Region Midtjylland Regionssekretariatet

Transkript

1 Region Midtjylland Regionssekretariet Viborg, den 5. august 2014 /SUBERG Refer fra møde i åben dagsorden Deltagere: Koncerndirektør Ole Thomsen, Koncerndirektør Anne Jastrup, Vicedirektør Per Grønbech, Socialdirektør Ann-Britt Wetche, Psykiri Social, Direktør Gert Pilgaard, Psykiri Social, Lægefaglig direktør Christian Møller-Nielsen, Hospitalsenhed Midt, Sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen, Hospitalsenhed Midt, Lægelig direktør Lone Winther, Regionshospitalet Randers, Sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen, Regionshospitalet Randers, Sygeplejefaglig direktør Claus Lassen Graversen, Psykiri og Social, Regionshospitalet Randers, Sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen, Hospitalsenheden Horsens, Lægelig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden Horsens, Hospitalsdirektør Lars Dahl-Pedersen, Hospitalsenheden Horsens, Lægelig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsdirektør Gert Sørensen, Aarhus Universitetshospital, Hospitalsdirektør Thomas Pazyj, Regionshospitalet Randers, Lægelig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital, Sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll, Aarhus Universitetshospital, Lægelig direktør Per Jørgensen, Psykiri og Social, Vicedirektør Kjeld Martinussen, Nære Sundhedstilbud, Afdelingschef Ditte Hughes, Koncern-HR, Uddannelse, Udvikling og Arbejdsmiljø, Afdelingschef Mette Just Kjølby, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Afdelingschef Hans Peder Graversen, Kvalitet og Sundhedsda, Kommunikionschef Birgitte Thingholm, Sekretarischef Carsten Lind og Fuldmægtig Lone Kibsgaard, Regionssekretariet (referent). Fraværende: Sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke Hansen, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen, Hospitalsenheden Horsens, Vicedirektør Christian Boel, Sundhedsplanlægning, Hospitalsenheden Horsens, Souschef Mette Jensen, Koncernøkonomi, Afdelingschef Frank Neidhardt, Indkøb og medicoteknik og Lægelig chef Erika Frischknecht, Præhospitalet. Mødet blev hævet kl

2 Godkendelse af refer Det indstilles, referet fra mødet den 21. maj 2014 godkendes. Sagsfremstilling Godkendelse af refer fra mødet den 21. maj Beslutning Stregisk Sundhedsledelsesforum godkendte referet fra mødet den 21. maj 2014 med en tilføjelse om, der i punkt 7: Udkast til princippapir om prøvehandling med øget tværfaglig rådgivning til føjes; psykiri og ungdomspsykirien. Referet opderes på edagsorden og Koncern Intra.

3 Siden sidst Sagsfremstilling Siden sidst ved koncerndirektør Ole Thomsen. Beslutning PCI-området Koncerndirektør Ole Thomsen orienterede om forretningsudvalgets og regionsrådets behandling af sag om PCI-området. Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 25. juni 2014, sagen skulle sendes tilbage til fornyet behandling i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet på mødet i september Regionsrådsmedlemmerne sender spørgsmål til administrionen vedrørende sagen, som indgår i den politiske behandling. FMK-organision Hospitalsdirektør Gert Sørensen, Aarhus Universitetshospital orienterede kort om FMKorganisionen, herunder hver hospital/hospitalsenhed inkl. psykirien stiller med en overlæge, til en arbejdsgruppe, der skal varetage det videre arbejde med implementering af FMK-organisionen. Aarhus Universitetshospital kontakter alle hospitaler og psykirien med hensyn til igangsætte arbejdsgruppen. FMK-organisionen er på dagsordenen til regionsrådets temamøde den 18. august Derudover vil regionsrådet efter sommerferien få forelagt en Rigsrevisionsrapport om FMK-området. Kapaciteten på det urologiske område i Region Midtjylland Koncerndirektør Ole Thomsen orienterede om regionsrådets behandling den 25. juni 2014 af sagen omkring kapaciteten på det urologiske område i Region Midtjylland. Det blev aftalt, Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Horsens deltager i fælles videomøde med administrionen og de øvrige hospitalsenheder den 27. juni 2014 i forhold til drøfte og afklare sagen. Valg af OPP-konsortium til nyt Psykirisk Center i DNU Koncerndirektør Anne Jastrup orienterede kort om, regionsrådet på mødet den 25. juni 2014 valgte Team KPC som OPP-konsortium til nyt Psykirisk Center i DNU. Team KPC består af Pensionskassernes Administrion A/S, Lærernes Pension Ejendomsaktieselskab og KPC Herning A/S.

4 Udkast til milepæle for Sundhedsområdet Det indstilles, Stregisk Sundhedsledelsesforum drøfter udkast til milepæle vedrørende sundhedsområdet Sagsfremstilling Der er beskrevet forslag til fælles milepæle vedrørende sundhedsområdet Milepælene vedrører nedenstående fire emner: Akutprogrammet På pientens præmisser Udredningsretten Ny sundhedsaftaleproces. De foreliggende udkast til milepæle er udarbejdet af administrionen blandt andet på baggrund af tidligere drøftelser i Stregisk Sundhedsledelsesforum og den nedste arbejdsgruppe med koncernledelsesrepræsentanter fra hospitalerne, inkl. Psykiri og Socialområdet. Der er lagt op, beskrivelserne af milepælene får karakter af "papers in progress", der løbende vil blive fulgt op på, og som løbende vil skulle opderes. Beskrivelserne af milepælene erstter det hidtidige Arbejdsgrundlag for Sundhedsområdet i Region Midtjylland. Beslutning Kredsen drøftede og godkendte udkast til milepæle på vedrørende "på pientens præmisser", dog med den bemærkning, der igen skal ses på tidsfristerne. Aarhus Universitetshospital inviterede de øvrige hospitaler til deltage i styregruppen for projektet omkring pientinddragelse og involvering på universitetshospitalet. Sygeplejefaglig direktør Inge-Pia Christensen ønskede deltage i styregruppen. Kredsen godkendte milepæle vedrørende akutområdet, med følgende bemærkninger, som behandles på mødet den 25. september 2014: kredsen afklarer deadline i forhold til, hvornår akuthospitalerne skal have døgndækkende tilstedeværelse af andre speciallæger i akutafdelingerne (Der er pt. ik-

5 4 ke fasts deadline for, hvornår akutafdelingerne forventes kunne dække akutvagten med egne special- og akutlæger), kredsen ønsker, der indarbejdes en milepæl, som mere bredt beskæftiger sig med sygeplejefaglige kompetencer og kompetenceudvikling i akutafdelingen. De sygeplejefaglige direktører sender forslag til milepæle til Anne Brøcker og Ditte Hughes, kredsen ønsker, sprogbrugen i milepæl om telemedicinsk stregi præciseres, så det tydeliggøres, dels det drejer sig om stregi for akutområdet, dels det ikke alene handler om telemedicin, men mere generelt om mulighed for etablere fælles løsninger på tværs i regionen, med brug af forskellige typer teknologisk understøttelse af kommunikion og faglig sparring og samarbejde, kredsen ønsker, milepæl vedrørende EKKO-kardiografi i akutmodtagelserne præciseres, så det fremgår tydeligt, deadline indebærer, der er etableret løsninger alle steder (ikke processen er s i gang), og der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som ser på processen i forhold til etablering af regional løsning for beskrivende radiologi for akutklinikker og vagtlæger, og fælles løsninger vedrørende radiologisk vagtdækning i den østlige del af regionen. Sundhedsplanlægning sekretarisbetjener arbejdsgruppen og koordinerer processen. Kredsen drøftede og godkende milepæle vedrørende udredningsret. Kredsen drøftede og godkendte milepæle vedrørende ny sundhedsaftaleproces. Opderet udkast til milepæle for Sundhedsområdet behandles på mødet den 25. september 2014 i Stregisk Sundhedsledelsesforum

6 V 4. Godkendelse af Stregiplan for Kvalitet og Pientsikkerhed Det indstilles, Stregisk Sundhedsledelsesforum drøfter og godkender Stregiplanen for Kvalitet og Pientsikkerhed Sagsfremstilling Region Midtjylland har i samarbejde med pienter og hele sundhedsorganisionen udarbejdet vedlagte Stregiplan for Kvalitet og Pientsikkerhed Stregiplanen tager afsæt i regionens sundhedsplan og henvender sig til borgere, personale og ledere i hele Region Midtjyllands sundhedsvæsen. Samarbejde er afgørende for, pienter oplever gode sammenhængende og effektive behandlingsforløb. Stregien omhandler derfor det samlede pientforløb på tværs af sektorer. Stregien udtrykkes i fire stregispor, som beskriver, hvad vi vil gøre for opnå bedre pientinddragelse, bedre pientsikkerhed, højere kvalitet og den rigtige indss for pienten indenfor en given økonomisk ramme i Region Midtjyllands sundhedsvæsen. De fire stregispor: Pientforløb på pientens præmisser Høj sikkerhed i ethvert behandlingsforløb Den bedste kvalitet i behandlingen Vi differentierer indssen og efterstræber lighed i sundhed. Vi vil med stregien støtte et sundhedsvæsen, hvor pienten kommer først hver gang. Det vil kræve, der i større omfang er en kultur for inddragelse af pienter og pårørende, så de er medskabere af deres egen sundhed og pientforløb. For hjælpe dette på vej består stregiplanen af målsætninger og konkrete indssområder. Pientrepræsentanter har været involveret i udarbejdelse af stregiplanen fra begyndelsen. Borgere og personale vil blive opfordret til kommentere stregiplanen ved brug af regionens facebook-side. Lederforum for Kvalitet har godkendt Stregiplanen den 11. juni 2014, og den er blevet forelagt Sundhedsstyregruppen den 16. juni Den vil blive forelagt regionsrådet med henblik på endelig vedtagelse den 24. september 2014.

7 6 Beslutning Stregisk Sundhedsledelsesforum fik oplæg fra afdelingschef Hans Peder Graversen, Kvalitet og Da vedrørende stregiplanen, herunder bl.a. stregispor i forhold til pientforløb på pientens præmisser, høj sikkerhed i ethvert behandlingsforløb, den bedste kvalitet i behandlingen og differentieret behandling/tilbud m.v. Derudover blev der orienteret om indssområder, herunder bl.a. medicineringssikkerhed/medicinmodul/fmk, nosokomielle infektioner/msr/antibiotika, forbedret transfusionspraksis/blood Management. Endelige blev opfølgningen på målsætningerne præsenteret, herunder lokal opfølgning, lettilgængelige da og offentliggørelse af resulter. Der fulgte en drøftelse af ambitionsniveauet for målene i stregiplanen, herunder sprogbrugen. Stregisk Sundhedsledelsesforum godkendte Stregiplanen for Kvalitet og Pientsikkerhed , men en bemærkning om sprogbrugen justeres, så den stemmer mere overens med sprogbrugen i Sundhedsplanen. Derudover anbefaler kredsen, Lægeforeningen og samarbejdsudvalgene involveres. Stregien sendes i høring på Facebook henover sommerferien, og behandles politisk i september 2014.

8 Akutprogram: Hospitalsenhedens Midts erfaringer med indhentelse af konkrete gevinster og aflastninger ved etableringen af akutafdelingen Administriv Akutprogramgruppe indstiller, orienteringen fra Hospitalsenhed Midt tages til efterretning. Sagsfremstilling Hospitalsenhed Midt har startet en proces med fokus på mulighederne for indhente konkrete gevinster og aflastninger i forbindelse med etablering af akutafdelingen og realisering af Speciallæge med i Front. Hospitalsledelsen vil på mødet orientere om de hidtidige overvejelser og erfaringer. Beslutning Lægelig direktør Christian Møller Nielsen, Hospitalsenhed Midt orienterede om processen med indhente gevinster og aflastninger i forbindelse med etablering af akutafdelingen og speciallæge med i front. Hospitalsenhed Midt sser på sikre speciallæge med i front i Akutafdelingen ved ansættelse af en samlet gruppe på 13 akutlæger. P.t. er der dog kun ans seks akutlæger udover den ledende overlæge. Da man i Hospitalsenhed Midt primært ønsker benytte akutlægeressourcer i dagtiden, hvor der er flest pienter, løses opgaven med dække akutvagten 24/7 med et supplement med overlæger og speciallæger fra andre afdelinger i en frivillig ordning. Der deltager i alt speciallæger fra andre afdelinger (plus akutlægerne) i det vagtlag, der sikrer akutvagt døgnet rundt. Som del af vagtlaget er ni speciallæger fra Regionshospitalet Silkeborg, heraf otte fra Diagnostisk Center. Hospitalsledelsen finder det positivt, opgaven kan løses på frivillig basis, og der arbejdes sammen på tværs af afdelinger og specialer. Med hensyn til indhentning af gevinster og aflastninger, er hospitalsledelsen sammen med afdelingsledelserne i gang med en minutiøs kortlægning af vagtlag, hvor der ses på mulighed for reducere i lægefremmøde. Typisk røres der ikke ved bagvagtsfunktionerne, fordi specialkompetencerne ikke kan undværes, men der ses på den øvrige lægebemanding. Derudover ses på mulighederne for etablere fælles løsninger og vagter på tværs af afdelingerne. Der kigges også på mulighederne for etablere fælles løsninger på tværs af hospitalsorganisionerne og der er også indledt konkrete drøftelser i den forbindelse. Det giver umiddelbart udfordringer på to fronter:

9 8 Praktiske barrierer i form af afstand. Mere overordnede barrierer i form af Sundhedsstyrelsens krav i forbindelse med specialeplanlægning her tænkes meget striks mrikelorienteret, og det kan give barrierer i forhold til sikre løsninger i fællesskab. Her er det væsentligt, rionelle løsninger på akutområdet ikke medfører, Hospitalsenhed Midt eventuelt kan få problemer, i forhold til specialeplanlægningen. Regionen kan hjælpe med formidle behov for mere fleksible definitioner og muligheder for vagtsamarbejder til Sundhedsstyrelsen. Kredsen var enig i, det kunne være fornuftigt og interessant drøfte mulighederne for flere fælles tværgående løsninger i fællesskab. Det blev besluttet, Klinikforum i august 2014 skal drøfte både: Mulighederne for fælles løsningerne i forhold til dækning af specialiserede funktioner ikke mindst i vagttid Konkrete områder, hvor regionsadministrionen kan hjælpe med dialog med SST i forbindelse med Specialeplanlægning og tværgående løsninger Kredsen drøftede efterfølgende speciallægetilstedeværelse i henholdsvis akutafdelingen og specialer. Det blev slået fast, den overordnede målsætning forts er døgndækkende bemanding med akutlæger med ansættelse i akutafdelingen, der i en overgangsperiode kan benyttes andre løsninger, og der forts er beslutning om døgndækkende speciallægetilstedeværelse af speciallæge indenfor mindst et af de interne medicinske specialer fra 1. november Dog kan hospitalsledelserne beslutte, den speciallæge der varetager akutvagten, i de situioner, hvor akutvagten dækkes af en speciallæge i et af de intern medicinske specialer, også kan varetage døgnforpligtelsen i forhold til speciallægetilstedeværelse i intern medicin, i det omfang, hospitalsledelsen vurderer, det er lægefagligt forsvarligt. Dette for tage hensyn til den samlede belastning for de medicinske afdelinger, der supplerer akutlægerne med varetagelse af akutvagten. Der er ikke fasts deadline for, hvornår akutafdelingerne forventes kunne dække akutvagten med egne special- og akutlæger. Afdelingschef Ditte Hughes, Koncern HR orienterede om, der på første modul på den ordinære akutlægeuddannelse, med start efter sommerferien, er etableret seks ekstrapladser. Tilbuddet er tænkt til de hospitaler, der har læger fra andre specialer, som indgår i akutvagten, og som gerne vil have basisdelen af akutuddannelsen. Tilbuddet er sendt ind ad hoveddøren til hospitalerne, og er oprettet i Plan-2-learn.

10 Akutprogram: Præsention af hospitalernes visionsbeskrivelser for akuthospitalet og de akutte pientforløb Administriv akutprogramgruppe indstiller, hospitalsledelserne for hvert hospital præsenterer resultet af det foreløbige arbejde med vision, stregi og handleplaner for de akutte pientforløb, akutprogramstyregruppen/stregisk sundhedsledelsesforum fastlægger deadline for udarbejdelse af stregi- og handleplaner, der laves en samlet stus/opsamling på arbejdet med Akutprogrammet på Stregisk Sundhedsledelsesforums møde i september blandt andet med henblik på revision af Akutprogrammet, og der i den forbindelse diskuteres et bud på fælles vision for de akutte pientforløb på baggrund af tilbagemeldingerne fra akuthospitalerne. Sagsfremstilling Akuthospitalerne har siden efteråret 2013 arbejdet med vision, stregi- og handleplaner på akutområdet. Hospitalerne har grebet opgaven forskelligt an, og det er også forskelligt, hvor man p.t. er i processen, og hvilket produkt der foreligger. I overensstemmelse med beslutningerne på Akutprogramstyregruppemøde den 24. april 2014 præsenterer hospitalsledelserne fra hver hospitalsenhed, hospitalernes vision for akuthospitalet på dette møde. Akuthospitalernes input danner derefter udgangspunkt for et bud på fælles vision for de akutte pientforløb og dermed for det arbejde, som foregår i regi af Akutprogrammet. Bud på en fælles vision diskuteres derefter på mødet i Stregisk Sundhedsledelsesforum i september På dette møde gøres samtidig stus for arbejdet med Akutprogrammet, og rammerne for det videre arbejde diskuteres, med henblik på en samlet revision af Akutprogrammet. Beslutning Punktet blev uds til mødet den 25. september 2014 i Stregisk Sundhedsledelsesforum.

11 Fordeling af puljen til styrkelse af sundhedsforskning Det indstilles, der vedtages et oplæg til fordeling af puljen til styrkelse af sundhedsforskningen i , som kan lægges op til politisk beslutning, orienteringen vedrørende anvendelsen af midler fra puljen til styrkelse af sundhedsforskning for tages til efterretning, orienteringen om brug af forskningsnøgletal til dokumention af udviklingen i forskningsindssen på regionens somiske og psykiriske hospitaler samt Præhospitalet tages til efterretning, og årsrapporten for 2013 for Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond tages til efterretning. Sagsfremstilling Med budgetaftalen for 2012 afste Region Midtjylland 17 mio. kr. årligt til en styrkelse af sundhedsforskningen i regionen. Det blev endvidere besluttet, midlerne i den første tre-årige periode ( ) skulle fordeles på tre overordnede områder: Særlige indssområder, herunder akutområdet, svær overvægt, rehabilitering og sundhedstjenesteforskning samt psykirisk forskning. Opbygning/styrkelse af forskningsmiljøer på regionshospitalerne, herunder etablering af universitetsklinikker. Den højt specialiserede forskning og behandling på universitetshospitalet, blandt andet gennem internionalisering. Da den første tre-årige periode udløber med udgangen af 2014, skal det besluttes, hvordan de 17 mio. kr. skal fordeles i perioden Et endeligt forslag til fordeling af midlerne lægges til politisk beslutning i regionsrådet den 24. september Oplæg til fordeling Direktionen vurderer, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Horsens, Præhospitalet og Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Hospitalsenhed Midt forts har behov for midler til opbygning og styrkelse af deres forskningsmiljø. Det foreslås derfor, midlerne/en del af midlerne til dette formål fortsætter i den næste periode. Midlerne gives dog kun for , da regionen har fulgt en praksis, der bygger på, et forskningsmiljø er bæredygtigt efter fem års støtte.

12 11 Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) har besluttet, regionens universitetsklinikker hver støttes med ca. 1,5 mio. kr. årligt i fem år. Den regionale andel, der fra starten blev besluttet finansieret fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, udgør kr. årligt. Da det forventes, der godkendes nye universitetsklinikker undervejs i perioden, foreslås det desuden, der afsættes 1,6 mio. kr. som buffer til dette formål. Den højt specialiserede forskning og behandling på universitetshospitalet har i modtaget midler i form af en internionaliseringspulje. Puljen har givet støtte til udenlandske forskeres ophold på Aarhus Universitetshospital og støtte til udlandsophold for Aarhus Universitetshospitals forskere. Direktionen foreslår, internionaliseringspuljen fortsætter i med den ændring, også forskere fra universitetsklinikkerne, Center for Kvalitetsudvikling (CFK) og Aarhus Universitetshospital, Risskov kan søge puljen om støtte. Direktionen foreslår derudover tildele midler til seks særlige indssområder: Kardiologisk forskning på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens har i længere tid haft problemer med rekruttere kardiologer. Som led i en større indss for forbedre rekrutteringen foreslår direktionen, der afsættes midler til kardiologisk forskning på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens som led i skabe et traktivt kardiologisk forskningsmiljø. Midlerne tildeles i Rionel og tidlig diagnostik Udredningsretten sætter fokus på hospitalernes muligheder for kunne udrede pienterne hurtigt og korrekt. For understøtte implementeringen af udredningsretten foreslår direktionen, der afsættes midler til et forskningsprogram, som skal fokusere på rionel og tidlig diagnostik. Fokus skal blandt andet være på udvikle samspillet mellem almen praksis og hospitalerne, på udvikling af komprimerede pientforløb og nytænkning af de diagnostiske ydelser, som hospitalerne leverer. Et eksempel kunne være forbedring af almen praksis mulighed for sende pienter til ja/nej-undersøgelser på hospitalet på et tidligt stadie i pientforløbet. Midlerne skal både støtte ny forskning på området og projekter til udbredelse og implementering af eksisterende forskning. Direktionen foreslår, der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til dette indssområde, da det vurderes, der er stor mulighed for tiltrække yderligere midler fra både interne og eksterne puljer. Sundhedsplanlægning og Nære Sundhedstilbud udarbejder et forslag til konkret udmøntning af midlerne, som vil blive forelagt Klinikforum til endelig godkendelse. Sundhedsøkonomisk forskning, herunder Ny styring i et pientperspektiv Forskning i sundhedsøkonomi kan være med til kvalificere beslutninger om sundhedsog socialvæsenets indretning. Derfor har Region Midtjylland blandt andet igangs projekt Ny styring i et pientperspektiv på en række hospitalsafdelinger med henblik på afprøve alterniver til den eksisterende DRG-afregningsmodel. Projektet kan kvalificere en diskussion af den bedste styringsmodel for den fremtidige danske kontekst, hvis den ledsages af relevant forskning. Der reserveres op til 1 mio. kr. årligt til dette projekt, da

13 12 det forventes, projektet kan opnå en vis grad af ekstern finansiering. CFK er tovholder på forskningen releret til dette projekt. 0,5 mio. kr. årligt samt eventuelle overskydende midler fra projekt Ny styring i et pientperspektiv afsættes til ét eller flere øvrige sundhedsøkonomiske projekter. Midlerne til øvrig sundhedsøkonomisk forskning udmøntes i et samarbejde mellem Institut for Klinisk Medicin, Institut for Folkesundhed og CFK. Akutområdet Direktionen foreslår, midlerne til akutområdet fortsættes i , da der forts er behov for forskning på området. Det foreslås, midlerne i denne omgang afsættes til to specifikke projekter/temaer: Forskning til understøtte akutprogrammet i regi af Stregisk Sundhedsledelsesforum. Konkret gives der støtte til to temaer: 1) Forsknings- og evalueringsprojekter vedrørende integrion af modtagelse af akut psykirisk syge pienter i akutafdelingerne, herunder opfølgning på pilotprojekt i Randers og 2) Følgeforskning i forbindelse med konkrete samarbejdsprojekter mellem akutafdelingerne og kommunerne, f.eks. etablering af fælles Callcenter i Hospitalsenhed Midt og forsøg med øget samarbejde omkring sårbare pienter, f.eks. udlægning af pienter til afrusning på kommunale pladser, men under lægeligt ansvar af lægerne på akuthospitalet Konkrete præhospitale forskningsprojekter. Såfremt Stregisk Sundhedsledelsesforum kan godkende den overordnede fordeling, vil Sundhedsplanlægning fastlægge fordelingen nærmere i dialog med de projektansvarlige og Præhospitalet. Stregisk Sundhedsledelsesforum vil herefter blive orienteret om fordelingen. Nedbringelse af tvang i psykirien Region Midtjylland har gennem flere år haft det som et erklæret mål nedbringe tvang i psykirien, men det er endnu ikke kommet helt i mål. Sten har øremærket en pulje på samlet 100 mio. kr. til nedbringelse af tvang på finansloven for 2014, og Region Midtjyllands andel af de penge bliver 21,4 mio. kr. Pengene skal blandt andet bruges til forbedre de fysiske forhold i psykirien. I tillæg hertil kan der afsættes midler til forskning i, hvordan man kan nedbringe tvang i psykirien. På Pientens Præmisser På Pientens Præmisser er et gennemgående tema i Region Midtjyllands sundhedsplan. Det handler om, sundhedsvæsenet i større omfang skal kunne tilpasse pientforløbene til den enkelte pients præferencer og forudsætninger og sætte pienternes ressourcer i spil. Pientinddragelse retter sig både mod medinddragelse af den enkelte pient i beslutninger vedrørende eget behandlingsforløb og inddragelse med henblik på, pienten selv udfører handlinger, der fremmer sundheden eller gør behandlingen lettere gennemføre for sundhedsvæsenet. For understøtte sundhedsplanen foreslår direktionen, der afsættes midler i forskning til blandt andet fælles beslutningstagen, inddragelse af pienter og pårørende, god kommunikion og ulighed i sundhed. Lektor Kirsten Lomborg vil være tovholder på forskningsprogrammet.

14 13 Opsamling I vedlagte excelark ses forslag til fordeling af midlerne mellem ovenstående temaer. Kredsen bedes drøfte ovenstående oplæg til fordeling af puljen til styrkelse af sundhedsforskningen med henblik på vedtage et oplæg, som kan lægges til politisk beslutning i regionsrådet. Eventuelle andre forslag til fordeling af midlerne modtages gerne, inklusive forslag om afsætte flere/færre midler til de forskellige områder og projekter. Generelt for ovenstående forslag gælder det, LUR vil følge op på projekterne via blandt andet en midtvejsstus, når halvdelen af perioden er gået samt en endelig afrapportering. Anvendelse af midlerne fra puljen til styrkelse af sundhedsforskning LUR fik i februar 2014 fremlagt en midtvejsstus for forskningsprojekterne inden for de fire særlige indssområder. Forskningsprogrammerne skrider planmæssigt fremad, omend med en del forsinkelser, og LUR var meget tilfreds med programmernes foreløbige arbejde. I oktober 2013 fik LUR fremlagt en midtvejsstus angående midler til opbygning/styrkelse af forskningsmiljøer på regionshospitalerne, herunder etablering af universitetsklinikker. Tilbagemeldingen fra hospitalerne var samstemmende, tildelingen af midler har været en vigtig brik i styrkelse af forskningsmiljøerne. Midtvejsstus er vedlagt til orientering. Midlerne til den højt specialiserede forskning og behandling på universitetshospitalet er som nævnt ovenfor blevet udmøntet gennem en internionaliseringspulje. Puljen havde visse opstartsproblemer, men har uddelt bevillinger for 5,8 mio. kr. i til internionaliseringsprojekter. Der vil i november 2014 blive afholdt et temamøde for regionsrådet om forskning, hvor regionsrådet vil blive orienteret om anvendelsen af midlerne til styrkelse af sundhedsforskningen og udbyttet heraf. Forskningsnøgletal til dokumention af forskningsindssen I forbindelse med udmøntningen af de 17 mio. kr. til styrkelse af sundhedsforskningen har der været et ønske om kunne dokumentere udviklingen i forskningsindssen på regionens somiske og psykiriske hospitaler samt Præhospitalet. Koordinionsudvalget for hospitaler og universitet har derfor godkendt fire udvalgte nøgletal, henholdsvis antal ph.d.-studerende, antal professorer, antal publikioner og ekstern finansiering. Nøgletallene for 2012 og 2013 er vedlagt. Det skal bemærkes, nøgletallene ikke alene kan tages som udtryk for hospitalernes forskningsaktivitet, og der kan være nurlig variion i tallene fra år til år. Nøgletallene vil blive præsenteret for regionsrådet den 24. september 2014 og vil desuden blive inkluderet i Region Midtjyllands årsrapport fra 2014 og frem.

15 14 Årsberetning fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond Der er udarbejdet årsberetning for 2013 for Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond (vedlagt). Årsberetningen indeholder Forskningsfondens regnskab for 2013, samt en beskrivelse af hvad fondens midler er blevet brugt til. Årsberetningen vil blive fremlagt for regionsrådet den 24. september 2014, og der vil i den forbindelse blive tilføjet beskrivelser af to eksempler på forskningsprojekter/forskerstillinger, som har modtaget støtte. Beslutning Kredsen godkendte oplæg til fordeling af puljen til styrkelse af sundhedsforskningen i og tog de øvrige indstillinger til efterretning.

16 Specialespecifikke definitioner af pient udredt og fastholdelse af første visition ved omvisitering Det indstilles, planen for det videre arbejde med specialespecifikke definitioner af pient udredt godkendes, og første henvisningssteds beslutning, om hvorvidt pienten er udrednings- eller behandlingspient, skal fastholdes af andre hospitaler, pienten måtte blive omvisiteret til. Sagsfremstilling I lovgivningen om udredningsretten åbnes der op for den mulighed, en henvisning kan være så klar, der ikke er behov for en egentlig udredning, og den visiterende læge kan visitere direkte til behandling. Det har tidligere været drøftet, der er behov for en ensartet linje i vurderingerne under hensyntagen til den visiterende læges kliniske vurdering. Der er tidligere taget beslutning om en generel definition af "pient udredt". Heraf fremgår: "I de tilfælde, hvor pienten ved henvisningen allerede er udredt, og hvor henvisningen derfor er tilstrækkelig klar til, der kan træffes beslutning om det videre behandlingsforløb, da visiteres pienten direkte til behandling. Hospitalet tager desuden stilling til sygdommens alvor og dermed også om pienten har ret til behandling inden for 60 eller 30 dage. Det gælder, uanset om pienten er udredt på et offentligt sygehus, i praksissektoren eller på et privhospital. Pienter henvist fra en privpraktiserende speciallæge vil formentlig oftest kunne betegnes som udredte på henvisningstidspunktet." Specialespecifikke definitioner Som supplement til den generelle definition blev det aftalt, hvert specialeråd skulle udarbejde specifikke definitioner for sikre, der er en fælles linje i visitionen mellem forskellige hospitaler og forskellige læger. Der er nu udarbejdet definitioner fra det ortopædkirurgiske specialeråd, specialerådet inden for øre, næse, hals og specialerådet for hepologi og medicinsk gastroenterologi. Disse definitioner er drøftet og godkendt i Klinikforum og udsendt til hospitalerne. Derudover er definitionsarbejdet igangs for specialerådene for gynækologi og endokrinologi. I forbindelse med udarbejdelsen af de færdige definitioner, har det vist sig, det inden for nogle specialer er vanskeligt for klinikerne se den faglige mening i skulle udar-

17 16 bejde definitioner af, hvornår en pient er udredt. Klinikerne mener ikke, der altid kan opstilles generelle retningslinjer. Samtidig er der dog ikke tvivl om, det er væsentligt, der sikres ensartede registreringer. Både af hensyn til pienternes forløb ved omvisitering mellem hospitalerne og af hensyn til monitorering og mulighederne for f.eks. lave systemer, der kan følge udredningspienterne og give påmindelser til hospitalerne, når udredningstiden er ved udløbe. Problemstillingen har været drøftet i Klinikforum og blandt andet på denne baggrund foreslås, det fremadrettet overlades til specialerådene tage stilling til, hvordan det inden for deres område giver mening arbejde med ensarte registreringerne. Sundhedsplanlægning foreslår, de specialeråd, der endnu ikke har udarbejdet definitioner, opfordres til arbejde med en fælles beskrivelse af, hvornår en pient er udredt. Men processen og resultet heraf i øvrigt overlades til specialerådene og klinikernes vurdering af, hvad der i deres arbejde med udredningsretten er meningsfyldt og nødvendigt. Specialerådene opfordres til orientere Klinikforum, hvis de laver fælles retningslinjer. Men der vil ikke fremadrettet være opfølgning eller godkendelse. Derudover kan det være relevant for hospitalerne internt drøfte vigtigheden af ensartede registreringer. Såfremt monitoreringen senere måtte vise store forskelle i registreringspraksis, eller der viser sig praktiske udfordringer i pientforløbene som følge af forskelle i registreringspraksis, kan det blive relevant genoptage arbejdet med specialespecifikke definitioner. Fastholde første henvisningssteds visition Det kan give uhensigtsmæssige pientforløb, hvis det varierer mellem hospitalerne, om en given pient opftes som udrednings- eller behandlingspient. Pienten risikerer således i den situion blive henvist frem og tilbage flere gange mellem de samme hospitaler. Pienten vil også opleve, det veksler, hvilke rettigheder vedkommende har. Det foreslås derfor, det mellem hospitalerne aftales, den stus som enten udrednings- eller behandlingspient, pienten får af det første hospital, der visiterer pienten, fastholdes af andre hospitaler, som pienten måtte blive omvisiteret til - såfremt pientens forhold ikke har ændret sig i mellemtiden. Det vil sige, hvis første sted visiterer pienten til udredning, er fristen for det hospital, pienten omvisiteres til, også en måned. Hvis andet sted vurderer, pienten er udredt ved henvisning, og derfor blot skal visiteres til behandling, skal andet sted dermed behandle pienten inden for en måned. Hvis første sted visiterer pienten til behandling, skal det hospital, pienten omvisiteres til, også behandle inden for en eller to måneder afhængig af første steds visition. Hvis andet sted vurderer, pienten har brug for udredning inden behandling, skal udredning og behandling dermed foretages inden for den behandlingsfrist, pienten er visiteret til.

18 17 Beslutning Punktet blev uds til mødet den 25. september 2014 i Stregisk Sundhedsledelsesforum.

19 BI-bestyrelsens leveranceplan i forhold til aftalte indssområder Det indstilles, Stregisk Sundhedsledelsesforum tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Stus og leveranceplan BI-enheden har fået til opgave omlægge da på de eksisterende plforme SAS og Microsoft (Rehfeld) til ny Microsoftplform inden den 14. december Stus og leveranceplan forelægges BI-bestyrelsen til godkendelse på hvert møde, senest den 4. juni Generelt er der god fremdrift i projekterne, og med få undtagelser er projektstus i grønt. Ingen er i rødt. Projekterne og deres milepæle fremgår af vedlagte leveranceplan. Leveranceplanen indeholder milepæle for både omlægning, etablering af Front End værktøj, BI-Portal, Udarbejdelse af testplan m.m. Der er udarbejdet et overordnet road map, som BI-bestyrelsens leveranceplan refererer til. Begge dele fremgår af bilag. BI-enheden har en stram styring af omlægnings- og implementeringsprojekterne, hvor der for hvert projekt føres timeregnskab, og projekterne følges måned for måned med hensyn til overholdelse af estimer og milepæle. Der er identificeret 37 projekter i forbindelse med omlægning til den nye plform inklusiv erstning af applikioner (f.eks. disponering) og implementering af nye daområder (f.eks. Klinisk Logistik). BI-enheden har udarbejdet en leveranceplan, der viser de forskellige milepæle for de enkelte projekter, herunder hvornår da sendes til test på hospitalerne. BI-enheden udarbejder en egentlig testplan, som udsendes i uge 31 - testplanen vil blive opderet fortløbende. Der vil være projekter, der endnu ikke er igangs, og som derfor ikke har fastlagt milepæle. Det er blandt andet angivet i leveranceplanen, hvornår da lægges i produktion, dvs. lægges i det nye davarehus. Når da er lagt i produktion, er de tilgængelige for brugerne. Indtil den nye Front End er implementeret vil det være ved hjælp af enten SAS eller Microsoft. Det er også muligt lave rapporter og udstille dem via InfoRM ved hjælp af enten Excel, Power Pivot eller Reporting Services, der er et rapportbyggeredskab, der følger med Microsoftplformen.

20 19 Adgang til da gives overordnet på følgende vis: Adgang for RM-udviklere i BI Fast Track, hvor nye daområder findes i rå form Adgang for danøglepersoner til testmiljø, når der er behov for kvalificering af løsningerne under udviklingen, eller når da skal testes Adgang for alle brugere, når da er i produktion. Særlig stus og leveranceplan for akutområdet Stregisk Sundhedsledelsesforum har på møde den 24. april 2014 anmodet om en særlig stus for daleverancer på akutområdet. Af væsentlige daområder ses: Implementering af da fra Klinisk Logistik Implementering af SFI-da Etablering af monitorering af Sikkert Flow Omlægning af PAS-da fra eksisterende SAS-plform. Nærmere stus og milepæle for ovennævnte fremgår af leveranceplanen. Der er p.t. fokus på etablering af det grundlæggende dagrundlag samt mere specifikt damarter og rapporter for operionskapacitet og for de vedtagne servicemål og kvalitetsindikorer på akutområdet samt indikorerne for Sikkert Flow. Implementering af da fra klinisk logistik følger implementeringsplanen for klinisk logistik, og fokus er derfor nu på akutområdet, hvor der har været afholdt møder med de ledende overlæger med flere med henblik på afdække dainformionsbehov og tilrettelægge da i davarehuset i overensstemmelse med disse behov også. Derudover er der indgivet ønsker om visninger/monitoreringer i forhold til den kommende akutdabase, Traumedabasen, Præhospitaldabase, triagering samt nye nøgletal, såsom 72 timers hours return. Disse områder skal beskrives nærmere af de fagligt ansvarlige og forventes derfor først udviklet efter omlægningen, dvs. i Men såfremt da registreres i de kildesystemer, der leverer da til davarehuset, vil da som udgangspunkt være finde i davarehuset og dermed være tilgængelige for analytikere. BI-enheden er derudover involveret i arbejdet med Akutfunktionaliteten, således der tages relevante hensyn med hensyn til særligt tekniske krav til daleverancer og sammenhæng til øvrige daleverancer. Omlægningsprocessen generelt Det er på BI-bestyrelsen den 4. juni 2014 besluttet, omlægningen hovedsagligt skal foregå 1:1, dvs. nye ønsker til da må vente til næste år. BI-enheden har nu estimeret omlægningen til timer og har identificeret 37 områder, der skal omlægges. For nå omlægningen med sikkerhed til den 14. december 2014 bliver omlægningen skåret til, og der prioriteres skarpt. Hermed menes for det første, omlægningen som nævnt foregår 1:1. For det andet vil omlægningen af SAS-plformen blive prioriteret først, idet omkostningen ved en kontraktforlængelse er langt den største ved SAS i forhold til Rehfeld Microsoft-plformen denne prioritering er aftalt med Nære Sundhedstilbud, som står for langt de fleste BI-løsninger på Rehfeldplformen. For det tredje vil BI-enheden i tæt samarbejde med relevante brugere