Grundvandet på Orø en sårbar ressource
|
|
- Birthe Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundvandet på Orø en sårbar ressource
2 Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge på uforurenet grundvand, som ikke kræver avanceret vandbehandling. Derfor skal vi beskytte Orøs grundvand mod nedsivning af nitrat og andre uønskede stoffer. Orø er udpeget som et såkaldt kortlægningsområde. Det betyder, at Miljøcenter Roskilde skal kortlægge, hvor grundvandet er mest sårbart over for forurening, og hvor forureningstruslerne mod grundvandet er størst. Kortlægningen er nu afsluttet, og den viser, at de geologiske lag yder en meget ringe naturlig beskyttelse mod forurening. Det er derfor nødvendigt med en særlig indsats for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. Næste skridt er at lave en indsatplan med indsatser over for forurening af grundvandet. På den måde bliver det muligt at beskytte grundvandet og sikre godt drikkevand til beboerne på Orø i mange år fremover. Grundvandet indeholder nitrat meter under fødderne på Orøs borgere strømmer det grundvand, som vandværkerne pumper op og sender ud som drikkevand til øens beboere. Hvis der siver forurening ned til grundvandet, kan det true den fremtidige drikkevandsforsyning. Vi kan ikke helt undgå, at der siver forurenende stoffer ned i jorden. Når landmanden gøder sin jord, når fabrikkens olietank lækker, og når haveejeren holder ukrudtet nede med pesticider, sker der en spredning af stoffer, som siver ned i jorden. Det kan være alvorligt, hvis der ikke er nogen naturlig beskyttelse af det primære grundvandsmagasin det geologisk lag i undergrunden, som Orø indvinder sit drikkevand fra. Miljøcenterets undersøgelser på Orø viser, at der mange steder er et højt indhold af nitrat i grundvandet. Flere steder er koncentrationen over drikkevandsgrænsen på 50 mg pr. liter. Heldigvis optræder de høje koncentrationer hovedsagelig i jordlagene et stykke over det primære grundvandsmagasin. Flere boringer, som når ned til det primære grundvandsmagasin, viser dog også et vist nitratindhold. Det er meget sjældent over grænseværdien, men det viser, at nitratforureningen er på vej ned mod den grundvandsressource, som udgør Orøs drikkevandsforsyning. Nitraten stammer fra omsætning af ammonium, som er bragt ud på markerne som gylle, ajle eller kunstgødning. Jordens bakterier omdanner ammonium til nitrat, som planterne let kan optage. Hvis der Nitrat er det farligt? stadig er ammonium i jorden efter høst, vil bakterierne fortsat danne nitrat, som langsomt vil sive ned i grundvandet. Mange steder i Danmark finder man pesticidrester, oliestoffer og andre forureningskomponenter i grundvandet, og flere steder må man lukke indvindingsboringer på grund af disse stoffer. På Orø er der kun fundet meget små koncentrationer af disse miljøfremmede stoffer, og kun i enkelte boringer. Stofferne udgør derfor ingen trussel mod drikkevandsforsyningen på øen. Grundvandet på Orø er sårbart Når regnen falder på Orø, løber noget af vandet videre til vandhuller eller direkte til havet, en vis del fordamper, og noget bliver opsuget af planternes rødder. Men cirka halvdelen af vandet siver stille og roligt ned gennem jordlagene og ender til sidst i grundvandsmagasinet. Det er en langsom proces. Det tager mellem 20 og 50 år fra regndråben rammer jorden til den er sivet ned til grundvandsmagasinet. Hvis drikkevandet kommer op på et nitrat-indhold på omkring mg pr. liter er det sundhedsskadeligt. Især for spædbørn, som kan udvikle det såkaldte blå-børn-syndrom. Nitrat nedsætter nemlig blodets evne til at transportere ilt fra lungerne til kroppens organer. Spædbørn, der har fået for meget nitrat udvikler en karakteristisk blå hudfarve, heraf navnet. Behandles tilstanden ikke, er den dødelig. Nitrat omdannes desuden til nitrit i kroppen. Nitrit er mistænkt for at kunne medføre mave- og tarmkræft. Drikkevand, der indeholder under 50 mg. nitrat pr. liter, anses ikke for at være sundhedsskadeligt hverken for børn eller voksne. 2
3 Grundvandets indhold af nitrat er undersøgt i boringer og brønde mange steder på Orø. De røde prikker angiver, hvor vandanalysen har vist et nitratindhold på over 1 mg/l. Forurenende stoffer siver med regnvandet ned i jorden. Men på deres vej gennem jordlagene bliver stofferne langsomt nedbrudt. Jo længere tid, det tager at sive ned, des større er chancen for, at stofferne er blevet nedbrudt til ufarlige stoffer, inden de når grundvandsmagasinet. Lang nedsivningstid betyder derfor en god beskyttelse over for forurening. Man skulle umiddelbart tro, at jo dybere grundvandet ligger, des længere tager nedsivningen til grundvandsmagasinet. Så simpelt er det dog ikke. Nedsivningen i ler sker nemlig meget langsomt, da ler er relativt tæt, mens nedsivning i sand sker hurtigt. Desuden foregår den største kemiske nedbrydning af de fleste forurenende stoffer i ler, mens der kun sker en meget begrænset nedbrydning i sand. Det betyder, at ler yder en meget bedre beskyttelse over for nedsivende forurening. Det er derfor især tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinet, der er afgørende for, hvor godt grundvandet er beskyttet på Orø. På Orø består undergrunden af ler, sand og kalk. De øverste 5-20 meter består af vekslende sand-, og lerlag. Herunder finder man et ca. 20 meter tykt sandlag, som sammen med den underliggende kalk udgør det grundvandsmagasin, som forsyner Orø med drikkevand. 3
4 Ingen kloridproblemer Da Orø er omgivet af saltvand, kunne klorid også være et problemstof, hvis saltvandet trængte ind i grundvandet. Den højest tilladte værdi i drikkevand er 250 mg pr. liter, men allerede ved 50 mg pr. liter taler man om forhøjet indhold. Langt de fleste boringer på Orø viser et lavt indhold af klorid, og ingen når op over den højest tilladte værdi. Så klorid anses ikke som et problem på Orø. Kortlægning viser, at tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinet er meget begrænset. Lerlagenes samlede tykkelse er de fleste steder mindre end 10 meter, og mange steder er den blot 5 meter eller mindre. Analyser af jordlagene tyder samtidig på, at der er sprækker i lerlagene, så regnvand og eventuel forurening kan trænge hurtigt ned til grundvandsmagasinet. Det betyder, at jordlagene yder en meget ringe beskyttelse over for nitrat og andre forurenende stoffer. Så grundvandet må betegnes som sårbart på hele Orø. At grundvandet er sårbart, er det høje nitratindhold et tydeligt bevis for. Det afspejler samtidig, at der foregår intensiv landbrugsdrift på Orø. Til gengæld viser de lave koncentrationer af andre forurenende stoffer, at der aldrig har været den store industrivirksomhed på øen, ligesom overdreven brug af pesticider ikke synes at have forekommet. Særlige drikkevandsinteresser Overalt i Danmark er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, normalt omtalt som OSDområder. I disse områder finder man de vigtigste grundvandsmagasiner med tilstrækkelige mængder af rent grundvand til at sikre fremtidens drikkevandsforsyning for den danske befolkning. I OSD-områderne skal de danske regioner oprense gamle forurenede grunde, som truer grundvandet. Kommunerne skal sikre, at der ikke opstår nye forureninger. På Orø har Miljøcenter Roskilde udpeget to OSD-områder, som tilsammen dækker ca. en tredjedel af øen. De områder, hvor der sker grundvandsdannelse til vandværker på Orø, ligger alle inden for OSDområderne. Indsatsområder med hensyn til nitrat Der er ingen gamle forurenede grunde, som truer grundvandet på Orø. Til gengæld er grundvandet sårbart over for forurenende aktiviteter på overfladen. Og da den primære aktivitet er landbrugsdrift, er det særligt nitrat, som er i fokus. Derfor har miljøcenteret også udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. I disse områder skal der gøres en særlig indsats for drikkevandsforsyningen ved at beskytte grundvandet mod nitratforurening. Indsatsområderne svarer til de områder, hvor der sker grundvandsdannelse til de almene vandværker på Orø, dvs. vandværkerne Bybjerg- Orø, Færgebakkerne, Børrehoved, Salvig, Orøgård og Næsby. By- og skovområder er ikke medtaget, da der ikke er nogen risiko for nitratforurening i disse områder. Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet Den nitratforurening, som i øjeblikket påvirker grundvandet, kan vi ikke bremse. Den skyldes mange års Vandværk Sand Ler Sand (grundvandsmagasin) Boring Kalk (grundvandsmagasin) Tykke lerlag beskytter grundvandet. Forurening siver til gengæld hurtigt ned i områder med tynde lerlag eller helt uden ler. Vandværkerne på Orø indvinder grundvand fra sand og kalk. 4
5 Miljøcenteret har udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser og indsatsområder med hensyn til nitrat. landbrugsdrift på Orø. Men vi kan gøre en indsats for at begrænse den fremtidige nitratbelastning på øen. der er nødvendigt for at beskytte grundvandet og dermed sikre godt drikkevand. Omvendt må manglen på andre forurenende stoffer i grundvandet ikke blive til en sovepude. Der skal altså gøres en aktiv indsats for at sikre, at fremtidig aktivitet ikke kommer til at true drikkevandsforsyningen. Sådan kan vi sikre godt drikkevand Indsatsplanen skal først være færdig i Men allerede nu ligger der en række forslag fra Miljøcenter Roskilde, som kommunen kan anvende som inspiration. Det er kommunens opgave at sikre denne beskyttelse af drikkevandet. Derfor skal Holbæk Kommune lave en indsatsplan for områderne med særlige drikkevandsinteresser på Orø. Planen skal angive, hvad Da nitratforureningen af grundvandet er det største problem på Orø, er den vigtigste indsats også rettet mod en begrænsning af nitratudvaskningen fra landbrugsjord. Der er flere måder, man kan opnå dette på. Indsatserne rettet mod nitratforurening kan blive aktuelle inden for de udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat. En af mulighederne er at anvende efterafgrøder, som kan binde overskuddet af nitrat. En anden metode er at reducere den såkaldte kvælstofnorm, altså at nedsætte mængden af kvælstof pr. hektar opdyrket jord. Der er også mulighed for at ændre arealanvendelsen, for eksempel ved at rejse skov på tidligere landbrugsjord. 5
6 Risikoen for pesticidforurening kan også reduceres. Det kan fx ske ved en omlægning til økologisk landbrug, som vil medføre et ophør med brug af pesticider. En reduktion af den potentielle pesticidforurening kan også opnås ved at etablere mere sikre områder, hvor påfyldning af pesticider foregår, og hvor sprøjtemateriale vaskes. Denne indsats er relevant i hele OSD-området, hvor det også vil være fornuftigt at analysere grundvandet i de boringer og brønde, som normalt ikke bliver analyseret for pesticider. Det er dog ikke kun på landbrugsjord, at der skal gøres en indsats for grundvandet. Mange ejendomme har i dag en ubenyttet brønd eller boring, og den kan forårsage alvorlig grundvandsforurening, hvis den er i dårlig stand. Forurening kan nemlig sive hurtigt ned langs sådan en boring eller ned i en brønd, og forureningen kan herefter sprede sig hurtigt i grundvandet. Derfor bør de ubenyttede boringer og brønde lokaliseres og sløjfes. En indsat kunne også være i form af en oplysningskampagne. Der kunne for eksempel være behov for oplysning om korrekt håndtering af kemikalier på ukloakerede ejendomme. En oplysningskampagne om miljøvenligt havebrug kunne også være relevant. Dette er kun nogle af de mulige indsatser, som Miljøcenter Roskilde er kommet frem til i vores undersøgelse af grundvandsforholdene på Orø. En samlet oversigt over relevante indsatser er medtaget i redegørelsesrapporten, som miljøcenteret har udarbejdet som afslutning på kortlægningen. Vandværkerne Miljøcenter Roskilde har også set på, hvordan grundvandsforholdene er ved alle vandværkerne på Orø, og hvad det enkelte vandværk kan gøre for at sikre drikkevandsforsyningen. Grundvandsforholdene og de vigtigste anbefalinger er beskrevet nedenfor. Grundvandet ved Bybjerg-Orø Vandværk indeholder nitrat. Der er dog ikke målt nitrat i vandværkets indvindingsboringer, men i en anden boring i området er der målt en høj værdi tæt på drikkevandsgrænsen. Der er også målt andre typer af forurening i enkelte boringer i området, men ikke i vandværksboringerne. Frivillige aftaler om at nedbringe gødningsmængden vil være en god mulighed for at reducere nitratpåvirkningen af grundvandet. Vandværket kan også overveje at overtage nogle af de undersøgelsesboringer, som miljøcentre har etableret, så de kan bruges til overvågning af grundvandskvaliteten i området. Færgebakkerne Vandværk indvinder grundvand fra et område, hvor der er risiko for stor udvaskning af nitrat. Der er dog hverken fundet nitrat eller miljøfremmede stoffer i det vand, som vandværket indvinder. Det vil være muligt at reducere nitratpåvirkningen af grundvandet ved at indgå frivillige aftaler om at nedbringe gødningsmængden på landbrugsjorden. Vandværket kan også overveje at overtage nogle af miljøcenterets undersøgelsesboringer, så de kan bruges til overvågning af grundvandskvaliteten i området. Børrehoved Vandværk indvinder vand, som hverken indeholder nitrat eller andre forureningsstoffer. Nitratbelastningen bør dog ikke øges på landbrugsjordene i de områder, hvor grundvandet til vandværket bliver dannet. Vandværket bør holde øje med grundvandets nitratindhold ved jævnligt at tage vandanalyser fra brønden på Skovhøjgård. Tilstanden af spildevandsanlæggene på nogle få ukloakerede ejendomme i nærheden af indvindingsboringerne bør også kontrolleres. Lertykkelsen over Salvig Vandværks grundvandsmagasin er nogle steder mindre end 5 m, så det er meget sårbart over for nitrat og miljøfremmede stoffer. Vandværket indvinder da også nitratholdigt vand, mens der ikke er fundet andre uønskede stoffer. Der bør indgås frivillige aftaler om at nedbringe gødningsmængden, specielt i den sydlige del af det grundvandsdannende område, hvor lerlaget er tyndest. Der bør også indvindes mindre vandmængder fra den boring, som er mest belastet af nitrat. Der er ikke konstateret nitrat eller andre uønskede stoffer i det vand Orøgård Vandværk indvinder. Nitratbelastningen bør dog ikke øges på landbrugsjordene i de områder, hvor grundvandet til vandværket bliver dannet. Afløbsforholdene i sommerhusområdet tæt på vandværket bør undersøges for at vurdere, om de kan udgøre en risiko for vandkvaliteten. Næsby Vandværk indvinder nitratfrit vand, og der er heller ikke konstateret miljøfremmede stoffer i vandet. Til gengæld er kloridindholdet lidt forhøjet. Nitratbelastningen bør ikke øges på landbrugsjordene i de områder, hvor der sker grundvandsdannelse til vandværket. Udviklingen i kloridindholdet bør følges. 6
7 Orøgård Skolehjemmet Orøstrand Næsby Børrehoved Salvig Færgebakkerne Bybjerg-Orø Der er de fleste steder meget tynde lerlag over grundvandsmagasinet på Orø. Derfor er grundvandet sårbart over for nitratforurening. Skolehjemmet Orøstrand Vandværk leverer kun vand til selve skolehjemmet. Den del af grundvandsmagasinet, hvor grundvandsdannelsen til vandværket sker, er meget sårbart over for nitrat og miljøfremmede stoffer, da lerdæklaget i store områder er mindre end 1 meter tykt. Der er dog ikke fundet hverken nitrat eller andre uønskede stoffer i vandet. Nitratbelastningen bør ikke øges på landbrugsjordene i de områder, hvor grundvandet til skolehjemmet bliver dannet. Det er specielt vigtigt i nærområdet til indvindingsboringen, hvor lerlaget er tyndest. Hvad sker der nu Holbæk Kommune skal nu udarbejde en indsatsplan for områderne med særlige drikkevandsinteresser på Orø. Planen skal angive, hvordan man helt konkret kan beskyt grundvandet og dermed sikre godt drikkevand for Orøs beboere. Indsatsplanen skal også indeholde en tidsplan for gennemførelsen af indsatsen mod alle forureningskilder, og hvem der skal udføre indsatserne. Desuden skal planen angive, hvem der skal gennemføre overvågning af grundvandskvaliteten, og omfanget af overvågningen. Indsatsplanen vil blive til i et samarbejde mellem kommunen, vandværkerne og landbruget, som er hovedinteressenterne på Orø. Derfor vil Holbæk Kommune tage kontakt til vandværker og landbrug i løbet af 2010, så det første udkast til indsatsplanen kan udarbejdes til glæde for grundvandet og borgerne på Orø. 7
8 Hvis du vil vide mere Som afslutning på kortlægningen af grundvandet på Orø, har Miljøcenter Roskilde udarbejdet en omfattende teknisk rapport med resultater fra undersøg elserne og vurdering af mulige indsatser: Orø Kortlægningsområde Redegørelsesrapport. Du er velkommen til at kontakte Miljøcenter Roskildes projektleder for yderligere oplysninger: Mette Klemen Moser tlf.: Hvis du har spørgsmål til det kommende arbejde med indsatsplanen kan du kontakte Holbæk Kommune: Søren Toft Nielsen tlf.: Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Telefon e-post
Grundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs merePlanens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38
Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen
Læs mereTænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs merePlan for beskyttelse af det gode grundvand på Orø. Typer af vandværker 2 / 51. Home Temaplaner Indsatsplaner Orø Baggrund
Home Temaplaner Indsatsplaner Orø Baggrund Plan for beskyttelse af det gode grundvand på Orø De danske kommuner skal jf. bestemmelserne i vandforsyningsloven udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereVelkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014
Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereRingsted Vandsamarbejde I/S
Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereIndsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev
Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mereIndsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Høringsudkast Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereIndsatsplan for Løkken Vandværk
Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen
Læs mereDelindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereBilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk
Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Læs mereIndsatsplan. for Skagen Klitplantage
Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereDelindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereHandlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S
Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3
Læs mereVandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011
Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011 PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt Information fra kommunen Status for vandforsyningsplanen Status for indsatsplanlægningen PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereIndsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals
Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan
Læs mereIndsatsplan for Løkken Vandværk
Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen
Læs mereProgram. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål
Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereKoordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den
Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg
Læs mereGodkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)
Punkt 25. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) 2016-024061 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der
Læs mereVANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK
MARTS 2013 HOLBÆK KOMMUNE VANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereRammeplan for Indsatsplanlægning
Rammeplan for Indsatsplanlægning Indholdsfortegnelse Rammeplan 3 Målsætninger og indsatser 4 Overordnede indsatser 5 Retningslinjer 9 Om indsatsplaner 10 Opbygning 11 Udarbejdelse 12 Statens kortlægning
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereOffentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen
Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af
Læs mereRebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for
Læs mereIndsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter
Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mereDelindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereIndsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd
Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand
Læs mereDelindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereVÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Miljøvurdering af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø 1. Indledning Holbæk Kommune har udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø.
Læs mereUdkast til Indsatsplan Hundslund,
Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereDelindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mere»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand
Læs merePålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.
Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger
Læs mereGodkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens
Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,
Læs mereOrientering fra Miljøcenter Aalborg
Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter
Læs mereIndsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Kortlægningsområde 1427 Sæby
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kortlægningsområde 1427 Sæby Sæbygårdværket og Ørnedalsværket Toftelund Vandværk Understed Vandværk Østervrå Vandværk Try Vandværk Dybvad Vandværk Thorshøj Vandværk
Læs mereIndsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,
Læs mereNEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?
NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING? Grundvandsdirektiv: Grundvand, der anvendes til indvinding må beskyttes på en sådan måde, at det undgås, at kvaliteten forringes ÅRSAGER TIL SALT I GRUNDVANDET
Læs mereBilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig
Læs mereNiels Peter Arildskov, COWI
Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de
Læs mereDRIKKEVAND DU BOR PÅ DIT HJÆLP OS MED AT HOLDE DET RENT
DU BOR PÅ DIT DRIKKEVAND HJÆLP OS MED AT HOLDE DET RENT Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Slangerup Vandværk Sundbylille Vandværk Værket ved Slangerup (HOFOR) Grundvandssamarbejdet Slangerup
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereNr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst
Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender
Læs mereForsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Læs mereGentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version
Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding
Læs mereVed høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.
Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12
Læs mereForslag til Indsatsplan. for vandindvindingsopland syd for Skagen
Forslag til Indsatsplan for vandindvindingsopland syd for Skagen Udarbejdet af gruppe D007 på baggrund af rapporten Vandforsyning til Skagen Efterårssemester 2009 2 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND
FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
Læs mereOffentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling
Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af
Læs mereBore- og indvindingstilladelse til en drikkevandsboring på Gl. Tingvej 10, 7300 Jelling
ST. BALLEGAARD ApS Hvejselvej 10 7300 Jelling Sendt på mail: sigtenbjerggaard@mail.dk 06-04-2017 Bore- og indvindingstilladelse til en drikkevandsboring på Gl. Tingvej 10, 7300 Jelling Du har den 6. april
Læs mere