Tekniske standarder og krav til legepladser og aktivitetsredskaber

Transkript

1 Tekniske standarder og krav til legepladser og aktivitetsredskaber Legeplads. De tekniske standarder for sikkerhed ved brug af legepladser, deres legeredskaber, samt aktivitetsredskaber (eksempelvis trampoliner) har til formål at sikre forebyggelse af ulykker og mildne alvorlige konsekvenser af de lejlighedsvise uheld, der er uundgåelige, når børn leger og udforsker legepladsens muligheder / rammer.

2 Indhold Legeredskaber 3 Trampoliner og klatrevægge 3 Byggelegepladser 4 Naturlegepladser 5 Fitnessredskaber 5 Parkour 5 Bordtennisborde 6 Multibaner / Boldbaner 6 Skaterbaner 6 2

3 Legeredskaber -Offentlige legepladser i Københavns Kommune skal overholde de europæiske sikkerhedsstandarder DS/EN 1176 og DS/EN Ved de generelle sikkerhedskrav i DS/EN forstås blandt andet krav til højder, faldunderlag, afstande, vinkler og åbninger, der skal reducere de farer, der er forbundet med især fald samt fastklemning af hoved, krop, lemmer og tøj. Afledt drift: Kommunen foretager ved nyanlæg en legepladsinspektion og efterfølgende føres tilsyn hvert 2. år af legeredskaberne på legepladsen. Inspektionen skal udføres af en uddannet legepladsinpektør. Trampoliner og klatrevægge Udvalgte redskaber kategoriseres som forlystelser og ikke legeredskaber. En forlystelse er eksempelvis en trampolin, hoppeborg, klatrevæg og gokartbane. For forlystelser gælder særreglerne herunder: 55 Høj Klatrevæg (DS ) Klatrevægge over 4,5 meter - typisk mellem 8-15 meter. Klatrevæggene er udstyret med et anker i toppen og klatringen sikres med reb, klatresele, rebbremse. Klatring på høj klatrevæg kræver gode sikringskompetencer. Københavns Kommune ønsker pt. ikke at opføre høje klatrevægge, da der er krav til bemanding samt afspærring, når der ikke er bemanding på disse. 55 Bouldervæg (DS ) En bouldervæg er en lav klatrevæg på op til 4,5 meters højde. Sikkerheden består i et faldunderlag (madras / faldsand el. lign.) DS/EN (Gymnastikudstyr / trampoliner / funktions- og sikkerhedskrav / prøvningsmetoder) DS/EN : Kunstige klatrevægge - Del 3: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til klatregreb Klatrevægge kan opdeles i henholdsvis Høj klatrevæg og Bouldervæg med følgende særregler og definitioner: Klatrevæg. Trampolin. 3

4 Årlig godkendelse I henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse 502 er det lovpligtigt årligt at få godkendt både nye og eksisterende forlystelser med en synlig kontrolattest samt tilsynsbog. Disse forlystelser skal sikkerhedsgodkendes af udvalgte sikkerhedsinspektører (på nuværende tidspunkt kun Force og Teknologisk Institut), der er akkrediteret til at foretage sådanne godkendelser, i overensstemmelse med Bekendtgørelse om offentlige forlystelser. Byggelegepladser De tekniske standarder for legepladssikkerhed gælder ikke for de offentlige byggelegepladser. Byggelegepladserne er afskærmede med hegn og er kun åbne, når der er personale tilstede. Byggelegepladser er altså sikrede legepladser og er oftest baseret på selvbyggede redskaber. I forbindelse med godkendelsen udarbejdes en kontrolattest samt en tilsynsbog, der skal underskrives af politiets bevillingskontor. Derefter er forlystelsen godkendt og må benyttes. Afledt drift for trampoliner og klatrevægge: Der er krav om opsætning af informationsskilt ved hver trampolin og klatrevæg. Kommunen skal foretage en årlig inspektion af trampoliner og klatrevægge. Byggelegeplads. Specielt om trampoliner: Vær opmærksom på krav til fridybde under trampolindug, der varierer fra producent til producent. Undgå placering af trampoliner på toppen af bakker med gummibelægning og kunstgræs, da disse belægninger bliver glatte og medfører fare ved hopning i trampolinen. Specielt om klatrevægge: Københavns Kommune ønsker pt. ikke at opføre høje klatrevægge, da der er krav til bemanding samt afspærring, når der ikke er bemanding på disse. 4

5 Naturlegepladser Fitnessredskaber Reelt set er der ikke forskel på, hvilket vurderingsgrundlag der anvendes for almindelige legeredskaber og naturlegepladsredskaber. Sikkerhedsmæssigt er der således ikke forskel på, om legeredskaber er lavet af firkantede stolper eller af naturformede stolper, men kvaliteten af træet kan naturligvis være afgørende. Den tekniske standard, der gælder for fitnessredskaber er EN 16630: Den anviser ligesom EN 1176 en årlig inspektion og kvartårlige driftsinspektioner. Afledt drift: Kommunen skal foretage en årlig inspektion af fitnessredskaber. Fitnessredskaber. På naturlegepladser og andre legepladser med legeredskaber i naturmaterialer er der derfor ekstra opmærksomhed på råd, da det ikke altid kan ses udefra. Specielt ved de træsorter, der rådner inde fra kernen. I det udbud Københavns kommune fremstiller påpeges det derfor, at det er et specifikt krav, at sikkerhedsinspektøren skal fokusere på råd og træ, der er i kontakt med jord. Det anbefales at bruge følgende træsorter: Robinie, eg eller Kebony. For at mindske råd i legeredskaber anvendes stolpefødder af galvaniseret stål, således at træet undgår jordkontakt. Ligeledes anvendes gyngeoverligger i galvaniseret stål. Parkour. Parkour Den tekniske standard, der gælder for Parkour kaldes DSF/prEN 16899, Sports- og fritidsudstyr, udstyr til parkour, sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. Afledt drift: Kommunen skal foretage en årlig inspektion af parkourelementer. Naturlegeplads. 5

6 Bordtennisborde Bordtennis del 1: DS/EN :2015. Bordtennis del 2: DS/EN :2015. Bordtennisbord. Afledt drift: Kommunen skal foretage en årlig inspektion af bordtennisborde. Multibaner / Boldbaner Sportsbelægning: DS/EN 12234:2013 Sportspladsudstyr: DS/EN A1:2010 Afledt drift: Kommunen skal foretage en årlig inspektion af multibaner/boldbaner. Skaterbaner Skaterbaner er sportsudstyr Faciliteter for brugere af rullesportsudstyr. Afledt drift: Kommunen skal foretage en årlig inspektion af skaterbaner Multibane/boldbane. Skaterbane. Byens drift Center for Driftsudvikling Arealudvikling Foto og illustrationer Vibeke Steen, Københavns Kommune Layout Byens Fysik Februar