Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi
|
|
- Julius Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar
2 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 4 Prøveforløbet trin for trin... 5 Opgivelser... 6 Et eksempel på tekst om undervisningens form og indhold... 7 Et eksempel på opgivelser til ét tema... 7 Prøveoplæg... 8 Tjekliste til udarbejdelse af prøveoplæg... 8 Eksempler på prøveoplæg... 9 Prøveform Gruppedannelse og -størrelse Eksempler på forløbet af prøveformerne Prøveform A Prøveform B Prøvesituationen Særligt ved grupper Hjælpemidler og internet til prøven Bedømmelse af elevernes præstationer Vurderingskriterier Forskellen mellem FP9 og FP Vejledende karakterbeskrivelse FP Bilag Bilag Bilag 1 og bilag 2 indeholder bekendtgørelsestekster til prøven i fysik/kemi i henholdsvis 9. og 10. klasse. 2
3 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, kompetenceområder/-mål, færdigheds- og vidensmål og den vejledende læseplan. Kravene i faget fysik/kemi, som de er beskrevet i Fælles Mål 2014 og i bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 14. september 2014 (Prøvebekendtgørelsen), er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fagene. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. 3
4 Generelt om prøven Fysik/kemi er et praktisk undersøgende fag, hvor fysik og kemi er ligestillede områder. Undervisningen i fysik/kemi skal leve op til fagets kompetenceområder, som det er beskrevet i Fælles Mål Prøven skal give eleverne en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de færdigheder og den viden, der er opstillet som mål for undervisningen. Prøven er både praktisk og mundtlig. Eleverne skal prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold, i anvendelse af fagets terminologi, i at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser og i at kunne relatere deres undersøgelser til fysiske og kemiske forhold i hverdag og samfund. Teksten i prøvevejledningen er glædende for både FP9 og FP10 med mindre andet er angivet. 4
5 Prøveforløbet trin for trin 1. Eksaminator udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver temaer/emner med relation til de områder, fagets kompetencemål vedrører. 2. Eksaminator udarbejder et antal for eleverne ukendte prøveoplæg, som hver især kan belyses med relevant faglighed fra flere af fagets færdigheds- og vidensområder og på tværs af de fire naturfaglige kompetencer. Samlet set skal prøveoplæggene være dækkende for opgivelser. 3. Såfremt eleven ønsker gruppeprøve (Prøveform A) eller ønsker at forberede sig som gruppe (Prøveform B) skal afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. 4. I god tid inden prøven orienteres eleverne om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. 5. Eksaminator gør opgivelser og prøveoplæg tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven. 6. For at sikre et godt prøveforløb for alle vil det være hensigtsmæssigt, at eksaminator og censor har kontakt inden første prøvedag for at afstemme forventninger til prøven, vurderingskriterier og eventuelle uklarheder. 7. Prøven varer samlet to timer, inkl. karakterfastsættelse, med enten 4, 5 eller 6 elever ad gangen. 8. Eleverne arbejder med prøveoplægget i samme lokale, imens eksaminator/censor bevæger sig rundt mellem eleverne/grupperne og stiller spørgsmål. 9. Der gives individuelle karakterer. 10. Konstaterer censor, at kravene til opgivelser, prøveoplæg, prøveforløbet ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. 5
6 Opgivelser I henhold til prøvebekendtgørelsen opgives et alsidigt sammensat stof inden for de kompetenceområder, som fagets kompetencemål vedrører: - Undersøgelse - Modellering - Perspektivering - Kommunikation Opgivelserne er en beskrivelse af undervisningens form og indhold, så både elever og censor ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Opgivelserne skal derfor opstilles med tydelig angivelse af faglige temaer/emner og gerne med tilhørende problemstillinger, som eleverne har været undervist i 8. og 9. klasse. Der skal opgives stof fra 9. klasse, og stof fra 8. klasse kan med fordel ligeledes indgå i opgivelserne. I opgivelserne angives, ud over de faglige temaer/emner, også, hvilke tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, og som danner grundlag for prøven. Andre udtryksformer kan fx være artikler, dokumentar, video, simuleringer, animationer og/eller relevante åben skole aktiviteter. Opgivelserne skal desuden indeholde en beskrivelse af undervisningens form, fx hvordan eleverne har arbejdet med faget, og/eller i hvilket omfang eleverne har anvendt it til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. I prøvebekendtgørelsen er der krav om, at det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. Dette skal der tages hensyn til, når læreren sammen med eleverne udvælger emneområder/temaer. En ligelig fordeling mellem fysik og kemi betyder ikke, at opgivelserne præcis skal indeholde det samme omfang af tekster, undervisningsmaterialer og andre udtryksformer indenfor fysik og kemi, og heller ikke at der skal være en ligelig fordeling af prøveoplæg til fysik og til kemi. Det betyder, at opgivelserne skal indeholde både fysik og kemi, og at vægtningen skal være nogenlunde den samme også hvad angår antallet af prøveoplæg. Et prøveoplæg må gerne indeholde både fysik og kemi. Der er ikke noget krav om antal normalsider, men det bør undgås at opgive mere end, hvad der er realistisk for eleverne at sætte sig ind i under deres forberedelse til prøven. 6
7 Et eksempel på tekst om undervisningens form og indhold Undervisningens form og indhold Gruppearbejde har været den primære samarbejdsform ved praktisk arbejde og generelt har klassen ikke fået udleveret færdige forsøgsbeskrivelser, men har selv designet deres forsøg ud fra teori. Samtidig har forskellige it-baserede medier til dokumentation og mundtlighed, været prioriteret højt i undervisningen. Eleverne har fx videodokumentet deres undersøgelser, samt fundet og arbejdet med relevante modeller til hvert tema. Der opgivet i alt 11 undervisningstemaer, som klassen har arbejdet med i 8. og 9. klasse. Opgivelser følger ikke et grundbogssystem slavisk, men er en kombination af forskellige teksttyper. Teksttyper skal her forstås bredt og dækker over både grundbogstekster, tekster fra fagportaler, artikler, videoer og virksomhedsbesøg. Der er umiddelbart opgivet ca. 120 sider, men reelt er der tale om ca. 80 normalsider, hvoraf de 20 normalsider betragtes som supplerende. Undervisningstemaer: Produktion af energi, Metaller omkring os, Energiomsætninger, Syrer og baser i hverdagen, Jordens systemer, Danske råstoffer, Kemisk produktion, Bølger og stråling, Atomfysik. Et eksempel på opgivelser til ét tema Tema: Jordens systemer Fx titel på taskebog Forfatter 6 normalsider Carbonkredsløbet Klimaændringer Fx fagportal 2 normalsider Jordens magnetfelt Forfatter Ozon Medieklip fra DR: Forfatter FN: Den globale opvarmning er menneskeskabt NB: der er ikke noget krav om angivelse af antal normalsider. 7
8 Prøveoplæg Prøven for en elev/gruppe tager udgangspunkt i et prøveoplæg, og hver elev/gruppe skal have mindst fire prøveoplæg at vælge mellem. Prøveoplæggene skal være udformet på en sådan måde, at de hver især omfatter væsentlige sider af fagets færdigheds- og vidensområder og samlet set dækker det opgivne stof. Prøveoplæggene skal være ukendte for eleverne, og det enkelte prøveoplæg må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Dette gælder også, selvom prøven løber over flere dage. Antallet af prøveoplæg kan derfor variere pga. antallet af elever. Dog er det et krav, at prøveoplæggene såvel som opgivelserne samlet set er dækkende for de fire kompetenceområder/-mål for klasse. Prøveoplæggene kan formuleres på forskellige måder. Det oplæg eleven/gruppen trækker, skal være udformet så bredt, at eleven kan prøves indenfor flere færdigheds- og vidensområder, men ikke nødvendigvis alle færdigheds- og vidensmål. Et prøveoplæg med udgangspunkt i kemisk produktion kan fx belyses med færdigheder og viden inden for områderne de naturfaglige mål stof og stofkredsløb samt produktion og teknologi. Dog vil færdigheder og viden fra alle målpar indenfor de nævnte færdigheds- og vidensområder ikke være relevante i konteksten kemisk produktion. Det vil være prøveoplæggets kontekst som afgør, hvilke færdigheds- og vidensmål som eleven prøves i. Eleven skal prøves i flere dele af faget og ikke kun i specialviden inden for et snævert område. Det er vigtigt, at et prøveoplæg giver eleven en klar idé om, hvad han/hun skal prøves i, samt at eleven ved, hvor han/hun kan starte. Om prøveoplægget er ren tekst eller en kombination af tekst og billeder/tegninger, bestemmer eksaminator, men oplægget skal lægge op til en selvstændig besvarelse. Prøveoplægget bør derfor som minimum indeholde åbne spørgsmål eller problemstillinger, som eleverne kan behandle gennem både teori og praksis. Af samme årsag kan fx rene forsøgsvejledninger eller specifikke faglige begreber ikke anvendes alene, da de er enten meget styrende eller for snævre. Eleverne må ikke på forhånd kende formuleringen i prøveopgaverne, men de skal være bekendt med, hvad der forventes af dem, når prøveoplægget er trukket. Dette kan bl.a. sikres ved en gennemgang af prøveforløbet sammen med eleverne, at udlevere opgivelser til eleverne samt at gennemgå vurderingskriterierne for prøven med eleverne. Tjekliste til udarbejdelse af prøveoplæg - Hver elev/gruppe skal have mindst fire oplæg at vælge imellem - Prøveoplægget skal være ukendt for eleverne - Prøveoplægget må kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet - Prøveoplæggene skal være så bredt formuleret, at eleverne prøves i flere af fagets færdighedsog vidensområder og ikke kun i specialviden inden for et afgrænset fagligt område - Prøveoplæggene skal samlet dække hele det opgivne stof - Snævre prøveoplæg kan ikke anvendes, men samtidig må prøveoplæggene heller ikke være så åbne, at eleven har frit valg i hele det opgivne stofområde. Det skal være ét prøveoplæg, men gerne med flere løsningsmuligheder. 8
9 Eksempler på prøveoplæg Eksempel 1 FP9 Et prøveoplæg, hvor overskriften og de udvalgte fagbegreber sætter en ramme, som sikrer, at eleven har mulighed for at anvende færdigheder og viden fra store dele af faget. Overskriften er fx ikke identisk med et af de opgivne emner/temaer, men ideen er derimod at begreberne i mindmappet (boblerne med fagbegreberne) er kendt stof fra flere forskellige emner i undervisningen, mens sammenstillingen af dem i oplægget er nyt for eleverne. Eleven/gruppen får herefter præcise anvisninger på, hvad der forventes alle skal, og der lægges op til en besvarelse af det faglige omdrejningspunkt Betingelser for liv. Prøveopgaven vil kunne løses på flere måder og med inddragelse af faglige indholdsområder fra både fysik- og kemidelen af faget. Samtidig er anvisningerne med til sikre, at eleverne til prøven anvender færdigheder fra alle de fire naturfaglige kompetencer: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Anvisningerne under Du kan er et bud på differentiering, som har til hensigt at understøtte de elever, som har vanskeligt ved faget, fx tage udgangspunkt i ideerne... og inddrage nogle af de forsøg og modeller, du har arbejdet med i undervisningen.. De fagligt stærke elever opfordres til selv at udvikle eller ændre undersøgelser eller modeller. 9
10 Eksempel 2 FP
11 Et prøveoplæg som uden at være teksttungt giver eleverne en klar instruktion i, hvad der forventes af dem under prøven, og som indeholder gode muligheder for, at eleverne kan inddrage færdigheder og viden fra både fysik og kemi, når spørgsmålene skal belyses. Det er desuden et prøveoplæg, som uden direkte at italesætte det, har en tydelig relation til fagets kompetenceområder. Såfremt en sådan fremgangsmåde anvendes, er det væsentligt, at eleverne på forhånd ved, at det forventes at alle kompetencerne er i spil. Variationen i de tre naturfaglige spørgsmål lægger op til, at eleverne kan udføre undersøgelser indenfor flere færdigheds- og vidensområder og ikke kun udføre specifikke forsøg fra et kendt undervisningsforløb. Derimod åbner oplægget op for mange forskellige undersøgelser, hvor også elevens anvendelse af naturvidenskabelige metoder vil kunne udfolde sig. Eleverne kan fx beskrive hypoteser på baggrund af spørgsmålene og derved begrunde valg af forsøg. De kan udføre systematiske undersøgelser med observationer og undervejs angive fejlkilder og inddrage konklusioner på undersøgelserne i den mundtlige perspektivering. De udvalgte modeller og grafer på oplægget kan bidrage med forskellige faglige vinkler på det udtrukne emne/tema, men eleverne bliver som udgangspunkt kun prøvet i at anvende en af modellerne i relation til prøvespørgsmålene. Det er som udgangspunkt elevernes færdigheder til at afkode og tolke fx grafer og illustrationer med naturfagligt indhold, der skal prøves i, samt deres evne til at udvælge modeller efter formål. Nogle elever vil måske anvende flere modeller, kunne redegøre for sammenhænge mellem modellerne, samt anvende modellerne til at perspektivere ud fra. Oplægget vil med få justeringer af indholdet også kunne anvendes til FP9, fx ved at anvende mere simple modeller med naturfagligt indhold, og ved fx at udforme spørgsmålene således: - Hvad er organisk stof? - Hvordan kan biomasse anvendes som energikilde? - Hvad kan anvendelsen af CO 2 -neutrale energikilder betyde for klimaet? Prøveform Der er til både FP9 og FP10 to mulige prøveformer. Fælles for alle prøveformer er: - at 4, 5 eller 6 elever aflægger prøve samtidig - at prøven samlet varer to timer inkl. karakterfastsættelse - at alle hjælpemidler må benyttes - at eleven bedømmes individuelt, og der gives én karakter pr. elev. Prøveform A: Mulighed for gruppeprøve. Eleven gennemfører hele prøven individuelt eller som medlem af en gruppe. Det er den enkelte elev, der vælger, om han/hun vil gå til prøve i gruppe eller individuelt. Hver gruppe arbejder med et prøveoplæg, de har trukket i fællesskab. Prøveform B: Eleven har 30 minutters forberedelse enten individuelt eller som gruppe. Som gruppe trækkes et prøveoplæg, som forberedes sammen. Herefter aflægger hver elev resten af prøven individuelt (1½ time inkl. karakterfastsættelse). Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Gruppedannelse og -størrelse En gruppe kan bestå af to eller tre elever. Såfremt der kun er grupper, kan der maksimalt være tre grupper til prøve samtidig (fem eller seks elever). På baggrund af evalueringen af forsøg med 11
12 gruppeprøve i fysik/kemi ved prøveterminen maj/juni 2013 og 2014 anbefales en gruppestørrelse på to elever. Det anbefales desuden, at eleverne i god tid inden prøven inddrages i gruppedannelsen. Gruppedannelsen skal være endeligt på plads, senest fem hverdage før de skriftlige prøver begynder. 12
13 Eksempler på forløbet af prøveformerne Prøveform A Tre 2-mandsgrupper aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning En 2-mandsgruppe og en 3-mandsgruppe aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Frokost Tre elever og en 2-mandsgruppe aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 8.00 Fem elever trækker deres individuelle prøveoplæg. Eleverne læser deres oplæg igennem og udarbejder en oversigt over deres arbejde for de næste 2 timer. Eksaminator og censor taler kort med den enkelte elev om hans/hendes disponeringer og sikrer sig, at eleven har en forståelse for prøveoplægget og hvad der kan arbejdes med i forhold til forsøg og teori Eleverne finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 13
14 Prøveform B Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Frokost Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Eleverne trækker individuelt eller gruppevis et prøveoplæg. Eleven eller gruppen forbereder sammen prøveoplægget i 30 minutter. Det er tilladt at orienterer sig i lokalet efter udstyr og materialer. Der udarbejdes en udvidet disposition Eleverne arbejder nu individuelt og finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne individuelt og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 14
15 Prøvesituationen Inden prøven skal eleverne orienteres om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb om, hvordan prøvens enkelte dele foregår. Når eleven/gruppen har trukket et prøveoplæg, udarbejder de en oversigt over deres arbejde, fx disposition eller mindmap. Oversigten bør som minimum indeholde forslag til de praktiske forsøg/undersøgelser, eleven/gruppen vil udføre som en del af besvarelsen af prøveoplægget. Til prøven skal eleven/gruppen have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof med udgangspunkt i deres udvalgte forsøg/undersøgelser. Afbrydelse af fremlæggelsen eller anfægtelse af iagttagelsernes rigtighed vil ofte ødelægge elevens/gruppens disposition og redegørelse. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven/gruppen tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i samtalen. Efter elevens/gruppens fremlæggelse af det forberedte stof fortsætter prøven normalt som en samtale mellem elev/gruppe, lærer og censor. Denne samtale føres fortsat på elevens/gruppens præmisser, og det er læreren, der leder samtalen. I det hele taget må man som lærer forsøge at guide eleven/gruppen igennem prøven dog uden at overtage situationen og gøre den til undervisning. Spørgsmål fra lærer og eventuelt censor skal understøtte eleven i at udtrykke viden og færdigheder i relation til prøveoplægget. Målet er, at eleven/gruppen får mulighed for at formulere, hvad de ved og kan. Der er således ingen grund til at bore i forhold, som tydeligvis ligger eleven/gruppen fjernt, eller at bruge lang tid på at fiske efter bestemte faglige betegnelser. Det væsentlige er, at eleven/gruppen med udgangspunkt i praktiske forsøg/undersøgelser kan inddrage relevant teori i deres prøveoplæg og anvende det i en samlet analyse og perspektivering. Særligt ved grupper Til prøven vil eksaminator og censor være forholdsvis mere i dialog med grupper end med enkelte elever. Derfor forventes det også, at grupper: - udfører flere forsøg under prøven (end ved en individuel prøveaflæggelse) - gør brug af flere modeller, billeder, animationer, simuleringer - gør brug af internetbaserede hjælpemidler til fx perspektivering, herunder fx opslagsværker brugt i undervisningen og/eller video. Dette skal både sikre, at alle eleverne i klassen bliver vurderet på lige vilkår, og at eksaminator og censor får et ordentligt vurderingsgrundlag at bedømme hver enkelt elev på. Denne forventning til gruppens formidling under prøven bør italesættes, inden de vælger denne prøveform. 15
16 Hjælpemidler og internet til prøven Alle hjælpemidler er tilladt i forbindelse med prøven. Det blev fra skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler under prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, animationer, filmklip eller elektroniske opslagsværker, som er anvendt i undervisningen. Skolen skal dog i alle tilfælde stadig sikre, at eleverne ikke kan kommunikere utilsigtet. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til eller sociale medier som fx Snapchat, Facebook og Twitter. Adgangen til internettet kan foregå på computere, tablets og smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. 16
17 Bedømmelse af elevernes præstationer Kravene til prøverne i fysik/kemi fremgår af prøvebekendtgørelsen. Heri står, at eleven både skal kunne gøre rede for teoretisk viden og kunne opstille og udføre forsøg. Under det praktiske arbejde iagttager og samtaler eksaminator og censor med hver enkelt elev om både det praktiske og teoretiske arbejde. Selve bedømmelsen er individuel og skal afspejle den enkelte elevs præstation. Det er eksaminators og censors ansvar, at de under prøven sikrer sig et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev. Inden prøven skal eksaminator have forklaret eleverne, hvad der forventes af dem, herunder vurderingskriterierne. Vurderingskriterier FP9 Der prøves i: - at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund - at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed FP10 Der prøves i: - at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold i hverdag og samfund - at kunne tilrettelægge, udføre, drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Følgende forhold er ikke direkte defineret som vurderingskriterier, men kan betragtes som elementer i bedømmelsen som kan være med til at udfolde dem. - Planlægning og disponering af arbejdet - Udvælgelse og anvendelse af laboratorieudstyr - Gode laboratorievaner - Forklaring af sammenhæng mellem teori og det praktiske arbejde - Inddragelse af relevant teori i tilknytning til oplægget - Anvendelse af fagterminologi - Perspektiveringer til hverdag og samfund - Anvendelse af relevant sikkerhedsudstyr og fornuftig håndtering af affald. 17
18 Forskellen mellem FP9 og FP10 Udover det faglige indhold, så er forskellen mellem bedømmelse af præstationen efter FP9 og FP10, at der ved FP10 stilles yderligere krav om stillingtagen til den enkeltes og samfundets fordele/ulemper ved anvendelse af fysikkens og kemiens opdagelser og opfindelser. 18
19 Vejledende karakterbeskrivelse FP9 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses. - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget. - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget. - Eleven har et godt kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet. - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler. 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses. - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget. - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget. - Eleven har kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet Eleven viser ringe kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses. - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget. - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget. - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet. 19
20 Vejledende karakterbeskrivelse FP10 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses. - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget. - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget. - Eleven har et godt kendskab til, hvor og/eller samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget og kan argumentere for fordele og ulemper ved denne anvendelse. - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler. 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses. - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget. - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget. - Eleven har kendskab til, hvor og/eller hvordan samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget, men har nogle vanskeligheder ved at forholde sig til fordele/ulemper Eleven viser ringe kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses. - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget. - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget. - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet. 20
21 Bilag 1 4. Fysik/kemi 4.1. Prøven er praktisk/mundtlig Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 4.4. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets færdigheds- og vidensområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder individuelt/gruppevis med deres prøveoplæg Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 21
22 4.9. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. Prøveform B Den enkelte elev kan vælge, om han/hun vil forberede sig alene eller i grupper á 2 eller 3 elever den første ½ time af prøven. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets færdigheds- og vidensområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever forbereder sig i ½ time enten individuelt eller i grupper og efterfølgende eksamineres individuelt i samme lokale i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 22
23 Bilag 2 6. Fysik/kemi 6.1. Prøven er praktisk/mundtlig Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 6.4. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest 5 hverdage, før den skriftlige prøvetermin påbegynder Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets færdigheds- og vidensområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder med hver deres prøveoplæg Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 23
24 6.9. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. Prøveform B Den enkelte elev kan vælge, om han/hun vil forberede sig alene eller i grupper af 2 eller 3 elever den første halve time af prøven. Afgørelsen foretages af eleven senest 5 hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets færdigheds- og vidensområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever forbereder sig i ½ time enten individuelt eller i grupper og efterfølgende eksamineres individuelt i samme lokale i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af e eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 24
25 6.19. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 25
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Generelt 6 Tekstopgivelserne
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs merePrøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1
Prøverne i naturfag For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Formål et overblik over prøverne i naturfag for skoleåret 14/15 redegøre for rammer,
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereFælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret 2015-16
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Samfundsfag Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereKøge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse
Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper
Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs mereEksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009
Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.
Læs mereVejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test December 2015 1 Indhold Indledning 3 Signalement 3 Prøveforløbet
Læs mere1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?
Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereUddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Læs mereEksamensreglement for
Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators
Læs mereVejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold Indhold 3 Indledning 4 Den
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereEksamensformer på EBUSS
Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Historie Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 4 Opgivelserne
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse
Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi - 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Ændringer i prøvevejledningen fysik/kemi FP10 Der er ingen ændringer i dette skoleårs prøvevejledning.
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereLæseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereBEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM
BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mereEksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014
Eksamens- og årsprøveavis hhx 1. år 2014 maj 2014 Denne eksamens- og årsprøveavis indeholder en orientering om de regler, der gælder for de kommende eksamener og årsprøver ved Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole,
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske
Læs mereEksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor
Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 Social- og sundhedsuddannelsen...
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereÅrsfagplan for fysik/kemi 8. klasse
Årsfagplan for 8. klasse Uge Emne Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Aktiviteter 34 35 Fysik og kemi overalt 36 Lejrskole Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen I henhold til 18 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, som ændret ved landstingsforordning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 15. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereCpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat
Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Herudover kan indgå et mindre skriftligt arbejde
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereNyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold
Fagkonsulent Sune Weile #14 august 2013 Nyhedsbrev Dansk stx/hf Sprog og verden Velkommen tilbage fra en sommer, som udover varme bød på endnu en omgang i debatten om det danske sprog. I medierne blev
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereHanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læs mereVejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN
Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereKLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN
KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN MÅL FOR UNDERVISNINGEN: Studieordning for Professionshøjskolen KØBENHAVN University College Copenhagen, Skolen
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mereMatematik i martsapril
Matematik i martsapril Den mundtlige prøve i matematik 2 57.885.161-1 12.000 kr. Den mundtlige prøve i matematik anderledes måde at lære på de teoretiske fag kombineres med praktiske tænke
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Kapitel 1 Den afsluttende evaluering
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen I henhold til 18 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, som ændret ved landstingsforordning
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereRamme for afsluttende prøve PAU
Ramme for afsluttende prøve PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne
Læs mereAfholdelse. Folkeskolens skriftlige og mundtlige. afgangsprøver. Skolen ved Søerne
Afholdelse af Folkeskolens skriftlige og mundtlige afgangsprøver på Skolen ved Søerne 2016 De skriftlige afgangsprøver Fra mandag den 02. maj 2016 til onsdag den 11. maj 2016 afholdes folkeskolens skriftlige
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan
hhx-uddannelsen 2015-2016 Evalueringsstrategi og eksamensplan Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige kompetencer...
Læs mereUdvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan?
Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan? Konference om mundtlige prøver Rikke Kjærup Læringskonsulent i undervisningsministeriet Odense Congress Center, 20.
Læs mereForsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014
[Bilag 9] Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereINKLUDERET EVALUERING. Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering
INKLUDERET EVALUERING Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering 1 Undervisningsprocessen Statements For den der ikke ved hvilken havn han styrer imod, er ingen vind gunstig
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs merePrøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014
Prøvevejledning redigeret april 2014 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereEKSAMEN I MEDIEFAG. Oplæg for årsvikarer 7. oktober 2015. Side 1
EKSAMEN I MEDIEFAG Oplæg r årsvikarer 7. oktober 2015 Side 1 Disposition Eksamen i meefag på C-og B-niveau Eksamensproduktionen Elevoplæg eksamensproduktionen Citatanalyse Tjekliste eksaminator Tjekliste
Læs mereFællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fællesfaglig undervisning i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for
Læs mereBekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mere