romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum"

Transkript

1

2 ex libris

3 romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum

4 ROMU 2012 Forfatterne og Roskilde Museums Forlag 2013 Forfattere: Klavs Becker-Larsen, Slangerup Keld Holm, Roskilde Vibeke Kaiser-Hansen, museumsinspektør, Fredericia Museum Ole Thirup Kastholm, museumsinspektør, Roskilde Museum Hans Jørgen Lych Larsen, cand.mag., Lejre Poul Lindor Nielsen, fhv. borgmester, Roskilde Kommune Jens Ulriksen, museumsinspektør, Roskilde Museum Jens Lei Wendel-Hansen, ph.d., København Baggrundskort, målebordsblade og ortofotos er gengivet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen Redaktion: Jens Ulriksen Omslag: Peter Brandes Grafisk tilrettelæggelse: Anette Schmidt Oprindeligt principdesign: Mette Secher Papir: Omslag: Munken Lynx, Indhold: Perigord Matt Skrifttyper: Berthold Akzidenz Grotesk Condensed / Adobe Garamond Pro Tryk: Narayana Press ISBN EAN

5 Indhold Rappendam II en rundtur i offermosens bagland 7 Klavs Becker-Larsen En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 17 Ole Thirup Kastholm Detektorarkæologi en succeshistorie med begyndende brudflader 27 Jens Ulriksen Da adelen fik enden på komedie 51 Jens Lei Wendel-Hansen Dønnergaard kom ud af Hullet Hans J. Dønnergaard historien om en mands opstigen og fald 61 Hans Jørgen Lych Larsen Han skal ikke blive glemt men det blev han... Jens Andersen-Gadstrup 99 Poul Lindor Nielsen Da socialismen kom til Roskilde 117 Keld Holm Ayasofya Moskéen i Roskilde en moské med rødder i Tyrkiet 129 Vibeke Kaiser-Hansen Kulturhistorisk rapport: Tre ældre faser af Græse Præstegård 159 Ole Thirup Kastholm Kulturhistorisk rapport: Kirkegård og hustomter ved Konventhuset i Roskilde 169 Jens Ulriksen

6

7 Rappendam II en rundtur i offermosens bagland 7 Af Klavs Becker-Larsen I en artikel i ROMU fra 2011 med titlen: Rappendam en offermose og dens funktion kult og mentalhygiejne, har jeg fremlagt mit syn på fortidens offerhandlinger. Jeg ser de gamle guddomme, Nerthus og Njord, som statister ved offerhandlingen og viser, at de er skabt i et forsøg på at forklare visse psykiske og fysiske reaktioner på ydre begivenheder eller målrettede tiltag også uden forbindelse til det kultiske. Som støtte for min opfattelse bragte jeg en række eksempler på, at mennesker ad forskellige veje og med forskelligt sigte har søgt at bringe deres sind i en tilstand af tomhed eller stilstand, som ifølge overleveringen kunne give plads for helsebringende kræfters virke. Denne tilstands varighed kan være et enkelt sekund, men dens følger kan være livsvarige. Seere har kaldt den intethedens reservat, hvor heller ikke guder har adgang. Min tolkning har mødt positiv respons og synes på underfundig vis bekræftet af guderne selv. Se det skæve, skælmske, selvironiske grin på guden Njords ansigt, der ligefrem ægger til kætterske anskuelser. Har den billedskærer, som for 2000 år siden skabte dette herlige ansigt, gjort sig tanker, der ligner mine? Jeg har valgt at uddybe det indiciebevis, jeg allerede har lagt frem, for holdbarheden af mit standpunkt. Artiklen fra 2011 omtaler også en af den moderne fysiks nye og skelsættende landvindinger, som går under betegnelsen: entanglement. Et par årtusinder synes at skille de to emner, entanglement og ofring, fra hinanden. Men nøjere betragtet hænger de uløseligt sammen. Det er den teoretiske fysiks store ambition at nå frem til en teori om alting, som sammenfatter og forklarer de kendte naturlove med én lov. En lignende stræben er velkendt inden for filosofi og religion. Findes der dækkende fællesnævnere for de begivenheder og erfaringer, som udgør vor arts Fig. 1. Guden Njord fra Broddenbjerg Mose. Efter Glob 1965.

8 8 ROMU 2012 brogede historie, der både kan forklare det ofte fornuftstridige i vor adfærd, men også kunne give os viden til en bedre håndtering af vor hverdag? Som eksponent og formidler for en sådan bestræbelse ser jeg filosoffen Ludvig Feilberg ( ) med hans beskrivelse af vort sjælelivs betingelser sindets naturlove som hørende under energetik. Artiklen fra 2011 redegør for Feilbergs syn på sindets to grundlæggende funktioner: den lukkede kredsning og det åbne ligeløb samt følgerne af deres anvendelse eller mangel på samme. Kemikeren, filosoffen og nobelpristageren Wilhelm Ostwald ( ) ser energien som den eneste virkelighed. Alle fænomener, såvel materielle som psykiske/åndelige, er energiens manifestationer. Som Feilberg ser han nervesystemet som kanal for en strøm af energi til dels under vor kontrol og gennem vore valg med mulighed for forædling. Tilværelsen er en trinstige af energiformer, som mennesket kan transformere/sublimere. En parallel til Ostwalds forædling findes i Feilbergs beskrivelse af sindets kvaliteter. Selvom dette er et hovedtræk i hans filosofi, har jeg valgt her kun at berøre det ganske kort for at holde mit lån hos ham så enkelt og målrettet mod mit emne som muligt. Feilberg så, at det er muligt at opdele de oplevelser, vi har, i grupper eller kvaliteter, trinsat efter den grad af fortætning, energien befinder sig i. Man kunne sige: den lødighed, den er løftet til. Et eksempel: En mand ser en køn og velskabt pige og modtager derved en kraftig, lystbetonet impuls, som inducerer en strøm i ham. Han kan nu overveje, om det er muligt at opnå kontakt med hende, eller han må som livet nu engang er resignere og nøjes med at lukke sig om hende i tankekredse, der kan krydres af fantasien og tidligere erfaringer. Men nu fanges hans blik af en urskive, som fortæller ham, at der er et arbejde at passe eller et barn, der har glædet sig til en skovtur. Han tager sig sammen, og efter lidt overvindelse åbner han sig mod det nye spor og har dermed fortættet den optagne energi et trin eller to. Måske byder arbejdet på en udfordring, som ægger ham til kreativ nytænkning. Måske bringer skovturen ham ud i selvforglemmende undren over naturens rigdom, og han oplever varmen ved nærheden med sit barn. En ny fortætning er sket, han er gået endnu et trin op. Forløbet har sendt ham ud i ligeløb af stigende kvalitet.

9 Rappendam II en rundtur i offermosens bagland 9 Fysikeren F.C. Becker ( ) peger i sit skrift Om Ludvig Feilbergs arbejder på analogien mellem atomets verden og sindets. Begge steder møder vi kredsning og ligeløb. Elektronen kredser om kernen i lukkede baner, men en påvirkning udefra kan slå den ud af kredsløbet i ligeløb til forbindelser i det omgivende rum. Naturen synes at arbejde efter de samme principper på det sjælelige som på det fundamentale plan. Livsvisdom har gennem årtusinder søgt at vise nødvendigheden af, at sindets tendens mod vedvarende kredsning brydes af ligeløb, der udfrier individet fra dets fastlåste isolation som jeg til væren i verdensborgerens vi i alnaturen. Hvor vi smelter ind i den natur, vi er del af, til det samspil, som er betingelsen for psykisk og fysisk sundhed, og som vi af uvidenhed selv blokerer for. Biokemikeren Jesper Hoffmeyer (f. 1942) ser liv som et bio-semiotisk fænomen med sjælen som en integreret del af kroppens livsform. Vi lever i et univers af tegn og betydninger. Går man ind for Hoffmeyers definition, må vor opgave være at udveksle signaler med naturen, dvs. rummet omkring os, og internt det rum, vi selv udgør, i lydhøre, følsomme relationer. Han opfordrer til, at vi tror på enhver tvivl, som måtte opstå i vore sind, når vi møder religiøse og videnskabelige dogmer eller anden form for overlevering. Hvis man tager afsæt hos Feilberg, Ostwald og Hoffmeyer, kan det være fristende helt på eget ansvar at se energien som kandidat til embedet efter tidligere tiders panteistiske guddomme. Og er man først i ligeløb, kan man rives med, så man aner holistiske forbindelser, sammenhænge i naturen, som det må være livsvigtigt at holde intakte. Så vi undgår tab af Fig. 2. En elektron slås ud af et atom. Omtegnet efter Goldbach 1992.

10 10 ROMU 2012 Sære Snegle Snegle på vejen spår gerne regn. Men på vejene ved Chamonix har snegle byttet syn for sagn og vekslet deres talenter med en egen version af russisk roulette som dyrkes med dødsforagt De bestiger vejbanen og suger trøstigt saften fra træge artsfæller der selv besteg vejen som ortodokse kannibaler og nu traditionen tro ligger tilberedt af vognhjul

11 Rappendam II en rundtur i offermosens bagland 11 vitale funktioner, som det sker, når nervebaner rammes af et traume, rives over, og passagen af impulser ophører. Men at de indkommende impulser kan føre til vidt forskellige tolkninger og livsanskuelser blandt individer og grupper, viser et veldokumenteret eksempel fra sprogenes verden: En sydamerikansk indianerstamme, Piraha, levede indtil myndighederne for nylig gjorde dem fastboende som velfungerende jæger-nomader, der fulgte byttet. Men deres sprog rummer ingen mulighed for at udtrykke fortid eller fremtid! De taler og lever i præsens. De har ingen tal. Begreber som gud og helvede kender de ikke. Frihed, ved vi, er betingelsen for et liv i sundhed og vækst. Hver dag ser vi grelle eksempler på de ulykker, som dogmefast religion og kultur fører med sig. Men ufriheden er os nærmere på kroppen, end vi tror. Den kan være med os gennem hæmmende sider af vor opdragelse, som vi ikke har gjort op med, vaner, vi har tillagt os, og det miljø hvor vi kritikløst følger trop. At andre af naturens skabninger deler disse vilkår med os, sprang mig i øjnene under en rejse: Sære Snegle Et behov kan også holde os fanget i kredsning en tid, indtil vi renoncerer, eller det opfyldes og forsvinder. I samme nu kan der brede sig et smil over landskabet, som vi kender så godt fra barneårene, hvor små, uanselige oplevelser kan være de rigeste af alle. Jeg tilbragte en periode af mit liv som toårig i en gammel, vildtvoksende have, der lå tæt ind til Tisvilde Hegn. Græs og blomster stod højt, sommerfuglene sværmede, gulspurven sang, solen skinnede altid. Havens grænse mod hegnet og grænsen for min færden var et mosbegroet dige af jord og sten. En lille sti førte, via en hvid låge, ind i skovens halvmørke. Men billedet af lågen mellem sine to stolper i diget er aldrig overstrålet af noget andet indtryk, der har mødt mig gennem et langt liv rigt på oplevelser. På forunderlig vis dukker det med års mellemrum frem i al sin friskhed, mens mange af voksenlivets store oplevelser nok huskes, men hurtigt blegner. Eller klippes over endnu inden de er forbi af den nævenyttige trang til at forstå:

12 12 ROMU 2012 Bilist ser solen Egentlig ved vi jo godt, at det herlige, der mødte bilisten og den toårige, ikke tilhører tingene, men er en kvalitet ved vor egen øjeblikkelige åbenhed, som vi tilskriver dem. Mine eksempler og lån fra videnskab, tænkere og seere i 2011 og nu, hviler alle på verificerbar autencitet. Mit forsøg på at forestille mig en baggrund, der kan samle og måske forklare dette stof, tager derimod afsæt i lægmands viden om kosmologi. At præsentere mit billede kan være halsløs gerning efter min kritik af vore forfædres løsningsmodel: guderne, for mangel på struktur og substans. Som tentativt forslag skal det alligevel voves. Jeg forestiller mig et universelt udbredt, grundliggende kraftfelt. Hvor feltets tæthed er størst, kan energien overgå til tilstanden masse, noget, det skabte. Det skabte bevarer, trods individualitet, en vis indbyrdes afhængighed entanglement opretholdt gennem felter, således at universet som holistisk enhed styrer kræfternes spil. Principper og love med universel eller lokal gyldighed opstår, som ikke uden følger kan forbigås. Herfra springer på vort, det menneskelige niveau, blandt andet betydningen af, at vi forstår forhold som kredsning og ligeløb (lukkethed åbenhed), der indebærer, at vi ikke livet igennem, som forkælede børn, bare kan læne os op ad et naturgivent forsyn, men skal bevidstgøre os vort medansvar for det liv, vi lever. Heldigvis er det system, vi indgår i, langmodigt, og vi får til stadighed tilbud om at spille med. Er vi åbne, modtager vi løbende som fra en sufflør vejledende input til eventuel justering eller bekræftelse af vor måde at tænke og handle. Det når os fra vore egne oplevelser og erfaringer, gennem vore spontane indfald og anelser, fra litteratur og kunst og via entanglement. Men ofte kommer det i analogiens, metaforens eller lignelsens udtryksform fra det forråd af viden og minder, som den enkelte har samlet sig, og som en instans i vort mentale udstyr har kendt bevaringsværdige og sat under hukommelsens forvaltning: Rappendam

13 Artiklens titel 13 Bilist ser solen Landevejen den samme stadig gråvejr blikket strejfer resigneret blandt landskabets banale tilbud håber hemmeligt på en overset godbid Flakker hen over marker fanger ingenting - famler ved huse og gårde fortryder hænger ved et poppelhegn skuffes igen opgiver slipper Da bryder en gård i lys lue i soleklar opfyldelse Blikket standser i storøjet undren søger tilbage vil begribe finder en gård blandt gårde et landskab i gråvejr

14 14 ROMU 2012 Rappendam Jeg bor ved en mose hvor bønder har blotet vogne plove kvæg mennesker gaver til magterne Beruset i blod og brudte værdier i det forrykte spil gav dybets kræfter svar Men grebet af frygt flygted de fornuftige fra mosens gru til sikker grund De gjorde sig guder med kræmmersind programmeret til tuskhandel Der kom mening i galskaben kraften blev hvor den er

15 Rappendam II en rundtur i offermosens Artiklens bagland titel 15 Litteratur Glob, P.V. 1965: Mosefolket. Gyldendal. Goldbach, O. 1992: Fysik og Kemi Lexikon. Grafisk Forlag.

16 75 m

17 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 17 Af Ole Thirup Kastholm Som så meget andet i den moderne verden er arkæologien blevet professionaliseret. Når den danske muld bliver omformet af anlægsarbejder af næsten enhver art, rykker arkæologerne ud og afsøger terrænet metodisk og systematisk. Kort og luftfotos bliver gransket, søgegrøfter bliver gravet med gravemaskine, marker bliver afsøgt med erfarne øjne og ved hjælp af metaldetektor, naturvidenskabelige analyser bliver foretaget og rapporter affattet og indsendt til statsadministrationens centrale organer. Alt sammen med det formål at besvare spørgsmålet: findes der på dette sted fortidsminder, og hvad betyder de i givet fald? Men hele maskineriet er i værste fald blot en facade, i bedste fald en blind famlen, som giver indtryk af, at arkæologi som videnskab betragtet skulle være en objektiv størrelse. Arkæologens vanskæbne er nemlig, at hans spørgsmål trods de mest stringente bestræbelser ofte besvares med nye spørgsmål frem for endegyldige svar. Der har jo været mennesker på spil, også i oldtiden, og intet lader sig fuldstændigt afkode, når først de involverede er formuldede, og deres flygtige tankeverden er blevet til intet. Undersøgelsen ved Himmelev Bæk Et glimrende eksempel på, hvorledes et spørgsmål kan graves op af jorden uden at svaret fulgte med viste sig i forbindelse med en af museets arkæologiske undersøgelser i Idet at Roskilde Forsyning planlagde at anlægge et regnvandsbassin omkring Himmelev Bæk nord for Trekroner, var museets arkæologer blevet anmodet om at foretage en prøvegravning af det knap syv hektar store areal for således at kunne kortlægge og undersøge eventuelle fortidsminder på området forinden. 1 Arealet bestod af dyrkede marker i et blødt formet, bølget morænelandskab, jævnt skrånende ned mod begge sider af bækken, hvis strømmende overflade befinder sig i en Fig. 1. Søgegrøfterne ved Himmelev Bæk på baggrund af et ortofoto. Den sorte pil markerer gruben fra romersk jernalder, den røde markerer gruben, hvori stenskiven blev fundet. (Baggrundskort Kort- & Matrikelstyrelsen). Fig. 2. Fundstedet markeret på 4-cm kort (Baggrundskort Kort- & Matrikelstyrelsen).

18 18 ROMU 2012 højde af ca. 18 m over havet. Himmelev Bæk afvander Trekronerområdet og løber videre nordover for at møde Maglemose Å, som har sit udløb i Roskilde Fjord, nord for Bolund. På området blev trukket 28 søgegrøfter på hver to meters bredde. Her blev pløjelaget gravet bort ned til undergrunden, hvori oldtidens nedgravninger gerne tegner sig som mørke plamager. På den måde blev i alt m 2 blotlagt, ca. 12% af det samlede areal. Imidlertid viste det sig, at sporene efter fortidige aktiviteter var meget spredte, og kun to steder var der noget at komme efter i arkæologisk henseende (fig. 1-2). I områdets nordligste spids viste der sig enkelte nedgravninger såkaldte gruber med forhistoriske affaldsrester, herunder adskillige potteskår, som givetvis stammer fra jernalderen, uden at de dog var særligt karakteristiske. En kulstof 14-analyse af en dyreknogle fra gruben A1 indkredser dateringen til ca e.v.t., dermed beliggende i den periode, som betegnes romersk jernalder. 2 Formentlig betyder dette, at der ligger en boplads fra romersk jernalder umiddelbart mod nord, udenfor det undersøgte areal. Det er en nyttig oplysning, hvis der engang skal laves jordarbejder her. Det andet sted, hvor interessen samlede sig, var på markstykket mellem Himmelev Bæk og Slæggerupvej. Også her kunne i en søgegrøft konstateres en grube i skikkelse af en stor uformelig nedgravning, som blev kaldt A4. Gruben A4 viste sig at gemme på flere fund, ikke mindst ukarakteristiske potteskår samt dyreknogler, men særlig interessant var fundet af en skive af sandsten med indridsede linjer, tydeligvis udført af menneskehånd (fig. 3-4). 3 Stenskiven Det drejer sig om en flad skive af sandsten med en tykkelse på 9-14 mm, som fremstår tilnærmelsesvis rund med tværmål på mellem 82 og 100 mm. Skiven i sig selv bærer ikke synlige spor efter mekanisk tildannelse, men har sandsynligvis fået sin form ved naturlig udspaltning. 4 På begge sider er den fuldstændig flad, imidlertid bærer kun den ene side indridsninger. Her synes de at have dækket hele fladen, men er slidt væk fra den bløde stenart flere steder, især ved skivens rand. Selve indridsningen fremstår som et mønster bestående af nogenlunde vandrette og lodrette linjer,

19 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 19 Fig. 3. Fotografi af stenskivens motivside. Foto: Ole Kastholm/ Roskilde Museum. Målestok 1:1. der danner et net af firkantede bokse af varierende størrelse. Hen over hver boks ses indridset et kryds, når enkelte bokse langs randen undtages samt punkter, hvor fladen er særligt nedbrudt. De indridsede linjer er omtrent 1 mm brede, og hvor de er bedst bevaret, synes de at bestå af et V-formet tværsnit med en dybde på op til ca. 0,5 mm. Mønstret som helhed giver ikke indtryk af at være dekoration, men har derimod et præg af funktionelt hastværk, hvor krydserne ikke respekterer boksenes afgrænsninger, og hvor boksene lader hånt om enhver symmetrisk fordring. Gruben, hvori stenskiven dukkede op, bestod af adskillige jordlag, som vidnede om et komplekst handlingsforløb. Mindst to gange har man gravet ned det samme sted. To gravede lodrette snit gennem gruben blev tegnet for at registrere lagene, før det hele blev udgravet. Stenen lå ca. 10 cm nede i lag 1, som udgjorde det øverste lag i grubens ældste del (fig. 5). I dette lag fremkom flere fund, som kunne kulstof 14-analyseres for at indkredse lagets alder. Der blev foretaget tre sådanne analyser, to på fragmen-

20 20 ROMU 2012 Fig. 4. Tegning af stenskivens motivside. Målestok 1:1. ter af dyreknogler og en på et stykke trækul (fig. 6). Analyseresultaterne peger for dyreknoglernes vedkommende på en alder omkring tidsregningens begyndelse, mens trækullet er lidt ældre. Dette skyldes formentlig, at trækullet kommer fra et træ med en egenalder på et par hundrede år. På den baggrund synes det rimeligt at antage, at stenskiven blev forseglet i gruben for omkring år siden, uden at dette dog er en sikker datering af selve genstanden. Fig. 5. Det ene profilsnit i gruben A4. Stenskiven lå i lag 1. Den stiplede linje angiver udgravningsgrænsen. VSV ØNØ 19,29 1 m

21 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 21 At man bør anvende kulstof 14-resultater med stor varsomhed, viste sig i en analyse på et trækulsstykke fra grubens lag 3. Dette lag var tydeligt gravet ned i lag 1 og dermed uden tvivl yngre. Det daterede trækul var derimod flere tusinde år ældre, fra o f.v.t. 5 Der er altid en risiko for forurening, forstået på den måde, at noget ældre er røget med ned i hullet. Denne risiko kan reduceres ved at foretage flere analyser, når det er muligt. Prøve Materiale Alder (kal. m. 2σ) 14 C-alder BP Lab. nr. P1 Dyreknogle 55 f.v.t. 175 e.v.t. 1950±50 LuS P2 Dyreknogle 210 f.v.t. 25 e.v.t. 2090±50 LuS P4 Trækul f.v.t. 2250±50 LuS Fig. 5. Oversigt med kulstof 14-analyser fra lag 1, hvor stenskiven fandtes. Beslægtede fund Stenskiven fra Himmelev Bæk har ikke præcise paralleller, som er denne forfatter bekendt. Men mere overordnet betragtet, så føjer den sig til en lille, uensartet fundgruppe af flade sten med menneskeskabte indridsninger. Nogle af disse har figurative motiver som eksempelvis stenskiven fra Maltegårdens marker ved Gentofte, som afbilder en mand og en kvinde umiddelbart før en omfavnelse med åbenbare erotiske hensigter (fig. 7). 6 Et andet eksempel kendes fra Store Magleby på Amager, hvor indridsningen på en stenskive synes at gengive solskiven med udstrålende zigzaglinjer. 7 Dateringen af disse to skiver er usikker, men det antages, at de er fra henholdsvis bronzealderen og bondestenalderen. Andre sten er dekoreret med geometriske motiver, hvoraf særlig mange kendes fra Rispebjerg på Bornholm. Disse skiver er dateret til tiden omkring 2800 f.v.t. og skal givetvis også opfattes som solmotiver. 8 Roskilde Museum er i besiddelse af en lignende et fragment af en ornamenteret stenskive, fundet på markoverfladen mellem Gundsølille og Ågerup (fig. 8). 9 Alle disse adskiller sig fra Himmelev Bækstenen ved, at deres indridsninger er af dekorativ art, hvor dens synes at være af praktisk.

22 22 ROMU 2012 Stenens hemmelighed Netop fraværet af det dekorative synes at være det væsentlige ved stenskiven fra Himmelev Bæk. Fra den nutidige synsvinkel som er den vi har, og den eneste vi kan gøre os forhåbning om at opnå lader indridsningen til at have været af direkte praktisk art. Som et regnskab. Dette må forstås i bredeste forstand; et regnskab, det kan være et spil, en opgørelse over kornforråd, en kalender eller noget helt femte. Et system, hvor afkrydsningen har været det centrale. En nærmere tydning end dette, altså hvilken konkret slags regnskab der har været tale om, lader sig ikke afkode for denne forfatter. Utvivlsomt kunne man give sig til at tælle og underkaste indridsningen diverse metriske undersøgelser. Med stor tålmodighed kan dette give fremragende resultater, som da den franske filolog Jean-François Champollion i 1824, efter årelang granskning af Rosettastenens inskriptioner, løste op for de ægyptiske hieroglyffers gåde. 10 Men der var også en kendt faktor Fig. 7. Stenskiven fra Maltegårdens marker ved Gentofte. Stenskiven er ca. 12 cm i diameter og 1,5 cm tyk. Efter Kaul 2004.

23 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 23 Fig. 8. Tegning af begge sider af den dekorerede skive fra Gundsølille. Den er fremstillet i sandsten og har haft en central gennemboring. Målestok 1:1. i denne proces, nemlig den græske del af inskriptionen. Desværre kan et for ihærdigt ønske om at kunne læse og forstå ukendte tegn også give bagslag, som da den dansk-islandske oldforsker Finn Magnusen afkodede de mystiske runer på Runamoklippen i Blekinge, publiceret i hans værk Runamo og runerne fra Det tog ham ti måneder at løse gåden, før han kunne læse den i klippen ristede tekst om kong Harald Hildetand og Bravallaslaget. Det var nu heller ikke let, idet teksten tilsyneladende var forfattet baglæns og på et særligt oldislandsk versemål. Desværre påviste arkæologen J.J.A. Worsaae få år senere, i 1844, at runerne var et naturfænomen, opstået ved vulkansk aktivitet. 12 Magnusen blev efter denne fadæse videnskabeligt deklasseret, helbredet svigtede, og han fandt døden i ensomhed juleaften 1847 med denne triste skygge kastet over hans fortjenester. Man kan heraf lære, at det ikke er uden risiko at kaste sig ud i sådanne afkodninger. Denne forfatter vil derfor trygt overlade det til andre at gøre sindrige beregninger, ødsle med fantasien og nærme sig mulige svar ad snirklede vildspor, og blot glæde sig over det forunderlige, at man nogle gange føler sig draget mere mod spørgsmålet i sig selv og alle dets hemmeligheder end svaret på spørgsmålet. Svaret kunne jo vise sig at være nok så trivielt.

24 24 ROMU 2012 Noter 1 Prøvegravningen fandt sted i perioden september samt den 10. og 14. oktober Daglig udgravningsleder var arkæolog ph.d. Bo Jensen assisteret af museumsmedarbejder Niels K.W. Nielsen. Arbejdet blev bistået af Michael Jensen, Roskilde, som volontør med metaldetektor. Ansvarlig for undersøgelsen var Roskilde Museum v/museumsinspektør Ole Thirup Kastholm. Sagens akter og dokumentation findes i museets arkiv under j.nr. ROM 2865 Himmelev Bæk. Undersøgelsen blev i henhold til Museumslovens bestemmelser rekvireret og betalt af bygherren, Roskilde Forsyning A/S. 2 Kulstof 14-analysen er foretaget på Lunds Universitet: (P5) LuS BP 1800±50, kalibreret med en præcision på 2σ v.h.a. OxCal 4.1 ( Bronk Ramsey 2012) med data fra Bronk Ramsey 2009; Reimer et alii Sandstenskiven har inv. nr. ROM2865x4. 4 Konservator Mette Wethje Skjødt, Roskilde Museum, takkes for drøftelser vedrørende stenskivens beskaffenhed. 5 Kulstof 14-analysen er foretaget på Lunds Universitet: (P3) LuS BP 7215±55, kalibreret med en præcision på 2σ v.h.a. OxCal 4.1 ( Bronk Ramsey 2012) med data fra Bronk Ramsey 2009; Reimer et alii Glob Vebæk Kaul Kaul 2004, s. 387f. 9 Fundet blev gjort i Se j.nr. ROM 575/83 Gundsølille ; stednr , lok. nr Champollion Magnusen 1841; Kjems Worsaae Litteratur Bronk Ramsey, C. 2009: Bayesian analysis of radiocarbon dates. Radiocarbon, 51(1), s Champollion, J.-F. 1824: Précis du système hiéroglyphique des anciens Égyptiens. Paris. Glob, P.V. 1969: Helleristninger i Danmark. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 7. København. Kaul, F. 1997: Tegneøvelser. Skalk 1997:1, s Kaul, F. 2004: Bronzealderens religion. Studier af den nordiske bronzealders ikonografi. Nordiske Fortidsminder, Serie B, Bind 22. København. Kjems, R. 2006: Runamo. Skriften der kom og gik. Højbjerg. Magnusen, F. 1841: Runamo og Runerne. Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs historiske og philosophiske Afhandlinger; VI. Deel. København.

25 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Artiklens Bæk titel 25 Reimer, P.J. et alii. 2009: IntCal09 and Marine09 Radiocarbon Age Calibration Curves, 0-50,000 Years cal BP. Radiocarbon 51 (4), s Worsaae, J.J.A. 1844: Runamo og Braavalleslaget. Et Bidrag til archæologisk Kritik. København. Vebæk, C.L. 1981: Helleristninger, nogle nyere danske fund. I: R. Egevang (red.) Det skabende menneske. Kulturhistoriske skitser tilegnet P.V. Glob 20. februar 1981 (bind 1), s

26

27 Detektorarkæologi en succeshistorie med begyndende brudflader 27 Af Jens Ulriksen Gravemaskinen og metaldetektoren er to tekniske hjælpemidler, som har været afgørende for de mest markante landvindinger inden for dansk arkæologi i de seneste år. Med gravemaskinen er det på det nærmeste blevet hverdag at afdække huse og gårde i deres fulde udstrækning, og nogle steder er hele landsbyer blevet blotlagt og undersøgt. De store udgravningsfelter har givet et helt andet overblik over en bebyggelses størrelse og udformning, end det var muligt tidligere, hvor det dækkende jordlag primært blev flyttet med skovl, spade og trillebør. Før maskiniseringen var det kun få og udvalgte lokaliteter, der blev fladeafdækkede i større omfang. Et par velkendte eksempler fra årtierne før og efter den 2. verdenskrig er hhv. Trelleborg og Aggersborg, de store ringformede borganlæg fra vikingetiden. Fig. 1. Mannerupskatten fra 400-tallet e. Kr. under udgravning i Foto: Anette Schmidt/ Roskilde Museum. Fig. 2. Gustav Sommer er blandt detektorarkæologiens veteraner. Han købte sin første detektor som postordre fra USA midt i 1970 erne og samlede den selv. Her er han i gang for Roskilde Museum ved en udgravning i Provstevænget. Foto: Jens Ulriksen/Roskilde Museum.

28 28 ROMU 2012 Fig. 3. To rektangulære pladefibler fra 700-tallet fundet ved Selsø- Vestby. Bortset fra vægten er den halve fibel ligeså videnskabeligt oplysende som den intakte. Omtrent naturlig størrelse. Foto: Færgegården/Roskilde Museum. Mens gravemaskinen er behjælpelig inden for alle perioder af oldtid og historisk tid, har metaldetektoren naturligt sin begrænsning til de metalførende epoker. Den hage er dog til at leve med, for det er ikke så lidt, detektoren har åbenbaret gennem årene, og hvad angår udforskningen af yngre jernalder, vikingetid og middelalder, er der tale om en veritabel revolution. Metaldetektoren begyndte at dukke op i anden halvdel af 1970 erne, da hobbymodeller af minesøgere kunne erhverves til overkommelige priser. Siden har udviklingen medført stadigt mere raffinerede maskiner med diverse indbyggede computerprogrammer til afsøgning og en støt stigende dybgang. I museumskredse bragte lægfolks anvendelse af metaldetektorerne bekymrede miner i begyndelsen, men panderynker afløstes snart af smilerynker, da det viste sig, at loven om danefæ kunne omfatte det mangeartede fundmateriale. Nationalmuseet, der forvalter danefælovgivningen, valgte tidligt at udbetale dusør for hele såvel som stumper af metaloldsager, hvilket utvivlsomt har hjulpet dialogen med detektorfolket i gang. 1 Man skal dog heller ikke forklejne, at der generelt har været en stor interesse blandt finderne for at få at vide, hvad det egentlig er, de har fundet. Interessefællesskabet og den gensidige respekt mellem museerne og amatørarkæologerne har siden været den bærende kraft i en næsten lydefri succeshistorie, som misundes i flere af vore nabolande, hvor privates detektorbrug er forbudt af frygt for skattejagt og plyndring af arkæologiske lokaliteter. 2 Forvaltningen af danefæloven Loven om danefæ er gammel, og begrebet strækker sig tilbage til middelalderen, hvor både Valdemars Jyske Lov og Eriks Sjællandske Lov omtaler kongens ret til herreløst guld og sølv, der blev gravet op af jorden. Frederik 5. præciserede i 1752 i en Placat, at gamle Mynter og andet af nogen Rarhed skulle indsendes til Rentekammeret, og finderen skulle derfor af Vores Cassa nyde, efter dets Værd, fuldkommen Betaling. 3 Placaten var gældende til revisionen af museumsloven i 1984, hvor en revurdering af danefæbegrebet var blevet påkrævet, ikke mindst pga. det stigende antal detektorfund.

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup

Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Af Lisbeth Gernager Langkjær Landsbyerne St. Valby og Ågerup ligger vest for Roskilde Fjord. Mellem de to landsbyer, på det hidtil opdyrkede

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge

Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge af Ole Thirup Kastholm 19 Hvor de nyanlagte boldbaner ved Gundsø Stadion i Jyllinge i dag overlejrer det bølgede marklandskab med deres stringente symmetri skabt

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid ROM 2258 Delareal 2, mat. nr. 14gt Åbrinken, Højby By. Rorup sogn Ramsø herred Københavns amt. Stednr. 020109 Resumé Et areal på 3400 m

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118

DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118 PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Dagerød Grusgrav ved Plejelt ønsker at udvide med i alt 21.000 m2 på

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

OBM 7050 Langehede, Søndersø

OBM 7050 Langehede, Søndersø OBM 7050 Langehede, Søndersø Forundersøgelse forud for anlæggelse af nyt biogasanlæg. Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr.505, 2016 Indledning...3 Udgravningens forhistorie...3 Udgravningens

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr DKM 20.695 Bukdal Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr. 180502-743 Abstract Arkæologisk forundersøgelse af matr. nr. 5br og 6a, Den mellemste del, Borbjerg forud for byggemodning.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00260 Karlslunde kirkegård KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0035 Matrikelnummer 16n Karlslunde by, Karlslunde Karlslunde Sogn, Tune Herred, Københavns Amt. Stednummer 020504-58

Læs mere

Beretning for arkæologisk undersøgelse af VISSEGÅRD Gershøj Sogn

Beretning for arkæologisk undersøgelse af VISSEGÅRD Gershøj Sogn Beretning for arkæologisk undersøgelse af VISSEGÅRD Gershøj Sogn ROM 2522 Stednr. 02.06.02. 9 VISSEGÅRD Bebyggelse Yngre jernalder/vikingetid Matr.nr. 3e af Gershøj By Gershøj Sogn Volborg herred Københavns

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

VHM Ådalen etape 5

VHM Ådalen etape 5 VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 263.

Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 263. Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr. 02.03.07. Sb.nr. 263. J.nr. TAK 1548 "Skovtofte" Matr.nr. 1ak og 1ba, Frederiksdal,

Læs mere

SVM1356-8, -9 Vester Broby, Vester Broby sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 65. Kampagne: og

SVM1356-8, -9 Vester Broby, Vester Broby sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 65. Kampagne: og 8, -9 Vester Broby, Vester Broby sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.13. Sb.nr. 65. Kampagne: 20-12-2012 og 21-12-2012 Registreringsnotat for indlevering af 39 detektorfundne, gps-indmålte

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr. 2009-24.7.02/FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning Prøvegravning af 4,3 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 1 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Indledning Den 9. juni 2013 henvendte Steen Agersø sig til Øhavsmuseet med et forslag om at foretage en metaldetektorafsøgning

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

HØM591 Ny Lavegård. Forundersøgelsesrapport. Indholdsfortegnelse. Kampagne:

HØM591 Ny Lavegård. Forundersøgelsesrapport. Indholdsfortegnelse. Kampagne: HØM591 Ny Lavegård Humlebæk sogn Lynge Kronborg herred tidl. Frederiksborg amt. Sted nr. 01.04.09 Sb.nr. 86 Forundersøgelsesrapport Kampagne: I forbindelse med planerne om at genopføre Lavegård på matr.nr.

Læs mere

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008 Rapport for detektortræf i Jelling d. 6.-7 september 2008 VKH 7155 detektorafsøgning nord og nordøst for højområdet i Jelling. (Jelling s., Tørrild h., Vejle a.) Afsøgning af området vest for kirken på

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 7. etape Sted: Motorvejen Funder-Hårup Deletape: Sejling Hedevej SB Stednummer: 13.03.07-12

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere