NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]"

Transkript

1 NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1]

2 Indhold 1. Indledning Overblik over rapportens aktivitetsområder Overordnede nøgletal Dagtilbud Folkeskoler Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Arbejdsmarked og overførselsindkomster Tilbud til udlændinge Ældre Kultur og Fritid Vejvæsen Sundhed Administration Sygefravær Ordliste Styregruppe for Nøgletalsrapport: Køge Kommune, Lene Østergaard Lunde Holbæk Kommune, Erik Kjærgaard Andersen Slagelse Kommune, Ole Kristensen Næstved Kommune, Steen Andersen Arbejdsgruppe for Nøgletalsrapport: Køge Kommune, Samra Smajlovic Holbæk Kommune, Anita Jørgensen Ponikowski Slagelse Kommune, Sanne Davidsen Næstved Kommune, Marianne Bonde Bruun [2]

3 1. Indledning Nøgletalsrapporten indeholder en række overordnede nøgletal for K4 kommunerne, dvs. Køge, Holbæk, Slagelse og Næstved kommuner. Rapporten findes i to varianter; Et overblik, som indeholder et overblik over de vigtigste nøgletal, figurer og tabeller og En totalrapport, som indeholder det samme som overbliksrapporten men med en større detaljeringsgrad. Formålet med nøgletalsrapporten er at understøtte de politiske drøftelser i forbindelse med budgetlægningen for Nøgletallene er rettet mod kommunernes store aktivitetsområder og omfatter 96 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Rapporten indeholder ikke nøgletal for kommunernes anlægsudgifter. Fordelen ved nøgletal er, at de i kort og overskuelig form belyser strukturerne og udviklingerne i K4 kommunerne. De giver imidlertid sjældent forklaringen på eventuelle forskelle i forhold til andre kommuner men kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, der så må undersøges nærmere. Det understreges, at nøgletal ikke belyser kvaliteten af en kommunes service. Lave udgifter på et område er således ikke nødvendigvis udtryk for et lavt serviceniveau men kan også skyldes en høj effektivitet i opgaveløsningen. Lige som høje udgifter ikke nødvendigvis er lig med et højt serviceniveau. Hertil kommer, at der på nogle områder kan være forskelle i kommunernes konteringspraksis, hvilket kan sløre billedet. Tal i tabeller og figurer er opgjort i årets priser med mindre andet er angivet. Nøgletalsrapportens opbygning: Kapitel 2 giver et økonomisk overblik over rapportens aktivitetsområder. Dels ved at opgøre aktivitetsområdernes relative regnskabsmæssige tyngde, dels ved at sammenligne kommunernes ressourceforbrug i forhold til landsgennemsnittet. Man får hér en fornemmelse af, hvor meget de enkelte aktivitetsområder vægter i det kommunale regnskab, og på hvilke områder den enkelte K4 kommune afviger i forhold til de øvrige K4 kommuner og landsgennemsnittet. Ressourceforbruget illustreres i forhold til finansieringsmulighederne. Desuden er der et overblik over den enkelte kommunes aldersmæssige befolkningssammensætning. Kapitel 3 viser overordnede nøgletal for kommunernes provenu, udgifter og det ordinære driftsresultat. Provenuet beskriver kommunes finansieringsmuligheder gennem skatteindtægter, tilskud og udligning. Udgiftssiden beskrives nærmere i rapportens efterfølgende kapitler. Kapitlerne 4 til 14 beskriver nøgletal for kommunernes store aktivitetsområder. Alle kapitler følger samme struktur, og der redegøres for områdernes overordnede faktuelle udgifter samt indekserede udgifter. Der beregnes ligesom i sidste års rapport kommunaløkonomiske konsekvenser for K4 kommunerne, hvor kommunernes økonomisk kvantitative serviceniveau sammenlignes med landsgennemsnittet, K4 gennemsnittet og i forhold til den billigste K4 kommune. Den enkelte kommune kan hér se, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, hvis kommunens niveau ændres, så det f.eks. svarer til landsgennemsnittet. [3]

4 Kapitel 15 omhandler sygefravær i kommunerne, og der kigges på udviklingen fra 2010 til Kapitel 16 indeholder en ordliste med beskrivelser af en række af de økonomiske udtryk og begreber, der anvendes i rapporten. Rapporten er baseret på de seneste regnskabstal fra Hvor det er relevant, er der suppleret med tidligere regnskabsår samt budget Der anvendes primært ECO Nøgletal samt kommunale nøgletal fra Social- og Indenrigsministeriet. Opmærksomheden skal henledes på, at kommunerne opererer med forskellige afgrænsninger mellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes regnskabsopgørelser. Fortegnene i tabellerne kommunaløkonomiske konsekvenser er sådan, at (+) betyder, at kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlaget, mens ( ) betyder, at kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlaget. Dette er ligeledes markeret under alle tabeller, således at fortegnene ikke giver anledning til misforståelser. [4]

5 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder Nøgletalsrapporten er rettet mod kommunernes store aktivitetsområder og beskriver 96 procent af K4 kommunernes samlede driftsudgifter. De sidste 4 procent ( øvrige ) består af få mindre og forskelligartede områder. De bliver ikke særskilt belyst i rapporten. I dette kapitel gives en oversigt over aktivitetsområderne dels ved at vise områdernes tyngde (Figur 2.1), dels ved at vise K4 kommunernes forholdsmæssige afvigelser på de enkelte områder i forhold til landsgennemsnit (Figur 2.2 og Figur 2.3). Kommunernes aktivitetsområder Rapportens aktivitetsområder er i Figur 2.1 opgjort i procent af K4 kommunernes Regnskab 2015 med henblik på at give et indtryk af de enkelte områders udgiftstyngde og områdernes vægtning i forhold til hinanden. Det bemærkes, at følgende områder indgår i gruppen øvrige : Personlige tillæg, Boligsikring, Udlændinge, Redningsberedskab, Natur og Miljø og Tandpleje (tallene refererer til tabelnumre i ECO Nøgletal). Figur 2.1 Rapportens aktivitetsområder i pct. af K4 kommunernes Regnskab 2015 Rapportens aktivitetsområder opgjort i mio.kr Administration; 10% Øvrige; 4% Dagtilbud; 7% Sundhed; 8% Folkeskoler; 18% Vejvæsen; 2% Kultur og fritid; 2% Ældre; 14% Revalidering og løntilskud; 3% Sygedagpenge; 2% Kilde: ECO Nøgletal, Regnskab 2015 samt egne beregninger. Førtidspensioner; 7% Kontanthjælp; 10% Børn og unge med særlige behov; 5% Voksne med særlige behov; 6% [5]

6 Kommunernes ressourceforbrug på aktivitetsområder K4 kommunernes nettoudgiftsforbrug på aktivitetsområderne varierer. Nedenstående Figur 2.2 viser K4 kommunernes afvigelser på de enkelte aktivitetsområder i sammenligning med landsniveauet. Kommunernes nettoudgifter er indekseret i forhold til landsgennemsnittet, som har indeks 100. Figur 2.2 Kommunernes ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2015 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Administration Dagtilbud Folkeskoler Vejvæsen Sundhed Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Kultur og fritid Kontanthjælp Ældre Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Sygedagpenge Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2015 samt Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2015 (FOLK1) Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer. I Figur 2.3 vises K4 kommunernes afvigelser på det korrigerede ressourceforbrug i sammenligning med landsgennemsnittet. Der er her korrigeret for den enkelte kommunes udgiftsbehov givet kommunens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold (se yderligere forklaring i ordlisten). Figur 2.3 giver det mest retvisende billede, når man ønsker at sammenligne kommunernes ressourceforbrug. [6]

7 Figur 2.3 Kommunernes korrigerede ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2015 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Administration Dagtilbud Folkeskoler Sundhed 100 Børn og unge med særlige behov 80 Vejvæsen Voksne med særlige behov Kultur og fritid Kontanthjælp Ældre Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Sygedagpenge Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2015 samt Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2015 (FOLK1). Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Selvom Figur 2.3 giver det mest retvisende billede af ressourceforbrug set i forhold til et landsgennemsnit på 100, viser det ikke, hvilket niveau kommunerne i forhold til deres indtægter rent faktisk har mulighed for at ligge på. Dvs. hvis indtægtsniveauet er under landsgennemsnittet, har kommunen ikke mulighed for udgiftsmæssigt at være på landsgennemsnittet. [7]

8 Tabel 2.1 viser kommunernes korrigerede ressourceforbrug ligesom Figur 2.3 men derudover er medtaget kommunernes finansieringsmulighed, dvs. et indekstal for kommunens indtægter. Finansieringsmulighederne er ligesom kommunernes udgiftsbehov forskelligt. Dette uddybes yderligere i kapitel 3. Tabel 2.1 Kommunernes korrigerede ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2015 og kommunernes samlede udgiftsbehov og finansieringsmulighed, Budget 2016 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Dagtilbud 95,7 91,6 102,8 99,1 100 Folkeskoler 95,1 99,3 95,8 93,1 100 Børn og unge med særlige behov 91,3 107,6 85,4 81,5 100 Voksne med særlige behov 93,2 100,6 100,3 86,5 100 Kontanthjælp 107,9 99,2 121,0 101,7 100 Førtidspensioner 99,2 109,0 92,6 100,2 100 Sygedagpenge 106,1 104,4 76,3 111,4 100 Revalidering og løntilskud 105,6 104,8 90,9 111,1 100 Ældre 96,2 98,7 102,6 85,3 100 Kultur og fritid 103,0 76,0 105,0 84,0 100 Vejvæsen 126,3 78,8 133,3 100,3 100 Sundhed 102,7 107,6 106,2 108,7 100 Administration 98,1 94,3 95,1 87,6 100 Samlede udgiftsbehov 99,6 102,2 105,8 99,7 100,0 Finansieringsmulighed 98,9 96,7 100,7 96,2 100,0 Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2015 og Budget 2016 samt Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2015 (FOLK1) Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Tallene i Figur 2.3 og Tabel 2.1 er bl.a. korrigeret for kommunernes alderssammensætning. Tabel 2.2 viser de enkelte kommuners alderssammensætning fordelt på udvalgte aldersintervaller, der bliver anvendt i rapporten. Ligeledes vises det samlede befolkningstal for hver kommune. Tabel 2.2 Kommunernes alderssammensætning på udvalgte aldersintervaller i procent af samlet befolkning samt kommunernes samlede befolkningstal 2015 Køge Holbæk Slagelse Næstved 0-5 årige 6,1 6,0 5,8 5, årige 14,8 14,4 12,8 13, årige 60,2 60,4 61,0 60,8 65+ årige 18,9 19,2 20,4 19,8 Folketal i alt Kilde: Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2015 (FOLK1). [8]

9 3. Overordnede nøgletal Kapitlet viser hovednøgletal for kommunernes provenu og udgifter. Provenu omfatter kommunernes skatteindtægter samt tilskud og udligning, og provenuet er således udtryk for kommunernes ressourcegrundlag (finansieringsmulighed). Udgiftssiden omfatter kommunens driftsudgifter, og den er udtryk for kommunernes udgiftsniveau. Nøgletallene for kommunernes ressourcegrundlag er opgjort i 2016-tal, mens nøgletal for driftsudgifter er opgjort i Regnskab Kommunernes skatteindtægter, tilskud og udligning (provenu) Langt hovedparten af kommunernes provenu kommer fra skatteindtægter. Kommunernes skatteindtægter afhænger på den ene side af beskatningsgrundlaget altså den skattepligtige indkomst pr. indbygger (udskrivningsgrundlaget) og grundværdierne i kommunen og på den anden side af den udskrivningsprocent og grundskyldspromille/dækningsafgift, som Byrådet vedtager. Beskatningsgrundlaget er i henhold til Social- og Indenrigsministeriets definition i nedenstående figur beregnet som udskrivningsgrundlaget + 2,8 % af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5 % af grundværdierne for øvrige ejendomme. Når der kun tillægges henholdsvis 2,8 % og 10,5 % af grundværdierne for landbrugsejendomme og øvrige ejendomme, skyldes det, at grundværdierne gennemsnitligt i kommunerne beskattes lempeligere end borgernes skattepligtige indkomster. Figur 3.1 Beskatningsgrundlag pr. indbygger, Budget 2016 (indekstal, hele = 100) 98,4 97,7 100,0 94,7 92,3 93,6 88,8 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO Nøgletal 2016, tabel Nedenstående tabel viser udskrivningsprocent, grundskyldspromille samt dækningsafgifter for de fire kommuner i [9]

10 Tabel 3.1 Udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromiller, Budget 2016 Køge Holbæk Slagelse Næstved Region Udskrivningsprocent 24,9 25,1 24,7 25,0 25,33 24,91 Grundskyldpromille 21,038 23,65 25,3 25,0 25,432 26,129 Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme ,0 U U Dækningsafgiftspromille af andre off. ejendommes grundværdi 10,519-12,65 12,5 U U Dækningsafgiftspromille af andre off. ejendommes forskelsværdi 8,75-8,75 8,75 U U Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Kommunale Nøgletal U det pågældende nøgletal er udefineret for året En anden væsentlig del af kommunernes provenugrundlag er tilskud og udligning. Udligningsordningen kompenserer for kommunernes forskelle i befolkningssammensætning og socialøkonomiske vilkår, således at de kommuner, der vurderes at have de dårligste betingelser, får mest og vice versa. Herudover tager udligningsordningen højde for forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. I nedenstående figur vises de samlede indtægter pr. indbygger fra henholdsvis skat og tilskud/udligning. Figur 3.2 Indtægter pr. indbygger, Budget 2016 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Skatter Tilskud og udligning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.400, Budget Figur 3.3 viser Figur 3.2 er opgjort som indekstal. For såvel skatter som tilskud og udligning er tallet for hele sat til indeks 100. Det betyder, at tallene ikke summeret giver indekstallet i alt. Indekstallet i alt er det tal, der er anvendt i Tabel 2.1. [10]

11 Figur 3.3 Indtægter pr. indbygger, Budget 2016 (indekstal, hele = 100) 98,9 96,7 100,7 96,2 98,1 100, ,1 111,8 147,8 115,0 121,7 109, ,7 92,0 85,7 90,2 90,7 97,2 100 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Skatter Tilskud og udligning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.400, Budget Kommunernes udgiftsbehov Figur 3.4 viser kommunernes samlede udgiftsbehov (der henvises til definitionen af udgiftsbehov i ordlisten). Det samlede udgiftsbehov i en kommune er beregnet ud fra både kommunens befolkningssammensætning og kommunens socioøkonomiske forhold. Figur 3.4 Samlede udgiftsbehov, Budget 2016 (indekstal, hele = 100) 105,8 102,2 101,8 101,4 99,6 99,7 100,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.500, Budget Figur 3.5 viser det aldersbestemte udgiftsbehov opgjort som indekstal for de enkelte kommuner. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er de mest udgiftstunge for kommunen. [11]

12 Figur 3.5 Aldersbestemte udgiftsbehov, Budget 2016 (indekstal, hele =100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.500, Budget Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier som f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Figur 3.6 Socioøkonomiske udgiftsbehov, Budget 2016 (indekstal, hele = 100) 117,5 97,1 102,2 97,5 103,5 100,2 100,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.500, Budget [12]

13 Figur 3.7 Udvikling i serviceudgifter pr. indbygger Køge Holbæk Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Slagelse Næstved Region Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Kommunale Nøgletal. Figur 3.7 viser udviklingen i serviceudgifterne pr. indbygger. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 fratrukket en række undtagelser; nettodriftsudgifterne på det brugerfinansierede område, overførsler, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet og ældreområdet samt indtægter fra refusion for særligt dyre enkelsager. Udviklingen i serviceudgifterne er interessant, da der bliver aftalt et loft for disse udgifter, og såfremt loftet bliver overskredet, kan regeringen indføre sanktioner. Kommunernes ordinære driftsresultat Sammenhængen mellem udgifter og indtægter viser sig i kommunernes over-/underskud på den ordinære drift. Det bemærkes, at hvor ovenstående opgørelse af indtægter (ressourcegrundlaget) og udgiftsbehov er baseret på budgettal fra 2016, er nedenstående opgørelse baseret på regnskabstal 2015, hvorfor tallene fra Figur 3.2 ikke kan genfindes i nedenstående tabel. Den ordinære drift er i tabellen opgjort inkl. renter og ekskl. udgifter og indtægter i forbindelse med ældreboliger. Kommunernes overskud på den ordinære drift kan bruges til at finansiere anlægsinvesteringer eller til at afdrage på lån. Tabel 3.2 Resultat af ordinær drift pr. indbygger, Regnskab 2015 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Indtægter i alt Udgifter i alt inkl. renter Resultat af ordinær drift Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.401, Regnskab [13]

14 4. Dagtilbud Dagtilbudsområdet omfatter udgifter til dagtilbud på 0-5-års området. Området omfatter dermed dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner. Området omfatter endvidere en række fællesudgifter samt specialpædagogiske tilbud til børn i førskolealderen. Området er underlagt Dagtilbudsloven. Der er i høj grad tale om rammelove, hvilket betyder, at den enkelte kommune har en vis frihedsgrad til at fastsætte sit serviceniveau. Der opkræves brugerbetaling på alle tilbud. Antallet af 0-5-årige, der er målgruppen for børnepasning, har været faldende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2010 til januar Det fremgår af Figur 4.1, at antallet af 0-5-årige i perioden er faldet mest i Holbæk - knap 16 %, mens faldet i Slagelse, Næstved og Køge ligger mellem %. Figur 4.1 Udvikling i antallet af 0-5-årige (indekstal: 1. januar 2011 = 100) 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 84,0 82, Køge Holbæk Slagelse Næstved Region Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1, folketal pr. 1. januar [14]

15 I Figur 4.2 ses den samlede udgift til børnepasning pr. 0-5-årig. Figur 4.2 Udgifter til børnepasning i alt, Regnskab 2015 (kr. pr. 0-5-årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO Nøgletal tabel 5.101, Regnskab Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede daginstitutioner, der findes på funktion indgår i det samlede udgiftstal, der er fordelt på 0 5 årige. Slagelse og Næstved Kommuner har på denne funktion udgiftstal, der trækker gennemsnitstallet for de 0-5-årige op. I Figur 4.3 er der fokus på udgifterne til dagpleje, integrerede institutioner (som har mindst to af følgende: daginstitution, fritidshjem eller klub) og daginstitutioner (børn indtil skolestart). Figuren viser udgifterne fordelt på tilbudstype. Figur 4.3 Udgifter fordelt på tilbudstyper, Regnskab 2015 (pct.) 91% 83% 67% 73% 79% 79% 79% 0% 0% 9% 17% 5% 3% 2% 1% 3% 28% 24% 19% 20% 18% Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Dagpleje Integrerede institutioner Daginstitutioner Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.101, Regnskab 2015 og Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2015 (FOLK1) Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede daginstitutioner, der findes på funktion indgår i det samlede udgiftstal, der er fordelt på 0 5-årige. Slagelse og Næstved Kommuner har på denne funktion udgiftstal, der trækker gennemsnitstallet for de 0-5-årige op. [15]

16 I Tabel 4.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov. Tallene er indekserede, og gennemsnittet for hele er lig med indeks 100. Udgiftsniveauet afspejler kommunernes konkrete udgifter. Udgiftsbehovet er udtryk for, hvor mange udgifter en kommune bør have givet befolkningens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Udgiftsniveauet korrigeret for udgiftsbehovet kan anvendes som en indikator for kommunens økonomisk kvantitative (service)niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 4.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 98,3 93,3 100,2 94,7 96,6 98,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 102,7 101,8 97,5 95,5 99,4 98,7 100,0 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 95,7 91,6 102,8 99,1 97,3 99,4 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.101, Regnskab På baggrund af oplysningerne i Figur 4.2 og Tabel 4.1 kan de økonomiske effekter af kommunernes forskellige økonomisk kvantitative serviceniveauer beregnes. Tabel 4.2 viser de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 4.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -10,8-24,1 8,2-2,7 Afvigelse K4 niveau -4,1-16,3 16,1 5,7 Afvigelse laveste kommune-niveau 10,2-32,8 23,4 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.101, Regnskab 2015, Danmarks Statistik FOLK1 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [16]

17 5. Folkeskoler Området folkeskoler omfatter primært udgifter til den almindelige folkeskole. Herudover er der udgifter til specialundervisning, privat- og efterskoler samt SFO og fritidshjem. Området er underlagt Lov om folkeskolen. Der er i høj grad tale om rammelove, hvilket betyder, at den enkelte kommune har en vis frihedsgrad til at fastsætte sit serviceniveau. Der opkræves brugerbetaling for SFO og fritidshjem. Antallet af 6-16-årige, der er målgruppen for folkeskolen, har været faldende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2011 til januar Det største fald i perioden har været i Slagelse med knapt 6 %. I Holbæk har der dog været en stigning fra på 1 %. Figur 5.1 Udvikling i antallet af 6-16-årige (Indekstal: 1. januar 2011 = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Region Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1. [17]

18 Figur 5.2 Udgifter til folkeskoler, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og kommunale specialskoler og pasning, Regnskab 2015 (kr. pr årig) Undervisning Pasning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede institutioner, der findes på funktion indgår ikke i ovenstående udgiftstal. Det indgår i det samlede udgiftstal under dagtilbud, der er fordelt på 0 5-årige. Slagelse Kommune har som eneste af K4 kommunerne fritidshjemspladser i integrerede daginstitutioner. Kommunernes bidrag til statslige og private skoler indgår som en del af udgifterne i Figur 5.2. Figur 5.3 viser udgiften til statslige og private skoler. Figur 5.3 Bidrag til statslige og private skoler, Regnskab 2015 (udgift i kr. pr årig) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab [18]

19 Folkeskoleområdet inklusiv pasning I Tabel 5.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tallene her indeholder udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning. Tabel 5.2 viser det samme dog ekskl. pasning. Tabel 5.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele =100) Folkeskoleområdet inkl. pasning Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 99,4 99,4 99,8 91,0 97,4 100,2 100 Udgiftsbehov 104,6 100,1 104,2 97,8 101,7 100,3 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 95,1 99,3 95,8 93,1 95,8 99,9 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion Folkeskoleområdet eksklusiv pasning Tabel 5.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov ekskl. pasning, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Folkeskoleområdet ekskl. pasning Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 99,0 102,9 100,6 90,0 98,1 101,2 100 Udgiftsbehov 104,6 100,1 104,2 97,8 101,7 100,3 100 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 94,6 102,8 96,5 92,0 96,5 100,9 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel og egne beregninger, Regnskab Tabel 5.2 er beregnet på samme måde som tabel 5.1, men uden pasningsudgifter. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion Folkeskoleområdet inklusiv pasning og eksklusiv privatskoleudgifter I Tabel 5.3 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten) for hele folkeskoleområdet inkl. pasning, dog uden udgifter til privatskoler. Tabel 5.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov ekskl. privatskoleudgifter, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Folkeskoleområdet inkl. pasning, ekskl. privatskoler Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 100,6 95,1 98,2 92,5 96,6 99,1 100 Udgiftsbehov 104,6 100,1 104,2 97,8 101,7 100,3 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 96,2 95,0 94,3 94,6 95,0 98,8 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel og egne beregninger, Regnskab Tabel 5.3 er beregnet på samme måde som tabel 5.1, men uden privatskoleudgifter. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion [19]

20 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau folkeskoleområdet ekskl. private skoler I Tabel 5.4 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 5.4 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2015 (mio. kr.) Folkeskoler, efterskoler og kommunale specialskoler Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -23,8-33,8-40,6-39,7 Afvigelse K4 niveau 7,6 0,1-5,3-3,0 Afvigelse til laveste kommuneniveau 12,3 5,1-2,6 Kilde: Egen beregning på baggrund af udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning, men ekskl. privatskoleudgifter. Privatskoleudgifter er udeladt, da kommunen på kort sigt ingen påvirkningsmulighed har på udgiften til privatskoler. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion [20]

21 6. Børn og unge med særlige behov Børnespecialområdet dækker over foranstaltninger til børn og unge i alderen 0-22 år samt deres forældre. Betydelige indlærings-, sociale, fysiske, psykiske og/eller misbrugsrelaterede vanskeligheder medfører, at barnet eller den unge er truet i sin udvikling og har brug for særlig støtte. Området er blandt andet reguleret af Serviceloven. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte bl.a. ud fra individuelle skøn over borgerens behov. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. barn og ung i aldersintervallet 0-22 år. Figur 6.1 Børn og unge med særlige behov, udgift pr årig inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning, Regnskab 2015 (kr.) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.601, Regnskab I Tabel 6.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 6.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Børn og Unge med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 86,8 132,4 104,3 96,2 104,9 120,3 100 Udgiftsbehov 95,1 123,0 122,1 118,0 114,6 115,9 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 91,3 107,6 85,4 81,5 91,5 104,8 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.601, Regnskab [21]

22 Kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I Tabel 6.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten) Tabel 6.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2015 (mio. kr.) Børn og Unge med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO Nøgletal tabel 8.601, Regnskab 2015, Danmarks Statistik (FOLK1) 1. januar 2015 og egen beregning. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [22]

23 7. Voksne med særlige behov Voksenspecialområdet dækker over foranstaltninger til voksne mennesker med psykisk sygdom, handicap, misbrug eller hjemløshed. Området er blandt andet reguleret af Serviceloven. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte bl.a. ud fra individuelle skøn over borgerens behov. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige nettoudgift til de ovennævnte ydelser pr. borger på 18 år og derover. Figur 7.1 Voksne med særlige behov inkl. grupperinger vedr. det specialiserede socialområde på hovedkonto 5.32, Regnskab 2015 (udgift pr. 18+ årig i kr.) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.701, Regnskab I Tabel 7.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 7.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Tilbud til voksne med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 92,3 101,3 100,6 88,0 95,6 99,6 100 Beregnet udgiftsbehov 99,1 100,7 100,3 101,7 100,5 100,9 100 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 93,2 100,6 100,3 86,5 95,1 98,5 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.701, Regnskab [23]

24 Kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I Tabel 7.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 7.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.701, Regnskab 2015, Danmarks Statistik (FOLK1) 1. januar 2015 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [24]

25 8. Arbejdsmarked og overførselsindkomster Området dækker over arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførselsindkomster, herunder kontanthjælp, førtidspension, revalidering samt sygedagpenge for borgere i aldersgruppen år. Området bliver reguleret af Lov om Aktiv Beskæftigelse, Lov om Aktiv Socialpolitik, Lov om Integration, Lov om Uddannelsesvejledning og andre lovgivninger. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte ud fra bl.a. individuelle skøn over borgerens behov. Figur 8.1 Arbejdsmarked og overførselsindkomster, Regnskab 2015 (kr. pr årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.101, 8.201, samt 8.901, Regnskab Note: I tabellen indgår kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, dagpenge til forsikrede ledige, sygedagpenge, førtidspensioner, revalidering og løntilskud mv. for personer i fleksjob. I tabellerne Tabel 8.1 Tabel 8.6 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Region Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Udgiftsniveau, indeks 116,7 106,5 155,9 105,9 121,2 106,7 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,1 107,4 128,8 104,1 112,1 103,8 100 Beregnet serviceniveau, indeks 107,9 99,2 121,0 101,7 107,5 101,8 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.101, Regnskab Tabel 8.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Sygedagpenge, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Region Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Udgiftsniveau, indeks 110,1 108,4 86,1 116,2 105,2 105,0 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 103,8 103,8 112,8 104,3 106,2 105,3 100 Beregnet serviceniveau, indeks 106,1 104,4 76,3 111,4 99,5 100,5 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.201, Regnskab [25]

26 Tabel 8.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Førtidspensioner, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Region Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Udgiftsniveau, indeks 88,1 112,1 107,9 111,9 105,0 115,3 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 88,8 102,8 116,6 111,7 105,0 109,2 100 Beregnet serviceniveau, indeks 99,2 109,0 92,6 100,2 100,2 104,1 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.301, Regnskab 2015 Tabel 8.4 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Revalidering, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 113,6 115,5 95,3 103,1 106,9 119,5 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 106,4 104,2 118,3 111,7 110,2 109,6 100 Beregnet serviceniveau, indeks 106,8 110,9 80,6 92,3 97,0 109,1 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.901, Regnskab Tabel 8.5 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Løntilskud mv., Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 115,6 114,2 96,5 114,0 110,1 113,7 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 106,4 104,2 118,3 111,7 110,2 109,6 100 Beregnet serviceniveau, indeks 108,6 109,5 81,6 102,1 99,9 103,8 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.901, Regnskab Tabel 8.6 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Ressourceforløb, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 104,8 96,7 135,1 152,1 122,2 110,5 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 106,4 104,2 118,3 111,7 110,2 109,6 100 Beregnet serviceniveau, indeks 98,5 92,8 114,2 136,2 110,9 100,9 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.901, Regnskab [26]

27 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabellernetabel 8.7 Tabel 8.12 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.7 Kommunaløkonomiske konsekvenser Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.101, Regnskab 2015, Danmarks Statistik (FOLK1) 1. januar 2015 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.8 Kommunaløkonomiske konsekvenser Sygedagpenge, Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.201, Regnskab 2015, Danmarks Statistik (FOLK1) 1. januar 2015 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.9 Kommunaløkonomiske konsekvenser Førtidspensioner, Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.301, Regnskab 2015, Danmarks Statistik (FOLK1) 1. januar 2015 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.10 Kommunaløkonomiske konsekvenser Revalidering, Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.901, Regnskab 2015, Danmarks Statistik (FOLK1) 1. januar 2015 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [27]

28 Tabel 8.11 Kommunaløkonomiske konsekvenser Løntilskud mv., Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.901, Regnskab 2015, Danmarks Statistik (FOLK1) 1. januar 2015 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.12 Kommunaløkonomiske konsekvenser Ressourceforløb, Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.901, Regnskab 2015, Danmarks Statistik (FOLK1) 1. januar 2015 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [28]

29 9. Tilbud til udlændinge Tilbud til udlændinge omfattet af Integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, fastsætter rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge. Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram med en varighed på op til tre år. Flygtninge uden egen indkomst har tidligere haft ret til at modtage økonomisk hjælp i form af kontanthjælp, men en lovændring i sommeren 2015 betyder, at flygtninge først opnår ret til kontanthjælp efter 7 års lovligt ophold i Danmark. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, vil i stedet modtage en såkaldt integrationsydelse. Satserne for integrationsydelse er væsentlig lavere end satserne for kontanthjælp (ca. halvdelen). Udgifter til flygtninge er indeholdt i de samlede udgifter under Tilbud til udlændinge. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. 18+ årig. Figur 9.1 Tilbud til udlændinge, Regnskab 2015 (udgift pr. 18+ årig i kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.801, Regnskab I Tabel 9.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 9.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Tilbud til udlændinge Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau 94,1 98,1 96,7 85,0 93,5 118,6 100 Udgiftsbehov 96,1 84,8 99,7 93,5 93,5 87,8 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 98,0 115,7 97,0 90,9 100,4 139,2 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.801, Regnskab [29]

30 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I Tabel 9.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 9.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2015 (mio. kr.) Tilbud til udlændinge Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.801, Regnskab 2015 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [30]

31 10. Ældre Kommunernes primære opgaver på ældreområdet er at yde støtte til personlig pleje, praktiske opgaver, herunder hjælpemidler og madservice til ældre og handicappede personer. Ydelserne er beskrevet i Lov om Social Service og i Sundhedsloven, som begge er rammelove. Dette betyder, at den enkelte kommune har en stor frihedsgrad til at fastsætte sit eget serviceniveau. Der kan opkræves brugerbetaling for en mindre del af ydelserne. Antallet af 65+ årige, der er målgruppen for ældreområdet, har været markant stigende i alle fire kommuner i perioden fra januar 2011 til januar Som det fremgår af Figur 10.1 har den største stigning været i Køge, hvor antallet af 65+ årige er steget med knap 22 %. Figur 10.1 Udvikling i antallet af 65+ årige (indekstal: 1. januar 2011 = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Region Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. borger på 65 år og derover. [31]

32 Figur 10.2 Udgifter på ældreområdet, Regnskab 2015 (kr. pr. 65+ årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Øvrig ældreområde Ældreboliger Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.101, Regnskab 2015 I Tabel 10.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 10.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau (inkl. ældreboliger), indeks 83,3 92,4 98,1 80,6 88,6 86,7 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 86,6 93,6 95,6 94,5 92,6 90,6 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 96,2 98,7 102,6 85,3 95,7 96,7 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.101, Regnskab 2015 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 10.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 10.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2015 (mio. kr.) Tilbud til ældre Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.101, Regnskab 2015, befolkningstal fra 1. januar 2015 (FOLK1) fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [32]

33 11. Kultur og Fritid Området Kultur og Fritid omfatter udgifter til grønne områder, stadion, idrætsanlæg, musikarrangementer, biblioteker, museer, biografer, teatre, folkeoplysningen, lokaletilskud og andre kulturelle arrangementer. Figur 11.1 Kultur og Fritid, Regnskab 2015 (kr. pr. indbygger) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab I Tabel 11.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 11.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 103,8 71,8 105,7 78,8 90,0 85,6 100 Beregnet udgiftsbehov (2011), indeks 100,7 93,6 100,6 93,7 97,2 88,7 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 103,0 76,7 105,1 84,1 92,6 96,5 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab [33]

34 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 11.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 11.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab 2015 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. De samlede udgifter til Kultur og Fritid opdeles i Figur 11.2 og Figur 11.3 i henholdsvis udgift pr. borger til Fritid og til Kultur. Figur 11.2 Fritid, Regnskab 2015 (kr. pr. indbygger) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab [34]

35 Figur 11.3 Kultur og biblioteksvæsen, Regnskab 2014 (kr. pr. indbygger) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab [35]

36 12. Vejvæsen Det fremgår af Vejloven, at byrådene er vejbestyrelser for de kommunale veje. Loven fastsætter, at vejene skal vedligeholdes til det stade, som trafikken kræver. Der er således overladt kommunerne en betydelig frihed til at fastsætte serviceniveauet, herunder vintervedligeholdelsen. Den enkelte kommunes udgifter afhænger af den tilstedeværende vejlængde og af det valgte vedligeholdelsesniveau. Derudover opererer kommunerne med forskellige afgrænsninger mellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes regnskabsopgørelser. I Figur 12.1 vises dels udgiften opgjort pr. indbygger og dels udgiften pr. meter vej. Figur 12.1 Vejvæsen, Regnskab 2015 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region I alt kroner pr. indbygger I alt kroner pr. meter vej Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.201, Regnskab I Tabel 12.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100)sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 12.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 126,3 82,7 139,9 102,7 112,9 109,0 100 Beregnet udgiftsbehov 100,0 102,9 101,8 101,1 101,5 118,5 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 126,3 80,4 137,4 101,6 111,4 94,0 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.201, Regnskab [36]

37 Kommunernes vejlængder fremgår af Tabel Tabel 12.2 Vejlængder 2016 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilometer Kilde: Vejdirektoratets opgørelse af længden af offentlige kommunale veje pr. 1. januar 2016 (www.vejsektoren.dk). Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 12.3 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 12.3 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau ,3 Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.201, Regnskab 2015, befolkningstal fra 1. januar 2015 (FOLK1) fra Danmarks Statistik, vejdirektoratets opgørelse af længden af offentlige kommunale veje pr. 1. januar 2016 (www.vejsektoren.dk) og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Note: Beregningen er baseret på udgift pr. indbygger. En beregning på vejmeter vil give et andet resultat. [37]

38 13. Sundhed Kommunerne har ansvaret for en række borgernære opgaver inden for genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Den patientrettede forebyggelse er et delt ansvar mellem kommunerne og regionerne. De kommunale sundhedsopgaver reguleres af Sundhedsloven, der i en vis udstrækning giver kommunerne mulighed for at fastsætte deres serviceniveau. De kommunale sundhedsopgaver skal sammentænkes med kommunernes ressourcetræk på det regionale sundhedsvæsen, hvor kommunerne finansierer en femtedel af det regionale sundhedsvæsen gennem en løbende aktivitetsafregning. Figur 13.1 viser kommunernes samlede udgift til området opgjort som udgift pr. indbygger i Figur 13.1 Sundhedsvæsen i alt, Regnskab 2015 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab Note: Tallene er inkl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. I Tabel 13.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 13.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2015 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Udgiftsniveau, indeks 100,0 105,3 108,5 106,5 105,1 105,1 100 Udgiftsbehov, indeks 97,4 97,9 102,1 98,0 98,9 99,4 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 102,7 107,6 106,2 108,7 106,3 105,7 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab [38]

39 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 13.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 13.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2015 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse til K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab 2015, befolkningstal fra 1. januar 2015 (FOLK1) fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [39]

40 14. Administration Området omfatter udgifter til kommunernes administrative opgaver, hvor løn udgør den største udgiftspost. Herudover er der udgifter til bl.a. tjenestemandspensioner, barsel- og forsikringspuljer, erhvervsformål, bygninger og kommunalpolitikere. I Figur 14.1 og Figur 14.2 opgøres administrationsudgiften pr. indbygger henholdsvis med og uden udgifter til løn-/barselspuljer, tjenestemandspensioner og interne forsikringspuljer. Udgifterne er opdelt i lønudgifter og øvrige udgifter. Figur 14.1 Administration i alt, Regnskab 2015 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Lønudgifter til administrationen i alt Øvrige udgifter til administration i alt Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.401, Regnskab 2015, Danmarks Statistik tabel REGK31 og egne beregninger. Figur 14.2 Administration i alt, eksklusiv løn/barselpuljer, tjenestemandspensioner og interne forsikringspuljer i Regnskab 2015 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Lønudgifter til administrationen ekskl. lønpuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer Øvrige udgifter til administrationen ekskl. lønpuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.401, Regnskab 2015, Danmarks Statistik tabel REGK31 og egne beregninger. [40]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 4. juli 2014 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 30. juli 2013 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 8 4. Børnepasning... 12 5. Folkeskoler... 15

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015 Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Standard i Økonomisk Politik: Principper for overførsler mellem årene

Standard i Økonomisk Politik: Principper for overførsler mellem årene Standard i Økonomisk Politik: (Vedtaget i Byrådet, de seneste ændringer ved overførselssagen fra 2014 til 2015) Økonomi / Innovation og IT marts 2015 1 Skanderborg Kommune ønsker en høj grad af økonomisk

Læs mere

Befolkning

Befolkning RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2017, Svendborg kommune ECO-nøgletal Befolkning 01.01.2015 Svendborg Kommune Saml. Gruppe Syd Svendborg vs. syd Udgiftsbehov

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016 soversigt til halvårsregnskab Drift 2.045.695 6.995 2.052.690 976.038 2.022.849 01 Teknik- og Miljøudvalget 140.701 1.745 142.445 58.914 140.567 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 17.983 776

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Bevillingsoversigt til Budget 2017 I 1.000 kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 156.413 131.286 B 128.129 002513 Andre faste ejendomme 1.224 053230 Ældreboliger

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE NØGLETAL 28 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 28 Nøgletal 28 Forord For første gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg sammen en nøgletalspublikation

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 56.918 56.809 56.786 56.960 10 Byudvikling 269 269 269 269 Byfornyelse 247 247 247 247 Fælles formål 2 2 2 2 Kommissioner, råd og nævn 20 20

Læs mere

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling Bevillingsoversigt Budgetforslag 2017-2020, 1. behandling 1.000 kr. (- for indtægt) 2017 2018 2019 2020 Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 59.346 59.520 59.497 59.473 10 Byudvikling

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Opfølgning på Bæredygtighedsstrategi Marts 2011 Introduktion Som optakt til budgetlægningen for 2011 og overslagsårene 2012-14 vedtog byrådet den 26. april 2010 en bæredygtighedsstrategi. I bæredygtighedsstrategien

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015 NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15 Økonomiske nøgletal 2010-2015 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med nøgletal... 4 Sammenfatning... 5 Det

Læs mere

:57. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt kr. netto. Overførsle r til senere.

:57. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt kr. netto. Overførsle r til senere. Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt OPR Budget B FR Afvigelse R TB 1. FR 12 Overførsle r til senere Indtægter m.m. Skatter -4.780.611-4.780.611-4.778.433 2.178 2.178 Generelle

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Forbrug per 30/6 STRUKTUREL BALANCE

Forbrug per 30/6 STRUKTUREL BALANCE Bilag 1: Bevillingsoversigt og strukturel balance Bevillingsoversigt OPR Budget B per 30/6 FR Afvigelse R TB 2. FR 12 Overføres til 2013 Forventes overført til 2013 Indtægter m.m. Skatter -4.780.611-4.778.433-2.369.076-4.764.533

Læs mere

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v.

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v. 9.103 Faaborg-Midtfyn Kommune Udgifter i løbende og faste priser Løbende priser 2016-priser Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region Syddanmark Hele landet Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region

Læs mere

Kapitel 3: Analysens resultater.

Kapitel 3: Analysens resultater. 16 Kapitel 3: Analysens resultater. 3.1 Indtægter. 3.1.1 Skatteindtægter, tilskud og udligning. Tabel 1 Skatteindtægter, tilskud og udligning pr. indbygger inkl. kommunale bidrag til regionerne Holstebro

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration 180 160 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 140 120 100 80

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent Notat Sagsnr.: 2012/0001328 Dato: 24. januar 2012 Titel: Nøgletal Sagsbehandler: Lis Kristensen Økonomikonsulent & Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1.0 Indledning I nedenstående er præsenteret

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

År Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Indvandrede Udvandrede Øvrige *

År Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Indvandrede Udvandrede Øvrige * 1. Udvikling i nettotilgang de seneste 5 år + indeværende år Nettotilgang er defineret som antal fødte - døde + tilflyttere - fraflyttere + indrejste + genindrejste - udrejste + genfundne - forsvundne

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Børn og unge med særlige behov

Børn og unge med særlige behov 1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22

Læs mere

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 De kommunale og regionale budgetter 2013 Indhold Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 1.1.2 Oversigt over regionernes

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Økonomi- og Erhvervsudvalget 136.709 Kommunalbestyrelse og administration B 112.966 Rammestyring 123.855 064240 Fælles formål 88 064241 Kommunalbestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014 Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune Det forventede regnskabsresultatet for 2014 skønnes pr. 28. 2014, at blive et overskud på 77,3 mio.

Læs mere

Orientering af byrådskandidater

Orientering af byrådskandidater Orientering af byrådskandidater Økonomi og personale tirsdag den 26. august 2013 Aktuel krise = historisk hårdt tilbageslag 1.800.000 Bruttonationalprodukt, mio.kr. 2005-priser 1.600.000 1.400.000 Aktuel

Læs mere

Sociale formål Indtægter fra central refusionsordn., grp

Sociale formål Indtægter fra central refusionsordn., grp KONTANTHJÆLP OG ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 8.10 Alle nøgletal er beregnet i kroner pr. 17-64 årig 5.57.72 Sociale formål 252 355 449 412 Indtægter fra central refusionsordn., grp. 018 0 0-46 -7 5.57.73

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Opdeling i rammebelagte områder 2016

Opdeling i rammebelagte områder 2016 Økonomiudvalget 877.681 170.810 0 0 Byudvikling Ubestemte formål -259 Driftsikring af boligbyggeri 2.117 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 13 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:

Allerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge: NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 11. august 2016 Sagsnr. 16/1541 Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:

Læs mere

Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016

Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 3. februar 2016 Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Opsummering... 1 Forudsætninger i analysen... 2 Flygtningeudgifter

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem

Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem Samtlige kommuner Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2014-16090 Doknr. Dato 6. juni 2014 Hermed orienteres om ændringer og præciseringer m.v.

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Budgetrapporter. Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster

Budgetrapporter. Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster Økonomirapporter og oversigter Budgetrapporter Drift Anlæg Finansielle poster Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster Budgetrapport på budgetniveau Drift (udkast) Regnskab Budget Budgetforslag Budgetoverslag

Læs mere

NOTAT. 4. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. 4. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat 21. september -020973-14 4. Økonomisk Redegørelse - Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge I 4. økonomisk redegørelse på Erhvervs-

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Nøgletal for Lejre Kommune

Nøgletal for Lejre Kommune Nøgletal for Lejre Kommune Opdateret med nyeste sammenligningstal Materiale til Budgetseminar d. 22. juni 2016 Indhold Dette materiale er en opdateret udgave af det nøgletalsmateriale, der blev præsenteret

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere