Herlev Kommune. Kommunal boliganvisning.
|
|
|
- Hans Jepsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Herlev Kommune. Kommunal boliganvisning. Resumé: statsforvaltningen fandt, at det af Herlev Kommune opstillede kriterium - hvorefter personer, der er flyttet til Herlev Kommune med forudsigelige boligproblemer, ikke er omfattet af den kommunale boliganvisning og derfor ikke kan blive skrevet op - er i strid med almenboliglovens anvisningsregler Statsforvaltningens brev til en borger STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E 2400 KØBENHAVN NV Vedr. opskrivning i den kommunale boliganvisning Statsamtet København har den 8. september 2006 via Folketingets Ombudsmand modtaget Deres klage vedrørende Herlev Kommunes afslag på Deres ansøgning om at få anvist en bolig i kommunen, herunder at blive skrevet op til en bolig i den kommunale boliganvisning. De har anmodet statsamtet om at tage stilling til, om kommunens afslag af 17. august 2006 er i overensstemmelse med lovgivningen, herunder om de af kommunen opstillede kriterier for opskrivning i den kommunale boliganvisning er lovlige. Ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning er de opgaver, der tidligere blev varetaget af statsamterne, henlagt til statsforvaltningerne. Statsforvaltningen Hovedstaden har nu afsluttet behandlingen af sagen. Det er statsforvaltningens opfattelse, at det af Herlev Kommune opstillede kriterium - hvorefter personer, der er flyttet til Herlev Kommune med forudsigelige boligproblemer, ikke er omfattet af den kommunale boliganvisning og derfor ikke kan blive skrevet op - er i strid med almenboliglovens anvisningsregler. JOURNAL NR.: /26 SAGSBEHANDLER:KHAKOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN- NR SE- NR [email protected] TELEFONTID: Mandag- Onsdag Torsdag Fredag ÅBNINGSTID FOR PERSONLIGE HENVENDELSER: Mandag- Onsdag Torsdag Fredag Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at dette kriterium, som fremgår af kommunens hjemmeside, efter statsforvaltningens opfattelse fremstår som en absolut afgrænsning af den ansøgnings- og opskrivningsberettigede
2 kreds af borgere og dermed er egnet til på forhånd at afskære en bestemt gruppe af borgere med bopæl i kommunen fra at søge om en bolig i den kommunale boliganvisning. Det skal dog hertil bemærkes, at kommunen ikke har afvist at behandle Deres ansøgning men foretaget en konkret vurdering af denne, som forudsat ved almenboliglovens 59. For så vidt angår kommunens konkrete afslag på at lade Dem skrive op i den kommunale boliganvising, har statsforvaltningen således ikke fundet grundlag for at udtale, at Herlev Kommune har overskredet rammerne for det kommunen tilkomne skøn efter almenboliglovens 59. Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund samt en nærmere redegørelse for statsforvaltningens opfattelse. Kommunens udtalelse Statsamtet har ved brev af 25. september 2006 anmodet kommunen om en udtalelse til sagen. Ved brev af 26. oktober 2006 til statsamtet har kommunen afgivet en udtalelse til sagen. Følgende fremgår af kommunens udtalelse: Lovligheden af kriterierne for opskrivning i den kommunale boliganvisning I henhold til Lov om almene boliger (LAB) 59, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at indtil hver 4. ledige almene familiebolig i den enkelte afdeling stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Derudover kan der mellem boligorganisationen og kommunen indgås aftale om at stille (yderligere) ledige familieboliger til rådighed, jf. LAB 59, stk. 2. Anvisning af boliger skal ifølge 59 ske på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Det fremgår af vejledningen til bestemmelsen (vejledning om udlejning af almene boliger, punkt ), at kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for administrationen af anvisningsretten. Det fremgår endvidere af vejledningen, at det følger af bestemmelsens indhold, at kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering af, hvilke boligsøgende, der har det mest påtrængende behov for at få anvist en bolig. SIDE 2
3 Det følger således af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen vurderer, om de boligsøgende, der henvender sig, har et så påtrængende boligbehov, at de bør anvises en af de boliger, kommunalbestyrelsen får stillet til rådighed. Af vejledningen fremgår, at finder kommunalbestyrelsen ikke, at der er tale om et påtrængende behov, kan den henvise den boligsøgende til at lade sig skrive på venteliste hos boligorganisationer, der har boliger i kommunen. Følgende kan skrives op i den kommunale boliganvisning i Herlev Kommune: - personer (over 18 år gælder dog ikke gravide) med bopæl i kommunen (undtagelser se nedenfor) - personer som er ansat i en fast stilling min. 30 timer ugentligt i en virksomhed beliggende i kommunen eller i postdistrikterne 2600, 2610, 2700, 2730, 2740, 2750, 2860, 2880, 3500 (grøn anvisning) Personer, der er flyttet til Herlev Kommune med forudsigelige boligproblemer, er ikke omfattet af den kommunale boliganvisning og kan derfor ikke blive skrevet op. Det er f.eks. personer, der: - har taget ophold hos familie, venner m.v. i kommunen, som en midlertidig løsning af et boligproblem (dog er unge, som har været fraflyttet forældrene pga. uddannelse, værnepligt el. lign. andet sted i landet, og som ikke har haft egen bolig, omfattet) - er flyttet til kommunen i et tidsbegrænset lejemål - er flyttet til en bolig, som de allerede på indflytningstidspunktet burde vide var uegnet i forhold til størrelse, økonomi m.v. - er flyttet ind i enkelt(e) værelse(r), som er en del af en ejendom, hvor udlejer bor. Herlev Kommune har for at medvirke til at afbalancere beboersammensætningen i enkelte afdelinger og for at medvirke til at minimere afstanden mellem bopæl og arbejde valgt, at personer i arbejde, jf. kriteriet om grøn anvisning, kan skrives op i den kommunale boliganvisning. Det er Herlev Kommunes opfattelse, at de opstillede kriterier er indenfor de rammer, som bestemmelserne i LAB giver, og at kriterierne heller ikke er i strid med anden lovgivning, herunder bevirker udøvelse af ulovlig diskrimination. Til orientering kan det oplyses, at der p.t. er ca. 460 opskrevne i den kommunale boliganvisning. Afslag af 17. august 2006 til X X har tidligere i breve af 22. oktober 2004 og 7. juli 2005 fået afslag på opskrivning i den kommunale boliganvisning. SIDE 3
4 Herlev Kommune har igen i brev af 17. august 2006 givet afslag til X. I behandlingen af sagen er der lagt vægt på følgende oplysninger: - X valgte at fraflytte sin tidligere bopælskommune pga. problemer med sin eksmand. - Den tidligere bopælskommune har forsøgt at afhjælpe hendes boligproblem, da hun gik fra manden ved at tilbyde en anden bolig i kommunen. - X valgte alligevel at flytte for at komme længere væk fra sin eksmand. - X har haft fremlejet en bolig i Herlev siden februar Fremlejeforholdet ophører ifølge X muligvis august X s eksmand har fået dom og fængselsstraf for dødstrusler og vold mod hende. - Hendes eksmand ved, hvor hun bor i Herlev. - Hendes eksmand mødte i april 2006 op på hendes bopæl i Herlev. - Hendes eksmand får ifølge hende blackouts, hvor han ikke er bevidst om sine handlinger. - X ønsker at blive i Herlev, fordi hendes søn går i dagpleje i Herlev, og hun ønsker, han får en rolig tilværelse. X er flyttet til Herlev Kommune med et forudsigeligt boligproblem, idet hun er flyttet ind i en bolig, som hun burde have vidst, ikke var permanent. Herlev Kommune har derudover foretaget en samlet vurdering af X s boligsituation og har skønnet, at en bolig i Herlev Kommune ikke er den eneste løsning for hende. Med over ledige almene boliger i Danmark er det vurderingen, at X har mulighed for at løse sin boligsituation bedre særligt taget hendes forhold til eksmanden i betragtning. Der er her endvidere lagt vægt på den kendsgerning, at eksmanden ved, at X bor i Herlev, hvilket må kunne få indflydelse på hendes og sønnens tilværelse, såfremt hun bliver boende i Herlev, uagtet hvor i Herlev. Det er således Herlev Kommunes opfattelse, at afslaget af 17. august 2006 til X er i overensstemmelse med lovgivningen. Socialministeriets udtalelse Statsforvaltningen har ved brev af 18. januar 2007 anmodet Socialministeriet om en udtalelse til sagen. Statsforvaltningen har overfor ministeriet bemærket, at det på baggrund af almenboliglovens bestemmelser om kommunal boliganvisning samt tilhørende vejledning er statsforvaltningens opfattelse, at en kommune ikke lovligt SIDE 4
5 på forhånd kan foretage en absolut afgrænsning af, hvilke af kommunens borgere, der er berettiget til at søge om en bolig i den kommunale boliganvisning. Statsforvaltningen har på den baggrund anmodet ministeriet om en vejledende udtalelse om, hvorvidt den af Herlev Kommune anvendte fremgangsmåde i forbindelse med anvisning af en bolig efter almenboliglovens 59, er i overensstemmelse med lovgivningen, herunder om en kommune, forudsat at kommunen dog altid i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret og individuel vurdering af den boligsøgendes behov, sagligt kan fastsætte en vejledende retningslinje om, at der skal være tale om et uforudsigeligt boligproblem. Socialministeriet har ved brev af 14. marts 2007 til statsforvaltningen afgivet en vejledende udtalelse. Følgende fremgår af ministeriets udtalelse: Socialministeriet skal på baggrund af ovenstående vejledende oplyse, at kommunen efter almenboliglovens 59, stk. 1, skal anvise den boligsøgende på baggrund af en konkret individuel vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for administrationen af anvisningsretten, herunder antallet af boliger, der stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen samt hvilke oplysninger boligorganisationerne skal angive om de ledige boliger til kommunalbestyrelsen. I dens vurdering af ansøgningen skal kommunen særligt lægge vægt på en vurdering af, om den boligsøgende har et akut boligsocialt behov for en bolig. Det er muligt for kommunen at udarbejde nogle interne retningslinjer for anvisning af boligerne, hvor særlige grupper og boligsøgende udpeges, med henblik på at kommunen anser, at disse kan bidrage positivt til beboersammensætning i de boligområder, der anvises til. En sådan prioritering kan dog kun ske under forudsætning af, at kommunen kan løse sine boligsociale opgaver overfor boligsøgende med et akut boligbehov. I den konkrete sag, der spørges til, anlægger kommunen en særlig vurdering i forhold til ansøgere, der er tilflyttet kommunen. Det er Socialministeriets opfattelse, at kommunen ikke i dens vurdering af de boligsøgendes behov kan tilsidesætte princippet om opholdskommune og bopæl, jf. 6, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven). Det fremgår her, at en person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Kommunen kan således ikke tillægge boligsøgende anden status, end hvad der fremgår heraf, hvad angår vurde- SIDE 5
6 ring af de boligsøgendes opholdskommune og kommunens forpligtelser i forhold hertil. Det er ministeriets opfattelse, at kommunen således ikke på forhånd kan opstille kriterier, der afgrænser, hvilke boligsøgende, der kan ansøge om kommunal boliganvisning, hvis disse strider imod CPR-lovens 6, stk. 1, om den kommunale registrering af borgere i CPR. Sammenfattende herom skal ministeriet derfor vejledende udtale, at enhver boligsøgende med ophold i kommunen, jf. CPR-loven har krav på at få behandlet sin ansøgning om anvisning af en almen bolig. På baggrund heraf skal kommunen foretage en individuel konkret vurdering af den boligsøgendes boligbehov som afgørende kriterium for at anvise den boligsøgende en bolig. Det er som udgangspunkt den boligsøgendes eget ansvar at skaffe sig en bolig. Hvorvidt dette er muligt for den boligsøgende, kan kommunen lade indgå i behandlingen af ansøgningen. Kommunen bør i den forbindelse tage hensyn til, hvor stort et omfang af de kommunale boliger i kommunen, kommunen anviser til. Jo højere omfanget er, jo færre boliger kan udlejes på normal vis til boligorganisationerne. Dette forhold bør kommunen derfor efter ministeriets opfattelse medtage i dens afgørelse af sagerne. Socialministeriet skal afslutningsvis om kommunens fastsættelse af en vejledende retningslinje om, at der skal være tale om et uforudsigeligt boligproblem, udtale, at det er ministeriets opfattelse, at et sådant kriterium ikke kan opstilles, hvis det tilsidesætter CPR-lovens regler om fastlæggelse af bopæl, samt afgrænser kommunen i at foretage en samlet konkret individuel vurdering af ansøgerens sociale boligbehov. Det kan derfor ikke opstilles som et kriterium for, om ansøgningen kan behandles, men kan indgå i kommunens samlede vurdering af den boligsøgendes situation, og muligheden af at ansøgeren ved egen hjælp kan skaffe sig en bolig. Endelig skal ministeriet henvise til, at kommunen i dens konkrete vurdering bør tage hensyn til ansøgerens tilknytning til kommunen, fx om der er børn, der går i en institution, der er beliggende i kommunen. Kommunens bemærkninger til Socialministeriets udtalelse Herlev Kommune har ved brev af 17. april 2007 til statsforvaltningen afgivet sine bemærkninger til ministeriets udtalelse. Kommunen har oplyst, at kommunen er enig i ministeriets opfattelse og har hertil bemærket, at samtlige ansøgninger til den kommunale boliganvisning bliver underlagt en konkret individuel vurdering, og at der ikke med kriterierne er foretaget en absolut afgrænsning af, hvilke borgere der kan søge om bolig i den kommunale boliganvisning, SIDE 6
7 idet der foretages en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Kommunen har herudover anført, at det er kommunens opfattelse, at kriterierne er indenfor de rammer, som bestemmelserne i lov om almene boliger m.v. giver, og at kriterierne heller ikke er i strid med anden lovgivning. Deres bemærkninger til Socialministeriets udtalelse Ved brev af 12. april 2007 har De ved Deres advokat oplyst, at De er enig i Socialministeriets udtalelse, og at De fastholder, at kommunen ikke har kunnet afvise at anvise Dem en lejlighed med de begrundelser, kommunen har benyttet. Statsforvaltningens udtalelse Det skal indledningsvis oplyses, at det tilsyn, som statsforvaltningen udøver over for en kommune, er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. 48 i den kommunale styrelseslov. Med udtrykket retsgrundlag menes i denne forbindelse offentligretlig lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Det fremgår af almenboliglovens 59, at kommunen skal anvise den boligsøgende på baggrund af en konkret individuel vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for administrationen af anvisningsretten, herunder antallet af boliger, der stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen samt hvilke oplysninger boligorganisationerne skal angive om de ledige boliger til kommunalbestyrelsen. Socialministeriet har hertil vejledende udtalt, at kommunen ikke i dens vurdering af de boligsøgendes behov kan tilsidesætte princippet om opholdskommune og bopæl, jf. 6, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, og at enhver boligsøgende med ophold i kommunen, jf. CPR-loven således har krav på at få behandlet sin ansøgning om anvisning af en almen bolig. SIDE 7
8 Socialministeriet har endvidere udtalt, at et kriterium, hvorefter der skal være tale om et uforudsigeligt boligproblem, ikke kan opstilles, hvis det tilsidesætter CPR-lovens regler om fastlæggelse af bopæl, samt afgrænser kommunen i at foretage en samlet konkret individuel vurdering af ansøgerens sociale boligbehov. Det kan derfor ikke opstilles som et kriterium for, om ansøgningen kan behandles, men kan indgå i kommunens samlede vurdering af den boligsøgendes situation, og muligheden af at ansøgeren ved egen hjælp kan skaffe sig en bolig. Det er på den baggrund statsforvaltningens opfattelse, at det af Herlev Kommune opstillede kriterium - hvorefter personer, der er flyttet til Herlev Kommune med forudsigelige boligproblemer, ikke er omfattet af den kommunale boliganvisning og derfor ikke kan blive skrevet op - er i strid med almenboliglovens anvisningsregler. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at dette kriterium, som fremgår af kommunens hjemmeside, efter statsforvaltningens opfattelse - uanset kommunens faktiske administration af reglerne - fremstår som en absolut afgrænsning af den ansøgnings- og opskrivningsberettigede kreds af borgere og dermed er egnet til på forhånd at afskære en bestemt gruppe af borgere med bopæl i kommunen fra at søge om en bolig i den kommunale boliganvisning. Statsforvaltningen skal anmode kommunen om at oplyse, hvad der agtes foretaget i anledning af ovenstående. For så vidt angår kommunens konkrete afslag på at lade Dem skrive op i den kommunale boliganvisning, skal det indledningsvis bemærkes, at kommunen ikke har afvist at behandle Deres ansøgning men foretaget en konkret vurdering af denne, som forudsat ved almenboliglovens 59. Som ovenfor anført, skal det endvidere bemærkes, at statsforvaltningen ikke kan tage stilling til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Da kommunens konkrete afgørelse efter almenboliglovens 59 beror på en skønsmæssig vurdering, har statsforvaltningen alene kompetence til at påse, om kommunen ved sit afslag har udøvet skønnet indenfor lovgivningens rammer, herunder varetaget saglige hensyn. Statsforvaltningen kan derimod ikke tage stilling til kommunens indbyrdes afvejning af lovlige hensyn. Efter almenboliglovens 59, skal kommunen anvise den boligsøgende på baggrund af en konkret individuel vurde- SIDE 8
9 ring af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Det fremgår af Socialministeriets udtalelse, at kommunen i sin vurdering af ansøgningen særligt skal lægge vægt på en vurdering af, om den boligsøgende har et akut boligsocialt behov for en bolig. Det fremgår endvidere af Socialministeriets udtalelse, at det som udgangspunkt er den boligsøgendes eget ansvar at skaffe sig en bolig, og at kommunen kan lade indgå i behandlingen af ansøgningen, hvorvidt dette er muligt for den boligsøgende. Endelig fremgår det af ministeriets udtalelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et uforudsigeligt boligproblem kan indgå i kommunens samlede vurdering af den boligsøgendes situation, og at kommunen i dens konkrete vurdering bør tage hensyn til ansøgerens tilknytning til kommunen, herunder om der er børn, der går i en institution, der er beliggende i kommunen. Statsforvaltningen har på baggrund af ovenstående ikke fundet grundlag for at udtale, at Herlev Kommune ved sit afslag har overskredet rammerne for det kommunen tilkomne skøn efter almenboliglovens 59. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at kommunen på baggrund af Deres ansøgning har foretaget en konkret vurdering af samtlige oplysninger om Deres situation, og at det ikke ses, at kommunen har inddraget ulovlige hensyn i forbindelse med denne vurdering. Det bemærkes, som anført ovenfor, at statsforvaltningen ikke kan tage stilling til kommunens indbyrdes afvejning af de lovlige hensyn, herunder om kommunens afvejning af disse hensyn burde have medført en anden afgørelse. Statsforvaltningen foretager således ikke videre i anledning af kommunens konkrete afslag på at lade Dem skrive op i den kommunale boliganvisning. Herlev Kommune er ved kopi af dette brev orienteret om ovenstående. Statsforvaltningen har endvidere sendt kopi af dette brev til Folketingets Ombudsmand, Socialministeriet og Advokat Y. SIDE 9
10 Med venlig hilsen Lone B. Christensen kontorchef Katrine Harlou souschef SIDE 10
Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven
Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,
I din henvendelse til Folketingets Ombudsmand har du på din datters vegne klaget over Holbæk Kommunes praksis ved boliganvisning.
Statsforvaltningens brev til en borger 2014-214656 Dato: 12-12-2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende boliganvisning i Holbæk Kommune Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet
2007-07-09. Albertslund Kommune. Kommunens tilsyn med alment boligselskab.
2007-07-09. Albertslund Kommune. Kommunens tilsyn med alment boligselskab. Resumé: Udtalt, at statsforvaltningen ikke ville rejse en tilsynssag over for kommunen, jf. 48a i den kommunale styrelseslov,
Statsforvaltningens brev til en Journalist. Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afgørelse om aktindsigt
2014-173600 Statsforvaltningens brev til en Journalist Dato: 15-06- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afgørelse om aktindsigt Aarhus Kommune har den 26. september 2014 givet dig delvis afslag
Ansøgning om ungdomsbolig
Ansøgning om ungdomsbolig Ønsker du at søge ungdomsbolig igennem Herlev Kommunes boliganvisning, skal du udfylde ansøgningsskemaet og aflevere det til Borgerservice sammen med evt. dokumentation eller
Lejre Kommune har ved brev af 19. maj 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.
Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Lejre Kommunes bus-ordning for alene et bestemt ældrecenter er i strid med forbuddet mod begunstigelse af grupper af borgere efter kommunalfuldmagtsreglerne. 14-05-
Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt
2015-71725 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 18-12- 2015 Att.: XXXX Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har i e-mail af 2. november 2015 meddelt Aalborg Kommune, at du
2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.
2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Resumé: udtalt, at det forhold, at et på mødet omdelt afstemningstema ikke har været tilgængeligt
Statsforevaltningens behandling af en byggesag efter afvisning fra naturklagenævnet. Statsforvaltningens udtalelse til en borger
Statsforevaltningens behandling af en byggesag efter afvisning fra naturklagenævnet Statsforvaltningens udtalelse til en borger Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at reglerne i forvaltningslovens
Manden havde samværsret med sine to mindreårige særbørn i Danmark, der dengang var otte og ti år.
2013-23 Familiesammenføring med ægtefælle med to særbørn i Danmark En dansk mand klagede over, at Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen) og Justitsministeriet havde givet hans ægtefælle afslag på opholdstilladelse,
Statsforvaltningen Syddanmarks afgørelse af 10. november 2010 til en kommune: Fredericia Kommune har rettet henvendelse til Statsforvaltningen
Statsforvaltningen Syddanmarks afgørelse af 10. november 2010 til en kommune: 10-11- 2010 Fredericia Kommune har rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, med anmodning
Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Hillerød Kommune - Honorar/diæt til medlem af lokal beskæftigelsesråd. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger
Hillerød Kommune - Honorar/diæt til medlem af lokal beskæftigelsesråd Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Statsforvaltningen hovedstaden udtaler, at Hillerød Byråd ikke har handlet
Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. november 2007 til Esbjerg Kommune:
Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. november 2007 til Esbjerg Kommune: 27-11- 2007 Esbjerg Kommune har i brev af 16. maj 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark med anmodning
I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Statsforvaltningens udtalelse til en borger vedrørende aktindsigt
Statsforvaltningens udtalelse til en borger vedrørende aktindsigt 19-09- 2008 TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK De har den 23. juni 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen vedrørende klage
2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
3. Spørgsmål om indsigt i loggen over opslag og søgninger i CPR.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 103 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, CPR-kontoret Datavej 20 Postbox 269 3460 Birkerød sendt til [email protected] 22. juni 2005 Udtalelse
Hedensted Byråd Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde. Henvendelse om aktindsigt til Hedensted Kommune
Hedensted Byråd Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 28-04- 2009 TILSYNET Henvendelse om aktindsigt til Hedensted Kommune A har ved brev af 8. september 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland,
Til samtlige kommuner Departementet
Til samtlige kommuner Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: [email protected] www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Hyrdebrev vedr. undervisning på interne skoler på dagbehandlingstilbud
Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:
Resume: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag vedrørende kommunens salg af en ejendom, idet der ikke er grundlag for at antage, at kommunen ved salget
Statsforvaltningens brev til en borger
Statsforvaltningens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at det er i strid med lighedsgrundsætningen, at Frederiksberg Kommune som et af kriterierne for tildeling af voksenelevløn
Helsingør Kommune Privatskoles fritagelse for ejendomsskat lighedsgrundsætning.
Helsingør Kommune Privatskoles fritagelse for ejendomsskat lighedsgrundsætning. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Helsingør Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i ejendomsbeskatningsloven,
2008-02-11. Hillerød Kommune. Udbud.
2008-02-11. Hillerød Kommune. Udbud. Resumé: Udtalt, at kommunen ikke er berettiget til at stille vilkår, som omhandler en privat naboejendom i forbindelse med udbud af en kommunal ejendom. Statsforvaltningens
Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger
Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at antage, at en af Dragør Kommune påtænkt parkeringsordning vil være i strid med 107, stk. 2,
Aftale om anvisning og udlejning (med fleksibel udlejning)
Kommunens j.: 190-2014-13756 Aftale om anvisning og udlejning (med fleksibel udlejning) mellem: Furesø Boligselskab LBF-: 656 og Furesø Kommune Ikrafttrædelse Aftalen er gældende med virkning fra den 1.
Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Vedr. Deres henvendelse om etablering af parkeringsplads ved OK-Centret Enghaven, Søvangen 1, Søvind 8700 Horsens.
A 14-07- 2008 Vedr. Deres henvendelse om etablering af parkeringsplads ved OK-Centret Enghaven, Søvangen 1, Søvind 8700 Horsens. De har ved brev af 2. oktober 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Århus,
Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00
Kommunaludvalget 2011-12 L 160, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 1 af 5 Samrådssvar 15. maj 2012 Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl.
Lyngby-Taarbæk Kommune. Løbende erstatning for dækningsgrav.
20-06-2007. Lyngby-Taarbæk Kommune. Løbende erstatning for dækningsgrav. Resumé: Statsforvaltningen har bl.a. på grundlag af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 12. februar 2001 udtalt, er
Retningslinjer for optagelse af 0-6 årige børn i kommunale dagtilbud i Kerteminde Kommune
Retningslinjer for optagelse af 0-6 årige børn i kommunale dagtilbud i Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune tilbyder en bred vifte af dagpasningstilbud for 0-6 årige børn. I Kerteminde Kommune kommer
DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby
DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger
FAQ om flygtningeboliger
FAQ om flygtningeboliger KL har svaret på en række hyppige spørgsmål vi får fra kommuner vedr. flygtningeboliger. Spørgsmål og svar fremgår nedenfor og er grupperet under følgende overskrifter, hvor også
Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr. 2007101176A
Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing 30-09- 2010 TILSYNET Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr. 2007101176A X har ved brev af 3. februar 2009 rettet henvendelse til
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 12-01-2016
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk [email protected]
Udlejningsaftale (med fleksibel udlejning)
Udlejningsaftale (med fleksibel udlejning) mellem: Gørlev Boligselskab LBF-: 0791 og Kalundborg Kommune Ikrafttrædelse Aftalen er gældende med virkning fra den 01.10.2014. Aftalen erstatter alle tidligere
Bornholms Regionskommune spørgsmål om hvornår valgt skolebestyrelse i forbindelse med en nyoprettet folkeskole kan træffe beslutninger
Bornholms Regionskommune spørgsmål om hvornår valgt skolebestyrelse i forbindelse med en nyoprettet folkeskole kan træffe beslutninger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at en nyoprettet skole
2008-02-26. Københavns Kommune. Begrænsninger i ventelister til kolonihaver.
2008-02-26. Københavns Kommune. Begrænsninger i ventelister til kolonihaver. Resumé: udtalt, at statsforvaltningen ikke finder, at det vil være i overensstemmelse med lovgivningen, såfremt kommunen i forbindelse
2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.
2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. Resumé: Udtalt, at et byrådsmedlem var berettiget til at fremsætte og få behandlet ændringsforslag ved 2. behandlingen af budgettet.
Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere
Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist
14-3. Forvaltningsret 114.4 13.1. Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist En kvinde klagede til Ankestyrelsen over at Arbejdsskadestyrelsen havde givet hende afslag på aktindsigt
Klage over afslag på anmodning om forlængelse af dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning for lagerpavillon Følfodvej 36, Vodskov
Hydria Elektronik ApS Følfodvej 36 9310 Vodskov Klage over afslag på anmodning om forlængelse af dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning for lagerpavillon Følfodvej 36, Vodskov Energiklagenævnet
2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.
2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag
Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.
2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens
Ansøgning om bolig. Boligerne Eksempler på boligstørrelser og husleje
Ansøgning om bolig Ønsker du at søge bolig igennem Herlev Kommunes boliganvisning, skal du udfylde ansøgningsskemaet og aflevere det til Borgerservice eller sende det sammen med evt. dokumentation til
Statsforvaltningens brev til en borger 2015-78948. Henvendelse vedrørende Københavns Kommunes afgørelse om aktindsigt
Statsforvaltningens brev til en borger 2015-78948 Dato: 26-05-2016 Henvendelse vedrørende Københavns Kommunes afgørelse om aktindsigt Du har den 7. december 2015 klaget til Københavns Kommune over kommunens
Retningslinjer for godkendelse og tilsyn med plejefamilier.
Retningslinjer for godkendelse og tilsyn med plejefamilier. Indhold: Side Lovgrundlag 2-4 Opgavens indhold 5-8 Kompetenceoversigt 9 Lovgrundlag Tilsynsdelen er reguleret i Lov om social service med tilhørende
FN s børnekonvention og dansk national ret
Impossibilium nihil obligatio FN s børnekonvention og dansk national ret Børns rettigheder og samvær med forældre FN s børnekonvention siger i artikel 9: 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for
Afgørelse i sagen om registrering af et beskyttet område på en ejendom i Åbybro Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: [email protected] Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 26. september 2006 NKN-131-00031 LER Afgørelse i sagen om registrering
Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens
Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen
Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.
Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden
Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958
Dato 25. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail [email protected] Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/11246-9 Side 1/5 Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres
Notat. De tre situationer er karakteriseret ved følgende faktiske forhold, som jeg har lagt til grund for min vurdering:
Notat om speciel inhabilitet i tre konkrete sager vedrørende et kommunalbestyrelsesmedlem der er udpeget eller indstillet af kommunalbestyrelsen til bestyrelsesposten i et aktieselskab 1. Baggrunden for
Generel boliganvisning i Frederikssund
Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet
Århus Kommune Rådhuset 8000 Århus C. Henvendelse om aktindsigt i priserne i kontrakt mellem Århus Kommune og Falck A/S
Århus Kommune Rådhuset 8000 Århus C 07-04- 2009 TILSYNET Henvendelse om aktindsigt i priserne i kontrakt mellem Århus Kommune og Falck A/S A har ved brev af 16. december 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen
K E N D E L S E. [Indklagede] korresponderede herefter i perioden august til september 2014 med modpartens advokat vedrørende bodelingen.
København, den 27. januar 2016 Sagsnr. 2015-3739/CSI 7. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at [indklagede]
Opnåelse af efterløn ved afbrydelse af medlemskab af arbejdsløshedskasse
Opnåelse af efterløn ved afbrydelse af medlemskab af arbejdsløshedskasse Udtalt overfor ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, at det blotte forhold, at afbrydelse af medlemskab af en arbejdsløshedskasse
folkeoplysningsudvalg
Hillerød Kommune folkeoplysningsudvalg inhabilitet hos medlemmer af Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, som tillige er medlemmer af folkeoplysningsudvalget, ikke er
Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen
- 1 Forældrekøb - værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse fra selskab til hovedaktionærs børn - hensyn til eksisterende lejemål anvendelse af 20 pct. s nedslag - Landsskatterettens kendelse af
Ligningslovens 2 betalingskorrektion SKM2009.506.ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.
1 Ligningslovens 2 betalingskorrektion SKM2009.506.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 20/8 2009, at en erklæring fra skatteyderens revisor konstituerede
Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn
2012-19 Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn Ombudsmanden rejste på baggrund af en konkret sag om samvær mellem en pige anbragt uden for hjemmet og henholdsvis hendes forældre og bedsteforældre
Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune
Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune 24-03- 2009 Statsforvaltningen er på baggrund af et indslag i TV 2 nyhederne den 30. januar 2008 blevet opmærksom på, at kommunen havde besluttet
Statsforvaltningens brev af 1. marts 2007 til en borger:
Statsforvaltningens brev af 1. marts 2007 til en borger: 01-03- 2007 De har ved brev af 7. september 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland, Tilsynet med kommunerne i Vestsjællands, Roskilde
04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal
Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side Side 2 Forord... 3 1. Anvendelsesområde... 4 2. Formål... 4 3. Pligt
Statsforvaltningens brev af 16. maj 2007 til en kommune. Vedrørende Deres j.nr. 793680.
Statsforvaltningens brev af 16. maj 2007 til en kommune. 16-05- 2007 Vedrørende Deres j.nr. 793680. Tønder Kommune har den 18. december 2006 anmodet om Statsamtet Sønderjyllands samtykke til undladelse
Aktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
