Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer
|
|
|
- Sara Rasmussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer for lavtemperatur DANSK FJERNVARMES 56. LANDSMØDE Aalborg 31. oktober 2014 Anders Niemann, konsulent, Teknologisk Institut
3 SMART GRID-Definition Et Smart Grid er et moderne energinetværk, der bruger informations- og kommunikationsteknologi til automatisk at indsamle information omkring forsyningers og kunders adfærd og reagere på baggrund af denne information. Hvor formålet er at forbedre effektiviteten, driftssikkerheden, økonomien og bæredygtigheden ved produktion, distribution og forbrug af energi. 3
4 Smart Grid-elementer Sensorer (Smart Meters) Datakommunikation Datalagring, datahåndtering og data-administration Datasikkerhed Dataanalyseværktøj (Data mining) Evaluering og tilbagekobling Forbrugsvisualisering Produktionstilpasning Driftsoptimering 4
5 EUDP-projekt Driftsoptimering af Smart Grid-fjernvarmesystemer for lavtemperatur
6 Fjernvarme Smart Grid: - Udfordringer og visioner For at udnytte og inkorporere vedvarende energikilder i et eksisterende fjernvarmesystem på en optimal måde kræves et nøje kendskab til de forskellige driftsparametre og til dynamikken i forsyningssystemet. At kunne anvende data fra Smart Meters til at få kendskab til de forskellige driftsparametre og dynamikken i fjernvarme-nettet blandt andet forbrugsmønstre. Anvendelse af Smart Meters med minutbaseret datalogning giver særlige muligheder for at analysere driftsforhold og forbrugsmønstre samt for at afprøve tidsligt højtopløselige modelleringsstrategier for driftsoptimering 6
7 Projektforudsætninger 78 smart meters (energimålere) installeret i 2 forskellige testområder 65 husstandsmålere 9 målere i omløbsskabe 4 målere i to blandeskabe til de to områder De 2 testområder er med parcelhus bygget i årene fra henholdsvis og Data bliver logget på minutbasis Data fra før og efter forskellige driftsoptimeringer IT-Værtøjerne TERMIS : Numerisk værktøj til hydraulisk og termodynamisk modellering og simulering af bl.a. tryk, temperatur og energi i forsyningsnettet for både frem- og returløb Matlab : Matematik- og programmeringssoftware 7
8 Datamængde og anvendelighed? Hvad skal vi med alle de data? Datalinjer (records) fra 1 måler: Dag: 1440 records Måned: records År: records Datalinjer fra 78 målere 41 mio. records Excel: ~1 mio. datalinjer Hvor mange data skal der til? Logningsinterval pr. minut, pr. time eller? Hvordan skal vi analysere og behandle dem? Af hvem og til hvad kan resultaterne anvendes? 8
9 Anvendelse af de mange data Visualisering Forbrug af varme Fjernvarmeafkøling Hvornår der er forbrug! Sammenligning med andre kunder (Benchmarking) Driftsoptimering: Forbrugsvisualisering Kundevejledning Bedre kendskab til forbrugsmønstre bedre produktionsplanlægning bedre drift af distributionsnettet Inkorporering af VE-kilder Sol, vind etc. 9
10 Projekts hovedformål At udvikle modellerings- og analyseværktøjer Verifikation af målerdata for at sikre kvaliteten af inputdata til videre analyser. Etablere en simuleringsmodel og metode i TERMIS baseret på validerede minutdata. Analysere og estimere usikkerheden på outputtet fra TERMIS Udvikle værktøjer og metoder til at analysere driftsoptimeringer og logningsintervallets indflydelse på resultaterne. At analysere forskellige driftsoptimeringer Sænkning af middelfremløbstemperaturen Nye fjernvarmeunits og indregulering hos 4 udvalgte kunder Nye automatisk ventiler i omløbsskabe 10
11 Analyse og estimering af usikkerheden på outputtet fra TERMIS Inputdata Målerdata: Tryk, temperatur, effekt, flow Output: Fx varmetab, tryktab, temperatur... Usikkerheder på input: Fx effekt (flow, differenstemperatur, ) Input Input: ±2 % TERMIS (Simuleringsværktøj) Output 11
12 Driftsoptimeringer og logningsinterval - Værktøjer og metoder Analyseparametre for nettes driftstilstand: før- og eftersituation: Fremløbstemperatur Returtemperaturen Afkølingen hos individuelle kunder Ændringer i forbrugsmønster hos individuelle kunder Ændringer i varmetab fra rør Ændring af tryktab i nettet Samtidighedsfaktoren Samtidighedsfaktoren som analysemetode Til tjek af nettes driftsstatus før og efter driftsoptimeringer (hypotese) Til tjek af logningsintervallets betydning for resultatet (skalering/overføring) Vejr- eller graddagsafhængig 12
13 SAMTIDIGSHEDSFAKTOR Samtidighedsfaktor ( teoretisk ) 1,00 Samtidighedsfaktorer 0,90 0,80 0,70 0,60 s = 0, , 38 n 0,50 0,40 Tilslutningseffekten 0,30 0,20 s = 51 n 50 n Varmtvandsbehov 0,10 0, Kilde: Varme ståbi 6. udgave ANTAL MÅLERE 13
14 FORBRUG Samtidighedsfaktor (målt) max Individuelle forbrug max Meter 2 Meter 1 Meter 3 max TID [MINUTTER] Kilde: EUDP-projekt: Driftsoptimering af Smart Grid-fjernvarmesystemer for lavtemperatur 14
15 FORBRUG Samtidighedsfaktor (målt) max Totalforbrug (summeret) Meter 2 Meter 1 Meter 3 Totalforbrug TID [MINUTTER] Kilde: EUDP-projekt: Driftsoptimering af Smart Grid-fjernvarmesystemer for lavtemperatur 15
16 FORBRUG Samtidighedsfaktor (målt) Totalforbrug (summerede indv.) max Meter 2 Meter 1 Meter 3 Total forbrug max Individuelle forbrug Meter 2 Meter 1 Meter 3 max max TID [MINUTTER] TID [MINUTTER] S = Maximalværdien af totalforbrug = max( i=n Meter i) Summen af maximalværdierne for individuelle forbrug i=n max(meter i) 16
17 FORBRUG Målerdata minut- kontra timeværdier Målerdata Minutdata Timedata TID [MINUTTER] 17
18 SAMTIDIGHEDSFAKTOR Samtidighedsfaktor - Målt vs. teoretisk 1,00 Samtidighedsfaktor: Teoretisk og målt 0,90 0,80 0,70 Målt: timeværdi 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 Varme ståbi Varme ståbi Målt: minutværdi Tilslutningseffekten Varmtvandsbehov Minutbaseret data Timebaseret data 0, ANTAL MÅLERE 18
19 SAMTIDIGHEDSFAKTOR Logningsinterval vs. samtidighedsfaktor 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Samme log-tidspunkt Forskelligt log-tidspunkt LOGNINGS-INTERVAL [MINUTTER] 19
20 Pointen er ikke, at der skal installeres fjernvarme-smart meters med minut-aflæsning alle steder, men at udvikle validerede og verificerede analyse- og optimeringsværktøjer, der kan udnytte data fra de smart meters med lavere samplingsfrekvens, der allerede er installeret eller planlægges at blive installeret. 20
21 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? 21
Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning. Anders Niemann Teknologisk Institut
Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning Anders Niemann Teknologisk Institut SMART GRID-Definition Et Smart Grid er et moderne energinetværk, der bruger informations- og kommunikationsteknologi
Smart Metering og datahåndtering. Flowtemadag 3. december 2013 Teknologisk Institut Anders Niemann
Smart Metering og datahåndtering Flowtemadag 3. december 2013 Teknologisk Institut Anders Niemann SMART: Definitioner Smart Grid: Et smart grid er et moderne energinetværk, der bruger informations- og
Måleusikkerhed, datahåndtering og dataanalyse i smarte systemer
Måleusikkerhed, datahåndtering og dataanalyse i smarte systemer Morten K Rasmussen, fysiker, [email protected] https://dk.linkedin.com/in/mortenkrasmussen Morten K Rasmussen Fysik & nanoteknologi (Aarhus
Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer
Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer for lavtemperatur Workshop-indlæg Teknologisk Institut 4. september 2013 v/anders Niemann Indledning EUDP-ansøgning og tilsagn
Data fra vand- og energimålere
Data fra vand- og energimålere Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Systemoversigt 2 Systemoversigt 3 Systemoversigt 4 Systemoversigt 5 Systemoversigt 6 Systemoversigt 7 Systemoversigt 8 Antenneinstallationer
Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør [email protected]
Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata John Frederiksen, Ingeniør [email protected] Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Selvejende, almennyttigt non-profit institut.
04. april Hvad har afregningsmetode, omløb og effektiviseringer med hinanden at gøre?
04. april 2017 Hvad har afregningsmetode, omløb og effektiviseringer med hinanden at gøre? Gør noget ved dit varmetab og find værdier svarende til en guldskat - hvert år Varmetab hvert år på 129.000 MWh
Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling
Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling Gennem anvendelse af centrale og decentrale VE-energikilder samt energilagring får kendskabet til flow og energiindhold i distributionssystemet
Termis Fjernvarmeoptimering
Termis Fjernvarmeoptimering 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Termis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets tilstand
Advanced Control system fordele i forhold til optimering af fjernvarmedrift v/leif Jakobsen, salgschef, 7-Technologies A/S.
Advanced Control system fordele i forhold til optimering af fjernvarmedrift v/leif Jakobsen, salgschef, 7-Technologies A/S. Tlf: 26 37 80 89 7-Technologies Grundlagt i 1984 40 ansatte 2 forretningområder
Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS
Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5
Halm, flis- og brændselspille gruppen 19. november
Halm, flis- og brændselspille gruppen 19. november Hvordan kan automatisk datahjemtagning fra målere anvendes og hvad koster det? v/henrik Andersen DFP Merkurvej 7 6000 Kolding www.dfp.dk Effektivisering
PreHEAT Produkter til styring af boliger. Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem
PreHEAT Produkter til styring af boliger Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem Dagsorden Hvem er Neogrid Technologies PreHEAT cloudbaseret
Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos
Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues idriftssat 2012 3 kølemask./varmepumper Proceskøling
TERMIS GIVER DIG FULD KONTROL!
FJERNVARMEOPTIMERING Realtidsovervågning og proaktive beslutninger PÅLIDELIG VARME TIL MERE END 100 MILLIONER HJEM is becoming TERMIS GIVER DIG FULD KONTROL! Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer
effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus
effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men
Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer
Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Teknologisk Institut Industri & Energi Århus den 6. november 2008 Oversigt over indlæg Regelsæt for gulvvarmeanlæg Termisk komfort og gulvvarmeanlæg Dimensioneringsforudsætninger
Lavtemperaturfjernvarme
Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan
Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert
Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning
Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering
Om OE3i. Dansk software firma med løsninger til planlægning og optimering af:
Om OE3i Dansk software firma med løsninger til planlægning og optimering af: Fjernvarme Fjernkøling (under udvikling) Kraftvarmeværker Stiftet i Danmark i 2003. Nicolai Hagen Johansen Direktør [email protected]
CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken
CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen
Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.
Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-
Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget [email protected]
Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget [email protected] Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng
KMD EnergyKey. Nøglen til god energiøkonomi og glade brugere
Nøglen til god energiøkonomi og glade brugere Hold hus med energien fra produktion til forbruger Energisektoren er underlagt hyppigt ændrede love, regler og rammebetingelser, og de berører alle. Alle skal
Effektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere
Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere varmen skal Hvis være fjernvarmen billig og samtidig skal være være billig til og samtidig være til ores natur, er gavn det vigtigt, for vores
Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder
Projekt nr. 2009-02 Titel: Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder Udført af: Roskilde Forsyning, Farum Fjernvarme, Høje Taastrup Fjernvarme, Guldborgsund Forsyning,
Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere
Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere Hvis fjernvarmen skal være billig og samtidig være til gavn for vores natur, er det vigtigt, at du sørger for, at gennemsnitsafkølingen af fjernvarmevandet
Indsamling af data hvordan og hvorfor?
Indsamling af data hvordan og hvorfor? - Datahjemtagelse i HOFOR forsyningsområde - Analyser og anvendelse af fjernaflæsningsdata - Energibesparelser med fokus på data April 2017 1 ENERGI FORBRUG I DANMARK/HOFOR
Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus
Fjernvarmeunit Frem- og returløb Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus FJERNVARMEUNITS TIL ENFAMILIEBOLIGER Varmt brugsvand Temperatur, trykfald og ydelse Vandtemperaturer skal
Case Study Brønderslev Forsyning A/S. Fjernvarme for fremtiden 64 C kwh 37 C
Case Study Brønderslev Forsyning A/S Fjernvarme for fremtiden 64 C 17212 kwh 37 C UDFORDRING: ELIMINERING AF EFFEKTIVITETSPROBLEMER I FJERNVARMEVÆRKET Fuldt ejet af Brønderslev Kommune, er Brønderslev
Varmeanlæg (projekt 1)
Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...
FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup
FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup Page 1 of 5, Baggrund og formål Den nye persondataforordning træder i kraft i maj 2018. Med den følger en
Fremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: [email protected]
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Ny retfærdig tarif på fjernvarmen
Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme
Hvordan kan vi vurdere om eksisterende boliger er klar til opvarmning med lavtemperatur fjernvarme?
Hvordan kan vi vurdere om eksisterende boliger er klar til opvarmning med lavtemperatur fjernvarme? Dorte Skaarup Østergaard Ph.d.-studerende i lavtemperatur-fjernvarme Danmarks Tekniske Universitet Hvordan
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,
VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING
VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR, INDLÆG VED KLAUS FAFNER KARL ERIK HANSEN RAMBØLL ENERGI GENERELT OM PROJEKTET Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto.
Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg
Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen
Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. [email protected]
Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme [email protected] Indhold Lav temperatur høj effektivitet Varmebehov i lavenergibyggeri Gulvvarme
Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri
Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, [email protected], www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov
Fra big data til smart data: driftsoptimering med højopløste sektionsdata i vandforsyningen. En kort historie
Fra big data til smart data: driftsoptimering med højopløste sektionsdata i vandforsyningen En kort historie Casestudie: Halsnæs Forsyning Jonas Kjeld Kirstein, [email protected] 9. November 2016 Forsyning
VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.
VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Er der noget at optimere ift. beton i vores produktion?
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet.
Af Peter Kaarup Olsen og Torbjørn Ærenlund civilingeniør studerende Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet. Af Svend Svendsen Professor, BYG.DTU Danmarks Tekniske
De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S
De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S Organisation og omsætning Bestyrelse Direktør IT Koordinering Økonomi Distribution
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Spar på energien pengene miljøet
Spar på energien pengene miljøet med en ny fjernvarmeunit Få udskiftet din gamle fjernvarmeinstallation og betal det hele over varmeregningen HADERSLEV FJERNVARME Du kan få renoveret din fjernvarmeinstallation
100 % vedvarende energi til bygninger
100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig
Driftsoptimering af distributionsnettet
Driftsoptimering af distributionsnettet v/ Louise Jakobsen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 3 arbejdsgrupper 9 netselskaber er repræsenteret i projektet Formål med Driftoptimeringsprojektet:
Troværdigt Partnerskab
Radioaflæste varmefordelingsmålere som diagnoseværktøj for dårlig afkøling på radiatorniveau og lejlighedsniveau Carsten Rudkjøbing Larsen Energy Manager Afkøling Radioaflæste varmefordelingsmålere som
Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation
Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation [email protected] Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder
Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi
Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert
UDBYGNINGSPLAN FJERNVARME, HVIDOVRE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1. 2 Hydraulisk beregningsmodel, etablering 2 2.1 Ledningsregistrering 2
HVIDOVRE FJERNVARME SELSKAB A.M.B.A. UDBYGNINGSPLAN FJERNVARME, HVIDOVRE HYDRAULISK VURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord
Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder
DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER
DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER DEMO 2 LAVTEMPERATURFJERNVARME MED MICRO BOOSTER (ULTFV) SLUTSEMINAR KOLDING 21. JAN. 2016 JOHNNY IVERSEN 1 Formål Fremme udviklingen af ultra-lavtemperatur fjernvarme
PLINGMØDER MED LEGO! HOS KUNDEN OG HOS OS SELV
PLINGMØDER MED LEGO! HOS KUNDEN OG HOS OS SELV GRUPPER FORDELING Gruppe 1 og 3 2 og 4 Thorkil Neergaard Brønderslev Forsyning x Poul V. Jensen Brønderslev Forsyning x Claus Flensted Andersen Brønderslev
Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.
Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Af Arne Lund Armatec A/S EFP 2005 viser, at det er væsentligt fremover
Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling
Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil
Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi
Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles
BEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG
BEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG NYT VÆRKTØJ TIL UNDERSØGELSE AF BYGNINGSPERFORMANCE - FORECAST OG ANALYSE STEFFEN PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR [email protected] DANVAK DAGEN 5. april 2017 UNI VERSITET
VIBORG FJERNVARME OM DATACENTER, NYT LT OMRÅDE OG VEKSLERUDLEJNING. Tom Diget
VIBORG FJERNVARME OM DATACENTER, NYT LT OMRÅDE OG VEKSLERUDLEJNING Tom Diget [email protected] PROJEKT 90% VIRKNINGSGRAD Nye Twinrør Optimerede rørdimensioner Fjerne ringledninger Kortere stikledninger
Varmepumpeløsninger i etageejendomme. Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent
Varmepumpeløsninger i etageejendomme Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent Historien om Varmepumper Varmepumper i Danmark fra Tornerosesøvn til kioskbasker? Statistik*:
Legionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Undersøgelse af bruserslanger Fjernvarmens indgangsvinkel Mindske ledningstab AVA 20 % Konkurrencedygtighed - lavenergi Lavere temperaturer i nettet 85 => 60 gr. Legionella!!! Skal ikke løses med fjernvarme
Vil du gerne holde din varmepris i ro?
Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted
Ny energi uddannelse på SDU
Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur
Datas betydning for driftsoptimering af fjernvarmen
Datas betydning for driftsoptimering af Disposition digitale potentialer Optimering af energiforbrug i eget net Nye kundeservices Fjernvarmen som infrastruktur for et bæredygtigt energisystem Behov for
Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle
Udnyt energien i fjernvarmen optimalt og spar på varmeregningen Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle Side 2 Motivationstarif Sådan fungerer fjernvarme: varmt vand ind og afkølet vand
Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi [email protected] 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Målinger og analyser, D26
Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden
Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren
Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren
