-1 og Tabel 6-2, Ref. 1. For yderligere beskrivelse af KDIs skitseprojekt henvises til Ref. 1. Figur 6-1 Skitseforslag Scenarie 1 Alternativ A, KDI, Ref. 1 Tabel 6-1 Skitseforslag Scenarie 1 Alternativ A, KDI, Ref. 1 Tabel 6-2 KDIs prisoverslag for skitseforslag Scenarie 1 Alternativ A, KDI, Ref. 1 O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

102 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT COWIs koncept COWI har som del af projekteringen optimeret kystbeskyttelsesprojektet ved Nordstrand for at tilgodese rekreative og æstetiske værdier samt kysttekniske aspekter. COWIs koncept sigter mod at udforme kystbeskyttelsen med færre, men større konstruktioner. Herved kan badesikkerheden og de rekreative værdier forbedres i forhold til det oprindelige skitseprojekt og herunder give mulighed for at kysten efterfølgende i større omfang vil kunne bruges til for eksempel badning, snorkling, fiskeri, windsurfing og kitesurfing. COWI har udviklet et kystbeskyttelseskoncept for Nordstrand med tre bølgebrydere og én høfde, se Figur 6-2. Projektet indeholder desuden en skråningsbeskyttelse langs vejen og en strandvold ud for campingpladsen. Kommunen bedes være opmærksom på at plantegningen viser konstruktionernes placering og det virkelige omfang af konstruktionerne således ikke er vist i Figur 6-2. Figur 6-2 Skitseforslag videreudviklet af COWI og godkendt af Norddjurs Kommune Som udgangspunkt anlægges to relativt store bølgebrydere mod øst med en længde på cirka 70m hver, ud for svinget på vejen og den østlige ende af campingpladsen. De to bølgebrydere vil kunne skabe nogle store bugter med bred sandstrand og attraktive rekreative muligheder for campingpladsens gæster, turister og lokale borgere. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

103 58 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Som følge af skråt bølgeindfald er det nødvendigt at etablere endnu en bølgebryder mod vest ind mod havnen for at sikre hele vejens længde. De tre bølgebrydere benævnes A, B og C, hvor A er længst mod vest og C længst mod øst, se Figur 6-3. Bølgebryderne er placeret cirka m ud for kysten, og danner et beskyttet område bagved, hvor der dannes tomboloer. C B A Figur 6-3 Skitse af konstruktionerne på Nordstrand Mod øst kan der efterhånden komme erosion som følge af, at hele kysten rykker tilbage. Der er potentielt fare for, at der vil ske bagskæring af campingpladsen fra østsiden efterhånden som stranden eroderer naturligt tilbage. På sigt kan det potentielt blive nødvendigt at lave en skråningsbeskyttelse langs nordøstsiden af Campingpladsen. Der er i det oprindelige skitseprojekt ikke indtænkt en langsigtet løsning på problematikken vedrørende den fremtidige læsideerosion, se Figur 6-1. Dog er der i KDIs skitseprojekt forudsat, at der sandfodres løbende. COWI foreslår at lave en mindre høfde på stranden for at beskytte østsiden af campingpladsen og forskyde eventuel læsideerosion mod øst. Denne konstruktion skal forstærkes i fremtiden efterhånden som kysten rykker betydeligt tilbage. Høfden vil også kunne medvirke til at forhindre / udsætte at den faskine der er nedgravet i klitterne øst for campingpladsen bliver eksponeret. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

104 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 59 COWI foreslår en reel skråningsbeskyttelse langs vejen for at beskytte vejen optimalt. Konstruktionen dækkes delvist med sand og der plantes marehalm for at skjule stenene. Vi foreslår dog at lave en ralstrandvold ved campingpladsens strand, som er gravet ned i klitterne et stykke fra stranden. Det vurderes, at det ikke er optimalt at have en fremskudt skråningsbeskyttelse ved campingpladsen som på sigt kan blive eksponeret og som er besværlig at passere for gæsterne. Ralstrandvolden er gravet ned og dækket helt af små klitter. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

105 60 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 7 Detailprojektering 7.1 Projekt parametre Konstruktionerne projekteres for en stormhændelse med retur periode på 50 år og med en levetid på 50 år (2065). Alle tegninger er præsenteret i Appendiks C - Tegninger. Tabel 7-1 viser en oversigt over de dimensionsgivende designbølgeforhold og funderingsniveau for kystbeskyttelseskonstruktionerne ved Nordstrand baseret på LITPROF modelresultaterne præsenteret i Figur 5-28 til Figur Dimensionsgivende parametre på dybt vand er beskrevet nærmere i afsnit 5.5.1, men disse benyttes ikke direkte i projekteringen. Konstruktion Bølgebrydere Høfde Skråningsbeskyttelse ved vej Strandvold ved campingplads Bølgehøjde, Hs m 1,8 1,6 1,1 1,1 Bølgehøjde, Hrms m 1,4 1,2 0,8 0,8 Peak bølgeperiode Tp, s 8,4 8,4 8,4 8,4 Vandstand, m DVR90 Retur periode 50 år i år ,1 +2,2 +2,2 +2,2 Modelleret funderingsniveau, m DVR90-1,25-0,5 til +0,5 +1,25 +1,25 Anvendt funderingsniveau, m DVR90-1,5 til -1,0-1,25 til - 0,75 +0,5 +0,5 Tabel 7-1 Dimensionsgivende parametre for kystbeskyttelseskonstruktionerne ved Nordstrand. Retur periode 50 år i år 2065 O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

106 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 61 Vand- og stendensiteten er antaget som følgende Vanddensitet, ρ w 1025 kg/m 3 Dæksten densitet, ρ s 2680 kg/m 3 Filtersten/kernefyld, ρ s 2400 kg/ m Kriterier for dæk- og filterlag Konstruktionerne består hovedsageligt af et filterlag overlagt med dæksten. Van der Meer's formel er anvendt til bestemmelse af stenstørrelserne af dæklaget, ref. 3: = Hvor."# $ % ' (.) * +,.- * + </ " tan78 9 :;.,."3 $ % (.) > cot7* ' + * + >/ " tan78 0 D n50 er den nominelle stendiameter (m) H des er design bølgehøjde er den A 1 cot(α) er hældningen af dæklaget (1:1,5 til 1:2) g er tyngdeaccelerationen P er konstruktionens permeabilitet (0,2-0,3) 9 :;. S d er en dimensionsløs skadesniveau (2 svarende til 0-5% skade) N er antal bølger i en designstorm (3000 lavt vand) ξ m er en bølgestejlhedsparameter (surf similarity) c pl og c s er bølgeparametre (lavt vand: c pl =8.4, c s =1.3) Filterlaget skal give et stabilt underlag for dæklaget og minimere gennemstrømning af vand og sand. Følgende kriterier bruges til projektering af filterlaget, ref. 3: O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

107 62 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT B "-,C B "-,D <7 20 B -,C B -,D <7 B "-,C B #-,D <4 Hvor a og f refererer til dæklag og filterlag. 7.3 Bølgebryder Der bygges tre bølgebrydere på kysttrækningen. Bølgebryderene består af et enkelt lag dæksten oven på en kerne af ral eller håndsten. Under kernen er et lag af mindre ral og nederst en filterdug. Da dæklaget består af et enkelt lag sten skal disse pakkes godt/meget tæt i konstruktionsfasen. Det er valgt at benytte kun et lag dæksten for at reducere gennemstrømningen af vand og sand og reducere prisen på anlægget. Tilsvarende opbygning har været benyttet i Liseleje. På bølgebryderene B og C (se Figur 6-3) vil der være mulighed for at gå op på bølgebryderen via en betontrappe. Figur 7-1 og Figur 7-2 viser tværsnit af bølgebryderene med og uden betontrappe. I Tabel 7-2 er designparametrene for bølgebryderne vist. Figur 7-1 Tværsnit af bølgebryder med trappe Figur 7-2 Tværsnit af bølgebryder uden trappe O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

108 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 63 Bølgebryder A Bølgebryder B Bølgebryder C Bølgehøjde, H 2% (m) 2,25 2,25 2,29 Peak bølgeperiode Tp, (s) 8,4 8,4 8,4 Vandstand, (m) DVR90 +2,1 +2,1 +2,1 Tabel 7-2 Dimensionsgivende parametre for bølgebrydere Dæklagets stenstørrelse bestemmes på baggrund af Van der Meers formel, se afsnit 7.2: Stenklasse: 0,7 2 t For denne stenklasse skal den nominelle diameter være: D n,50 = 800 mm Kernefyldet opfylder filterkriteriet, afsnit 7.2: mm D 50 = mm Bølgebryderne er placeret på et lag ral, som består af følgende gradering: mm D 50 = mm Stenklasserne gælder for alle tre bølgebrydere. Stenene kan enten være søsten eller brudsten, men må maksimalt indeholde 5% hvid flint. De forskellige stenklasser skal være velgraderede. Filterdugen skal være en 400 g/m 2 nålebundne dug, som ikke er varmebehandlet. Betontrappen er 5m bred og består af 1,5 m og 2,0 m lange betonelementer. Betonelementerne forskydes i forhold til hinanden således, at de fastlåses og ligger i forbandt. De forskellige betonelementer ses i Figur 7-3. Elementerne er uarmerede. Elementerne skal stables forsigtigt og der må højst stables fire elementer oven på hinanden i forbindelse med transport. Følgende krav til betonelementerne skal opfyldes: Beton cylinder styrke = 30 MPa Efter storme bør konstruktionerne undersøges for skader og eventuelle nedrullede dæksten flyttes på plads. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

109 64 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Figur 7-3 Betontrappe elementer 7.4 Høfden Høfden er opbygget af en kerne overlagt med dæksten og med en filterdug nederst. På høfdens nordøst side er den forstærket med en tå for at beskytte konstruktionen, når kystlinen eroderer tilbage og vanddybden stiger. Høfden har varierende tværsnit over sin længde. Længst inde mod land er høfden smallere og har mindre dæksten end længere ude. På hovedet af høfden er der to lag dæksten, mens resten har et enkelt, se Figur 7-4 til Figur 7-6. I Tabel 7-3 er dimensionsgivende parametre for høfden vist. Figur 7-4 Høfde hoved Figur 7-5Midtersektion af høfde Figur 7-6 Høfde sektion tættest på land O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

110 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 65 Bølgehøjde, H 2% (m) 1,95 Peak bølgeperiode Tp, (s) 8,4 Vandstand, (m) DVR90 +2,2 Tabel 7-3 Dimensionsgivende parametre for høfden Dæklagets stenstørrelse bestemmes på baggrund af Van der Meers formel, se afsnit 7.2: Dæksten for hoved og midterste sektion af høfden: Stenklasse: 0,7 2 t D n,50 = 800 mm Dæksten for sektion længst mod land: Stenklasse: 0,3 1 t D n,50 = 625 mm Stenklasse for tåen af høfden: Stenklasse: kg D n,50 = 410 mm Filterlaget opfylder filterkriteriet, afsnit 7.2 for de forskellige dæksten: Stenklasse: mm D 50 = mm Filterdugen skal være en 400 g/m 2 nålebundne dug, som ikke er varmebehandlet. Med tiden vil kysten nordøst for høfden erodere tilbage. Høfden skal derfor renoveres og eventuelt forstærkes i fremtiden. I tilfælde af, at kysten eroderer langt tilbage skal høfden forlænges ind i landet. 7.5 Skråningsbeskyttelse Skråningsbeskyttelsen er placeret foran vejen og fortsætter hen foran campingpladsen, Figur 7-7. Beskyttelsen består af to forskellige typer: O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

111 66 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Konventionel skråningsbeskyttelse ved vejen Dynamisk strandvold ved campingpladsen Skråningsbeskyttelsen foran campingpladsen er projekteret som en dynamisk strandvold, som dækkes af sand for at give stranden et så naturligt udseende som muligt. Skråningsbeskyttelsen langs vejen er kun delvist dækket af sand som udgangspunkt. Klitten tilplantes med marehalm for at reducere sandfygning, hvilket kan påvirke vejen. Det forventes, at skråningsbeskyttelsen gradvist dækkes af fygesand, men vil indledningsvist fange en del af det sand, der uundgåeligt vil blæse ind fra stranden indtil marehalmen får et tæt dække. Figur 7-7 Oversigt over skråningsbeskyttelse Blå linje: Skråningsbeskyttelse. Orange linje: Strandvold Skråningsbeskyttelse langs vejen Skråningsbeskyttelsen opbygges med et dæklag bestående af store sten, der ligger ovenpå et filterlag af finere stenmaterialer og en kerne bestående af eksisterende sand. Mellem filterlag og sand indlægges en filterdug for at undgå udvaskning af sand og dermed følgende sætninger af konstruktionen. Dæklaget består af ét lag sten, og skal derfor placeres tæt pakket. Skråningsbeskyttelsen anlægges med funderingsniveau i kote +0,5 m DVR90 baseret på designbølgeforholdene vist i Tabel 7-4 på lavt vand foran samt LITPROF modelberegningerne. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

112 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 67 Bølgehøjde, H 2% (m) 1,4 Peak bølgeperiode Tp, (s) 8,4 Vandstand, (m) DVR90 +2,2 Tabel 7-4 Dimensionsgivende parametre for skråningsbeskyttelse langs vejen Figur 7-8 viser et tværsnit af skråningsbeskyttelsen ved vejen. Figur 7-8 Skråningsbeskyttelse ved vejen Brudsten eller søsten bruges som dæklag. Stenstørrelsen udregnes på baggrund af Van da Mer's formel, se afsnit 7.2. Stenklasse: 0,3 1 t For denne stenklasse er den nominelle diameter: D n,50 = 625 mm Filterlaget opfylder filterkriteriet, afsnit 7.2: Stenklasse: mm D n,50 = mm Filterdugen skal være en 400 g/m 2 nålebundne dug som ikke er varmebehandlet. COWIs projekt indeholder en betonblok (0,8 x 1,0m) ind mod vejen. Betonblokken bevirker, at der ikke vaskes sand og sten gennem konstruktionen i forbindelse med O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

113 68 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT kraftige storme og beskytter således vejen mod erosion og aflejring af materiale. Betonblokkene skal støbes med fer og not. For en 50 års stormhændelse er middelbølgeoverskyllet på vejen beregnet i henhold til ref. 3 og 4 og giver: Overskyl: ~2 l/s/m Stenene kan enten være søsten eller brudsten, men må maksimalt indeholde 5% hvid flint. Stenklasserne skal være velgraderede. Efter storm bør konstruktionerne efterses og eventuelle skader udbedres Dynamisk strandvold ved campingpladsen Skråningsbeskyttelsen ved campingpladsen opbygges af ral og håndsten, se tværsnit i Figur 7-9. Skråningsbeskyttelsen er en dynamisk strandvold, som ved en dimensionsgivende storm vil ændre form og efterfølgende vil skulle repareres. Den vil dog stadigvæk mindske overskyl og erosion af campingpladsen. Fordelen ved konstruktionen er, at selv om den eksponeres ødelægges de rekreative muligheder ikke. Derudover er konstruktionen mindre og billigere end skråningsbeskyttelsen ved vejen. Den dynamiske strandvold dækkes af en lav klit, som beplantes med marehalm og er således som udgangspunkt ikke synlig. Figur 7-9 Dynamisk strandvold ved campingpladsen Stenstørrelsen for skråningsbeskyttelsen er: Stenklasse: mm D n,50 = mm Filterdugen skal være en 400 g/m 2 nålebundne dug som ikke er varmebehandlet. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

114 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 69 Stenklassen skal være velgraderet. Der må maksimalt være 5% hvid flint i skråningsbeskyttelsen. Efter storm bør konstruktionerne efterses og eventuelle skader udbedres. 7.6 Strandfodring Der er i projektet lagt vægt på at flytte bølgebryderne lidt ud fra kysten og derved skabe en bredere strand bag bølgebryderene og foran vejen og campingpladsen. Herved er der plads til mere sand, og der kan således fodres med et større tidsinterval for derved at reducere de høje mobiliseringsomkostningers negative indvirkning på enhedsprisen på sand. Der vil således skabes en bred strand og mulighed for, at der er mere eller mindre permanente klitter, som helt eller delvist dækker skråningsbeskyttelserne langs vejen og campingpladsen. Dette skaber en høj rekreativ værdi af den nye strand. Fodringssandet forudsættes at have en middelkornstørrelse på minimum d 50 =0,35mm. Dette sand vil skabe en stejlere hældning af stranden end den naturlige strand og således reducere tabet af sand ud på dybere vand. Der er i projektet indeholdt en forholdsvis stejl forstrand på 1:10 mellem 0 og +1m. Under vandet anlægges strandprofilet 1:20, svarende til ligevægtsprofilet for sand med d 50 =0,35mm. Strandens bredde varierer mellem konstruktionerne og hældingen af toppen af stranden varierer således også, men er generelt fladere end 1:20 mellem kote +1 og +2m. Det forudsættes, at højden af stranden er +2,0m langs klitfoden svarende nogenlunde til vandstanden i forbindelse med en 50 års storm. Bølgebryderne har en topkote på +1,75m og oversvømmes således i forbindelse med meget kraftige storme. Dette kan føre til betydelig tab af sand fra stranden i forbindelse med sådanne ekstreme hændelser. Det kan derfor være nødvendigt at foretage vedligeholdelsesfodring efter kraftige storme. Det forventes at der generelt er behov for vedligeholdelsesfodring med cirka 5 til 7 års interval med cirka m 3 eller efter behov, når det viser sig, hvor hurtigt stranden eroderer tilbage. Dette svarer nogenlunde til det niveau KDI har estimeret i forbindelse med skitseprojektet, ref. 1. Kommunen kan evt. tage beslutning om der evt. skal vedligeholdes med mindre sandfodring, da kystbeskyttelseskonstruktionerne vil holde effektivt på sandet ved Nordstrand og således lade kysten øst for erodere med større hastighed. Der er i dag et naturligt klitområde øst for og således kun naturmæssige værdier på spil, som ikke vurderes at forringes betydeligt som følge af en fortsat naturlig kysterosion. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

115 70 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 8 Anlægsoverslag 8.1 Mængder Tabel 8-1 viser en oversigt over mængderne af de enkelte materialer, som indgår i COWIs detailprojekt for kystbeskyttelsen ved Nordstrand. Tabel 8-1 Oversigt over mængder for alle konstruktioner, som indgår i COWIs detailprojekt for kystbeskyttelsen ved Nordstrand Normal porøsitet af dæklag er ca. 40 %. Omregning fra volumen til vægt (t) er dermed ca. 1,6 t/m 3. Tæt pakning af dæklag vil medføre mindre porøsitet, ca. 28%, så densiteten vil være ca. 1,76 t/m 3. I Tabel 8-1 og Tabel 8-2 er mængderne for et lag dæksten øget med 10 % for at tage højde for dette. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

116 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Enhedspriser Anlægsoverslagene præsenteret i det følgende afsnit er baseret på enhedspriser fra KDIs skitseprojekt, Ref. 1 og COWIs seneste erfaringer fra danske kyst- og havneprojekter samt indkomne tilbud fra den tidligere afholdte licitation på sandfodring ved Nordstrand. 8.3 Samlede anlægsoverslag Der er udarbejdet samlede økonomiske overslag for anlægsudgifterne for det beskrevne detailprojekt for kystbeskyttelsen ved Nordstrand på Anholt. Det samlede anlægsoverslag er vist i Tabel 8-2 baseret på de indhentede enhedspriser. Mængderne er baseret på COWIs projekt. For at kunne sammenligne COWIs detailprojekt med KDIs skitseprojekt er KDIs enhedspriser og beregningsforudsætninger indledningsvise benyttet direkte af COWI, Tabel 8-2 Prisoverslag 4. Sammenligningen viser, at prisen på de to projekter er næsten ens, når KDIs enhedspriser benyttes, se Tabel 6-2 og Tabel 8-2 Prisoverslag 4. COWIs detailprojekt indeholder dog næsten m 3 sand mere end KDIs skitseprojekt. Omvendt er der i COWIs detailprojekt reduceret på antallet af konstruktioner og der er indeholdt en mindre skråningsbeskyttelse ved campingpladsen for at reducere omkostningerne på anlægget. Endelig er der i COWIs projekt anvendt et lag dæksten for at reducere muligheden for at sand vandrer gennem konstruktionerne og desuden for at reducere prisen. COWIs erfaring er dog, at KDIs enhedspriser på sten er for lave i forhold til det aktuelle marked og i og med projektet ligger på en ø, hvor adgangsmulighederne er begrænsede mm. Den samlede pris på strandfodring er sammenlignelig, når KDIs beregningsforudsætninger benyttes sammenlignet med det mest fordelagtige tilbud på fodringen fra den genførte licitation på strandfodring ud fra de mængder, der er indeholdt i CO- WIs detailprojekt, Tabel 8-2 Prisoverslag 2 og 4. COWI vurderer, at den samlede anlægspris på kystbeskyttelsesprojektet ved Nordstrand kommer til at ligge på omkring DKK 13,6 mio. eksklusiv moms, Tabel 8-2 Prisoverslag 2. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

117 72 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Prisoverslag 1 Prisoverslag 2 Prisoverslag 3 Prisoverslag 4 Enhedspriser for konstruktioner fra COWI COWI COWI KDI Enhedspriser for sandfodring fra Entreprenør 1 Entreprenør 2 KDI KDI Mængde Enhed Enheds pris Pris (kr) Enheds pris Pris (kr) Enheds pris Pris (kr) Enheds pris Pris (kr) Bølgebryder Dæksten (0,7-2 ton) 2550 m Kernefyld ( mm) 2600 m Ral ( mm) 1000 m Beton blokke 35 m Filterdug (400 g/m 2 ) 4000 m SUM Høfde Dæksten (0,7-2 ton) 400 m Kernefyld ( mm) 600 m Tå ( kg) 100 m Filterdug (400 g/m 2 ) 700 m SUM Skråningsbeskyttelse Dæksten (0,3-1 ton) 1500 m Filterlag ( mm) 1450 m Beton blokke 200 m Filterdug (400 g/m 2 ) 2450 m SUM Strandvold Natursten ( mm) 1400 m Filterdug (400 g/m 2 ) 910 m SUM SUM, Konstruktioner Mobilisering Uforudset udgifter 10% af anlægsomkostning Samlet anlægsudgift Strandfodring Strandfodring m Mobilisering 1 nos Samlet strandfodring pris Udbudsmaterialer Tilbudsevaluering og kontrakt Tilsyn Samlet pris Alle priser er markedsafhængige Tabel 8-2 Anlægsoverslag. Alle priser er eksklusiv moms. Priserne er markedsafhængige. O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

118 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 73 9 Referencer Ref. 1 Kystdirektoratet (2013) Kystbeskyttelse på Anholt. Notat af januar KDI Ref. 2 Beran M.A. et al. (1976) Estimation of Low Return Period Floods Ref. 3 CIRIA (2007) The Rock Manual, 2nd edition, 2007 Ref. 4 HR Wallingford (2007) EurOtop - Wave Overtopping of Sea Defences and Related Structures. Assessment Manual O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

119 74 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 10 Appendiks A Notat fra KDI, ref. 1 O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

120 Kystbeskyttelse på Anholt Notat af januar Indledning Den nordvestvendte kyst øst for Anholt havn har gennem mange år været under tilbagerykning. Problemet er aktualiseret gennem de seneste år, hvor vej og campingplads har været under pres. Under højvandet i november 2011 blev en del af vejen skyllet i havet og en del af campingpladsen blev ligeledes eroderet. Vejforbindelsen er midlertidigt flyttet længere ind i landet. Der har siden været foretaget fodring dels med oprenset materiale fra havnen og dels med sand indvundet fra søsiden. Vejen er én ud af to veje, som forbinder havnen med Anholt By. Kommunen og de lokale beboere ønsker en varig løsning på problemet. I samarbejde med staten er der udarbejdet et kommissorium til undersøgelse af mulige løsninger på problemet. Ifølge kommissoriet skal to scenarier belyses. I det første scenarie bevares vej og campingplads ved hjælp af kystbeskyttelse. I det andet scenarie opgives de nuværende placeringer af vejen og campingpladsen og muligheder for nye placeringer undersøges. Primo november afholdt teknisk arbejdsgruppe besigtigelse samt første møde på Anholt. Det aftaltes da at belyse et tredje scenarie, hvor vejen bibeholdes, men campingpladsens nuværende beliggenhed opgives. 2 Problemstilling 2.1 Overordnet udvikling af Flakket Den aktuelle kyststrækning udgør en del af oddekomplekset kaldet Flakket, se figur 2.1. Det fremgår, at kysten gennem det sidste århundrede har været under konstant tilbagerykning. Dette er bemærkelsesværdigt, når det samtidigt ud fra figuren kan konstateres, at samme kyststrækning har været under opbygning fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet. Tidspunktet for ændring i kystudviklingen kan ikke fastslås ud fra figuren, men det må ligge mellem 1887 og Tilbagerykningen vokser på den nordvestvendte del af Flakket desto større afstanden er til havnen. Det bemærkes ligeledes, at tilbagerykningen på størstedelen af strækningen er vokset med tiden siden

121 Figur 2.1 Kystudvikling af Flakket nordøst for Anholt Havn (efter Clemmensen et al., 2011) Der er forskellige mulige årsager til ændringen i kystudviklingen og det kan også være tale om en kombination af årsager. Mulige årsager kan være havnen, som er anlagt i 1902 og som medfører læsideerosion øst for havnen. En anden årsag kan være stenfiskeriet i 1900-tallet på Nordvestrevet, som har betydet større dybder med større bølgeenergiindfald på kysten. Der er også den mulighed at vindvirkeresultanten er drejet med uret, hvilket vil medføre ændrede bølgeforhold. Det ligger dog ikke kommissoriet, at undersøge årsagen til kysterosionen på den aktuelle strækning. 2.2 Recent kystudvikling Der foreligger ikke opmåling af kystprofilet til bestemmelse af de seneste års kystudvikling på den aktuelle strækning. I stedet anvendes ortofotos, som er tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Der er adgang til ortofotos fra perioden Klitskrænten er markeret til forskellige årstal på figur 2.2 og er analyseret og bearbejdet i bilag 1. 2

122 Figur 2.2 Klitskræntens beliggenhed udtegnet efter ortofotos fra Danmarks Miljøportal ( Målelinjer angivet. Den beregnede gennemsnitlige udvikling af klitskrænten er vist i tabel 2.1 Tabel 2.1 Klitskræntens udvikling Strækning Målelinjer Tilbagerykningshastighed m/år Trekanten A 0,5 Vej B, C og D 1,7 Campingplads E, F og G 3,3 Kystlinjeudviklingen mellem 1991 og 2005, figur 2.1, bekræfter størrelsen af de fundne værdier for kystudviklingen. 2.3 Oversvømmelsesrisiko Så vidt vides er der ikke udtrykt bekymring for oversvømmelse af baglandet. Klitten har da også tidligere beskyttet baglandet mod oversvømmelse, se figur 2.3 Den fortsatte kysttilbagerykning har dog betydet, at klitpartier er forsvundet på store dele af strækningen. Der er derfor en reel risiko for oversvømmelse i de lavest liggende områder. 3

123 Figur 2.3 Terrænkort over området (Danmarks Højdemodel, scannet ). Klitskrænten i 2012 er indtegnet efter luftfoto. På figuren er den nuværende kystskrænt indtegnet. Ved høje vandstande vil de lavtliggende områder af campingpladsen være truet. De lavest liggende områder her ligger i intervallet 1,5-1,75 m DVR90. Dette kan sammenholdes med de vandstande, som er angivet i afsnit 3.2. Bølgeoverløb vil forstærke effekten af en eventuel oversvømmelse. Derimod vurderes området bag vejen ikke at være truet af oversvømmelse fra havsiden. 3 Hydrauliske parametre 3.1 Dimensionsgivende hændelse En forudsætning for at konstruktionerne kan modstå en storm ved højvande er, at de er i stand til at modstå en given hydraulisk påvirkning fra havet. Det betyder, at der skal træffes et valg af den dimensionsgivende hændelse. Kystdirektoratet anbefaler, at konstruktioner mindst har en sikkerhed svarende til en 50 års middeltidshændelse, altså at de skal kunne modstå en højvandshændelse som statistisk set forekommer én gang hver halvtredsindstyve år. Dette betyder dog ikke, at der nødvendigvis vil gå 50 år inden en sådan eller en sjældnere hændelse indtræffer. Med en beregningsmæssig levetid af konstruktionerne på 40 år kan sandsynligheden for, at en given hændelse forekommer inden for konstruktionens levetid beregnes ved hjælp af formlen p = 1 (1 1/T) L, hvor p er sandsynligheden, L er levetiden og T er middeltidshændelsen. Sandsynligheden er beregnet i tabel

124 Tabel 3.1 Sandsynlighed for hændelse indtræffer Hændelse Levetid Sandsynlighed år MT år % På grund af den store sandsynlighed for at en 50 års middeltidshændelse vil forekomme i konstruktionens levetid, vælges her at arbejde videre med en 100 års middeltids-sikkerhed. 3.2 Vandstande Der er systematisk målt vandstande i Anholt Havn i perioden Med manglende måleperioder bliver det i alt til 32 års målinger. Den udarbejdede højvandsstatistik (Kystinspektoratet,1997) er gengivet i tabel 3.2. Tabel 3.2 Middeltidsvandstande Hændelse Vandstand år MT m DNN m DVR ,46 1, ,62 1, ,74 1,71 Ifølge havnefogeden udføres der ikke længere vandstandsmålinger i havnen. Det betyder, at der ikke findes vandstandsmålinger fra højvandet i november Ud fra observationer på stedet vurderer havnefogeden vandstanden til at have været mellem 140 og 150 cm over middelvandstand. 3.3 Bølger Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har udført bølge- og strømsimuleringer i perioden for indre danske farvande. Kystdirektoratet har i anden sammenhæng bedt DHI om at udføre bølgestatistikker for udvalgte steder. Der er udført statistik for en lokalitet lidt nord for Anholt på 12 m vanddybde. Bølgeperioden T p for en 100 års middeltidshændelse er 8 sek. Kystprofilet ud for den aktuelle strækning er lavvandet. De høje bølger bryder og reduceres på vejen ind mod land. Den dimensionsgivende bølgehøjde er derfor bestemt af dybden foran den pågældende konstruktion. 5

125 4 Løsningsmuligheder 4.1 Scenarie 1 I scenarie 1 bevares vejen og campingpladsen. Dette skal ske ved hjælp af kystbeskyttelse af den i alt 620 m lange strækning umiddelbart øst for havnen. Vejen er delvist borteroderet på en delstrækning under højvandet i november 2011 og denne er midlertidigt flyttet landværts. Den udsatte placering betyder, at der ikke er plads til optagelse af en eventuel kliterosion, som kan finde sted under højvande. Det foreslås derfor at beskytte skrænten med en langsgående skråningsbeskyttelse, som ligger langs den mest udsatte del af vejen. For at eliminere langtidserosion i kystprofilet udføres fodring med en mængde der modsvarer erosionen. På grund af den fortsatte erosion skal denne derfor med mellemrum gentages som en vedligeholdelsesfodring. Indledningsvis udføres en initialfodring til opbygning af skrænten og strandprofilet. Strækningen foran campingpladsen beskyttes med en initialfodring til opbygning af profilet, hvorefter der fremover udføres vedligeholdes fodringer. Ud fra en gennemsnitsbetragtning forventes det derved at være muligt at fastholde kysten, men midlertidig højvandserosion i klitskrænten vil kunne forekomme. Ønskes der en fastlåsning af kystskrænten skal denne strækning ligeledes sikres med en skråningsbeskyttelse. Som alternativ til en løsning udelukkende med fodring til imødegåelse af langtidserosionen gives en kombineret løsning med fodring og bølgebrydere. Bølgebryderne nedsætter bølgeenergien på stranden og i klitten bag bølgebryderne, hvorfor fodringsbehovet bliver reduceret. Scenarie 1. Kombinationer af alternative løsninger Alternativer Beskyttelse af vej og campingplads Skrånings- Bølge- Fodring beskyttelse brydere Initial Vedligeh. m stk m3 m3/år A B C D E

126 Figur 4.1 Scenarie 1, 5 alternative løsningsforslag (luftfoto fra 2012) 7

127 4.2 Scenarie 2 I scenarie 2 foretages der ikke kystbeskyttelse. Kysten vil fortsætte sin tilbagerykning og vejen og campingpladsen må opgives og eventuelt flyttes. Kysten har været under accelereret tilbagerykning gennem de seneste årtier, se afsnit 2. Effekten af forventede klimaændringer vil givetvis forværre denne udvikling. I modsat retning trækker det forhold, at kystlinjeorienteringen på den nordvestvendte del af Flakket har været og er under ændring. Kystlinjen vil forsøge at indstille sig i en retning således at den er i balance med den påvirkning bølgerne udøver. Set i et længere tidsperspektiv anses det derfor for sandsynligt at erosionen vil aftage. Da man ikke kender til den konkrete årsags-/virkningssammenhæng, se afsnit 2.1, kan der dog ikke siges noget konkret om dette forhold. Det bedste skøn på kystudviklingen de næste 10 og 25 år er derfor en fremskrivning af den nuværende klitskrænttilbagerykning, se figur 4.2. Figur 4.2 Scenarie 2, fremskrivning af klitskræntens tilbagerykning Som det ses vil større og større dele af vejforbindelsen og campingpladsen borterodere. Områder med risiko for oversvømmelse vil tiltage i forhold til området nævnt i afsnit 2.3. Set i et 25 årigt tidsperspektiv vil der også være risiko for oversvømmelse af det lavtliggende område syd for vejen ved campingpladsen. Set i et endnu længere tidsperspektiv vil risikoen for oversvømmelse af terrænet syd for T-vejkrydset blive aktuel. 8

128 4.3 Scenarie 3 I scenarie 3 bevares vejen, medens campingpladsens nuværende placering opgives. Dette sker ved hjælp af kystbeskyttelse af den i alt 480 m lange strækning umiddelbart øst for havnen. Kystbeskyttelsen består af en 240 m lang skråningsbeskyttelse foran den mest udsatte del af vejen. Beskyttelsen suppleres med en fodringsindsats eller alternativt en kombination af bølgebrydere og fodring. Argumenterne for de foreslåede løsninger er identiske med dem nævnt i afsnit 4.1. Scenarie 3. Kombinationer af alternative løsninger Alternativer Beskyttelse af vej Skrånings- Bølge- Fodring beskyttelse brydere Initial Vedligeh. m stk m3 m3/år F G Figur 4.3 Scenarie 3, 2 alternative løsningsforslag (luftfoto fra 2012) 4.4 Konstruktioner Bølgebryderne er kystnære forstået på den måde, at de ligger tæt på kystlinjen på lav vanddybde. Bølgebrydersystemet er konfigureret efter forholdet 40/30, hvilket vil sige 40 m bølgebryder og 30 m mellemrum imellem bølgebryderne. 9

129 Figur 4.4 Bølgebryder, tværsnit Skråningsbeskyttelsen er en stenkonstruktion med 2 lag dæksten. Kronekoten tager højde for en fremtidig relativ havspejlsstigning på godt 20 cm frem til år Figur 4.5 Skråningsbeskyttelse, tværsnit 5 Økonomi 5.1 Generelt I forbindelse med den delvise borterodering af vejen blev denne flyttet landværts til dens nuværende position. I de følgende beregninger er det forudsat, at vejen bibeholdes i den nuværende position. I modsat fald skal der anvendes fyldmængder til fremrykning af vejen til den tidligere linjeføring. Fodring foregår fra søsiden. På grund af de lave dybder indtil stor afstand fra kysten vil det ikke være realistisk at fodre direkte fra søsiden gennem en udlagt ledning på havbunden. Skibet skal bruge vanddybder på 5-6 m ved tilkoblingsstedet. Derfor forudsættes det, at skibet lægger til kaj i havnen og losser gennem et udlagt rør på land til udpumpningsstedet på stranden. Ifølge oplysninger oprenser havnen m3 årligt fra indsejlingen. Der er tidligere pumpet oprenset sand ud på stranden. Under besigtigelsen blev det konstateret, at det udlagte sand var 10

130 finkornet. Tilsyneladende er der ikke foretaget sigteanalyser af det oprensede sand. Såfremt sandet ligger i den finkornede fraktion D 50 0,2 mm anses det ikke for velegnet. I givet fald vil der skulle suppleres med kompenserende mængder. Da der ikke er vished for sandets kornstørrelse regnes budgetmæssigt med fodring med indvundet sand. Detailprojektering af konstruktionerne kræver et bedre bathymetrisk grundlag end søkort. Derfor bør der foretages søopmåling. 5.2 Enhedspriser Anvendte enhedspriser er dels erfaringstal fra tidligere udførte entreprisearbejder, dels priser indhentet særskilt fra entreprenører. Det forudsættes, at stenleverancer foregår over kaj i Anholt Havn. Ligeledes forudsættes det, at fodringssand udpumpes fra liggeplads i havnen, gennem ledning lagt over land og ud på stranden. Ifølge havnefogedens optegnelser fra april 2011 er dybderne ved kaj (vest for færgens liggeplads) mellem 4 og 4½ m. Udgiften til fodring fra søsiden bygger på kalkulation. Enhedsprisen på fodring består af dels en anstillingsudgift, dels en driftsudgift. Anstillingsudgiften er udgift til mobilisering af rørledning og afrigning, forlængelse af rør på stranden samt afskrivning. Udgiften er en engangsudgift og er uafhængig af størrelsen af fodringsmængde. Udgiften sættes til kr. Forudsætningen for beregning af driftsudgiften er anvendelse af et skib med nyttelast på m3 til en lejepris på kr/time. Afgørende for enhedsprisen er den tid der går til hver cyklus. Ved dette begreb forstås den samlede tid til indvinding, sejltid frem og tilbage samt udpumpning. Der findes fire udlagte indvindingsområder i en afstand på mellem 40 og 50 km fra Anholt. Med en cyklus på 8 timer og en anslået standsning af arbejdet grundet vejrlig på 25 % af tiden bliver enhedsprisen for produktion 82 kr/m3. Hertil skal lægges vederlag på anslået 5 kr/m3 og regulering af sandet på stranden 5 kr/m3, i alt 92 kr/m3. Der betales ikke råstofafgift af sand indvundet til kystfodring. Andre væsentlige enhedspriser for prisudregningen er levering af brudsten til anlægssted på 225 kr/ton og levering af håndsten til 165 kr/ton. Enhedspriser for udførelse af selve konstruktionerne bygger på erfaringsmæssigt tidsforbrug samt timepriser på mandskab og materiel. 5.3 Budgetter Nedenfor er budgetterne for de 7 nævnte alternativer i scenarierne 1 og 3 nævnt. 11

131 Prisberegningerne bygger på fodring hvert andet år med den dobbelte mængde, men således at udgiften fordeles jævnt over årene. Initialfodring forudsættes udført i år 0 medens første vedligeholdelsesfodring udføres i år 2. Såfremt det viser sig, at fodringen kan udføres med større tidsinterval, medfører det større besparelse på udgiften til mobilisering og demobilisering. Udgiften til skråningsbeskyttelsen er beregnet til kr/lbm. Tilsvarende er udgiften til bølgebrydere beregnet til kr/stk. Hertil kommer kr i udgift til anstilling og drift af arbejdsplads. Beløbet er indregnet i udgiften til skråningsbeskyttelse, da denne indgår i alle forslag. Uforudsete udgifter sættes til 10 % af entreprisesummen og er indregnet i budgettal for konstruktioner og fodring. Under andre udgifter er udgiften til søopmåling sættes til kr, medens udgift til rådgiver til projektering, udbud og tilsyn sættes til kr. Priser er angivet i prisniveau 2012, excl. moms. Tabel 5.1 Udgift til de forskellige alternative forslag Scenarie Alternativ Skråningsbeskyttelse Bølgebrydere Sum Længde Deludgift Antal Deludgift Overføres m kr stk kr kr 1 A B C D E F G Tabel 5.1 fortsat Scenarie Alternativ Sum overført Initialfodring Vedligeholdelsesfodring Andre udgifter Samlet udgift Mængde Deludgift Mængde Deludgift Anlæg Drift kr m kr m3/år kr/år kr kr kr/år 1 A B C D E F G

132 For begge scenarier gælder der det indlysende forhold, at for alternative forslag med bølgebrydere bliver anlægsudgiften større end for de tilsvarende alternativer uden, medens omvendt vedligeholdelsesudgifterne bliver mindre. 5.4 Kapitalisering af udgiften Beskyttelsen mod langtidserosion kan bestå udelukkende af en fodringsindsats, alternativt af en kombination af bølgebrydere og reduceret fodringsindsats. Ud fra en økonomisk betragtning kan der foretages en sammenligning af de kapitaliserede værdier for de to alternativer set over konstruktionernes forventede levetid. Udgiften til bølgebrydere er i princippet en engangsudgift, medens udgiften til vedligeholdelsesfodring er tilbagevendende set over kystbeskyttelsens levetid. I tabel 5.2 er udgiften til erosionsbeskyttelsen kapitaliseret til år 0 for de forskellige alternative forslag ved forskellige renteniveauer. Tabel 5.2 Kapitaludgift til kompensation for langtidserosion (mio.kr) ved given rentefod Alternativ Forslag med Periode 25 år Periode 40 år bølgebrydere 1 % 3 % 5 % 1 % 3 % 5 % A, C Ja 26,2 21,2 17,6 37,9 27,4 20,9 D Delvist 27,8 22,3 18,4 40,6 29,1 22,0 B, E Nej 30,6 24,2 19,6 45,6 32,1 23,8 F Ja 18,9 15,3 12,7 27,3 19,7 15,1 G Nej 21,7 17,1 13,9 32,3 22,7 16,9 Set over et længere åremål vil kombinationen af fuld udbygning med bølgebrydere og fodring være den billigste løsning, medens en løsning udelukkende med fodring vil være den dyreste. Referencer Clemmensen et al.,2011) L. B. Clemmensen, M. Bendixen, L. Nielsen, S. Jensen & L. Schrøder. Coastal evolution af a cuspate foreland (Flakket, Anholt, Denmark) between 2006 and Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol. 59, pp ISSN (Kystinspektoratet,1997) Kystinspektoratet. Højvandsstatistikker 97. Marts

133 Bilag 1 Beregning af kystudvikling Der foreligger ikke opmåling af kystprofilet til bestemmelse af de seneste års kystudvikling på den aktuelle strækning. I stedet anvendes ortofotos, som er tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Der er adgang til ortofotos fra perioden Klitskrænten er markeret til forskellige årstal på figur 1. Desværre er effekten af det seneste alvorlige højvande i november 2011 ikke inkluderet i fotoserien. Figur 1 Kystskræntens beliggenhed udtegnet efter ortofotos fra Danmarks Miljøportal ( Målelinjer angivet. Positionen af klitskrænten er bedre defineret end kystlinjens ditto, bl.a. fordi kystlinjen er afhængig af den øjeblikkelige vandstand. Klitskræntens position er aflæst i 7 målelinjer vinkelret på kysten for hver af de syv årgange, se figur 2. Usikkerheden ved aflæsning vurderes at være 1,5 m. Tendenslinjer beregnet ved lineær regression er indtegnet. Udviklingen i linjerne A-D synes rimelig lineær og tendensen vurderes derfor tilstrækkelig beskrevet ved lineær regression. I linjerne E-G sker der en større indskæring i klitskrænten i perioden fra 2006 til 2008 end mellem de øvrige år. Med henblik på at perioden kun dækker en periode på 15 år vurderes det derfor, at regressionen overestimerer den faktiske tendens af skræntudviklingen. Der er derfor også udført regressionsanalyse på delperioden , som bedre repræsenterer en lineær tendens. Det vurderes, at det bedste skøn på udviklingen beskrives ved en midling af tendenserne for perioden 14

134 og hele perioden , se tabel 1. I tabellen er Trekanten, som betegner strækningen umiddelbart øst for havnen, repræsenteret ved en linje, medens de to andre delstrækninger er repræsenteret ved tre linjer. Tabel 1 Klitskræntens udvikling Strækning Linje Periode Tilbagerykningshastighed Gennem- Middel snit m/år m/år m/år m/år m/år Trekant A ,47 0,5 0,5 Vejforbindelse B,C,D ,72 1,29 2,20 1,7 1,7 Campingplads E,F,G ,28 1,92 3,11 2, ,68 4,13 4,72 4,2 3,3 Sidste søjle angiver den beregnede gennemsnitlige tilbagerykning af klitskrænten for de tre delstrækninger. Figur 2 Udvikling af klitskrænten 15

135 Bilag 2 Økonomisk følsomhed De økonomiske beregninger hviler naturligvis i høj grad på de givne forudsætninger. Indhentede oplysninger om kornstørrelse fra GEUS tyder på, at der findes velegnet sand i de nærmest liggende indvindingsområder. Men såfremt kvaliteten ikke er tilstrækkelig vil sejlafstanden til anvendelige indvindingsområder vokse, hvilket har konsekvens for økonomien. Fodringen i 2012 blev udført med groft sand med middelkorndiameter D 50 0,5 mm. Sandet blev indvundet i et område ud for Nordsjælland. Fodringscyklus, som er den tid der går med indvinding, transport til og fra indvindingsområdet samt udpumpning, var 12 timer. For at illustrere betydningen af ændrede forudsætninger vedrørende enhedspriser på fodring er der nedenfor foretagen en økonomisk sammenligning mellem en cyklus på 8 timer, som forudsat i rapportens beregninger, og en cyklus på 12 timer, som foretaget under den udførte fodring i Udgifter til konstruktioner og anstillingsudgifter til fodringsarbejder er de samme. Forudsætningerne for de anvendte enhedspriser er i øvrigt angivet i rapportens afsnit 5.2 og 5.3. Med en fodringscyklus på 8 timer er enhedsprisen på fodring beregnet til 92 kr/m3, medens den med cyklus på 12 timer er beregnet til 134 kr/m3. Tabel 1 Udgift til konstruktioner Scenarie Alternativ Skråningsbeskyttelse Bølgebrydere Sum Længde Deludgift Antal Deludgift m kr stk kr kr 1 A B C D E F G Tabel 2 Udgift til fodring med fodringscyklus 8 timer Scenarie Alternativ Initialfodring Vedligeholdelsesfodring Andre Mængde Deludgift Mængde Deludgift udgifter m kr m3/år kr/år kr 1 A B C D E F G

136 Tabel 3 Udgift til fodring med fodringscyklus 12 timer Scenarie Alternativ Initialfodring Vedligeholdelsesfodring Andre Mængde Deludgift Mængde Deludgift udgifter m kr m3/år kr/år kr 1 A B C D E F G I tabel 4 er udgifterne stillet op overfor hinanden. Tabel 4 Samlet udgift til kystbeskyttelse afhængig af fodringscyklus Scenarie Alternativ Cyklus 8 timer Cyklus 12 timer Anlæg Drift Anlæg Drift kr kr/år kr kr/år 1 A B C D E F G Forskellen i anlægsudgifter indenfor de enkelte alternative løsningsforslag skyldes ændringen i udgiften til initialfodring, medens forskellen i driftsudgifter skyldes ændring i udgiften til vedligeholdelsesfodring. Da det kan være vanskeligt at forholde sig til en kombination af engangsudgifter og tilbagevendende driftsudgifter foretages en sammenligning af de kapitaliserede udgifter. I princippet er det den kapital, der skal sættes i banken i år 0 og som med renters rente vil kunne finansiere de samlede udgifter til kystbeskyttelsen over et givet åremål. Beskyttelsen mod langtidserosion kan bestå udelukkende af en fodringsindsats, alternativt af en kombination af bølgebrydere og reduceret fodringsindsats. I tabel 5 og 6 er udgiften til erosionsbeskyttelsen kapitaliseret til år 0 for de forskellige alternative forslag ved forskellige renteniveauer. Tabel 4 gælder for en fodringscyklus på 8 timer og tabel 5 for en cyklus på 12 timer. Bemærk, at udgiften til skråningsbeskyttelse, som beskytter mod højvandserosion, ikke er inkluderet. 17

137 Tabel 5 Kapitaludgift til kompensation for langtidserosion (mio.kr) ved fodringscyklus på 8 timer Alternativ Forslag med Periode 25 år Periode 40 år bølgebrydere 1 % 3 % 5 % 1 % 3 % 5 % A, C Ja 26,2 21,2 17,6 37,9 27,4 20,9 D Delvist 27,8 22,3 18,4 40,6 29,1 22,0 B, E Nej 30,6 24,2 19,6 45,6 32,1 23,8 F Ja 18,9 15,3 12,7 27,3 19,7 15,1 G Nej 21,7 17,1 13,9 32,3 22,7 16,9 Tabel 6 Kapitaludgift til kompensation for langtidserosion (mio.kr) ved fodringscyklus på 12 timer Alternativ Forslag med Periode 25 år Periode 40 år bølgebrydere 1 % 3 % 5 % 1 % 3 % 5 % A, C Ja 34,3 27,6 22,8 50,1 35,9 27,3 D Delvist 36,9 29,5 24,2 54,3 38,7 29,1 B, E Nej 41,8 33,0 26,7 62,3 43,8 32,5 F Ja 23,9 19,3 15,9 34,9 25,1 19,0 G Nej 28,8 22,8 18,4 42,9 30,2 22,4 Generelt bemærkes, at kombinationen af fuld udbygning med bølgebrydere og fodring er den billigste løsning set over et længere tidsperspektiv, medens en løsning udelukkende med fodring vil være den dyreste løsning. Såfremt driftsudgifterne stiger i eksemplet på grund af øgede enhedspriser på fodring vil forskellen i kapitaliserede værdier mellem alternative løsninger også forøges. 18

138 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT Appendiks B Opmåling O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

139 N Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt 0.25 konturer kun søopmåling - Luftfoto COWI 2012 Opmålt den: 16/9-13 Opmålt af: DS COWI-Projektnr: Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS NE-koordinater: UTM32 euref89 Z-koordinater: DVR90 Alle ubenævnte mål i m m 1:5000 Proj. A Tegnet Kontrol. Godk. Dato ESBK CEL CEL Tegn. nr. Ver. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Anh_kon_025_1.dgn 1

140 1 Søpmålingspunkter (hvidt kryds) N 3 2 Terrænkoter Profiler Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt Sejllinjer og profilplacering - Luftfoto COWI 2012 Opmålt den: 16/9-13 Opmålt af: DS COWI-Projektnr: Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS NE-koordinater: UTM32 euref89 Z-koordinater: DVR90 Alle ubenævnte mål i m m 1:5000 Proj. A Tegnet Kontrol. Godk. Dato ESBK CEL CEL Tegn. nr. Ver. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Anh_profil_00.dgn1

141 N Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt 0.25 konturer - Luftfoto COWI 2012 Opmålt den: 16/9-13 Opmålt af: DS COWI-Projektnr: Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS NE-koordinater: UTM32 euref89 Z-koordinater: DVR90 Alle ubenævnte mål i m m 1:5000 Proj. A Tegnet Kontrol. Godk. Dato ESBK CEL CEL Tegn. nr. Ver. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Anh_kon_025_0.dgn 1

142 Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt Profiler gange højde overdrivelse Opmålt den: 16/9-13 Opmålt af: DS COWI-Projektnr: Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS NE-koordinater: UTM32 euref89 Z-koordinater: DVR90 Alle ubenævnte mål i m Proj. A Tegnet Kontrol. Godk. Dato ESBK CEL CEL Tegn. nr. Ver. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Anh_profil_01.dgn1

143 Tegnet Kontrol. Godk. Dato Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt Profiler gange højde overdrivelse Opmålt den: 16/9-13 Opmålt af: DS COWI-Projektnr: Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS NE-koordinater: UTM32 euref89 Z-koordinater: DVR90 Alle ubenævnte mål i m Proj. A ESBK CEL CEL Tegn. nr. Ver. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Anh_profil_02.dgn1

144 Tegnet Kontrol. Godk. Dato Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt Profiler gange højde overdrivelse Opmålt den: 16/9-13 Opmålt af: DS COWI-Projektnr: Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS NE-koordinater: UTM32 euref89 Z-koordinater: DVR90 Alle ubenævnte mål i m Proj. A ESBK CEL CEL Tegn. nr. Ver. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Anh_profil_03.dgn1

145 Tegnet Kontrol. Godk. Dato Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt Profiler gange højde overdrivelse Opmålt den: 16/9-13 Opmålt af: DS COWI-Projektnr: Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS NE-koordinater: UTM32 euref89 Z-koordinater: DVR90 Alle ubenævnte mål i m Proj. A ESBK CEL CEL Tegn. nr. Ver. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Anh_profil_04.dgn1

146 NOT TO SCALE Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt Profiler gange højde overdrivelse 0 0 Opmålt den: 16/9-13 Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS Opmålt af: DS COWI-Projektnr: NE-koordinater: UTM32 euref89 Z-koordinater: DVR90 Alle ubenævnte mål i m Proj. A Tegnet Kontrol. Godk. Dato ESBK CEL CEL Tegn. nr. Ver COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Anh_profil_05.dgn1

147 76 KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT 12 Appendiks C Tegninger - Detailprojektering O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162 Bilag: 2.4. Bilag pkt. 2 - Henvendelse om kystsikring til kontaktudvalg.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66925/14

163 Anholt Borgerforening Hermed fremsend punkt til kontaktudvalgsmødet: Kystsikring Anholt Status: Kommunen har som følge af det indsendte Projekt fra Cowi om kystsikring på Anholt den 7. marts 2014 modtaget mail fra Kystdirektoratet om at foretage en række vurderinger, som skal belyse de miljømæssige forhold i både anlægsfasen og driftsfasen af kystbeskyttelsen. Således at selve projektet kan bliv godkendt i henhold til kystbeskyttelsesloven. Er disse svar fremsendt til kystdirektoratet? hvis dette ikke er tilfældet hvad er så begrundelsen for dette? hvad er tidshorisonten? Det beløb på 6 mil. kr. som staten har givet tilsagn om til projekt kystsikring Anholt Er der brugt nogle af disse penge i forbindelse med udarbejdelsen af cowi projekt? eller til sandfodring? Følgegruppen til kystsikring på Anholt: Jens Gregersen skriver i mail til Ulla Beck d. 9/ at han betragter følgegruppen som opløst. Her er hvad kommunen tidligere skrev om følgegruppen og dens vigtighed: 1. Den videre proces. Norddjurs Kommune vil indlede en proces, hvor der dels søges om tilladelse til det ønskede kystsikringsprojekt, og hvor finansieringsmuligheder søges afdækket. De to forløb vedr. projekttilladelse og økonomi gennemføres parallelt for at sikre så kort et sagsforløb som muligt. I den videre proces er det vigtigt med en positiv og konstruktiv kommunikation, så følgegruppens parter i fællesskab bakker op om processen og arbejdet mod en langtidsholdbar kystsikring på Anholt. Følgegruppen vil løbende blive holdt orienteret, ligesom følgegruppen vil blive indkaldt til møde i det omfang processen kræver det. Hvad er begrundelsen for dette?

164 Jens Gregersen skriver i mail til Ulla Beck den 9/4 at staten har givet tilsagn på 6 mil. kr. men ca. samme beløb mangler for at projektet kan gennemføres: Er den sidste del af finansieringen på plads? hvis ikke, hvad har kommunen konkret gjort for at skaffe dette beløb? og hvad er den videre plan? Jeg vil gerne have Status på hvor langt vi fra at få en tilladelse til kystsikring, og hvad er næste skridt i sagen? Jens Schjøth Rosendal, BA. Jur. Anholt Camping

165 Bilag: 6.1. Bilag pkt. 6 - Høringssvar til revideret fredningsforslag.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66930/14

166 Fredningsnævnet for ethøringl Midtjylland, Østlig Del Retten i Randers Nørregade 1, 1. sal 8900 Randers Att. Retspræsident Martin Møller-Heuer Teknik og Miljø Dato: Reference: Rikke Kroier Direkte telefon: [email protected] Journalnr.: 08/6551 Vedrørende revideret fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Fredningsnævnet har på vegne af Danmarks Naturfredning (DN) fremsendt et nyt, revideret forslag til fredning af Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg med høringsfrist den 31. januar I dén forbindelse fremsender vi hermed Norddjurs Kommunes yderligere bemærkninger. DN s bemærkninger til indkomne høringssvar DN har på flere punkter kommenteret Norddjurs Kommunes høringssvar af 24. maj Vi kan til det oplyse, at vores høringssvar af 24. maj 2013 fastholdes og at vi ikke finder anledning til at kommentere yderligere på DN s bemærkninger. Lokalplanlagte arealer på havnen Ved den fælles besigtigelse den 17. juni 2013 argumenterede DN for at frede de lokalplanlagte havneområder ved Nordbjergskrænten, så synet af klitterne og de gamle huse bevares. Det samme gjaldt ikke de flade arealer, der ikke kan ses ved indsejlingen. Norddjurs Kommune ønsker naturligvis områdets kulturhistoriske udtryk og autenticitet bevaret, men finder det ikke nødvendigt at frede arealet, da det kan sikres ved et lokalplantillæg der tilgodeser landskab og kulturhistorie. Naturpleje i det reviderede fredningsforslag I forbindelse med DN s revideringsarbejde har DN ønsket et dialogmøde med Norddjurs Kommune. Mødet blev afholdt den 15. august 2013 og formålet var, at få drøftet de bemærkninger, kommunen havde vedrørende fredningsforslagets naturplejedel. Det reviderede fredningsforslag er derfor tilrettet til fordel for flere af de punkter, der omhandlede naturpleje i kommunens 1. høringssvar og vi anser derfor rettelserne som en forbedring i forhold til det oprindelige forslag. Der er dog stadig emner vedrørende naturplejen, som anses som væsentlige konfliktpunkter: Kommunen er enig i, at fredningsbestemmelserne bør revideres, så der bliver hjemmel til at gennemføre naturpleje på Sønderbjerg, men kommunen fastholder, at vi ikke ønsker at blive pålagt særskilt plejepligt i forbindelse med fredningen, da den kommer til at løbe parallelt med indsatsen for Anholts Natura2000- områder (dvs. ca. 90 % af øens natur). Norddjurs Kommune har haft fokus på at opretholde den hidtidige naturpleje på Anholt på områder med stor naturmæssig og rekreativ værdi og har lagt særdeles mange ressourcer på at realisere handleplaner for Natura2000-området. Der arbejdes lige nu på at søge om midler til endnu et EU-LIFE-projekt, der vil skabe endnu flere naturmæssige forbedringer. Derfor ser vi ingen grund til den dobbeltadministration, som yderligere plejeforpligtigelser vil føre til. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa - Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

167 Klimatilpasning og oversvømmelsesrisiko. I forbindelse med Norddjurs kommunes arbejde med klimatilpasning er vi blevet opmærksomme på, at der i fremtiden bliver større sandsynlighed for at arealerne omkring Nordstrandvej vil blive oversvømmet. Særligt strækningen fra kysten og forbi campingpladsen ser ud til at være i risiko for at blive oversvømmet. Vi har allerede flere gange oplevet, at dele af kyststrækningen nord for havnen er forsvundet i forbindelse med stormvejr, og der er derfor iværksat indsatser for at sikre kysten. Idet en etablering af kystsikring ikke på nuværende tidspunkt er endelig vedtaget og idet fremtidige klimaændringer kan ændre på behovet for sikring, kan det ikke udelukkes, at der på et tidspunkt vil blive behov for at finde alternative placeringer af de anlæg og aktiviteter, der i dag er placeret på disse arealer. Vi finder det derfor uhensigtsmæssigt at pålægge fredningsbestemmelser på de ikke-fredede arealer i fredningsforslaget, da det vil udelukke muligheden for alternative placeringer af anlæg og aktiviteter, der i dag anses som nødvendige for øen. Norddjurs Kommune vil derfor understrege, og på det kraftigste indstille, at de eksisterende fredninger udelukkende moderniseres indenfor det areal, de dækker i dag. Vedtaget af Norddjurs Kommunes Miljø- og Teknikudvalg tirsdag den 28. januar Note: Mads Nikolajsen, medlem af Norddjurs Kommunes Miljø- og Teknikudvalg, ønsker følgende tilføjet: Mads Nikolajsen finder, at udlægning af sti skal udføres som beskrevet i fredningsforslaget. Han tilslutter sig de øvrige dele af høringssvaret

168 Bilag: 6.2. Bilag pkt. 6 - MTU Revideret forslag til fredning Anholt.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66931/14

169

170

171

172

173 Bilag: 6.3. Bilag pkt. 6 - Revideret fredningsforslag Anholt 2012 justeret på baggrund af bemærkninger ved det offentlige møde i FN.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66929/14

174 Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2012, efterbehandlet 1. november 2013 Sønderbjerg, der rummer øens højeste punkt. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf [email protected]

175 Dato: 1. november 2013 Sagsbehandler: Christina Steenbeck Tlf , Fredningsnævnet for Midtjylland, Østlig del Retten i Århus Vester Allé Århus C Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget side 3 2. Beskrivelse af fredningsområdet side 4 3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold side 8 4. Forslag til fredningsbestemmelser side 11 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3A: Bilag 3B: Bilag 3C: Bilag 4: Bilag 5: Areal- og lodsejerliste Budgetoverslag Budgetoverslag i høring Naturstyrelsens budgethøringssvar Norddjurs Kommunes budgethøringssvar International naturbeskyttelse Redegørelse for eksisterende fredninger Kortbilag: Kortbilag 1: Fredningskort i 1:5.500, oversigtskort i 1:20.000, delområdekort i 1: Kortbilag 2: 3 registrerede arealer 2

176 Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Dette dokument er resultatet af en efterbehandling af fredningsforslaget rejst af Danmarks Naturfredningsforening i december Efterbehandlingen af fredningsforslaget er sket på baggrund af de indkomne bemærkninger i forbindelse med afholdelsen af det offentlige møde i sagen. DN og Norddjurs Kommune holdt i august 2013 et møde angående justeringer af visse formuleringer i fredningsforslaget. Disse justeringer samt andre ændringer og tilføjelser er skrevet ind i teksten med rødt. Visse dele af teksten er udgået i forhold til fredningsforslaget fra december Der er primært foretaget ændringer i afsnit 4, Forslag til fredningsbestemmelser. På fredningskortet er fredningsgrænsen bag forreste klitrække og omkring Sailorhouse tilpasset de indkomne bemærkninger. Det betyder, at fredningen respekterer lokalplanens byggefelt omkring Sailorhouse og at fredningen kun andrager selve klitten bag havnen og ikke det flade areal bag klitten. Arealreservationen til råstofindvinding er sløjfet og det samme er arealreservationen til campingpladsen syd for Nordstrandvej. 1. Baggrunden for forslaget Indledning I december 2011 var et stormvejr skyld i at en del af Nordstrandvej nær havnen blev skyllet væk. Campingpladsen nord for vejen mistede også store arealer, der primært havde været benyttet til teltslagning. Stormens ødelæggelser betyder, at der skal findes en ny placering til campingpladsen. En placering i klitterne syd for Sailorhouse har været drøftet. Dette areal indgik i DN s fredningsforslag fra DN vurderer, at det er relevant at fremsætte et fredningsforslag for arealer ved Anholts vestkyst. Formålet er at sikre, at Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjergs landskabelige og naturmæssige kvaliteter i første instans opretholdes, men i næste instans også forbedres, idet fredningen som noget nyt giver kommunen mulighed for at udføre naturpleje på Sønderbjerg. Fredningen har endvidere til formål at sikre og forbedre offentlighedens adgang. Fredningsforslaget rummer en modernisering af de to eksisterende fredninger Nordbjerg- og Vesterklitfredningen (1972) og Sønderbjergfredningen (1960) samt nyfredning af skrænten bag havnen og klitarealet syd for Sailorhouse. Forslaget omhandler 163,34 ha, hvoraf de 148,44 ha allerede er fredet. Forslaget tager højde for de synspunkter, der blev fremsat ved det offentlige møde i 2009 i den tidligere fredningssag. Vesterstrand med Sønderbjerg i baggrunden 3

177 I den eksisterende fredning for Nordbjerg og Vesterklit er der indskrevet en mulighed for at realisere et hotel på plateauet mellem matr. nr. 43 bd og matr. nr. 43 aæ. Formålet med at revidere 1972-fredningen er at fjerne den mulighed for hotelbyggeri, der er i den oprindelige kendelse. Nutidens generelle lovgivning vil næppe muliggøre realisering af den 40 år gamle mulighed for hotelbyggeri, og den bør udskrives af fredningen, når den revideres. I forbindelse med spørgsmålet om placering af erstatningsarealer for campingpladsen peger DN på arealerne syd for Nordstrandvej. Det er praktisk, fordi arealet ligger i umiddelbar tilknytning til den eksisterende campingplads og faciliteter. Endvidere er der hjemmel hertil i fredningen. Formålet med at revidere Sønderbjergfredningen er primært at give kommunen ret til at udføre naturpleje på Sønderbjerg, da der ikke er hjemmel til det i 1960-fredningen. Som det er tilfældet med Nordbjergfredningen, er der i Sønderbjergfredningen nogle byggeretter på selve Sønderbjerg-plateauet. Den generelle lovgivning vil ligeledes her næppe tillade realisering af disse byggeretter, hvorfor de bør udskrives af en ny fredning. Det foreslås endvidere at ophæve den del af fredningen, hvor der i dag er vedtaget en lokalplan (lokalplan nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By). Forslaget er begrundet i, at den eksisterende lokalplan fungerer godt, og at den del af sommerhusområdet næsten er fuldt udbygget. Derfor foreslås det - af praktiske årsager - at ophæve den del af fredningen, der er lokalplanlagt. Bestemmelserne i 1960-fredningen foreslås fastholdt for den øvrige del af de fredede arealer. Ud over at modernisere de to eksisterende fredninger, foreslås skrænten mellem havnen og Nordbjerg samt de nærmeste klitter syd for havnen fredet. Begrundelsen er, at naturarealerne bør sikres mod byudviklingsinteresser. Området tilhørte oprindeligt staten og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der i sidste ende er et kommunalt aktieselskab. Kommunen vedtog i 2003 en lokalplan, der tillod byggeri af ferieboliger op ad skrænten bag havnen et område, der ikke indgår som en del af havneområdet. Naturklagenævnet vurderede dog, at planerne var ugyldige for en del af det lokalplanlagte område. Forreste klitrække er dog stadig lokalplanlagt til erhvervsformål med en bebyggelsesprocent på 50, byggeri i 2 etager og 8,5 m høje bygninger (lokalplan 158, Anholt Havn), og derfor har DN vurderet det relevant at medtage de markante sandklitter i fredningsforslaget. Det er hensigten med fredningen at sikre de landskabelige hensyn nær havnen. Havneområdet rummer udviklingsmuligheder på andre, flade dele af havnearealet. DN foreslår endvidere, at der etableres en gennemgående stiforbindelse mellem Havnebakken og Vesterklit. Ved at nyetablere ca. 150 m sti kan eksisterende tracéer forbindes, sådan at der fastlægges et stiforløb på 1,5 km, hvoraf meget går gennem urørt skov. Dette er vigtigt, fordi den urørte skove byder på særlige naturoplevelser, som offentligheden bør have ordentlig adgang til. Endelig ønsker DN med fredningsforslaget at sikre nogle eksisterende stiforløb i Vesterklit og på Sønderbjerg, der ligger på privat grund og som i dag ikke er sikret. 2. Beskrivelse af fredningsområdet Landskabsformer Øens vestlige bakkeland står i skarp kontrast til det østlige, vidtstrakte klitlandskab. De blødt kuplede bakker i vest dækker et areal på ca. 3 km 2. De bærer præg af at være eroderet af vind og hav, og omkring Nord- og Sønderbjerg afgrænses de af markante skrænter. Den nordligste af morænebakkerne er Nordbjerg (39 m), der ligger lige øst for havnen. Her er velbesøgte udsigtspunkter med fantastiske udsigter tværs over øen til fyret i øst. Når man følger kysten mod syd rejser Vesterklits bakkedrag sig, hvis højeste punkt er 31 m, og længst mod syd følger bakkerne inden for Sønderbjergfredningen. De lyngklædte bakker på 39 m, 32 m og 48 m (Sønderbjerg) udgør tilsammen et flot og storslået element i landskabet. Fra Sønderbjerg er der nogle steder en fantastisk udsigt over havet og ørkenen, og hvis ikke 4

178 skråningerne var så stærkt tilgroede af især bjergfyr og ene, ville der være mange muligheder for pragtfulde udsyn over landskaberne. En del af stien ved Sønderbjerg Geologi Geologisk set er Anholt særdeles interessant, fordi en række landskabelige hovedtræk så tydeligt fortæller om landskabets tilblivelse. Det meget forskelligartede landskab skyldes, at øen landskabsgeologisk falder i to forskellige hovedenheder: Bakkerne i vest er opstået i glacialtiden, mens ørkenen i øst er en postglacial strandvoldsslette. Bakkelandskabet er den sidste tilbageværende erosionsrest af noget, der oprindeligt var betydeligt større. I fastlandstiden stod havet meget lavere end i dag, og Anholt var landfast med Jylland. Da den sidste istids iskappe smeltede tilbage, skabtes sammen med den samtidige havstigning Stenalderhavet og dermed også øen Anholt, som dengang kun bestod af bakkelandet i vest. I midten af bakkelandet lå en fjord, som forsvandt med den senere landhævning. Der opstod efterfølgende en sø. Dræning har betydet, at der i dag ligger et par 3 registrerede moser og vandhuller tilbage i det område, hvor fjorden lå. Arealerne inden for fredningsforslaget Nordbjerg Området omfatter Nordbjergfredningen og den vestvendte skrænt mellem havnen og Nordbjerg. Terrænet hæver sig allerede få meter bag havnebassinet pga. den markante forreste klitrække. Umiddelbart bag havnen er området omgivet af veje og gennemskåret af trampestier. Trævegetationen udgøres af spredte partier bjergfyr. Bag klitterne står Nordbjerg som det ene af øens to markante højdedrag. Selve skrænten er stedvis tæt bevokset med bjergfyr, lave enebærbuske og løvfældende træer. Oppe på selve plateauet er terrænet relativt jævnt og også her bevokset med især bjergfyr og birk. Bortset fra skrænten bag havnen er det meste af den ubebyggede og fredede del af Nordbjerg 3 registreret som hede. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. Sønderbjerg 5

179 Dette område udgør den sydlige ende af Anholts kystlinje mod vest. Ud over selve Sønderbjerg, som med sine 48 m er øens højeste punkt, rummer området flere andre distinkte morænebakker. På grund af havets erosion rejser de tæt tilgroede skrænter sig stejlt af den smalle forstrand. Det meste af Sønderbjerg er 3 registreret hede, og ved den nordvendte fod af Sønderbjerg ligger en 3 registreret eng. Morænebakkerne er tilgroet med bl.a. revling og lyng, men desværre har især bjergfyr bredt sig utroligt meget på Sønderbjerg. Disse træer har vokset sig meterhøje og tætte, så de hindrer udsigten mange steder. Området indeholder med sin beliggenhed, geologi og særegne natur et stort potentiale for helt enestående naturoplevelser, hvorfor naturpleje i området bør prioriteres. Vesterklit Landskabeligt adskiller Vesterklit sig ikke væsentligt fra Sønderbjerg, bortset fra at bakkerne ved Vesterklit er mindre. Størstedelen af Vesterklit er 3 registreret som hede, og en mindre del af arealet inden for fredningsforslaget er 3 registreret overdrev. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. Skrænten bag havnen International naturbeskyttelse En stor del af arealet inden for fredningsforslaget er udpeget som habitatområde. En meget lille del inden for fredningsforslaget er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Habitat- og fuglebeskyttelsesområdet udgør tilsammen et Natura2000 område. Der henvises til bilag 4 for en detaljeret redegørelse for den internationale naturbeskyttelse på Anholt. Offentlighedens adgang Oven for skrænten på Nordbjerg er der i dag et stiforløb, der er sikret ved kendelsen fra Forbuddet mod færdsel på Flakket opretholdes. Færdselsforbuddet blev indført i 1939 for at sikre ro til ynglende fugle. Det skal selvfølgelig fortsat være muligt at gå på stranden nord for Flakket. Med fredningen ønskes en sikring af det eksisterende stiforløb omkring Vesterklit og Sønderbjerg. Det starter ca. 150 m nord for Vesterklit lige ved skovbrynet til Wilhelminelyst. Det har karakter af en trampesti, der primært ligger på privatejede matrikler. Stien er ikke sikret i 1960-fredningen, hvorfor den foreslås permanent sikret med det forløb, der er indtegnet på kortbilag 1. 6

180 I fredningsforslaget stilles der endvidere forslag om at sikre et stiforløb gennem Wilhelminelyst, der er udlagt som urørt skov. Det betyder, at den byder på nogle anderledes, særlige naturoplevelser. Det er i offentlighedens interesse, at der er nem adgang til skoven. Der findes allerede en jægersti gennem Wilhelminelyst: Den går gennem skoven omtrent som angivet på kortbilag 1. Mod syd støder den op til stien mellem Vesterklit og Sønderbjerg. Mod nord ender stien blindt ca. 150 m før matrikelskel til 56 a (Havnebakken). Vedligehold af det eksisterende stiforløb og rydning til en trampesti på de sidste 150 m vil være et lille indgreb med stor positiv effekt: Det vil resultere i et spændende stiforløb gennem både skov og strandklitter langs hele øens vestkyst. Et sådant stiforløb vil give mulighed for nogle helt andre og i dag i praksis utilgængelige - naturoplevelser end turen langs stranden eller vejen, hvor skoven desværre ikke indbyder til benyttelse, fordi den for mange virker lukket og ufremkommelig. En del af stien, der skal nyanlægges, ligger i fredsskov, der tilhører Anholt Havn A/S. En mindre del af stiforløbet (ca. 150 m), der skal nyanlægges, ligger i den privatejede del af skoven, hvor der er indgået aftale om urørt skov. Naturpleje Der er hjemmel til at udføre naturpleje i Nordbjerg- og Vesterklitfredningen, og der foreligger en konkret aftale om kommunal naturpleje på Nordbjerg. Den går ud på, at der én gang om året med en buskrydder fjernes opvækst af især birk, men også bjergfyr. Formålet er endvidere at sikre friholdelsen af nogle særligt flotte udsigtssteder. Denne naturpleje ønskes opretholdt med dette fredningsforslag. Der er ikke i 1960-fredningen for Sønderbjerg hjemmel til at udføre naturpleje, hvilket hermed foreslås ændret. Oprindeligt gjorde de hårde vækstbetingelser det vanskeligt for buske og træer at trives på Anholt, men med sommerhusenes indtog i sidste halvdel af det 20. århundrede blev der plantet bjergfyr på grundene. Den trivedes og spredte sig så meget, at den i dag er særdeles dominerende i bakkelandskabet på Sønderbjerg. DN foreslår, at der etableres nogle udsigtskiler visse steder på Sønderbjerg. Dele af Sønderbjerg er under tilgroning med ene, fordi fredningen ikke giver hjemmel til naturpleje. 7

181 Såfremt fredningen gennemføres foreslår fredningsrejser følgende mål for naturplejen på Sønderbjerg: Der sker en rydning af træbevoksningen, således at man igen kan opleve terrænformer og udsigter, og de oprindelige naturtyper retableres. Den naturligt hjemmehørende bevoksning på skrænterne af ene mv. bør opretholdes, dog med mulighed for naturpleje, hvis den bliver for tæt. Inden for Sønderbjergs delområde A bør plejeplanen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 3 registreret som eng, fremover opretholdes som ugødsket ferskeng. De øvrige arealer inden for delområdet bør opretholdes som hede eller overdrev med spredt forekomst af ene. I delområde Sønderbjerg A bør naturplejen tillægge de biologiske, geologiske og landskabelige værdier særlig vægt. Der bør opretholdes en skærmende beplantning af hjemmehørende løvtræer, evt. iblandet skovfyr og/eller ene omkring ejendommene beliggende på matr. nr. 41 c, 41 k og 47 b Anholt By, Anholt, således at bygningerne så vidt muligt fremstår afskærmet for indsyn. Inden for Sønderbjergs delområde B bør de rekreative og landskabelige værdier tillægges særlig vægt. Der foreslås gennemført forbud mod plantning af invasive arter, og der skal gennem naturplejen lægges særlig vægt på bekæmpelse af invasive arter. For at styrke borgerinddragelsen omkring naturplejen foreslås det, at der nedsættes et plejegruppe på 4 medlemmer, bestående af en repræsentant for plejemyndigheden, en repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant for Grundejerforeningen og en repræsentant for Anholt Borgerforening. Plejegruppen er rådgivende for plejemyndigheden og skal have forelagt plejeplanen til udtalelse. Turisme og rekreation Anholt er i dag et populært feriemål: Turistforeningen oplyser, at øen i hvert år besøges af mennesker. Etableringen af en ny trampesti vil, sammen med målrettet naturpleje, give den aktive turist og øens borgere nye muligheder for natur- og landskabsoplevelser. 3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold Fredningsforslagets afgrænsning fremgår af kortbilag 1. Norddjurs kommunes kommuneplan 2009 Af kommuneplan 2009 fremgår det, at kommunalbestyrelsens har fokus på tre initiativer i indeværende planperiode. Disse er at bevare Anholts særlige natur og naturkvaliteter, at øge antallet af overnatningsmuligheder i form af alternative overnatningsmuligheder, samt at Anholt bliver vedvarende energi-ø. Fredningssagen er tre steder berørt af kommuneplanen: Campingpladsen er omfattet af kommuneplanramme 8 F1, der bestemmer, at området skal friholdes for bebyggelse bortset fra bygninger (såsom campinghytter, kiosk, cafeteria, toiletbygninger o.l.), der må anses for nødvendige for områdets anvendelse som campingplads. Havnen er omfattet af kommuneplanramme 8 H1. Området er udpeget som erhvervsområde med en bebyggelsesprocent på 50, max. etageantal på 2, og en max. bygningshøjde på 8,5 m, dog med mulighed for undtagelse. Området skal anvendes til havneformål, herunder lystbådehavn, samt erhvervsformål og turistfaciliteter, som efter kommunalbestyrelsens skøn har en naturlig tilknytning til havneområdet såsom mindre industri-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomhed samt restaurationer, butikker, 8

182 Sommerhusområdet ved Sønderstrandvej er omfattet af kommuneplanramme 8 S3. Den indeholder bestemmelser om, at området skal anvendes som sommerhusområde med en bebyggelsesprocent på 15 og byggeri med max. 1 etage og en max. bygningshøjde på 5 m. Der er et arealoverlap mellem Sønderbjergfredningen og lokalplanområdet. Udsigt over Sønderbjerg Lokalplaner Campingpladsen, havnen og sommerhusområdet er endvidere lokalplanlagte: Campingpladsen er omfattet af lokalplan 72 og Lokalplan 72 blev vedtaget i 1988 og dækker et areal på ca. 3,5 ha. Den sikrer, at området anvendes til campingplads med tilknyttede faciliteter. I lokalplanen er de landskabelige værdier i området fastholdt mest muligt, f.eks. ved sin beplantning, så den er indpasset bedst muligt i det omgivende landskab. Pladsen omfatter 175 campingenheder. Lokalplan for campingpladsen blev vedtaget i Baggrunden er, at campingpladsen gennem nogle år er blevet reduceret i areal på grund af kysterosion. Et område på ca m 2 mod vest er derfor ikke længere brugbart til teltpladscampering. Lokalplanen dækker et areal på ca m 2 mod øst, som skal anvendes til campingplads. Havnen er omfattet af lokalplan 158, der blev vedtaget i 2003 og revideret i Planen muliggør erhvervsbyggeri på havnearealerne og opdeler havnen i 5 delområder. Delområde 2 (klitområde øst for havnen) ligger inden for fredningsforslaget, og delområde 4 (vest for Sailorhouse) ligger også inden for fredningen. For delområde 2 tillader lokalplanen en bebyggelsesprocent på 50, max. etageantal på 2, og en max. bygningshøjde på 8,5 m, dog med mulighed for undtagelse. DN vurderer, at en realisering af lokalplanen i de høje, markante sandklitter øst for havnen vil være i strid med landskabsinteresserne, hvorfor klitterne er medtaget i fredningsforslaget. I delområde 4 er der udlagt et byggefelt til en evt. udvidelse af bygningsmassen. Fredningsgrænsen støder op til byggefeltet. Sommerhusområdet ved Sønderstrandvej er omfattet af lokalplan 21, Sommerhusområde sydøst for Anholt By, der blev vedtaget i 1981, der har til formål at regulere byggeri i sommerhusområdet. Lokalplanen rummer klare bestemmelser vedrørende byggeriets størrelse og udseende. En del af det lokalplanlagte område er samtidig omfattet af Sønderbjergfredningen, der er noget uklar i formuleringerne omkring byggemuligheder. Af den 9

183 årsag, og fordi sommerhusområdet er stort set udbygget, foreslås det at ophæve Sønderbjergfredningen for den del af lokalplanområdet, der ligger øst for Sønderstrandvej. Redegørelse for eksisterende fredninger Hovedparten af Anholt er allerede fredet via tre kendelser: Ørkenen blev fredet i 1939, Sønderbjerg blev fredet i 1960 og fik også en tillægskendelse (1960) for to matrikler i tilknytning til Sønderbjerg samt en supplerende kendelse fra 1980 for arealer øst for Sønderbjerg. Nordbjerg- og Vesterklitområdet blev fredet i Der henvises til bilag 5 for en mere detaljeret redegørelse for de eksisterende fredninger inden for fredningsforslaget. Natura 2000 plan for område nr. 46 Anholt og havet nord for Naturstyrelsen har udarbejdet et forslag til en Natura 2000 plan. Natura 2000-området udgøres af størsteparten af Anholt, herunder vestkystens skrænter mod nord og syd, Nordbjerg og Sønderbjerg, sammen med det store vådområde Flakket på den nordvestlige del af øen. På Sønderbjerg og Nordbjerg findes store partier af naturtypen enebær på klit. I Flakket, som er domineret af tagrør yngler bl.a. flere ternearter. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. Tilgroning med buske er den største trussel i området, bl.a. af den invasive art bjergfyr. Målsætningen er at Natura 2000-området fortsat indeholder store uforstyrrede naturarealer, som er levested for en række sjældne arter af bl.a. laver. Ørkenen skal forblive lysåben, og den fri dynamik sikres, så successionen af klitnaturtyper kan bevares. Der foregår fortsat dannelse af nye klitter langs vandet og i vindbrud, som kan skabe grundlag for klitlavninger, grøn- og gråklitter, klithede, grårisklit, enebærklit og skovklit længere inde i landet. Indsatsen vil helt overvejende dreje sig om sikring af og/eller genindføre lysåbne forhold ved rydning af opvækst på de terrestriske naturtyper. Desuden skal de marine naturtyper sikres og samtidig sikres levestederne for områdets udpegede arter. Endelig foretages der bekæmpelse af invasive arter. Dette skal i stort omfang foregå ved rydning og fjernelse af uønsket opvækst, herunder bekæmpelse af invasive arter. Sikring af natur, der endnu ikke er beskyttet samt sikring og forbedring af levesteder er andre vigtige indsatsområder. Friluftsstrategi Norddjurs Kommune vedtaget en natur- og friluftsstrategi i oktober Strategien går i korthed ud på at fremme kendskabet til og benyttelsen af mange af kommunens naturområder og perler. Dette skal bl.a. ske ved at adgangen til naturen forbedres på udvalgte steder, ved at skabe sammenhæng mellem eksisterende stier og ved at udbrede kendskabet til naturens mangfoldighed. En gennemførelse af fredningsforslaget vil være et skridt i den rigtige retning i forhold til en realisering af strategien. 10

184 4. Forslag til fredningsbestemmelser Det foreslås, at fredningen tinglyses med følgende bestemmelser: Afgrænsningen af det samlede fredningsforslag fremgår af kortbilag 1. Sønderbjerg er opdelt i delområde A og B, hvilket også fremgår af kortbilag 1. 1 Fredningens formål - At sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder at bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv - At sikre og forbedre de landskabelige oplevelses- og udsigtsmuligheder i tilknytning til Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg - At sikre og styrke offentlighedens adgang - At sikre og styrke de geologiske kvaliteter - I særlig grad at tilgodese de biologiske, geologiske og landskabelige interesser i delområde A på Sønderbjerg - I særlig grad at tilgodese de landskabelige og rekreative interesser i delområde B ved Sønderbjerg - At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for 2 Tilstandsændringer, byggeri, tekniske anlæg, oplag mv. Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser. Der må ikke opstilles kiosker, skure, elmaster, boder, udsigtsplatforme eller overhovedet anbringes andre faste indretninger. Om- og tilbygning af eksisterende, lovligt opførte ejendomme skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Fredningsnævnet kan gøre sin godkendelse af bebyggelse betinget af beplantning, hvorved bebyggelsen skjules. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter. Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr og/eller ene. Ændringer i terrænet eller i terrænformerne, herunder sand-, grus-, ral- eller lergravning, opfyldning og planering er ikke tilladt. Fredningen er ikke til hinder for at der inden for et mindre og afgrænset areal kan tillades råstofindvinding til lokalt brug på øen. Placeringen må ikke være skæmmende på landskabet og skal godkendes af Fredningsnævnet. Deponering må ikke finde sted, og arealerne må ikke anvendes til oplags- og/eller losseplads. Arealerne må ikke opdyrkes, tilplantes, gødskes eller sprøjtes. Der må ikke plantes invasive arter (se Naturstyrelsens sortliste). Der må ikke opstilles hegn af nogen art. Indhegninger til dyr kan etableres med godkendelse fra Fredningsnævnet. Udenfor have- og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og teltslagning må ikke finde sted. Opstilling af nye skilte er forbudt. Fredningen er ikke til hinder for, at der på et i plejeplanen nærmere angivet areal kan opsættes informationstavler mv. til formidling af fredningen. Fredningen er ikke til hinder for, at vandindvinding kan ske som i hidtil eksisterende omfang. 11

185 3 Naturpleje Plejemyndigheden gennemfører pleje af de fredede arealer. For pleje gælder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer. Plejen skal foretages med henblik på at opnå fredningens formål. Der nedsættes en plejegruppe på 4 medlemmer, bestående af en repræsentant for plejemyndigheden, en repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant for Anholt Grundejerforening og en repræsentant for Anholt Borgerforening. Plejegruppen er rådgivende for plejemyndigheden og skal have forelagt plejeplanen til udtalelse. Endelige plejeplaner sendes til de berørte lodsejere inden for fredningen. Tilblivelse og forslag til plejeplan skal følge udarbejdelsen af Natura2000 handleplanerne i forbindelse med Natura2000 indsatsen. Natura2000-handleplanerne revideres hvert 6 år. Plejeindsatsen skal respektere og udmønte bevaringsmålsætningen for Natura2000 området. I delområde A på Sønderbjerg skal plejen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 3 registreret som eng, plejes som ugødsket ferskeng. Plejen på de øvrige arealer inden for delområde A skal sikre, at arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget (se fredningsforslagets bilag 4 eller det til hver en tid gældende udpegningsgrundlag for Habitatområde H42 Anholt og havet nord for) styrkes. Plejen skal endvidere sikre fastholdelsen af eksisterende udsigtspunkter samt blotlægning af geologiske former. De to formål må gerne være sammenfaldende. I første plejeplan skal plejemyndigheden nærmere fastlægge forløbet af en trampesti fra Havnebakken og frem til den eksisterende nord-syd gående trampesti i Wilhelminelyst i alt ca. 150 m. Stien er markeret med rødt på kortbilag 1. Trampestien mellem Havnebakken og den eksisterende sti skal etableres ved markering og rydning senest 2 år efter færdiggørelsen af plejeplanen. For de nåletræsarealer, der efter fredningsbestemmelserne skal ryddes af hensyn til synliggørelse af områdets geologiske former, skal plejeplanen angive i hvilket omfang rydningen skal ske. Der kan iværksættes særlige tiltag for at forbedre levevilkårene for det naturligt hjemmehørende plante- og dyreliv samt de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Plejeplanen skal sikre en aktiv bekæmpelse af invasive arter. 4 Offentlighedens adgang Stier, der fremgår af kortet, må ikke nedlægges. Der anlægges en trampesti fra Havnebakken og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Offentlighedens adgang sker i øvrigt i henhold til de til enhver tid gældende almindelige adgangsbestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Adgangen til Flakket er forbudt for almenheden. Færdsel langs stranden nord for Flakket er dog tilladt. 5 Særbestemmelser I delområde Sønderbjerg A er der et generelt forbud mod byggeri. Eksisterende lovlig bebyggelse skal i tilfælde af brand eller anden ødelæggelse genopføres inden for max. 2 år. Overskrides denne tidsfrist tabes byggeretten og arealet overgår til natur. I delområde Sønderbjerg B er det tilladt flg. matrikler at være bebygget med ét sommerhus og 1 udhus: 41 i, 41 h, 41 g, 41 b, 41 q, 41 v og 41 u, alle Anholt By, Anholt. Byggeri skal placeres inden for det på kortbilag 1 angivne delområde B. Øvrige matrikler inden for delområde B må ikke bebygges. Byggeplaner skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Byggeri skal placeres diskret i terrænet og udseende og materialevalg skal følge anvisningerne den gældende lokalplan, for tiden lokalplan 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By. 12

186 Der må ikke opføres ny bebyggelse inden for en radius på 100 m fra mindesmærket fra Jutlandiamonumentet. Jagthytten beliggende på matr. nr. 43 a Anholt By, Anholt må ikke udvides eller ombygges. Jagthytten skal fremstå i jordfarver. Hyttens placering fremgår af kortbilag 1. Fredningen er ikke til hinder for opførelsen af en ny hytte på matr. nr. 43 a. Hytten skal fremstå i jordfarver, have en maksimal højde på 3,5 m over terræn og skal placeres diskret i landskabet inden for det angivne byggefelt på kortbilag 1. Byggeriet skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. Forbudsbestemmelsen om opstilling af telte og campingvogne gælder ikke den eksisterende campingplads på matr. nr. 56 b Anholt By, Anholt. Campingpladsen reguleres af den gældende lokalplan. Inden for den del af fredningen, der angår Nordbjerg og Havnebakken (se fredningskortets delområdekort), er det ikke tilladt at opføre yderligere bebyggelse. 6 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk Ophævelse af tidligere fredninger Nærværende fredningsforslag erstatter følgende kendelser, som derfor ophæves helt: Fuldstændig ophævelse af fredningen af Sønderbjerg for delområde A, B og C (16. december 1960) Fuldstændig ophævelse af tillægskendelsen vedrørende fredningen af Sønderbjerg (16. december 1960). Fuldstændig ophævelse af fredningen af Nordbjerg- og Vesterklitområder (20. november 1972). Et kig fra Vesterstrand mod havnen. 13

187 Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: 1 del af 43a Anholt By, Anholt 2 a smst. Ejer: Jens Christian R von der Maase H.C.Andersens Boulevard København V Ønskes fredet: Ca.ha. 62,25 10,49 72,74 Antal lodder 2+ sti 1 Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha 0,84 - søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha 56,31 9,78 strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha 20,26 4,12 Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha 2,96 - sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet ca.ha alt alt Stier ny/ eksistere nde 160/ /475 Bemærkninger landbrug do 2 43 aæ smst. Boet efter Jytte Ryefelt v/ Advokat Henrik Holmblad Amaliegade 12, København K 0,72 1-0, alt - 3 del af 43 ar smst. Jørgen Rostgaard von der Maase Toften 5 Mou 9280 Storvorde 0,35 1-0, alt - 4 del af 43 bø smst. Tine Nielsen Forårsvej Birkerød 0,94 1-0, alt - 5 del af 43 fi 41 r Norddjurs Kommune Torvet Grenå 1,32 0, ,30 0,003 - alt - - alt alt - -/260 e smst. andel i fælleslod lb.nr. 17 0,02 1, alt - vej

188 6 del af 5 c Anholt By, Anholt Kim Steffen-Nielsen Forårsvej Birkerød Jette Nielsen Forårsvej Birkerød Tine Nielsen Forårsvej Birkerød 0,07 1-0, alt - 7 del af 43 as smst. Thomas Harrit Odinsvej Birkerød 0,48 1-0, alt -/35 8 del af 43 aq smst. Pia Vibeke Sjelborg Pandebjergvej Nykøbing F 0,59 1-0, alt -/26 9 del af 56 a smst. Grenå Havn A/S Neptunvej Grenaa 38,27 1 0,84 19,72 34,62 10,55 22,98 168/ b smst. Jens Schjøth ApS Nordstrandvej Anholt 4,24 1-2,22 3,75 - alt e Anholt By, Anholt Grenaa-Anholt Færgefart Færgevej Grenaa 0, alt 0,

189 Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde 12 8 c smst. Finn Anders Ottendahl Ørkenvej Anholt 3,24 1-3,20 alt - alt a smst. Søren Brochdorff Clausen Ålundsvej Egå 5,58 1-3,96 3,48 - alt -/82 Ole Kjeld Sandhøj Herluf Trolles Gade Århus N 14 9 b smst. Elvira Kirstine Steffensen Bygaden Anholt 4,15 1-0,33 2,47 - alt 15 4 a smst. Elva og Flemming Madsen Skåde Højgårdsvej Højbjerg 4,58 1-2,23 3,93 - alt ab del af 41 an og 41 ap smst. Norddjurs kommune lb-nr. 5 Boet efter Ellinor Karen Johansson lb.nr. 35 0,61 0,34 0,11 1, , alt - 0, alt alt alt - fælleslod fælleslod vej, fælleslod Nina Vang Jørgensen Østervej Anholt Fortsættes Verner Hylby Vejdammen 73 Gl. Holte 2840 Holte del af lb.nr

190 16 41 ab Anholt By, Anholt Fortsættelse Tanja Astrid Bryder Nordstrandvej 11B st Anholt Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde del af 41 an og 41 ap smst. Fortsættes Peter Andersen Guldsmedegade 21, Århus C Elsa Larsen lb.nr. 17 Svend O. Paludan-Müller Gassehaven 14 Gl. Holte 2840 Holte Anders Rytter Ørkenvej Anholt Tine Rytter Nordstrandvej Anholt Kurt Arend Rasmussen Kirsten Østergaard Rasmussen Østervej Anholt Maria von der Maase Bendtsen Jernbane Alle Espergærde Flemming Pedersen Digterparken Ballerup 17

191 16 41 ab Anholt By, Anholt Fortsættelse Marianne Boisen Neksøvej Århus V Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde del af 41 an og 41 ap smst Poul Anker Boisen Østervej Anholt Carsten Birger Brabrand og Helene Hennings Bygaden Anholt Eigil Nielsen Østervej Anholt Frank Svensson Ageren Anholt Per Christensen Snogegårdsvej Søborg Ingrid Feldschau Hylby Vestervang Svinninge Jette Hylby Vejdammen 173 Gl Holte 2840 Holte Dorit Marie Sørensen Sct. Laurentii Vej Skagen 18

192 16 41 ab Anholt By, Anholt del af 41 an og 41 ap smst Ruth Hylby Snogegårdsvej Søborg Søren Hylby Vestervang Svinninge Rasmus Hjorth Helmers Slettebjerget 101 Ny Hammersholt 3400 Hillerød Kirsten Ingvartsen Gassenhaven 14 Gl Holte 2840 Holte Helene Hennings Nordstrandvej 2 C 8592 Anholt Inga Solveig Vandrup Rasmussen Østervej Anholt Malene Halkjær Pedersen Østervej Anholt Olaf Bojen Sct. Laurentii Vej Skagen Fortsættes Laurits Fokke Møbjerg Østervej Anholt 19

193 16 41 ab Anholt By, Anholt del af 41 an og Fortsættelse 41 ap smst Lene Molinier Baasch Møllestensparken 4 Tuse 4300 Hobæk Ole Lindqvist Horsebakken Farum Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde Anna Hjorth Helmers Thorsgade 91 B, 4. tv 2200 Københanv N ac smst. andel i fælleslod lb.nr. 16 Elsa Larsen Hyacintvej Ølstykke 0,56 1-0,53 alt - alt y Anholt By, Anholt * andel i fælleslod lb.nr. 16 Fortsættes Søren Peter Christensen Munkerup Have 6 Munkerup 3120 Dronningmølle Boet efter Villy Karl Rasmussen v/ Thomas Rasmussen Bakkeager Jyllinge Preben R.Rasmussen Åhavevej Grenaa Morten Viller Rasmussen Nordstrandvej Anholt 0,47 1-0,45 alt - alt - 20

194 18 Fortsættelse 41 y Anholt By, Anholt * andel i fælleslod lb.nr. 16 Bent Rasmussen Bygaden Anholt Lis Larsen Forsythiavej Grenaa Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde Lone Rasmussen Solskrænten Grenaa Thomas Rasmussen Evavej Værløse Aase Rigmor Rasmussen Nordstrandvej Anholt Marianne Vels Johansen Gennem Landet Anholt Dorit Marie Sørensen * Sct. Laurentii Vej Skagen Olaf Bojen * Sct. Laurentii Vej Skagen k smst. Niels Christian Friis Niels Brocks Gade 4, 4.tv København V 0,98 1-0,18 alt - alt - 21

195 Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde z smst. Dorthe Nyholm Jensen Østervej Anholt 0,51 1-0,03 alt - alt - Claus Nyholm Petersen Enghavevej Grenaa 21 41i smst. Hanne Ib Meedom Ordrup Jagtvej Charlottenlund 1,75 1-0,01 alt - alt h smst. Johanne Drachmann & Per Laureng Jens Juels Gade København Ø 0, alt - alt b og 41 g smst. Halla Fabricius Møller Holgersvej 14, st Charlottenlund Henrik Fabricius Møller Terrasserne 128 Himmelev 4000 Roskilde 0,64 0,61 1, ,24 0, alt alt n Anholt By, Anholt * andel i fælleslod lb.nr. 16 v/administrator Fortsættes Jette Hylby * Vejdammen 73 Gl.Holte 2840 Holte Inge Grønvold Hylby Eriksholmvej Vanløse Ruth Hylby * Snogegårdsvej Søborg 0,59 1-0,06 - alt - 22

196 24 Fortsættelse 41 n Anholt By, Anholt Søren Hylby * Vestervang Svinninge Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde Ole Lindqvist * Horsebakken Farum q smst. Martin Thomle The Octagon-penthouse , Main Street New York NY USA Nina Cecilie Thomle Toften 6 Ollerup 5762 Vester Skerninge Jette Ulla Nyeboe Fuglehavevej Ballerup 0, alt b og del af 47 b smst. Jørgen Groot Petersborggård Høsterkøbvej Hørsholm 0,19 0,52 0, alt alt del af 46 a Anholt By, Anholt Britta Møller Ljung Algade 22 B 4220 Korsør 0, alt - 23

197 Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde c smst. Karin Skovgaard-Petersen Vestagervej 1 st.tv. Sall 8450 Hammel 0, alt - Anders Skovgaard-Petersen Sønder Boulevard 86, 4. tv København V v smst. Bettina Elisabeth Kampmann og Keld Lindegaard Andersen Slotsvej Charlottenlund 0, alt u smst. Thomas Hagen Stampe Pilegårdsvej Allerød 0, alt al. Ane Thierry Upsalagade 6, 3.th København 0,56 1-0, alt e Inge Merethe Almgren Bendix Hybenvej Brøndby 0,55 1-0, alt l Anholt By, Anholt andel i fælleslod lb.nr. 17 Boet efter Evald Plambech Baasch v/ Skifteretten i Holbæk Smedelundsgade Holbæk 0,73 1-0, alt - 24

198 Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde l Anholt By, Anholt andel i fælleslod lb.nr. 17 Boet efter Evald Plambech Baasch v/ Skifteretten i Holbæk Smedelundsgade Holbæk 0,73 1-0, alt - 34 del af 41 t smst. Inge-Lise Nielsen Ørnehøjen Lystrup 0,24 1-0, alt - Helle Johansson Kongebrovej Sorø Sanne Johansson Skurup 4730 SE Skurup Sverige 35 del af 41 ah smst. Søren Krarup Toldbodgade 53, 2.tv 1253 København K 1,11 1-0,39 0,69 - alt - Marie Krarup Møller Küchlergade København V Inger Krarup Brøgger Stillingevej Slagelse 36 del af 41 ag smst. Fortsættes Majken Frost Stensballe Strandvej Horsens 1,25 1-0,46 0,79 - alt - 25

199 36 Fortsættelse del af 41 ag smst. Henrik Krarup Frost Vinkelager 8, 3. th Vanløse Ca.ha. Antal lodder beskyttelse slinier omkring sø / å 16 og fortidsminder 18 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha fredskovspligt ca.ha sten-og jorddiger museumslovens 29 ca.m ny/ eksistere nde Elisabeth Krarup Jensen Østergade Augustenborg Anders Krarup Frost Søndervang Støvring 37 del af 41 d Anholt By, Anholt Sten Krarup Slotsgyden Veksø Sjælland Bodil Fogh Kratvej 25 Slagslunde 3660 Stenløse Jesper Krarup Ved Gamle Dige Højer 1,02 1-0,63 1,03 - alt - 38 umatrikuleret areal smst. 8,85 6 0,53 3,94 alt - 8,61 - i alt ca. 163,34 ha 26

200 Dato: 13. november 2012 Sagsbehandler: Christina Steenbeck, , Budgetoverslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Danmarks Naturfredningsforening rejser om kort tid fredningssag for ca. 163,34 ha i Norddjurs Kommune. I henhold til Naturbeskyttelseslovens 36, stk. 5 skal et fredningsforslag ledsages af et overslag over de forventede omkostninger, der knytter sig til gennemførelsen af forslaget. Areal Regulering Erstatning Antal ha Bemærkninger I alt kr. pr. ha Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, 15 og 16, fredskovspligtige arealer, samt allerede fredede arealer Forbud mod tilstandsændringer Offentligt ejede arealer (Norddjurs Kommune og Grenå Havn A/S) Forbud mod tilstandsændringer, fredskov skal henligge som urørt skov 156 meter ny sti Anlæg af ny sti. 172 m nyanlæg af sti på offentligt ejede arealer erstattes ikke meter eksisterende sti Forbud mod tilstandsændringer 0 15,34 Der ydes ikke erstatning til arealer i offentligt eje, jf. naturbeskyttelseslovens kr. pr. meter 30 kr. pr. meter Stiforløbene på Nordbjerg og dele af Sønderbjerg er ikke medtaget, da der allerede er udbetalt erstatning for disse strækninger I alt 163, Bilag 2: Budgetoverslag i høring

201 Bilag 3A Budgetoverslag sendt i høring hos relevante myndigheder Til Naturstyrelsen og Norddjurs Kommune Danmarks Naturfredningsforening rejser om kort tid fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt, der har et areal på ca. 163,34 ha. I henhold til bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven skal sagsrejser udarbejde et budgetoverslag, som skal sendes i høring i 4 uger hos de myndigheder, der ikke er sagsrejsere. På denne baggrund anmodes De hermed venligst om eventuelle bemærkninger til budgetoverslaget senest tirsdag den 11. december Med venlig hilsen Christina Steenbeck Cand. Scient. biolog, fredninger... Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf Dir. tlf.: mailto: [email protected]...

202 Bilag 3B Naturstyrelsens budgethøringssvar Danmarks Naturfredningsforening att. Christina Steenbeck sendt som til: og Det åbne land J.nr. NST Ref. johei Den 11. december 2012 Høringssvar over budgetoverslag vedr. fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Danmarks Naturfredningsforening har med mail af 12. november 2012 fremsendt budgetoverslag for ovennævnte fredningsforslag, med anmodning om Naturstyrelsens bemærkninger, jf. naturbeskyttelseslovens 36, stk. 5 og 6. Danmarks Naturfredningsforening har vurderet, at der alene bliver tale om udbetaling af erstatning for fastholdelse af eksisterende stier og anlæg af en enkelt ny sti-strækning. Naturstyrelsens skal bemærke, at den i budgetoverslaget anvendte takst for fastholdelse af eksisterende stier er for høj. Natur- og Miljøklagenævnets praksis er at tilkende erstatning på 15 kr./m for fastholdelse af eksisterende stier. I øvrigt findes også et nyere eksempel på, at fredningsbestemmelser om etablering af en ny, primitiv trampesti er erstattet med 15 kr./m (sagen om fredning af Frendrup Hede). Naturstyrelsen vil redegøre for sin holdning til fredningsforslaget, herunder dets afgrænsning og indhold, i forbindelse med det offentlige møde, Fredningsnævnet afholder om fredningsforslaget. Med venlig hilsen Jørgen Heinemeier landinspektør Tlf. direkte: [email protected] Kopi til orientering: Norddjurs kommune 29

203 Bilag 3C Norddjurs Kommunes budgethøringssvar 30

204 Bilag 4 International naturbeskyttelse Habitatbeskyttelse Habitatdirektivet er sammen med bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. En hovedhjørnesten i gennemførelse af habitatdirektivet er udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Det sker gennem forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder. De arter og naturtyper et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede (markeret med *), hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Direktivet pålægger også medlemsstaterne andre former for beskyttelse af deres natur. En af dem gælder en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres levesteder. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. En stor del af fredningsforslagets arealer ligger inden for EF-habitatområde nr. H42 Anholt og havet nord for, se kortbilag 1. Dette betyder, at Anholts natur inden for denne del af fredningsforslaget nyder en helt særlig beskyttelse i kraft af sin status som habitatområde. Beskyttelsen betyder, at Danmark er forpligtet overfor EU og det internationale samfund til at sikre de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Følgende naturtyper inden for udpegningsgrundlaget indgår i området inden for fredningsforslaget: Naturtyper: * angiver, at naturtypen er prioriteret 2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 / Fugtige klitlavninger 2250 / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.) 2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det højeste antal arter af de to naturtyper. Typiske arter er tidlig dværgbunke, blød hejre, sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt, klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel, rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm. kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og visse arter af mos og laver. Denne naturtype er kun registreret omkring Nordbjerg. Nationalt er bevaringsstatus for habitattypen usikker. Dette skyldes, at naturtypen er under forandringspres fra dæmpet dynamik som følge af kystsikring og sandflugtsdæmpning, samt tilgroning som følge af ophørt græsning af bl.a. får. De vigtigste trusler imod naturtypen er slitage, eutrofiering og for lidt eller forkert pleje, som bl.a. har medført tilgroning. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor tilstandsklasse 1 er bedst og tilstandsklasse 5 er dårligst. Omkring Nordbjerg blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 1, hvilket er udtryk for 31

205 en gunstig bevaringsstatus. Omkring Sønderbjerg og Vesterklit blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 3, hvilket er en usikker bevaringsstatus. Fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver ikke anledning til ændringer i adgangsforholdene i forhold til situationen i dag. Det gives derimod mulighed for naturpleje samt mulighed for afgræsning med får, hvilket vil have en gavnlig effekt på naturtypen, idet fastsættelsen af græsningstrykket naturligvis skal ske med henblik på pleje af naturtypen. Danmarks Naturfredningsforening vurderer derfor, at fredningsforslagets forslag til bestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Vegetationen er domineret af revling, lyng eller andre dværgbuske på gamle kystklitter. Ofte er klitterne lave og jævne. Sandet er kalkfattigt grundet lang tids udvaskning. Typiske arter er sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm. kællingetand, bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, cypresmos, kostkløvtand og trind fyrremos. Den nationale bevaringsstatus for habitattypen er usikker. Naturtypen synes dog at være relativt stabil under forudsætning af, at afgræsning og rydning for opvækst af træer opretholdes. Luftbåren ammoniakbelastning kan muligvis have en negativ indvirkning på naturtypen. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, hvilket er gunstig bevaringsstatus. Idet fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver mulighed for naturpleje af naturtypen, er det foreningens vurdering, at forslagene til bestemmelser ikke vil påvirke områdets bevaringsstatus i negativ retning / Fugtige klitlavninger Fugtige eller vanddækkede klitlavninger der rummer mange plantearter. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i klitlavninger, fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. Fælles for alle undertyperne er, at afstanden til grundvandet er vigtig for plantevæksten. Den nationale bevaringsstatus for naturtypen er ikke vurderet. Mulige trusler kan være grundvandssænkning, eutrofiering, tilgroning og ændret udnyttelse. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, som er gunstig bevaringsstatus. Også for denne naturtype er det foreningens vurdering, at forslagene til fredningsbestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.) Kystklitter med krat eller mange buske af enebær. Naturtypen forekommer spredt på mindre arealer. Denne naturtype er kun registreret omkring Sønderbjerg, og er både i Danmark og på europæisk niveau sjælden. Bevaringsstatus på nationalt plan vurderes som gunstig. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden vurderet som tilstandsklasse 2, dvs. gunstig bevaringsstatus (området i Sønderbjergs nordlige ende) og 3, dvs. usikker bevaringsstatus (området i Sønderbjergs sydøstlige ende). Græsning og rydning virker fremmende for naturtypen, og da fredningsforslagets forslag til bestemmelser indeholder mulighed for naturpleje, er det foreningens vurdering, at fredningsforslaget ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus. 32

206 Udpegningsgrundlag for habitatområde H42 Anholt og havet nord for 42 Anholt og havet nord for 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng International fuglebeskyttelse Arealerne i den nordlige ende af fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra EFfuglebeskyttelsesområde nr. F32 - farvandet nord for Anholt, jf. kortbilag 1. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af Natura Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Danmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Fuglebeskyttelsesområder udgør sammen med habitatområder Natura Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal på ca km², fordelt med ca km² som marine områder og ca km² på land, svarende til ca. 82 % hav og 18 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 11 % af Danmarks havareal. Ca km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. 33

207 Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter, der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Regler om jagt og vildtfredning fastsættes i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning. Området nord for Anholt har stor betydning for Ederfugle, Fløjls- og Sortænder. I skemaet nedenfor står der T i feltet ud for arterne. Dette markerer, at det drejer sig om trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. F4 betyder, at arten her drejer det sig om alle tre arter (Ederfugle, Fløjls- og Sortænder) - er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Endvidere er Sortand og Fløjlsand markeret med et F7, hvilket betyder, at arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi artsforekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F32 farvandet nord for Anholt SPA 32 Farvandet nord for Anholt Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Fløjlsand T F4,F7 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 34

208 Beskyttelse efter Ramsarkonventionen Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Dem har Danmark et internationalt ansvar for at beskytte, og det gøres bl.a. i Ramsarområder. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Arealerne i den nordlige ende af fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra Ramsarområde nr. R12; Farvandet nord for Anholt. Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Den er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor aftalen blev underskrevet i Formålet er at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Danmark tiltrådte konventionen i 1977, og indtil nu har 154 lande tilsluttet sig. Globalt er der nu (marts 2007) i alt udpeget Ramsarområder med et areal på over 1,49 mio. km². Danmark har udpeget 27 Ramsarområder, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Der er i alt udpeget km² i Danmark, som er fordelt på ca km² marine områder og ca km² på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne. Mange vandfugle nyder godt af beskyttelsen i Ramsarområderne. Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Ramsarområderne er ikke udpeget på grundlag af et EF-direktiv sådan som habitat- og fuglebeskyttelsesområderne, men på grundlag af en international konvention. Ramsarområder i Danmark Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Hertil kommer de vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre ferskvandsområder Stadil og Vest Stadil fjorde, Fiilsø og Maribosøerne. Også den danske del af Vadehavet er med på listen. Alle danske Ramsarområder indgår som dele af fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i Natura Ramsarområderne er ikke udpeget på grundlag af et EF-direktiv ligesom habitat- og fuglebeskyttelsesområder; men på grundlag af en international konvention. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ramsarområde R12 farvandet nord for Anholt dækker et areal på ha, hvoraf de ha er marine. Ramsarkonventionen Vådområder skal her forstås i en bred betydning og omfatter strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter. Et vådområde er af international betydning, hvis der i området regelmæssigt opholder sig mindst vandfugle der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Det er også områder, der er vigtige for andre organismer. F. eks. områder, der er væsentlige fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområder for vigtige fiskebestande. Konventionen er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev underskrevet i Konventionen trådte i kraft i Danmark tiltrådte den i

209 Uddrag af de enkelte landes forpligtelser Når et land tiltræder konventionen, forpligter det sig til at udpege mindst et vådområde, som har international betydning. Desuden skal landet fremme beskyttelsen af de vådområder, der er udpeget og sikre, at udnyttelsen af områderne sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig måde. Landene skal: Gennem udformning og gennemførelse af planlægning fremme beskyttelsen af de vådområder, der er optaget på listen. Landene skal desuden arbejde for at sikre vådområder generelt, at beskytte de økologiske værdier, der er knyttet til områderne og sikre, at udnyttelsen af områderne sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig måde. Dvs. at områdernes øvrige dyr og planter udover fugle også sikres mod overudnyttelse. Etablere naturreservater i vådområder og samarbejde omkring udveksling af information og uddannelse af personale til forvaltning af områderne. Samarbejde med andre lande om vådområder og arter i vådområder, som landene er fælles om. 36

210 Bilag 5 Redegørelse for eksisterende fredninger Sønderbjerg Formålet med 1960-fredningen for Sønderbjerg er at sikre områdets skønhed, beliggenhed og ejendommelighed, herunder udsigten til og fra Sønderbjerg samt at sikre offentlighedens adgang til området fredningen er inddelt i delområde A, B, C og D, hvor der gælder forskellige bestemmelser: I delområde A (skrænterne mod syd og øst) må der ikke bebygges yderligere (der ligger i dag 3 sommerhuse). I delområde B (plateauet) må den landskabelige linje ikke brydes ved evt. bebyggelse, og som hovedregel må bygningerne ikke være synlige fra havet eller øens veje. Der må endvidere ikke udstykkes i mindre lodder end 1 tønde land, og på hvert lod må kun bygges et sommerhus og et udhus. I delområde C (området øst for Sønderbjerg) gælder en række nøje specificerede bestemmelser for byggeri, husenes placering, hegning, beplantning mv. Sønderbjerg set fra sydøst. I delområde D (Ørkenen) måtte der oprindeligt kun bebygges efter Fredningsnævnets godkendelse af bebyggelsens placering, farve og udseende. Denne mulighed for bebyggelse blev imidlertid reguleret med en kendelse (1980) om en supplerende fredning af arealer øst for Sønderbjerg fredning har til formål at bevare områdets ørkenagtige karakter og indeholder bl.a. et forbud imod bebyggelse, beplantning og opstilling af telte. Delområde D blev ved samme lejlighed indlemmet som en del af Ørken-fredningen. Tillægskendelsen for matr. nr. 41 l og 41 t har til formål at sikre området status quo, herunder at det ikke bebygges eller tilplantes. Der er i 1960-fredningen for Sønderbjerg ingen hjemmel til at udføre naturpleje. Dette fredningsforslag giver mulighed for at udføre naturpleje inden for det fredede område. Muligheden for at opretholde skærmende beplantning omkring de eksisterende bebyggelser oppe på plateauet begrænses til at bestå af hjemmehørende løvtræer og skovfyr. Delområderne i 1960-fredningen er i dette fredningsforslag reduceret til 2. Dette forslag sammenlægger 1960-fredningens delområde A og B og kalder det A, og 1960-fredningens 37

211 delområde C bliver følgelig til delområde B fredningens delområde D er som før nævnt overført til Ørken-fredning i fredningen for Sønderbjerg er ikke til hinder for byggeri på plateauet. En gennemførelse af dette fredningsforslag vil betyde, at de bestemmelser der i dag gælder for skrænterne mod syd og øst udvides til også at omfatte plateauet. Det betyder, at der ikke må opføres flere boliger inden for dette område. Dette fredningsforslag kalder plateauet og skrænterne for delområde A fredningen af Sønderbjerg muliggør udplantningen af bl.a. slåen, klitrose og rynket rose inden for det fredede område. Det foreslås med dette fredningsforslag at indføre et forbud mod at udplante invasive arter fredningen giver endvidere ejerne med husstande og gæster mulighed for i ferierne at bebo deres lodder under anvendelse af telte. Dette skal ifølge dette forslag kun være tilladt i haverne. Nordbjerg- og Vesterklit Baggrunden for og formålet med 1972-fredningen er især en status quo sikring af området, dvs. en sikring af områdets naturinteresser. Det betyder, at der er forbud imod bl.a. byggeri, beplantning (bortset fra nogle få, specificerede arter), terrænregulering og hegning. Fredningsnævnets kendelse blev imidlertid forelagt Overfredningsnævnet på baggrund at en anke. Det blev anført, at fredningen yderligere ville begrænse mulighederne for sommerhusbyggeri på Anholt, og der blev i den forbindelse redegjort for et projekteret hotelbyggeri, hvis ubetinget bedste placering var ved foden af Nordbjergskrænten Selve bebyggelsen skulle placeres på et 5 m over vejens niveau værende hjørneplateau ved foden af Nordbjergskrænten; øst for vejen var regnet med plads til golfbane mv.. Et flertal af Overfredningsnævnet medlemmer vedtog efterfølgende, at fredningen af Nordbjerg og Vesterklit ikke skal være til hinder for, at der opføres et hotel mv., sådan som det er beskrevet i projektet. En gennemførelse af dette fredningsforslag vil betyde, at fredningen til forskel fra tidligere vil være til hinder for byggeri af et hotel mv. En anden ændring er, at det ikke længere skal være tilladt at plante invasive arter inden for det fredede område. Fredningsgrænsen for Nordbjerg foreslås udvidet mod vest sådan at skrænten bag havnen og klitterne umiddelbart syd for havnen også omfattes af fredningen. Det er hensigten med forslaget, at områdernes tilstand skal opretholdes så uforstyrret som muligt. 38

212 39

213 Bilag: 7.1. Bilag pkt. 7 -Kvalitetsstandard-Personlig-hjaelp-og-pleje-praktiskbistand-Anholt-.pdf Udvalg: Kontaktudvalget for Anholt Mødedato: 22. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66932/14

214 Sundhed og Omsorg ANHOLT KVALITETSSTANDARD PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE PRAKTISK BISTAND LOV OM SOCIAL SERVICE 83, 84 OG Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf.:

215 Indhold 1. INDLEDNING HVAD GIVES DER STØTTE ELLER HJÆLP TIL HVAD INDGÅR I VURDERINGEN AF DEN HJÆLP DER KAN TILBYDES FLEKSIBEL HJEMMEHJÆLP HVAD KOSTER HJÆLPEN AKUT BEHOV FOR HJÆLP BORGERENS VALGMULIGHEDER KLAGE OG ANKEMULIGHED KRAV OG FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE KRAV OG FORVENTNINGER TIL BORGEREN TIDSFRISTER FOR VISITATION OG LEVERING AF HJÆLP KVALITETSMÅL OG KVALITETSSIKRING YDELSERNES LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG

216 1. INDLEDNING Kvalitetsstandarden er godkendt af kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 og revurderes en gang om året. Ændret lovgivning eller kommunalt vedtagne ændringer kan dog medføre hyppigere revurdering eller nye kvalitetsstandarder. Formålet med kvalitetsstandarderne At det er tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget på Anholt. Kvalitetsstandarderne er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk, fordi kvalitetsstandarder er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau Administrativt, fordi kvalitetsstandarderne er et arbejdsredskab for visitatorerne og de kommunale og private leverandører, i forhold til hvilken støtte og hjælp der kan ydes Overordnede mål og værdier Norddjurs Kommune har fokus på, at støtte og hjælp gives med et sundhedsfremmende og forebyggende sigte og på en sådan måde, at borgerens selvbestemmelse, egenomsorg og netværk så vidt muligt bevares. Vedligeholdelse og træning af færdigheder vil, i samarbejde med borgeren, indgå som en naturlig del af den praktiske og personlige støtte borgeren får tildelt. Medarbejderne vil tage udgangspunkt i, at borgeren vedligeholder sin funktionsevne og i størst muligt omfang støttes i, at genvinde tabte funktioner og at se nye muligheder for, at borgeren kan mestre hverdagen. Sundheds og omsorgsområdet vil være kendt for, at borgerne oplever en imødekommende, åben og ligeværdig dialog i mødet med medarbejderne. 2. HVAD GIVES DER STØTTE ELLER HJÆLP TIL I henhold til Lov om Social Service 83, ydes der støtte og hjælp til: Praktiske opgaver: Rengøring, tøjvask og planlægning/bestilling af indkøb Personlig hjælp og pleje Madservice Ernæring Strukturering af hverdagen I henhold til Lov om Social Service 112, ydes der støtte og hjælp til: 2

217 Nødkald I henhold til Lov om Social Service 84, ydes der støtte og hjælp til: Afløsning i eget hjem Særlige forhold Borgere som varigt har behov for hjælp af to medarbejdere samtidig, kan ikke tilbydes dette på Anholt og henvises til tilbud på fastlandet. Praktisk hjælp leveres som udgangspunkt på hverdage mellem og Personlig hjælp leveres som udgangspunkt alle ugens dage mellem og Borgere, som har brug for hjælp uden for disse tider, skal som udgangspunkt tilbydes hjælpemidler og en rehabiliterende indsats med henblik på igen, at kunne klare sig selv eller med det generelle serviceniveau. Borgere, som har behov for udredning af det fremtidige behov for hjælp, aflastning og rehabilitering, eller som har et stort plejebehov i forbindelse med- ikke varig- svær sygdom, kan tilbydes et ophold i en midlertidig bolig på fastlandet. For borgere, som i kortere eller længere perioder har behov for hjælp og støtte ud over det generelle serviceniveau på Anholt, kan der, ud fra en personlig og individuel vurdering af det konkrete plejebehov ydes ekstra hjælp. 3. HVAD INDGÅR I VURDERINGEN AF DEN HJÆLP DER KAN TILBYDES Vurderingen laves i samarbejde med borgeren og eventuelt deres pårørende. Der tages udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af borgerens behov for støtte eller hjælp. I vurderingen af hvilke ydelser, der kan bevilges, indgår: Hvad borgeren selv kan varetage Hvilke andre muligheder der kan være for, at borgeren selv kan mestre opgaverne i hverdagen Hvilke muligheder borgeren har, for at genvinde eller udvikle færdigheder Om der er andre personer i borgerens omgivelser der kan hjælpe Serviceniveauet på Anholt Visitator udarbejder sammen med borgeren et retningsgivende mål og en tidsramme for indsatsen. Borgeren modtager efterfølgende en skriftlig afgørelse fra visitator. 4. FLEKSIBEL HJEMMEHJÆLP 3

218 Borgeren har mulighed for, at vælge en anden ydelse end den, der er truffet afgørelse om. Ydelsen skal holdes indenfor samme omfang, som den visiterede ydelse. Ønsker borgeren, at bytte mellem personlig og praktisk hjælp forudsætter det, at der er tildelt begge ydelsesformer. Byt af ydelser, foregår i samarbejde med medarbejderen. Det er medarbejderen der afgør, om det er fagligt forsvarligt. Vælger borgeren ofte at benytte sig af fleksibel hjemmehjælp, vil visitator lave en revurdering af behovet for den visiterede ydelse. 5. HVAD KOSTER HJÆLPEN Hjemmehjælp: Er hjælpen midlertidig, kan der blive tale om en egenbetaling. Betalingen afhænger af husstandens samlede indtægt. Varig hjemmehjælp er gratis. Madservice: Kommunalbestyrelsen fastsætter prisen for levering af mad. Har borgeren ikke selv en mikrobølgeovn, kan den lånes af kommunen og leveres til borgerens eget hjem af leverandøren. Nødkald: Borgerens egenbetaling til nødkald: Fastnets telefon Eventuel anskaffelse af forlængerledning Den daglige drift af nødkaldet ved opkald Ekstra husnøgle til nøgleboxen Erstatning af eventuelt bortkomne dele af nødkald 6. AKUT BEHOV FOR HJÆLP Ved akut behov for hjælp, i tidsrummet kl og kl , kontaktes Sundhed og Omsorg Øst i Grenaa på telefon: Nødkald går i samme tidsrum til Sundhed og Omsorg Øst i Grenaa 7. BORGERENS VALGMULIGHEDER 4

219 Såfremt, Norddjurs Kommune har godkendt flere leverandører på Anholt, har borgeren mulighed for at vælge mellem disse leverandører. Praktisk hjælp og personlig pleje kan leveres af en af borgeren udpeget person. Denne person skal som minimum være bekendt med målet for hjælpen, kvalitetsstandarder og afgørelsen hos den enkelte borger. Personen skal have fået den fornødne oplæring i opgaverne. Norddjurs Kommune skal godkende og ansætte den person, borgeren ønsker som hjælper. 8. KLAGE OG ANKEMULIGHED Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse borgeren modtager. Er der tvivl om klage og ankemulighed, kan borgeren kontakte visitationsafdelingen. Er borgeren ikke tilfreds med den afgørelse der er truffet, opfordres borgeren til at kontakte visitator. Er borgeren ikke tilfreds med den måde støtten og hjælpen gives på, opfordres borgeren til at henvende sig til Sundhed og Omsorg Øst i Grenaa eller til visitatoren. 9. KRAV OG FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE Medarbejdere skal have en social- og sundhedsuddannelse. Borgerens helbredstilstand afgør, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder skal have for at kunne udføre opgaven. I forbindelse med levering af ren rengøring, kan der anvendes uuddannet personale. Støtten og hjælpen gives med et sundhedsfremmende og forebyggende sigte, og målet for indsatsen skal være kendt. Medarbejderne skal have fokus på, at borgeren bevarer og udvikler nye færdigheder og inddrage borgeren i tilrettelæggelsen af hjælpen. Ydelsen kan i kortere perioder leveres af medarbejdere, der ikke har en social- og sundhedsuddannelse. De skal som minimum være bekendt med målet for indsatsen, Sundheds og omsorgsområdets kvalitetsstandarder og afgørelsen hos den enkelte borger. Medarbejderen skal have modtaget den fornødne oplæring i opgaverne. Medarbejderen har pligt til at melde tilbage til visitator, hvis behovet for hjælp ændrer sig. Det tilstræbes, at der kommer så få forskellige hjælpere i hjemmet som muligt. Medarbejderen skal kunne legitimere sig. 10. KRAV OG FORVENTNINGER TIL BORGEREN Norddjurs Kommune forventer, at borgeren arbejder konstruktivt sammen med medarbejderen. Ligeledes forventes det, at borgeren tager medansvar for, med den rette støtte, selv at kunne komme til at klare hverdagen i størst muligt omfang. Ifølge arbejdsmiljøloven, har arbejdsgiver pligt til at sørge for, at personalet kan udføre hjælpen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Leverandøren af indsatsen skal derfor udarbejde en 5

220 arbejdspladsvurdering, der sikrer, at udførelsen af hjælpen sker i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Det kan betyde, at der skal bevilges hjælpemidler, så hjælpen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt for såvel borger som medarbejder. Borgeren skal stille de arbejdsredskaber til rådighed, som normalt findes i alle hjem. F.eks. støvsuger. Norddjurs Kommune er røgfri, og borgerens hjem skal derfor være røgfrit, når medarbejderen er til stede i hjemmet. Der skal være luftet ud for røg, inden medarbejderen kommer. 11. TIDSFRISTER FOR VISITATION OG LEVERING AF HJÆLP Tidsfrister for visitation Daglig personlig pleje Iværksætter visitator på hverdage indenfor 24 timer Akut behov for hjælp i tidsrummet kl og kl , iværksættes af sygeplejersken på Anholt Udenfor dette tidsrum, kontaktes Sundhed og Omsorg Øst i Grenå Øvrige ydelser Skriftlig afgørelse og klagevejledning Borgeren kontaktes per telefon, indenfor 3 hverdage efter, at visitator har modtaget henvendelsen Skal være borgeren i hænde senest 14 dage efter borgerens telefoniske kontakt med visitator Tidsfrister for opstart af hjælp Praktiske opgaver Daglig personlig pleje og hjælp til ernæring Madservice Nødkald Iværksættes indenfor 3 uger efter telefonisk kontakt med visitator Iværksættes straks indenfor tidsrummet kl og kl Iværksættes snarest muligt og senest indenfor 1 uge Nødkald installeres senest 5 hverdage efter bevilling Tidsfrister for leveret hjælp Praktisk og personlig hjælp Tidspunkt for levering af hjælp aftales med medarbejderne på Anholt indenfor tidsrummet kl og kl Afviger det aftalte tidspunkt for hjælp mere end 1 time før eller 1 time senere, skal borgeren kontaktes Praktisk hjælp Leveres i dagtimerne på hverdage, i tidsrummet kl og kl

221 Madservice Nødkald Leveres den førstkommende dag, der leveres mad til Anholt Nødkald besvares straks, indenfor tidsrummet kl og kl , af medarbejderne på Anholt. Udenfor dette tidsrum, besvares nødkaldet af vagthavende i Sundhed og Omsorg Øst. Nødkald er ikke et akutberedskab. Som udgangspunkt kan borgeren forvente at modtage hjælp en ½ time efter opkald 12. KVALITETSMÅL OG KVALITETSSIKRING Kvalitetsmål Det er kommunens overordnede mål, at skabe et tillidsfuldt samarbejde med borgeren ved at: visitationen sker i et tæt samarbejde med borgeren og tager udgangspunkt i en individuel vurdering leverance og udførelse efterlever tidsfrister for visitation og den ydede hjælp krav og forventninger til medarbejderne overholdes. Visitation: hjælpen bygger på en skriftlig afgørelse, hvor det fremgår, hvad der er bevilget og det retningsgivende mål for hjælpen hjælpen revurderes ved ændring af behov. Visitator aflægger et årligt besøg hos alle borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp. tidsfrister for visitation overholdes der er tilknyttet en fast kontaktvisitator til Anholt Leverance og udførelse: medarbejderen arbejder målrettet med at opfylde formålet med hjælpen hjælpen kan ikke aflyses af leverandøren. Aflyser borgeren selv, vil hjælpen normalt ikke kunne tilbydes på et andet tidspunkt skal borgeren til læge eller lignende, tilstræber leverandøren at flytte hjælpen og tilbyde erstatningsbesøg indenfor 5 hverdage ved længerevarende fravær, såsom indlæggelse på sygehus, ydes der ikke erstatningshjælp flytter personalet hjælpen tilstræbes det, at borgeren informeres senest dagen før det tilstræbes, at der i videst muligt omfang tildeles få personer til at udføre hjælpen tidsfrister for leveret hjælp overholdes hjælperen skal kunne legitimere sig. Kvalitetssikring Visitator, der er tilknyttet Anholt, holder et møde med personalet på Anholt en gang om året. Mødet har til formål at sikre at arbejdet udføres i henhold til kvalitetsmålene. 7

222 Borgerrettet tilsyn i forbindelse med revurdering af hjælpen, Revurderingen tager afsæt i: om borgeren får den bevilgede hjælp om det retningsgivende mål for hjælpen fulgt borgerens mulighed for, og egen indsats i forhold til at være aktiv i eget liv borgerens oplevelse af kvalitet og leveringssikkerhed Stikprøvekontrol Med udgangspunkt i et kvalitetssikringsskema, laves stikprøvekontrol på minimum 10 % af borgere der er visiteret til hjælp efter YDELSERNES LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG Personlig pleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service: 83 stk. 1 Hvad er formålet med ydelsen? at bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller sociale problemer at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage sin personlige pleje. Ydelsen kan derfor have en støttende og vejledende funktion at sigte mod, at borgeren er mest mulig selvhjulpen Hvem kan modtage ydelsen? Hvad kan indgå i ydelsen? Borgere, der midlertidigt eller varigt, har et væsentlig nedsat funktionsniveau, fysisk, psykisk eller socialt, som betyder at de ikke er i stand til at udføre den personlige pleje. Personlig hjælp omfatter: daglig hygiejne bad/hårvask af/påklædning toiletbesøg hjælp til høreapparater, korset m.m. hjælp til forflytninger klippe negler, hvor der ikke er forhold der taler imod det. sengeredning og skift af sengelinned Hvad er ydelsens omfang? Den daglige hygiejne og sengeredning: 8

223 Foregår som udgangspunkt i dagtimerne mellem kl alle ugens 7 dage. Bad og hårvask: Foregår i dagtimerne mellem kl og som udgangspunkt 1 gang om ugen. Skift af sengelinned: Foregår i dagtimerne mellem kl og ydes som udgangspunkt hver 3. uge i forbindelse med praktisk hjælp til rengøring. Ydelser uden for den almindelige åbningstid visiteres efter en personlig og individuel vurdering Hvem leverer ydelsen? Den kommunale hjemmepleje Praktiske opgaver rengøring, tøjvask og planlægning/bestilling af indkøb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 83 stk. 2 Hvad er formålet med ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Hvad kan indgå i ydelsen? at bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller sociale problemer at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage de daglige opgaver i hjemmet. Ydelsen kan derfor have en støttende og vejledende funktion at sigte mod, at borgeren er mest mulig selvhjulpen Borgere, der midlertidigt eller varigt, har et væsentlig nedsat funktionsniveau, fysisk, psykisk eller socialt, som betyder at de ikke er i stand til at udføre praktiske opgaver Praktiske opgaver omfatter: Bidrag til rengøring i daglige opholdsrum: støvsugning vask af gulve med fibermoppe aftørring rengøring af hjælpemidler skift af sengelinned 9

224 vask af trappeopgang, for/bagtrappe m.m. efter ejendommens gældende regler Tøjvask: vask af tøj i maskine i hjemmet eller på fællesvaskeri ophængning af tøj eller tørretumbling nedtagning og sammenlægning af tøj håndvask af støttestrømper og nylonstrømper Indkøb: skrive indkøbsseddel hjælp eller støtte til at ringe efter varer sætte varer på plads Hvad er ydelsens omfang? Praktisk bistand udføres i dagtimerne mellem kl på hverdage Rengøring: Tilbydes som udgangspunkt 1 gang hver 3. uge Borgere som er svært lungesyge, svagtseende, har svære incontinensproblemer, eller borgere som har svært ved at strukturere dagligdagen, kan have et særligt behov for ekstra rengøring. Der kan tilbydes hyppigere rengøring, når der er særlige sundhedsmæssige omstændigheder, der gør det nødvendigt Tøjvask: Tilbydes som udgangspunkt 1 gang om ugen Indkøb: Tilbydes som udgangspunkt 1 gang om ugen Hvem leverer ydelsen? Medarbejdere ansat på Anholt. Sundhed og Omsorg Øst Ydelsen kan desuden leveres af en hjælper, som borgeren selv har udpeget. Hjælperen skal godkendes af kommunen. Kølevacummad 10

225 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk. 1 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 83, stk. 1 Hvad er formålet med ydelsen? at borgere, som ikke selv er i stand til at tilberede maden, får et ernæringsrigtigt kosttilbud at sikre borgere, som er småt spisende eller har behov for diæt, en ernæringsrigtig kost Hvem kan modtage ydelsen? Borgere for hvem speciallavede diæter kan forebygge livsstilssygdomme, som f.eks. diabetes 2. Borgere som har behov for en varieret og sund kost og som ikke selv er i stand til at tilberede eller organisere maden på anden vis. Borgere for hvem madlavning er en stor arbejdsmæssig belastning. Borgere som er terminalt syge og deres pårørende, hvor der er behov for aflastning omkring tilberedning af maden. Borgere, der efter udskrivelse fra sygehuset i et rehabiliteringsforløb, og som for en kortere periode ikke selv er i stand til at tilberede den varme mad. Hvad kan indgå i ydelsen? Levering af færdiglavet mad i hjemmet normalkost diæter kost til småt spisende, ernæringsmætte menuer kost der tager hensyn til den enkelte borgers ernæringstilstand og funktioner, niveauer, herunder tyggefunktion, hvor madens konsistens er afgørende. Rådgivning om mad og drikke samt ernæringsmæssige spørgsmål I forbindelse med søn- og helligdage tilbydes søndagsmenuer. Medmindre andet aftales med kommunen og kostudvalget, skal nedennævnte retter være en mulighed ved følgende højtider: Mortensaften: And Juleaften: And og risalamande Nytårsaften: Torsk/hamburgerryg med brunede kartofler og grønlangkål Påskedag: Lam. 11

226 Hvad er ydelsens omfang? Udbringning af mad finder sted direkte til brugerens adresse, og der ydes hjælp til at sætte kølevacummaden i køleskab/fryser. Tilbuddet omfatter som minimum: Hovedretter: Mindst10 valgmuligheder pr. dag Biretter: mindst 10 valgmuligheder pr. dag Brugere af madordningen har mulighed for at bestille mere end 7 hovedretter og 7 biretter via bestillingssedler Kølevacummad leveres slettes (mellem kl ) på en fast ugentlig hverdag, inden for samme time. Der udbringes minimum 4 hovedretter pr. borger Hvem leverer ydelsen? Djursmad Ernæring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 83 stk. 1 Hvad er formålet med ydelsen? Sikre at borgeren får dækket sit daglige ernærings- og væske behov Hjælp og støtte sigter mod, at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage opgaver vedrørende ernæring Hvem kan modtage ydelsen? Hvad kan indgå i ydelsen? Borgere der har behov for hjælp til anretning af og/eller indtagelse af mad og væske. Hjælp og støtte til: tilberedning af morgenmad, koldt hovedmåltid, samt mellemmåltider opvarmning og anretning af mad anretning af drikkevarer indtagelse af mad og drikke opbevaring og hygiejne omkring diverse madvarer oprydning og opvask efter måltidet Oprydning efter gæster og tilberedning af varmt hovedmåltid, indgår ikke i ydelsen. Hvad er ydelsens omfang? Ydes alle ugens 7 dage mellem kl og kl og 12

227 20.00 Hvem leverer ydelsen? Den kommunale hjemmepleje Strukturering af hverdagen Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 83 stk. 1 Hvad er formålet med ydelsen? at borgeren oplever en tryg hverdag at borgeren kan blive længst muligt i eget hjem at sikre et værdigt liv trods psykiske funktionstab Hvem kan modtage ydelsen Borgere der har et psykisk nedsat funktionsniveau, og som har et ekstraordinært behov for støtte til at strukturere hverdagen Hvad kan indgå i ydelsen? Hjælp og støtte til at strukturere hverdag Hvad er ydelsens omfang? Ydes alle ugens 7 dage mellem kl og kl Hvem leverer ydelsen? Den kommunale hjemmepleje Nødkald Hvad er ydelsens lovgrundlag Lov om Social service 112 Hvad er formålet med ydelsen? at give borgere med væsentlig nedsat funktionsevne mulighed for at tilkalde hjælp i akut opståede situationer at borgere med væsentlig nedsat funktionsevne kan blive i egen bolig længst muligt Hvem kan modtage ydelsen? Hvad kan indgå i ydelsen? Borgere som kan få et akut behov for, at tilkalde hjemmeplejen og som ikke mestrer, at bruge en telefon eller en mobiltelefon Etablering af nødkald og besøg af personalet på Anholt ved 13

228 nødkald mellem kl og kl Udenfor dette tidsrum, vurderer og aftaler vagtpersonalet i Sundhed og omsorg øst, hvordan hjælpen skal leveres og iværksætter dette. Hvad er ydelsens omfang? Hvem leverer ydelsen? Ydes alle ugens 7 dage Den kommunale hjemmepleje Afløsning/aflastning i eget hjem Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service, 84 stk. 1 Hvad er formålet med ydelsen? at støtte borgeren til at blive i eget hjem længst muligt. at afløse ægtefælle/samlever så denne fortsat kan føre et aktivt liv og bevare sit netværk at aflaste ægtefælle/samlever, så de fortsat kan varetage daglige omfattende plejeopgaver Hvem kan modtage ydelsen? Ægtefælle, samlever eller andre nærtstående til borgere med et stort plejebehov, hvor borgeren ikke kan være alene i kortere perioder eller tilkalde hjælp Hvad kan indgå i ydelsen? Aflastning af ægtefælle/samlever eller andre nære pårørende, som dagligt støtter borgeren. Aflastningen foregår i borgerens eget hjem. Aflastning kan også foregå på et midlertidigt ophold på plejecenter på fastlandet- Hvad er ydelsens omfang? Ydelsen fastsættes individuelt, dog max. 4 timer pr. uge i dagtimerne, mellem kl og kl på hverdage ydelsen leveres max.1 gang om ugen timer kan ikke opspares og bruges på en gang varighed af aflastningsophold i midlertidig bolig på fastlandet aftales efter en personlig og individuel vurdering Hvem leverer ydelsen? Den kommunale hjemmepleje 14