Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:"

Transkript

1 Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers samspil, og hvorledes dette i tidemes lob har udviklet kulturer og samfund i en vekselvirkning med naturen. Centralt i faget star tolkningen af den historiske proces og de spor, den har efterladt sig. 2. Fagets formål Viden og færdigheder Eleven skal primært i et almendannende perspektiv have viden om udviklingslinjer og begivenheder i Grenlands historie, Europas historie og verdenshistorien. I tilknytning hertil skal eleven have indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur. Lærings- og arbejdskompetencer I arbejdet med faget skal eleverne kunne strukturere, analysere og vurdere forskellige typer af historisk materiale og forskellige former for historieformidling. Personlige og sociale kompetencer Eleverne skal kunne reflektere over og anvende historisk viden og indsigt i personlige og sociale sammenhænge i forhold til aktuelle problemstillinger. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer Eleverne skal have en sådanhistorisk bevidsthed og identitet, at de udvikler interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden. I tilknytning hertil skal eleverne have indsigt i deres samtid og klarhed over deres handlemuligheder, bl.a. gennem kendskab til egen kulturbaggrund. Endelig skal eleverne have en sådan indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at de kan mode andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem pa tværs af kulturer. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: a) gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie, Europas historie og verdenshistorien,

2 b) anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale, c) opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt, d) gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne, e) demonstrere indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur, f) gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund, g) reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, h) forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien og i) gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser. 3.2 Kernestof Kernestoffet er: a) Grønlands historie, b) Grønlands forhold til Danmark, c) Europas historie og verdenshistorien, d) politiske forhold og Internationale relationer, e) produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget, f) levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger og g) kultur, herunder religion og mentalitet. 3.3 Supplerende stof. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet eller inddrager nye faglige områder på en sådan måde, at fagets læringsmal bliver opfyldt og uddybet. I det supplerende stof skal der som i kernestoffet i videst muligt omfang perspektiveres til bade grønlandske og Internationale forhold.

3 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udvikling af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. f) Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund. I løbet af undervisningstiden gennemgås 7-8 undervisningsforløb med tidsmæssig og geografisk spredning og med hovedvægt på grønlandsk og europæisk historie. Forløbene fordeles således: a) et forløb med hovedvægt for 1721, b) to forløb med hovedvægt mellem 1721 og ca. l953, c) tre forløb med hovedvægt efter ca og d) et - to forløb kan frit have hovedvægten i et af de tre tidsafsni 4.2 Arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal bygge pa principper om variation og progression i alle henseender og med vekslende organisering, herunder klasseundervisning, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde. Der skal fokuseres pa undervisningsformer, der tilgodeser elevernes udvikling af fagsprog, refleksion og evne til kritisk analyse. Undervisningen skal tilrettelægges, så den både tilgodeser elever, der har undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog.

4 Mindst et forløb for og mindst et forløb efter ca skal have hovedvægten på grønlandsk historie. I disse forløb skal Grønlands forhold til Danmark ligeledes belyses. Forløbene efter ca skal udvælges således, at væsentlige træk i den globale, den europæiske og den grønlandske udvikling behandles. Verden uden for den vestlige kulturkreds skal være repræsenteret i mindst et forløb efter ca Mindst et forløb skal følge udviklingen op til den helt aktuelle situation, og i mindst et forløb skal kvinders og mænds forskellige vilkår belyses. Arbejdet med undervisningsforløbene skal tilsammen bidrage til at skabe overblik over væsentlige træk og sammenhænge i den historiske udvikling. Undervisningsforløbene skal vælges blandt følgende kategorier: a) Den historiske udvikling i et længere tidsrum. b) En periode. c) Et emne. d) Et tema over lang tid. e) En lokalhistorisk undersøgelse. I alle undervisningsforløb skal der arbejdes med forskellige materialetyper. En vigtig tilgang til fagets emner er arbejdet med historiske tekster, der analyseres, fortolkes og perspektiveres. Der kan ligeledes inddrages kildemateriale såsom billedstof, arkitektur, kunst, musik, film, interviews, grafiske fremstillinger og statistiske materiale. En del af dette materiale skal der arbejdes indgående metodisk med. It skal inddrages i undervisningen for at nå læringsmålene, bl.a. til informationssøgning og præsentation af historisk materiale, herunder lærerfremlæggelser, elevoplæg og konference. 4.3 Fagsprog. Undervisningen skal tilrettelægges, så at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gradvis opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før-faglige begreber. 4.4 Samspil med andre fag Undervisningen skal tilrettelægges, så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til andre fags vidensområder.

5 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering. Den løbende evaluering skal ske pa baggrund af fagets læringsmal. Der skal gives en individuel faglig vejledning, hvor eleven bibringes en klar opfattelse af niveauet for sit faglige standpunkt. Mindst en gang i hvert semester skal elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen evalueres. 5.2 Prøveform Skolen vælger for hver klasse mellem en af to nedenstående prøveformer: Prøveform a En mundtlig prøve på baggrund af opgaver med et spørgsmål med et for eksaminanderne kendt kildemateriale svarende til højst 1-2 normalsider. Det kendte materiale skal relatere sig til udvalgte problemfelter behandlet i undervisningen. En del af materialet kan være ikke-skriftligt, herunder billeder. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Prøveform b En mundtlig prøve på baggrund af opgaver med et spørgsmål med et for eksaminanderne kendt kildemateriale svarende til højst 1-2 normalsider og et ukendt materiale svarende til 1-2 normalsider. Det kendte såvel som det ukendte materiale skal relatere sig til udvalgte problemfelter behandlet i undervisningen. Det ukendte historiske materiale skal uddybe og perspektivere det kendte materiale. En del af materialet kan være ikke-skriftligt, herunder billeder. Hver elev far tildelt en opgave dagen for prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Prøvematerialet i begge prøveformer skal relatere sig til 3-5 undervisningsforløb, heraf mindst et før og to forløb efter ca Bade grønlandsk og europæisk historie samt verden uden for den vestlige kulturkreds skal være repræsenteret. Eksaminationstemaerne samles i klart definerede områder, tidsrum eller emner. Ved prøven ma kun medbringes de notater, der er udarbejdet i forberedelsestiden, samt det materiale, der inddrages i prøven. 5.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til fagets læringsmal. Der lægges endvidere vægt på eksaminandens evne til at fremstille et

6 sagsforhold på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præsentation.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 [Bilag 9] Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Sprogfagene i forhold til forordning

Sprogfagene i forhold til forordning Sprogfagene i forhold til forordning Grønlandsk Dansk Engelsk Sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk Fokus på: Sprogfagenes didaktik/metodik Elevernes udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da

Læs mere

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk A på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk A på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af historie på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af historie på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Geografi C. 1. Fagets rolle

Geografi C. 1. Fagets rolle Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Matematik B. 1. Fagets rolle

Matematik B. 1. Fagets rolle Matematik B 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Dansk som andetsprog A hf/hf-enkeltfag (forsøg), september 2013

Dansk som andetsprog A hf/hf-enkeltfag (forsøg), september 2013 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog A hf/hf-enkeltfag (forsøg), september 2013 Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede

Læs mere

Læseplan for valgfaget spansk

Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Undervisningsvejledning for samfundsfag C

Undervisningsvejledning for samfundsfag C Undervisningsvejledning for samfundsfag C Undervisningsvejledningen indeholder kommentarer til læreplanen for samfundsfag C. Citater fra læreplaner er gengivet i kursiv 1.Fagets rolle. Samfundsfag handler

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil. Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes

Læs mere

Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 1

Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 1 Historie B - GIF Undervisningsvejledning August 2010 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Læseplan for faget historie

Læseplan for faget historie Læseplan for faget historie Indledning Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb 3. 4. kl., 5. 6. kl. og 7. 9. kl. Mennesker tager

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Kemi B. 1. Fagets rolle

Kemi B. 1. Fagets rolle Kemi B 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2013 Institution HTX Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kom-IT A Lasse Pallesen Hold

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni:

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og

Læs mere