Menneske og landskab D E T M E N N E S K E L I G E L A N D S K A B
|
|
|
- Einar Simonsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Menneske og landskab D E T M E N N E S K E L I G E L A N D S K A B
2 Sørens landskab en identitet
3 Hvad er et Landskab? Følelsen af, at være omgivet af noget fysisk, som jeg muligvis ikke behersker. Det har en bagkant, et der, som en fjern horisont. Det har et her, som er et nært sted. Stedet er en konstruktion, en lokalitet i landskabet, som opstår ved menneskets møde med fysiske former og det subjektive sansende og erfarende fornemmelse af sted. Mai og Ringgaard, 2010, s.8
4 Et landskab er. always both objective physical place and a subjective cognized image of the place Kognitive landskaber og fysisk lokaliteter i et landskab Chistopher Tilly, 2006, s.6
5 Findes der ikke-steder? Mennesket er altid inter-aktivt med steder At stå fysisk på stedet At bevæge sig fysisk på stedet At bevæge sig fysisk mellem steder Edward S. Casey, 2010
6 Livsverden Et rum En subjektiv social, kulturel og historisk virkelighed Identitet forstået som en narrativ konstruktion, som gør mennesker handlingsduelige i deres historiske samtid. De narrative konstruktioner skaber subjektive og fælles betydningsdannelser skaber mening. Bernard E. Jensen, 2003, s.8-9; Kirsten Hastrup, 2004, s.15; Jerome Bruner 1990/1996.
7 Hvor føler du dig bedst tilpas? Omkring 70 % ved hav og strand, egen have/fælles gårdanlæg og i skoven % i søområder, parkmiljøer, åbne marker. 93 % mener, at grønne områder i sig selv har betydning for deres humør og helbred. Danskernes brug af grønne områder i et sundhedsperspektiv repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 80 år over hele landet. Folkesundhedsrapporten, 2007
8 Et evolutionsteoretisk perspektiv At menneskehedens hidtidige udvikling i vid udstrækning er foregået i relation til natur og grønne områder. Mennesket anses evolutionært for uegnet til byliv. At mennesker også i dag har stærke æstetiske præferencer for naturen. At den æstetiske præference for urbane landskaber øges, når træer og anden vegetation er til stede. At mennesker har en nedarvet præference for forholdsvis åbne naturmiljøer med græs, træer, vand og gerne højere liggende udsigtspunkter.
9 Afsmeltning en kognitiv tilstand
10 Istider Holocæn mellemistid: år siden nutiden. Weichsel istid: år siden. Eem mellemistid: år siden. Saale istid: år siden. Holstein mellemistid: år siden. Elster istid: år siden
11 Landskabet år f.kr.
12 Sult og overlevelse
13 Hamburger-jægernes vandring år f.kr.
14 Livet i landskabet
15 Til fods Tidskrævende Hårdt Du er fysisk påvirket af terræn, vegetation, vejr og vind. Kræver former for navigation Tim Ingold, 2011, s.115
16 Shit - I m lost!
17 Navigation I
18 Navigation II
19 Navigation III
20 Navigation IV Hukommelse Erindring Former for fortælling
21 Bring filosoffen ind! Søren kunne lide at vandre Hvordan finder jeg vej? Bevægelsen og sanserne skaber erindring Sted(er) er forbundet med erindring In vino Veritas Kirkegaard, 1926, s.8-15
22 Stedet er. 1. Forestilling 2. En forventning 3. Konkret fysisk repræsenteret 4. En erindring Hansen, 2013, s. 39
23 Fodgænger-tale-handlinger Taktikken er landskabets fremtoning Strategien er menneskets bevægelser gennem landskabet Mennesket forholder sig strategisk til landskabets taktik ved mentale og fysiske bevægelser Certeau, 1988, s.94; Mai og Ringgaard, 2010, s.19
24 Stedsans Italesatte projektioner afstedkommet af bevægelse, som igen projektere intentionen om fremtidige bevægelser. Jeg står her sammen med dig Vi vil der-over
25 Et sted er knyttet til menneskets betydningsdannelse. Fodgænger-tale-handlinger etablere tranmission af erfaringer og viden mellem individ og fællesskab. På tværs af tid og rum - historisk Læring Hansen, 2013, s. 36
26 The Restorative Environment (Den genopbyggende proces) Æstetiske naturlige miljøer (livsrum) giver sanselig nydelse og tilfredsstiller det erfarende menneske. De er grundlaget for mental recovery. Kaplan og Kaplan, The experience of nature (1989)
27 Menneskets opmærksomhed Den Spontane opmærksomhed Den styrede opmærksomhed Den styrede opmærksomhed hviler ved stimulering af den spontane opmærksomhed. Kaplan R, Kaplan S, Ryan RL (1998).
28 Følelsen af sammenhæng (Antonovsky) Tilværelsen føles begribelig, håndterbar og meningsfuld. Pædagogisk handler det om at skabe: Forudsigelighed Overveje belastningsbalance Følelsen af deltagelse/ejerskab. Brug af natur og grønne områder kan betragtes som en sundhedsfremmende faktor. Folkesundhedsrapporten, 2007
29 Mit argument er, at Landskabet Naturen Kulturen Stedet Miljøet Lokalet (Eller hvad vi nu kalder et). har et formål og en betydning for pædagogikkens rammer og indhold
30 Det fysiske landskab er... ikke bare lige meget for pædagogikken!
31 Miljøet/rammerne har betydning for Sundhed Trivsel Læring Udvikling Identitet Det sociale Osv..
32 Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg.
33 Didaktiske spørgsmål: Hvilke fysiske landskaber konstruerer vi, som rammerne for det pædagogiske arbejde? Hvilket indhold tilfører det fysiske landskab? Hvordan er forholdet mellem barnets ydre og indre landskab?
34 Børn med diagnosen autisme
35 Drenge med diagnosen autisme
36 Drenge med diagnosen autisme
37 Drenge med diagnosen autisme
38 Børn ved Store Okssø i Rold skov
39 Terapihaven i Hørsholm
40 Terapihaven i Hørsholm
41 Terapihaven i Hørsholm
42 Terapihaven i Hørsholm
43 Terapihaven i Hørsholm
44 Læs selv videre Anders Szczepanski Lasse Edlev Nielsen Peter Bentsen Patrick Grahn Arne Jordet Niels Ejbye- Ernst Bjørn Tordsson Tim Ingold Nyttehavefællesskabet som aktivitets- og værested af BA Henrik Knoblauch (Vejleder Erik Kjærulff Thalling) Når bevægelse og fortælling etablerer sammenhæng i stedbaseret undervisning af Søren Krogh Hansen og og
MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HVAD FORBINDER DU MED MENTAL SUNDHED? MENTAL SUNDHED en tilstand af trivsel, hvor individet kan
Hvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Pædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Børnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Principper for udeliv i dagtilbud
Principper for udeliv i dagtilbud UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indhold - Indledning - Mål - Principper for udeliv - Særligt for naturbørnehaver 2. udgave - oktober 2014 Vedtaget af Børne- og Skoleudvalget
BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Lektor Hans Henrik Knoop 2003, Danmarks Pædagogiske Universitet Kontakt:
Børns alsidige personlige udvikling - om hvordan lysten til at lære overlever kravet om at lære i skolen og om grundlaget for arbejde med mangesidig intelligens og læringsstile Lektor Hans Henrik Knoop
KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Forslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Udviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16
Udviklende øjeblikke Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16 Præsentation af Birgit og John Forventningsafstemme Det kan vi som læringsagenter En definition på udviklende øjeblikke: De øjeblikke, der
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod skole* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30-45
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Sammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Emotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver Friluftsliv på tværs Kolding Fjord 21/6 2016
Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver Friluftsliv på tværs Kolding Fjord 21/6 2016 Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
Opholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Motorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Om besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Forståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Aktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune
Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier
Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier Februar Juni 2016 Nærvær engagement mangfoldighed Pædagogisk læreplan Tema Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Børn får mulighed for at eksperimentere
Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet
Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet Nedenstående er en sammenligning mellem en fuldt integreret institution som Espebo og Furesø Kommunes værdigrundlag
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
PRAKTIKBESKRIVELSE Generel for institutioner/børnehuse i Rudersdal kommune. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Generel for institutioner/børnehuse i Rudersdal kommune Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Natur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Udvikling af barnets sociale kompetencer og relationer gennem bevægelse. Gruppenr. 15 Anslag 75.586. Studerende Michelle Holler Sørensen(111388)
Bachelorprøve Prøvetermin: Forår 2014 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Titel (på engelsk) Udvikling af barnets sociale kompetencer og relationer gennem bevægelse Development of children s social qualifications
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst
Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015 Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen
Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole
Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Paarup Skole Program Intro og præsentation Fysisk aktivitet den nye reform Fysisk aktivitet - hvad ved vi! Fysisk aktivitet - mål eller middel? Typer af fysisk aktivitet
Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens
1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal
Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Et program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.
Juelsminde skole SFO Solstrålen Vejlevej 7 7130 Juelsminde Telefoner SFO Skolens kontor 7983 3150 7983 3131 Internet: www.juelsminde-skole.dk Email: [email protected] Indledning Vi har i følgende
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
