Jens Christian Mohr: A.E. Sørensens Rederier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jens Christian Mohr: A.E. Sørensens Rederier"

Transkript

1 Jens Christian Mohr: A.E. Sørensens Rederier Under Første Verdenskrig etablerede A.E. Sørensen sit rederi i Svendborg. Fra 1939 var det provinsens største reden. I denne artikel gennemgår Jens Chr. Mohr rederiet fra starten og til likvidationen i Et stykke redenhistorie, men samtidig også et billede af et reden sikkert styret gennem tidernes omskifteligheder afen af tidens store forretningstalenter. Indledning Almindeligvis anskues rederbranchen som en erhvervsgren, hvor "normal", forretningsmæssig tænkemåde styrer dispositionerne. Det er vel opfattelsen, at ønsket om at tjene penge er det helt afgørende her som i alle andre brancher. Avisernes erhvervsstof retfærdiggør denne opfattelse. Er der krise skrives om, hvordan rederne forsøger at tilpasse sig ved at lægge skibe op eller i hvert fald holder igen med nyinvesteringer. Det fremstilles, hvordan der i branchen opereres i et nøje afstemt forhold til mulighederne på markedet. Er der kun lille rum for fortjeneste, vil pengene søge over i andre erhverv, hvor mulighederne er bedre. Denne måde at drive forretning på er kendt og accepteret. Principperne bag regnes for at være universalregler bag enhver type produktion. Imidlertid har man i Svendborg-rederen A.E. Sørensens virksomhed et eksempel på en forretning, hvis baggrund og historie bestemt ikke blot var styret af markedskræfter i gængs forstand. Rederiets forudsætninger var i lige så høj grad kulturelle og erhvervsmæssige mønstre lokaliserede på Svendborgegnen, og dets grundlægger og ejer var ikke i branchen, fordi udviklingstendenser i det internationale fragtmarked havde antydet, at her var de gunstige investeringsmuligheder. I det følgende vil dette rederis historie blive fortalt og analyseret. Kildemæssigt er grundlaget for beretningen forskelligartet. Afgørende betydning for udvalget har det haft, at Sørensen ikke lever længere, og at hans virksomhed blev endelig likvideret i Jeg var derfor henvist til beretninger fra folk, der kendte ham og arbejdede for ham og desuden en mængde skriftligt materiale hentet forskellige steder fra. Til den første gruppe hører interviews med Sørensens søn, M.H. Sørensen, med Sv. Pedersen og Ingvar Jensen. Pedersen var Sørensens kontorchef og blev direktør for rederiet ved sin arbejdsgivers død. Jensen var firmaets kasserer, men ligesom Pedersen en af de mest betroede medarbejdere. Her må også nævnes et interview med Marius Hansen, skibsfører, der sejlede for Sørensen i over 40 år. 73

2 Dernæst er der to-tre informanter, der stod uden for selve rederiet. Den ene er Margrethe Bom. Hendes mand var skibsfører og ud af Thurø-rederslægt, og M. Bom er herigennem godt underrettet på vigtige punkter, lige som hun har kendt Sørensen personligt. Under min samtale med hende, dukkede en veninde til M. Bom op, Asta Petersen, også med familiemæssig tilknytning til rederbranchen, fra hvem der også kunne fås informationer. Som udenforstående må også nævnes en journalist, Hakon Brønnum, der i en årrække arbejdede for en Svendborg-avis. En overgang i 70'erne var søfart hans faglige område her, og Brønnum har jævnligt været i personlig kontakt med Sørensen. Det benyttede skriftlige materiale er mangeartet. En komplet oversigt over det er gengivet bagest i artiklen, og kommentarer over dets muligheder og begrænsninger gives løbende, dels i noter, dels i tekst. Hedenets historie i korte træk 1 A.E. Sørensen blev født i 1896 på Thurø. Faderen, som bedstefaderen, var skipper med skiftende skibe finansieret på parthaverbasis. De fleste af hans brødre kom ud at sejle, og hjemegnen var totalt domineret af søfart erhvervsmæssigt. A.E. Sørensen blev med andre ord født ind i en meget stærk søfartstradition. Denne baggrund sporede imidlertid ikke A.E. Sørensen ind på en traditionel sømandskarriere. Sørensen var berømmet for sit gode hoved 2 og valgte tilsyneladende ret målrettet fra starten at satse på en mere overordnet stilling inden for søfart. Ret bemærkelsesværdigt for tiden og miljøet tog han realeksamen. Dette skete med tanke på en skibsmæglerlæreplads. Denne var svær at få, og i stedet havnede Sørensen i første omgang som toldembedsmand i Marstal. Denne udgang kan ikke egentlig benævnes en karrieremæssig afsporing, for stillingen indebar nemlig kontakt til redere og et detailkendskab til skibshandler, idet skibsskøder skulle registreres af toldvæsenet. 3 Sørensen fik foden inden for i mæglerbranchen ad denne vej. Snart optrådte han aktivt på scenen. Det begyndte med et par hurtige skibshandler. Hermed skaffedes en grundkapital, der med tilskud fra familie tillod Sørensen at etablere sin virksomhed. 4 I sin art var denne lidt sammensat, hvorfor følgende redegørelse er nødvendig. Gennem hele perioden bevaredes et element af skibsmæglervirksomhed, idet Sørensen fortsatte med at handle skibe, når lejligheden bød sig. Sørensen fungerede også fortsat som ren befragter, idet han som sådan var agent for en del skibe, hvori han i øvrigt ingen direkte interesse havde. Kernen i forretningen, og den del der næsten udelukkende fokuseres på her, var dog oparbejdelsen af en flåde af handelsskibe, som Sørensen kontrollerede dels som bestyrende reder, dels i kraft af et mere eller mindre dominerende ejerskab. Som bestyrende reder administrerede Sørensen skibene, dvs. han befragtede og bemandede dem. Underforstået ved denne post var en større eller mindre aktiepost i skibene, ligesom Sørensen for det meste var initiativtageren bag oprettelsen af de selskaber, der lå bag de enkelte skibe og bevarede den fortsatte kontrol med dem. Detaljerne i disse forhold vil der blive redegjort for i senere kapitler. 74

3 Denne flåde ekspanderede overordentlig kraftigt. Det første skib, "Saga", købt i 1918, blev fulgt af yderligere 8 skibe inden I samme tidsrum afgik imidlertid 3 skibe, idet Sørensen moderniserede, således at rederiet på dette sit foreløbige højdepunkt disponerede over 7-8 skibe. Typemæssigt var der tale om træskonnerter på brt. uden motor. 5 Imidlertid var ballonen ved at revne. Sørensens flåde var blevet til i krigskonjunktur. Skibene var købt ekstremt dyrt ind, og kravet om afkast var tilsvarende store. Samtidigt havde rederiet ikke haft tid til at konsolidere sig. Omkring 1921 faldt fragtraterne drastisk. Sørensen måtte "Saga", 285 brt. Bygget i Marstal 1893, købt af A.E. Sørensen i Skibet er en barkentine, hvilket var lidt usædvanligt på Svendborg-kanten. "Saga" var A.E. Sørensens første anskaffelse, købt i anparter med bl.a. hans far som indskyder. Det blev solgt igen allerede i 1921; dets relative udtjenthed har nok ikke passet ind i Sørensens stil - alle øvrige skibe købt var nybygninger. Senere blev han mere forsigtig. Foto: H&S. The "Saga", 285 gross register tons, built in Marstal in 1893 and purchased by A.E. Sørensen in The ship is a barkentine, which was rather unusuat in the Svendborg region. The "Saga" loas thefirstship acquired by A.E. Sørensen, bought on a co-operative basis, with his father as one ofthe contributes. The ship loas sold again as early as 1921, probably because it was too worn out for Sørensens liking - all the other ships bought from 1919 to 1921 were newly built. Later he became more cautious. Photo: DMM. 75

4 indskrænke, sælge flere skibe med tab, eller overtale aktionærer til at nedskrive deres tilgodehavender. Ved årsskiftet ejede Sørensens rederier derfor kun 2 skibe. Indtægterne herfra blev supplerede med udbyttet af et erhvervet BP-agentur - "mit bedste skib", som Sørensen sagde, når denne tid var på tale. 6 Ret afgørende for det senere forløb var det, at søfarten fra Svendborg og Thurø nu kom ind i en tilbundsgående krise. Den samlede tonnage var i 1925: brt., 1930: brt. og 1935: brt. Afgangen af skibe fra Sørensens hjemegn var altså meget kraftig. Mere detaljeret kan det slås fast, at særligt de rene sejlskibe var dem, der forsvandt. I 1925 fandtes på egnen for brt. at disse, 1930: 7.907, og 1935: 463. Motorskibstonnagen forøgedes derimod, men altså ikke nok til at kompensere dette tab fandtes for brt. motorskibe, 1930: og 1935: Denne krise kan ikke blot tilskrives en efterkrigskrise, som den der bragte Sørensen til et foreløbigt stop. Den må sættes i forbindelse med en almen tendens, nemlig at de rene sejlskibes rentabilitet blev for ringe i konkurrencen med motorskibene. Rederne på Thurø og i Svendborg var i almindelighed ikke i stand til at foretage den heraf nødvendiggjorde omstilling, enten fordi de var for traditionsbundne, eller fordi krisen i 30'rne medførte endnu lavere fragtrater og dermed vanskelige finansieringsforhold. De var nu tvungne til at sælge deres tonnage med store tab. En markant undtagelse fra denne regel var A.E. Sørensen. Han var i stand til at foretage omstillingen og profiterede til en vis grad på denne katastrofe. Midt i krisen var han i stand til at samle kapital. Stor foretagsomhed og et "fænomenalt snakketøj" 8 bragte et tilstrækkeligt antal aktionærer til veje. Gamle sejlskibe blev købt billigt, dvs. for kr. og moderniseret af ham for et tilsvarende beløb. Der blev isat motor, lastelugerne gjort bredere, riggen blev reduceret og styrehus påsat. 9 Hermed fik år gamle sejlskibe nyt liv. Et nyt grundlag var skabt for en atter hurtigt ekspanderende virksomhed. Udgangspunktet var en tonnage på 682 brt. i 1930, hvilket år Sørensen blot var 5. største reder på egnen, mens den største, H.A. Hansen, disponerede brt var Sørensen reder for brt. og dermed den største omkring Svendborg. Hansen-rederiet var i mellemtiden gået op i røg, og den 2. største reder styrede brt. i et hensygnende foretagende. Ved udgangen af 1939 disponerede A.E. Sørensen over brt., og han kunne nu kalde sig provinsens største skibsreder, en position han beholdt i flere årtier. Ekspansionen kunne for så vidt have været endnu større, hvis ikke valutarestriktioner havde sat en stopper for yderligere indkøb af skibe fra udlandet, en hindring Sørensen rasede over. 10 Udviklingen efter krigen skal kun berøres kort. Efter 1945 kan man konstatere, at den eksplosive tilvækst i Sørensens tonnage-beholdning blev afløst af en mere rolig udvikling. Tallene svinger mellem brt. (1940), brt. (1950), brt. (1960) og brt. (1970). Kvalitetsmæssigt ændredes flåden derimod ganske radikalt, idet træskibe af ældre dato gradvis erstattedes af moderne stålskibe. På dette område var Sørensen pioner, idet han i 1939 anskaffede "Mogens S", som var det andet "fullpowered motorship", d.v.s. moderne coaster under dansk flag. 76

5 Allerede her tegnede sig det senere billede, nemlig at Sørensens skibe var ret moderne og velbyggede. Stadig var flåden præget af mindre skibe med størrelser på fra brt. til over som maksimum. Det må desuden nævnes her, at Sørensens flåde efter krigen for en meget stor dels vedkommende var beskæftiget i chartersejlads, hvilket vil sige, at skibene var lejede ud til forskellige selskaber, der så kunne disponere over dem i en vis periode. Her var tale om længerevarende aftaler, navnligt sejledes meget for Kongelige grønlandske Handel under denne form. Sørensen døde i Rederiet kørte videre til 1987, hvor det sidste skib blev solgt. De mellemliggende år var prægede af pengetab og mangel på nyinvesteringer afsluttende med en gradvis afvikling. Oplagte skibe i Thurøbund Foto: F. Holm-Petersen. Laid-up ships in Thurøbund in Photo: F Holm-Petersen. Pengene bag rederierne o o Herefter vil jeg trække et par ting frem, som var meget karakteristiske for A.E. Sørensens måde at drive forretning. Først kommer her en redegørelse for, hvordan A.E. Sørensen finansierede sine skibsindkøb, og for det grundlag, hvorpå hans virksomhed konsolideredes. Man må her sætte et skel mellem forholdene før og efter 2. Verdenskrig. Tiden før var karakteriseret ved mange små selskabsdannelser under A.E. Sørensens ledelse. I 30'rne, det vil sige den periode hvorpå den 77

6 følgende skildring hviler, dannede A.E. Sørensen 7 aktieselskaber, alle omkring et enkelt skib, hvortil kom at han i tidens løb overtog og investerede i en del allerede etablerede. 11 Kapitalgrundlagets art må nu skildres med udgangspunkt i en redegørelse for, hvad Sørensen personligt skød ind i disse selskaber, og derefter for aktionærernes mulige motiver for at indgå i kompagniskab med ham. Kilden til disse oplysninger er aktionærlister vedrørende de pågældende selskaber. Disse har ikke været helt nemme at fremskaffe, og der er derfor kun 4 af slagsen til rådighed. Imidlertid er disse så uniforme, hvad angår oplysninger om øvrige aktionærer, at man godt på dette punkt herudfra kan tillade sig at drage generelle slutninger. Størrelsen af Sørensens eget engagement synes at have svinget en del fra selskab til selskab. Han tegnede sig for ud af i alt kr. i aktieselskabet Asta, for kr. afen aktiekapitalsudvidelse på i alt kr. i A/S Rolf Krake, for kr. ud af i alt kr. i A/S Concordia og for kr. ud af i alt kr. i A/S Elin. 12 Næste punkt bliver en gennemgang af aktionærlister med vægten på de øvrige aktionærer. Det er frugtbart at vægte de oplysninger, der her gives om indskydernes beskæftigelse og bopæl, og for at lette denne gennemgang har jeg valgt en enkelt liste ud, hvis indhold nu vil blive gennemgået forholdsvis grundigt. De oplysninger den indeholder bliver så løbende suppleret med mine informanters viden, som den kom frem, da de så den. Det drejer sig om listen vedrørende selskabet Asta, og aktierne er tegnede i løbet af Aktiekapitalen er blevet spredt på i alt 55 personer. Sørensen tegnede sig som nævnt for kr. og en skibsfører Marius Hansen for kr. I øvrigt lå beløbene pr. person på mellem 250 og kr., vel med et gennemsnit på 500 kr. Erhvervsmæssigt kan disse opdeles i forskellige grupper. Først kan man tale om folk med en direkte maritim tilknytning, dvs. skibsfører, værftsejere, lodser og skibsprovianteringsforhandlere m.v. Gruppen udgør i alt 15. Dernæst er der gruppen "handlende" dvs. slagtere, købmænd, farvehandlere og en grossist i korn. Overvægten er i fødevarer, men her findes også en boghandler, en gartner og en guldsmed, i alt 14 personer. Derefter figurerer direktører for større erhvervsvirksomheder. Fyns Andelsfoderforening, en papirfabrik, en dampmølledirektør og en elektricitetsværksdirektør, i alt 6 personer. Desuden kan nævnes 3 restauratører, 2 fra et elektricitetsselskab, en sagfører og en læge. Med få undtagelser havde disse personer bopæl og forretning i Svendborg. Endelig er der en brugsuddeler og en mejeribestyrer fra Vester Hæsinge, et stykke inde på Fyn. Hermed er der aflagt regnskab for 45 af de 55 personer. Resten var "husejere", rentierer, enkefruer og et par murermestre, også fra Svendborg. Man kan nu med fuld berettigelse fundere over, hvorfor disse mennesker var villige til at skyde penge i foretagendet. 500 kr. lyder vel ikke af meget, men beløbet skal vurderes i det perspektiv, at en arbejders årsløn på dette tidspunkt udgjorde ca kr. 13, at man ikke med denne investering kunne forvente det store afkast 14, og at tiderne for søfart var dårlige. Beløbet var altså ikke helt lille, og risikoen stor, mens investorernes indtægter nok gennemli

7 "%i "Cornwall", 212 brt. bygget på Thurø i "Cornwall"s ejerforhold var op gennem 20'rne således: Endnu 1925 ejedes skibet af R.W. Rasmussen, Thurø. Denne reder bestyrede dette år 7 skibe, men hans forretning var for nedadgående, og "Cornwall" overtoges af et mindre Thurø-aktieselskab, A/S Rolf Krake. Dette selskab var først i 30'rne i krise og kom under A.E. Sørensens bestyrelse i udvidedes aktiekapitalen og større motor blev isat. "Cornwall" blev solgt til A/S Storebælt i Korsør Foto: H&S. The "Cornwall", 212 gross register tons, built on Thurø hi Ownership of the "Cornwall" changed during the 1920's as follows: Up until 1925 it was still owned by Mr. R. W Rasmussen of Thurø, who that year had a total of 7 ships. However, the business was going badly so the "Cornwall" was taken over by a small Thurø limited, company called A/S Rolf Krake. In the beginning of the 1930's this company got into great difficulties and was taken over by A.E. Sørensen, in In 1937 the share capital tuas increased and, a larger engine instalhd. The "Cornwall" was sold to the company A/S Storebælt in Korsør in Photo: DMM. gående har været ret jævne. 15 Påfaldende er også overvægten af ganske bestemte erhvervsgrupper. Visse oplysninger fra Marius Hansen kan bruges som udgangspunkt for en afklaring af disse spørgsmål. Han fortæller om lodsernes interesse i at få lodsningsopgaver for Sørensen, og sætter den- 79

8 80

9 ne interesse i forbindelse med aktiekøb. "Den ene tjeneste var den anden værd", som han siger. Følgende dette spor nævner han et kornfirmas eventuelle behov for oplagringskapacitet og sætter dette behov i forbindelse med aktiekøb. Vinteroplagte skibe kunne fungere og blev brugt som kornsiloer. 16 Endvidere kan det bemærkes, at Hansen beretter, hvordan han som skibsfører ikke frit kunne vælge, hvem han ville proviantere hos. Kun ganske bestemte skibsprovianteringshandlere kunne komme på tale, i København Schierbecks EftfL, der figurerer på "Asta"s aktionærliste, i Fowey, på Cornwall, en anden 17, hvis navn Tremastet skonnert "Dannebrog"-før og efter. "Dannebrog" var bygget på Thurø i 1916 og var på 239 brt. Ligesom "Cornwall" var "Dannebrog" en del af R.W. Rasmussens smuldrende forretning. Det blev solgt af Rasmussen til A/S Dannebrog, hvor Sørensen var bestyrende reder, i Største aktionær var her føreren, kaptajn N. Nielsen, Thurø. På de to billeder kan man se illustreret, hvordan A.E. Sørensen, efter at have isat motor, nedriggede skibene og påsatte styrehus og bedre lossegrej. "Dannebrog" sejlede mest på Nord- og Østersøen, men foretog også en rejse til Grønland for Knud Rasmussen på dennes Thule-ekspedition. The three-masted, schooner "Dannebrog" - before and after. The "Dannebrog" ivas built on Thurø in 1916 and, had a gross tonnage of 239. Just like the "Cornwall" the "Dannebrog" was a part of R.W. Rasmussens failing business. In 1930 Rasmussen sold, the ship to the A/S Dannebrog company, where A.E. Sørensen was managing shipowner and whose largest shareholder was the ship 's master, Captain, N. Nielsen of Thurø. The two pictures show hovj E.A. Sørensen after installing an engine rigged the ship down and equipped, it with a wheel, house and, betler cargo gear. The "Dannebrog" sailed, mainly in the North Sea and, the Baltic but also sailed on a voyage to Greenland, for Knud, Rasmussen, while he was on his Thule expedition. muligvis er det, der findes på aktionærlisten vedrørende A/S Rolf Krake. 18 Endeligt påkalder det sig interesse, når Hansen beretter, at han selv kunne have været skibsfører tidligere, end tilfældet faktisk blev, hvis han selv havde skudt penge i et skib - således som hans navnebroder, der som nævnt figurerer med kr. på Asta-listen og faktisk blev fører af "Asta". 19 Disse beretninger og M. Boms villighed til at gå ind på tankegangen 20, gør det til en nærliggende mulighed at forsøge at drage en parallel til træk af Åbenrå-søfarten, således som de er fremdragne af Ole Mørkegaard. 21 Denne bys flåde blev i årene overvejende finansieret for det første af familie og venner til rederne, for det andet af investorer med en meget direkte professionel interesse i søfart. Styrmænd investerede i skibe for at få en skibsførerstilling, sejlmagere, skibsprovianteringshandlere m.v. for til gengæld at få leverancer til skibene. Rederivirksomhed var den naturlige overbygning på en hel egns erhvervsstruktur, og penge til nye skibe kom til rederne som et led i denne strukturs overlevelsesbestræbelser. Der er store muligheder i at tilskrive Asta-indskyderne tilsvarende motiver. Sørensens skibe holdt sig i 30'rne til europæiske farvande. Grundlaget var sejlads med tømmer fra Sverige eller Finland til England eller Frankrig. Herfra kunne så hentes returlaster af forskellig art. Dette sejladsmønster betød ganske hyppige og ofte længerevarende anløb af Svendborg, dels i tilfælde af havari, dels når skibe blev lagt op for vinteren, hvilket almindeligvis skete, når der lagde sig is i Østersøen. 22 Under disse ophold skulle skibene repareres, og ved afsejlingen skulle de provianteres; ved \1

10 sådanne lejligheder var der altså nok at gøre for en værftsejer og for en slagter eller bager med mere. I valget af leverandører har det så nok været afgørende for Sørensen, om der blandt mulighederne var nogle, der havde aktier i hans skibe. Endnu flere af aktionærernes udskrivninger kan forklares ad dette spor. Direktører for dampmøller kan have lagt vægt på ekspeditte fragtmuligheder for råvarer, lige så en papirfabrikant. For restauratører kan Sørensens mange aktieselskaber meget direkte have været indtægtskilder. Til hvert af disse hørte flere årlige generalforsamlinger, og ved disse lejligheder herskede en meget gemytlig stemning hjulpet på vej af veldækkede borde. 23 Flere generalforsamlinger holdtes på Central Cafe 24, hvis ejer også er opført på Asta-listen. På den anden side ser man, at den sagfører, der skød penge i foretagendet, også var den der varetog korrespondancen mellem myndigheder og selskabsdirektionen. 25 Lidt sværere er det at forklare tilstedeværelsen af indskydere som mejeribestyreren, brugsuddeleren, telefonfolkene og elektricitetsværksdirektøren ad samme spor. På den anden side forklarer Ingvar Jensen, at Sørensen via sit BPagentur kom i kontakt med mange uddelere og mejeribestyrere. 26 Det kan også anføres, at Sørensen på et tidspunkt var medlem af direktionen for Fyns kommunale Telefonselskab. 27 Var disse folk uden interesse i søfart, så kan de have følt sig forpligtede over for Sørensen eller have haft en særlig form for professionel interesse i at stå på god fod med ham. Folk der kan have haft eller helt sikkert havde en meget direkte professionel interesse i søfart er dog klart i overvægt, og denne helt specielle sammensætning af investorer gør det S/S "Norco", 1335 brt. bygget i Holland i Rederiets eneste dampskib, købt af Sørensen på tvangsauktion i Norge Selskabet bag driften her hed A/S Concordia, hvor A.E. Sørensen og føreren, kaptajn N. Nielsen, Thurø, var største aktionærer med for kr. aktier hver. Det kan undre, at Sørensen købte dette skib, der ikke passer ind i den øvrige flåde. Prestigehensyn kan have betydet en del - det skal have været forbundet med anseelse at være dampskibsreder på Svendborg-kanten. I øvrigt var skibet billigt og tjente godt med penge ind. "Norco" var i engelsk tjeneste under krigen, men blev tilbageleveret i 1945 og solgtes 1952 til Tyskland. The S/S "Norco", 1335 gross register tons, built in Holland in The shipping company's only steamship it was bought by A.E. Sørensen in a compulsory sale in Norway in In this case the company running the ship ivas called A/S Concordia, whose largest shareholders were A.E. Sørensen and captain N. Nielsen, each of them holding shares to the value of kr. It may seem surprising thai Sørensen bought this ship, since it did not pt in with the rest of the fleet. It may have been a question of prestige - being a steamship owner gave a high standing in the Svendborg region. Besides which, the ship was cheap and earned a lot of money. The "Norco " was in British service during the war but was returned to Denmark in 1945 and sold to Germany in berettiget at fastslå, at der i disse år lå en særlig "søfartskapital" bag Sørensen; dvs. midler der var stærkt bundne til branchen. Det var vel dennes tilstedeværelse, der gjorde det muligt for Sørensen overhovedet at komme i gang, ligesom den hurtige ekspansion i rederivirksomheden også må ses i lyset af, at denne kapital i en årrække havde savnet anbringelsesmuligheder, som følge af Thurø/Svendborg-søfartens momentane sammenbrud i 20'rne. Ejerne af disse penge har vel været ret glade for de nye chancer Sørensen gav dem og har slået til med det samme. 82

11 Udviklingen efter krigen var præget af koncentration af kapital inden for færre enheder. De mange mindre aktieselskaber blev enten likviderede, skibet solgt og overskuddet fordelt mellem aktionærerne, eller selskaberne blev samlede under større konfigurationer. Således A/S Britannia der opslugte 4 selskaber. Samtidig gør en anden tendens sig stærkere gældende, nemlig at rederiets tonnage kom under Sørensens personlige ejerskab. Denne udvikling afspejler sig for det første i skibslisternes oplysninger om ejerskabsforhold. Flere og flere skibe indregistreredes i Sørensens eller børns navne fremfor diverse selskabers. Skønt de nødvendige oplysninger for en detaljeret redegørelse har vist sig umulige at få fat i 28, kan man godt tillade sig at gå ud fra, at disse angivelser dækker over reelt eneeje. Det har været muligt at undersøge forholdene vedrørende 4 skibe, og her figurerede Sørensen alene som udsteder af pantebreve i skibene. Bemærkelsesværdigt er det forøvrigt, at Sørensen selv lagde 40-60% på bordet ved disse handler. 29 Samtidig kom Sørensen til at besidde flere og flere af aktierne i de endnu eksisterende aktieselskaber. 30 Denne udvikling kan ikke følges direkte, men det er påfaldende, at der efterhånden kom flere og flere familiemedlemmer i disse selskabers bestyrelse. 83

12 Sønnen tegnede sig for en del af disse poster, ligeså de to svigersønner. 31 Statistik kan delvis illustrere. I 1950 havde Sørensen 7 aktieselskaber og et interessentselskab, i hvis navne var indregistrerede skibe på i alt brt. I Sørensens og hans søns navne var indregistreret 981 brt. I 1960 var forholdet: 2 aktieselskaber og et interessentselskab med brt., i Sørensens og børns navne brt. Kulminationen på denne udvikling nåedes med oprettelsen af et familieaktieselskab i Alle aktieposter var ejede af den allernærmeste familie, og det hed i statutterne for selskabet, at ingen udenforstående for fremtiden måtte besidde mere end 40% af aktierne. 32 Dette selskab ejede i brt. Samtidig var i øvrigt 399 brt. registreret i Sørensens eget navn og 495 i sønnens - dvs. at i alt brt. var under Sørensens mere eller mindre direkte ejerskab. Samme år delte Sørensen ejerskab med udenforstående m.h.t brt. 33 Omkring 1970 kontraherede Sørensen bygningen af nye skibe på Frederikshavns Værft. Der var tale om en serie på 11 coastere, de fleste på 499 brt., to lidt mindre, der blev leverede i løbet af de følgende 5-6 år. Ved finansieringen af disse blev der brudt afgørende med de hidtil gældende mønstre, idet familiemedlemmer, Sørensen selv og svendborggensere stort set blev erstattede af automobilforhandlere, pelsdyravlere, tandlæger m.v. bosatte over hele landet. 34 Der var med andre ord tale om "trusserederskibe" finansierede overvejende med skatteplagede borgeres penge. Sørensen gik altså her i Lindingers og Mercandia-Henriksens fodspor, og en stor del af rederiets særpræg kan på dette tidspunkt synes udvisket. Så længe den varede, havde A.E. Sørensens gang mod eneeje en anden side, der også fortjener omtale. Det siger næsten sig selv, at en meget stor del af hans personlige formue efterhånden må være blevet bundet i egne skibe, ellers havde strategien ikke været praktisabel. Hvor stor en del, der har været tale om, er det imidlertid vanskeligt at udtale sig om med absolut sikkerhed. Jeg er tvunget til at holde mig til indicier i dette spørgsmål og må først slå fast, at mine informanter ikke kender til, at Sørensen for alvor skulle have etableret sig i andre brancher. Indtrykket af et dybt finansielt engagement i egen virksomhed bekræftes herved. I samme retning peger det, når Brønnum fortæller, at Sørensen ikke syntes om at låne flere penge til skibe end højst nødvendigt, dvs. udover hvad han selv kunne lægge på bordet. 35 Dette udsagn harmonerer godt med det tidligere anførte, nemlig at Sørensen ved visse skibskøb erlagde bastante udbetalinger af egen lomme. På dette grundlag kan man tillade sig at gå ud fra, at en meget stor del af Sørensens personlige midler var anbragt i skibene. Et andet indicium er, hvad der kan læses ud af Sørensens engagementer i bestyrelser m.v. Som det senere vil blive beskrevet, var det langt vigtigste her medlemskab af mere eller mindre officielle organer, der bestyrede søfartsanliggender. Hvad der derimod glimrer ved sit fravær er bestyrelsesposter i større forretningsforetagender af andet end lokal interesse. Dette er påfaldende, for Sørensen havde i øvrigt vist sin evne og lyst til at få tillidsposter som en opfølgning af sine forretningsinteresser. Forklaringen er nok, at Sørensen ikke hav- 84

13 de interesser i den retning, eller at han ikke for alvor var engageret pengemæssigt i andre forretninger end sin egen. A.E. Sørensens lederstil - er det næste tema i denne analyse af A.E. Sørensens virksomhed. Her vil to emner blive taget op, dels Sørensens stilling over for de personer, der skød penge i firmaet, dels hans indflydelse og medleven i det praktiske arbejde på rederkontoret. Om første punkt er der at sige, at nok lader forholdene sig ikke fuldstændigt oplyse, og nok kan man tænke sig, at Sørensen omkring 1930 har stået med hatten i hånden. På lidt længere sigt er der dog ikke tvivl om, at Sørensen inden for de forskellige aktieselskaber blev manden med det absolut sidste ord. De enkelte selskaber blev i reglen til på den måde, at Sørensen sammen med to andre onsatte en stiftelsesoverenskomst. Det fremgik så gerne af denne, at Sørensen enten allerede havde købt et skib eller, at han havde muligheden for snart at gøre et køb. Endvidere at stifterne allerede havde ansat en bestyrende reder, nemlig Sørensen, og at spørgsmål om bl.a. aktiekapitalens størrelse og modernisering af skibet var aftalt. 36 Stifterne satte altså indskyderne over for et fait accompli, der indebar Sørensens betydningsfuldhed. Samtidig var Sørensen største aktionær i selskaberne, selv medstifterne havde så vidt det kan ses aldrig mere i selskaberne end denne, men som hovedregel mindre. 37 A/S Asta er i denne henseende undtagelsen. I øvrigt var kapitalen jo ejet af en mangfoldighed af personer, hvilket selvsagt gjorde det svært at mobilisere en opposition mod Sørensen. Yderligere kunne en eventuel murren dæmmes op med særlige statutter, der efterhånden blev indføjet, og som gik ud på, at den bestyrende reder kun kunne afsættes, hvis 3/4 af aktionærerne var enige om det. 38 Lige så stærk var Sørensens stilling over for bestyrelsesmedlemmer i diverse selskaber. Disse synes at have været rene kransekagefigurer. Der var taic om succesrige iorretningsfoik, uvis navne var en garanti for firmaets soliditet 39, men som ikke nødvendigvis besad de store aktieposter 40 og dermed indflydelse på et kontant grundlag. Takket være disse tingenes tilstand havde Sørensen altså stor bevægelsesfrihed, og positionen kan kun være blevet styrket i takt med ændringerne i rederiets kapitalgrundlag. På denne baggrund bliver det forståeligt, at mine informanter gennemgående afviser tanken om, at Sørensen egentlig skulle have samarbejdet med nogen 41, og at de understreger hans egenrådighed. 42 Tydeligst mærker man denne suverænitet i de tilfælde, hvor man kan se Sørensens fingeraftryk på afgørelser, der var af stor betydning for firmaets forretningsmæssige strategi. Gang på gang studser Sv. Pedersen, Ingvar Jensen m.fl. over, hvordan Sørensen dog fik indgået den og den kontrakt. Pedersen nævner konkret, hvordan hollandske firmaer af Sørensen blev underbudte og udkonkurrerede i Antarktis-sejlads for et australsk firma, men forstår ikke hvordan hans arbejdsgiver fik øje på disse muligheder. 43. At Sørensen-skibe kom ind i sejlads på Falklandsøerne for et engelsk firma forklares med, at Sørensen kendte en bestemt dansker i London, som havde kontakt til dette firma. 14 Sv. Pedersen nævner også, hvordan 1970-kontrakterne med Frederikshavn Værft 85

14 kom i stand. Forholdet var det, at Mercandia-rederierne her havde bestilt flere skibe end de egentlig havde brug for, da det kom til stykket. Værftet fik derfor skibe i overskud, som Sørensen så kunne overtage til nedsat pris. Det Pedersen blot undrer sig over er, hvordan Sørensen fik nys om værftets besværligheder. Disse aftaler, der alle var betydningsfulde, blev altså ikke truffet på grundlag af offentliggjorte licitationsaftaler, der så blev drøftede i bestyrelserne. De kom, fremgår det, i stand via Sørensens personlige mellemkomst. Alt afhang af ham. Personalepolitikken i dette firma havde interessante træk. Sørensen kørte sine folk forholdsvis hårdt. Både Sv. Pedersen og Ingvar Jensen var forpligtede til at blive efter fyraften for længere drøftelser med Sørensen. 45 Pedersen nævner desuden, hvordan det var svært for ham overhovedet af få ferie; det var i den forbindelse nødvendigt for ham "at slå i bordet". Hertil kom, at Sørensen kunne efterse og korrigere sine ansattes arbejde helt ned til petitesseplan. Marius Hansen beretter, hvordan Sørensen personligt bebrejdede ham, at han i en kritisk situation havde ringet ekspres til rederkontoret i stedet for til almindelig takst. Desuden hvordan der fra samme side blev gjort indsigelser mod anskaffelsen af en særligt omfangsrig ost og en vægt til 17,50 - begge dele anskaffede i forbindelse med provian te ringen. Endelig fortæller Ingvar Jensen, at firmaets udbetalinger til leverandører m.m. på et tidspunkt altid var forsinkede, fordi Sørensen personligt ville gennemse alle bilag. På den anden side kunne Sørensen også vise sig generøs over for sit personale og havde et personligt præget forhold til dele af det. Han var aldrig bange for at stikke et gratiale, og gav ved flere lejligheder finansiel hjælp til sine ansatte. Sørensen fulgte også godt med i sine kaptajners familieforhold og var med til Marius Hansens sølvbryllup. 46 Han kom desuden på privatbesøg hos Ingvar Jensen og faldtved disse lejligheder ofte i søvn i en bestemt stol. 47 Det kan da også fremhæves, at mange af medarbejderne blev i firmaet overordentlig længe. For de højt placerede var årige ansættelsesforhold det normale.' 18 Den måde, hvorpå Ingvar Jensen og Sv. Pedersen blev rekrutterede af firmaet på, er sigende for en anden del af Sørensens personalepolitik. Sv. Pedersen er uddannet som bogholder og fungerede som sådan i Fyns Foderstofforretning i Svendborg på en midlertidig kontrakt. Her var Sørensens gode ven I.C. Madsen chef. Pedersens kone arbejdede som stuepige hos A.E. Sørensen og hørte herigennem, at denne savnede en bogholder. Pedersen, som var interesseret i stillingen, henvendte sig til Madsen og bad denne lægge et godt ord ind for sig. Herefter gik et par måneder, men en dag ringede Sørensen til Pedersen og bad ham starte i sit nyt job om tirsdagen. Alle formaliteter var i forvejen ordnede af Sørensen og Madsen. 49 Ingvar Jensen på sin side er oprindeligt mejerist, men var i en periode elev på Svendborg Handelsskole; forstanderen her sagde så en dag til ham: "Der er en plads til dig hos A.E. Sørensen". Efter en samtale tog Jensen jobbet og blev i 38 år. Disse ansættelser kom altså, ligesom flere firmakontrakter, i stand takket være Sørensen og hans kontaktnet. Han kendte Madsen og handelsskoleforstanderen og skaffede de nævn- 86

15 f L, M/S "Mogens S", 383 brt. Bygget i Holland 1940 som bestilt af A.E. Sørensen. Bugseredes under stort besvær til Danmark i starten af krigen. "Mogens S" var en af de allerførste moderne coastere under dansk flag, og var det første skib Sørensen helt og holdent ejede personligt. Skibet skal have tjent enormt med penge ind. Solgtes i 1957 til Sverige. Størrelsen og typen prægede rederiets flåde stærkt fra krigens afslutning til likvidationen. The M/S "Mogens S.", 383 gross register tons. It was built in Holland in 1940 on order from A.E. Sørensen. It was towed, lo Denmark wilh great difficulty at the beginning ofthe war. The "Mogens S" was one ofthe very first modern, coasters under the Danish flag, and was the first ship owned completely by A.E. Sørensen personally. The ship is said to have made enormous profits, and in 1957 it was sold to Sweden. This size and type of ship characterized, the company 's fleet from the end of the war right up to its liquidation. te medarbejdere via disse bekendtskaber. Lignende mønstre ser ud til at have været normen. Sørensen skal aldrig have averteret efter medarbejdere 50, i hvert fald ikke dem, der var udsete til ansvarsfulde stillinger. Det berettes også, hvordan Sørensen ringede til forskellige familier på Svendborg-kanten og hørte om Per eller Poul som nykonfirmerede dog ikke ville ud at sejle. 51 Tilsvarende rekrutteringsmetoder kunne ligge bag det faktum, at bemærkelsesværdigt mange af Sørensens skibsofficerer var fra Svendborg eller nærmeste omegn. 52 Når Sørensen kunne anvende sine metoder, hang det sammen med, at han havde et kolossalt kontaktnet dels lokalt, men nok så væsent-,7

16 ligt inden for søfart og nærstående brancher i almindelighed. Kigger man i Den Blå Bog er der under A.E. Sørensen opregnet et hav af bestyrelsesmedlemsposter og andre tillidshverv. Lokalt kan nævnes formandskab for Den konservative Vælgerforening, viceborgmesterposten, samt medlemskab af den kommunale skolekommission i Svendborg, men tillige formandskabet for "Svendborg Toldsteds Forsikrings-Forening for søfolks ejendele". Af mere landsdækkende betydning kan blot nævnes følgende: Fragtnævnet, Handelsministeriets Skibslåneudvalg, Lodsrådet, Udvalget vedrørende Besejling af Grønland, Søfartskommissionen af 1947 og Reder foreningen af I Svendborg blev der vist grinet lidt i krogene af denne Sørensens emsighed, men det er vel ingen urimelig tanke, at detvar hele denne omkringfaren og udadvendthed, der skaffede Sørensen kendskab til mulighederne i Antarktissejlads og Frederikshavns Værfts besværligheder plus en lang række forbindelser, hvis betydningjeg heller ikke direkte kan spore. Ligeledes kan man sige, at når Sørensen brugte forstanderen fra handelsskolen til at finde en ny medarbejder, så må der have eksisteret et tillidsforhold Sørensen og forstanderen imellem. Men hvordan var dette blevet opbygget? Et af Sørensens mange hverv kan have været det oprindelige grundlag. Som på andre områder vidnede årene omkring 1970 om et brud med gammel praksis. Sørensen begyndte herefter at se sig omkring efter en direktør, som skulle have mere direkte indflydelse på driften og med tiden skulle overtage. Ved denne lejlighed averterede han faktisk og skaffede hermed nogle emner - 4 stykker ankom de, men forsvandt ligeså hurtigt igen. Sørensen kunne ikke arbejde sammen med dem. 53 Enden blev opgivelsen af disse forsøg på at skaffe topfolk ind udefra. Sv. Pedersen blev direktør i stedet for bl.a. en af de korttidsansatte, Volkmar, der som højprofessionel, ekspansivt indstillet shippingmand 54 ellers var blevet hentet helt fra Holland. Afslutning Det der går som en rød tråd gennem A.E. Sørensens karriere, som den er beskrevet i det foregående, er et meget personligt, engageret forhold til rederbranchen. Sørensen gik i gang med at samle de fornødne kvalifikationer så tidligt som overhovedet muligt, og hele sit liv igennem udbyggede han et kontaktnet, der kunne befæste hans forbliven i branchen. Meget bemærkelsesværdigt er det endvidere, at A.E. Sørensen først rigtigt for alvor kom i gang i 30'rne, altså midt under en meget voldsom krise, hvor der i Københavns havn i øvrigt lå oplagt tonnage i hidtil uset omfang. Sørensens strategi i denne situation må have været følt umulig for en rent markedsorienteret reder. Ligeledes gik en meget stor del af hans privatformue ind i forretningen, en politik der må vurderes som ret hasarderet, for skibsfart er et risikopræget erhverv. Som udtryk for en nødvendighed kan man ikke betragte dette investeringsmønster, for det var gennemgående selv i den største højkonjunktur, hvor der kunne opregnes talrige andre profitable investeringsobjekter.

17 Snarere må A.E. Sørensens pengeanbringelse ses som et udtryk for en meget karakteristisk indstilling til kapital som sådan, nemlig at det ikke var noget, man efter A.E. Sørensens mening bare flyttede rundt på, alt efter hvor de gode forretninger var; penge var for ham driftsmidler i en virksomhed, der for enhver pris skulle holdes i gang. Tai. xaiiui J :v^xc5cl x^l x xxxxgv udtryk for en stærk selvstændighedstrang. Var skibene i rederiet under Sørensens helt dominerende ejerskab, slap denne for irriterende indvendinger fra direktionen, hvilket betød mere end at sikre sig ved at føre en mere forsigtigt linie. Hans kapital var med andre ord lige så lidt profitsøgende i traditionel forstand, som den kapital fra kaptajner og skibsprovianteringshandlere m.fl., der hjalp ham i gang. Redervirksomhed var for disse parter mest af alt et middel til realisering af specielle lokalt baserede kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde. At der her er tale om et gennemgående træk kan også ses af ledelsesstilen i firmaet. Sørensen var for engageret i driften til at give kompetence fra sig, han ville have fod på alt. Det er tillige karakteristisk, at han havde meget svært ved at affinde sig med den traditionelle lønmodtager - 8 til 4-indstilling - og forsøgte at finde engagerede medarbejdere, helst fra sin hjemegn, hvor det vel betød lidt mere at arbejde for denne respekterede mand. Han ville så vidt muligt have folk, hvis indstilling til rederiet lignede hans egen. Heri ligger rederiets særpræg i forhold til, hvad man forestiller sig er det forretningsmæssigt normale. Mange af disse karakteristiske træk blev udviskede omkring 1970, og det brud der sås i disse år kan synes uforståeligt og uforeneligt med Sørensens holdning, således som denne nu er defineret. Det må imidlertid bemærkes, at Sørensen i disse år befandt sig i en kritisk situation. Dels var han nu kommet godt op i 70'erne og var ikke helt rask, dels kunne hans arvinger ikke blive enige om rederiets fortsættelse. HP' 1 ^x^ ~x~,~ 1^ XwJ,J XX-~ X X" x'-3 X? jliisdiiuncn UCL^U UCLLC, di ircliillcicll rur rederiet var overordentlig usikker. Reformer var nødvendige, hvis Sørensens livsværk skulle bestå. Det er nok i dette lys, man skal se kontraheringen af "frederikshavnerne", med en ny finansieringsform som grundlag, samt indkaldelsen af kometer inden for shippingbranchen. Disse initiativer skulle gøre spørgsmålet om rederiets videreførelse til et ikke familieanliggende. Nye investorer skulle borge for kapitalgrundlaget og yngre direktører for en ny form for ekspertise, når Sørensen selv var væk, og hans metoder ikke mere var bru 4>are. Karakteristisk nok blev processen kun halvt gennemført. Sørensen kunne ikke forlige sig med typer som Volkmar, da det kom til stykket, for han ville ikke have, at nogen "blandede" sig. A.E. Sørensen oplevede ikke oliekrisens eftervirkninger, nemlig et stort fald i konjunkturerne for rederne. Men hvis han havde gjort det, er det mest sandsynlige nok, at han selv i denne situation ikke på noget tidspunkt ville have overvejet at trække sig ud af branchen, og at han meget længe ville have holdt sine skibe gående, selv om indtjeningen var lig nul eller negativ. A.E. Sørensens rederier lignede kort sagt ikke det, man ser i lærebøger om økonomi, og virksomhedens vitalitet er derfor bemærkelsesværdig. 89

18 "Nanok S" bygget på Svendborg Skibsværft i 1962, The "Nanok S", gross register tons. Built at the brt. Et maksimum i Sørensen-flåden. Ejedes af Svendborg Shipyard in 1962 it was the culmination ofthe A.E. Sørensen personligt, fra 1969 af familieaktiesel- Sørensen fleet. It was owned by A.E. Sørensen personally, skabet A/S A.E. Sørensen. Som decideret ishavsskib and, after 1969 by the family company A/S A.E. Sørensen. var "Nanok S" chartret af KGH. Det sejlede As a decided polar ship the "Nanok. S" was chartered by the herefter skiftevis på Grønland, Falklandsøerne og Greenland Tråde Department in the years After Antarktis. Solgt this it sailed by turns to Greenland, the Falkland Islands and, the Antartic, and was sold in

19 Kilder Danmarks Skibsliste, udgiver Handelsministeriet, for årene Diverse avisudklip, hentede fra Svendborg Museum, de fleste udaterede og alle uden angivelse af, fra hvilken avis de er klippede. Aktionærlister vedrørende selskaberne: A/S Asta, A/S Elin, A/S Rolf Rrake, hentet på Svendborg Museum; desuden liste for A/S Concordia, hentet i Erhvervs- og selskabsstyrelsen under det pågældende selskab. Indberetninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (tidligere: Aktieselskabsregisteret): Vedrørende A/S Concordia (reg. nr , hævet 31/5 1977), A/S Britannia (reg. nr , hævet 12/ ) og A/S A.E. Sørensen (reg. nr ), hævet 15/1 1897) hentede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Vedrørende A/S Flora (reg. nr. 1536, hævet 12/1 1934), A/S Richard (reg. nr. 4478, hævet 5/ ); A/S Lynæs (reg. nr. 4907, hævet 20/ ), A/S Rolf Krake (reg. nr. 8976, hævet 29/8 1958), A/S Lunden (reg. nr , hævet 6/6 1950), A/S Asta (reg. nr , hævet 6/6 1950), A/S Elin (reg. nr , hævet 15/ ), A/S Gerda (reg. nr , hævet 6/6 1950), A/S Set. Jørgen (reg. nr , hævet 20/8 1959) hentede på RA. Skibsregistret. Vedrørende "Anette S" (OWGU), "Martin S" (OYGL) og "Hanne S" (OYMB) hentet på RA. Vedrørende "Charlotte S" (OWROJ, "Eva Silvana" (OUKU), "Peder Most" (OUSD), "Patricia S" (OUK- W), "Flora S" (OZOX), "Mogens S" (OZSC), "Charlotte S" (OYXY) og "A.E.S". (OXCM) hentede i Søfartsstyrelsen. Interviews Med M.H. Sørensen, optaget 6/3 1989, 3 bånd. Med Sv. Pedersen, optaget 6/3 1989, 2 bånd. Med M. Bom (og Asta Petersen), optaget 7/3 1989, 3 bånd. Med Ingv. Jensen, optaget 8/3 1989, 1 bånd. Med J. Brønnum, optaget 9/3 1989, 2 bånd. Med Marius Hansen, optaget 10/3 1989, 2 bånd. Anvendt litteratur Brønnum, Hakon: Svendborg-matadoren fra Thurø (i: Årbog for Svendborg og Omegns Museum, 1986, s ). Hansen, Bernhard: En skibsreders saga, Rederiets Forlag, Svendborg Hansen, Sv. Aage, Ingrid Henriksen: Dansk Socialhistorie , Holm Pedersen, F, Lund: Et Svendborg rederi, Svendborg Højrup, T. ;Det glemte Folk, Mørkegaard, O.: Søen, slægten og hjemstavnen - en etnologisk analyse af livsformer på Åbenrå-egnen ca , utrykt konferens, Brede Heri s. 1-12,15-39, 43-54, , 176 B og C samt Olsen, E., Hoffmeyer, E.: Dansk Pengehistorie, bd. II,

20 Noter Bemærkning: Denne opgave er en bearbejdet udgave af en opgave, der blev skrevet som afslutning på mit bifag i Europæisk Etnologi i Hele problemstillingen er typisk for faget; mere præcist er den udformet efter inspiration fra min lærer, Ole Mørkegaards arbejde (se litteraturlisten). 1 A.E. Sørensens rederiers historie er tidligere beskrevet, dels af Holm Petersen/Lund, dels af Bernhard Hansen og endelig af Hakon Brønnum (se litteraturlisten). Tilgangsvinklen til emnet er dog her anderledes end min. Både Holm-Petersen og Hansen arbejdede på bestilling fra Sørensen, og en mængde stof er i disse værker slet ikke benyttet, hvilket dog ikke afholder mig fra at citere de nævnte forfattere visse steder. Brønnums artikel blev jeg imidlertid så sent opmærksom på, at den ikke har spillet nogen rolle for den foreliggende artikel; derimod har jeg benyttet Brønnums viden gennem interviewet med ham. 2 Interview med M. Bom. 3 Hele denne beskrivelse af omstændighederne ved Sørensens erhvervsvalg er hentet fra Holm Petersen, a.a. s ' Faderen skal have været aktionær i de fleste skibe anskaffet omkring 1920, svigerfaderen i hvert fald i et af disse. (Holm Petersen a.a. s. 37 og 52). 5 Alle oplysninger om tonnagestørrelser, skibenes kvalitet og ejerskab er så længe det drejer sig om perioden op til 1958 og Sørensens skibe hentede fra Holm Petersen a.a., men kontrollerede med skibslisterne. Når spørgsmålet er tonnagebeholdningen i hele Svendborg-området er oplysningerne hentet udelukkende fra skibslisterne, idet kun skibe der helt klart ejedes og administreredes her er medtaget. Havde rederen bopæl i København f.eks., er skibet ikke medtaget - dette gælder A.P. Møller-skibe bl.a. Udelukket er desuden fiskeskibe og lægtere. R Llolm Petersen a.a. s Ang. tonnageopg. se note 4. s Interview med M. Bom. ' Et typisk forløb af en modernisering kan følges i A/S Garibaldi. Interview med Brønnum. Forløbet af en overtagelse kan følges i A/S Rolf Rrake og A/S Concordia. De selskaber, der her er nævnt, er de for hvilke jeg har kunnet finde aktionærlister. Listen fra Elin er helt klart ikke komplet, men hullet, størrelsen af Sørensens engagement, har kunnet dækkes med nrtlvsnincrer tipnfprle fra.hh selskabsregisteret (RA). Dansk Socialhistorie, a.a. s Både M. Bom og Brønnum fremhæver, at aktionærerne ikke tjente det store. Dette stemmer godt overens med en statusopgørelse fra 1950 indeholdt i sagsmappe vedr. A/S Garibaldi. Her hedder det, at aktionærudbyttet hvert år, siden oprettelsen i 1935, havde været 6%, mens udbyttetfor en obligation 30'rne igennem lå på 5% (E. Olsen/E. Hoffmeyer a.a. s. 328). M. Bom mener ikke, man gennemgående kan tale om, at investorerne på Asta-listen havde ret store forretninger i ryggen. Interview med Marius Hansen. Interview med Marius Hansen. Her tegnede firmaet Toyne, Carter and Co. sig for 500 kr. Interview med Marius Hansen. For en enkelt af indskyderne foreslog hun selv muligheden og fortsatte derefter ad sporet (interview med M. Bom). Mørkegaard a.a. s Sejladsmønstre skildres af M. Hansen som gældende for Svendborgskibe som sådan. Afen oversigt over Sørensen-skibet "Elin"s sejladser 1937 fremgår det, at mønsteret her var det samme. Tillige af "Elin" var vinteroplagt dette år (Holm Petersen a.a. s. 64). En skildring gives af Brønnum (interview med Brønnum). F.eks. A/S Lunden, generalforsamling 30/ Se f.eks. A/S Garibaldi. Interview med Ingv. Jensen. Holm Petersen a.a. s Bind fra skibsregistret i kan ikke skaffes på RA og heller ikke i Skibstilsynet. 92

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Den ekstraordinære generalforsamling blev i dag gennemført og samtlige forslag vedtaget.

Den ekstraordinære generalforsamling blev i dag gennemført og samtlige forslag vedtaget. Selskabsmeddelelse 31/2007 Silkeborg, den 3. december 2007 Protokollat fra ekstraordinær generalforsamling Den ekstraordinære generalforsamling blev i dag gennemført og samtlige forslag vedtaget. Protokollatet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

2000 Frederiksberg. E-mail: sch@advoho8.dk Tlf. tid: kl. 10.00-16.00. . / ' \ -i., ' ~

2000 Frederiksberg. E-mail: sch@advoho8.dk Tlf. tid: kl. 10.00-16.00. . / ' \ -i., ' ~ ADVOKATERNE HOVEDVAGTSGADE 8 Politimesteren på Frederiksberg, Juristsekretariatet, H owitzvej 30, CARSTEN HAUCH (H) ANNETIE FABRICIUs-BJERRE (H) FLEMMING CLAUSEN (L) HENRIK PERREGAARD {H) ~--~~~~~~~------

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

k o m skibet i engelsk tjeneste, og 2 1. s e p t e m b e r 1941 i konvoj mellem E n g l a n d og USA blev det torpederet. 16 danske søfolk o m k o m.

k o m skibet i engelsk tjeneste, og 2 1. s e p t e m b e r 1941 i konvoj mellem E n g l a n d og USA blev det torpederet. 16 danske søfolk o m k o m. B e s æ t n i n g s m e d l e m m e r o m b o r d i S/S ERNA af Esbjerg, bygget p å Helsingør Væft 1930 til D / S Vesterhavet (J. Lauritzen). Efter besættelsen april 1940 k o m skibet i engelsk tjeneste,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015

Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015 Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015 < 1 > Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Præsentationen omhandler udelukkende

Læs mere

Gert Mortensen konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne og dermed var lovlig.

Gert Mortensen konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne og dermed var lovlig. Referat fra FastPassCorp A/S s ordinære generalforsamling Fredag den 29. april 2011 kl 15.00 Gert Mortensen var opstillet af bestyrelsen som dirigent i henhold til 10.1 Gert Mortensen konstaterede at generalforsamlingen

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1 VEDTÆGTER BERLIN HIGH END A/S CVR-nr. 29 19 56 92 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn... 3 2. Formål... 3 3. Selskabets kapital... 3 4. Selskabets aktier... 4 5. Generalforsamling, kompetence, sted og indkaldelse...

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Den 22. april 2013 kl. 15.00 afholdtes der ordinær generalforsamling hos Investeringsgruppen Danmark A/S, Tuborg Havnevej 18, 1, 2900 Hellerup. Dagsordenen

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL Sommereksamen / Summer exams 2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 25055 Moms- og afgiftsret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Friendship Camp 2008 05-12 of July 2008 Scouts from the twin municipalities Hvidovre,

Læs mere

Fundats for Poul Due Jensen s Fond

Fundats for Poul Due Jensen s Fond Fundats for Poul Due Jensen s Fond 1. Navn 1.1 Fondens navn er Poul Due Jensen s Fond. Fonden driver tillige virksomhed under binavnet Grundfos Fonden (Pouls Due Jensen s Fond). 1.2 Fonden er en selvejende

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 204 1. april 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 204 1. april 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø SELSKABSMEDDELELSE NR. 204 1. april 2015 Indkaldelse til ordinær generalforsamling Aktionærerne i

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

Erik Dannesboe : Rederiaktieselskabet Volante 1916-1922

Erik Dannesboe : Rederiaktieselskabet Volante 1916-1922 51233 H & S s43-52 13/11/06 12:17 Side 43 Erik Dannesboe : Rederiaktieselskabet Volante 1916-1922 I 1916 etableredes en række sejlskibsrederier, der søgte at udnytte de gunstige konjunkturer under 1. Verdenskrig.

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, og 93, stk. 4,

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

SØKORTRETTELSER 51-52

SØKORTRETTELSER 51-52 11. januar 2013 24. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 446-456 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg

Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg Til stede var: Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg Bestyrelsen: Direktør Peter Thorup Hovgaard (PTH), formand Vicedirektør Birger Johansson (BJ) Executive

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

PANDORA A/S INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

PANDORA A/S INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING PANDORA A/S INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I henhold til punkt 6.6 i vedtægterne for Pandora A/S ("Selskabet") indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Selskabet til afholdelse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt.

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt. 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 208/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Cuba. 25.01. 9.02.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 12.276 kr. Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens

Læs mere

2004 - Koncerndirektør i Bri-Sten Ejendomsinvest A/S med tilhørende datterselskaber. Fra december 2007

2004 - Koncerndirektør i Bri-Sten Ejendomsinvest A/S med tilhørende datterselskaber. Fra december 2007 CV Brian Petersen Født: 24-11-67 Konsul Beyers Allé 26, 2.th., 4300 Holbæk 2004 - Koncerndirektør i Bri-Sten Ejendomsinvest A/S med tilhørende datterselskaber. Fra december 2007 2002-2004 Konsulentarbejde

Læs mere

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Admiral Capital A/S. 1.2 Selskabets binavn er Re-Cap A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 16

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 16 Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 16 Der afholdtes ordinær generalforsamling i K/S Danskib 16 hos Investeringsgruppen Danmark A/S, Tuborg Havnevej 18, 1., 2900 Hellerup torsdag den 27.

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører???

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? 1 Hvorfor??? Reparations- & vedligeholdsomkostninger meget væsentlig økonomisk del i et skibs samlede finansielle levetidsbillede

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere