NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]"

Transkript

1 NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1]

2 Indhold 1. Indledning Overblik over rapportens aktivitetsområder Overordnede nøgletal Dagtilbud Folkeskoler Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Arbejdsmarked og overførselsindkomster Tilbud til udlændinge Ældre Kultur og Fritid Vejvæsen Sundhed Administration Sygefravær Ordliste Styregruppe for Nøgletalsrapport: Køge Kommune, Lene Østergaard Lunde Holbæk Kommune, Erik Kjærgaard Andersen Slagelse Kommune, Ole Kristensen Næstved Kommune, Steen Andersen Arbejdsgruppe for Nøgletalsrapport: Køge Kommune, Henning Wacker Holbæk Kommune, John Harfot Kornval Jacobsen Slagelse Kommune, Berit Vangsgaard Næstved Kommune, Marianne Bonde Bruun [2]

3 1. Indledning Nøgletalsrapporten indeholder en række overordnede nøgletal for K4 kommunerne, dvs. Køge, Holbæk, Næstved og Slagelse kommuner. Rapporten findes i to varianter; Et overblik, som indeholder et overblik over de vigtigste nøgletal, figurer og tabeller, og En totalrapport, som indeholder det samme som overbliksrapporten, men med en større detaljeringsgrad. Formålet med nøgletalsrapporten er at understøtte de politiske drøftelser i forbindelse med budgetlægningen for Nøgletallene er rettet mod kommunernes store aktivitetsområder og omfatter 97 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Rapporten indeholder ikke nøgletal for kommunernes anlægsudgifter. Fordelen ved nøgletal er, at de i kort og overskuelig form belyser strukturerne og udviklingerne i K4 kommunerne. De giver imidlertid sjældent forklaringen på eventuelle forskelle i forhold til andre kommuner, men kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, der så må undersøges nærmere. Det understreges, at nøgletal ikke belyser kvaliteten af en kommunes service. Lave udgifter på et område er således ikke nødvendigvis udtryk for et lavt serviceniveau, men kan også skyldes en høj effektivitet i opgaveløsningen. Lige som høje udgifter ikke nødvendigvis er lig med et højt serviceniveau. Hertil kommer, at der på nogle områder kan være forskelle i kommunernes konteringspraksis, hvilket kan sløre billedet. Nøgletalsrapportens opbygning: Kapital 2 giver et økonomisk overblik over rapportens aktivitetsområder. Dels ved at opgøre aktivitetsområdernes relative regnskabsmæssige tyngde, dels ved at sammenligne kommunernes ressourceforbrug i forhold til landsgennemsnit. Man får hér en fornemmelse af, hvor meget de enkelte aktivitetsområder vægter i det kommunale regnskab, og på hvilke områder den enkelte K4 kommune afviger i forhold til de øvrige K4 kommuner og landsgennemsnit. Ressourceforbruget illustreres i forhold til finansieringsmulighederne. Desuden er der et overblik over den enkelte kommunes aldersmæssige befolkningssammensætning. Kapitel 3 viser overordnede nøgletal for kommunernes provenu, udgifter og det ordinære driftsresultat. Provenuet beskriver kommunes finansieringsmuligheder gennem skatteindtægter, tilskud og udligning. Udgiftssiden beskrives nærmere i rapportens efterfølgende kapitler. Kapitlerne 4 til 14 beskriver nøgletal for kommunernes store aktivitetsområder. Alle kapitler følger samme struktur, og der redegøres for områdernes overordnede faktuelle udgifter samt indekserede udgifter. Der beregnes ligesom i sidste års rapport kommunaløkonomiske konsekvenser for K4 kommunerne, hvor kommunernes økonomisk kvantitative serviceniveau sammenlignes med landsgennemsnittet, K4 gennemsnittet og i forhold til den billigste K4 kommune. Den enkelte kommune kan hér umiddelbart se, hvilke økonomiske konsekvenser en ændring til f.eks. landsgennemsnit - kan få. Kapitel 15 omhandler sygefravær i kommunerne, og der kigges på udviklingen fra 2009 til [3]

4 Kapitel 16 indeholder en ordliste med beskrivelser af en række af de økonomiske udtryk og begreber, der anvendes i rapporten. Rapporten er baseret på de seneste regnskabstal fra Hvor det er relevant, er der suppleret med tidligere regnskabsår samt budget Der anvendes primært ECO nøgletal, som er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets statistikdatabase. Opmærksomheden skal henledes på, at kommunerne opererer med forskellige afgrænsninger mellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes regnskabsopgørelser. Fortegnene i tabellerne kommunaløkonomiske konsekvenser er sådan at (+) betyder, at kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, mens ( ) betyder, at kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Dette står desuden også under alle tabellerne, så fortegnene ikke skal kunne misforstås. [4]

5 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder Nøgletalsrapporten er rettet mod kommunernes store aktivitetsområder og beskriver 97 procent af K4 kommunernes samlede driftsudgifter. De sidste 3 procent ( øvrige ) består af få mindre og forskelligartede områder. De bliver ikke særskilt belyst i rapporten. I dette kapitel gives en oversigt over aktivitetsområderne dels ved at vise områdernes tyngde (figur 2.1), dels ved at vise K4 kommunernes forholdsmæssige afvigelser på de enkelte områder i forhold til landsgennemsnit (figur 2.2 og figur 2.3). Kommunernes aktivitetsområder Rapportens aktivitetsområder er i figur 2.1 opgjort i procent af K4 kommunernes Regnskab 2014 med henblik på at give et indtryk af de enkelte områders udgiftstyngde og områdernes vægtning i forhold til hinanden. Det bemærkes, at følgende områder indgår i gruppen øvrige : 8.41 Personlige tillæg, 8.51 Boligsikring, 8.81 Udlændinge, 9.31 Redningsberedskab, 9.51 Natur og Miljø og 9.61 Tandpleje. (tallene refererer til tabelnummer i ECO Nøgletal) Figur 2.1 Rapportens aktivitetsområder i pct. af K4 kommunernes Regnskab 2014 Rapportens aktivitetsområder opgjort i mio.kr. Øvrige; 3% Dagtilbud; 7% Administration; 10% Sundhed; 8% Folkeskoler; 18% Vejvæsen; 2% Kultur og fritid; 3% Børn og unge med særlige behov; 5% Ældre; 14% Voksne med særlige behov; 6% Revalidering og løntilskud; 3% Sygedagpenge; 2% Førtidspensioner; 7% Kontanthjælp; 11% Kilde: ECO-nøgletal, Regnskab 2014 samt egne beregninger. [5]

6 Kommunernes ressourceforbrug på aktivitetsområder K4 kommunernes nettoudgiftsforbrug på aktivitetsområderne varierer. Nedenstående figur 2.2 viser K4 kommunernes afvigelser på de enkelte aktivitetsområder i sammenligning med landsniveau. Kommunernes nettoudgifter er indekseret i forhold til landsgennemsnittet, som har indeks 100. Figur 2.2 Kommunernes ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2014 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Administration Dagtilbud Folkeskoler Sundhed Børn og unge med særlige behov 80 Vejvæsen Voksne med særlige behov Kultur og fritid Kontanthjælp Ældre Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Sygedagpenge Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO-nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2014 samt Danmarks Statistik, folketal fra 1. måned 2014 (FOLK1) Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer. I figur 2.3 vises K4 kommunernes afvigelser på det korrigerede ressourceforbrug i sammenligning med landsgennemsnittet. Der er her korrigeret for den enkelte kommunes udgiftsbehov givet kommunens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold (se yderligere forklaring i ordlisten). Figur 2.3 giver det mest retvisende billede, når man ønsker at sammenligne kommunernes ressourceforbrug. [6]

7 Figur 2.3 Kommunernes korrigerede ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2014 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Administration Dagtilbud Folkeskoler Sundhed 100 Børn og unge med særlige behov 80 Vejvæsen Voksne med særlige behov Kultur og fritid Kontanthjælp Ældre Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Sygedagpenge Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO-nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2014 samt Danmarks Statistik, folketal fra 1. måned 2014 (FOLK1) Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Selvom figur 2.3 giver det mest retvisende billede af ressourceforbrug set i forhold til et landsgennemsnit på 100, viser det ikke, hvilket niveau kommunerne i forhold til deres indtægter rent faktisk har mulighed for at ligge på. Dvs. hvis indtægtsniveauet er under landsgennemsnittet, har kommunen ikke mulighed for udgiftsmæssigt at være på landsgennemsnittet. Tabel 2.1 viser kommunernes korrigerede ressourceforbrug ligesom figur 2.3 men derudover er medtaget kommunernes finansieringsmulighed, dvs. et indekstal for kommunens indtægter. Finansieringsmulighederne er ligesom kommunernes udgiftsbehov forskelligt. Dette uddybes yderligere i kapitel 3. [7]

8 Tabel 2.1 Kommunernes korrigerede ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder og kommunernes finansieringsmulighed, Regnskab 2014 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Dagtilbud 87,2 88,0 104,3 97,5 100 Folkeskoler 94,9 100,2 95,6 96,2 100 Børn og unge med særlige behov 98,1 95,2 85,3 93,0 100 Voksne med særlige behov 96,4 96,8 110,5 84,9 100 Kontanthjælp 106,3 95,6 110,9 99,2 100 Førtidspensioner 96,5 106,3 92,6 100,8 100 Sygedagpenge 97,2 98,6 74,7 107,8 100 Revalidering og løntilskud 114,8 104,3 82,0 103,4 100 Ældre 98,8 96,4 101,5 90,6 100 Kultur og fritid 109,8 75,4 110,4 85,9 100 Vejvæsen 135,4 78,8 133,3 100,3 100 Sundhed 93,6 103,8 105,1 105,6 100 Administration 99,4 97,9 91,0 88,6 100 Finansieringsmulighed 98,4 97,4 101,3 95,8 100 Kilde: ECO-nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2014 samt Danmarks Statistik, folketal fra 1. måned 2014 (FOLK1) Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Tallene i figur 2.3 og tabel 2.1 er bl.a. korrigeret for kommunernes alderssammensætning. Tabel 2.2 viser de enkelte kommuners alderssammensætning fordelt på udvalgte aldersintervaller, der bliver anvendt i rapporten. Ligeledes vises det samlede befolkningstal for hver kommune. Tabel 2.2 Kommunernes alderssammensætning på udvalgte aldersintervaller i procent af samlet befolkning samt kommunernes samlede befolkningstal 2014 Køge Holbæk Slagelse Næstved 0-5 årige 6,3 6,4 6,0 6, årige 15,0 14,4 13,0 13, årige 60,1 60,6 61,1 61,0 65+ årige 18,6 18,6 20,0 19,3 Folketal i alt Kilde: Danmarks Statistik, folketal fra 1. måned 2014 (FOLK1) [8]

9 3. Overordnede nøgletal Kapitlet viser hovednøgletal for kommunernes provenu og udgifter. Provenu omfatter kommunernes skatteindtægter samt tilskud og udligning, og provenuet er således udtryk for kommunernes ressourcegrundlag (finansieringsmulighed). Udgiftssiden omfatter kommunens driftsudgifter, og den er udtryk for kommunernes udgiftsniveau. Nøgletallene for kommunernes ressourcegrundlag er opgjort i 2015 tal, mens nøgletal for driftsudgifter er opgjort i regnskab Kommunernes skatteindtægter, tilskud og udligning (provenu) Langt hovedparten af kommunernes provenu kommer fra skatteindtægter. Kommunernes skatteindtægter afhænger på den ene side af beskatningsgrundlaget altså den skattepligtige indkomst pr. indbygger (udskrivningsgrundlaget) og grundværdierne i kommunen og på den anden side af den udskrivningsprocent og grundskyldspromille/dækningsafgift, som Byrådet vedtager. Beskatningsgrundlaget er i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets definition i nedenstående figur beregnet som udskrivningsgrundlaget + 2,8 % af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5 % af grundværdierne for øvrige ejendomme. Når der kun tillægges henholdsvis 2,8 % og 10,5 % af grundværdierne for landbrugsejendomme og øvrige ejendomme, skyldes det, at grundværdierne gennemsnitligt i kommunerne beskattes lempeligere end borgernes skattepligtige indkomster. Figur 3.1 Beskatningsgrundlag pr. indbygger, Budget 2015 (indekstal, hele = 100) 98,7 98, ,5 92,9 94,3 90,2 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal 2015, tabel [9]

10 Nedenstående tabel viser udskrivningsprocent, grundskyldspromille samt dækningsafgifter for de fire kommuner i Tabel 3.1 Udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromiller, Budget 2015 Køge Holbæk Slagelse Næstved Region Udskrivningsprocent 24,9 25,1 24,7 25,0 25,29 24,9 Grundskyldpromille 21,038 23,65 25,3 25,0 25,441 26,183 Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme ,0 U U Dækningsafgiftspromille af andre off. ejendommes grundværdi 10,5-12,65 12,5 U U Dækningsafgiftspromille af andre off. ejendommes forskelsværdi 8,75-8,75 8,75 U U Kilde: IM-nøgletal U det pågældende nøgletal er udefineret for året En anden væsentlig del af kommunernes provenugrundlag er tilskud og udligning. Udligningsordningen kompenserer for kommunernes forskelle i befolkningssammensætning og socialøkonomiske vilkår, således at de kommuner, der vurderes at have de dårligste betingelser, får mest og vise versa. Herudover tager udligningsordningen højde for forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. I nedenstående figur vises de samlede indtægter pr. indbygger fra henholdsvis skat og tilskud/udligning. Figur 3.2 Indtægter pr. indbygger, Budget 2015 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Skatter Tilskud og udligning Kilde: ECO-nøgletal, tabel 1.40, Budget Figur 3.3 viser ovenstående tabel opgjort som indekstal. For såvel skatter som tilskud og udligning er tallet for hele sat til indeks 100. Det betyder, at tallene ikke summeret giver indekstallet i alt. Indekstallet i alt er det tal, der er anvendt i tabel 2.1. [10]

11 Figur 3.3 Indtægter pr. indbygger, Budget 2015 (indekstal, hele = 100) 98,4 97,4 101,3 95,8 98,2 100, ,6 112,6 145,6 111,1 119,5 107, ,2 92,6 87,2 90,9 91,5 97,7 100 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Skatter Tilskud og udligning Kilde: ECO-nøgletal, tabel 1.40, Budget Kommunernes udgiftsbehov Kommunens udgiftsbehov påvirkes både af kommunens befolkningssammensætning og af kommunens socialøkonomiske forhold. Figur 3.4 viser kommunernes samlede udgiftsbehov (der henvises til definitionen af udgiftsbehov i ordlisten). Det samlede udgiftsbehov i en kommune er beregnet ud fra både kommunens befolkningssammensætning og kommunens socioøkonomiske forhold. Figur 3.4 Samlede udgiftsbehov, Budget 2015 (indekstal, hele = 100) 106,0 102,1 101,9 101,4 99,8 99,6 100 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal, tabel 1.50, Budget [11]

12 Figur 3.5 viser det aldersbestemte udgiftsbehov opgjort som indekstal for de enkelte kommuner. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er de mest udgiftstunge for kommunen. Figur 3.5 Aldersbestemte udgiftsbehov, Budget 2015 (indekstal, hele =100) 102,2 102,1 101,2 100,9 101,2 100,5 100 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal, tabel 1.50, Budget Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier som f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Figur 3.6 Socioøkonomiske udgiftsbehov, Budget 2015 (indekstal, hele = 100) 117,5 96,8 101,7 96,9 103,2 99,9 100 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal, tabel 1.50, Budget [12]

13 Kommunernes ordinære driftsresultat Sammenhængen mellem udgifter og indtægter viser sig i kommunernes over- /underskud på den ordinære drift. Det bemærkes, at hvor ovenstående opgørelse af indtægter (ressourcegrundlaget) og udgiftsbehov er baseret på budgettal fra 2015, er nedenstående opgørelse baseret på regnskabstal 2014, hvorfor tallene fra Figur 3.2 ikke kan genfindes i nedenstående tabel. Den ordinære drift er i tabellen opgjort inkl. renter og ekskl. udgifter og indtægter i forbindelse med ældreboliger. Kommunernes overskud på den ordinære drift kan bruges til at finansiere anlægsinvesteringer eller til at afdrage på lån. Tabel 3.2 Resultat af ordinær drift pr. indbygger, Regnskab 2014 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Indtægter i alt Udgifter i alt inkl. renter Resultat af ordinær drift Kilde: ECO-nøgletal, tabel 1.41, Regnskab [13]

14 4. Dagtilbud Dagtilbudsområdet omfatter udgifter til dagtilbud på 0-5 års området. Området omfatter dermed dagpleje, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Området omfatter endvidere en række fællesudgifter samt specialpædagogiske tilbud til børn i førskolealderen. Området er underlagt dagtilbudsloven. Der er i høj grad tale om rammelove, hvilket betyder, at den enkelte kommune har en vis frihedsgrad til at fastsætte sit serviceniveau. Der opkræves brugerbetaling på alle tilbud. Antallet af 0-5 årige, der er målgruppen for børnepasning, har været faldende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2010 til januar Det fremgår af Figur 4.1, at antallet af 0-5 årige i perioden er faldet mest i Holbæk - knap 18 %, mens faldet i Slagelse, Næstved og Køge ligger mellem ca %. Figur 4.1 Udvikling i antallet af 0-5 årige (indekstal: 1. januar 2010 = 100) 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved Region 84,0 82, Kilde: Danmarks Statistik, folketal tabel FOLK1. [14]

15 I figur 4.2 ses den samlede udgift til børnepasning pr. 0-5 årig. Figur 4.2 Udgifter til børnepasning i alt, Regnskab 2014 (kr. pr. 0-5 årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal tabel 5.11, Regnskab Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i aldersintegrerede institutioner, der findes på funktion indgår i det samlede udgiftstal, der er fordelt på 0 5 årige. Slagelse Kommune har som eneste af K4 kommunerne fritidshjemspladser i integrerede daginstitutioner. I figur 4.3 er der fokus på udgifterne til dagpleje, vuggestue, børnehave og aldersintegrerede institutioner. Figuren viser udgifterne fordelt på tilbudstype. Figur 4.3 Udgifter fordelt på tilbudstyper, Regnskab 2014 (pct.) 87% 80% 60% 64% 72% 63% 65% 0% 3% 9% 0% 0% 20% 15% 10% 13% 0% 1% 8% 13% 1% 0% 4% 25% 24% 20% 22% 18% Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginst. Kilde: ECO-nøgletal, tabel 5.11, Regnskab 2014 og Danmarks Statistik, folketal 1. måned 2014 (FOLK1) Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i aldersintegrerede institutioner, der findes på funktion indgår i det samlede udgiftstal, der er fordelt på 0 5 årige. Slagelse Kommune har som eneste af K4 kommunerne fritidshjemspladser i integrerede daginstitutioner. [15]

16 I tabel 4.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov. Tallene er indekserede, og gennemsnittet for hele er lig med indeks 100. Udgiftsniveauet afspejler kommunernes konkrete udgifter. Udgiftsbehovet er udtryk for, hvor mange udgifter en kommune bør have givet befolkningens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Udgiftsniveauet korrigeret for udgiftsbehovet kan anvendes som en indikator for kommunens økonomisk kvantitative (service)niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 4.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 89,6 89,6 101,6 93,1 93,5 95,7 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 102,7 101,8 97,5 95,5 99,3 98,7 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 87,2 88,0 104,3 97,5 94,2 97,1 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 5.11, Regnskab På baggrund af oplysningerne i figur 4.2 og tabel 4.1 kan de økonomiske effekter af kommunernes forskellige økonomisk kvantitative serviceniveauer beregnes. Tabel 4.2 viser de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 4.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2014 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -34,0-37,5 13,3-8,3 Afvigelse K4 niveau -18,7-19,5 31,3 10,9 Afvigelse laveste kommune-niveau - 2,4 53,3 34,5 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 5.11, Regnskab 2014, Danmarks Statistik/Statistikbanken FOLK1 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [16]

17 5. Folkeskoler Området folkeskoler omfatter primært udgifter til den almindelige folkeskole. Herudover er der udgifter til specialundervisning, privat- og efterskoler samt SFO og fritidshjem. Området er underlagt Lov om folkeskolen. Der er i høj grad tale om rammelove, hvilket betyder, at den enkelte kommune har en vis frihedsgrad til at fastsætte sit serviceniveau. Der opkræves brugerbetaling for SFO og fritidshjem. Antallet af 6-16-årige, der er målgruppen for folkeskolen, har været faldende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2010 til januar Som det fremgår af figur 5.1, er antallet af 6-16-årige stagnerende i Køge i det første år af perioden for herefter at falde og til sidst at stige svagt i Det største fald i perioden har været i Slagelse med godt 7 %. Figur 5.1 Udvikling i antallet af 6-16-årige (Indekstal: 1. januar 2010 = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Region Kilde: Danmarks Statistik, folketal tabel FOLK1. [17]

18 Figur 5.2 Udgifter til folkeskoler, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og kommunale specialskoler og pasning, Regnskab 2014 (kr. pr årige) Undervisning Pasning Kilde: ECO-nøgletal, tabel 6.11, Regnskab Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i aldersintegrerede daginstitutioner, der findes på funktion indgår ikke i ovenstående udgiftstal. Det indgår i det samlede udgiftstal under dagtilbud, der er fordelt på 0 5 årige. Slagelse Kommune har som eneste af K4 kommunerne fritidshjemspladser i integrerede daginstitutioner. Kommunernes bidrag til statslige og private skoler indgår som en del af udgifterne i figur 5.2. Figur 5.3 viser udgiften til statslige og private skoler. Figur 5.3 Bidrag til statslige og private skoler, Regnskab 2014 (udgift i kr. pr årige) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 6.11, Regnskab [18]

19 Folkeskoleområdet inklusiv pasning I tabel 5.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tallene her indeholder udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning. Tabel 5.2 viser det samme dog ekskl. pasning. Tabel 5.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2014 (indekstal, hele =100) Folkeskoleområdet inkl. pasning Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 99,2 100,3 99,7 94,1 98,3 100,3 100 Udgiftsbehov 104,6 100,1 104,2 97,8 101,7 100,3 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 94,9 100,2 95,6 96,2 96,7 100,0 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 6.11, Regnskab Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion Folkeskoleområdet eksklusiv pasning Tabel 5.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov ekskl. pasning, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Folkeskoleområdet ekskl. Pasning Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 99,2 105,5 100,9 94,6 100,1 101,4 100 Udgiftsbehov 104,6 100,1 104,2 97,8 101,7 100,3 100 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 94,9 105,4 96,9 96,7 98,4 101,1 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 6.11 og egne beregninger, Regnskab Tabel 5.2 er beregnet på samme måde som tabel 5.1, men uden pasningsudgifter. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion Folkeskoleområdet inklusiv pasning og eksklusiv privatskoleudgifter I tabel 5.3 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tallene indeholder udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning, dog uden udgifter til privatskoler. Tabel 5.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov ekskl. privatskoleudgifter, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Folkeskoleområdet ekskl. privatskoleudgifter Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 100,4 96,2 98,3 95,8 97,7 99,3 100 Udgiftsbehov 104,6 100,1 104,2 97,8 101,7 100,3 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 96,0 96,1 94,3 98,0 96,0 99,0 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 6.11 og egne beregninger, Regnskab Tabel 5.3 er beregnet på samme måde som tabel 5.1, men uden privatskoleudgifter. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion [19]

20 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau folkeskoleområdet ekskl. private I tabel 5.4 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 5.4 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2014 (mio. kr.) Folkeskoleområdet Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -24,7-26,4-40,0-14,9 Afvigelse K4 niveau -0,1 0,2-12,1 14,0 Afvigelse laveste kommune-niveau 10,6 11,8-26,6 Kilde: Egen beregning på baggrund af udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning, men ekskl. privatskoleudgifter. Privatskoleudgifter er udeladt, da kommunen på kort sigt ingen påvirkningsmulighed har på udgiften til privatskoler. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion [20]

21 6. Børn og unge med særlige behov Børnespecialområdet dækker over foranstaltninger til børn og unge i alderen 0-22 år samt deres forældre. Betydelige indlærings-, sociale, fysiske, psykiske og/eller misbrugsrelaterede vanskeligheder medfører, at barnet eller den unge er truet i sin udvikling og har brug for særlig støtte. Området er blandt andet reguleret af Serviceloven. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte bl.a. ud fra individuelle skøn over borgerens behov. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. barn og ung i aldersintervallet 0-22 år. Figur 6.1 Børn og unge med særlige behov, Regnskab 2014 (kr. pr årige inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.61, Regnskab I tabel 6.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 6.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Børn og Unge med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 93,2 117,0 104,2 109,8 106,1 121,6 100 Udgiftsbehov 95,1 123,0 122,1 118,0 114,6 115,9 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 98,1 95,2 85,3 93,0 92,9 105,7 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.61, Regnskab [21]

22 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabel 6.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 6.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2014 (mio. kr.) Børn og Unge med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: Egen beregning. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [22]

23 7. Voksne med særlige behov Voksenspecialområdet dækker over foranstaltninger til voksne mennesker med psykisk sygdom, handicap, misbrug eller hjemløshed. Området er blandt andet reguleret af Serviceloven. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte bl.a. ud fra individuelle skøn over borgerens behov. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige nettoudgift til de ovennævnte ydelser pr. borger på 18 år og derover. Figur 7.1 Voksne med særlige behov inkl. grupperinger vedr. det specialiserede socialområde på hovedkonto 5.32, Regnskab 2014 (udgift pr. 18+ årige i kr.) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab I tabel 7.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 7.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Tilbud til voksne med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 95,6 97,4 110,9 86,3 97,5 99,4 100 Beregnet udgiftsbehov 99,1 100,7 100,3 101,7 100,5 100,9 100 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 96,4 96,8 110,5 84,9 97,2 98,4 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab [23]

24 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabel 7.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 7.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2014 (mio. kr.) Mio.kr. Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab 2014 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [24]

25 8. Arbejdsmarked og overførselsindkomster Området dækker over arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførselsindkomster, herunder kontanthjælp, førtidspension, revalidering samt sygedagpenge for borgere i aldersgruppen år. Området bliver reguleret af Lov om Aktiv Beskæftigelse, Lov om Aktiv Socialpolitik, Lov om Integration, Lov om Uddannelsesvejledning og andre lovgivninger. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte ud fra bl.a. individuelle skøn over borgerens behov. Figur 8.1 Arbejdsmarked og overførselsindkomster, Regnskab 2014 (kr. pr årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, 8.21, 8.31 samt 8.91, Regnskab Note: I tabellen indgår kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, dagpenge til forsikrede ledige, sygedagpenge, førtidspensioner, revalidering og løntilskud mv. for personer i fleksjob. I tabellerne sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.1. Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks Beregnet serviceniveau, indeks Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, Regnskab Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region 114,9 102,6 142,9 103,3 115,9 105, ,1 107,4 128,8 104,1 112,1 103, ,3 95,6 110,9 99,2 103,0 101,6 100 Tabel 8.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Sygedagpenge, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks Beregnet serviceniveau, indeks Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.21, Regnskab Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region 100,9 102,4 84,2 112,5 100,0 106, ,8 103,8 112,8 104,3 106,2 105, ,2 98,6 74,7 107,8 94,6 101,4 100 Tabel 8.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Førtidspensioner, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks Beregnet serviceniveau, indeks Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.31, Regnskab Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region 85,7 109,3 108,0 112,6 103,9 115, ,8 102,8 116,6 111,7 105,0 109, ,5 106,3 92,6 100,8 99,1 104,2 100 [25]

26 Tabel 8.4 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Revalidering, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks Beregnet serviceniveau, indeks Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region 98,3 110,4 81,5 109,7 100,0 116, ,4 104,2 118,3 111,7 110,2 109, ,4 105,9 68,9 98,3 90,8 106,4 100 Tabel 8.5 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Løntilskud mv., Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks Beregnet serviceniveau, indeks Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region 134,5 106,2 86,7 110,4 109,4 113, ,4 104,2 118,3 111,7 110,2 109, ,4 101,9 73,3 98,8 99,3 103,3 100 Tabel 8.6 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Ressourceforløb, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks Beregnet serviceniveau, indeks Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region 89,7 117,3 143,9 137,7 122,2 122, ,4 104,2 118,3 111,7 110,2 109, ,3 112,6 121,7 123,3 110,9 112,1 100 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabellerne vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.7 Kommunaløkonomiske konsekvenser Kontanthjælp, Regnskab 2014 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, Regnskab 2014 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.8 Kommunaløkonomiske konsekvenser Sygedagpenge, Regnskab 2014 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.21, Regnskab 2014 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [26]

27 Tabel 8.9 Kommunaløkonomiske konsekvenser Førtidspensioner, Regnskab 2014 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.31, Regnskab 2014 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.10 Kommunaløkonomiske konsekvenser Revalidering, Regnskab 2014 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2014 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.11 Kommunaløkonomiske konsekvenser Løntilskud mv., Regnskab 2014 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2014 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.12 Kommunaløkonomiske konsekvenser Ressourceforløb, Regnskab 2014 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2014 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [27]

28 9. Tilbud til udlændinge Tilbud til udlændinge omfattet af Integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, fastsætter rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge. Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram med en varighed op til tre år. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv eller bliver forsørget af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage kontanthjælp. Udgifter til flygtninge er indeholdt i de samlede udgifter under Tilbud til udlændinge. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. 18+ årige. Figur 9.1 Tilbud til udlændinge, Regnskab 2014 (udgift pr. 18+ årige i kr.) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.81, Regnskab I tabel 9.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 9.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2014 (indekstal, hele = 100) Tilbud til udlændinge Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 101,4 63,1 95,0 72,3 82,9 105,1 100 Udgiftsbehov 96,1 84,8 99,7 93,5 93,5 87,8 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 105,5 74,4 95,2 77,3 88,1 123,0 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.81, Regnskab [28]

29 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabel 9.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 9.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2014 (mio. kr.) Tilbud til udlændinge Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: Egen beregning. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [29]

30 10. Ældre Kommunernes primære opgaver på ældreområdet er at yde støtte til personlig pleje, praktiske opgaver, herunder hjælpemidler og madservice til ældre og handicappede personer. Ydelserne er beskrevet i Lov om Social Service, og i Sundhedsloven, som begge er rammelove. Dette betyder, at den enkelte kommune har en stor frihedsgrad til at fastsætte sit eget serviceniveau. Der kan opkræves brugerbetaling for en mindre del af ydelserne. Antallet af 65+ årige, der er målgruppen for ældreområdet, har været markant stigende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2010 til januar Som det fremgår af figur 10.1 har den største stigning været i Køge, hvor antallet af 65+ årige er steget med knap 25 %. Figur 10.1 Udvikling i antallet af 65+ årige (indekstal: 1. januar 2010 = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Region Kilde: Danmarks Statistik, folketal tabel FOLK1. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. borger på 65 år og derover. Figur 10.2 Udgifter på ældreområdet, Regnskab 2014 (kr. pr. 65+ årig) Ældreboliger Øvrig ældreområde Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal, tabel 7.11, Regnskab 2014 [30]

31 I tabel 10.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 10.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov (indekstal, hele = 100) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 7.11, Regnskab 2014 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau (inkl. ældreboliger), indeks 85,6 90,2 97,0 85,6 89,6 86,6 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 86,6 93,6 95,6 94,5 92,6 90,6 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 98,8 96,4 101,5 90,6 96,8 96,6 100 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I tabel 10.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 10.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Tilbud til ældre Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: Egne beregninger og ECO-nøgletal, tabel 7.11, Regnskab 2014 Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [31]

32 11. Kultur og Fritid Området Kultur og Fritid omfatter udgifter til grønne områder, stadion, idrætsanlæg, musikarrangementer, biblioteker, museer, biografer, teatre, folkeoplysningen, lokaletilskud og andre kulturelle arrangementer. Figur 11.1 Kultur og Fritid, Regnskab 2014 (kr. pr. indbygger) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.12, Regnskab I tabel 11.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 11.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov (indekstal, hele = 100) Udgiftsniveau, indeks Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region 110,6 70,6 111,1 80,5 93,2 85,7 100 Beregnet udgiftsbehov 100,7 93,6 100,6 93,7 97,2 88,7 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 109,8 75,4 110,4 85,9 95,4 96,7 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.12, Regnskab Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I tabel 11.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 11.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.12, Regnskab 2014 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [32]

33 De samlede udgifter til Kultur og Fritid opdeles i figur 11.2 og figur 11.3 i henholdsvis udgift pr. borger til Fritid og til Kultur. Figur 11.2 Fritid, Regnskab 2014 (kr. pr. indbygger) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.12, Regnskab Figur 11.3 Kultur og biblioteksvæsen, Regnskab 2014 (kr. pr. indbygger) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.12, Regnskab [33]

34 12. Vejvæsen Det fremgår af Vejloven, at byrådene er vejbestyrelser for de kommunale veje. Loven fastsætter, at vejene skal vedligeholdes til det stade, som trafikken kræver. Der er således overladt kommunerne en betydelig frihed til at fastsætte serviceniveauet, herunder vintervedligeholdelsen. Den enkelte kommunes udgifter afhænger af den tilstedeværende vejlængde og af det valgte vedligeholdelsesniveau. I figur 12.1 vises dels udgiften opgjort pr. indbygger og dels udgiften pr. meter vej. Figur 12.1 Vejvæsen, Regnskab 2014 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region I alt kroner pr. indbygger I alt kroner pr. meter vej Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.21, Regnskab 2014 I tabel 12.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 12.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 135,4 81,1 135,7 101,4 113,4 112,1 100 Beregnet udgiftsbehov 100,0 102,9 101,8 101,1 101,5 118,5 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 135,4 78,8 133,3 100,3 111,9 96,6 100 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.21, Regnskab 2014 [34]

35 Kommunernes vejlængder fremgår af tabel Tabel 12.2 Vejlængder 2015 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilometer Kilde: Vejdirektoratets opgørelse af længden af offentlige kommunale veje pr. 1. januar 2015 (www.vejsektoren.dk). Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I tabel 12.3 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 12.3 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau ,2 Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.21, Regnskab 2014, befolkningstal fra 1. januar 2014 (FOLK1) fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Note: Beregningen er baseret på udgift pr. indbygger. En beregning på vejmeter vil give et andet resultat. [35]

36 13. Sundhed Kommunerne har ansvaret for en række borgernære opgaver inden for genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Den patientrettede forebyggelse er et delt ansvar mellem kommunerne og regionerne. De kommunale sundhedsopgaver reguleres af Sundhedsloven, der i en vis udstrækning giver kommunerne mulighed for at fastsætte deres serviceniveau. De kommunale sundhedsopgaver skal sammentænkes med kommunernes ressourcetræk på det regionale sundhedsvæsen, hvor kommunerne finansierer en femtedel af det regionale sundhedsvæsen gennem en løbende aktivitetsafregning. Figur 13.1 viser kommunernes samlede udgift til området opgjort som udgift pr. indbygger i Figur 13.1 Sundhedsvæsen i alt, Regnskab 2014 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2014 Note: tallene er inkl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering I tabel 13.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 13.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 91,1 101,7 107,4 103,5 100,9 102,9 100 Udgiftsbehov, indeks 97,4 97,9 102,1 98,0 98,9 99,4 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 93,6 103,8 105,1 105,6 102,0 103,5 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2014 [36]

37 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I tabel 13.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 13.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse til K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.71 og egne beregninger, Regnskab 2014 samt Folketal fra 1. måned 2014 (FOLK1) fra Danmarks Statistik. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [37]

38 14. Administration Området omfatter udgifter til kommunernes administrative opgaver. Løn udgør den største udgiftspost. Herudover er der udgifter til bl.a. tjenestemandspensioner, barsel- og forsikringspuljer, erhvervsformål, bygninger og kommunalpolitikere. I figur 14.1 og figur 14.2 opgøres administrationsudgiften pr. indbygger henholdsvis med og uden udgifter til løn-/barselspuljer, tjenestemandspensioner og interne forsikringspuljer. Udgifterne er opdelt i lønudgifter og øvrige udgifter. Figur 14.1 Administration i alt, Regnskab 2014 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Lønudgifter til administrationen i alt Øvrige udgifter til administration i alt Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.41, Regnskab 2014, Statistikbanken og egne beregninger. Figur 14.2 Administration i alt, eksklusiv løn/barselpuljer, tjenestemandspensioner og interne forsikringspuljer i Regnskab 2014 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.41, Regnskab 2014, Statistikbanken og egne beregninger. Øvrige udgifter til administrationen ekskl. lønpuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer Lønudgifter til administrationen ekskl. lønpuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer [38]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 4. juli 2014 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 30. juli 2013 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 8 4. Børnepasning... 12 5. Folkeskoler... 15

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Befolkning

Befolkning RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2017, Svendborg kommune ECO-nøgletal Befolkning 01.01.2015 Svendborg Kommune Saml. Gruppe Syd Svendborg vs. syd Udgiftsbehov

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015 Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

Standard i Økonomisk Politik: Principper for overførsler mellem årene

Standard i Økonomisk Politik: Principper for overførsler mellem årene Standard i Økonomisk Politik: (Vedtaget i Byrådet, de seneste ændringer ved overførselssagen fra 2014 til 2015) Økonomi / Innovation og IT marts 2015 1 Skanderborg Kommune ønsker en høj grad af økonomisk

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016 soversigt til halvårsregnskab Drift 2.045.695 6.995 2.052.690 976.038 2.022.849 01 Teknik- og Miljøudvalget 140.701 1.745 142.445 58.914 140.567 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 17.983 776

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Opfølgning på Bæredygtighedsstrategi Marts 2011 Introduktion Som optakt til budgetlægningen for 2011 og overslagsårene 2012-14 vedtog byrådet den 26. april 2010 en bæredygtighedsstrategi. I bæredygtighedsstrategien

Læs mere

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE NØGLETAL 28 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 28 Nøgletal 28 Forord For første gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg sammen en nøgletalspublikation

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Standard i Økonomisk Politik: Principper for overførsler mellem årene

Standard i Økonomisk Politik: Principper for overførsler mellem årene Bilag 1 Standard i Økonomisk Politik: (Vedtaget i Byrådet d. 24. april 2013, her med foreslåede korrektioner marts 2014) Økonomi / Innovation og IT marts 2014 Ændringsforslag er tilføjet med rødt Skanderborg

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Bevillingsoversigt til Budget 2017 I 1.000 kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 156.413 131.286 B 128.129 002513 Andre faste ejendomme 1.224 053230 Ældreboliger

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 56.918 56.809 56.786 56.960 10 Byudvikling 269 269 269 269 Byfornyelse 247 247 247 247 Fælles formål 2 2 2 2 Kommissioner, råd og nævn 20 20

Læs mere

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling Bevillingsoversigt Budgetforslag 2017-2020, 1. behandling 1.000 kr. (- for indtægt) 2017 2018 2019 2020 Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 59.346 59.520 59.497 59.473 10 Byudvikling

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner.

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner. Nøgletalsrapport 2014 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner. 2 Rapporten er udarbejdet af en tværgående gruppe bestående

Læs mere

Kapitel 3: Analysens resultater.

Kapitel 3: Analysens resultater. 16 Kapitel 3: Analysens resultater. 3.1 Indtægter. 3.1.1 Skatteindtægter, tilskud og udligning. Tabel 1 Skatteindtægter, tilskud og udligning pr. indbygger inkl. kommunale bidrag til regionerne Holstebro

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Sociale formål Indtægter fra central refusionsordn., grp

Sociale formål Indtægter fra central refusionsordn., grp KONTANTHJÆLP OG ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 8.10 Alle nøgletal er beregnet i kroner pr. 17-64 årig 5.57.72 Sociale formål 252 355 449 412 Indtægter fra central refusionsordn., grp. 018 0 0-46 -7 5.57.73

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012 BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget

Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget Kapitel 1 beskrivelse af området Økonomi- og Planudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, personale samt administration og planlægning

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration 180 160 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 140 120 100 80

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Børn og unge med særlige behov

Børn og unge med særlige behov 1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v.

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v. 9.103 Faaborg-Midtfyn Kommune Udgifter i løbende og faste priser Løbende priser 2016-priser Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region Syddanmark Hele landet Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent Notat Sagsnr.: 2012/0001328 Dato: 24. januar 2012 Titel: Nøgletal Sagsbehandler: Lis Kristensen Økonomikonsulent & Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1.0 Indledning I nedenstående er præsenteret

Læs mere

:57. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt kr. netto. Overførsle r til senere.

:57. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt kr. netto. Overførsle r til senere. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt OPR Budget B FR Afvigelse R TB 1. FR 12 Overførsle r til senere Indtægter m.m. Skatter -4.780.611-4.780.611-4.778.433 2.178 2.178 Generelle

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015 NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15 Økonomiske nøgletal 2010-2015 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med nøgletal... 4 Sammenfatning... 5 Det

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016

Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 3. februar 2016 Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Opsummering... 1 Forudsætninger i analysen... 2 Flygtningeudgifter

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Børnepasning... 9. Folkeskolen... 11. Tilbud til ældre... 13. Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger... 17. Sygedagpenge...

Børnepasning... 9. Folkeskolen... 11. Tilbud til ældre... 13. Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger... 17. Sygedagpenge... Eco-nøgletal Regnskab 2014 og budget 2015 2 Indholdsfortegnelse Forbruget på 19 større udgiftsområder 4 Generelle Nøgletal. 6 Børnepasning... 9 Folkeskolen... 11 Tilbud til ældre... 13 Kontanthjælp og

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere