Mads og Borgmestergården en historie om 1600tallets

Transkript

1 Mads og Borgmestergården en historie om 1600tallets Danmark OPGAVEHÆFTE

2 Mads og Borgmestergården en historie om 1600tallets Danmark Opgaver til tekstmaterialet Her følger en række opgaver, der kan løses i klassen, under besøg på Borgmestergården eller som hjemmearbejde. Opgaverne er opsat, så man kan løse dem i fællesskab, på egen hånd eller i små grupper. Der er også anvist muligheder for at inddrage andre fag i løsningen. Opgaverne er meget forskellige, også i måden de skal løses på. Nogle kræver at man er god til at søge på nettet, andre at man har en kreativ sans eller måske bare synes det er helt vildt sjovt at lave mad. I kan selv finde på flere opgaver, der passer til teksten. De små lege i den sidste opgaver er gode til pauser i læsningen. God fornøjelse! 2

3 HVEM VAR SIDSEL? Her er Sidsel Knudsdatters kisteplade, der findes i museets samling. Den blev fundet i 1870erne ved Nyborg Kirke. Opgave 1 Oversæt teksten til nudansk. Beskriv hvem hun var hvis man kun kendte hende fra denne tekst. I kan gå ind i kirken og se de to malerier med hende epitafiet over Mads Lerche og epitafiet over Peder Nielsen. Her kan man se hende. Fag: Historie og evt. dansk Indskriften lyder: HER VNDER HVILER ERLIG OC GVDFRYGTIG QVINDE SALIG SIDTZEL KNVDSDAATER SOM VAAR SALIG MADTZ LERKIS BORGEMESTER I NYBORRIG HANS HVSTRV SOM LEFDE TILSAMENS I ECTESCAB I 16½ AAR OC AFLEDE 4 SØNNER OC 3 DØTTRE SAD ENCKE I 1½ AAR KOM I ECTESCAB IGIEN MED SALIG PEDER NIELSEN BORGEMESTER OC K M TOLDER I NYBORG OC LEVEDE TILSAMENS I ECTESCAB I 29 AAR OC AFLEDE 3 SØNNER OC 1 DAATER OC SAD SIDEN ENCKE PAA 10 AAR ER FØD 28 NOVEMB AAR 1574 DØDE DEN 27 APRILIS AAR 1648 I HINDIS ALDERS 74 AAR GVD GIFVE HINDE EN GLÆDELIG OPSTANDELSE PAA DEN YDERSTE DOMMEDAG. Sidsels kisteplade KILDE: Teksten fra Sidsels kisteplade 3

4 Opgave 2 DET FRUGTBARE FYN En kilde til viden om historie kan være mange ting: et maleri, en tekst, en ting, et hus eller meget mere. Her er kilden en tekst. Fag: Historie og evt. dansk Når man forsøger at forstå en gammel tekst kan følgende spørgsmål måske hjælpe lidt: hvilken slags tekst er dette? hvem har skrevet den? Søg oplysninger om Arent Berntsen på nettet hvem var han og hvorfor skrev han denne bog. (tip: skriv wiki Arent Berntsen i søgefeltet). hvad er det som de fynske købmænd handler med? hvor kommer det fra? hvor sælger de det? Her er lidt af teksten om Fyn kan I læse, hvad der står her? Her er et gotisk alfabet, som måske kan hjælpe Jer: 4 KILDE: Arendt Berntsen: Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed, Bergen, 1656

5 MADHISTORIE LUKSUSMAD FRA RENÆSSANCEN Opgave 3 Vi bliver indenfor emnet luksus med en opskrift, der mest er en dessert. I 1600tallet var man meget glade for at spise søde sager som kager, desserter og konfekt men det var også meget dyrt! Sukker var den vigtigste ingrediens man dyrkede sukkerrør på de Kanariske Øer og Madeira i 1400tallet. Efter opdagelsen af Amerika begyndte man også at dyrke sukkerrør i Caribien, og så begyndte priserne på sukker at falde. Fag: Madkundskab og historie Frugt er også en vigtig ingrediens. Man har dyrket frugt herhjemme i hvert fald siden middelalderen; æbler, pærer, hindbær, blommer, kirsebær og jordbær. Men de rige holdt også meget af citrusfrugter, som kom til Danmark i og 1500tallet. Man kunne dyrke dem i potter indendørs i store orangerier (forløber for drivhuset), hvor man fyrede op i ovne for at holde klimaet varmt nok så det var også en dyr spise. 5

6 Opgave 3 Æble at bage 2 dl mel piskes med et piskeris med vandet. Det skal blive som en pandekagedej. Ægget slås ud i dejen og piskes med salt og sukker. Hvis dejen virker for tyk, kan der tilsættes en æggehvide eller et helt æg mere. Lad dejen hvile køligt en time. Imens fjernes æblernes kernehuse med en skarp kniv. Skær nu hvert æble i tynde ringe. Ingredienser: 4 store madæbler, f.eks. belle boskop eller gråsten smør 2 dl. mel 2 dl. vand 1 æg 1 tsk. salt 1 tsk. sukker evt. 1 æg I en pande opvarmes så meget smør, at det står mindst 1 cm op ad siden. Når smørret er bruset af, dyppes æbleringene i dejen, dryppes godt af, kommes forsigtigt ned i smørret og steges én ad gangen. Vend den varsomt med en gaffel. Smørret skal være varmt, men skal ikke branke æbleringene. Når de begynder at tage farve, tages det op og lægges i et fad. Bør spises varme, evt. drysset med kanel. 6 KILDE: En opskrift fra 1597: Æble at bage (fra Bi Skaarup: Renæssancemad, udgivet 2006)

7 Opgave 3 Klosser eller pølser uden skind En anden fin spise var faktisk noget der minder om frikadeller...hakket kød er ret tidskrævende (= dyrt) fordi kødhakkeren først blev opfundet senere. Derfor var det fint at servere meget fint hakket kød, som her f.eks. pølser uden skind. Her er brugt flæsk (gris), men kalvekød kan også fint anvendes til denne ret. Krydderierne ingefær og safran er med til at gøre retten dyr: Safran males fint i en morter. Bring lidt vand i kog og hæld et par spiseskefulde over safranen. Det hakkede kød røres med æg, salt, ingefær og safran. Lad farsen hvile en times tid. Form til små aflange frikadeller eller pølser. I en gryde hældes vand, så det står et par centimeter op af siderne. Bring det i kog og kom pølserne i. Kog dem til de føles faste og gummiagtige. Tag dem op og lad kogevandet koge, indtil det står ½ cm op. Server dem lune med kogevandet over! Ingredienser: 800 g. hakket skært flæsk 1 æg 1½ tsk. ingefær ¼ tsk. safran Server på ægte renæssancemanér med trætallerkener (gerne rødmalede) og keramikkrus. På bordet lægges først en farvet dug og ovenpå en hvid dug det ser fint ud og så kunne man nøjes med at skifte den hvide dug mellem måltiderne. KILDE: : Klosser eller pølser uden skind (fra Bi Skaarup: Renæssancemad, udgivet 2006) 7

8 Opgave 4 Fag: Historie og evt. billedkunst LAV EN TIDSLINJE TIL MADS OG BORGMESTERGÅRDEN Tidslinjer er ofte en nem måde at overskue lange perioder. I bestemmer selv, hvordan linjen skal laves; på papir, computer, gulvet i gymnastiksalen, tablet e.a. I kan også selv vælge, hvilke årstal I synes er vigtige find nogle gode sider på nettet, hvor I kan hente flere tider. Det kan f.eks. også være hvilke år Danmark var i krig mellem 1550 og Tidslinjen består af en lang linje i den ene ende starter I med årstallet 1539 i den anden ende slutter det med Find gode billeder at sætte ind. I kan også fortsætte tidslinjen helt op til nutiden. Nu skal I så sætte begivenheder ind på linjen. Den øverste del af linjen kan bruges til at markere begivenheder og tidspunkter fra Danmarkshistorien. Brug farver og billeder til at gøre billedet mere spændende! Forslag: 1536 reformationen, : renæssancen, 1577: Christian IV fødes, 1588: Christian IV bliver konge, 1616: Danmark får en koloni i Trankebar/ Indien, 1619: Kaptajn Jens Munk sendes af Christian IV af sted med to skibe for at finde søvejen til Indien nord om Canada, 1648: Christian IV dør, 1660: enevælden indføres På den anden side vælger du de begivenheder, der har at gøre med den østfynske historie: Forslag: 1550: Mads bliver født, 1560: Nyborg bliver toldsted for Storebæltstolden, 1574: Sidsel bliver født, 1584: Mads bliver rådmand i Nyborg, 1590: Maren dør (Mads første kone), 1596: Jakob bliver født (Mads søn), 1600: Mads bliver borgmester, 1601: Mads bygger Borgmestergården, 1609: Mads dør, 1622/23: Jakob sender skib til Frankrig, 1637: Jakob bygger en ekstra længe på Borgmestergården, 1642: Jakob bygger endnu en længe på Borgmestergården, 1648: Sidsel dør 8

9 BØRN I RENÆSSANCEN OPDRAGELSE Her er en tekst, der stammer fra Danmarks ældste børnebog. Den er skrevet af Niels Bredal og hedder Børnespejlet, der udkom i I virkeligheden handler den mest om, hvordan børn skal opføre sig. Mads Lerche og hans børn er nok blevet opdraget på denne måde. Teksten her stammer fra det afsnit, der handler om Hvorledes børn skal selv sidde til bords, dvs. om bordskik: Fag: Historie Opgave 5 Kniven skal ved højrehånden være, Og brødet til venstre, du må afskære. Du skal ikke først i fadet tage, Ej efter rosiner eller mandler at rage. Tag det stykke, som dig ligge næst, Og ej udvælg, hvad på fadet er bedst... Tag maden med kniv, og ej med hånd, Skær med kniv, bid ej med tand. Tag ej for stor bid, og ej for vide, bid høvisk (høfligt) ved begge sider. Bid af munden, før du monne drikke, Tør dine fingre, slik dem ikke. Byder nogen dig drikke, om du haver behov, Da drik, og sig ham tak og lov. Er det så, tørster dig ikke (at du ikke er tørstig), Hold til munden, lad som du monne drikke. Med et linnedklæde skal du munden tørre, Når du haver drukket, så vel som før. Du skal ikke næsen eller øjnene gnide, Du skal ikke benene suge eller gnave, Dine negle lad ikke være for lange, Væn dig ej til tænderne at stange. Du skal ikke snakke eller snuve (snøfte)...når du vil hoste, snyde (pudse næse) eller spytte, Vend dig om og fra bordet flytte. Ingen tid skal du grine eller le. Ingen skal du bagtale, spotte eller spe... KILDE: Børnespejlet, Niels Bredal,

10 Opgave 5 Find ud af hvor mange regler, der er i denne tekst. Tag en snak sammen to og to, om hvilke regler, I har derhjemme, når I spiser aftensmad. Her nogle spørgsmål, der kan hjælpe med opgaven: tror du, I har lige så mange regler som i teksten, når det gælder om bordskik? er nogle af reglerne de samme som i 1568? Hvad vil din mor eller far f.eks. sige til, hvis du lige vender sig om og spytter på gulvet, mens I spiser? har I nogle andre regler som der ikke er beskrevet her? er det høfligt at tage imod noget at drikke, hvis man ikke er tørstig og så lade som om man drikker? 10

11 BØRN I RENÆSSANCEN TØJ Mere om Børnene i Renæssancen På næsten alle billeder af børn fra 1600tallet, ligner de ret meget små voksne. Både ansigter og tøj ligner de voksnes. Kig på billedet af Mads Lerches børn det mørke billede her på siden. Drengen har sort tøj på og noget der ligner en præstekrave, mens pigen har en lang kjole på. Det andet billede her på siden er Christian IVs børn med elskerinden Kirsten Munk. Børnene på billederne er stillet op til maleri prøv at forestille Jer, om man kan lege med det tøj på? De ser alle ret alvorlige ud. Find nogle gode billeder på nettet af børn i renæssancen der findes f.eks. en hel del malerier af de danske konger som børn. Tegn/ mal dig selv med samme slags tøj på eller lav en collage, hvor du klipper dit eget billede ind i et maleri fra tiden. Opgave 6 Fag: Historie og evt. billedkunst Her er et gotisk alfabet, som måske kan hjælpe Jer: 11

12 Opgave 7 BØRN I RENÆSSANCEN LEG Fag: Historie og evt. understøttende undervisning I og 1600tallet så man helt anderledes på børn end man gør i dag. De blev næsten set på som små voksne, der bare skulle vokse sig større. Men der var selvfølgelig stor forskel på, hvordan man havde det og hvad man skulle lære alt efter om man kom fra en rig familie i byen, en kongelig familie eller en bondefamilie på landet. Niels Bredahl, der var lærer i Vejle, udgav i 1568 en lille bog om børneopdragelse, der hedder Børnespejlet man kan låne den på biblioteket. Den handler meget om at opføre sig ordentlig, bordskik, pæn tale osv. Men der står også lidt om leg: Børn skulle ikke altid forbydes at lege. Men må stundom sig forlyste og vederkvæge [slappe af]. Med skudsten, bold, tril og top. Med klode [pind] og kegle, løb og hop. At synge, kvæde [digte], danse og springe. Med hakkebræt, tromper og geiger at klinge [musikinstrumenter]. At skærme [parere] og fægte må ej skade. Om det er venligt og til måde. Så er det til gengæld de mere vilde lege, som han ikke kan anbefale: det drejer sig om at svømme, bade, skøjte på isen, ride på heste og kaste med sten og pinde. Det var åbenbart ikke pænt at lege vildt. Der er et meget berømt maleri fra 1560, der viser en masse børnelege. Det er malet af PieterBruegel. Prøv at se, hvor mange lege du kan finde i billedet. Kan du gætte, hvad nogen af dem går ud på? Er det noget børn leger i dag? På de kommende sider følger beskrivelsen af nogle gamle lege prøv dem sammen i grupper. 12

13 Kysse dørkællingen Opgave 7 Deltageren stiller sig med ryggen mod en dør. Hænderne løftes op over hovedet indtil håndfladerne rører døren. Nu gælder det om at bøje sig så meget bagover, at man kan kysse døren / dørkællingen. Legen kræver en smidig krop og man ender med at gå helt i bro. Evt. kan en voksen eller en kammerat støtte i starten.! Antal: min. 1 deltager. Redskaber: en dør. Plads: hvor som helst der er en dør, en væg eller en mur. Gimle! Antal: 2-10 deltagere Redskaber: Kugler af glas, sten eller ler. Plads: Faststampet jævn jord. Lav fem huller i kreds omkring et sjette hul i midten. Alle spillere lægger to kugler i midterhullet, der udgør puljen til vinderen. Deltagerne sætter sig ved en startlinje ca.2-3 meter fra hullerne og triller på skift en kugle i midterhullet. Den det lykkes for vinder hele puljen. Hvis en kugle ryger ned i et af de mindre huller er den tabt og lægges i midterhullet. De kugler, som ikke rammer ned i nogle af hullerne, må spillerne bruge igen i en ny runde. Spillet fortsætter indtil en spiller har vundet hele puljen. 13

14 Opgave 7 At rejse en vædder! Man sætter sig på gulvet med fødderne over kors, højre ben underst. Derpå griber man med højre hånd om højre fods tæer og med venstre om højre øreflip. I denne stilling gælder det om at rejse sig. Antal: to eller flere Redskaber: ingen 14

15 Hoppe skade Opgave 7 Mens man sætter sig med hænder under haserne og hopper fremsiges følgende rim:! Der hopper en skade på Nyborg Gade, hans klæder er skåren i fin konfekt nej se til den knægt, Mads Pølsepind med det lange skind. Antal: 2 eller flere Redskaber: ingen Vippe stol Antal: 2 eller flere Redskaber: 3 stole! Styrkeøvelse Tre stole stilles, så en deltager kan ligge udstrakt på dem alle tre. Nakken skal hvile på den første, bagdelen på den næste og hælene på den sidste stol. Opgaven består nu i, at den liggende, idet han kun støtter på de to yderste stole, skal tage den midterste stol ud, løfte den op over sig og stille den ind under sig igen, men fra den modsatte side. Er man meget øvet, kan man stille den tilbage igen. 15