Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer"

Transkript

1 Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer Frank Fortenay, Asbjørn Andersen og Kate Nielsen Force Technology Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 2 ANVENDTE MATERIALER I BRUGSVANDS- INSTALLATIONER 6 3 KORROSION OG METALAFGIVELSE I BRUGSVANDSINSTALLATIONER 7 4 LOVKRAV VEDRØRENDE METALAFGIVELSE 10 5 NY VIDEN OM METALAFGIVELSE 11 6 MATERIALERNES EGENSKABER RUSTFRI STÅLRØR KOBBERRØR VARMFORZINKEDE STÅLRØR PLASTRØR KOBBERLEGERINGER (VENTILER, FITTINGS, VANDMÅLERE OG ARMATURER) 15 7 MATERIALEVALG I AFHÆNGIGHED AF VANDTYPE EKSEMPEL 1: MATERIALEVALG I HÅRDT VAND Varmforzinket stål Kobber Rustfrit stål Plast EKSEMPEL 2: MATERIALEVALG I BLØDT VAND Varmforzinket stål Kobber Rustfrit stål Plast 22 8 LITTERATURLISTE 23 Bilag A 25 Bilag B 27 Bilag C 29 3

4 Forord Miljøstyrelsen har på opfordring af DANVA Vandforsyningskomité bevilliget projektmidler fra Vandfonden i oktober 2004 til udarbejdelse af nærværende rapport. Rapporten er en vejledning til udførende i VVS-branchen om materialevalg til brugsvandsinstallationer. Rapporten omsætter og formidler de omfattende forskningsresultater i Miljøprojekterne Nr og , som tidligere er udarbejdet af FORCE Technology. Valg af egnede materialer må gøres ud fra nøje kendskab til lokalområdets vandkvalitet for at opnå holdbare vandinstallationer og en vandkvalitet ved tapstedet, som opfylder gældende bestemmelser. Vandværkerne ønsker at vejlede om materialevalg i eget område. Det er hensigten, at nærværende rapport kan danne grundlag for, at der af VVS-branchen udarbejdes en pjece om emnet. Rapporten er udarbejdet af FORCE Technology. Kate Nielsen, maj

5 1 Indledning Det er blevet en vanskelig opgave for kommuner, vandværker, rådgivende ingeniører, arkitekter og installatører at vælge materialer til brugsvandsinstallationer. For at opnå en tilfredsstillende lang holdbarhed af installationen og sikre, at vandkvaliteten ved tapstedet overholder grænseværdier for indhold af metaller i vandet, skal der tages hensyn til materialernes korrosion og metalafgivelse. Derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at vælge materialer ud fra installationstekniske hensyn. Korrosion og metalafgivelse er i høj grad afhængig af den lokale vandkvalitet og sammenhængen er ikke altid simpel. Opgaven vanskeliggøres yderligere af, at det samme område i byerne ofte modtager forskellige vandtyper fra flere vandværker. Der er i de senere år gennemført flere store undersøgelser af metalafgivelse fra metalliske materialer i forskellige vandtyper. Resultatet af undersøgelserne er beskrevet i 2 delrapporter [ref. 1 og 2]. Formålet med denne vejledning er at informere om denne viden og at vejlede i materialevalg med særlig fokus på metalafgivelse kombineret med gældende normer og erfaringer vedrørende korrosion i brugsvand. De vigtigste egenskaber for plastrør gennemgås, men plastrør er ikke beskrevet i detaljer. 5

6 2 Anvendte materialer i brugsvandsinstallationer I dag anvendes både metaller og plast til brugsvandsinstallationer. Metallerne har høj mekanisk styrke og god temperaturbestandighed. Metallerne har varierende kemisk bestandighed i brugsvand, hvilket kan føre til korrosion og metalafgivelse til vandet. Derimod har plast god kemisk bestandighed i brugsvand, men plast afgiver altid små mængder organisk stof til vandet. I forhold til metallerne har plast ringere mekanisk styrke og temperaturbestandighed. Tabel 1 viser almindelige anvendelser for de enkelte materialer. Almindelige anvendelser for materialer i brugsvandsinstallationer Rustfrit stål Rustfrit stål anvendes hovedsageligt til rør samlet med presfittings samt til varmevekslere og varmtvandsbeholdere. Kobber Kobber anvendes til rør samlet med loddefittings eller presfittings. Hanerør på blandearmaturer er oftest også af kobber. Varmforzinket stål Varmforzinket stål anvendes næsten udelukkende til rør og tilhørende gevindfittings. For større dimensioner kan der forekomme afspærringsventiler af varmforzinket stål. Kulstofstål ( sort Varmtvandsbeholdere med katodisk beskyttelse og/eller stål ) overfladebehandling. Kobberlegeringer Almindelig messing Afzinkningsbestandig messing Rødgods Plast PEX PVC-C Kobberlegeringerne anvendes i stor udstrækning til fittings og armaturer, således ventiler, vandmålere, fordelerrør og blandearmaturer. Bemærk at fittings af kobberlegeringer, f.eks. afspærringsventiler, ofte udbydes i forniklede udgaver, ligesom blandearmaturer næsten altid er forniklet og forkromet. Plast anvendes væsentligst til rør. Endvidere anvendes plast almindeligt til små delkomponenter i form af f.eks. pakninger og indsatser i f.eks. ventiler og blandearmaturer. Kun ganske få fittings udføres helt i plast. Tabel 1. Almindeligt anvendte materialer i brugsvandsinstallationer. 6

7 3 Korrosion og metalafgivelse i brugsvandsinstallationer Når drikkevand transporteres fra vandværket og ud til forbrugeren, vil der ske kemiske reaktioner mellem det iltholdige brugsvand og rørmaterialerne. Korrosionen, der herved sker, resulterer i forskellige effekter. For de metalliske materialer kan korrosionsprocesserne forekomme jævnt eller som lokaliserede angreb på materialerne, og der vil opløses metal i vandet. Plast nedbrydes normalt ikke af brugsvand, men små mængder organisk stof vil transporteres ud i vandet, hvilket eventuelt kan give næring til vækst af mikroorganismer, hvis afgivelsen er tilstrækkelig stor. Korrosion af de metalliske materialer foregår ved elektrokemiske processer på metaloverfladen. Der forløber to delprocesser, som eventuelt udspiller sig på hvert sit areal. Der dannes små elektriske kredsløb med samtidigt forløbende anodeprocesser, hvor der sker opløsning af metal (oxidation), og katodeprocesser, hvor der sker reduktion. Korrosion i drikkevand har oftest reduktion af ilt som forudsætning. Første trin bevirker, at metallet oxideres til metalioner. Metalionerne, der herved opløses i vandet, reagerer videre med andre kemiske forbindelser i vandet. På metaloverfladerne vil der herved udfældes faste stoffer i form af belægninger af mere eller mindre beskyttende art. Belægningernes kvalitet får stor indflydelse på den fortsatte korrosion og metalafgivelse. De største metalindhold forekommer i vand, der har stået længe i små rør. Husinstallationerne kan derfor have stor betydning for drikkevandets indhold af metaller. Her indgår der normalt mange forskellige materialer, og vandet står ofte stille i rørene mange timer hver dag. Brugsvand er iltholdigt vand med en vis hårdhed og et indhold af salte, der kan variere meget fra vandværk til vandværk. Indholdet af korrosionsfremmende salte og belægningsdannende stoffer er afgørende for, hvilke metalliske materialer, der kan anvendes. De vigtige parametre med indflydelse på korrosionshastigheden er vandets ph-værdi, ledningsevne, hårdhed og indhold af ilt, hydrogenkarbonat og neutralsalte som f.eks. natrium og klorid. Vandets indhold af organisk stof (NVOC) har også betydning. Når metalliske materialer anvendes i kontakt med iltholdigt brugsvand, vil der altid opløses lidt metal til vandet. For passive materialer som rustfrit stål vil metalafgivelsen som regel være forsvindende lille, mens andre metaller vil kunne opløses i store mængder. Metalafgivelsen bestemmes af en række faktorer, hvoraf de vigtigste er Henstandstid Vandkvalitet, herunder skiftende vandtype Materiale, sammensætning, korrosionsegenskaber, overfladefinish Konstruktion, dimension, placering, andre metaller m.v. 7

8 Vandforbrug, eget og naboers forbrug (i etagebyggeri), aftapningsmønster Vandforbrug ved idriftsætning Temperatur Installationens alder Metalindholdet i vandet vil stige med stigende henstandstid i rørene, hvilket er illustreret principielt i figur 1. I nogle tilfælde bliver vandet mættet med metalioner efter en vis henstandstid, figur 1(a), hvilket sker, når metalindholdet i vandet bliver ret højt. I andre tilfælde vil metalkoncentrationen fortsætte med at stige, figur 1(b), hvilket ses for metaller, der opløses i små mængder til vandet, så mætning ikke opnås. I installationer med lavt eller periodisk vandforbrug kan henstandstiderne blive meget lange, og dermed kan der være risiko for høje metalindhold i vandet. Koncentration Koncentration Tid [timer] a Tid [timer] Figur 1: Principskitse. Afgivelse af metal til brugsvand som funktion af tiden. a: Vandet bliver mættet med metalioner efter en vis henstandstid. b: Metalindholdet fortsætter med at stige. Situation a ses typisk ved indhold i mg-området, mens situation b ses ved lave indhold i µg-området. Når anlægget har været i brug i nogen tid, vil der som regel dannes belægninger på overfladen, og metalafgivelsen vil dermed falde. I figur 2 ses en grafisk afbildning, som principielt viser, hvorledes installationens alder har indflydelse på metalafgivelsen i henstandsprøver. Det skal understreges, at metalafgivelsen godt kan være vedvarende høj, uden at det giver tæringsproblemer, idet jævn opløsning af metal fra overfladerne kun giver en meget lille reduktion af godstykkelsen. b 8

9 Koncentration Driftstid Figur 2. Principiel indflydelse af driftstid på metalafgivelse ved given henstandstid. Afgivelsen stabiliserer sig, når der er dannet beskyttelseslag. Maximumdelen af kurven kan vare fra 1 uge til halve år eller mere afhængig af anvendt legering, overfladetilstand og hvilket legeringselement, der analyseres for. 9

10 4 Lovkrav vedrørende metalafgivelse Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af en række stoffer i vand til husholdningsbrug [ref. 3]. De væsentligste metalioner og grænseværdierne ved tapstedet er vist i tabel 2. Enkelte værdier er fastsat som akutte grænseværdier efter 12 timers henstand, hvilket kunne svare til det første vand, der tappes fra vandhanen om morgenen. De resterende grænseværdier er fastsat som et ugentligt gennemsnit i alt vand, der tappes fra vandhanen. Grænseværdierne er i de fleste tilfælde fastsat ud fra sundhedsmæssige hensyn, mens de i enkelte tilfælde er fastsat som en æstetisk grænseværdi udfra vurdering af vandets smag, lugt eller udseende. Koncentration Bemærkninger Zink, Zn 5 mg/l 12 t henstand 3 mg/l Ugentligt gennemsnit Kobber, Cu 2 mg/l 12 t henstand Bly, Pb 10 µg/l Ugentligt gennemsnit Cadmium, Cd 5 µg/l Ugentligt gennemsnit Arsen, As 10 µg/l Ugentligt gennemsnit Krom, Cr 50 µg/l Ugentligt gennemsnit Nikkel 20 µg/l Ugentligt gennemsnit Tabel 2: Grænseværdier for metalindhold ved forbrugerens vandhane [ref. 3]. Hvis man ønsker at kontrollere, om indholdet af metaller i vandet fra en brugsvandsinstallation overholder de gældende grænseværdier, kræver det specialviden omkring prøveudtagning og vurdering af analyseresultater. I appendix 1 er givet en kort beskrivelse vedrørende udtagning og vurdering af vandprøver. Enkelte metaller som arsen og nikkel kan findes i vandet fra vandværket. 10

11 5 Ny viden om metalafgivelse På baggrund af flere omfattende undersøgelser af metalafgivelse i forskellige vandtyper er der i Danmark opnået megen ny viden om metalafgivelse fra de almindeligt anvendte rørmaterialer [ref. 1 og 2]. Generelt kan det siges, at afgivelsen for mange metaller er størst i de hårde vandtyper med højt indhold af hydrogenkarbonat og salte og dermed høj ledningsevne. Indholdet af organisk stof i vandet medvirker desuden til øget metalafgivelse, hvilket specielt har betydning for kobberafgivelse. 11

12 6 Materialernes egenskaber 6.1 Rustfri stålrør Der findes VA-godkendte brugsvandsrør af såkaldt syrefast rustfrit stål, der samles med presfittings af rustfrit stål eller af rødgods. Rustfri stålrør har været anvendt til brugsvandsinstallationer siden 1986, og der er konstateret meget få skader på rør og fittings. Den gode holdbarhed skyldes, at rustfrit stål normalt vil være passivt og dermed korrodere meget langsomt i brugsvand. Levetiden kan normalt forventes at være år og i mange tilfælde længere. Under særlige forhold kan der ske hurtig korrosion i form af spaltekorrosion i samlingerne. Det er ikke muligt at forudsige risikoen for spaltekorrosion ud fra en vandanalyse. DS439 Norm for vandinstallationer angiver i vejledning for materialevalg, at rustfri stålrør kun må anvendes, hvor vandets indhold af klorid er mindre end 150 mg pr. liter [ref. 4]. Der er siden 2004 udstedt VA-godkendelse på flere produkter, der herefter kan anvendes ved helt op til 250 mg klorid pr. liter, som er den gældende grænseværdi for klorid i drikkevand. Presfittings af rødgods giver øget bestandighed mod spaltekorrosion af rustfrit stål. Det sker ved langsom korrosion af rødgods, der er lidt mindre ædelt end rustfrit stål i brugsvand. Gennemtæringer af rødgodsfittings som følge af turbulenskorrosion kan ske på ledninger for varmt brugsvand med stadig cirkulation. Turbulenskorrosion kan forebygges ved dimensionering af rørsystemet, så for høje vandhastigheder i cirkulationssystemet undgås. Metalafgivelsen fra rør og fittings af rustfrit stål er generelt meget lav, idet materialet normalt vil være passivt i brugsvand og dermed er overtrukket med et tyndt oxidlag, der hindrer både korrosion og metalafgivelse. Presfittings af rødgods vil afgive noget kobber til vandet, men da fittings kun udgør en lille del af den samlede installation, vil vandets kobberindhold ikke overskride den gældende grænseværdi. Kobberafgivelsen kan dog forårsage problemer med blandingsinstallationer (installationer med forskellige rørmaterialer), hvis dele af installationen er udført i varmforzinket stål, idet selv meget små indhold af kobber i vandet kan give hurtigt forløbende grubetæring af de varmforzinkede stålrør. I sådanne blandingsinstallationer anbefales det derfor at anvende presfittings af rustfrit stål til samling af de rustfrie stålrør. 6.2 Kobberrør Kobberrør har meget god holdbarhed i alle vandtyper i Danmark, der overholder Miljøministeriets bekendtgørelse [3]. Der opstår et mindre antal skader som følge af turbulenskorrosion, der forårsages af kombinationen 12

13 mellem høj vandhastighed og den kemiske påvirkning af iltholdigt brugsvand. Skaderne ses kun i stadigt cirkulerende, varmt brugsvand og kan forebygges ved overholdelse af grænserne for vandhastighed i DS439 [4]. Hvis kobberrør anvendes rigtigt, vil installationerne få meget lange levetider, dvs. mindst 30 år og ofte væsentligt længere. I de hårde vandtyper med højt indhold af hydrogenkarbonat, salte og organisk stof vil kobberafgivelsen fra nye kobberrør overstige grænseværdien på 2 mg/l ved 12 timers henstand. I figur 3 er vist et eksempel på kobberafgivelsen fra kobberrør i vand fra Lysholt, der er en middelhård vandtype med ca. 230 mg hydrogenkarbonat pr. liter. Efterhånden som der dannes belægninger på rørene vil kobberafgivelsen falde noget, og i Lysholt stabiliseres afgivelsen til ca. 1,5 mg/l. I vandtyper med mere end ca. 240 mg hydrogenkarbonat pr. liter vil kobberafgivelsen fortsat kunne overstige grænseværdien, og kobberindholdet i vand efter henstand natten over vil typisk være 2-4 mg/l. Det må på den baggrund frarådes at anvende kobberrør i de pågældende vandtyper. Kobberafgivelse fra kobberrør i Lysholt 12 timers henstand 4000 Cu, µg/l Driftstid, uger Figur 3: Kobberafgivelse fra kobberrør i middelhårdt vand. Lysholt (2002). Punkterne viser enkeltbestemmelser. Der ses god overensstemmelse mellem kobberafgivelsen fra de to rør. Den stiplede linie angiver den gældende grænseværdi, der overholdes efter 24 uger. [ref. 2]. Tyske undersøgelser viser, at indvendigt fortinnede kobberrør har passende lav kobberafgivelse i mere end 10 år. Materialet er dog sjældent anvendt i Danmark, og der er derfor meget begrænset erfaring med det. 6.3 Varmforzinkede stålrør Varmforzinkede stålrør har været anvendt til brugsvandsinstallationer i mange år og ofte med lang levetid. I de seneste 5-10 år er der dog sket en række ændringer i opbygningen af installationer og i forbrugsmønstre. Disse ændringer har resulteret i ringere betingelser for de varmforzinkede stålrør. Rør af varmforzinket stål har i dag ofte meget kort holdbarhed, og det er ikke usædvanligt, at hele installationer må udskiftes efter mindre end 5 års drift. Dette sker i mange tilfælde, selvom alle gældende normer og vejledninger er overholdt. I blødt vand med lavt indhold af hydrogenkarbonat vil rørene korrodere jævnt, og problemer med brunt vand og misfarvninger kan opstå meget hurtigt. Rørenes levetid vil sjældent være over år. 13

14 I middelhårdt, velbehandlet vand kan opnås god holdbarhed, hvis indholdet af klorid og sulfat ikke er for højt. I vand med højt indhold af hydrogenkarbonat, klorid og sulfat kan dannes beskyttende belægninger, som i bedste fald medvirker til en lang levetid. Ofte sker der dog meget hurtig korrosion i form af grubetæringer, der giver gennemtæring efter 1-3 år. Det frarådes derfor at anvende materialet, når indholdet af hydrogenkarbonat er højere end 300 mg/l. Når vandforbruget er lavt eller periodisk, er der meget ringe mulighed for dannelse af beskyttende belægninger, og det frarådes derfor altid at anvende varmforzinket stål som rørmateriale på plejehjem, institutioner, hoteller etc., hvor vandforbruget som regel er lavt og periodisk. Dette gælder uanset vandkvaliteten. Når varmforzinket stål vælges som rørmateriale, er det særlig vigtigt at alle gældende normer og vejledninger overholdes. På større installationer bør der altid installeres elektrolyseanlæg på varmt brugsvand, og der skal sikres tilstrækkelig cirkulation. Endelig kan det anbefales at montere ionfælder i form af grisehaler ved overgangen fra varmforzinket stål til koblingsledninger af kobber eller til fordelerrør af messing eller rødgods. Det anbefales at minimere kobberafgivelsen til vandet ved så vidt muligt at undgå større dele af messing, rødgods og kobber. Kobberloddede varmevekslere og fjernvarmeunits med messing- eller rødgodsbestykning bør ikke anvendes, når rørmaterialet er varmforzinket stål. Når varmforzinket stål anvendes korrekt og har optimale driftsbetingelser, vil levetiden normalt være omkring 30 år, men væsentlig længere levetider ses også. Nye rør af varmforzinket stål vil afgive forholdsvis store mængder zink, men efterhånden som der dannes beskyttende belægninger i rørene, vil metalafgivelsen falde noget. I figur 4 er vist metalafgivelsen fra varmforzinkede stålrør i 4 forskellige vandtyper. Det ses, at grænseværdien for zink på 5 mg/l overskrides væsentligt i de hårde vandtyper, hvor den efter 1 års drift stadig ligger omkring 6 mg/l efter 12 timers henstand. I det middelhårde vand i Lysholt ligger zinkafgivelsen stabilt noget under grænseværdien, og i de bløde vandtyper ligger afgivelsen lavt. I de hårde vandtyper med over 300 mg hydrogenkarbonat pr. liter anbefales det at fravælge varmforzinket stål for at undgå problemer med grubetæringer. Hvis denne anbefaling følges, vil zinkafgivelsen fra de varmforzinkede stålrør være passende lav. Zinkafgivelse fra varmforzinkede stålrør 12 timers henstand Astrup 85 mg/l HCO3 Birkerød-335 mg/l HCO3 V. Gjesing-130 mg/l HCO3 Regnemark-385 mg/l HCO3 Lysholt-230 mg/l HCO3 14

15 Zn, µg/l Driftstid, uger Figur 4: Zinkafgivelse efter 12 timers henstand fra rør af varmforzinket stål i afhængighed af driftstid. Den stiplede linie angiver den gældende grænseværdi, der overskrides i de hårde vandtyper. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner. [ref. 2]. 6.4 Plastrør VA-godkendte plastrør er meget kemisk bestandige, og nedbrydes normalt ikke af brugsvand. Plastrør kan anvendes i samtlige vandtyper med meget lille risiko for skader. Der er endnu ret begrænset langtidserfaring med plastrørene, men levetider på mindst 30 år må forventes. For at opnå VA-godkendelse gennemgår plastrør en godkendelsesprocedure; herunder prøvning for afgivelse af en række kemiske forbindelser. Denne prøvning sikrer, at der ikke afgives stoffer, der kan påvirke drikkevandets sundhedsmæssige kvalitet. Plastrør vil altid afgive små mængder af organisk stof i form af tilsatte additiver eller restmonomerer fra produktionen. Dette organiske stof kan give næring til mikroorganismer, der dermed kan få lidt bedre vækstbetingelser i plastrør end i metalrør. 6.5 Kobberlegeringer (ventiler, fittings, vandmålere og armaturer) I moderne brugsvandsinstallationer anvendes en række vandmålere, afspærrings- og reguleringsventiler, fordelerrør og blandingsbatterier. Disse emner fremstilles næsten udelukkende af kobberlegeringerne almindelig messing, afzinkningsbestandig messing og rødgods. Kobberlegeringer har traditionelt været anvendt til brugsvand og erfaringer gennem mange år viser, at de generelt har god korrosionsbestandighed. Imidlertid ses i dag situationer, hvor kobberlegeringer ikke har den ønskede levetid, og hvor korrosion og metalafgivelse giver gener. Derfor anbefales i dag emner med stor godstykkelse. Korrosionsforløbet er stærkt afhængig af valgt rørmateriale, vandkvalitet, anvendt kobberlegering og geometri af konstruktionen. En oversigt over lejlighedsvis forekommende korrosionsformer i kobberlegeringer i brugsvand ses i tabel 3. Hver legering har sine fordele og ulemper. 15

16 Legering Forekommende korrosionsformer Metalafgivelse, væsentlige elementer Almindelig messing Afzinkning (Zink, kobber, bly) Spændingskorrosion ( Turbulenskorrosion *) Afzinkningsbestandi Spændingskorrosion Kobber, bly g messing Interkrystallinsk korrosion ( Turbulenskorrosion *) Rødgods Generel korrosion Kobber, nikkel, (bly) (langsom) Turbulenskorrosion* Tabel 3: Oversigt over korrosionsformer og metalafgivelse for kobberlegeringer. * Kun i stadigt strømmende varmt brugsvand Nævnte korrosionsformer vil fremmes, hvis emnet sidder i kontakt med et ædlere materiale (rustfrit stål) og vil blive undertrykt, hvis emnet sidder i kontakt med et mindre ædelt metal (varmforzinket stål). Effekten er større, jo højere ledningsevnen i vandet er, og den gør sig højst gældende 1 2 rørdiametre ind i emnet. Det er de hårde, saltholdige vandtyper, som har størst ledningsevne. Der må være parathed til kortere levetid af kobberlegeringer i installationer af rustfrit stål, her er udskiftelighed meget væsentlig for god installationspraksis. Hurtige angreb og utætheder i form af afzinkning af almindelig messing ses i dag i Danmark meget sjældent; dels er vore vandtyper ikke særlig fremmende for denne korrosionsform, dels er almindelig messing i vid udstrækning skiftet ud med de mere bestandige legeringer afzinkningsbestandig messing og rødgods. Angreb ses som regel kun ved almindelig messings kontakt til ædlere metaller (rustfrit stål, kobber og rødgods). De særlig angribende vandtyper er blødt vand med højt kloridindhold og hårdt saltholdigt vand. De værste korrosionsskader på kobberlegeringer med store vandskader til følge ses på ventiler af messing og afzinkningsbestandig messing i form af spændingskorrosion, der forårsages af et kemisk angreb fra vandet i kombination med mekaniske trækspændinger. Særligt udsat er emner med meget ringe godstykkelse; specielt hvis de tilspændes hårdt. Det er derfor væsentligt, at den udførende ikke overspænder messingdelene. Angreb kan også ske fra ydersiden af koldtvandsinstallationer, hvor den kemiske påvirkning består af kondensvand og ammoniakforurening. Rødgods kan ikke korrodere ved spændingskorrosion. Interkrystallinsk korrosion af afzinkningsbestandig messing medfører udbredte angreb, der oftest er overfladiske, men som kan få materialet til at smuldre med hastigheder på op til 0,1 mm/år. Angrebene fremmer risiko for spændingskorrosion. Risikoen for disse korrosionsskader er forøget, når messing monteres i installationer af rustfrit stål. Overfladiske korrosionsangreb i ventiler kan endvidere give gener i form af fastsidning af bevægelige dele. Regulerings- og kontraventiler, som indsnævrer og ændrer vandstrømmens retning lokalt, vil kunne korrodere ved turbulenskorrosion i cirkulerende varmt vand, særlig ved kontakt til rustfrit stål. Rødgods er mest modtageligt. Afzinkningsbestandig messing og almindelig messing er mindre modtageligt. 16

17 Blandingsbatterier fremstilles som regel af forniklet og forkromet messing, og der ses sjældent korrosionsskader. Ventiler, vandmålere, fittings, fordelerrør etc. udgør en forholdsvis lille andel af installationen, og metalafgivelsen fra disse emner er derfor mindre kritisk end for rørmaterialerne. Kobberafgivelsen fra f.eks. fordelerrrør af rødgods og afzinkningsbestandig messing kan dog give korrosionsproblemer i form af grubetæring af varmforzinkede stålrør. For at opnå et dekorativt, blankt udseende, overfladebehandles messingarmaturer ofte ved fornikling og forkromning. Det er hovedsagelig den udvendige side, der belægges, men af produktionstekniske årsager får indersiden også en tynd belægning på noget af overfladen. Dette kan resultere i meget høje nikkelindhold i det første vand, der aftappes af forniklede blandingsbatterier efter henstand. I figur 5 er vist et eksempel på nikkelafgivelsen fra blandingsbatterier af forniklet og forkromet messing. Der ses en forholdsvis høj nikkelafgivelse, som tilsyneladende ikke afhænger i væsentlig grad af vandkvaliteten i modsætning til de andre metaller. For nye blandingsbatterier kan ses en nikkelafgivelse på µg/l, og efter ½-1 års driftstid er nikkelindholdet efter 12 timers henstand i nogle tilfælde faldet til et lavt niveau, mens der i andre tilfælde er værdier på µg/l. I figur 6 er vist nikkelafgivelsen fra blandingsbatterier i København med en alder på 1-7 år. Det ses, at afgivelsen efter 4 års drift i nogle tilfælde stadig er høj, op til ca. 80 µg/l i den første kop vand, der tappes om morgenen. Grænseværdien for nikkel er i Miljøministeriets bekendtgørelse opgivet som et gennemsnit på 20 µg/l, mens de viste værdier er målt efter 12 timers henstand. For nikkel er det vigtigt, at indholdet i drikkevandet er tilstrækkeligt lavt til at sikre nikkelallergikere mod akutte effekter. Miljøstyrelsens vurdering er, at dette er opfyldt, hvis den første liter vand, der tappes om morgenen, har et nikkelindhold på højst 60 µg/l. Af figur 5 og 6 fremgår det, at denne grænse for nye vandhaner ofte vil overskrides for det første vand, der tappes fra vandhanen efter 12 timers henstand. Se i øvrigt appendix 1 for beskrivelse af prøvetagning og vurdering af resultater. For at undgå at indtage vand med højt nikkelindhold, kan det anbefales at lade vandet løbe i 2-3 sekunder (ca. ½ liter), før der tages vand til drikke og madlavning. Herved undgår man at drikke det meget nikkelholdige vand, der har stået i blandingsbatteri, hanerør og afspærringsventil ved vasken. Det første vand kan bruges til tandbørstning, blomstervanding eller andet, så man undgår unødigt vandspild. 17

18 Nikkelafgivelse fra blandingsbatterier 12 timers henstand Astrup - 1,4 mmol/l HCO3 Birkerød - 5,5 mmol/l HCO3 V. Gjesing - 2,1 mmol/l HCO3 Regnemark - 6,3 mmol/l HCO3 Nikkel [µg/l] Driftstid, uger Figur 5: Nikkelafgivelse efter 12 timers henstand fra 2-grebs blandingsbatterier af forniklet og forkromet messing i afhængighed af driftstid. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner. [ref. 1]. Nikkelafgivelse fra blandingsbatterier Henstand natten over Nikkel [µg/l] Driftstid, år Figur 6: Nikkelafgivelse fra blandingsbatterier med forskellig alder. Målt i den første kop vand, der tappes efter henstand natten over. Ved vurdering af nikkelafgivelsen i brugsvandsinstallationer skal det tages i betragtning, at nogle danske vandtyper er nikkelholdige, dvs. der er et ikke ubetydeligt nikkelindhold i vandet fra vandværket, som skal lægges til det nikkel, der afgives fra installationen. Der foregår i øjeblikket udviklingsarbejde med henblik på at fremstille blandingsbatterier med mindre metalafgivelse, og det må forventes, at der kommer nye produkter på markedet i de kommende år. Tin-nikkel, en slidstærk og korrosionsbestandig belægning, bruges i enkelte produkter til korrosionsforebyggelse. Nikkelafgivelsen fra denne belægning er væsentlig reduceret i forhold til en almindelig fornikling. 18

19 7 Materialevalg i afhængighed af vandtype Når der skal vælges rørmaterialer til brugsvandsinstallationer, er det vigtigt at kende vandkvaliteten i området. I nogle kommuner leveres vandet fra forskellige vandværker, og sammensætningen kan derfor variere noget i løbet af døgnet og året. Oplysninger om vandkvaliteteten og vandanalyser skal stilles til rådighed for forbrugerne. De kan findes hos kommunens tekniske forvaltning eller vandværket. I mange tilfælde kan vandanalyserne findes via kommunens eller vandværkets hjemmeside. I tabel 4 er angivet anvendelsesgrænser for de metalliske materialer som funktion af indholdet af væsentlige stoffer i vandet, når der både skal tages hensyn til metalafgivelse og korrosion. Det fremgår, at de eneste rørmaterialer, som med den nuværende viden kan anvendes i alle danske vandtyper er plast og visse fabrikater af rustfrit stål. Det ses, at materialerne varmforzinket stål og kobber vil få meget mindre udbredelse i fremtiden og blive afløst af rustfrit stål og plast. Plastrørene korroderer ikke, men afgiver lidt organisk stof til vandet, hvilket giver øget mulighed for vækst af mikroorganismer i vandet. Da drikkevandet i Danmark normalt ikke tilsættes desinficerende stoffer, er det meget vigtigt, at driftsforholdene (temperatur, dimensionering) minimerer risikoen for vækst af mikroorganismer. Materiale Krav til vandkemi Andre krav Varmforzinket stål - 100mg/l<[HCO 3 ]<300mg/l ([Cl - ]+2[SO ])/[HCO 3 ]<1 1) Elektrolyse på anlæg for varmt brugsvand. Materialet er uegnet når vandforbruget er lavt. [Ca 2+ ]>20mg/l ph>7 Kobber - 100mg/l<[HCO 3 Krav til vandhastighed, se DS 439. ]<240mg/l 7,5<pH<9 Fortinnet kobber 7,5<pH<9 Krav til vandhastighed som for kobberrør Rustfrit stål med fittings af rustfrit stål Rustfrit stål med fittings af rødgods [Cl - ]<150mg/l (250 mg/l) 2) [Cl - ]<250mg/l 3) Ikke-udskiftelige rør for varmt brugsvand beskyttes mod udvendig fugt. Ikke-udskiftelige rør for varmt brugsvand beskyttes mod udvendig fugt. Bør ikke kombineres med varmforzinket stål. PEX, PEX-aluminium, Ingen krav PVC-C 1 ) Koncentrationen angives i mmol/l. Se appendix 3 for vejledning i beregninger. 2) Enkelte fabrikater er godkendt op til 250 mg/l, som er grænseværdien for klorid i drikkevand. 3) Det anbefales at kontakte leverandøren for vurdering af holdbarheden i et givent område. Tabel 4: Rørmaterialer til brugsvandsinstallationer, krav til vandkvalitet. 19

20 7.1 Eksempel 1: Materialevalg i hårdt vand. Under projektering af et 3-etagers boligbyggeri på Frederiksberg skal det besluttes, hvilke rørmaterialer der skal anvendes til brugsvandsinstallationen. Der er tale om 3- og 4-værelses familieboliger. Ved henvendelse til kommunen har man fået oplyst, at ca. 2/3 af vandet kommer fra Københavns Energi, og at den resterende del leveres fra Frederiksberg Forsyning. I nedenstående tabel er vist uddrag af vandanalyser fra Frederiksberg Forsyning (februar 2003) og Københavns Energi (august 2002). Københavns Energi Frederiksberg Forsyning Sulfat (SO 2-4 ), mg/l Klorid (Cl - ), mg/l Hydrogenkarbonat (HCO - 3 ), mg/l Total hårdhed, o dh 20,6 34,1 ph-værdi 7,5 7,25 Tabel 5: Vandanalyser for vand fra Frederiksberg Forsyning og Københavns Energi, væsentlige parametre. For Københavns Energi angives værdier for gennemsnit af udtagne vandprøver på ledningsnettet, da vandet leveres fra 7 forskellige vandværker. Ved anvendelse af tabel 4 for de tilgængelige rørmaterialer får man følgende vurdering: Varmforzinket stål 2- Beregnes forholdet (2[SO 4 ]+[Cl - ])/[HCO 3 -], fås for vandet fra Frederiksberg 1,2. Varmforzinket stål er således uegnet som rørmateriale iflg. DS 439, da en væsentlig del af vandet kommer fra Frederiksberg. I vandet fra Københavns Energi må varmforzinket stål gerne anvendes iflg. DS 439, men det udgør kun en del af vandet til installationen. Materialet må anses for uegnet i de aktuelle vandtyper, idet der er meget høj risiko for korrosion i form af grubetæring. Selv hvis alt vandet til installationen blev leveret fra Københavns Energi, ville man fraråde brug af varmforzinket stål, da indholdet af hydrogenkarbonat overstiger 300 mg/l, hvilket giver forøget risiko for grubetæringer og høj zinkafgivelse Kobber Kobberrør må gerne anvendes ifølge de gældende vejledninger, og korrosionsmæssigt er der heller intet til hinder for at anvende kobberrør. I de meget hårde vandtyper med højt indhold af hydrogenkarbonat er kobberrør dog ikke velegnede, da kobberafgivelsen selv efter mange års drift vil overskride de gældende grænseværdier. Indholdet af hydrogenkarbonat overstiger langt de 240 mg/l, som angiver den vejledende grænseværdi for anvendelse af kobberrør Rustfrit stål Rustfri stålrør må ikke anvendes ved kloridindhold højere end 150 mg/l ifølge DS439, men der er nu VA-godkendt enkelte fabrikater, som kan anvendes ved 20

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

Materialevalg til vandinstallationer i Rønne

Materialevalg til vandinstallationer i Rønne Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. marts 2010 Materialevalg til vandinstallationer i Rønne Vand fra værk til forbruger Det er målet for Rønne Vand- og Varmeforsyning (RVV) at producere drikkevand af

Læs mere

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Nye materialer Nye skader

Nye materialer Nye skader Temadage d. 21. og 22. april Nye materialer Nye skader Skader på fittings og ventiler af messing Agenda Materialer før og nu Nye materialer nye skader Renovering af gamle installationer af varmforzinkede

Læs mere

Undgå fejl og skader i installationerne

Undgå fejl og skader i installationerne Undgå fejl og skader i installationerne Korrosionsskader i vandinstallationer Vandskadedag 10. marts 2016 Frank Fontenay FORCE Technology Undgå fejl og skader i installationerne Forenklede råd Korrosion

Læs mere

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde Frederikshavn Vand A/S har lavet en vurdering af, hvilke materialer der

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand

Metalafgivelse til drikkevand Miljøprojekt Nr. 63 21 Metalafgivelse til drikkevand Rigs-tests af materialer til husinstallationer Kate Nielsen FORCE Instituttet Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand - Del 3

Metalafgivelse til drikkevand - Del 3 Metalafgivelse til drikkevand - Del 3 Rig-test af materialer til husinstallationer Forlænget eksponering af emner i Lysholt Vandværk Kate Nielsen, Asbjørn Andersen & Frank Fontenay FORCE Technology Miljøprojekt

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO John christensen 10 år i rådgivende ingeniørfirma 20 år i AAB, København 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO Varmt vand Før og nu. Hvordan Hvilke udfordringer Denne metode har vi

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg Håndbog for VVS-Installatører Svendborg Forord Denne pjece er til autoriserede VVS-installatører, som dagligt arbejder med vand-installationer. Vi har samlet en kort beskrivelse af de gældende regler om

Læs mere

Korrosion i skroggennemføringer og søventiler

Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Af Piet Jansen FORCE Technology Piet Jansen 2004 -- Kopiering og eftertryk tilladt med kildeangivelse Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Sejlads

Læs mere

Udformning af varmtvandsinstallationen

Udformning af varmtvandsinstallationen Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10052 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Pkt.1. Der er monteret kobberrør i brugsvandsinstallationen før galvaniserede stålrør. (i vandretningen) Pkt.2. Tæring og lille

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.) Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Atmosfærisk korrosion af rustfrit stål Korrosionsforhold? Hvilke rustfri ståltyper kan anvendes hvor?

Atmosfærisk korrosion af rustfrit stål Korrosionsforhold? Hvilke rustfri ståltyper kan anvendes hvor? www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Trods sit flotte og stolte navn er rustfrit stål desværre ikke altid rustfrit. Afhængig af ståltypen og miljøforholdene kan stålet blive

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer

Korrosion i vvs-installationer SBi-anvisning 227 Korrosion i vvs-installationer 1. udgave, 2009 Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2004. VA-godkendelse af vandbehandlingsanlæg til montering i husinstallationer

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2004. VA-godkendelse af vandbehandlingsanlæg til montering i husinstallationer Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2004 VA-godkendelse af vandbehandlingsanlæg til montering i husinstallationer Indhold FORORD 5 1 LOVGIVNING 6 2 ANLÆG OMFATTET AF ORDNINGEN 7 3 ANSØGNING OM VA-GODKENDELSE

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Reparation af VVSinstallationer

Reparation af VVSinstallationer Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Driftsmanual vandbehandling For varmekilder med varmeveksler af aluminium

Driftsmanual vandbehandling For varmekilder med varmeveksler af aluminium Driftsmanual vandbehandling For varmekilder med varmeveksler af aluminium 6 720 812 280 (2014/06) DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Vandets beskaffenhed................................. 2 1.1

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere

Drikkevandsinstallationer og -komponenter

Drikkevandsinstallationer og -komponenter Nye normer og sikring af rent brugsvand i fremtidens vandforsyning Temadag om Drikkevandsinstallationer og -komponenter Taastrup 9. april 2008 Vandforsyning i det nye bygningsreglement BR08 og den kommende

Læs mere

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand - Hvad er problemet? - Er nikkel farligt? - Hvordan fjernes nikkel i drikkevand? - Gode resultater med selektiv ionbytning - En simpel løsning for Karlstrup Vandværk 1 Karlstrup Vandværk af 1959 Grænseværdi

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

Vandsystemer på Hospitaler. FSTA Årskonference 7-9/10 2015 Ole Vestergaard

Vandsystemer på Hospitaler. FSTA Årskonference 7-9/10 2015 Ole Vestergaard Vandsystemer på Hospitaler FSTA Årskonference 7-9/10 2015 Ole Vestergaard Præsentation: Navn: Ole Vestergaard Uddannelse: Akademiingeniør Stilling: Chefrådgiver Afdeling: VVS-teknik, Virum Dagsorden: Vandtyper

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013

GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013 GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013 Sten Kloppenborg Sektionsleder, VA prøvning og inspektion Agenda Baggrund for Godkendt til drikkevand

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Temadag omkring vandbehandling. Søren Klinggaard, FORCE Technology

Temadag omkring vandbehandling. Søren Klinggaard, FORCE Technology Temadag omkring vandbehandling Søren Klinggaard, FORCE Technology Formål med vandbehandling på et fjernvarmesystem Maksimal forsyningssikkerhed Maksimal levetid af anlægget Minimering af driftsomkostninger

Læs mere

FORRÅDS- OG VARMT- VANDSBEHOLDERE

FORRÅDS- OG VARMT- VANDSBEHOLDERE FORRÅDS- OG VARMT- VANDSBEHOLDERE 82 1 FORRÅDSBEHOLDERE KN forrådsbeholdere type FO er beregnet for opbevaring af varmt brugsvand i fjernvarmeanlæg og centralvarmeanlæg, hvor veksler anvendes som opvarmnings

Læs mere

Ansøgningsprocessen. ved sekretariatsleder Ole Ravn

Ansøgningsprocessen. ved sekretariatsleder Ole Ravn Ansøgningsprocessen ved sekretariatsleder Ole Ravn Testning Step 1 Ansøger Læs vejledninger og materialespecifikation Strukturér ansøgningen, fx hvor mange ansøgninger skal der indsendes i forhold til

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Vandets beskaffenhed. Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C. Driftsprotokol 6 720 802 010 (2012/02) DK

Vandets beskaffenhed. Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C. Driftsprotokol 6 720 802 010 (2012/02) DK Driftsprotokol Vandets beskaffenhed 6 720 801 305-00.1T Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C 6 720 802 010 (2012/02) DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Vandkvalitet............................

Læs mere

Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud

Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud ANBEFALING Børn og unge bør have let adgang til friskt, koldt og rigeligt drikkevand. Det er vigtigt for børns udvikling og trivsel, at der findes et

Læs mere

Rustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit

Rustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit Rustfrit stål Austenitisk: C Tyggegummistål < 0,08 % (< 0,03) Cr Svejsbare 16 % konstrukt.stål Ni God 825 korrosionsbest. % 70 Mo % 06 af % RS worldwide Martensitisk: C Hærdbare 0,11,2 % pga. C Cr Hårde

Læs mere

KORROSIONS FOREBYGGELSE. i boligbyggeriets. vvs-installationer. rjv6qll~ liihliotekseksemplar.2 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT .'.. ;' ..!':.

KORROSIONS FOREBYGGELSE. i boligbyggeriets. vvs-installationer. rjv6qll~ liihliotekseksemplar.2 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT .'.. ;' ..!':. KORROSIONS FOREBYGGELSE i boligbyggeriets vvs-installationer rjv6qll~ liihliotekseksemplar.2 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT.'.. ;'..!':.; o ROSIONS FO GG LSE i boli by geriets vs- nstallafoner ~ø STATENS

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Korrosion af rustfrit stål. Korrosionsformer, legeringselementer og miljøforhold. www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group

Korrosion af rustfrit stål. Korrosionsformer, legeringselementer og miljøforhold. www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Rustfrit stål er et korrosionsmæssigt set genialt materiale. Netop den gode korrosionsbestandighed kombineret med en (stadigvæk!) rimelig

Læs mere

Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt. med drikkevand

Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt. med drikkevand Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 30, stk. 2, 31, stk. 1, og 31 A, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober

Læs mere

Vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning for materialer i kontakt med drikkevandet

Vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning for materialer i kontakt med drikkevandet Notat Vandsektor, byer og klimatilpasning J.nr. NST-400-00012 Ref. thhvi/ancdu Den 23. december 2011 Vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning for materialer i kontakt med drikkevandet

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Redegørelse for feltundersøgelse af plastrør til drikkevandsbrug

Redegørelse for feltundersøgelse af plastrør til drikkevandsbrug Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt MILJØstyrelsen 27. november 2005 Vand 2041-0066/67 SR/KRH/4 Redegørelse for feltundersøgelse af plastrør til drikkevandsbrug Baggrund

Læs mere

Viega Combi PB. Nemt og sikkert.

Viega Combi PB. Nemt og sikkert. Viega Combi PB Nemt og sikkert. Viega Combi PB med fleksible PB rør og koblingsdåse til indbygning. Hurtig montage og optimeret strømningshastighed. Det nye Viega Combi PB brugervenligt, økonomisk og fleksibelt.

Læs mere

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015 Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2015 Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2014 Se nedenfor Regnskab kan efter generalforsamlingen ses

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND

SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND Få viden om krav, ansvar og løsninger Øget vandforbrug til industri og produktion af fødevarer stiller store krav til god vandhygiejne. Det samme gør demografiske

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Temadag om sikre systemer til brugsvand

Temadag om sikre systemer til brugsvand Temadag om sikre systemer til brugsvand Reduktion af bakterier, kalk og skadelige metaller i brugsvand Århus 25. februar 2008 Rent drikkevand Metalafgivelse til drikkevandet Drikkevandskølere, ismaskiner

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Materiale til spildevandspumper: Øg ydeevnen og forlæng systemets levetid

Materiale til spildevandspumper: Øg ydeevnen og forlæng systemets levetid WHTEPAPER MATERALEVALG TL SPLDEVANDSPUMPER JANUAR 2013 SDE 1 Materiale til spildevandspumper: Øg ydeevnen og forlæng systemets levetid Spildevand kan nogle gange være både ætsende og slidende. At vælge

Læs mere

E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde

E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde Registrering af rørinstallationer Februar 2016 Norconsult Wessberg A/S Rådgivende ingeniørfirma Herlev Bygade 14 2730 Herlev Rapport Dato 25.02.2016 Sag 157421 Ini LM

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

Thermwork rådgivende ingeniørfirma aps

Thermwork rådgivende ingeniørfirma aps Thermwork rådgivende ingeniørfirma aps NOTAT: A/B Ahlefeldt Individuel måling af varmt brugsvand Vurdering af rentabilitet Dato: 19.09.2016 Sagsnr.: 16219 Ejendommens adresse: Nansensgade 41 & Charlotte

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien

Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Temadag Alternative materialer til procesudstyr i fødevareindustrien 19. Maj 2010 Anne Deacon Juhl www.anodizingworld.com AluConsult Startet

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 31, stk. 1, og 31A, stk. 1 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010,

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen TEMADAG-VAND 09. april 2008 Leon Buhl Teknologisk Institut Lovgivning og bygningsreglementet Hvordan fungerer regelsættet? Bygningsreglementet

Læs mere

NeoPres Alu presfittings og rør

NeoPres Alu presfittings og rør NeoPres Alu presfittings og rør Teknisk information Stærkere og mere formfuldendt installation i alt fra vand- til varmeinstallationer NeoPres Alu Presfittings & rør - stærkt, holdbart og fleksibelt pex-installationssystem

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-04 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen Der er den 6. august

Læs mere

Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015

Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015 Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015 Agenda; DTU d. 26/8-2015 Korrosion af rustfrit stål Hvad er rustfrit stål? Korrosionsformer, legeringselementer, miljøforhold

Læs mere

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014 NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål De forskellige processer, virkemåde, fordele og ulemper Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Kemisk overfladebehandling

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Sikring af vandinstallationer

Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Installation og kalibrering Oversigt Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Lovgivning og regler

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Instrumentlære. Grunduddannelse for sterilcentralassistenter. Peter Christensen Opitek ApS InstrumentSpecialisten www.opitek.dk mail@opitek.

Instrumentlære. Grunduddannelse for sterilcentralassistenter. Peter Christensen Opitek ApS InstrumentSpecialisten www.opitek.dk mail@opitek. Instrumentlære Grunduddannelse for sterilcentralassistenter Peter Christensen Opitek ApS InstrumentSpecialisten www.opitek.dk mail@opitek.dk KIRURGISKE INSTRUMENTER Materialer Fremstilling Pleje & Håndtering

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Bang & Beenfeldt A/S Drift og vedligehold 7/1 Sag nr. 10273 E/F Sankt Annæ Plads 9

Bang & Beenfeldt A/S Drift og vedligehold 7/1 Sag nr. 10273 E/F Sankt Annæ Plads 9 Bang & Beenfeldt A/S Drift og vedligehold 7/1 Afløb & Sanitet Indhold 52.01 Faldstammer 52.02 WC inkl. afløb 52.03 Håndvaske inkl. afløb 52.04 Køkkenvaske inkl. afløb 52.05 Gulvafløb 52.01 - Afløb & Sanitet

Læs mere

2010 ProdUktovErsigt

2010 ProdUktovErsigt 2010 ProdUktovErsigt DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ms/cm > 5,5 Svag basisk. ph 10,6 ms/cm > 4,0 Kan anvendes på de fl este metaller og

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 Hvad består projektet af? Hvad skal der skiftes/renoveres i de enkelte opgange? Udskiftning af vandforsyningsrør (stigstrenge) og afløbsrør (faldstammer) i ejendommen.

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

UDKAST. Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand UDKAST Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 31, stk. 1, og 31A, stk. 1 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan?

Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan? Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan? Claus Qvist Jessen, Damstahl a/s Damstahl a/s: Rustfri stålgrossist Danmarks største Medlem af Neumo-Ehrenberg-gruppen: Sterile

Læs mere

Monterings- og betjeningsvejledning RO 200 Serie

Monterings- og betjeningsvejledning RO 200 Serie Monterings- og betjeningsvejledning RO 200 Serie RO 253-C, RO 254-C, RO 257-C, RO 257-C/450 KEN A/S Brobyværk, DK-5672 Broby Tlf.: 62 63 10 91, fax: 62 63 16 07 Internet: www.ken.dk, e-mail: ken@ken.dk

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere