Referat. Mødeforum Temamøde om Campus Næstved Ejendomsudvalget (ØK) Sagsnr Dokumentnr Mødedato 18.

Transkript

1 Referat Mødeforum Temamøde om Campus Næstved Ejendomsudvalget (EU) og Økonomiudvalget (ØK) Sagsnr Dokumentnr Mødedato 18. september 2012 Tid Kl Sted Byrådssalen Deltagere Birgit Lund Terp (fmd. EU) Carsten Rasmussen (fmd. ØK) Niels D. Kelberg (EU) Troels Larsen (EU) Linda Frederiksen (ØK) Lene Koustrup Madsen (ØK) Hans R. Hansen (ØK) Torben Nielsen (ØK) Anette Brix (ØK) Lars Hoppe Søe (fmd. for uddannelsessporet i Mærk Næstved inviteret af Carsten Rasmussen) Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Johan Bramsen, Pluss Leadership Jens Chr. Birch Poul Kold Per B. Christensen Marit Christiansen Tine Jeppesen Brian Andersen (ref.) Fraværende Michael Rex (EU) Søren Revsbæk (EU/ØK)

2 1) Velkomst ved borgmester Carsten Rasmussen Velkomst til møderækken omkring Campus Næstved. Carsten Rasmussen betoner særligt to ting: Konkurrencesituationen omkring at tiltrække nye uddannelsesinstitutioner og fastholde de nuværende. Det er væsentligt at signalere fra Næstved Kommunes side, at vi er klar til at modtage institutionerne, og vil give dem de bedst mulige rammer for udvikling. 2) Introduktion til aftenens arbejde med en masterplan v/ Birgit Lund Terp Birgit Lund Terp orienterede om ØK og EUs foranstående arbejde med bymidteplanlægning og byrummet omkring campus. Arbejdet udfoldes gennem tre foreslåede temaer: a) Miljø og Bæredygtighed b) Funktion og Form c) Bevægelse og Oplevelser Derudover kan ØK og EU f.eks. vælge at beslutte et temamøde med uddannelsesinstitutionerne og et temamøde med borgere, erhvervsliv og andre interessenter. Lars Hoppe Søe (LHS) nævnte Dalum Papir, som nu lukker pr. 1/1 13. Dalum Papirs lukning betyder, at en del af uhensigtsmæssighederne ved placeringen af campus på Maglemølle, bl.a. lugt vil forsvinde. Der vil også være miljømæssige gener ved en stationsplacering. LHS fremhæver den stærkt forøgede trafikmængde ved stationen som følge af Femern Belt-forbindelsen som en mulig gene. LHS ønsker derfor en gendrøftelse af campusplaceringen og anvendelsen af Maglemølle. Beslutning: LHS tager sagen om Maglemølle og campus op på byrådsmødet den 9. oktober. Da der er campusstyregruppemøde den 2. oktober, drøftes sagen også med uddannelsesinstitutionerne ved denne lejlighed. Herefter kan uddannelsesinstitutionernes holdninger indgå i Byrådets drøftelser. 3) Masterplanens sammenhæng med bymidteplanlægning, kommune- og lokalplanlægning v/stadsarkitekt Marit Christiansen Marit Christiansen introducerede sammenhængen mellem de forskellige planlægningsredskaber og fortalte om den foreløbige tidsplan, milepæle og sammenhængen mellem de to spor: Planlægningssporet og bygherresporet. Masterplanen hænger sammen med den lokalplan, som skal vedtages for campusområdet. Campusområdet hænger også tæt sammen med den foranstående bymidteplanlægning. En bymidteplanlægning er retningslinjer for f.eks. detailhandel, parkering, fortætningsgrader eller grønne områder. Masterplanen indeholder mål og strategier for den fremtidige udvikling af et område. Politisk skal der derfor ikke tages beslutninger om egentlig arkitektur, men opstilles en række retningslinjer for f.eks. bebyggelse eller anvendelse. Et nyere eksempel på masterplaner i Næstved Kommune er Stenlængegårdområdet eller Kasernearealerne. Campusprojektet skal planlægges, så kommunen kan imødekomme uddannelsernes krav om en studiestart på 1. fase af campus i I processen er det derfor vigtigt at holde fokus på en række deadlines i projektet: Side 2 af 5 sider

3 a) Hvis 1. fase af Campus Næstved skal være færdigt til studiestarten i efteråret 2015, vil det være nødvendigt med en færdig lokalplan i april En vedtaget lokalplan er betingelsen for at byggeriet kan igangsættes. b) Hvis lokalplanen for campusområdet skal være færdig i april 2014, bør planprocessen igangsættes i marts måned Planprocessen bygger på masterplanen. c) Det betyder, at der skal forelægge en færdig masterplan senest marts PowerPoint præsentationen vil om kort tid kunne findes på hjemmesiden om campus sammen med en tidsplan. 4) Vision og mål for masterplanlægningen v/johan Bramsen, Pluss Leadership Johan Bramsen introducerede tankerne bag processen: ØK/EU skal ikke fastlægge en vision for uddannelsescampus på dette møde, men give inputs til processen sammen med uddannelsesinstitutionerne og andre interessenter. Det er heller ikke sigtet med processen, at ØK/EU skal beslutte igangsætningen af konkrete projekter i forbindelse med Campus Næstved. Visionsprocessen bliver mere og mere konkret fra gang til gang, efterhånden som ØK/EU beslutter sig for at definere nogle retningslinjer for campusområdet og bymidten. 1. del af processen var at finde en række inputs sigtelinjer - fra ØK/EU, som skal bruges som retningsgivere til den videre visionsproces: Sigtelinjer Uddannelse i centrum Et samspil mellem bymidten og campus Næstved vælges til og ikke fra I Næstved giver vi uddannelse til alle Overliggeren for campus skal være høj Campus skal fastholde uddannelser og tiltrække nye Et attraktivt uddannelsesmiljø i et attraktivt bymiljø Udvikling af nye uddannelsesformer Fokus på skæve uddannelser og erhverv Sammensmeltningen af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser En uddannelsescampus, der giver alle unge mulighed for at tage en ungdomsuddannelse Næste del af processen er at finde ud af, hvem der kunne være projektets interessenter: ØK/EU ligger stor vægt på at finde inspiration udefra, fra uddannelsesinstitutioner og fra andre campusdannelser. På mødet blev følgende grupper nævnt: Interessenter Uddannelsesinstitutionerne, både de aktuelle i Campus Næstved, men også være opsøgende i forhold til andre Borgere, både dem der bliver direkte berørt af projektet, men også bredere Kulturinstitutioner Unge og studerende Arbejdsmarkedets parter Virksomheder, der kommer til at ligge i/ved det kommende campusområde. Virksomheder, som kunne have interesse i en placering ved en stor vidensinstitution. Side 3 af 5 sider

4 Afledt af sigtelinjerne og interessentanalysen bliver fokus på næste møde således: Næste møde Der arbejdes videre med visionsprocessen på næste møde, visionerne drøftes også med uddannelsesinstitutionerne på mødet 2/10. ØK/EU vil på næste møde arbejde med miljø og bæredygtighed i den bredest mulige forstand både i den traditionelle opfattelse af miljørigtigt, men også som rum til mennesker. I bæredygtighed ligger både en fysisk bæredygtighed, men også en social bæredygtighed. På mødet skal der bl.a. være en ekstern inspirator/ provokatør, som kan skubbe lidt til deltagerne. Johan Bramsen og administrationen finder en person. 5) Konklusioner og ØK/EUs videre arbejde med Campus Næstved, v/johan Bramsen, Pluss Leadership Beslutning: ØK/EU godkendte den foreslåede mødeplan. Næste temamøde bliver med overskriften Miljø og Bæredygtighed den Der afholdes møde med uddannelsesinstitutionerne, når de har fastlagt deres kvadratmeterbehov og funktionalitetskrav. Der afholdes borgermøde, når der er skabt en ramme for campus. Det vil sige, at man ikke skal lægge et borgermøde tidligt i processen, at alt ligger åbent for forslag til indhold. Men borgermødet skal heller ikke placeres så sent, at mange faktorer er fastlåste. Borgermødet skal indeholde en række emner, som borgerne, erhvervsliv m.fl. kan komme med inputs til. Notatet, som uddannelsesinstitutionerne udarbejdede på Rønnebæksholm danner grundlag for visionsarbejdet set fra uddannelsesinstitutionernes synspunkt. Dette notat behandles kommunikativt, og udsendes til ØK/EUs medlemmer. 6) Orientering - samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og ministerierne v/ Per B. Christensen Per B. Christensen orienterede om arbejdet i campusstyre- og projektgruppen. Der udsendes breve til de to ministerier, som har ansvaret for de uddannelser, som Campus Næstved består af. Brevet er underskrevet af Carsten Rasmussen og bestyrelsesformændene for de involverede uddannelsesinstitutioner. Brevet foreslår, at Næstved Kommune bliver en art frikommune, hvad campusdannelse angår. Lovgivningen på uddannelsesområdet er meget kompleks og er ikke ret fleksibel i forhold til finansiering af byggeri, udlejning til andre uddannelser og fælles faciliteter. Formålet med frikommune -forsøget er at give uddannelserne en fælles platform for opførsel og senere drift af deres byggeri. I forhold til rådgivningsprocessen omkring uddannelsesinstitutionernes økonomi, kvadratmeterbehov og vurdering/salg af eksisterende ejendomme forbereder man pt. forhandlinger med to mulige leverandører. Uddannelserne skal bruge denne proces til bl.a. at finde ud af, hvor store deres behov for plads er, og hvilke funktioner de vil efterspørge i den omkringliggende by. Dermed er denne proces med til at give input til masterplanlægningen, og konklusionerne fra undersøgelsen vil indgå som en del af masterplanen. Denne proces vil løbe frem til udgangen af Side 4 af 5 sider

5 Beslutning På de kommende byrådsmøder skal der orienteres fra arbejdet i campusgrupperne efter den åbne dagsorden, så Byrådet kan følge projektet set ud fra en helhed. 7) Evt. - Side 5 af 5 sider