Rapport. Lokal Global Plan Udstilling på Ålekistevej i Vanløse, 20. maj 5. juni 2011

Transkript

1

2 Rapport Lokal Global Plan Udstilling på Ålekistevej i Vanløse, 20. maj 5. juni danske og udenlandske kunstnere indtog i maj 2011 den forblæste gennemfartsvej Ålekistevej med en række helt nye kunstprojekter, der spændte over skulptur, installation, performance, video og deltagerbaserede projekter. Kunstnerne havde hver valgt et sted eller en situation, som de midlertidigt fremhævede, forskød, forstyrrede eller forvandlede. På den måde satte Lokal Global Plan samtidskunsten i spil med Ålekistevejs lokalmiljø, historie og arkitektur, og bragte et sted i søgelyset, der ofte bliver betragtet som umuligt og uinspirerende et sted som man enten undgår eller hurtigt passerer igennem. Poesien i det oversete og ordinære Lokal Global Plans sigte var ikke at forskønne Ålekistevej, men at diskutere stedets potentialer og problemer i forhold til spørgsmål om nærmiljø, byudvikling, tilhørsforhold, naboskab og identitet. Som udstillingens titel antyder, ønskede Lokal Global Plan blandt andet at udforske alternative tilgange til nærmiljø som modsvar til de måder lokalplanerne og byplanlægningen former byrummet på. Her fremhævede udstillingens kunstprojekter potentialerne og kvaliteterne ved det levede og uformelle liv og et ordinært bymiljø fremfor de spektakulære, stilrene og fordyrende byrum, der ikke sjældent er resultatet af byomdannelser. Det globales potentiale i det lokale Udstillingen satte desuden det globale og lokale i spil overfor hinanden, men på en måde som stillede spørgsmålstegn ved det lokale og globale som nødvendige modsætninger. Det globale kan forstås som den distraktion, der fjerner os fra vores lokale engagement, hvad enten det er tv, internet, kædeforretninger eller den allestedsnærværende trafik, der altid er på vej et andet sted hen. En distraktion, som nogle af udstillingens kunstprojekter tacklede ved i stedet at kaste nyt lys på det man til daglig overser: Ålekistevejs gaderum, dets poetiske og æstetiske kvaliteter (trods alt), dets lokalmiljø og mangfoldighed af historier. I andre kunstprojekter optrådte det globale med et positivt potentiale, der ikke truede med ensretning, men i stedet viste muligheden for én-til-én udvekslinger mellem kulturer, steder og individer: f.eks. ved at købe en rekonstruktion af en t-shirt, der engang tilhørte en indvandrer eller flygtning inden vedkommende kom til Danmark eller ved at afprøve, hvordan andre kulturers brug af byrummet kan aktiverer eller sætte vores eget byrum i perspektiv. Vi er alle byen Lokal Global Plan fejrede den lokale kultur og satte fokus på det levede og uformelle liv, der ofte glemmes til fordel for forskønnelsen af de fysiske og materielle aspekter af byrummet. For hvor kunst i byrummet i stadig højere grad bruges til at tiltrække pengestærke tilflyttere, ønskede Lokal Global Plan derimod at vise, at kunst kan arbejde imod ensretningen af byrummet. Udstillingen reflekterede over, hvilken betydning det oversete og ordinære har for et steds ånd og identitet; hvad der sker med naboskab, det offentlige rum og den lokale særegenhed, når globalisering og byfornyelse trænger sig på; og ikke mindst hvad vores egen rolle i byens liv er. Medvirkende kunstnere: Akvilé Anglickaité (LT), Lars Arrhenius (SE), Jens Axel Beck (DK), Anne Bennike (DK), Osman Bozkurt (TR), Heidi Hove (DK), Ben Kinsley & Jon Rubin (US), Berit Nørgaard (DK), Didem Özbek(TR), Pulsk Ravn (DK), Daniel Svarre (DK), Sixten Therkildsen (DK) Kuratorer: Jens Axel Beck og Heidi Hove Formidlere: Louise Trier og Marie Bruun Yde

3 Realisering og resultat Finansiering og opstart Lokal Global Plan blev præmieret af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum, da de med Open Call i indkaldte idéer og visioner for kunstneriske strategier, metoder og opgaver i forbindelse med det offentlige rum. Dette var startskuddet for projektets realisering. Lokal Global Plan modtog fondsmidler fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, Statens Kunstfond, Københavns Billedkunstudvalg, Eremias Fond, Vanløse Lokaludvalg og Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde. Derudover opholdte fire af udstillingens udenlandske kunstnere sig i København i 1-2 måneder gennem Statens Kunstråds Billedkunstudvalgs DIVA-residency samt Københavns Kommunes Copenhagen AIR residency. Udstillingen blev desuden støttet af Superbrugsen og Flügger Farver på Ålekistevej. Udstillingen blev i opstartsfasen konceptudviklet og kurateret af Jens Axel Beck, Anne Bennike, Stine Hebert og Heidi Hove. Senere gik Anne Bennike og Stine Hebert dog ud af arrangørgruppen og Louise Trier og Marie Bruun Yde kom med i projektet som kunstformidlere ved årsskiftet At arbejde i det offentlige rum Realiseringen af kunstprojekterne gik som man kunne forvente med praktiske og juridiske udfordringer, der bl.a. skyldtes de arbejdsvilkår man har i det offentlige rum. Heldigvis skulle en betydelig del af tilladelserne til at placere værker hentes hos private boligforeninger, hvilket var let og uproblematisk. Langt sværere var det at samarbejde med kommunen om nogle ganske få placeringer. Enkelte projekter hang i en tynd tråd inde på skrivebordet hos Center for Vej og et par blev afvist med begrundelser, som i vores øjne byggede på meget hypotetiske risici. Formidling Lokal Global Plan opnåede tilstrækkeligt med midler til at kunne udføre projektet uden større ændringer. Kun idéen om Det Alternative Kulturhus blev modereret til et info- og formidlingskontor i et beboerlokale med store vinduespartier ud til vejen. Kontoret havde åbent fem timer dagligt i hele udstillingsperioden med undtagelse af de sidste tre dage, hvor lokalet var lejet ud til beboere i ejendommen. På kontoret kunne man hente formidlingsmateriale om udstillingen og om kunstnerne og få sig en snak med os arrangører. Det var også her udstillingens aktiviteter fandt sted. Vi erfarede at det var rigtig godt at have et kontor, så man kunne møde publikum og få en god fornemmelse af deres oplevelser samt have en base, som vi selv rådede over i forhold til aktiviteter og pasning af udstillingen. Imidlertid oplevede vi også at det ikke var en selvfølge, at folk kom ind på kontoret, og at man skal gøre stor indsats for at byde publikum velkommen, så de benytter tilbuddet. Vi havde lagt en offensiv formidlingsstrategi med bl.a. en hustandsomdelt avis på 16 sider, der indeholdt artikler, interviews med kunstnerne om værkerne samt et kort over området. Avisen samlede alt den information, man skulle bruge for at navigere i udstillingen. Det er imidlertid svært at afgøre om det har givet flere besøgende, at den blev hustandsomdelt med Lokalavisen. Udover avisen gjorde vi opmærksom på udstillingen via plakater og ferniseringsinvitationer som blev hængt op/delt ud i Vanløse og resten af København. Her havde vi valgt et poetisk og legende udtryk med Jens Axel Becks performance med en violinist på en altan som signaturbillede. Vi synes at dette udtryk skabte nysgerrighed på en subtil måde og udtrykte en stemning som passede godt til projektet og dets kontekst. Endelig havde vi også lagt vægt på, at hjemmesiden skulle give de nødvendige informationer, hvis man som udefrakommende ville besøge udstillingen eller hvis man ville opleve den uden for kontorets åbningstid. Det er vores indtryk at der er en del, som har benyttet sig af dette. Det er desuden planen at hjemmesiden skal fungere som udstillingens eftermæle, således at en del af det omfattende billedmateriale, der dokumenterer udstillingen kan ses her. Ude i selve området havde vi gjort os store overvejelser om der skulle opsættes værkskilte til de enkelte værker. Vi endte med at få produceret skilte, men det viste sig ikke at være lige populært hos alle kunstnere, så nogle af skiltene blev taget ned. Vi er endnu ikke kommet frem til hvad den bedste løsning ville have været. Dilemmaet står mellem på den ene side den eksplicitte formidling af

4 kunstværker, som ville være i tråd med resten af vores folkelige og offensive formidlingsstrategi, og på den anden side en række kunstneriske strategier, hvor værket og omgivelserne flyder ind i hinanden, hvorfor et eksplicit skel mellem disse kan virke skæmmende. Aktiviteter Foruden det trykte og digitale formidlingsmateriale tilrettelagde vi også et aktivitetsprogram, der skulle sætte udstillingen i perspektiv. Det drejede sig om fire guidede ture, hvor en formidler og en kunstner var med på hver, samt tre hverdagsaftener med overskrifterne: Global confusions, local solutions, Filmaften og Kunstværket som handling. Der kom mellem 5 og 30 gæster til hver aktivitet. I vores øjne gik aktiviteterne godt, men det var svært at trække gæster til. Åbningen d. 19. maj var dog uden tvivl en publikumsmæssig succes med gæster og rigtig god stemning med balajkamusik og håndmadder. Overordnet er det vores indtryk, at det har været lige dele lokale og udefrakommende, som har vist interesse for Lokal Global Plan i forbindelse med aktiviteterne. Det er også vores indtryk at udstillingen blev oplevet af rigtig mange lokale, men på mange forskellige niveauer fra det dedikerede besøg, hvor man går rundt til samtlige værker, til den mere tilfældige oplevelse af nogle af kunstprojekterne under den daglige færden på vejen. Vi har også fået en del opmærksomhed fra udefrakommende besøgende også fra kunstverdenen. Lokal modtagelse Lokalområdet tog godt imod udstillingen og vakte begejstring hos mange gæster, erfarede vi. Ikke desto mindre mødte vi også negative kommentarer, der gav udtryk for en manglende forståelse for det kunstbegreb udstilling repræsenterede ( skulle det være kunst ), og at det var mange penge at bruge på så kort tid og på noget, som der måske ikke kom noget ud af. Men på trods af at der var lokale som følte sig fremmedgjort, er vores overordnede indtryk, at der var bred opbakning til projektet. Mange syntes, det var positivt, at der skete noget og der var grund til stoppe op på Ålekistevej, og nogle fik også øje på nye aspekter af deres daglige omgivelser. Det er desuden blevet fremhævet, at Lokal Global Plan lykkedes med at få bred og positiv opmærksomhed fra lokalområdet samtidig med at udstillingen præsenterede den nyeste samtidskunst med et højt ambitionsniveau og stor integritet med andre ord en succesfuld kombination af, det nogle ynder at kalde, det folkelige og det elitære. Selvom Lokal Global Plan forløb over en kort og ret intensiv periode, som tog på kræfterne, mener vi, at udstillingsperiodens længde var passende, fordi det skabe intens energi omkring udstillingen, så længe den stod på. Vi håber, at udstillingen har sat nogle tanker i gang og lever videre som en inspirationskilde og historie. Imidlertid kan man også konstatere, at beboerne i lokalområdet er optaget af, hvad der bliver tilbage og at noget sætter sig spor. Vi er derfor gået i dialog med Vanløse Bydelshistoriske Arkiv om at overdrage nogle af værkerne til dem, således at nogle bliver stående og andre opmagasineres i arkivet. Arkivet har desuden indsamlet dokumentation og formidlingsmateriale fra udstillingen, som også vil blive bevaret her for eftertiden.

5 Infokontor og Ben Kinsleys og Jon Rubins Danish Royal Protesters. Foto: Malene Nors Tardrup

6 Foto: Malene Nors Tardrup Ben Kinsley & Jon Rubin (US): Danish Royal Protesters, 2011 Deltagerbaseret performance. Ben Kinsley og Jon Rubin stiller skarpt på lokalområdet med demonstrantens synsvinkel og inviterer alle borgere til at blive hørt. De har fået selveste kongehuset i form af Dronning Margrethe og Prins Henrik look-a-likes til at agere demonstranter, dog ikke med deres egne budskaber, men med borgernes protester.

7 Foto: Miriam Nielsen Anne Bennike (DK): Fuglene under broen, 2011 Vægmaleri. Fuglelivet ved en nærliggende sø er afsæt for udsmykningen af en gammel, slidt og mørk jernbanebro på Ålekistevej. Fuglene flyver på væggene langs passagen under broen og står i kontrast til biltrafikkens ensrettede og mekaniske bevægelsesmønstre.

8 Foto: Miriam Nielsen Daniel Svarre (DK): Københavnerbænke, 2011 Skulptur. Midt i Ålekistevejs eneste grønne opholdsområde står tre københavnerbænke stablet oven på hinanden. Daniel Svarres værk forvrider bænken som symbol og påpeger, at mens bænken stadig har den samme aura som i 1800-tallet, har verden omkring den forandret sig.

9 Foto: Miriam Nielsen Berit Nørgaard (DK): BLIKFANG, 2011 Deltagerbaseret projekt. Berit Nørgaard har inviteret beboerne på Ålekistevej til at lave udstillinger i deres vinduer ud mod gaden og fremhæver dermed gadevinduet som en grænse mellem det private og det offentlige rum, der spiller en rolle for beboerens relation til den sociale omverden.

10 Foto: Miriam Nielsen Didem Özbek (TR): Oppe / Nede, 2011 Deltagerbaseret installation. Didem Özbek aktiverer gadelivet på Ålekistevej ved at installere et system af håndelevatorer på altanerne i en lokal ejendom. Det simple system, der er importeret fra Tyrkiet, består af kurve, som er fæstnet til altanerne med reb. De kan bruges til at hejse småting og madvarer op og ned blot kræver det en person ved hver ende af rebet.

11 Foto: Miriam Nielsen Akvile Anglickaite (LT): A Vibration, 2011 Video og lyd. Akvile Anglickaites videoinstallationer langs Ålekistevej kommenterer det hverdagslige gadebillede: En mand i en stop motion-film ser ud som om han går, men rører sig egentlig ikke ud af stedet. Filmen reflekterer over livet på Ålekistevej, oplevelsen af bevægelse og stilstand på samme tid.

12 Foto: Miriam Nielsen Heidi Hove (DK): Velkommen, 2011 Installation. Ved Damhussøen, hvor Ålekistevej begynder, har Heidi Hove placeret et skilt, der som en imødekommende gestus byder os velkommen til Ålekistevej. Men skiltet ser påfaldende gammeldags ud og virker samtidig som et sært fremmedlegeme, der spørger til stedets identitet og foranderlighed.

13 Foto: Malene Nors Tardrup og Miriam Nielsen Sixten Therkildsen (DK): T-ilflytter rekonstruerede t-shirts, 2011 Installation. I Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik på Ålekistevej kan man købe rekonstruktioner af gamle t-shirts med påtrykte motiver, som tilhørte seks indvandrere og flygtninge, inden de kom til Danmark. På en video fortæller de om, hvad t-shirts ne dengang betød for deres identitet og fællesskabsfølelse, og genbrugsbutikkens kunder kan nu købe og iklæde sig rekonstruktioner af disse t-shirts.

14 Foto: Malene Nors Tardrup Lars Arrhenius (SE): The Street, 2004 Animation. I Lars Arrhenius humoristiske animationsfilm om samfundet er dagligdagen et rationelt maskineri, der er løbet løbsk. Animationen bygger på piktogramformen, hvilket understreger kunstnerens synspunkt om, at samfundet kan blive så rationelt og rutinepræget, at det virker irrationelt.

15 Foto: Malene Nors Tardrup og Miriam Nielsen Pulsk Ravn: Ålekistevej, maj 2011

16 Foto: Miriam Nielsen og Malene Nors Tardrup Pulsk Ravn (DK): Ålekistevej, maj 2011 Installation. Pulsk Ravns skilte foran Ålekistevejs karakteristiske etageboliger gengiver de store bygninger i miniature. Fordoblingen forskyder skalaen, uskyldiggør den store struktur og fejrer det ordinære og oversete.

17 Foto: Miriam Nielsen Osman Bozkurt (TR): Encounters, 2011 Installation. Mellem træerne i det grønne område foran Vanløse Skole på Ålekistevej hænger en tøjsnor med tøj fra den lokale fodboldklub. Den Istanbul-baserede kunstner Osman Bozkurt bringer denne improviserede brug af det offentlige rum med sig fra Istanbul til Vanløse og viser, hvordan det offentlige rum kan revitaliseres, når lokalbefolkningen er til stede og synlig i udformningen og brugen af deres lokalmiljø.

18 Foto: Malene Nors Tardrup Jens Axel Beck (DK): Altan, 2011 Performance. På en altan ud til Ålekistevej står en violinist i kjole og hvidt og spiller et storladent soundtrack fra en westernfilm. Næsten som en fugls spinkle sang slår violinisten en poetisk tone an midt i hverdagstrafikken.

19 Et lille udpluk af billeder fra nogle af arrangementerne i Lokal Global Plan kontoret.