bymidtekomiteen i randers

Transkript

1 bymidtekomiteen i randers Samarbejde om byens fælles rum og byudvikling BYUDVIKLING EKSEMPEL 2-1 Demokrati- og medindflydelse En fælles kommunal og privat indsats for at få gang i byudviklingen i Randers Bymidte. Bymidtekomiteen i Randers er blevet til på baggrund af et privat initiativ og er med støtte fra kommunen blevet byens fælles forum for debat om byudvikling i bymidten. Byinventar fra Randers Bymidte I 1993 afholdt Randers Cityforening og Handelsstandsforening en erhvervspolitisk konference. På konferencen blev det besluttet at udarbejde en hvidbog om byudviklingsmuligheder i Randers Midtby. Hvidbogen fik titlen Vision Randers Midtby - år Som svar på brancheorganisationernes initiativ nedsatte Randers Byråd et samarbejdsorgan, der kom til at hedde Bymidtekomiteen, med repræsentanter fra de to organisationer bag hvidbogen, suppleret med medlemmer fra Byrådets Økonomiudvalg og Teknisk Udvalg samt den kommunale forvaltning. Bymidtekomiteens opgave var med udgangspunkt i Hvidbogens forslag og ideer at formulere en overordnet målsætning for Randers Midtby. Rapporten blev offentliggjort i 1995 og var udformet som et debatoplæg til byens borgere. Som noget centralt pegede rapporten på, at langsigtede planer og målsætninger sjældent giver anledning til den store interesse, hvorimod konkrete projekter i midtbyen ofte er årsag til debat. Rapporten er inddelt i 4 hovedafsnit og beskriver med skitser til løsningsforslag en række problemområder og muligheder i Randers Midtby. Første afsnit handler om midtbyens møde med indfaldsvejene og Gudenåen. Andet afsnit viser gode eksempler på nyt og gammelt byggeri i midtbyen, problemer med skiltning og konflikten mellem den oprindelige købstads skala og 60 ernes centerudbygning. I de to sidste afsnit beskrives strategier til at begrænse biltrafikken i bymidten, og der gives en karakteristik af bymidtens fremtidige funktioner, herunder især detailhandel og boliger. Siden udsendelsen af Bymidtekomiteens rapport er der arbejdet målrettet med at forbedre bymiljøet i bymidten. Der er sat et projekt igang med over en årrække at skabe en nutidig bymur med ialt 13 byporte, bestående af kunstnerisk bearbejdede spor, som markerer bymidtens kant og de vigtigste indfaldsveje. Portene og muren udformes af forskellige billedkunstnere og skal financieres af private midler. Samtidig er midtbyens pladser og torve blevet renoveret, og der er lagt vægt på at bruge ensartede materialer for at skabe en stærkere oplevelse af identitet i bymidten. Der er desuden udsendt en facade- og skiltemanual med retningslinier for udformning af nyt byggeri i bymidten, herunder proportionering, facadeudformning og farvesætning. Endelig har Randers Kommune i forbindelse med sidste kommuneplanrevision lavet et særligt hæfte med rammer for lokalplanlægningen i bymidten. Rammebeskrivelsen er suppleret med en redegørelsesdel samt konkrete skitser til fremtidig bebyggelse og anlæg i midtbyen med udgangspunkt i forslagene fra Bymidtekomiteens rapport.

2 Randers bymidte KOMMUNE Randers Kommune STED Randers OMFATTER Randers bymidte TID 1993 og fremefter SAMARBEJDE Randers Kommune City- og Handelsstandsforening Diverse brancheforeninger, herunder taxavognmændene Grundejere Borgergrupper Diverse billedkunstnere Belægningsplan for pladsen ved Sct. Mortens Kirke. Tv.: Byport til Randers bymidte. Kunstner Ingvar Cronhammer. Fotocollage. Nederst: Byport Randers bymidte - en af de tre opførte porte. Kunstner Bjørn Nørgaard. FINANSIERING Kommunale midler Private midler YDERLIGERE INFORMATION Randers Kommune Byplanafdelingen Administrationsbygningen Laksetorvet Indgang B 8900 Randers John Traasdahl Møller Telefon: Telefax: traasdahl@randers.dk Eksempelkilde:Randers Kommune Foto/ill: Randers Kommune

3 femkanten Et kvarterløft i København BYUDVIKLING EKSEMPEL 2-2 Demokrati og medindflydelse Forsøg med udvidet borgerinddragelse i forbindelse med genopretning af fysisk nedslidt og socialt belastet bydel. Femkanten er et af 3 kvarterløftområder i Københavns Kommune. Det blev igangsat i 1996, som et 5-årigt forsøgsprojekt i samarbejde med By- og Boligministeriet og Socialministeriet. Femkanten er et område i Nordvestkvarteret i bydelen Bispebjerg. Området indeholder to store etageboligområder fra slutningen af 1930 erne til op i 1950 erne samt to mindre parcelhusområder og et ældre erhvervsområde. Hovedparten af boligerne er udlejningsboliger. Der er en stor andel (cirka 65%) af små 1- og 2- rums boliger og af boliger med installationsmangler. Der bor cirka i området. Heraf er relativt mange kontantlønsmodtagere, førtidpensionister, arbejdsløse og indvandrere. Området er fysisk nedslidt og forsømt, og har mange beboere med sociale problemer. Kvarterløftprojektet har som formål, at gennemføre en helhedsorienteret indsats i samarbejde med områdets beboere, der kan løfte kvarteret fysisk, funktionelt, kulturelt og socialt. Projektet blev indledt med etablering af et kvartercenter i en tidligere erhvervsejendom. Med udgangspunkt i kvartercentret, dets sekretariat og bestyrelse, som er sammensat af beboere og andre repræsentanter for lokalområdet, blev der igangsat en debat i kvarteret, som resulterede i en kvarterløftplan med lokalområdets forslag til indsatsområder. Kvarterløftplanen udgjorde grundlaget for afsættelse af 21,25 mill. kr. i forsøgsmidler efter byfornyelsesloven til renovering af torve og pladser samt indretning af en værkstedsbygning i tilknytning til kvartercentret. Initiativet er således lagt ud til kvarterets borgere, og beboernes forslag er i det store hele blevet fulgt. Kvartercentret er omdrejningspunkt og aktivitetscenter for kvarterløftindsatsen. To store projekter nærmer sig realisering: Renovering af Utterslev Torv på grundlag af en arkitektkonkurrence og renovering af den bemandede legeplads Degnestavnen. Derudover er en trafikplan under udarbejdelse, og der forventes bevilget 45 mill. kr. i forsøgsmidler efter byfornyelsesloven til bygnings- og friarealforbedringer. Kvartercenteret er indrettet i en tidligere erhvervsbygning. Bydelsspil 1998 med lokale amatører og professionelle skuespillere.

4 Femkanten KOMMUNE Københavns Kommune STED Ældre bolig- og erhvervs område i bydelen Bispebjerg. OMFATTER overvejende små boliger Boligforbedring igangsat/ gennemført af boliger beboere arbejdspladser 18 % fremstilling 27% privat service 55% offentlig service TID Fra primo 1996 til primo ORGANISATION/SAMARBEJDE Københavns Kommune, By- og Boligministeriet, Socialministeriet. Områdets beboere. FINANSIERING Byfornyelsesmidler Kommunale midler Statslige midler/støtteordninger Utterslev Torv renoveres på baggrund af arkitektkonkurrence. Legepladsen Degnestaven, der renoveres. Renoveringen forventes færdig forår YDERLIGERE INFORMATION Kvartercentret Nordvest Dortheavej København NV Telefon: Københavns Kommune Kvarterløftsekretariatet Rådhuset 1599 København V Telefon: Eksempelkilde: Københavns Kommune Foto/ill: Københavns Kommune og SBS Byfornyelse

5 fjordkatalog - aalborg Ideer til en positiv udvikling af fjorden BYUDVIKLING EKSEMPEL 2-3 Demokrati og medindflydelse En helhedsplan for fjordområdernes udvikling i Aalborg Kommune med henblik på at inddrage borgerne i beslutningsprocessen om de nedslidte havnearealers fremtidige Aalborg Byråd besluttede i september 1996 at udarbejde et Fjordkatalog som en del af kommuneplanen, for at få skabt et bedre grundlag til at realisere en positiv udvikling langs fjorden. Mange af de gamle industri- og havneområder langs fjorden er nedslidte eller benyttes i mindre udstrækning til egentlig produktion. Det er urealistisk at forestille sig, at de igen vil blomstre op som industriområder. Den overordnede rammeplanlægning skaber plads til både boliger, serviceerhverv og mere traditionel fremstillingsvirksomhed. Derudover indgår etablering af en række Fjordparker og offentlige promenader i planen. Forandringerne er allerede indledt med omdannelsen af havneområdet mellem broerne i Aalborg, - den tidligere spritkaj, der nu hedder Vestre Havnepromenade. Det samlede areal udgør ca m2 med en særdeles central placering i Aalborg. Området støder op til et af byens store brokvarterer. Området er under udbygning til et blandet byområde med plads til boliger, kontorer og enkelte butikker. Området bebygges efter en helhedsplan, der i efteråret 1993 blev udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og private rådgivere. Udover at skabe klare rammer for byggeriet har Aalborg Kommune stået for grundsalg og byggemodning af grundene, herunder oprensning. Det har været hensigten på den måde at sætte gang i byomdannelsen på havnen. Bebyggelsesplanen er bygget op som en traditionel karréstruktur, der følger retningerne fra den lange havnefront. Vinkelret på havnefronten er der etableret en kanal, der giver området identitet og skaber visuel kontakt fra den tætte Vestby til havnen og fjorden. Målet er, at området i fremtiden vil opleves som et blandet byområde, - en del af Vestbyen, med byfunktioner i en sammensætning, der giver liv i området døgnet rundt. Gennem omdannelse af havneområdet ud for Aalborg midtby kan den tætte kontakt mellem by og vand genskabes.

6 Fjordkatalog KOMMUNE Aalborg Kommune STED Fjordområderne i Aalborg Kommune Øverst tv.: Den nye bebyggelse langs Vestre Havnepromenade danner en markant byfront mod fjorden. Øverst th.: CV Obels kanal giver identitet til det nye byområde. Tv.: De karakteristiske gamle industribygninger som f.eks. Kvægtorvshallen og Nordkrafts haller kan muligvis genanvendes til nye formål. Nederst: Idéskitse til udvikling af havneområdet udfor Aalborg Midtby, udarbejdet af Aalborg Kommune, Tegnestuen Vandkunsten og Cowi. OMFATTER Udpegede arealer til byomdannelse ved fjorden TID Beslutning om realisering kan ske i forbindelse med de årlige planredegørelser SAMARBEJDE Kommunen og de implicerede parter FINANSIERING Kommunale og private midler YDERLIGERE INFORMATION Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning By- og Miljø, Centrale Byområder Vesterbro Aalborg Telefon: Telefax: by.miljoe@aalbkom.dk Eksempelkilde: Aalborg Kommune Foto/ill: Aalborg Kommune