Enhedslisten i Gladsaxe: Valgprogram 2013

Transkript

1 Enhedslisten i Gladsaxe: Valgprogram 2013 Byrådsvalget står for døren (19. november 2013). Enhedslisten vil her give et bud på, hvilke krav vi har til udviklingen i Gladsaxe de kommende 4 år. Vi håber på et rigtigt godt valg og stor indflydelse. Vi lover, at vores mandater i byrådet vil kæmpe rigtig hårdt for denne politik ikke alene for borgerne i Gladsaxe, men også sammen med borgerne i Gladsaxe. I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige sektor er for stor. Vi har ikke råd siger de. Vi kommer til at mangle hænder siger de. I Enhedslisten er vi dybt uenige. Blandt de største problemer, vi står med i dag, er klima- og miljøødelæggelsen, arbejdsløsheden og den voksende ulighed samt udhulingen af demokratiet. Alle disse problemer skyldes i høj grad en politik, som lader markedskræfterne råde og satser på højere fortjenester og vækst i det private erhvervsliv frem for alt andet. Det er på høje tid, at vi i stedet får styrket demokratiet og begynder at styre brugen af ressourcer til gavn for alle og ikke kun nogle få. Sådan at der også er en beboelig klode til de kommende generationer. Enhedslistens vision er et bæredygtigt samfund, hvor det vigtigste ikke er at styrte gennem livet og knokle, til man falder om, for at få så mange ting som muligt. I stedet vil vi have et samfund, hvor vi tager hensyn til mennesker og miljø. Hvor vi har et godt arbejdsliv, hvor tempoet er sat ned. Så man kan holde til et helt arbejdsliv og stadig have kræfter til en god tilværelse, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Et samfund, hvor man har indflydelse på sit eget liv, også sit arbejdsliv. Kampen for dette vindes ikke i Gladsaxe alene. Men vi kan medvirke i en lokal, national og global kamp for bæredygtige løsninger, og det vil vi sammen med dig! 1. Økonomiske rammer og muligheder Kampen om den offentlige sektor er en af de vigtigste opgaver for socialister i dag. Et stykke af vejen kan vi samarbejde med S og SF om konkrete skridt i den rigtige retning. Dette samarbejde vil vi gøre alt for at fastholde, gennem fremsættelse af konkrete forslag og indgåelse af de nødvendige kompromiser. De stramme årlige økonomiaftaler for kommunerne er en væsentlig hæmsko for udvikling af velfærden. Vi er i Enhedslisten ene blandt de politiske partier om at bekæmpe disse aftaler. Enhedslistens kæmper derimod for, at den offentlige sektor skal have bedre muligheder for at sikre velfærd og beskæftigelse i fremtiden. Af den grund skal der sættes en stopper for yderligere privatisering og udlicitering af offentlige 1

2 virksomheder og tjenesteydelser. Hver eneste gang der privatiseres og udliciteres, er det et tab af demokratisk kontrol med samfundets økonomi. 1.1 Kommunernes økonomiske spændetrøje skal afmonteres Kommunerne har i mange år været underlagt snævre rammer for, hvor mange penge de må bruge til velfærd og anlægsopgaver. Med hårde økonomiske sanktioner til følge, hvis rammerne overskrides. Dette har desværre ikke ændret sig med den nuværende regering. Gladsaxe skal, hvis Enhedslisten får mere indflydelse, gå foran i et kommunalt oprør og sige nej til flere nedskæringer. Der skal ikke indgås aftaler med regeringen om, at der skal spares. Der skal heller ikke indføres brugerbetaling på velfærd. Tværtimod skal der flere penge ud til kommunerne. Her vil vi foreslå, at vi sammen med andre kommuner rækker hånden ud mod fagbevægelsen, går imod nedskæringerne og ikke lader os spille ud mod hinanden. Vi vil tilskynde til, at ansatte og borgere går sammen i protester. Vi har flere gange tidligere set, at det er lykkedes. Når forældre og ansatte f.eks. i børnehaver går sammen og protesterer, så lægger det et stort pres, som vi vil føre videre ind i byrådet. Vi mener, at der er brug for at bryde med de økonomiske stramninger, som både øger arbejdsløsheden og forringer servicen for borgerne. Den kommunale indsats er også vigtig, fordi den forebygger en række problemer og udgifter både på kort og på længere sigt. Derfor er der brug for investeringer indenfor sundhed og forebyggelse, gode tilbud til børn og unge, social indsats for udsatte familier, energirenovering af bygninger, udbygning af cykelstier, kollektiv trafik og meget andet. Samtidig arbejder vi for at udnytte de lokale muligheder for at øge den kommunale service. F.eks. ved at afskaffe overflødig dokumentation og kontrol og tidskrævende udbud, så tiden kan bruges på kerneopgaverne. Eller ved at bekæmpe sociale nedskæringer, også indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Gladsaxe har faktisk et økonomisk råderum, og det skal bruges. at imødegå regeringens underminering af det kommunale selvstyre, herunder sikre, at Gladsaxe Kommune kan få lov til at bestemme over brugen af sine egne penge at afskaffe budgetaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, der begrænser den kommunale service at samarbejde med ligesindede kommuner med det formål at ændre den politiske linje i Kommunernes Landsforening. 1.2 Udlicitering og krav til udbud af kommunale opgaver Udliciteringer og privatiseringer af social- og sundhedsydelser underminerer det velfærdssamfund, som generationer har været med til at bygge op. Hver gang det offentlige udliciterer en opgave, medfører det forringelse af servicen og tab af demokratisk kontrol. I Gladsaxe har vi f.eks. set, at kommunen skærer ned på 2

3 hjemmehjælpen og i stedet opfordrer modtageren til at betale et privat firma for at få mere hjælp. Det er med til at skabe mere ulighed. Det følger af EU's finanspagt, som regeringen har tiltrådt, at den offentlige sektor skal begrænses. Hvis det står til EU, skal flere opgaver konkurrenceudsættes, så private får mulighed for at tjene penge på velfærdsopgaverne. Det er en af mange grunde til, at Enhedslisten såvel lokalt som nationalt og internationalt bekæmper EU. Gladsaxe Kommune er storforbruger af varer og tjenesteydelser. Det skal bruges til at stille krav til leverandørerne. Enhedslisten mener, at alle kommunale varer og ydelser skal være produceret under overenskomstmæssige vilkår og fremme uddannelse og beskæftigelse af unge. Desuden skal de være produceret under miljømæssigt forsvarlige vilkår, med lav drivhusgasudledning og uden unødig lang transport. at afvise yderligere udlicitering og konkurrenceudsættelse, og i stedet arbejde for indlicitering af mange af de opgaver, hvor servicen er blevet forringet for at et privat firma kan få profit at forhindre udlicitering af den kommunale rengøringsservice (GKR), og arbejde for at hjemtage rengøringen i de sociale botilbud at renovationen overgår til en kommunal opgave, når den nuværende kontrakt udløber, så Gladsaxe kan regulere serviceniveau og sorteringsordninger, når der er behov for det, uden dyre og usikre udbudsrunder at Gladsaxe som offentlig myndighed aktivt skal medvirke til at bekæmpe social dumping ved kun at benytte sig af leverandører og tjenesteydere, der fungerer på overenskomstmæssige vilkår, og som stiller garanti for, at de kan betale skat og sociale bidrag og betale deres ansatte som aftalt. 2. Klima og grønne job Enhedslisten er et rødt og grønt parti, der vil arbejde for miljørigtige og lokale løsninger på klodens problemer. I disse år er klimaforandringerne den største miljøudfordring nogensinde. FN's klimapanel anbefaler, at rige lande som Danmark skal reducere deres CO 2 - udledning med 40% inden Dette vil kræve store ændringer i vores energiforbrug og energiforsyning. Der er behov for en omstilling til en bæredygtig livsstil, hvor vi ikke slider på jordens sparsomme ressourcer, men bliver bedre til at reparere og genanvende i stedet for at bruge og smide væk. Men har vi råd til at tage os af disse problemer, når vi står midt i en økonomisk krise? Ja. Vi har ikke råd til at lade være! Enhedslisten vil sætte gang i beskæftigelsen på en måde, som gavner klima og miljø, arbejdsmiljø og velfærd. På landsplan arbejder vi for en storstilet grøn jobplan, og for at kommunerne får muligheder for at forbedre servicen og starte bæredygtig produktion. 3

4 2.1 Klima og bæredygtig omstilling Enhedslisten har konsekvent arbejdet for en ambitiøs CO 2 -handlingsplan for Gladsaxe Kommune, med mål om 40 % CO 2 -reduktion i 2020 i overensstemmelse med FN's anbefalinger. Dette mål er nu indført i kommunens kommende klimaplan. En stor del af CO 2 -reduktionerne skal opnås ved energirenovering af kommunens bygninger, private boliger og virksomheder, hvorved indsatsen vil skabe nye, grønne job. I arbejdet med klimaplanen i den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten særligt sætte fokus på en fortsat ambitiøs satsning på energirenovering, omstilling af varmeforsyningen samt initiativer, der kan nedbringe CO 2 -udledningen fra trafikken. at reducere CO 2 -udledning fra trafikken ved at udbygge den kollektive trafik, flere samkørselsordninger og delebiler, og bedre vilkår for cyklister og fodgængere. Se mere i afsnittet Bæredygtig trafik (skal være et link) at udbygge fjernvarmenettet, så fjernvarme kan erstatte olie og naturgas at kommunen anvender sine bestyrelsesposter i fjernvarmeselskaberne til at udfase brugen af biomasse og forbrænding af affald, og i stedet omstiller fjernvarmeforsyningen til reel vedvarende energi som f.eks. solvarme og geotermi at kommunen øger indsatsen med energirenovering af alle relevante kommunale bygninger og afsætter flere ressourcer (inkl. personale) til systematisk at hjælpe virksomheder og boligkvarterer med at komme i gang med energirenovering at alt kommunalt byggeri skal udføres som lavenergiklasse (passivhusstandard) eller CO 2 -neutralt byggeri, med anvendelse af miljørigtige materialer, der kan genanvendes, grønne tage og vedvarende energi at kommunen arbejder for et mål om, at 5 % af elforbruget skal komme fra solenergi i 2020, ved med råd og vejledning at støtte opsætning af solceller på private og almene boliger og ved at gå foran og etablere solceller på alle velegnede kommunale bygninger. 2.2 Ressourceforbrug De produkter, vi forbruger, følges af en enorm skygge af rovdrift på ressourcer, forurening og affald. Hver dansker producerer over et halvt ton synligt affald om året, men vores samlede skjulte ressourceforbrug er på over 70 tons per indbygger. I stedet for "brug og smid væk"-økonomien er vi nødt at stille om til en cirkulær økonomi, hvor råstofferne bruges sparsomt og føres tilbage i systemet. I Gladsaxe kan vi allerede nu tage fat på omstillingen frem mod større genanvendelse af ressourcerne. at kommunen udbygger og skærper sin grønne indkøbspolitik med krav om lav miljø- og ressourcebelastning ved fremstilling, transport og brug, lang holdbarhed og mulighed for reparation, genbrug og genindvinding 4

5 at kommunen så vidt muligt stiller krav til leverandører om at sørge for genindvinding af materialerne efter endt brug at kommunen udbygger affaldsordningerne med øget kildesortering, bl.a. af det grønne affald at kommunen opretter og fremmer tøj- og værktøjsbiblioteker, reparationsværksteder, genbrugsbutikker, byttemarkeder og andre dele- og genbrugsaktiviteter at kommunen iværksætter og støtter omfattende oplysning om mere klima- og miljøvenligt forbrug. 2.3 Beskæftigelse I Enhedslisten konstaterer vi, at arbejdsløsheden er alt for høj. Desværre mener arbejdsgiverne, deres organisationer og deres partier det modsatte. Her kræver man mere arbejdskraft, der vil arbejde på de betingelser, som arbejdsgiverne ønsker. Det er årsagen til, at forholdene for arbejdsløse er forværret markant, med forkortet dagpengeperiode og lavere ydelser for unge på kontanthjælp. I Gladsaxe har flere hundrede mistet dagpengeretten i Derfor foreslog vi bl.a., at Gladsaxe Kommune skulle afsætte en pulje til oprettelse af ekstraordinære, tidsbegrænsede job til langtidsledige, der er i fare for at falde ud af dagpengesystemet. Det er sket andre steder i landet med gode resultater. I dag bruges der alt for mange kræfter på at kontrollere og aktivere de arbejdsløse. Vi vil gå en anden vej, hvor fokus ligger på at skabe reelle job både offentlige og private. Der er masser af opgaver, der venter på at blive sat i gang. F.eks. energirenovering af boliger, skoler, institutioner og andre offentlige bygninger, eller anlæg af nye cykelstier og reparation af stier og fortove. Desuden er der hårdt brug for flere ansatte indenfor undervisning, dagtilbud og pleje- og omsorgsområdet. at der etableres flere reelle jobs i den kommunale service, hvilket er langt mere perspektivrigt end nyttejob og aktivering at Jobcentret gør en særlig indsats for at skaffe reelle job, praktikpladser og voksenelevpladser at der oprettes en indkøbs- og ledsageordning for ældre og handicappede at der oprettes håndværksafdelinger til kommunens egne serviceopgaver, hvor der også kan oprettes praktikpladser til unge at langtidsledige, som står foran at miste dagpengeretten, får ret til at komme til samtale til kommunale job, som de er kvalificerede til, eller få tilbudt et tidsbestemt job i kommunen at ledige med andre problemer end ledighed kan få en helhedsorienteret hjælp, der gør, at de kan modtage tilbudt arbejde med den støtte, de har behov for at prioritere ordinær uddannelse til ledige. 5

6 3. Gladsaxe et godt sted at være Enhedslisten ønsker, at Gladsaxe er et godt sted at bo, leve og besøge. Gladsaxe skal bestå af et stærkt fællesskab, grønne områder og et levende og mangfoldigt lokalsamfund. Vi mener, at der er behov for en grøn og social boligpolitik, hvor vi går forrest med klimatiltag, og hvor vi skaber boligområder, som prioriterer det levende fællesskab. Vi ønsker en ambitiøs grøn boligpolitik, som ser muligheder frem for begrænsninger. Vi mener, at Gladsaxe skal have et mangfoldigt kulturliv og idræt for alle. Vi mener, at der skal sættes fokus på at skabe en kommune, hvor alle kan nyde godt af de mangfoldige tilbud. Gladsaxe er en kommune med fine naturområder, og det skal næres. Vi ønsker større variation i den levende natur (biodiversitet) og bedre livsbetingelser for dyr og planter. 3.1 En social og grøn boligpolitik Gladsaxe er en mangfoldig kommune med stor variation i forhold til alder, uddannelse, indkomst, familietyper og etnisk oprindelse. Det er vigtigt for Enhedslisten, at der fortsat findes boliger, som matcher alle borgeres forskellige behov. Samtidig skal boligerne og beboersammensætningen i boligområderne i Gladsaxe i højere grad afspejle variationen blandt kommunens borgere. Vi bakker op om sociale helhedsplaner, som forbedrer boligområder. F.eks. som helhedsplanen for Værebro Park, der forsøger at skabe et mere levende og mangfoldigt boligområde, hvor fællesskabet styrkes og banderne svækkes. Vi vil en grøn boligpolitik. Vi vil afsætte flere ressourcer til et klimasamarbejde mellem kommunen og boligselskaber, som sikrer, at endnu flere boligforeninger kommer i gang med at energirenovere. F.eks. kan der opsættes flere solceller i boligforeningerne. Enhedslisten mener ikke, at fleksibel udlejning er egnet til at løse boligsociale problemer. Vi ønsker et system, hvor de mennesker, der ikke får den bolig, de står først i køen til, sikres ret til en anden bolig, så de ikke kommer til at stå længere tid på venteliste. Vi vil hellere positivt styre udlejningen via forskellige tilbud. at flere personer, som ikke er en familie, kan gå sammen om at leje en almennyttig bolig, f.eks. til et ungdomskollektiv at etablere flere ældre- og handicapvenlige boliger, bl.a. gennem ombygning af eksisterende lejligheder (større badeværelse, udvidelse af døråbninger m.v.) i samarbejde med boligselskaberne at der reserveres mulighed for oprettelse af bofællesskaber i de nye boligområder, da disse er svære at etablere i de eksisterende boligafdelinger at den kommunale anvisningsret til boliger bruges som et aktivt element i integrationen, herunder også arbejde for at få ret til at anvise til private lejeboliger at der plantes flere træer i kommunen, og specielt at der plantes frugttræer ved alle skoler, daginstitutioner og plejehjem samt i offentlige parker og anlæg 6

7 at der skabes attraktive grønne torve og butiksområder i de forskellige lokalområder. 3.2 Bæredygtig byudvikling Boligbyggeriet bør planlægges, så det indgår i et miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt lokalsamfund. Det betyder trafiksikre lokalveje, hvor børn kan færdes og lege trygt. Parkeringsarealerne i og omkring eksisterende byggeri skal reduceres og fremadrettet begrænses omkring nybyggeri. Dermed frigives arealer, som kan blive til grønne områder. Der skal etableres lokalnære indkøbsmuligheder og faciliteter til sociale aktiviteter gode helhedsplaner. Gladsaxe er ikke udbygget. Gladsaxe er under stadig udvikling fra industrikommune og soveby til vidensbaserede arbejdspladser, servicearbejdspladser og levende lokalsamfund. Det sidste kræver dog, at vi lærer af fortidens synder, senest eksemplificeret ved Gyngemose Parkområdet, hvor der er alt for lidt byplan og alt for meget profit. Hvor bygherrerne prøver at presse den sidste krone ud af den sidste kvadratmeter på bekostning af legemuligheder og grønne områder. Af samme grund stemte Enhedslisten imod mastodontbyggeriet Solhusene i Bagsværd Bypark, fordi det endelige projekt ikke levede op til helhedsplanen og lukkede sig mod resten af Bagsværd. Lokalsamfundenes naturlige samlingspunkter bør bl.a. være torve, der fungerer som byrum, godt med grønt og aktivitetsmuligheder og ikke stramme linjer i beton og sten. at Gladsaxe Kommune via helhedsplaner og lokalplaner stiller sig på borgernes side for at sikre harmoniske, funktionsdygtige, bæredygtige lokalområder at der skabes attraktive grønne torve og butiksområder i de forskellige lokalområder at der sker en fortsat udbygning af gang-, motions- og cykelstier mellem kommunens grønne områder at der plantes flere træer i kommunen, og specielt at der plantes frugttræer ved alle skoler, daginstitutioner og plejehjem samt i offentlige parker og anlæg. 3.3 Bæredygtig trafikudvikling Nogle få tal om den daglige trafikbelastning i Gladsaxe: Motorringvejen ca motorkøretøjer i døgnet, Hillerødmotorvejen ca , rundkørslen i Buddinge ca Transportsektoren har et stort ressourcespild og kendetegnes af en fysisk planlægning, der tager større hensyn til profit end til bæredygtig samfundsudvikling. Omkostningerne i form af klimabelastninger, forurening, ulykker, arealforbrug og opsplitning af naturen samt begrænsningen i mulighederne for at gå og cykle er langt større end den samfundsmæssige og individuelle nytteværdi. Der skal satses på bedre og billigere kollektiv trafik. Derfor støtter Enhedslisten letbaneprojektet på Ring 3. Men der er ingen grund til at sætte udviklingen af den kollektive trafik i stå, indtil Letbanen er færdig. Vi vil stadig i den kommende 7

8 byrådsperiode konstant have øjnene på muligheder for at forbedre den kollektive infrastruktur. Cyklen er det mest grønne transportmiddel, og vi vil støtte en yderligere udbygning og forbedring af cykelstinettet og medvirke til bedre udnyttelse af kombinationen offentlig transport og cykel. at binde kommunen (og hovedstadsregionen) bedre sammen med kollektiv transport. Særligt vil vi satse på letbaner og hurtigbusser til at forbinde S-togenes fingre, så antallet af busstoppesteder og afgange øges, og at der indføres busbaner på de større veje, så busserne kan komme hurtigere frem. at forbedre vilkårene for cyklister ved flere og bedre cykelstier og cykelparkeringer ved butikker, stationer og lignende. Vi vil især sætte fokus på at skabe sikre skoleveje, så det bliver sikkert for børnene at cykle til skole. at fremme delebilsordninger centrale steder i kommunen, f.eks. ved alle store boligforeninger og trafikknudepunkter. at kommunen går imod planer om nye motorveje og andre udvidelser af statsvejene i Gladsaxe og resten af regionen, f.eks. udbygning af ring 4. at miljøzonen i København udvides til boligområderne i Gladsaxe, således at den miljøbelastende lastbilstrafik ledes udenom. 3.4 Kultur, fritid og idræt Enhedslisten ønsker et levende Gladsaxe, hvor mennesker i alle aldre kan føle sig hjemme. Det kræver, at kommunen stiller nogle gode tilbud til rådighed indenfor kultur og idræt, og at der samtidig gives plads til det selvorganiserede kulturliv. Derfor skal kommunen både sikre gode kultur- og idrætsaktiviteter for dem, der er aktive i det organiserede foreningsliv, og for dem, der ikke vil eller kan forpligte sig til kontingenter og klubaktiviteter. Enhedslisten finder både bredde og elite vigtige i idræt og kulturlivet. Vi ønsker, at der skal være en balance mellem bredde og elite, således at der skabes et samspil mellem de to, hvor de inspirerer, hjælper og motiverer hinanden gensidigt. Gladsaxe mangler et spillested til unge, hvor der både er mulighed for større arrangementer og gode øvefaciliteter. Derfor støtter vi et spillested ved Telefonfabrikken. Et spændende alternativ kunne være det tidligere Gladsaxe Teater. Desværre har byrådsflertallet gjort oprettelse af et spillested betinget af salg af Borgernes Hus. Det er vi imod. Huset benyttes aktivt af mange borgere, også af mange ældre, og er let tilgængeligt med kollektiv trafik. Der er i forvejen mangel på lokaler til de mange foreninger i Gladsaxe. Derfor skal Borgernes Hus bevares, og spillestedet finansieres på anden vis. 8

9 at klubberne åbnes for de 18- til 21-årige at betalingen til kommunale fritidsaktiviteter indtægtsreguleres, f.eks. ved at der laves en fripladsordning efter samme retningslinjer som til daginstitutionerne at der oprettes et spillested for unge at Borgernes Hus bevares etablering af multibaner og andre udendørsfaciliteter på de tre eksisterende idrætsanlæg i kommunen eller på andre centrale pladser, hvor der er fri adgang etablering af et monument i Fredshaven på Gladsaxe Kirkegård til minde om atomsprængningen i Hiroshima 1945 udbygning af et konsulentkorps, som kan hjælpe de mange frivillige foreningsledere med de problemer og udfordringer, som de bliver stillet overfor i det daglige arbejde i idrætsforeningerne, f.eks. i forhold til unge med problemer. 3.5 Natur og biodiversitet Gladsaxe skal være grønnere. Der skal være mere natur og større biodiversitet (større variation i den levende natur) i vores kommune. Et grønnere Gladsaxe med flere naturområder og mindre beton vil forbedre de rekreative muligheder for byens borgere og sikre livsbetingelserne for planter og dyr. Naturområder beskytter også mod oversvømmelser ved at opsuge regnvandet fra de mere ekstreme nedbørsmængder, vi kan forvente fremover som følge af klimaforandringerne. De eksisterende grønne områder skal bevares og udvikles, så naturen trives bedre og der kommer øget biodiversitet. Samtidig skal der afsættes flere ressourcer til naturgenopretning og spredningskorridorer. Enhedslisten ønsker at anvende husdyr til naturpleje ved f.eks. at fremme kvæg- og fårehold i Radiomarken og Høje Gladsaxeparken. Vi støtter en fredning af Bagsværd Sø, hvor der fortsat skal være plads til rosport og andre aktiviteter på og omkring søen. Men vi ønsker ikke en udvidelse af robanerne på bekostning af gammel fredskov og levesteder for beskyttede dyr og planter. at der plantes flere træer i kommunen, og specielt at der plantes frugttræer ved alle skoler, daginstitutioner og plejehjem samt i offentlige parker og anlæg at der gennemføres naturgenopretningsprojekter, f.eks. omkring Kagsåen, kombineret med udnyttelse af regnvand fra separatkloakerede veje at vandkvaliteten forbedres i bl.a. Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Utterslev Mose ved at stoppe overløb fra kloakkerne ved større regnskyl 9

10 at nedgravede eller rørlagte vandløb fritlægges som led i afledning af regnvand at der sker en fortsat udbygning af gang-, motions- og cykelstier imellem kommunens grønne områder. 4. Opvækst og uddannelse Børns trivsel og udvikling er et fælles ansvar for både forældre, kommune og personale i institutioner og skoler. Det er kommunens opgave at sikre, at der er gode rammer for kvalitet i pædagogik og undervisning, der giver alle børn lige muligheder for at udvikle sig. Gode generelle tilbud suppleret med god og tilstrækkelig støtte til særligt udsatte familier er en god investering i fremtiden både socialt og økonomisk. Gladsaxe har gode skoler og daginstitutioner. Men tidens tendens til stigende central styring og større krav til dokumentation og kontrol har også sat sit præg i Gladsaxe. Enhedslisten ønsker at gå en anden vej. Vi ønsker større lokalt og fagligt råderum til at tilrettelægge undervisningen og det pædagogiske arbejde. Og mere tid til de pædagogiske opgaver i stedet for unødvendig dokumentation, test og kontrol. Vi er imod brugerbetaling i daginstitutioner, SFO og klub, ligesom vi mener, at alle børn skal tilbydes gratis, økologisk mad i skoler og institutioner. For at trække i den rigtige retning arbejder vi for, at alle former for brugerbetaling omfattes af fripladsordninger, der sikrer en bedre social balance. 4.1 Daginstitutioner Gladsaxe Kommunes pladsgaranti for børn i daginstitutionerne har overordentlig stor betydning for børnefamilierne. Men på grund af en kommunal undervurdering af behovet mangler der fortsat pladser i flere distrikter. Det medfører perioder med pladsmangel i institutionerne, og at nogle børn ikke kan få en plads i en daginstitution i nærområdet. Det er en forudsætning for børnenes sproglige, intellektuelle og sociale udvikling, at der er det nødvendige personale. Behovet for mere pædagogtid til børnene er det krav, der oftest rejses af forældre og personale. Forældredemokratiet er blevet kraftigt beskåret i den nye struktur for daginstitutionerne. Det er vigtigt, at forældrene igen oplever, at de bliver taget alvorligt, når de ytrer sig om personalenormeringer, pædagogik og ressourcetildeling. at der ansættes mere personale i daginstitutionerne, og en højere andel af uddannet personale at personalenormeringen især øges i områder, hvor der er mange børn fra socialt dårligt stillede familier 10

11 at der oprettes nye daginstitutioner i takt med nye boligbyggerier at der ikke nedlægges institutioner, men at et faldende børnetal udnyttes til at skabe mere plads pr. barn at forældredemokratiet styrkes at alle institutioner opnår det økologiske sølvmærke (60-90% økologi) at bevare og styrke kvaliteten i den obligatoriske kommunale madordning at afskaffe lukkeuge(r) i dagtilbud, SFO og klub. 4.2 Folkeskolen Vores samfund stiller store krav til børnenes selvstændighed, kreativitet, evne til at samarbejde og faglige viden. Dette skal afspejles i undervisningen, og undervisningslokalerne skal tilpasses til moderne undervisningsformer med plads til arbejde i mindre grupper, projektarbejder osv. Den nye folkeskolereform og de nye arbejdstidsregler for lærerne vil betyde store forandringer og udfordringer i folkeskolen og også for SFO og klub. Enhedslisten vil arbejde for at sikre kvaliteten i undervisningen og bevare et godt arbejdsmiljø for lærere og elever gennem en lokal arbejdstidsaftale, der afsætter ordentlig tid til forberedelse. Og vi vil arbejde for børnenes fortsatte ret til et fritidsliv med gode tilbud om fritidsaktiviteter efter skoletid. I Gladsaxe er der blevet færre, men større skoler. Vi var især imod sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe til en stor 5-sporet skole og nedlæggelse af Lundevang Skole. Da børnetallet mod forventning har været stigende, er der i dag kapacitetsproblemer på flere skoler, hvilket også medfører uhensigtsmæssigt mange ændringer i skoledistrikterne. Folkeskolen skal inkludere flere børn med behov for særlig støtte. Forudsætningen for denne større rummelighed må være, at der medfølger tilstrækkelig med ressourcer, også til mere efteruddannelse af lærere og pædagoger. Vi er grundlæggende modstandere af den taxameterbaserede budgetmodel, hvor skolerne primært tildeles penge efter antallet af elever. Den fremmer en udvikling i retning af højere klassekvotienter og en konkurrence- og kundetilgang til folkeskolen i stedet for fællesskab og medansvar. at der planlægges efter klasser på højst 22 elever, og at klassestørrelser på over 24 børn skal medføre ekstra lærertimer at klassestørrelser på over 22 børn skal medføre, at der ikke optages børn fra andre skoledistrikter at der tildeles flere ressourcer til klasser med børn med behov for særlig støtte at der afsættes flere penge til renovering af skoler og undervisningslokaler at taxameter-tildelingen afskaffes eller ændres, så der sikres et ensartet undervisningstilbud på kommunens folkeskoler 11

12 at der indgås en lokal arbejdstidsaftale, der sikrer tilstrækkelig tid til forberedelse og andre opgaver i tilknytning til undervisningen. 5. Social og økonomisk tryghed Enhedslistens socialpolitik handler i bund og grund om solidaritet, troen på det enkelte menneskes ressourcer og vilje til at bidrage til fællesskabet. Det er kommunens opgave at hjælpe folk ved at tage udgangspunkt i deres egne præmisser og hjælpe dem med at leve det liv, de magter og ønsker. Alder skal ikke være en begrænsning for, hvilken hjælp man kan få af det offentlige. Alle ældre har krav på et værdigt liv, uanset deres helbredsstatus, deres behov for hjælp og deres sociale og økonomiske baggrund. Brugere af det sociale system er ofte udsatte borgere uden magtfulde pressionsgrupper, der kan stå klar, når de kommunale budgetter fordeles. Ofte er det mennesker, der i medierne udstilles og mistænkeliggøres for ikke at ville bidrage til samfundet. Enhedslisten stiller gerne op som deres talerør i byrådet og som fortaler for en socialpolitik, der har som mål at skabe livskvalitet for den enkelte også for de af os, som ikke magter en plads på arbejdsmarkedet. 5.1 Økonomisk tryghed og værdighed for alle Borgere, der er trængte på grund af sygdom, funktionsnedsættelse, arbejdsløshed eller permanent ophør på arbejdsmarkedet, bør hjælpes af kommunen til at kunne opretholde et trygt og anstændigt liv. Det betyder, at kommunen skal sikre borgerne mulighed for at få en let tilgængelig, professionel og korrekt vejledning om muligheder og rettigheder, bl.a. om relevante tilskud og støtteordninger. Det betyder også, at kommunen skal gøre en særlig indsats overfor borgere, der overgår til de nye, lave kontanthjælpssatser eller fleksydelser. Dels med en indsats, der kan hjælpe borgeren væk fra den lave ydelse, og dels med at forebygge, at borgerens situation forværres. F.eks. ved at hjælpe med en billigere bolig, eller undgå sanktioner med træk i kontanthjælp. Sagsbehandlingen skal være sammenhængende og uden unødigt bureaukrati, så borgeren kan bruge sine ressourcer på at forbedre sin situation. at der sikres en koordineret og effektiv sagsbehandling, så unødig ventetid og bekymring undgås at øge kvalitet i sagsbehandlingen gennem færre sager pr. sagsbehandler, f.eks. ved at følge anbefalingerne fra Dansk Socialrådgiverforening at der udarbejdes klare retningslinjer for enlige forsørgere, så man ikke skal frygte anklager om socialt bedrageri 12

13 at kommunen beslutter klare retningslinjer om at undgå økonomiske sanktioner overfor trængte borgere at kommunens hjemmeside kan bruges til indhentning af relevante informationer om rettigheder og muligheder at der sikres fortsat adgang til personlig betjening eller andre alternative måder at komme i kontakt med kommunen på for de borgere, der ikke magter at overgå til digital betjening. 5.2 Børn og voksne med særlige behov Borgere med såvel psykiske som fysiske funktionsnedsættelser skal uanset alder behandles i overensstemmelse med Gladsaxe Kommunes handicappolitik, der blev vedtaget i 2010: Gladsaxe Kommune skaber rammer for, at børn, unge og voksne med handicap kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Borgerens selvbestemmelse og medbestemmelse skal respekteres, og hjælpen gives med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, behov og ønsker. Borgeren skal have stor indflydelse på, hvor meget, hvordan og hvornår tilbuddene gives også når det drejer sig om forebyggelse og træning. Enhedslisten er positiv overfor brugen af velfærdsteknologi og målrettet træning i at gøre borgeren i stand til at klare flere opgaver selv, så længe det foregår ad frivillighedens vej og i samarbejde med borgeren. Men det må aldrig misbruges til at forringe den menneskelige kontakt og omsorg hos de borgere, som er plagede af ensomhed, angst eller utryghed. Borgere med fysiske, psykiske eller sociale handicap har krav på hjælp fra veluddannet personale. Den frivillige indsats kan være et godt supplement, ikke mindst til at skabe netværk og øge livskvaliteten hos den enkelte. Men den kan og må ikke træde i stedet for det professionelle personale. at der er højt kvalificeret personale til at sikre rettidig, tilstrækkelig og respektfuld hjælp til borgere med særlige behov at sagsbehandling foregår i tæt samarbejde med brugere og pårørende at der handles koordineret og effektivt, så borgere ikke oplever lange ventetider i uvished at der oprettes handicapvenlige boliger/bofællesskaber tilpasset forskellige målgrupper, som de har råd til at bo i at kommunen øger indsatsen for oprettelse af fleksjob både i kommunen og på de lokale arbejdspladser at veje og trafikforhold forbedres, så det bliver lettere for borgere med funktionsnedsættelser at komme rundt i kommunen at der tilbydes hjælp til indføring i den lovbestemte, borgerrelaterede kommunikationsteknologi, der benyttes i kommunen, f.eks. i forbindelse med 13

14 ansøgninger om hjælp, oprettelse af E-boks, adgang på Borger.dk, netbank/nem-konto, udlån/aflevering af bøger på biblioteket m.m. 6. Demokrati og stærke fællesskaber Socialisme handler om stærke fællesskaber, hvor vi indretter samfundet, så det tager hensyn til menneskers behov, og at vi sammen tager os af hinanden. Men sådanne stærke fællesskaber må aldrig være på bekostning af individets ret til beskyttelse og integritet. Derfor vil vi forsvare og udvide de grundlæggende frihedsrettigheder, som vi kender fra dagens samfund såsom ytringsfrihed, ret til frie valg, det uafhængige domstolssystem og frihed til at organisere sig. Disse rettigheder og værdier er bærende i de samfundsforandringer, Enhedslisten ønsker at gennemføre. De skal ligeledes være gældende for såvel borgere som ansatte i kommunen. 6.1 Demokrati for borgere og ansatte Borgerne oplever nedskæringer på centrale velfærdsområder. De ansatte oplever dårligere arbejdsvilkår og ringere muligheder for at yde den gode service, som vi alle ønsker. Dette på trods af den kendsgerning, at den offentlige sektor og også Gladsaxe Kommune er vokset, og at der bruges flere penge på den end nogensinde før. Forklaringen er, at pengene i høj grad er gået til øget kontrol og bureaukrati. Det er resultatet af årtiers privatiseringer, udliciteringer og indførelse af konkurrence som styringsredskab i den offentlige sektor. Samtidig er det kommunale selvstyre og dermed borgernes mulighed for at få indflydelse på kommunalpolitikken reduceret gennem centralisering af beslutningsprocesser og stram styring af kommunens økonomi via centrale aftaler. Byrådspolitikere er på mange måder reduceret til at administrere nedskæringer, dikteret af den snævre ramme, som er besluttet på Christiansborg. Det bliver en stor opgave at vende denne udvikling. at ressourcerne flyttes fra bureaukrati og kontrol til flere ansatte, der er beskæftigede med omsorg, uddannelse og pleje at der ansættes en uafhængig kommunal ombudsmand, som kan hjælpe borgere og ansatte i kommunen og sikre et internt informationssystem (whistleblowerordning) at det garanteres, at fornuftige effektiviseringer bruges til at forbedre velfærd og arbejdsvilkår i stedet for nedskæringer at borgerne får langt mere direkte indflydelse ikke kun i forældrebestyrelser, brugerbestyrelser m.m., men også via lokale folkeafstemninger, lokalråd og ikke mindst tidlig og reel inddragelse i budgetprocessen. 14

15 6.2 Kommunen som arbejdsgiver Enhedslisten ønsker, at Gladsaxe udmærker sig som den gode arbejdsgiver. Vi ønsker rummelige og mangfoldige arbejdspladser, hvor de ansatte har indflydelse, ikke lider af stress og kan lide at komme på arbejde for at give borgeren den bedste service. Det sker igennem en gennemgribende inddragelse af ansatte og borgere i beslutningsprocessen. De ansattes ytringsfrihed skal sikres og udvides. De har et særligt ansvar for at påpege, når tingene udvikler sig skævt. De ansatte skal have væsentlig indflydelse på, hvem der udnævnes i ledelseslaget og selvfølgelig også betydelig indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vi vil fremme en progressiv syge- og nærværspolitik i kommunen, der opmuntrer til arbejdsglæde, rummelighed og tolerance uden at se bort fra effektivitet. Al erfaring og evidens tilsiger, at dette er vejen frem mod et arbejdsklima, hvor stress er forbudt og antallet af sygedage minimalt til glæde for både ansatte, brugere og skattebetalere. Gladsaxe Kommune skal være en arbejdsplads, der udvikler og ikke afvikler medarbejderne. Det kan ske ved at føre en lønpolitik, der fastholder gode medarbejdere, ved at satse på uddannelse og efteruddannelse, og ved at sørge for, at der hele tiden bliver uddannet unge som elever og lærlinge i kommunen. at der arbejdes med overgang til tillidsbaseret ledelse, hvor overflødige kontrolog administrationsopgaver fjernes, til fordel for tid til kerneopgaverne etablering af ekstraordinære elev- og lærepladser i kommunen at de kommunalt ansatte afspejler sammensætningen i lokalbefolkningen med hensyn til køn, alder og etnicitet at kommunale håndværksafdelinger ikke udfases, men opbygges at sikre ytringsfrihed for de kommunalt ansatte, f.eks. i forbindelse med høringsprocesser en seniorpolitik, der smidiggør afgangen fra arbejdsmarkedet for de ældre ansatte at ansættelse af folk med ledelseskompetence på alle niveauer sker med baggrund i en demokratisk proces, der inddrager brugere og ansatte at de ansatte i samarbejde med brugerne selv tilrettelægger det daglige arbejde indenfor rammerne af overordnede politiske prioriteringer. 6.3 Lighed og mangfoldighed For Enhedslisten er det helt afgørende, at alle borgere betragtes og behandles som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Både når det gælder lige ret mellem kvinder og mænd, og mellem danskere og borgere med anden etnisk baggrund, eller andre minoriteter. Forskellighed er en ressource, selvom den indimellem opleves som besværlig. 15

16 Skyderierne og den stigende bandekriminalitet viser, hvilke konsekvenser det kan få, når mennesker ikke føler sig som fuldgyldige borgere. F.eks. når unge har svært ved at få arbejde og praktikpladser og generelt føler sig sat udenfor det gode selskab. Uligeløn og løndumping er et andet stort problem, som kræver opmærksomhed. Vi vil fortsat insistere på, at der er mange måder at være borger i Gladsaxe på, og at kommunens opgave er at støtte de borgere, der har brug for støtte unge som gamle, kvinder som mænd uden skelnen til kulturelle, religiøse og etniske forhold at undersøge omfanget af ulighed i løn mellem mænd og kvinder i Gladsaxe Kommune og fremlægge forslag til, hvordan dette eventuelt kan ændres at sammensætningen af ansatte i kommunen på alle niveauer kommer til at afspejle befolkningssammensætningen at der strammes op på kontrollen af kommunale anlægsopgaver for at imødegå løndumping, bl.a. ved indførelse af kædeansvar at styrke modersmålsundervisningen i folkeskolerne og bruge dette som et aktivt element i integrationen at øge tilskuddet til tosprogsundervisningen at der er særligt fokus på tilbud til borgere med anden etnisk baggrund, bl.a. i forhold til væresteder, plejeboliger og flersproget personale. 7. Afslutning Dette program afspejler Enhedslistens bud på, hvordan vi sikrer et mere solidarisk, økologisk og demokratisk Gladsaxe. Men bortset fra lommeuld kommer intet af sig selv. Det kræver benhårdt arbejde og konstant aktivitet. Enhedslistens kommende byrådsgruppe er klar til at gøre en indsats. Men vi klarer det ikke alene. Skal alle de gode forslag i programmet realiseres, kræver det en aktiv opbakning fra kommunens borgere og interessegrupper. Selvom vores mål er store, er vi ikke noget alt eller intet-parti. På samme måde som vi vil kæmpe imod enhver forringelse for almindelige borgere i Gladsaxe, vil vi også bidrage til at gennemføre enhver forbedring, hvor lille den end måtte være. Derfor vil Enhedslistens kommende byrådsgruppe samarbejde med ethvert byrådsmedlem i sager, hvor der er mulighed for at skabe et flertal til gavn for borgerne. 16