Oversættelse fra tysk v/erik Torm, UPI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelse fra tysk v/erik Torm, UPI - 2014"

Transkript

1 Oversættelse fra tysk v/erik Torm, UPI Arnold Heims originale stavning af stednavne og udtryk på grønlandsk er bevaret, dog er billedtekster skrevet med officiel stavemåde. 1

2 Kapitler fra Sommerrejser i Grønland Af Arnold Heim Kap. XIII. Bestigningen af Kingitoarsuk ( juli 1909) Teltet er igen slået op til overnatning. Denne gang på grus-bunden af et delta, knap 2 meter over Vaigatsundets højvandslinje, der hvor elven udmunder i sundet. Dette sted, der ligger fjernt fra menneskelige boliger, og som heller ikke beboet af fugle, bliver kaldt Patoot af grønlænderne et kendt sted, som er beskrevet i den geologiske litteratur. Herfra stammer nemlig en stor del af de forsteninger af planter fra den yngre kridtperiode, som professor Oswald Heer har beskrevet. Dengang var klimaet her, som det i dag er ved Middelhavet. Vi var ankret op med vores motorbåd for at studere dette område, hvorfra de forstenede bladaftryk stammer. Bag vores telt, gennemfuret af dybe spalter, hæver stejle skrænter sig op til en højde af omkring 800 meter. Allerede på lang afstand lyser de hvide, gullige og murstensrøde sandstenslag op. Også nogle få tynde lag af kul er synligt indlejret deri. Over sandstensskrænten ses en lysende stribe af is. Det er højlandsisen, kappen af is, der dækker de højeste basaltfjelde på sydsiden af halvøen Nugsuak. Kranok atakarpa? (Hvad hedder det?) spørger jeg vores ældre styrmand Philemon fra Ujaragsugsuk. Sömnök kalder han det isdækkede basaltbjerg, der breder sig ud til højre for os. Det er et alment udtryk, som betyder noget i retning af isbjerg. En brun fjeldvæg af basalt, som han kalder Kakanguak, hæver sig til venstre og ovenover er Kakarsuak (Det store Bjerg). Men den højeste hvide top i disse fjelde, som vi fra kysten af Diskoøen har set lyse op, er ikke synlig fra vores lejrplads. Den må være skjult lige bag Kakarsuak. Kingitoarsuk bliver denne kæmpe kaldt af beboerne i Ata s tørvehytter. Endnu har intet menneske besteget disse højder. Grønlænderne lever tæt på kysten og i deres elskede fjorde og sunde, og danskerne, som kommer fra det flade hjemland til deres smukke polarland, bliver ikke tillokket af højderne. Men på enhver schweizer vil hjertet banke, når han ser bjergtoppene lyse i aftensolen. Så har han genfundet et stykke af hjemlandet. Og den top skal besejres! Indtil for nylig har solen dag og nat skinnet på de høje fjelde, men nu er himlen dækket med tunge skyer og kun over indlandsisen i det fjerne øst kan man stadig se en stribe af blå himmel. Sömnök trækker en tågekappe over sit isede hoved. Barometeret falder; vi må udsætte bestigningen. Men der er en vigtig forberedelse, som ikke bør ikke glemmes. Bjergstøvlerne skal smøres med tran ved hjælp af en pensel af tørrede græsstrå. For at få dem tørre bliver de natten over hængt op højt oppe på teltsejlet, for at de ikke skal blive ædt af de tilløbende hunde. Det er igen blevet sent. Den 9. juli går til ende, men det gør dagslyset ikke, for trods de mørke skyer, er det endnu lige så lyst som på en dyster eftermiddag i det sydlandske. Det lyse sommerdøgn varer ved endnu nogle uger. Og når mørket er tilbage til efteråret, så rejser vi hjem for at sove ud. Nu er det tid til en kort hvilepause! Men så råber motormanden nede fra stranden: En konebåd. Min danske kollega Ravn og grønlænderne dukker igen ud af teltene. Snart bliver de ankommende genkendt. I rask fart ankommer 6 indfødte roere i en skindbåd (Der skulle have tilbagelagt 7½ km i timen). Den medbringer pastor Mortensen fra Ritenbenk, en kær bekendt, som vi for 2 uger siden var gæst hos, og hos hvem vi sågar nød at sove i en rigtig seng. Nu er han vores gæst. I Grønland hersker den smukke skik, at 2

3 grønlænderne tæller med på lige fod. Hurtigt bliver teltet fyldt. Der er knapt nok plads på gulvet og på kasserne. Den kæmpemæssige præst sidder sammenkrøben på en feltseng, der er ved at bryde sammen under vægten. Ved kaffen fortæller han os, hvordan det siden efter er gået vores rejsekammerater fra dampskibet. Kl. 1 om morgenen forlader det 13 mand store selskab os igen. Skindbåden sejler mod Ata begunstiget af strømmen, som går mod havet. Efter grønlandsk skik bliver der affyret tre skud fra hver ved afskeden. Så er der igen stille. De tunge skyer har spredt sig. Mellem de små lammeskyer stråler midnatssolens rødlige lys og spejler sig i sundet. På den anden side af sundet tegner Disko-øens bræer sig skarpt afgrænset fra de blåsorte fjeldsider i skygge. Forsinket forsøger vi igen at finde hvile. Trætte kryber vi i soveposerne i teltet. Så tordner det. Det kan ikke være fra et kælvende isbjerg, som det almindeligvis er, for knaldet kommer fra fjeldsiden. Forskrækket skynder vi os ud og får straks øje på et vandfald, en islavine som styrter ud over basaltvæggen fra Sömnök. Faldet stopper hurtigt, men den høje brusende lyd fortsætter. En snavset strøm, som fra en bræ, glider nu langsomt ned gennem bjergslugten. Vores lejrplads ser ud til at være betænkeligt placeret, fordi den bund vores telte er slået op på, befinder sig på kanten af udmundingen af den klippeslugt, hvorover lavinen er brækket af Sömnöks iskappe. (se kortskitsen). Efter et kvarters forløb forstærker drønene fra fjeldslugten sig nedover. Vi må flygte op på en højere liggende terrasse. Snart ligger de dyre apparater og kufferter oppe. Men teltet er endnu ikke taget ned før den brune flod med grus og sten bruser frem fra slugten. Godt at strømmen vælger den lige vej, ellers havde vores telt sikkert været sønderrevet. Inden længe har bjergbækken udgravet dybe render og dannet et nyt lille delta. Men faren er drevet over, så vi nu klokken er blevet 4 om morgenen om muligt kan forpuppe os endnu dybere i vores soveposer på vores nye højere beliggende lejrplads. Den 10. august bringer blå himmel; kun de højeste tinder er hyldet i tåge. Barometeret er faldende; der ser ud til at komme føn. Derfor vender jeg tidligt på aftenen tilbage fra den nære slugt, som jeg udforsker, og ruster mig til den forestående bestigning. Isøksen bliver hentet i motorbåden og varmt tøj taget på. Som proviant medbringer vi tørrede frugter, sukker, de sidste rester af brød fra Ritenbenk, skibskiks, lidt chokolade, to små dåser med kødkonserves, en lille dåse sardiner, Chamer (?) mælk og en aluminiumsbøtte med ris, som jeg har kogt på forhånd. Det burde være tilstrækkeligt for to personer i to dage. Dertil kommer instrumenterne, Aneroid (blodtryksmåler), kikkert, fotografiapparat, regnjakke osv. Kort efter kl. 21 bryder vi op. Vores 20-årige eskimo Jukan er min ledsager. Vi bestiger bjergskråningen nord for vores lejrplads, indtil vi ved midnatstide når den øvre grænse for sandstensdannelserne og dermed har nået den terrasse, som befinder sig 800 meter over havet. Fladen udbreder sig mange kilometer, og stiger svagt hen imod de bagvedliggende basaltvægge. Fladen består af gammel moræne, som istiden sandsynligvis har efterladt. Fladen er dog beklædt med et overdådigt tæppe af plantevækst, som er overraskende i denne højde. Heroppe græsser rensdyrene vi ser friske spor; men dyrene ser vi ikke. Og det vindstille vejr synes trods barometerfaldet at bekræfte, at den erfarne Philemon havde ret, da han sagde: Sila ajungilak (vejret er godt). 3

4 Vi står nu tæt på de høje basaltvægge med deres tilisede sider, der i vældige buer afslutter rensdyrenes græsarealer. Vi har frit udsyn til Kingitoarsuk i nordvest, dog adskilt fra os af en lille gletsjerdal. Efter alt at dømme og ud fra hvad der indtil nu kan overskues med kikkerten, så kan der kun blive tale om en opstigning fra øst bagom Kakarsuak; denne rute er dog endnu ikke til at vurdere. Og først og fremmest er vi nødt til at klatre mere end 100 meter op for at krydse gletsjerelven. Her indtager vi den første morgenmad klokken er 1 om morgenen. Jukan sætter stanniolpapiret fra den spiste chokolade i sin hue som et smykke og henfalder i begejstring over mit viskegummi, som jeg anvender i forbindelse med min kortskitsetegning. Ajungipatlakra (udmærket) siger han. Så fortsætter turen mod nord videre op gennem et landskab af morænebakker. Jukan, der førhen havde været hurtig til opstigningen, begyndte nu at sakke agterud og hoste. I ca. 900 meters højde støder vi på en mudret dam, der er omgivet af frodigt grønt. Talrige friske fodspor røber, at her havde rensdyr græsset for kort tid siden. Der var store aftryk af hove fra dyr på størrelse med mindre heste. Ca. 100 meter fra rensdyrdammen støder vi på en bemærkelsesværdig ring af store sten; ca. 2 meter i diameter. På mit spørgsmål svarer Jukan med mange ord, hvoraf jeg til sidst kan forstå de to vigtigste: Inuit Tutup (mennesker - rensdyr). Åbenbart var dette sted en lejrplads eller skydested for en rensdyrjæger fra Ata. Ud over rensdyr, snespurve og fjeldryper var der heroppe ikke andre hvirveldyr at få øje på. Jukan sakker mere og mere agterud. Med hensyn til hosten er det igen ajungilak (godt); til gengæld peger han på hovedet, derefter på knæene eller fødderne. Ja, det er forståeligt, at de bløde 4

5 skindkamikker ikke er velegnede til stenede morænebakker. Derfor tager jeg også hans rygsæk, og så går det med omkring 25 kg på min ryg yderligere 200 m opad. I 1200 meters højde står vi pludselig ved den nederste rand af en lille gletsjer, som løber ned mellem Kingitoarsuk og Kakanguaks basalttakker. Opstigningen langs den nordlige gletsjerrand og derefter over de forrevne basaltklipper lige op til kanten af højisen kan ikke byde på nogen særlige vanskeligheder. Min ledsager vægrer dog ved at gå bare et eneste skridt videre. Hans kamikker er gennemhullede. Åbenbart frygter han også at gå over gletsjeren. (Eskimoerne skulle generelt have en overdreven skræk for indlandsis.). Jeg var tvunget til at beslutte mig for at fortsætte opstigningen alene med fordoblet forsigtighed. Uret viser 3, termometeret lidt under 0 o. Jorden er hårdt frossen. Solen strejfer de sneklædte tinder med et rødligt lysskær. Her i den dybe dalgryde, der til tre sider er omsluttet af basaltvægge, ligger alt dog i natlig skygge. Halvt siddende mellem de kolde klipper falder Jukan i søvn. Han får min frakke, men vil alligevel komme til at fryse, inden solen skinner ned i gryden. Hans rygsæk med en del af provianten efterlader jeg; jeg må desværre også på grund af vægten give afkald på min kikkert. Ved at pege på mit ur får jeg med besvær Jukan til at forstå, at han skal vente her, til jeg kommer tilbage, måske 8 til 10 timer senere. Det var han helt indforstået med. Efter anden omgang morgenmad kl. 4 om morgenen steg jeg frisk op langs den venstre kant af gletsjeren, dels over is, dels over skarpkantede brokker af basalt, op til den spærrende basaltklippevæg. Der åbnede sig dog en kløft, hvor man trygt kunne klatre fra en søjle til den næste som på trappetrin. I disse klipper finder man huler med zeolitkrystaller. Pludselig står jeg ved kanten af Kingitoarsuks isdække. Fjeldvæggen under mig strækker sig i brede buer over mod Kakanguak afsluttende med gletsjeren for oven. Kakanguaks rå fjeldkant syntes kun lidt højere end det sted, jeg står, der af mit barometer blev målt til 1750 meter. Der var en vidtstrakt udsigt mod øst. Tågen lå tæt i 400 meters højde og strakte sig ud over hele Vaigat. Først over den fjerne Diskobugt og Ritenbenk forsvinder tågen. Nu videre i vestlig retning langs med gletsjerkanten som afløser basaltvæggen. Solen skinner varmt fra en blå himmel. Efter 100 meter går det i en blød stigning opad i vestlig retning mod kanten af Kakarsuak. Ved iskanten ligger nogle blegnede knogler med bruskrester, sandsynligvis fra et rensdyr. Hvordan er dyret dog kommet op i denne højde, hvor der intet spiseligt vokser? Der det måske en havørn, der har bragt knoglerne herop? Og endnu en opdagelse vækker min forbavselse. På den snævre terrasseflade ved gletsjerkanten ligger mange, til dels afrundede blokke af rød og grå gneis og granit, der måler op til 40 cm i diameter. Hvem har båret dem herop? Det kan kun være indlandsisen, som engang må have haft en højde på over 1800 meter på dette sted. Alle fjeldene måske med undtagelse af de højeste toppe har været dækket af en sammenhængende ismasse. De krystallinske blokke er vandret med isen fra øst, idet fjeldene her omkring vidt og bredt udelukkende består af basalt, og basalten stækker sig endog næsten 1000 meter ned ad fjeldsiden. Ingen lokal gletsjer kan have transporteret blokkene her til, og det kan heller ikke have været en elv. Blokkene er vidner, der fortæller om den polare istid! Kakarsuak er nået et overvældende udsyn! Lige foran mig står Ivusisset (cirka 1900 meter) med sine 1000 meter høje brune basaltvægge. Toppen er for smal til at kunne bære en iskappe, og siderne er for stejle til at sneen kan blive liggende. Fra Kingitoarsuk løber en gletsjer ned langs foden af den højre side af Kakarsuak. Længere fremme dæmmer den op for en lille grøn sø. Til højre hæver den blændende hvide, 5

6 brede top af Kingitoarsuk sig. Knap en halv time mere og det højeste punkt vil være nået, da ingen vanskeligheder er at se forude. Det er usædvanligt varmt! Ingen luftning rør sig. Jakken af! Endnu et kig ned på tågen over Vaigat, der er steget næste op til foden af det trappeformede klippeskred som ligger for mine fødder og over til fjeldene på Disko-øen. Utallige hængende gletsjere løber ned fra højisen, men ingen af dem når ned til havet, selvom det er på nordsiden af den store ø. Kun Kitluset gletsjeren strækker sin tunge ned i tågen, måske i 400 meters højde. Klokken er blevet halv seks. Slut med hvilepausen; det gælder om at nå toppen. Fra klippe til is. Den hvide kappe ser ikke ud til at være gennemskåret af spalter. I flere uger er der ikke faldet nysne. Det går raskt fremad på hård, ujævn grund. Den gamle sne har dannet skorpe og fremtræder med tuer og striber på gletsjerisen. Men snart bliver sneen blødere og dybere, og der viser sig små spalter. Opstigningen bliver mere og mere møjsommelig. Morgensolen står højt på himlen og smelter skorpen. Snart holder isen, snart træder foden igennem. Forsigtig nu! Hvert enkelt skridt må nu forud afprøves med ishakken på grund af fare for spalter. Et forkert skridt, og så hænger benet i en spalte. Men med hakken lagt på tværs er det let at komme op igen, da spalten i den blå is kun er en halv meter bred. Smeltevandet klukker under skorpen. Hvad her havde været en børneleg med to eller tre deltagere i tov, er for en enkelt person farligt. Har du glemt os? høre jeg mine kære i det fjerne hjemland sige. Skal jeg vende om? Fremad med dobbelt forsigtighed, er min beslutning. I stedet for hver meter blev ishakken nu stødt i sneen for hver halve meter. Den stikker en meter ned gennem gletsjersneen inden den støder mod gletsjerisen. Smalle, uregelmæssige revner i sneen, som glimtvis lige akkurat kan fornemmes, tyder på nye skjulte spalter, som skal passeres. Her er én målingen siger en halv meter bred; den kan passeres. En anden er bredere, så den skal jeg udenom på et sted, hvor jeg kan måle en smallere spalte, og hvor hakken lagt på tværs sikkert kan forbinde de to spaltekanter. Snart efter på et tilsyneladende harmløst sted tager jeg et nyt forkert skridt, og denne gang falder jeg i til brystet. Våd af sved og udmattet af anstrengelserne stopper jeg op, ubeslutsomt om hvorvidt denne spalte skal være endestationen for min bjergbestigning. Jeg har allerede trampet rundt i sneen i halvanden time, og stadigvæk synes den højeste top at være lige langt væk. Et par tørrede blommer giver mig nye kræfter. Og se bare! Stigningen aftager og sneen bliver hårdere. Kun ved hvert andet eller tredje skridt brister skorpen og så flader der ud toppen er nået! Den flade top er et par hundrede meter bred. Det højeste punkt måtte ligefrem eftersøges. Kun sne rundt omkring og over det hele på toppen af det højeste fjeld! Solen står i øst over den fjerne indlandsis, som i modlyset knapt kan skelnes fra himlen. En blændende hvid flade for neden og dybblå himmel for oven, det er udsigten fra det højeste punkt på Kingitoarsuk! 1 1 Så vidt mig bekendt er dette det højeste fjeld, der indtil nu er besteget i Grønland. Fjeldet er højere end Kilertinguak på nordsiden af halvøen Nugsuak, der blev besteget af Steenstrup. Nansen nåede dog ved sin krydsning af indlandsisen i 1888 en højde på 2720 meter. Barometeret viser 2148 meter 2, termometeret ikke lavere end minus 2,5 gader Celsius i skyggen. Hvilken vidunderlig dag! Klokken er blevet 7,30. Solen står højt og den stråler varmt på den ensomt beliggende verden. Er det kun en drøm, at dette er Grønland, og at Grønland er et polarland? Nej, det er bare sommer, arktisk sommer! For når solen kredser i ugevis på himlen uden at gå ned, så opvarmes jorden af solens stråler, og luften ovenover opvarmes af klipperne helt op i de livløse højder. 6

7 2 Efter min tilbagevenden til Europa opdagede jeg, at mit Naudesches Nivellier-Android i sammenligning med et kviksølv barometer, var indstillet omkring 40 millimeter for lavt. Såfremt denne ændring på uforklarligvis er opstået før min bestigning af fjeldet, så bør samtlige her angivne højder nedsættes med 5 procent. I så fald bør højden på Kingitoarsuk angives til 2043 meter. Der er hermed taget hensyn til den lille temperaturforskel. En venlig besked fra min kollega hr. Ravn fortæller, at der ikke har fundet nogen nævneværdige svingninger sted i lufttrykket på teltpladsen under mit fravær. Det er søndag den 11. juli. Nu er det tid at holde rast og til at få noget at spise. Regnfrakken bliver lagt fladt ud på sneen og for at kunne sidde, hugger jeg et hul i den hårdt frosne sne. Jeg har ikke noget at slukke tørsten med. Hvad byder min rygsæk på af spiseligt, som ikke er for besværligt? Den søde risengrød, halvt frossen i aluminiumsbøtten, som en kærlig hånd har givet mig med på min tur. Ak, så alene i denne smukke verden! Det er stadig tidlig morgen derhjemme, for i det fjerne hjemland er solen 4 timer bagud. (?-Ja, Heim er jo geolog og ikke geograf, så det forklarer måske hans tanketorsk! Solen er 4 timer forud i hans hjemland Schweiz). Nu står min mor som den første op og tænker på mig. Det er dog alene tankerne, der forbinder os kun lommeurets tikken bryder den ubeskrivelige stilhed. Billede 29. Udsigt mod nord fra Kingitoarsuk Af sted igen, en tur rundt om toppen, et blik på landskabet horisonten rundt. Det fotografiske apparatur bliver pakket ud og rygsækken efterladt. Først går blikket mod basaltkæmpen Ivissusset og helt til den afbrudte iskant mod vest. Herunder flyder den store gletsjer nede i dalen, som bagved Ivissusset forsvinder ud mod Vaigat sundet det må være Kook-dalen. På den anden side af Kook-dalens gletsjer ender en sammenhængende kæde af brune basaltfjelde med de vidunderligste klimaskabte formationer. (Kook- 7

8 dalen er her den dal som løber mod sydvest ned til bopladsen Ata ved Vaigat, og som på kort- og Matrikelstyrelsens kort kaldes Atâ dal). Længere borte hæver en pyramideformet kontur sig; er det Niortuut, som er vist på det danske søkort? Endnu længere borte ses den kæmpestore mennesketomme dal, som løber helt ud til spidsen af Nugsuak halvøen, og hvorfra en saddel fører over til Kook Gletsjeren. Til højre samler de isdækkede højder sig i en samlet flade af is i ca meters højde, der er gennemskåret af et virvar af dale. Mens man nedefra kun kan se enkelte isdækkede flader, så syner det helt anderledes herfra mod nord og øst, hvor en stor del af fjeldene ser ud til at være dækket af højlandsis. (se billede 29) Vidt, højt, flot, er udsigten! Aldrig tidligere har et menneskeligt øje skuet ud over disse vidder. Mon Kingitoarsuk er det højeste fjeld på hele halvøen? Nej da; i den fjerne horisont rejser sig lignende snetoppe, der er omkring 100 meter højere end Kingitoarsuk. Og hinsides i den blå dis skiller en hvid top sig ud fra de andre. Det er nok den fjerne Upernivik-ø, som ifølge de danske søkort har fjelde på over 2000 meter. Mod øst åbner sig bred dal med en stor blå sø, som dog er afskåret fra indlandsisen af høje gneisfjelde. Det er Tasersuak søen, hvor rensdyrene fouragerer, og hvor eskimoerne ofte går på jagt (se billede 30). En gletsjer flyder fra Kingitoarsuk mod denne sø uden dog at nå helt derned. På forunderlig vis flyder den mod højre i en bue på tværs af den tidligere indlandsis bevægelsesretning. Så langt blikket rækker, så har hele landskabet nok i istiden været dækket med indlandsis. Nu har isen trukket sig tilbage fra øer og halvøer. Bag alle fjeldene strækker den disede gulligt-hvide flade sig, der ligner himmelen. Og mod syd neden for alle fjeldene breder en anden hvid diset flade sig i det uoverskueligt fjerne, et tågehav. I dag når ingen solstråler ned til vores telt eller de fjerne små eskimohytter. Slut nu, for lige over mig trækker nogle tågeskyer sammen tiltrukket af Kingitoarsuks kolde top, og også over Sömnök trækker der fra den dybblå himmel en hætte op. Bare dog tågen ville have lidt tålmodighed her i højderne! Klokken nærmer sig 9 og signalet til at begive sig tilbage ned i dalen er givet. Billede 30. Udsigten mod øst fra Kingitoarsuk 8

9 Derfor går det nu i mit eget fodspor tilbage til rygsækken med hurtige skridt. Der hvor sneskorpen før var hård, er den nu blødere. Snart ville en opstigning ikke længere være mulig. Men nedad går det raskt fremad. Ovenfra er spalterne lette at springe over. Blikket kan stadig vandre fra Kakarsuak over til Diskos fjelde og stadigvæk en sidste gang brat nedad til tågehavet over Vaigat. Jeg vil forsøge at klatre over fjeldryggen over til Kakanguaks takker, fordi det måske er det bedste sted at stå for at tage et billede af Kingitoarsuk. Men opstigningen på isen ved den øverste kant af Kakanguak-gletsjeren overstiger mine kræfter. Derfor går det igen opover omkring 100 meter med stort besvær og derefter den kendte vej ned til venstre for gletsjeren. Allerede kl. 11 er jeg igen ved den nedre gletsjerkant. Liggende mellem klipperne genfandt jeg der den trofaste Jukan pakket ind i min frakke og sovende i den samme stilling som for 7 timer siden. Det betog ham ikke, at jeg fortalte, at jeg havde været oppe på toppen, men en kødkonservesdåse som vi delte fandt han oven på søvnen for ajungipatlakra (det allerbedste). Der var også brød tilbage og sukker og chokolade og dertil frisk gletsjervand. Jukan er igen vågen, men nu sniger trætheden sig ind på mig. Mod dalen! befaler jeg mig selv. Snart efter er vi kommet sikkert over gletsjerelven og iler over de bevoksede morænebakker. På de stejleste gule sandstensskrænter vokser karminrøde storblomstrede gederams (Epilobien). Vi finder et sted, hvor elven i den dybe slugt endnu en gang kan forceres, og kl. 15 er vi tilbage i teltlejren ved Patoot. En forfriskning bestående af kaffe og kondenseret mælk, nogle timers søvn i soveposen derefter edderfuglesteg til aftensmad, som pastor Mortensen havde foræret os ved sin afrejse, endelig dagbogsskrivning men så er denne 38 timer lange og fantastisk indtryksfulde dag også forbi. Hvad jeg har set, bringer jeg med mig hjem. Måtte det gøre andre, som jeg har savnet, glade. Tavle XV. Uummannaq fjorden med isbjerge. Et kik mod syd til Nuussuaqs fjelde af gneis 9

10 Kap. XIV. Kulminen ved Karsuarsuk Efter dagene ved Patoot går turen mod nord langs med Vaigat Sundet. I første omgang blev teltlejren slået op fort nogle dage nær de nybyggede tørvehytter ved Ata. (Tavle VIII, s 23). På den videre sejllads blev båden fanget i en stormende vestenvind, som tvang os til at søge læ i en gudsforladt bugt natten over. Den følgende dag var vinden gunstigt, så vi med forenet sejl- og motorkraft efter seks timers sejllads kunne nå til bygden på spidsen af halvøen, som havde det samme navn som halvøen, Nugsuak. Ingen af de danskere, som vi der skulle lave aftaler med, var endnu kommet frem. Den grønlandske udstedsbestyrer vidste heller ikke noget til vores forud fremsendte proviantkasser. Men ventetiden var velkommen til en kærkommen søvn. Der blev også tid til et besøg ved Bjørnefælden, som jeg havde læst om forud. Den står omkring 1,5 km nord for den lille sorte kirke på en basaltryg tæt ved vandet. Et fuldstændigt murværk bestående af store stenblokke med et rektangulært grundrids med ydre mål 3,6 x 3 meter og med metertykke mure, delvist sammenstyrtet og åbent foroven. En snæver indgang fører ind til det indre rum, som måler 1,8 x 1 meter. Man formoder, at nordboerne, som boede i Grønland for 1000 år siden, byggede murene med det formål at fange isbjørne. Den 18. juli (I originaludgaven står 18. august, men det må være en trykfejl) kl. 4 om morgenen blev vi vækket af en sirenes tuden. Den var den ventede grønlandske lokaldamper Fox, som på grund af tåge ikke kunne sejle ind i basaltbugten. Sirenen tudede vedblivende i omkring en time før en lokal kajakmand fandt frem til dampskibet, og fik det gelejdet gennem skærene. Klokken var blevet 7, da jeg vågnede for anden gang og ud af teltet kunne se, at Fox nu var ankret op i den nære bugt. Inspektøren for Nordgrønland Daugaard-Jensen var ankommet. Vi kunne få tilstrækkeligt brændstof til vores videre rejse med motorbåden. Dampskibet Hans Egede ventedes til aften. Dr. Cook havde nået Nordpolen og var ankommet til Umanak. Også Knud Rasmussen, den fortjenstfulde Grønlandsskribent, kom i land. På udrejsen havde vi fejret hans 30 års fødselsdag den 7. juni ombord på Hans Egede med små buketter af persille og gulerødder. Nu genses vi som gode bekendte. Refsaas, den norske musiker, har i mellemtiden lige som jeg tillagt sig skægvækst. Også Th. N. Krabbe, der havde fortalt os så mange interessante ting fra sit 10-årige ophold som læge i Sydgrønland, kom til et beskedent traktement i vores telt. Den følgende dag på samme tidspunkt tudede den tretonede dampskibsfløjte igen. Denne gang er det Godthaab, der allerede er anløbet i bugten. Netop da stormede vores tidligere kahytsmakkere, Dr. Steensby og Dr. Thomsen ind i teltet, hvor vi knapt nok var vågne, for at sige Far-vel!. Da vi var kommet ud af soveposerne kom Knud Rasmussen også for at tage afsked. Et nyt signal lød fra Godthaab, og vores venner drog af sted mod Kap York til Polar-eskimoerne. Desværre var der ikke plads til mig, og mine tvingende pligter holdt mig også tilbage. De tomme brændstofdunke blev losset fra vores motorbåd, som derefter blev lastet med den nu ankomne proviantkasse. Nu har vi igen rigeligt med mad for nogle uger! Henimod kl. 16 sejler vi afsted igen, idet vi med svingende huer tager afsked med Fox. I bugten og mellem skærene er det lavvandede område dækket af en frodig flade af blågrønt tang og helt ud til det åbne hav er vandet plettet af haletudselignede Pteropoder, som flakser roligt omkring i vandet med deres sorte vingeformede fødder. Tusinde af hvide måger (malemukker) sidder i det blå hav og flyver op foran os. Og der imellem dukker det ene lysende isbjerge op efter det andet, hele tiden med forskelligt udseende med blågrønne skygger og grotter og med vilde tårnlignende takker mod den blå himmel. De kommer langsomt 10

11 drivende imod os velsagtens fra Karajak gletsjeren i bunden af Umanak fjorden. Vinden fra øst tager til i styrke, så båden begynder at danse. Anoré ajorpok (vinden er slem), siger vores gamle styrmand Philemon; Akrago sila imakra ajunginövorok (i morgen er den, måske bedre). Vi er nået frem til det nordvestlige hjørne af Nugsuak halvøen og kan ikke komme videre. Philmon sejler ind i en bugt bag et klippefremspring af basalt. Her hvor mange rejsende havner, må vi ankre op i læ for vinden. Kanisut bliver det mennesketomme øde sted kaldt. Klokken er 19. Vi går i land. Det er dog ikke nemt at sejle gennem brændingen med den lille jolle, som vi har med på motorbåden. Man må lære at tilpasse sig i Grønland. Først henimod midnat melder vores erfarne styrmand ajunginörupet (det er blevet bedre), og sejladsen mod øst fortsætter. Umanak fjorden åbner sig for os. Til venstre dukker øen Ubekendt Eiland op og bagved Upernivik øen med sine høje sneklædte fjelde og gletsjere, som rækker helt ned til vandet. Lige foran er den høje Agpat ø med sine fjeldvægge, der falder stejlt ned i det blå vand. Vejret er igen fuldstændigt stille. Midnatshimlen er dybblå, som i vores høje bjerge tidligt om morgenen og alpegløden hviler på klipperne. I mellemtiden er klokken blevet 2 morgen og bygden Niakornat er nået. Det er en stor bygd; en af Grønlands største. 150 hoveder tæller bygden! Et egenartet sted. Mørke fjelde af basalt-breccie danner et hovedformet forbjerg mod nord. En smal sti fører der op - til kirkegården, der består af beskedne hvide kors af træ og stendynger. I bueform er forbjerget forbundet med fjeldene til højre med en strandvold foran og bagved. Ind imellem er der en grumset lagune og igen rejser sig en mindre klippeknold. Til højre herfor ligger de undseelig eskimohytter spredt ud, og til venstre har danskerne bygget flere gavlhuse af træ. Huset med flaget er den danske udstedsbestyrers hus, som modtager os venligt. Nær ved stranden står et telt af sælskind. Ved siden af det bliver vores rejsetelt sat op. Det er dog næsten umuligt at finde en ren plet; jorden er dækket af stinkende hundelorte. Og med roen, som vi fik mulighed for fra kl 4 om morgene, var der ikke meget af. Snart kommer de selv, de frække, udhungrede dyr (alene udstedsbestyreren havde 20 hunde). Snart snuser de rundt om teltet, snart hyler de i kor. Også ravne skriger i den solrige morgen. Det er godt at tiden med myggeplage er overstået. Det var den 21. juli, da vi ledsaget af grønlændere gik gennem et tæt tågelag op til et grafitfindested, som har været kendt i mange år. Omkring 450 meter over havet er et kullag blevet omdannet til grafit af den stærke varme fra magma, som er trængt op fra undergrunden. Den stejle skrænt er imidlertid dækket med klippestykker og meget lidt er synligt. Tågen nåede lidt akkurat op til den lille grube, hvorfra grønlænderne tidligere har udvundet lidt grafit. Det var blevet aften. Vi måtte tilbage igen og ned gennem den kolde og klamme tåge. Vi fulgte en besynderlig strøm af moræneblokke. Den havde nøjagtig form som en gletsjerstrøm og måske er der også is nedenunder. Men hele gletsjerområdet består kun af klippeblokke og atter klippeblokke, moræne, som indlandsisen for årtusinder fra øst siden har bragt hertil. Jorden er evig frossen nede under overfladen, og når overfladen hele tiden tør og fryser igen, så indordner klippeblokkene sig og bevæger sig langsomt ned mod dalen. Det er en slags død gletsjer, en gletsjer, hvis overflade kun består af klippeblokke. Tåget har hævet sig. Vi står i 150 meters højde og ser lige ned til Niakornat. En forskrækkelse for igennem os. Hvor er Elésé, vores motorbåd? Dernede ligger alt vores skibsudstyr i en dynge på stranden. Er båden sunket, og udstyret reddet? Der hvor båden var ankret op sejler nu 30 grønlændere i robåde langsomt og søgende frem og tilbage. Vi begiver os ned uden et ord. Vores danske mekaniker haster os i møde. Hvor er 11

Oversættelse fra tysk v/erik Torm, UPI - 2014

Oversættelse fra tysk v/erik Torm, UPI - 2014 Oversættelse fra tysk v/erik Torm, UPI - 2014 Arnold Heims originale stavning af stednavne og udtryk på grønlandsk er bevaret, dog er billedtekster skrevet med officiel stavemåde. 1 Kapitler fra Sommerrejser

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

2 uger med vandring Indhold

2 uger med vandring Indhold Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Lejren i Qaleralik.... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Sverige - Vandring ad Kungsleden Sverige - Vandring ad Kungsleden Den nordlige del af Kungsleden er nok den mest berømte del af Kongestien, som den hedder på dansk. Landskabet skifter konstant efterhånden som I bevæger jer igennem dalen

Læs mere

Når I skal vurdere hvilke ture I skal vælge, så tænk over at lejren ligger i 1200 meter over havet.

Når I skal vurdere hvilke ture I skal vælge, så tænk over at lejren ligger i 1200 meter over havet. Hermed har I turkataloget. Når I skal vurdere hvilke ture I skal vælge, så tænk over at lejren ligger i 1200 meter over havet. Den enkelte kreds kan opdele sig i flere turhold - blot at der er en ansvarlig

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 2011 Hæfte 10 PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux DEL 3 Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux I dag skulle Qashqai en vise, hvad den duede til. Der havde ikke været megen bjergkørsel indtil nu, så i dag skulle vi besejre Mont Ventoux. Toppen

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Senior + til Immeln den 3. 5. august 2009-08-06

Senior + til Immeln den 3. 5. august 2009-08-06 Senior + til Immeln den 3. 5. august 2009-08-06 Søen Immeln ligger ca. 20 km nordøst for Kristianstad. Oversigtskort over søen til slut. 2009-08-03, mandag. Der kommer en byge, medens vi læsser kajakkerne

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

De 5 GTC er på togt i Norge.

De 5 GTC er på togt i Norge. De 5 GTC er på togt i Norge. Sidste år var vi på tur i Sverige/ Norge, og her blev jeg bedt om og køre den samme tur i år, bare modsat vej rundt. Det var jeg med på, men havde et par ændringer. Vi skulle

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Søndag den 24. januar havde 8 Fotoakrobater (fra den lokale fotoklub) sat hinanden stævne på Rødvig havn. Vi

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Del 8. Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag?

Del 8. Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag? Del 8 DAG 17. Bjerka Camping - Elvegård Camping (Saltstraumen). Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag? Jeg kan huske, at bare nogle få år tilbage,

Læs mere

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak.

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak. Torshavn 6 juni 2007-06-10 Til Nordplus Junior. Tak for jeres tilskud til vores studietur til Uummannaq. Vi er vel tilbage på Færøerne efter en uforglemmelig tur til Uummannaq. Vores kontaktpersoner i

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Rita og Krokodille. Sne. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Sne. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Sne Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 FADE IN: INT. BADEVÆRELSET DAY Vi ser en tropisk strand. Vi zoomer ud

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

8-dags rundrejse i Sydgrønland

8-dags rundrejse i Sydgrønland 8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere