Udvikling af barnets sociale kompetencer og relationer gennem bevægelse. Gruppenr. 15 Anslag Studerende Michelle Holler Sørensen(111388)

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Forår 2014 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Titel (på engelsk) Udvikling af barnets sociale kompetencer og relationer gennem bevægelse Development of children s social qualifications and relations with the use of movement Gruppenr. 15 Anslag Vejleder Nadia Norling Klarsgaard Studerende Michelle Holler Sørensen(111388) Hold PTV11T Maria Lindhardt Baadgsaard(153976) Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 714 af 27/ stk. 6) Underskrift: Michelle Holler Sørensen (111388) Side 1 af 43 Hold PTV11T

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning (Michelle og Maria)... 4 Problemformulering (Michelle og Maria)... 6 Emneafgrænsning (Michelle og Maria)... 6 Metode (Michelle og Maria)... 8 Bearbejdelse af problemformulering Livskvalitet (Michelle) Livskvalitet i det pædagogiske arbejde med børn (Michelle) Sociale kompetencer (Maria) Pædagogers arbejde med barnets sociale kompetencer (Maria) Teori af Aaron Antonovsky (Michelle) Pædagogers arbejde med oplevelsen af sammenhæng (Michelle) Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Livskvalitet Sociale kompetencer Teori af Lev Vygotsky (Maria) Zonen for nærmeste udvikling i pædagogisk praksis (Maria) Det kulturelle aspekt (Maria) Det individuelle aspekt (Maria) Det interpersonelle aspekt (Maria) Flow (Maria) Flow i det pædagogiske arbejde (Maria) Bevægelse (Michelle) Læring og bevægelse (Michelle) Bevægelse som redskab i det pædagogiske arbejde (Michelle) Michelle Holler Sørensen (111388) Side 2 af 43 Hold PTV11T

3 SMTTE model (Maria) SMTTE modellen som pædagogisk redskab handleforslag (Maria) Pædagogiske teorier i forhold til SMTTE modellen (Maria) Konklusion (Michelle og Maria) Perspektivering (Michelle og Maria) Litteraturliste Bilag Flow modellen Bilag Egen indsamlet empiri Bilag SMTTE modellen Michelle Holler Sørensen (111388) Side 3 af 43 Hold PTV11T

4 Indledning (Michelle og Maria) Livskvalitet er et alment og eksistentielt felt, som i denne tid får stigende opmærksomhed både i Danmark og resten af Europa. Livskvalitet er forskellig for den enkelte person og læner sig op af trivsel og sundhed. Ud fra World Health Organizations 1 sundhedsbegreb, som er med til at definere livskvalitet, Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svaghed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære. 2 Derved ses vigtigheden for menneskets livskvalitet som det at fungere fysisk, psykisk og i sociale fællesskaber. I forhold til at fremme barnets livskvalitet kan opgaven som pædagoger i det almene dagtilbud være at støtte barnet i dets sociale fællesskaber, hvilket ligeledes beskrives i bekendtgørelsen af lov om social service hvor man skal sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk (kap 11 46, stk. 2) 3. Det sociale aspekt defineres som en stor del af livskvalitet. Ud fra loven om social service kan det ses som en pædagogisk opgave at støtte barnet i dets udvikling og opbygning af sociale kompetencer. Vigtigheden af barnets sociale omgang er aktuel blandt andet fordi undersøgelser har vist, at børn som ikke har social omgang med jævnaldrene får dårligere sundhedstilstand og er mere udsatte for emotionel mistrivsel 4. WHO s sundhedsbegreb fortæller os at det ligeledes er vigtigt at have fokus på menneskets fysiske tilstand hvilket ligger op til at bruge kroppen og dermed bevægelse, som redskab i den pædagogiske praksis i forhold til at støtte barnet i dets udvikling. Bevægelse ses som et redskab til positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer 5. Bevægelse er i dag et stort anerkendt område i forhold til barnets udvikling og læring. Der bliver forsket i læring i bevægelse både i dagtilbud, skoletilbud og uddannelsesforløb, hvilket ses i undervisningsministeriets igangværende undersøgelse 6. Flere studier har ligeledes vist en positiv sammenhæng mellem bevægelse og livskvalitet. Der er dog begrænset empirisk belæg for at bevægelse alene fremmer de sociale kompetencer, men forskning peger på at miljøer med bevægelse i fokus er gode til etablering af sociale netværk og 1 Efterfølgende benævnes som WHO 2 Niklasson, G(red) (2010): side 18 3 Oplysninger er hentet på følgende adresse den : 4 Broström, S(1998) side: 26 5 Oplysninger er hentet på følgende adresse den : 6 Oplysninger er hentet på følgende adresse den : Michelle Holler Sørensen (111388) Side 4 af 43 Hold PTV11T

5 gruppetilhørsforhold blandt børn og unge 7. Denne viden har ført os frem til følgende problemformulering: 7 Niklasson, G(red) (2010): side 94 Michelle Holler Sørensen (111388) Side 5 af 43 Hold PTV11T

6 Problemformulering (Michelle og Maria) Hvordan kan pædagoger støtte barnet i dets udvikling af sociale kompetencer gennem tilrettelagte bevægelsesaktiviteter og dermed øge barnets interpersonelle relationer, i forhold til livskvalitet? Emneafgrænsning (Michelle og Maria) I opgaven fokuseres der på pædagogers arbejde med barnet i det almene dagtilbud i alderen 3-5 år. Opgaven undersøger hvordan pædagoger kan støtte barnet i dets udvikling af sociale kompetencer ved brug af bevægelsesaktiviteter, for at styrke og øge dets interpersonelle relationer i forhold til barnets livskvalitet. I opgaven er der fokus på de interpersonelle relationer i forhold til livskvalitet som barnet oplever i dets dagtilbud, heri menes relationer med andre børn og voksne. Der fokuseres ikke på de interpersonelle relationer med barnets omsorgspersoner i hjemmet, da der arbejdes ud fra hvordan pædagoger kan arbejde med barnet i institutionen. I opgaven er der dermed fokus på de nære relationer barnet har i dagtilbuddet og venskabsrelationer som kommer til udtryk i børnemiljøet. Der fokuseres på at støtte barnet i dets sociale kompetencer med andre, gennem pædagog/barn relationen. Pædagog/barn relationen skal forstås således at der arbejdes med en hel børnegruppe, men fokuseres på det enkelte barn samt at barnet støttes ved at pædagoger er aktive i de tilrettelagte aktiviteter og på denne måde støtter det enkelte barn og dets udvikling. Gennem denne opgave vil begrebet aktivitet blive nævnt og ud fra dette begreb menes der pædagog tilrettelagte bevægelseslege. Begrebet bevægelseslege bruges ofte i arbejdet med børn, da dette indbyder til sjov og sprogligt er på børneniveau. Begrebet aktivitet er valgt i denne opgave, da det ligger op til bevægelse samt at pædagoger er deltagende og støttende i forberedelse, udførelse og evaluering af aktiviteter. Begrebet leg er fravalgt da det ofte henfører til børns fri leg. Fokus i denne opgave er dermed pædagogisk tilrettelagte aktiviteter hvor der er fokus på bevægelse. I forhold til at der arbejdes med en hel børnegruppe, vil der være steder i opgaven hvor der beskrives hvorledes børn kan supplere hinanden i deres udvikling af sociale kompetencer. Vi er opmærksomme på at der er vigtige elementer i barn/barn relationen, men vi vil i denne opgave fokusere på pædagog/barn relationen, på trods af den asymmetriske relation 8. 8 Med asymmetrisk relation menes der, den uligevægt der er i relationen mellem et barn og en voksen. Fremfor den jævnbyrdighed der er mellem barn/barn relationen som er symmetrisk. Michelle Holler Sørensen (111388) Side 6 af 43 Hold PTV11T

7 I opgaven er der taget udgangspunkt i de interpersonelle relationer under begrebet livskvalitet, og hvorledes denne kan øges. Ønsket er at øge barnets livskvalitet gennem de interpersonelle relationer ved at styrke det i dets sociale kompetencer og derved give barnet mulighed for positive samspilsmønstre. Madis Kajandi 9 beskriver i sin teori menneskets livskvalitet hvorimod Peter Larsen 10 beskriver barnets livskvalitet. I denne opgave tages der udgangspunkt i barnet som ligeledes er et menneske og dermed er begge teorier relevante for uddybningen af begrebet livskvalitet. Det ønskes at fremme barnets sociale kompetencer gennem tilrettelagte aktiviteter med fokus på bevægelse. Med bevægelse menes der pædagogisk tilrettelagte aktiviteter hvor barnet skal bruge sin krop, i samspil med andre børn. Med begrebet sociale kompetencer menes der at barnet skal kunne indgå i socialt balancerede relationer med andre børn og voksne. Vi er opmærksomme på at sociale kompetencer har flere betydninger i forskellige kulturer og tager udgangspunkt i den betydning som den danske kultur ligger i begreberne 11. I opgaven nævnes udvikling og læring. Vi er opmærksomme på at læring ikke er det samme som udvikling, men finder det relevant at læreprocesser er afgørende for den personlige udvikling der sker hos barnet når pædagoger arbejder med at fremme barnets sociale kompetencer. Af denne grund ser vi begge begreber relevante i opgaven. Analyse og teori i denne opgave kan benyttes til flere forskellige brugergrupper, eksempelvis mennesker med nedsat funktionsevne, psykisk syge, m.m. 9 Henriksen, B, L(2007) 10 Niklasson, G(red) (2010) 11 I Danmark er sociale kompetencer alment forstået som at kunne indgå i socialt balancerede relationer og interaktioner med andre. Hvorimod det i andre kulturer kan have andre betydninger, eksempelvis at sidde stille ved bordet. Michelle Holler Sørensen (111388) Side 7 af 43 Hold PTV11T

8 Metode (Michelle og Maria) For at finde svar på førnævnt problemformulering arbejdes der med Madis Kajandi 12, svensk psykiaters, forståelse af begrebet livskvalitet da han belyser de faktorer som er med til at skabe livskvalitet. Hans forståelse af begrebet livskvalitet indeholder ydrelevekår, indre psykologiske forhold samt kravet om at mennesket skal indgå i interpersonelle relationer for at opleve livskvalitet. Ligeledes bruges teorien af Peter Larsen 13, lektor og organisationsleder med fokus på livskvalitet, da han beskriver barnets livskvalitet og pædagogers arbejde med denne. Peter Larsen forstår begrebet livskvalitet som kvaliteten af relationer og samspil, og mener at livskvaliteten kan øges og mindskes ud fra kvaliteten af disse relationer. I Madis Kajandi og Peter Larsens teorier om livskvalitet ses der flere fælles træk. Denne opgave tager udgangspunkt i Peter Larsens sociale netværk og Madis Kajandis interpersonelle relationer der menes som det sociale aspekt i forhold til livskvalitet. Under Peter Larsens teori ses begrebet mestringsevne som tager afsæt i Aaron Antonovskys 14 teori om oplevelsen af sammenhæng, denne teori beskrives senere i opgaven, hvor der fokuseres på barnets mestringsevne i forhold til tilrettelagte bevægelsesaktiviteter. For at få en forståelse af begrebet social kompetence arbejdes der ud fra Dansk Center for Undervisnings Miljø 15 og Kari Lamer 16. DCUM 17 er en statslig institution som arbejder mod et godt børnemiljø gennem undersøgelser. Der arbejdes med DCUM da de giver en konkret beskrivelse af de sociale kompetencer som kan ønskes som mål for børn i det almene dagtilbud, samt det at de har specifikke bud på pædagogiske tiltag til at støtte barnet i dets udvikling af sociale kompetencer. Der arbejdes ligeledes med Kari Lamer da hun giver en forståelse af udviklingen af de sociale kompetencer hos børn i det almene dagtilbud og en praksis tilgang til hvorledes pædagoger kan støtte barnet i udviklingen af de sociale kompetencer. Kari Lamer er uddannet skolepsykolog og har lang erfaring med forskning i det almene dagtilbud. For at forstå hvorledes pædagoger kan støtte barnet i dets mestring af tilrettelagte aktiviteter, hvor det ønskes at barnet udvikler sig, vil der i opgaven blive brugt teori af Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi. Aaron Antonovsky beskriver hvorledes teorien oplevelsen af sammenhæng giver en mestringsstrategi, i beskrivelsen redegøres der for 12 Henriksen, B, L(2007) 13 Niklasson, G(red) (2010) 14 Antonovsky, A(2000) 15 Efterfølgende benævnes som DCUM 16 Lamer, K(2013) 17 Oplysninger er hentet på følgende adresse den : Michelle Holler Sørensen (111388) Side 8 af 43 Hold PTV11T

9 begrebet mestringsevne i forhold til Peter Larsens teori om livskvalitet. Samtidig bruges denne teori i samarbejde med barnet, for at give barnet en bedre oplevelse og mulighed for at mestre de aktiviteter pædagoger stiller barnet overfor. I ønsket om at barnet kan magte de stimuli og udfordringer der er i aktiviteten, bruges denne teori i det pædagogiske arbejde hvori ønsket er at udvikle barnets sociale kompetencer som er med til at fremme de positive samspilsmønstre og derved øge de interpersonelle relationer. Lev Vygotskys 18 teori om den kognitive udvikling beskriver hvorledes en mere vidende og erfaren person kan støtte barnet i dets udvikling. Heri bruges teorien om zonen for nærmeste udvikling, da Lev Vygotsky har fokus på barnets udvikling og læring i en social proces. I opgaven er der fokus på de pædagogisk tilrettelagte bevægelsesaktiviteter hvor barnet er medbestemmende og hvor selve aktiviteten skal foregå i samarbejde mellem pædagoger og barnet, så det derved er en social proces. Det er derfor relevant at bruge Lev Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling i det pædagogiske arbejde. Under aktiviteten ønskes det at barnet kommer i en tilstand der gør det engageret og fordybet, så barnet dermed lærer og udvikler sig i aktiviteten. Der arbejdes således med begrebet flow, herunder modellen der beskriver flow, udarbejdet af Mihalyi Csikszentmihalyi 19, psykologi professor. Flow modellen handler om balance mellem barnets kompetencer og aktivitetens udfordringer, i den rette balance vil barnet få en optimal oplevelse og derved opleve flow. For at barnet kan opleve en optimal oplevelse, er det vigtigt at pædagoger skaber aktiviteter, der vil kunne fange barnet nok til at det oplever flow. Flow er en teori, men vi har valgt at beskrive vigtigheden i at barnet lærer af aktiviteten ud fra modellen, da modellen giver en mere konkret og forståelig beskrivelse af Mihalyi Csikszentmihalyis teori om flow. Med fokus på bevægelse vil vi inddrage teori som beskriver begrebet bevægelse samt hvorledes bevægelse kan bruges i arbejdet med barnets udvikling og læring. Dette gøres ud fra beskrivelser af Anne-Merete Kissow, cand.pæd. i almen pædagogik og Hanne Pallesen 20, cand.scient.san. Dette er med til at give pædagoger retningslinjer til hvorledes bevægelse kan bruges i det pædagogiske arbejde med at fremme barnets sociale kompetencer og dermed øge dets interpersonelle relationer. Herudover bruges Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesens teori til at forstå hvorledes læring sker i bevægelse og hvor vigtig bevægelse er for læring. Vi har indsamlet egen empiri ved at lave et kvalitativt didaktisk bevægelses forløb i et alment dagtilbud for 3-5 årige. Dette har vi gjort for at undersøge om tilrettelagte 18 Schaffer, H, R(2004) 19 Csikszentmihalyi, M(2005) 20 Kissow, A og Pallesen, H(2004) Michelle Holler Sørensen (111388) Side 9 af 43 Hold PTV11T

10 bevægelsesaktiviteter kan styrke barnets kompetencer i at aflæse ansigtsudtryk, kropssprog og samarbejde og dermed fremme de sociale kompetencer og øge de interpersonelle relationer. Det didaktiske forløb er skrevet i form af observationer og findes som bilag sidst i opgaven 21. Vores empiri tager udgangspunkt i det hermeneutiske videnskabssyn, hvor vi gennem kvalitative metoder har observeret og reflekteret over børnenes individuelle tilgang til aktiviteterne. Sidst i opgaven indsættes SMTTE modellen 22 af Frode Boye Andersen 23, ph.d. og lektor. Modellen bruges til udarbejdelse af handleforslag omkring en given aktivitet, og her uddybes de faktorer aktiviteten indeholder. Herefter vil de førnævnte teorier indsættes under SMTTE modellens punkter og give et overblik over hvorledes man kan indsætte teorier på den pædagogiske praksis samt hvordan aktiviteten kan bidrage til pædagogers arbejde med barnets sociale kompetencer. SMTTE modellen er god til planlægning, udførelse og evaluering af en aktivitet og modellen giver pædagoger mulighed for at evaluere på egen praksis. Ud fra ovenstående metode konkluderes opgaven som helhed. 21 Se bilag nr Se bilag nr Andersen, F, B(2011) Michelle Holler Sørensen (111388) Side 10 af 43 Hold PTV11T

11 Bearbejdelse af problemformulering Livskvalitet (Michelle) I dette afsnit vil der redegøres for begrebet livskvalitet ud fra Madis Kajandi 24 og Peter Larsen som beskriver vigtigheden i at have de rette sociale kompetencer i forhold til livskvalitet. Madis Kajandi har udformet en model for at beskrive de forudsætninger han mener skal til før man føler livskvalitet: 25 Madis Kajandi har delt sin model op i tre hovedområder, ydre levekår, interpersonelle relationer og indre psykologiske forhold. I modellen beskrives de ydre levekår som en økonomisk baggrund for overhovedet at leve. De boligmæssige forhold gør at familielivet rammes ind og har et sted hvor familien kan mødes og være sammen. En ordentlig økonomi er med til at skabe selvfølelse og arbejdsvilkår er med til at skabe identitet. Madis Kajandi mener dog, at man ikke bliver lykkelig af at være rig, men at forbedring af ens ydre levekår vil forbedre ens livskvalitet. Under interpersonelle relationer beskrives det at menneskets sociale forhold til andre afgør hvilken opfattelse mennesket har af sig selv. Mennesket er et socialt væsen og derfor er det for de fleste en forudsætning for et godt liv, at være en del af sociale fællesskaber og have samvær med andre Henriksen, B, L(2007) 25 Kajandi, M (1985) 26 Henriksen, B, L(2007): side 76 Michelle Holler Sørensen (111388) Side 11 af 43 Hold PTV11T

12 Det sidste område er de indre psykologiske forhold, hvor den subjektive side af livskvalitetsbegrebet kommer til udtryk, da det er menneskets personlige oplevelse af livet. Menneskets opfattelse af livskvalitet er bestemt af dets livsbaggrund, selvforståelse og forventninger til fremtiden. 27 Med fokus på de interpersonelle relationer er det vigtigt at uddybe hvorledes livskvaliteten øges ved hjælp af disse, ud fra det fortæller Peter Larsen at livskvalitet fortæller os om vores relationer og typen af disse. Relationer kan både øge og mindske livskvaliteten ved det enkelte barn, det afhænger at kvaliteten i dets samspil med andre. Barnet er selv med til at skabe og ændre relationer i sit liv og disse relationer er vigtige for barnets livskvalitet, da det er i de sociale interaktioner og fælleskaber barnet opnår livskvalitet. Det sociale netværk er en betegnelse der beskriver de forskellige relationer et barn har, disse relationer har forskellig betydning, men dannes med udgangspunkt i samspil med andre, dette netværk har ligeledes betydning for barnets selvopfattelse og mestringsevne. Peter Larsen bruger ovenstående model til at vise dynamikken mellem det sociale netværk, selvopfattelsen og mestringsevnen. Det er vigtigt for Peter Larsen at pointere at teorien ikke er fast, men at de tre punkter er dynamiske og skal tænkes sammen. For at barnet skal kunne have sociale relationer der øger livskvaliteten skal barnet ifølge Peter Larsen have positive oplevelser i dets interaktion med andre. Det er derfor vigtigt, at barnet har de rette sociale kompetencer, for at øge barnets positive sociale relationer, og mindske barnets konflikter og aggressioner. Et barn med dårlige sociale kompetencer vil ofte opleve konflikter og negative relationer som mindsker livskvaliteten 28. Livskvalitet i det pædagogiske arbejde med børn (Michelle) I det følgende vil vi arbejde med livskvalitet med fokus på de interpersonelle relationer i forhold til det pædagogiske arbejde i et alment dagtilbud for børn i 3-5 års alderen. Vi skal 27 Henriksen, B, L(2007): side Niklasson, G(red) (2010): side Michelle Holler Sørensen (111388) Side 12 af 43 Hold PTV11T

13 som pædagoger huske at se barnet i helhed både i og udenfor institutionen da det er vigtigt at huske at vi ikke kan forvente at øge barnets livskvalitet indenfor de interpersonelle relationer, hvis de ydre levekår eller de indre psykologiske forhold ikke er tilstede, da det ifølge Madis Kajandi er alle tre områder som skal være opfyldt før barnet føler livskvalitet. Hvis alle tre områder indenfor Madis Kajandis teori er opfyldt vil barnet ifølge Madis Kajandi have livskvalitet. Vi kan ifølge Peter Larsen øge denne livskvalitet ved at have fokus på barnets interpersonelle relationer. Da disse relationer både kan være med til at øge og mindske livskvaliteten, er det vigtigt at vi som pædagoger støtter barnet i at have gode interpersonelle relationer for dermed at øge barnets livskvalitet. I forhold til Peter Larsens ovenstående model om livskvalitet beskrives dynamikken mellem sociale netværk, mestringsevne og selvopfattelse i en bestemt praksis som livskvalitet. Hvis man som pædagog har fokus på de interpersonelle relationer hos barnet, vil det ikke kun være det sociale netværk der øges, men også barnets mestringevne samt selvopfattelse. Peter Larsen beskriver mestringsevne ud fra Aaron Antonovskys teori oplevelsen af sammenhæng som er en mestringsstrategi. Peter Larsen refererer til Aaron Antonovskys beskrivelse af mestring som; samspillet af de ressourcer, individet har til rådighed i en»belastet situation«og den måde, hvorpå individet gør brug af ressourcerne.(niklasson, G(red) 2010: side 88) Barnets selvopfattelse kan derved defineres, som at se sig selv med andres øjne, det vil sige at de interpersonelle relationer barnet er i, dannes af selvopfattelsen og selvopfattelsen dannes af de interpersonelle relationer. Vi forstår derfor at barnets positive relationer med andre påvirker barnets selvopfattelse og mestringsevne i en positiv retning. Det er derfor vigtigt at vi har fokus på de interpersonelle relationer og hvorledes disse øges. Ifølge Peter Larsen kan man skabe gode interpersonelle relationer for barnet, ved at styrke barnets sociale kompetencer, derfor vil vi undersøge hvorledes pædagoger kan styrke et barns sociale kompetencer og dermed øge dets interpersonelle relationer i forhold til livskvalitet. Sociale kompetencer (Maria) I det følgende afsnit vil der redegøres for begrebet social kompetence ud fra DCUM og Kari Lamer. I barndommen dannes de basale sociale mønstre, men de sociale kompetencer er under konstant udvikling gennem hele livet. Barnets sociale kompetencer kendetegnes ifølge DCUM i dets evner til at: udtrykke følelser se og forstå andres behov Michelle Holler Sørensen (111388) Side 13 af 43 Hold PTV11T

14 vide hvordan man handler i forskellige situationer indgå i venskaber og relationer til andre børn 29 Sociale kompetencer udvikles gennem erfaringer med forskellige sociale processer og det er derfor nødvendigt at barnet er aktivt deltagende i fællesskaber. Ved at indgå i sociale fællesskaber lærer barnet at give og få respekt, og det opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere. DCUM opfordrer til følgende pædagogiske tiltag i forhold til udvikling af barnets sociale kompetencer: prioriter samarbejde højt støt op om venskaber og legefællesskaber lad børnene have indflydelse på deres hverdag lad børnene fortolke hinandens udtryk og kropssprog, f.eks. i forbindelse med konflikter 30 For at fremme barnets sociale kompetencer er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Her er det vigtigt som pædagog at se, respektere og agere så barnet føler sig trygt, dette gøres ved at vise forståelse for barnets nuværende sociale kompetencer. Kari Lamer fortæller at begrebet social kompetence efter de flestes mening drejer sig om at mestre samspillet med andre. Pædagoger skal være opmærksomme på barnets sociale kompetencer og på at barnet værdsættes af venner og dermed bliver en del af institutionens sociale miljø. Grunden til dette er at sociale kompetencer gør barnet i stand til at tage initiativ, fortsætte, tilpasse samt ændre og afslutte interaktioner, mestring af disse gør at barnet kan agere så det er socialt acceptabelt. De sociale kompetencer medvirker til at barnet får en positiv social selvopfattelse, selvtillid, generel optimisme og i det hele taget tro på sig selv. Gennem barnets dagtilbud har barnet stor mulighed for at udvikle og øve dets sociale kompetencer, da der i dagtilbuddet er mange børn i forskellige aldre. Børn lærer at forholde sig til andre når de mødes i leg og gennem de øvrige samspil i hverdagen, gentagelser giver barnet indtryk af acceptabel social adfærd. Gode sociale kompetencer udvikles dog ikke af sig selv. For en positiv social udvikling kræves samvær med andre børn og samvær med voksne som kan lære børnene de sociale spilleregler. Uden pædagoger som er aktive, observerende og reflekterende kan interaktionen mellem børnene have uheldige samspilsmønstre, som efter 29 Oplysninger er hentet på følgende adresse den : 30 Oplysninger er hentet på følgende adresse den : Michelle Holler Sørensen (111388) Side 14 af 43 Hold PTV11T

15 flere gentagelser kan give svagheder i de sociale kompetencer. Det er derfor vigtigt at pædagogen er tilstedeværende. 31 Pædagogers arbejde med barnets sociale kompetencer (Maria) Her analyseres på pædagogens arbejde i at styrke barnets sociale kompetencer. Ud fra beskrivelser af DCUM og Kari Lamer er det vigtigt at pædagoger husker på at sociale kompetencer udvikles hele livet og sker i samspil med andre. At arbejde med udviklingen af barnets sociale kompetencer i det almene dagtilbud er ifølge Kari Lamer oplagt grundet det store børnemiljø som dagtilbuddet tilbyder. Der skal i de tilrettelagte aktiviteter være fokus på det enkelte barn, men i aktiviteter hvor barnet er i samspil med andre, da det tidligere blev beskrevet at det er en del af de sociale kompetencer ifølge DCUM at kunne indgå i relationer med andre, se og forstå andres behov. For at styrke disse opfordrer DCUM til, at man støtter op om samarbejde og legefællesskaber hvilket vil komme til udtryk i en aktivitet med flere børn, hvor samarbejde er et fokuselement. Derfor er det vigtigt med observerende og reflekterende pædagoger, som kan støtte barnet i tilfælde af uheldige samspilsmønstre som kan mindske barnets livskvalitet i forhold til de interpersonelle relationer. I forhold til at pædagoger støtter barnet i samspil med andre, støtter pædagoger barnet idet at vide hvordan man handler i forskellige situationer, som DCUM beskriver som en vigtig del af barnets sociale kompetencer. Som aktive pædagoger er det ligeledes vigtigt at være opmærksomme og at lade barnet reflektere over dets samspil og evt. fortolke andres udtryk og kropssprog som tidligere beskrevet under pædagogiske tiltag. Med uheldige samspilsmønstre ses der ofte konflikter, det er disse konflikter som ifølge Peter Larsen er med til at mindske barnets livkvalitet. Heri forstås barnets sociale netværk dets relation med andre, dets mestringsevne håndtering af samspillet og dets selvopfattelse barnet ser sig selv gennem andres øjne. Det er derfor vigtigt at vi arbejder mod at forbedre barnets sociale kompetencer så vi undgår de uheldige samspilsmønstre. Pædagoger skal støtte barnet så det får gode sociale samspilsmønstre og derved styrker og øger barnets interpersonelle relationer i forhold til livskvalitet. Forskning viser at børns leg og venskaber fremmer de sociale kompetencer 32. Pædagoger bør derfor have fokus på legen og samværet i institutionen, da dette giver barnet mulighed for at imitere vellykkede sociale handlinger. Ud fra dette kan vi se at leg og sociale samspil påvirker de sociale kompetencer, og at sociale kompetencer påvirker leg og sociale samspil. Det er vigtigt at understrege at et barn der kun har været udsat for uheldige samspilsmønstre kan 31 Lamer, K(2013) Side Lamer, K(2013) Michelle Holler Sørensen (111388) Side 15 af 43 Hold PTV11T

16 udvikle sig og lære sociale kompetencer der gør det i stand til at få vellykkede sociale samspil. Man kan på baggrund af dette, finde metoder hvorpå man som pædagog kan støtte barnet i dets mestringsevne og lyst til at udvikle sig, hvilket ligger op til Aaron Antonovsky og hans teori om oplevelsen af sammenhæng som er en mestringsstrategi. Teori af Aaron Antonovsky (Michelle) Oplevelsen af sammenhæng er en teori af Aaron Antonovsky, som havde sit fokus på den salutogenetiske ide, hvilket beskriver sundhed frem for den patogenetiske ide som beskriver sygdom. Det vil sige Aaron Antonovskys teori omhandlede det sundhedsfremmende. Under sit empiriske arbejde med en række kvinder fra forskellige etniske grupper i Israel i 1970, bemærkede Aaron Antonovsky, at hele 29 % af de kvinder, som havde overlevet et ophold i en koncentrationslejr, havde et godt psykisk helbred. Dette gav Aaron Antonovsky en underen over hvorledes disse kvinder kunne mestre at bevare et sundt helbred 33 på trods af de stressore 34 de havde været igennem. Gennem sit empiriske arbejde med at forstå og forklare nogle menneskers evne til at overkomme stressore og efterfølgende have et psykisk sundt- og socialt helbred, blev der beskrevet af Aaron Antonovsky en mestringsstrategi 35 som han valgte at kalde oplevelsen af sammenhæng. Oplevelsen af sammenhæng er noget mennesket får gennem de læreprocesser det gennemgår. Mestringsstrategien består af tre delkomponenter der ifølge Aaron Antonovsky er uløseligt forbundet; begribelighed (forudsigelighed), håndterbarhed (ressourcer) og meningsfuldhed (delagtighed). Oplevelsen af sammenhæng kan beskrives som høj, hvilket beskriver menneskets evne til at overkomme stressore og efterfølgende være i en god psykisk og social sundhedstilstand uden stres. Oplevelsen af sammenhæng kan ligeledes beskrives som lav, heri menes at mennesket har overkommet stressore, men ikke nødvendigvis har en positiv sundhedstilstand. En lav oplevelse af sammenhæng ses ofte når alle tre delkomponenter ikke er i spil 36. Oplevelsen af sammenhæng kan sættes i forbindelse med menneskets levekår; socialt, økonomisk osv, da dette påvirker menneskets ressourcer hvis det eksempelvis befinder sig i en lavt stillet social klasse Aaron Antonovsky betragter sundhed som mere end blot fravær af sygdom. Sundhed er når individet oplever meningsfuldhed i tilværelsen. 34 En form for belastning som skal ses i sammenhæng med den enkeltes person og mestringsevne. 35 Dét at mestre noget er noget mennesket gør og har brug for at gøre og det er en menneskelig nødvendighed at søge at mestre de forskellige udfordringer det møder i livet. 36 Antonovsky, A(2000): side Beskrivelse af social ulighed i grupper Michelle Holler Sørensen (111388) Side 16 af 43 Hold PTV11T

17 Oplevelsen af sammenhæng kan bruges i det pædagogiske arbejde, da det er en mestringsstrategi, der gør at mennesket bedre kan overkomme udfordringer som det møder gennem livet. Aaron Antonovsky beskriver oplevelsen af sammenhæng som en mestringsstrategi der kan tillæres. Følgende citat er en kort beskrivelse af de tre delkomponenter der tilsammen udgør oplevelsen af sammenhæng: Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli der kommer fra ens indre og ydre miljø, er struktureret, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. (Antonovsky, A 2000: side 37) De tre delkomponenter der ifølge Aaron Antonovsky er uløselige forbundet, består af: 1. Begribelighed - her taler man om forudsigelighed. Mennesket er forberedt gennem struktur og tydelig information på de stimuli det har i vente. 2. Håndterbarhed - her taler man om belastningsbalancen. Man skal have ressourcer til at håndtere de stimuli man møder. 3. Meningsfuldhed - her handler det om at være deltagende. Når man møder udfordringer skal man følelsesmæssigt være klar til at engagere sig i opgaven. Ved at mestre følelsen af sammenhæng vil man kunne mestre de udfordringer man bliver stillet i livet 38. Pædagogers arbejde med oplevelsen af sammenhæng (Michelle) I dette afsnit vil vi analysere hvorledes man kan benytte Aaron Antonovskys teori i pædagogisk praksis. Pædagogers opgave er at støtte barnet i oplevelsen af sammenhæng, da denne øger barnets mestringsstrategi i de udfordringer det møder i dets hverdag. Herigennem kan eksempelvis nævnes udfordringer barnet møder i institutionen. Derfor kan oplevelsen af sammenhæng bruges i det pædagogiske arbejde for at øge barnets interpersonelle relationer ved at styrke dets sociale kompetencer ved brug af tilrettelagte aktiviteter. Pædagoger skal være observante på, at man kan støtte et barn igennem dets oplevelse af sammenhæng uden at opnå det ønskede resultat som er en høj oplevelse af sammenhæng. Hvis barnet i en aktivitet oplever begribelighed og håndterbarhed men ikke oplever meningsfuldhed i aktiviteten vil 38 Antonovsky, A(2000): side Michelle Holler Sørensen (111388) Side 17 af 43 Hold PTV11T

18 barnet have en tendens til at få en lav oplevelse af sammenhæng. Det betyder at barnet har overkommet aktiviteten men uden det ønskede resultat om et psykisk- og socialt sundt helbred. Det er derfor vigtigt at pædagoger inddrager barnet i alle tre delkomponenter så det får en høj oplevelse af sammenhæng. Barnets læreprocesser afhænger af barnets levekår, disse læreprocesser er med til at forme det individuelle barns oplevelse af sammenhæng. Det ses derved at man skal se det individuelle barn og dets levekår i det pædagogiske arbejde med oplevelsen af sammenhæng. Barnet vil i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter opleve stimuli 39 som for barnet er udfordrende. For at barnet opnår oplevelsen af sammenhæng skal pædagoger støtte barnet i de tre delkomponenter så barnet får en mestringsstrategi og derved kan overkomme de stimuli herunder udfordringer det møder i aktiviteterne. Begribelighed I forhold til delkomponentet begribelighed er det vigtigt at pædagogerne forbereder barnet på de tilrettelagte aktiviteter der er planlagt, herunder at informere barnet om aktiviteterne; hvilke børn skal deltage, omgivelserne, mening med aktiviteten og kultur herunder at vente på tur osv. At forberede barnet på aktivitetens kultur er med til at styrke barnets sociale kompetencer i forhold til at vide hvordan man handler i forskellige situationer som blev beskrevet under afsnittet sociale kompetencer. Aktiviteten bliver således struktureret, forudsigelig og forståelig for barnet, hvilket er en vigtig del af forberedelsen som er med til at give barnet begribelighed. Det er ligeledes vigtigt at forberede barnet på de stimuli det har i vente, da det er vigtigt at barnet bliver set ud fra de kompetencer det har. Pædagogers opgave er dermed at forberede barnet på indre stimuli såvel som ydre for at barnet opnår begribelighed. Håndterbarhed Under delkomponentet håndterbarhed er det vigtigt at pædagogerne sørger for at aktiviteten tilpasses barnets fysiske og psykiske udvikling, så belastningsbalancen er tilpasset barnet. Pædagoger skal derfor planlægge, observere og reflektere på aktiviteten, dette gælder både før, under og efter. Kari Lamer beskriver aktive pædagoger som en vigtig faktor indenfor barnets udvikling af sociale kompetencer. Det er vigtigt med aktive pædagoger, som løbende kan tilpasse aktiviteten så det passer til barnets kompetencer. Ligeledes er det en mulighed for 39 Påvirkning fra omgivelserne. Michelle Holler Sørensen (111388) Side 18 af 43 Hold PTV11T

19 pædagoger at sammensætte en børnegruppe der i de tilrettelagte aktiviteter kan supplere hinanden, så de i fælleskab kan håndtere de stimuli de møder i aktiviteten. Meningsfuldhed Det sidste delkomponent er meningsfuldhed, her skal man støtte barnet i at få engagement i de pædagogisk tilrettelagte bevægelsesaktiviteter. Man kan eksempelvis planlægge aktiviteter i samarbejde med barnet og derved give barnet medindflydelse på aktiviteterne. Vigtigheden af dette blev tidligere beskrevet i afsnittet om sociale kompetencer, hvor det vægtes højt, at barnet skal have indflydelse på dets hverdag, og at barnet får lov til at argumentere for dets mening. Gennem engagement for aktiviteten vil barnet bedre være i stand til at mestre de stimuli aktiviteten byder, herunder også stimuli som ellers kunne have været for udfordrende for barnet, men grundet medindflydelse og engagement vil barnet se en mening med udfordringerne i aktiviteterne. Livskvalitet Da der tidligere i opgaven er beskrevet en mestringsevne ud fra Peter Larsens beskrivelse af livskvalitet, ses her en dybdegående beskrivelse af begrebet. Peter Larsens teori om livskvalitet vises med en dynamisk model bestående af socialt netværk, selvopfattelse og mestringsevne 40. Med begrebet mestringsevne henvender Peter Larsen til Aaron Antonovskys teori oplevelsen af sammenhæng. Fokus i denne opgave er at øge barnets livskvalitet gennem de interpersonelle relationer, og ud fra Peter Larsens beskrivelse af livskvalitet og med pædagogers fokus på oplevelsen af sammenhæng, ses det ligeledes at pædagoger støtter barnet i dets mestringsevne i forhold til livskvalitet. Sociale kompetencer Det ses at pædagogers arbejde med og styrkelse af oplevelsen af sammenhæng og dets tre delkomponenter gør det mere overkommeligt for barnet at deltage i de tilrettelagte bevægelsesaktiviteter der har til formål at fremme de sociale kompetencer. Under det pædagogiske arbejde med aktiviteterne kan vi løbende indsætte faktorer der styrker de sociale kompetencer. Dette gøres ved at inddrage barnet i forberedelsen af aktiviteterne og samarbejde med barnet under forberedelse, udførelse og evaluering af aktiviteterne. At styrke barnets sociale kompetencer er ifølge Peter Larsen med til at styrke barnets interpersonelle 40 Modellen ses under afsnittet omhandlende livkvalitet. Michelle Holler Sørensen (111388) Side 19 af 43 Hold PTV11T

20 relationer. Pædagoger støtter samtidig barnet i dets mestringsevne i forhold til at bruge Aaron Antonovkys teori om oplevelsen af sammenhæng som pædagogisk redskab. Kari Lamer og Aaron Antonovsky beskriver begge vigtigheden i de aktive pædagoger, for at støtte barnet gennem udfordringer og derved styrke barnets sociale kompetencer. Dette ligger op til Lev Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, som beskriver barnets udvikling som en social proces, heri eksempelvis samarbejde mellem pædagog og barn. Teori af Lev Vygotsky (Maria) I dette afsnit vil vi beskrive Lev Vygotskys teori om barnets kognitive udvikling 41. Lev Vygotsky forstår den kognitive udvikling som en social proces og forklarer tre niveauer indenfor barnets udvikling. Det første niveau er det kulturelle aspekt, det andet er det interpersonelle aspekt og det tredje er det individuelle aspekt. 42 Lev Vygotsky var af den overbevisning at barnet ikke begynder forfra med at opfinde verden men drager fordel af den viden tidligere generationer har opbygget. Fra generation til generation udvikler og lærer hinanden om deres kultur og hver generation udvikler kulturen inden de leverer den videre til næste generation. Hermed forklarer Lev Vygotsky at barnet arver kulturelle værktøjer af den tidligere generation. Kulturelle værktøjer skal forstås som både teknologiske og psykologiske værktøjer 43. Tilegnelse af disse hjælper ifølge Lev Vygotsky barnet til at leve i det givne samfund på en acceptabel måde 44. Lev Vygotsky arbejdede meget lidt med det individuelle aspekt, da han mener den kognitive udvikling sker i sociale processer gennem hele livet, og derfor lå Lev Vygotskys fokus på det interpersonelle aspekt. Lev Vygotsky ser barnet som værende aktiv bidragsyder til egen udvikling, hvor det opsøger, udvælger og strukturerer den hjælp det modtager fra andre. I denne teori er opfattelsen, at barnets kognitive udvikling må anses for at være bygget igennem sociale processer. Barnet giver udtryk for behov og krav og pædagoger har til opgave at være opmærksomme på dette og tilpasse deres pædagogiske tilgang og forventninger til barnet i forhold til en given aktivitet 45. I denne redegørelse vil fokus være det interpersonelle aspekt, da det er her teorien om zonen 41 Kognitiv udvikling henviser til udviklingen af evnen til at tænke og ræsonnere. 42 Schaffer, H, R(2005): side Kulturelle værktøjer: Betegnelse for de objekter og færdigheder, som et samfund har udviklet med det formål at opretholde sine traditioner, og som derfor overføres fra generation til den næste generation. 44 Schaffer, H, R(2005): side Schaffer, H, R(2005): side Michelle Holler Sørensen (111388) Side 20 af 43 Hold PTV11T

21 for nærmeste udvikling er udarbejdet. I det interpersonelle aspekt sker den kognitive udvikling i interaktion med andre, disse andre har en viden og en erfaring barnet endnu ikke selv har udviklet. Eksempelvis viden til at kunne aflæse kropssprog, samarbejde og andet der gør at man mestrer sociale kompetencer. Barnets udvikling sker dermed gennem bidrag fra mere vidende og erfarne personer. Den kognitive udvikling beskriver dermed hvordan barnet går fra fællesregulering, hvor barnet får støtte af en mere vidende og erfaren person, til selvregulering hvor barnet kan selv. Dette er hvad Lev Vygotsky beskriver som zonen for nærmeste udvikling, hvor tanken er at barnet i højere grad viser sit potentiale når det er sammen med en mere kompetent person end når det arbejder alene Ovenfor ses en model, der illustrerer teorien om zonen for nærmeste udvikling i tre cirkler. Modellen viser hvorledes zonen for nærmeste udvikling fungerer. Inderste cirkel illustrerer hvad barnet kan uden støtte eller hjælp, den midterste cirkel illustrerer hvad barnet kan med støtte fra en mere vidende og erfaren person og yderste cirkel illustrerer det barnet endnu ikke kan mestre. At støtte barnet er derfor beskrevet, som at flytte barnet fra kan cirklen til kan næsten cirklen. Lev Vygotsky ser ikke barnet som passiv modtager men derimod som en aktiv bidragsyder til dets egen udvikling og opsøger, udvælger og strukturerer den hjælp det modtager. Hvis pædagoger ønsker at fremme barnets udvikling, må disse arbejde med det som motiverer barnet til at udvikle sig. Følgende ses en case som eksempel på barnets egen bidragelse i zonen for nærmeste udvikling: Jessica og Viktor er lige gamle, de går på samme stue og bliver bedt om at udføre den samme aktivitet, der går ud på at løbe rundt og finde kort med forskellige farver, hver for sig. Både Jessica og Viktor får støtte af en voksen. Jessica finder hurtigt alle kortene, løber tilbage og er færdig, hun syntes det er sjovt at eksperimentere med farverne og nyder at der går en voksen sammen med hende. Hvorimod Viktor som får samme støtte fra en voksen bruger længere tid på at finde kortene og finder dem ofte i de forkerte farver. Viktor skuer hen til 46 Schaffer, H, R(2005): side Oplysninger er hentet på følgende adresse den Michelle Holler Sørensen (111388) Side 21 af 43 Hold PTV11T

22 hans bedste ven Karl som leger med cykler og trækker gerne i den retning 48. Der er her forskel på de to børns kompetencer og interesser til udførelse af denne aktivitet og det er dermed vigtigt at pædagogerne tilpasser aktiviteten til barnets udviklingszone. Lev Vygotsky beskriver derfor hans teori ud fra at barnet skal udvikle sig med støtte fra en mere viden og erfaren person, men at det ligeledes er et vigtigt aspekt at barnet bidrager med egen lyst til udvikling før dette kan finde sted 49. Zonen for nærmeste udvikling i pædagogisk praksis (Maria) I dette afsnit analyseres der hvorledes pædagoger kan bruge Lev Vygotskys teori til at støtte barnet i dets udvikling, herunder sociale kompetencer. Det kulturelle aspekt (Maria) Når man arbejder med barnets kognitive udvikling er det ifølge Lev Vygotsky vigtigt at have tanke på de kulturelle aspekter som barnet har med sig. Disse kulturelle aspekter beskriver barnets levekår og kompetencer, pædagoger skal i arbejdet med barnets udvikling derfor have for øje hvad barnet kommer fra, hvad barnet kan og hvad barnet har med sig, dvs barnets kultur og normer. Under forberedelse, udførelse og evaluering af aktiviteten er det vigtigt at pædagogerne husker at barnet har de kulturelle aspekter med sig og at det er vigtigt at se barnet som en helhed, med tanke på de tre aspekter nævnt i Lev Vygotskys teori. Det individuelle aspekt (Maria) Under det individuelle aspekt ser Lev Vygotsky barnet som aktiv bidragsyder til egen udvikling ved at opsøge, udvælge og strukturere den hjælp det modtager. Det er pædagogers opgave at se barnet og dets behov samt tilrettelægge en aktivitet som barnet finder interessant og dermed opsøger, udvælger og strukturer det pædagogen vil arbejde med. Lev Vygotsky arbejdede meget lidt med det individuelle aspekt da han mener den kognitive udvikling sker i sociale processer. Idet det er pædagogers arbejde at støtte barnet i dets udvikling herunder sociale kompetencer bør pædagoger tilrettelægge aktiviteter hvor barnet indgår i sociale sammenhænge, så denne udvikling kan ske. Det interpersonelle aspekt (Maria) Formålet med de tilrettelagte aktiviteter er at øge barnets interpersonelle relationer indenfor livskvalitet, ved at styrke barnets sociale kompetencer gennem tilrettelagte bevægelsesaktiviteter. Ved at arbejde indenfor den sociale proces mellem barnet og pædagogen i forberedelse, udførelse og evaluering af aktiviteter, vil barnet komme indenfor 48 Observationer ud fra egen indsamlet empiri. 49 Schaffer, H, R(2005): Michelle Holler Sørensen (111388) Side 22 af 43 Hold PTV11T

23 zonen for nærmeste udvikling. Dette ses idet at pædagoger bør sikre sig at barnet rykker sig fra kan cirklen til kan næsten cirklen og at barnet ikke bliver skubbet ud i kan ikke-cirklen, der ofte vil give barnet en følelse af nederlag. Igen er det oplagt at huske Kari Lamers beskrivelse af vigtigheden af aktive pædagoger der kan regulere udfordringerne i aktiviteterne i forhold til barnets kompetencer. Det vil sige at det er pædagogers opgave at tilpasse aktiviteten til barnets kompetencer samt støtte barnet under aktiviteten så det møder gode samspilsmønstre og selvopfattelsen bliver bedre og livskvaliteten øges. Under redegørelsen af zonen for nærmeste udvikling ses en case med to aldersvarende børn, i casen kan man læse sig frem til at børnene har forskellige interesser og kompetencer. Jessica finder hurtigt interesse i den tilrettelagte aktivitet og det ses at Jessica har viden indenfor farverne hvilket er et godt udgangspunkt for aktiviteten, og ser ud til at gøre aktiviteten passende udfordrende for Jessica. Samtidig nyder Jessica at have en voksen med i aktiviteten. Viktor finder ikke interesse i aktiviteten, han kan ikke farverne hvilket gør aktiviteten meget udfordrende for ham, derudover ses det at Viktor gerne vil lege med hans ven Karl som leger med cykler. I forhold til dette er det pædagogens opgave at finde aktiviteter indenfor barnets interesse og kompetencer, så barnet bliver en aktiv bidragsyder i egen udvikling som beskrevet under det individuelle aspekt. For at gøre Viktor til en aktiv bidragsyder i hans egen udvikling gennem en tilrettelagt aktivitet kan pædagogen regulere udfordringerne i aktiviteterne i forhold til Viktors viden indenfor farverne. Pædagogen kan ligeledes regulere aktiviteten så det fanger Viktors interesse, ved at inddrage brug af cykler og opfordre Karl til at lege med, da dette virker til at fange Viktors interesse. DCUM pointerer at man bør tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets kompetencer for på den måde at fremme barnets udvikling fra fællesregulering til selvregulering. Aktiviteten fungerer som et fælles tredje, hvor der er fokus på fællesregulering. Herigennem vil barnet udvikle selvregulering i forhold til de sociale kompetencer, hvilket vil styrke de positive samspilsmønstre og øge barnets interpersonelle relationer. I pædagogers tilrettelagte aktiviteter er det oplagt at have fokus på samarbejde. DCUM beskriver samarbejde som et vigtigt pædagogisk tiltag for at fremme barnets sociale kompetencer. Pædagoger skal ligeledes huske at et mere vidende og erfarent barn kan støtte et andet barn så det kommer indenfor zonen for nærmeste udvikling. Det vigtige forhold er at den ene person er mere vidende og erfaren indenfor et givent område det vil sige at to børn kan støtte hinanden gennem en aktivitet ved brug af samarbejde. Gennem samarbejde i aktiviteten støtter børnene således hinanden i zonen for nærmeste udvikling. Pædagoger kan Michelle Holler Sørensen (111388) Side 23 af 43 Hold PTV11T

24 vælge børnegrupper efter børnenes kompetencer og hvorledes børnene kan supplere hinanden og være med til at støtte hinanden i deres udvikling. Det ses ligeledes at det er vigtigt at barnet er aktiv bidragsyder i dets egen udvikling i forhold til zonen for nærmeste udvikling, og at det er pædagogens arbejde at være aktiv i at planlægge, udføre og evaluere aktiviteterne så udfordringerne passer til barnets kompetencer. Dette ligger op til begrebet flow. Flow (Maria) I det følgende vil vi redegøre for begrebet flow 50 af Mihalyi Csikszentmihalyi. Mihaly Csikszentmihalyi beskriver flow ud fra hans underen over hvad der gjorde folk glade og gav dem livskvalitet, selv i krisetider. Hans empiri viste hurtigt at glæde og livskvalitet ikke hang sammen med økonomi. Han fokuserede efterfølgende på kunstnere, forskere og deres livskvalitet. Heri fandt han ud af at det der gav dem glæde var ikke den ordinære hverdag, men når de følte en optimal oplevelse der gjorde dem fordybet og gav dem en følelse af at miste tid og sted. Denne optimal oplevelse valgte Mihaly Csikszentmihalyi at kalde flow. Flow beskrives i denne opgave ud fra modellen 51. Modellen viser hvorledes barnet kan fordybe sig i en aktivitet, hvor det slipper tid og sted og er ét med aktiviteten. For at barnet kommer i flow er det ifølge modellen vigtigt at tilpasse aktiviteterne til barnets kompetencer, så barnet hverken oplever kedsomhed ved for lidt udfordring eller angst ved for stor udfordring. Når barnet opever flow oplever det optimal trivsel og udvikling. Flow er når der sker noget udover hverdagens rutiner og det er disse oplevelser mennesket kan huske. Det er derfor relevant at bruge flow i det pædagogiske arbejde 52. Flow i det pædagogiske arbejde (Maria) For at barnet får den optimale oplevelse som Mihaly Csikszentmihalyi beskriver, er det vigtigt at pædagoger sigter mod at barnet skal opleve flow i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Man kan som aktive pædagoger, følge DCUMs tiltag om samarbejde i forhold til at styrke barnets sociale kompetencer gennem forberedelse, udførelse og evaluering af de tilrettelagte aktiviteter. I dette samarbejde med barnet kan pædagoger lære barnets kompetencer at kende. Derved planlægges aktiviteter med udfordringer der passer til barnets kompetencer, så det oplever flow og dermed hverken oplever kedsomhed eller angst. Som tidligere nævnt i Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng, er det vigtigt at holde en belastningsbalance i 50 Andersen, F, B(2011) 51 Se modellen på bilag nr Andersen, F, B(2011): side Michelle Holler Sørensen (111388) Side 24 af 43 Hold PTV11T