Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Transkript

1 Grønt Regnskab 2011

2 2 l Grønt regnskab 2011

3 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt rækken af rentable energitiltag i bygningerne, dels fik forbedret registreringen af de månedlige vand-, varme- og elforbrug. Når Grønt Regnskab i dag læses, er det interessant både at se udviklingen i forhold til sidste år og i forhold til basisåret Grønt Regnskab er i år udvidet med en opgørelse over CO 2 -udledningen fra kommunens køretøjer. Denne udledning har en størrelse svarende 20 % af energiforbruget i bygningerne. Forbruget af brændstof til køretøjer i 2011 viser en markant reduktion i forhold til de foregående år. Baggrunden er dog primært årets milde vinter, hvor snerydningen var minimal. Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Kommunens varmeforbrug er på samme niveau som sidste år, hvilket er tilfredsstillende på baggrund af det markante fald fra 2009 til El-forbruget viser et beskedent fald. For kommunen har det høj prioritet at årlige reduktioner nu bliver en realitet, så vi for alvor får kurven for elforbruget knækket. CO 2 -udledningen er reduceret markant. I år skyldes det især, at kommunens modtagne el i højere grad er produceret fra vind, vand og sol frem for fra olie og gas. Det er vigtigt at samfundet både arbejder på reduktionstiltag i bygningerne og i selve energiproduktionen, hvis de landsdækkende ambitiøse CO 2 -reduktionsmål skal nås. I Køge Kommune bidrager vi i øvrigt også til miljørigtig energiproduktion via det netop igangsatte store fjernvarmeprojekt. På skolerne følger vi i Grønt Regnskab den årlige affaldsmængde, der forbrændes. Der er i år sket en lille stigning efter sidste års flotte reduktion. Der er fortsat stor forskel skolerne imellem, så der er god mulighed for en samlet forbedring i de kommende år. Vi håber, at alle jer brugere af de kommunale bygninger vil benytte dette Grønne Regnskab som inspiration til jeres indsats for at begrænse ressourceforbruget lokalt her i Køge Kommune. Vi har som kommune et ansvar for at gå foran og vise vejen. Rigtig god læselyst! Erling Larsen (A) Formand for Teknik- og Miljøudvalget Side 4 Grønt regnskab Kommmunale bygninger 7 Klimakommune og kurveknækkeraftale 8 CO 2 -udledning fra bygninger 9 Vi bruger varme 10 Vi bruger vand 11 Vi bruger el 12 Vi transporterer os 13 Vi producerer affald 14 Gennemførte energiprojekter 15 Kommende tiltag Grønt regnskab 2011 l 3

4 Grønt regnskab 2011 I Grønt Regnskab 2011 opgøres det årlige forbrug af el, vand og varme samt CO 2 -udledningen for de kommunale bygninger. Desuden er medtaget CO 2 -udledningen fra kørsel i kommunens vognpark og Grønt Regnskab indeholder tillige affaldsdata fra skoleområdet. Formålet med Grønt Regnskab 2011 er at kunne overvåge effekten af de kommunale energi- og miljøtiltag. Det giver politikere, embedsmænd og brugere af de kommunale bygninger et styringsværktøj til at prioritere mellem forskellige indsatsmuligheder. Grafer og tabeller i Grønt Regnskab 2011 bygger på registreringsdata fra de enkelte institutioner. Enkelte steder er der automatisk registrering af el-, vand- og varmeforbruget, men de fleste steder sker aflæsningen manuelt. Hver måned aflæser en pedel eller anden ansat målerne og indtaster oplysningerne i et online registreringsprogram KeepFocus. Ca. 85 procent af bygningerne er registreret her. Grønt Regnskab 2011 er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen. CO 2 -udledningen er en vigtig parameter, når der sættes fokus på klimaudfordringen. Ved at omsætte varme- og elforbrug samt brændsel fra transport til CO 2 -udledninger synliggør vi hverdagens CO 2 -udledning for brugerne. Køge Kommune tager klimaudfordringen alvorligt og indgik i 2009 en klimakommuneaftale hos Dansk Naturfredningsforening og i juni 2012 har kommunen underskrevet EU s Borgmesterpagt. På kan du se de specifikke data for el-, vand- og varmeforbruget for de enkelte kommunale bygninger. Vi håber, at mange vil gå ind og se på tallene. Køge kommune er klimakommune hos Dansk Naturfredningsforening, hvor vi har en aftale om at nedsætte CO 2 -udledningen fra energibruget i de kommunale bygninger med 2 % årligt. Grønt Regnskab 2011 viser kommunens forbrug af el, vand og varme og kommunens CO 2 - udledning. Formålet er at overvåge kommunens udvikling på klimaområdet. 4 l Grønt regnskab 2011

5 Kommunale bygninger Køge Kommune har en samlet bygningsmasse på m 2. Grønt regnskab 2011 omfatter m 2 af bygningsmassen, da udlejnings- og erhvervsejendomme ikke er med i regnskabet. De m 2 er fordelt på 127 bygninger, der anvendes til kommunale formål inden for kulturområdet, sundhedsområdet, børneområdet og socialeområdet og til administration. Bygningerne i Grønt Regnskab 2011 er inddelt i de fire grupper skoler, daginstitutioner, kultur og fritid og andre bygninger. Gruppen andre bygninger udgøres af plejehjem, Det Grønne Hus, ETK samt Rådhuset. Grønt regnskab 2011 l 5

6 6 l Grønt regnskab 2011

7 Klimakommune og borgmesterpagt Køge Kommunes aftaler om CO 2 -reduktion Køge Kommunes første integrerede Agenda 21- og Klimahandlingsplan 2012 blev godkendt af Køge Byråd i juni Formålet med handlingsplanen er at redegøre for de konkrete handlinger og indsatser, der skal følge op på dels Agenda 21-delen af Planstrategi 2011 og Agenda 21 strategi 2011, dels Køges Kommunes Klimakommuneaftale fra 2009 og dels den nyligt underskrevne Borgmesterpagt. Det vil sige de handlinger, der skal sikre at Køge Kommune lever op til de forpligtelser, kommunen har skrevet under på, og som skal bringe udviklingen i Køge Kommune i en mere bæredygtig retning. Borgmesterpagten Borgmesterpagten EU s Covenant of Mayors - er et internationalt netværk, hvor borgmestrene fra over 3800 byer repræsenterende over 160 mio. borgere fra i alt 46 lande har skrevet under på, at de vil reducere deres CO 2 -udslip med 20 % inden Borgmesterpagten sætter således konkrete mål for reduktionen og kræver, at deltagerne udarbejder årlige CO 2 -regnskaber for kommunen som geografisk område. Nærværende grønne regnskab fungerer som pejling på, hvorvidt Køge Kommune lever op til den lovede interne årlige CO 2 -reduktion. Køge Kommune har i år underskrevet EU s Borgmesterpagt. Der er brug for en både bred, målrettet og strategisk indsats, for nå i hus med den lovede CO 2 - besparelse. En indsats, der har karakter af en løbende proces, hvor der til stadighed evalueres på effekten og igangsættes nye projekter. Handlingsplanen indeholder både store langsigtede, vidtrækkende projekter som Vindmøller på Køge Havn og Fjernvarme i Køge by og omegn og mindre mere lokalt- og eller borgerrettede projekter som Energirenover din bolig og Grøn Butik. Borgmesterpagten Forpligtet til lokal bæredygtig energi Grønt regnskab 2011 l 7

8 CO 2 -udledning fra bygninger CO 2 -udledningen er som sidste i år reduceret med syv procent. Den største del i år skyldes dog, at den modtagne el er produceret mere CO 2 -venligt, hvilket beror på en stor del vind-, vand- og solenergi. Kommunens egen andel svarer til en procent som vist i tabel 2. Via kommunens energiarbejde er det realistisk at forvente reduktioner i både el- og varmeforbrug i de kommende år, hvorved klimaaftalens målsætning om en årlig CO 2 -reduktion på to procent vil kunne opnås. CO 2 udledning i tons Tabel 1 CO 2 udledning i tons Tabel På lagkagefiguren ses fordelingen af CO 2 -udledning i Den generelle udviklingstendens har hidtil været, at eldelen blev større med baggrund i øget IT-udstyr. I år er eldelen dog reduceret med baggrund i den tidligere nævnte renere elproduktion. Køge Kommune gør en indsats for at reducere CO 2 - udledningen for at mindske drivhuseffekten. CO 2 -udledningen fra kommunens bygninger stammer fra opvarmning og elforbrug Fordeling af CO 2 fra el- og varmeforbruget i % 72% 31% 69% Skoler Daginstitutioner Skoler Andre bygninger Kultur og Fritid Daginstitutioner 48% 61% 52% 39% Mål for 2014 Tabel 2 viser CO 2 -udledningen, hvor emissionsfaktoren ved elproduktion fra 2008 er benyttet for alle år. Tabel 2 viser derfor effekten af kommunens egne tiltag, Til højre er angivet målet som klimakommune. 8 l Grønt regnskab 2011 Kultur og Fritid CO2 fra elforbrug Andre bygninger Skoler CO2 fra varmeforbrug

9 Vi bruger varme Det korrigerede varmeforbrug er uændret i forhold til Forbruget er tilfredsstillende på baggrund af den store reduktion fra 2009 til I Køge Kommune opvarmes de kommunale bygninger primært af naturgas. I Borup findes et fjernvarmenet, hvor varmeforsyningen er baseret på halmvarme. Det er i 2011 vedtaget, at der skal etableres fjernvarme baseret på overskudsvarme i Køge by og Herfølge frem mod Korrigeret varmeforbrug i MWh CO 2 -udledning ved forskellige opvarmningsformer Opvarmningsform CO 2 -udledning 1 MWh fra halm-fjernvarme 35 kg 1 MWh fra naturgas (91 m 3 naturgas) 204 kg 1 MWh fra fyringsolie (91 l olie) 241 kg 1 MWh fra el-opvarmning 429 kg Nøgletal for korrigeret varmeforbrug i kwh pr. m 2 Biomassebaseret fjernvarme er bedst for miljøet, mens elvarme generelt udleder mest CO 2. I tabellen kan du se gennemsnitsværdier for udledningen af CO 2 alt efter opvarmningsformen Gennemsnittet i Køge Kommune Skoler: 155 Daginstitutioner: 162 Kultur og Fritid: 139 Andre bygninger: 210 Varmeforbruget er her opgivet som et korrigeret forbrug. Det betyder at varmeforbruget er graddagekorrigeret i forhold til et standardiseret normalt år. På den måde er det muligt at sammenligne varmeforbrug for forskellige år Daginstitutioner Skoler Andre bygninger Kultur og Fritid Varmeforbruget pr. m 2 er fortsat højt for de kommunale bygninger i Køge. Det betyder imidlertid også, at det er muligt at udføre økonomisk rentable energiprojekter. Køge Kommune har flere forskellige anlæg til at levere varme, og mens biomasseanlæg er den bedste varmekilde for miljøet, er elopvarmning den værste. Grønt regnskab 2011 l 9

10 Vi bruger vand Vandforbruget er i år reduceret inden for alle grupper og totalen er på det hidtil laveste niveau. Størst reduktion er sket i skoler og daginstitutioner, hvor personalet har haft stor opmærksomhed på forbruget suppleret med at mange toiletter er udskiftet til typer med lille vandforbrug. Hos Kultur og Fritid skyldes reduktionen at Køge Svømmeland har reduceret sit vandforbrug markant. Køge Svømmeland fik nyt vandbehandlingsanlæg i 2009 med markant større kapacitet til glæde for brugerne i form af renere vand og mindre klortilsætning. Det nye vandbehandlingsanlæg er indkøbt med henblik på lavt forbrug af nyt vand, men det har krævet en lang indkøringsperiode at opnå dette. rådet forsynes med drikkevand fra både Nordsjælland, området ved Roskilde / Greve og her fra Køge / Ringsted området. I den østlige del af kommunen leveres drikkevandet af Energiforsyningen. I den vestlige del leveres vandet af 15 mindre lokale værker. Vandforbrug i m Nøgletal for korrigeret vandforbrug i m 3 pr. m 2 Gennemsnittet i Køge Kommune Skoler: 0,18 Daginstitutioner: 0,67 Kultur og Fritid: 0,82 Andre bygninger: 0,57 Grundvandet er en af vores mest værdifulde ressourcer. Det er vigtigt, at der er en balance mellem det grundvand, der bliver pumpet op, og det grundvand der bliver dannet. Der er en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af grundvandet og kvaliteten af vores drikkevand. Det er derfor vigtig at undgå at bruge sprøjtegifte og andre miljøskadelige stoffer, som kan sive ned i grundvandet I 2011 blev der udvundet 13,2 mio. kubikmeter vand fra Køge Kommunes undergrund, hvilket er 3,9 % mere end i Af de 13,2 mio. kubikmeter blev 6,9 mio. kubikmeter eksporteret via en stor vandledning fra vandværket i Regnemark til Hovedstadsområdet. Hovedstadsom Daginstitutioner Andre bygninger Skoler Kultur og Fritid Grundvandet er en vigtig ressource, der kun langsomt regenereres. Den skal vi passe på ved at spare på sprøjtegifte, for at bevare kvaliteten af drikkevandet i kommunen. 10 l Grønt regnskab 2011

11 Vi bruger el Af søjlefiguren ses elforbrugets udvikling fra Årets resultat er positivt og et skridt hen imod, at vi for alvor får knækket forbrugskurven for el. Elforbrug i MWh Brændselsfordeling i procent af elforbrug i 2011 Kul 1 % 3 % 35% Naturgas 13 % Udover den løbende energirenovering vil kommune i de kommende 3 år opsætte solceller for 10 mio. kr. på de kommunale bygninger. Elektriciteten i Danmark er et blandingsprodukt af produktionen i Danmark og i landene omkring os. I Danmark producerer vi en stor del af vores elektricitet på kulfyrede kraftvarmeværker og via vindmøller. Når der er meget smeltevand i Norge og Sverige, får vi noget af elektriciteten derfra. På andre tider kan det være atomkraft fra Sverige eller kulkraft fra Tyskland. Jo mere vand-, vind- og atomkraft vi får, jo lavere bliver den årlige gennemsnitlige CO 2 -udledning pr. kwh Daginstitutioner Skoler Andre bygninger Kultur og Fritid Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie Atomkraft 32 % Nøgletal for el-forbrug i kwh pr. m 2 Gennemsnittet i Køge Kommune Skoler: 24 Daginstitutioner: 39 Kultur og Fritid: 58 Andre bygninger: % Køge kommunes elforbrug dækkes af både fossile brændstoffer, der udleder CO 2 og af vedvarende energi som vindmøller, der er CO 2 -neutrale. Grønt regnskab 2011 l 11

12 Vi transporterer os Som noget nyt er der i Grønt Regnskab 2011 medtaget brændstofforbrug for kommunale køretøjer - herunder også associerede virksomheder som eksempelvis ETK. Vi bruger brændstof til varierende opgaver. Vi er på tilsyn, udfører plejeopgaver, rydder sne og meget andet. Heri ligger også at vores brændstofforbrug, ligesom varmeforbrug, bliver påvirket af årets vejrmæssige forhold. I årets regnskab kan det eksempelvis ses at vi i 2009 & 2010 havde kolde og lange vintre, hvilket medførte et stort brændstofforbrug til bl.a. snerydning. CO2-udledning i tons Beregningen af brændstofforbruget har afsæt i kommunens økonomisystem, hvor poster til fysiske drivmidler er udgangspunktet. Det medfører at alt brændstof også til eksempelvis crossmaskiner og plæneklippere er medtaget. Fremadrettet bliver det spændende at følge udviklingen. I takt med den løbende fornyelse af bilparken til mere brændstoføkonomiske modeller, udbredelse af partikelfiltre og brug af EL-biler, er målsætningen en stadig faldende udledning af CO 2 -emmisioner l Grønt regnskab 2011

13 Vi producerer affald Samlet producerede skolerne i 2011 ca. 405 tons dagrenovationsaffald til forbrænding. Fordelt på antal elever, giver det i gennemsnit 57 kg affald pr. elev pr. år. Af søjlefiguren ses, at den totale mængde affald til forbrænding er reduceret med ca. syv procent i forhold til Der ses dog en lille stigning i affaldsmængderne fra 2010 til Affald til forbrænding er den fraktion der er tilbage, når alt genanvendeligt og deponeringsegnet affald er sorteret fra. Skolernes produktion af affald til forbrænding er reduceret fra 58 kg pr. elev til 57 kg pr. elev pr. år. Lidt over halvdelen af skolerne er tilmeldt den kommunale ordning for dagrenovation, og resten har en renovationsordning med en privat renovatør. Derudover får et par skoler også afhentet pap, papir og glas, enten via den kommunale ordning eller via en privat ordning. Et par skoler er også med i storskraldsordningen. I Køge Kommune ønsker vi at leve op til affaldshierarkiets bestemmelser, som rangordner forskellige måder at behandle affald på, alt efter påvirkningen af miljøet. Forbrænding med energiudnyttelse er bedre end deponi, og genanvendelse er bedre end forbrænding. Det bedste er helt at forebygge, at affaldet opstår f.eks. ved at genbruge ting i stedet for at smide dem væk. Skolernes produktion af affald i 2011 / kg pr. elev Skole Mængde i 2011(kg) kg pr. elev skole skole skole skole skole skole skole skole skole skole skole skole skole skole skole skole Skolernes produktions af affald i tons tons 395 tons 405 tons Affaldshierakiet Deponi Affaldressourcer ikke udnyttet. Forbrænding Alt affald som ikke kan genanvendes. Energien udnyttes til produktion af el og varme. Genanvendelse Giver større udnyttelse af affaldets ressourser. I øjeblikket genanvendes ca. 60 % af alt affald. Forebyggelse Tage højde for affaldsbehandlingen i prodkuktdesignet. Summeret produktion af affald på skolerne i 2011 er således 405 tons mod 395 i 2010 og 435 tons i Grønt regnskab 2011 l 13

14 Gennemførte energiprojekter I perioden har kommunen gennemført 60 energiprojekter til en samlet sum af 25 mio. kr. Søndre Skole er energirenoveret, bl.a ny isolering i lofterne. Projekterne favner bredt indenfor varme, ventilation, belysning, automatik, efterisolering og vinduer. Ofte har et gennemført energiprojekt haft en positiv effekt på indeklimaet i bygningen. Billedet viser Søndre skole, hvor der i 2011 blev energirenoveret bredt. Dog er de to gamle gaskedler bibeholdt, da skolen indenfor et par år vil blive forsynet med fjernvarme. Efterisolering var en stor del af projektet, eftersom alle lofter havde mangelfuld og spredt placeret isolering. Ny isolering blev blæst ind og nye gangbroer monteret. I perioden har kommunen samlet brugt 25 mio. kr. på energibesparende tiltag under Energispareprojektet. Projekter der sparer på energien og tjener sig selv hjem. 14 l Grønt regnskab 2011

15 Kommende tiltag Køge Kommune vil benytte 50 mio. kr. til rentable energitiltag og solcelleanlæg i perioden Køge Rådhus skal gennem en større renovering i den nærmeste fremtid. Det største renoveringsprojekt er Køge Rådhus, hvor der vil blive anvendt 10 mio. kr. Beløbet indgår i den samlede renovering af rådhuset til godt 30 mio. kr. På Kirstinedalsskolen er der hidtil brugt 1 mio. kr. på rentable energitiltag, men på skolen er et yderligere energimæssigt potentiale på 2 mio. kr. På solcellesiden arbejdes på at finde gode placeringer rundt omkring i kommunen. Målet for solceller er at anlægge for samlet 10 mio. kr. i de kommende år. Region Sjælland har sammen med 12 kommuner, heriblandt Køge, søgt og modtaget i alt 18 mio. kr. til rådgivningsbistand fra EU. Bevillingen er sket på baggrund af et tilsagn om, at gruppen tilsammen vil igangsætte rentable energitiltag for 465 mio. kr. Deltagerne ser frem til dette samarbejde mod et fælles ambitiøst mål. Grønt regnskab 2011 l 15

16 Køge Kommune Torvet Køge Tlf tmf@koege.dk