romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum"

Transkript

1

2 ex libris

3 romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum

4 ROMU 2012 Forfatterne og Roskilde Museums Forlag 2013 Forfattere: Klavs Becker-Larsen, Slangerup Keld Holm, Roskilde Vibeke Kaiser-Hansen, museumsinspektør, Fredericia Museum Ole Thirup Kastholm, museumsinspektør, Roskilde Museum Hans Jørgen Lych Larsen, cand.mag., Lejre Poul Lindor Nielsen, fhv. borgmester, Roskilde Kommune Jens Ulriksen, museumsinspektør, Roskilde Museum Jens Lei Wendel-Hansen, ph.d., København Baggrundskort, målebordsblade og ortofotos er gengivet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen Redaktion: Jens Ulriksen Omslag: Peter Brandes Grafisk tilrettelæggelse: Anette Schmidt Oprindeligt principdesign: Mette Secher Papir: Omslag: Munken Lynx, Indhold: Perigord Matt Skrifttyper: Berthold Akzidenz Grotesk Condensed / Adobe Garamond Pro Tryk: Narayana Press ISBN EAN

5 Indhold Rappendam II en rundtur i offermosens bagland 7 Klavs Becker-Larsen En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 17 Ole Thirup Kastholm Detektorarkæologi en succeshistorie med begyndende brudflader 27 Jens Ulriksen Da adelen fik enden på komedie 51 Jens Lei Wendel-Hansen Dønnergaard kom ud af Hullet Hans J. Dønnergaard historien om en mands opstigen og fald 61 Hans Jørgen Lych Larsen Han skal ikke blive glemt men det blev han... Jens Andersen-Gadstrup 99 Poul Lindor Nielsen Da socialismen kom til Roskilde 117 Keld Holm Ayasofya Moskéen i Roskilde en moské med rødder i Tyrkiet 129 Vibeke Kaiser-Hansen Kulturhistorisk rapport: Tre ældre faser af Græse Præstegård 159 Ole Thirup Kastholm Kulturhistorisk rapport: Kirkegård og hustomter ved Konventhuset i Roskilde 169 Jens Ulriksen

6

7 Rappendam II en rundtur i offermosens bagland 7 Af Klavs Becker-Larsen I en artikel i ROMU fra 2011 med titlen: Rappendam en offermose og dens funktion kult og mentalhygiejne, har jeg fremlagt mit syn på fortidens offerhandlinger. Jeg ser de gamle guddomme, Nerthus og Njord, som statister ved offerhandlingen og viser, at de er skabt i et forsøg på at forklare visse psykiske og fysiske reaktioner på ydre begivenheder eller målrettede tiltag også uden forbindelse til det kultiske. Som støtte for min opfattelse bragte jeg en række eksempler på, at mennesker ad forskellige veje og med forskelligt sigte har søgt at bringe deres sind i en tilstand af tomhed eller stilstand, som ifølge overleveringen kunne give plads for helsebringende kræfters virke. Denne tilstands varighed kan være et enkelt sekund, men dens følger kan være livsvarige. Seere har kaldt den intethedens reservat, hvor heller ikke guder har adgang. Min tolkning har mødt positiv respons og synes på underfundig vis bekræftet af guderne selv. Se det skæve, skælmske, selvironiske grin på guden Njords ansigt, der ligefrem ægger til kætterske anskuelser. Har den billedskærer, som for 2000 år siden skabte dette herlige ansigt, gjort sig tanker, der ligner mine? Jeg har valgt at uddybe det indiciebevis, jeg allerede har lagt frem, for holdbarheden af mit standpunkt. Artiklen fra 2011 omtaler også en af den moderne fysiks nye og skelsættende landvindinger, som går under betegnelsen: entanglement. Et par årtusinder synes at skille de to emner, entanglement og ofring, fra hinanden. Men nøjere betragtet hænger de uløseligt sammen. Det er den teoretiske fysiks store ambition at nå frem til en teori om alting, som sammenfatter og forklarer de kendte naturlove med én lov. En lignende stræben er velkendt inden for filosofi og religion. Findes der dækkende fællesnævnere for de begivenheder og erfaringer, som udgør vor arts Fig. 1. Guden Njord fra Broddenbjerg Mose. Efter Glob 1965.

8 8 ROMU 2012 brogede historie, der både kan forklare det ofte fornuftstridige i vor adfærd, men også kunne give os viden til en bedre håndtering af vor hverdag? Som eksponent og formidler for en sådan bestræbelse ser jeg filosoffen Ludvig Feilberg ( ) med hans beskrivelse af vort sjælelivs betingelser sindets naturlove som hørende under energetik. Artiklen fra 2011 redegør for Feilbergs syn på sindets to grundlæggende funktioner: den lukkede kredsning og det åbne ligeløb samt følgerne af deres anvendelse eller mangel på samme. Kemikeren, filosoffen og nobelpristageren Wilhelm Ostwald ( ) ser energien som den eneste virkelighed. Alle fænomener, såvel materielle som psykiske/åndelige, er energiens manifestationer. Som Feilberg ser han nervesystemet som kanal for en strøm af energi til dels under vor kontrol og gennem vore valg med mulighed for forædling. Tilværelsen er en trinstige af energiformer, som mennesket kan transformere/sublimere. En parallel til Ostwalds forædling findes i Feilbergs beskrivelse af sindets kvaliteter. Selvom dette er et hovedtræk i hans filosofi, har jeg valgt her kun at berøre det ganske kort for at holde mit lån hos ham så enkelt og målrettet mod mit emne som muligt. Feilberg så, at det er muligt at opdele de oplevelser, vi har, i grupper eller kvaliteter, trinsat efter den grad af fortætning, energien befinder sig i. Man kunne sige: den lødighed, den er løftet til. Et eksempel: En mand ser en køn og velskabt pige og modtager derved en kraftig, lystbetonet impuls, som inducerer en strøm i ham. Han kan nu overveje, om det er muligt at opnå kontakt med hende, eller han må som livet nu engang er resignere og nøjes med at lukke sig om hende i tankekredse, der kan krydres af fantasien og tidligere erfaringer. Men nu fanges hans blik af en urskive, som fortæller ham, at der er et arbejde at passe eller et barn, der har glædet sig til en skovtur. Han tager sig sammen, og efter lidt overvindelse åbner han sig mod det nye spor og har dermed fortættet den optagne energi et trin eller to. Måske byder arbejdet på en udfordring, som ægger ham til kreativ nytænkning. Måske bringer skovturen ham ud i selvforglemmende undren over naturens rigdom, og han oplever varmen ved nærheden med sit barn. En ny fortætning er sket, han er gået endnu et trin op. Forløbet har sendt ham ud i ligeløb af stigende kvalitet.

9 Rappendam II en rundtur i offermosens bagland 9 Fysikeren F.C. Becker ( ) peger i sit skrift Om Ludvig Feilbergs arbejder på analogien mellem atomets verden og sindets. Begge steder møder vi kredsning og ligeløb. Elektronen kredser om kernen i lukkede baner, men en påvirkning udefra kan slå den ud af kredsløbet i ligeløb til forbindelser i det omgivende rum. Naturen synes at arbejde efter de samme principper på det sjælelige som på det fundamentale plan. Livsvisdom har gennem årtusinder søgt at vise nødvendigheden af, at sindets tendens mod vedvarende kredsning brydes af ligeløb, der udfrier individet fra dets fastlåste isolation som jeg til væren i verdensborgerens vi i alnaturen. Hvor vi smelter ind i den natur, vi er del af, til det samspil, som er betingelsen for psykisk og fysisk sundhed, og som vi af uvidenhed selv blokerer for. Biokemikeren Jesper Hoffmeyer (f. 1942) ser liv som et bio-semiotisk fænomen med sjælen som en integreret del af kroppens livsform. Vi lever i et univers af tegn og betydninger. Går man ind for Hoffmeyers definition, må vor opgave være at udveksle signaler med naturen, dvs. rummet omkring os, og internt det rum, vi selv udgør, i lydhøre, følsomme relationer. Han opfordrer til, at vi tror på enhver tvivl, som måtte opstå i vore sind, når vi møder religiøse og videnskabelige dogmer eller anden form for overlevering. Hvis man tager afsæt hos Feilberg, Ostwald og Hoffmeyer, kan det være fristende helt på eget ansvar at se energien som kandidat til embedet efter tidligere tiders panteistiske guddomme. Og er man først i ligeløb, kan man rives med, så man aner holistiske forbindelser, sammenhænge i naturen, som det må være livsvigtigt at holde intakte. Så vi undgår tab af Fig. 2. En elektron slås ud af et atom. Omtegnet efter Goldbach 1992.

10 10 ROMU 2012 Sære Snegle Snegle på vejen spår gerne regn. Men på vejene ved Chamonix har snegle byttet syn for sagn og vekslet deres talenter med en egen version af russisk roulette som dyrkes med dødsforagt De bestiger vejbanen og suger trøstigt saften fra træge artsfæller der selv besteg vejen som ortodokse kannibaler og nu traditionen tro ligger tilberedt af vognhjul

11 Rappendam II en rundtur i offermosens bagland 11 vitale funktioner, som det sker, når nervebaner rammes af et traume, rives over, og passagen af impulser ophører. Men at de indkommende impulser kan føre til vidt forskellige tolkninger og livsanskuelser blandt individer og grupper, viser et veldokumenteret eksempel fra sprogenes verden: En sydamerikansk indianerstamme, Piraha, levede indtil myndighederne for nylig gjorde dem fastboende som velfungerende jæger-nomader, der fulgte byttet. Men deres sprog rummer ingen mulighed for at udtrykke fortid eller fremtid! De taler og lever i præsens. De har ingen tal. Begreber som gud og helvede kender de ikke. Frihed, ved vi, er betingelsen for et liv i sundhed og vækst. Hver dag ser vi grelle eksempler på de ulykker, som dogmefast religion og kultur fører med sig. Men ufriheden er os nærmere på kroppen, end vi tror. Den kan være med os gennem hæmmende sider af vor opdragelse, som vi ikke har gjort op med, vaner, vi har tillagt os, og det miljø hvor vi kritikløst følger trop. At andre af naturens skabninger deler disse vilkår med os, sprang mig i øjnene under en rejse: Sære Snegle Et behov kan også holde os fanget i kredsning en tid, indtil vi renoncerer, eller det opfyldes og forsvinder. I samme nu kan der brede sig et smil over landskabet, som vi kender så godt fra barneårene, hvor små, uanselige oplevelser kan være de rigeste af alle. Jeg tilbragte en periode af mit liv som toårig i en gammel, vildtvoksende have, der lå tæt ind til Tisvilde Hegn. Græs og blomster stod højt, sommerfuglene sværmede, gulspurven sang, solen skinnede altid. Havens grænse mod hegnet og grænsen for min færden var et mosbegroet dige af jord og sten. En lille sti førte, via en hvid låge, ind i skovens halvmørke. Men billedet af lågen mellem sine to stolper i diget er aldrig overstrålet af noget andet indtryk, der har mødt mig gennem et langt liv rigt på oplevelser. På forunderlig vis dukker det med års mellemrum frem i al sin friskhed, mens mange af voksenlivets store oplevelser nok huskes, men hurtigt blegner. Eller klippes over endnu inden de er forbi af den nævenyttige trang til at forstå:

12 12 ROMU 2012 Bilist ser solen Egentlig ved vi jo godt, at det herlige, der mødte bilisten og den toårige, ikke tilhører tingene, men er en kvalitet ved vor egen øjeblikkelige åbenhed, som vi tilskriver dem. Mine eksempler og lån fra videnskab, tænkere og seere i 2011 og nu, hviler alle på verificerbar autencitet. Mit forsøg på at forestille mig en baggrund, der kan samle og måske forklare dette stof, tager derimod afsæt i lægmands viden om kosmologi. At præsentere mit billede kan være halsløs gerning efter min kritik af vore forfædres løsningsmodel: guderne, for mangel på struktur og substans. Som tentativt forslag skal det alligevel voves. Jeg forestiller mig et universelt udbredt, grundliggende kraftfelt. Hvor feltets tæthed er størst, kan energien overgå til tilstanden masse, noget, det skabte. Det skabte bevarer, trods individualitet, en vis indbyrdes afhængighed entanglement opretholdt gennem felter, således at universet som holistisk enhed styrer kræfternes spil. Principper og love med universel eller lokal gyldighed opstår, som ikke uden følger kan forbigås. Herfra springer på vort, det menneskelige niveau, blandt andet betydningen af, at vi forstår forhold som kredsning og ligeløb (lukkethed åbenhed), der indebærer, at vi ikke livet igennem, som forkælede børn, bare kan læne os op ad et naturgivent forsyn, men skal bevidstgøre os vort medansvar for det liv, vi lever. Heldigvis er det system, vi indgår i, langmodigt, og vi får til stadighed tilbud om at spille med. Er vi åbne, modtager vi løbende som fra en sufflør vejledende input til eventuel justering eller bekræftelse af vor måde at tænke og handle. Det når os fra vore egne oplevelser og erfaringer, gennem vore spontane indfald og anelser, fra litteratur og kunst og via entanglement. Men ofte kommer det i analogiens, metaforens eller lignelsens udtryksform fra det forråd af viden og minder, som den enkelte har samlet sig, og som en instans i vort mentale udstyr har kendt bevaringsværdige og sat under hukommelsens forvaltning: Rappendam

13 Artiklens titel 13 Bilist ser solen Landevejen den samme stadig gråvejr blikket strejfer resigneret blandt landskabets banale tilbud håber hemmeligt på en overset godbid Flakker hen over marker fanger ingenting - famler ved huse og gårde fortryder hænger ved et poppelhegn skuffes igen opgiver slipper Da bryder en gård i lys lue i soleklar opfyldelse Blikket standser i storøjet undren søger tilbage vil begribe finder en gård blandt gårde et landskab i gråvejr

14 14 ROMU 2012 Rappendam Jeg bor ved en mose hvor bønder har blotet vogne plove kvæg mennesker gaver til magterne Beruset i blod og brudte værdier i det forrykte spil gav dybets kræfter svar Men grebet af frygt flygted de fornuftige fra mosens gru til sikker grund De gjorde sig guder med kræmmersind programmeret til tuskhandel Der kom mening i galskaben kraften blev hvor den er

15 Rappendam II en rundtur i offermosens Artiklens bagland titel 15 Litteratur Glob, P.V. 1965: Mosefolket. Gyldendal. Goldbach, O. 1992: Fysik og Kemi Lexikon. Grafisk Forlag.

16 75 m

17 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 17 Af Ole Thirup Kastholm Som så meget andet i den moderne verden er arkæologien blevet professionaliseret. Når den danske muld bliver omformet af anlægsarbejder af næsten enhver art, rykker arkæologerne ud og afsøger terrænet metodisk og systematisk. Kort og luftfotos bliver gransket, søgegrøfter bliver gravet med gravemaskine, marker bliver afsøgt med erfarne øjne og ved hjælp af metaldetektor, naturvidenskabelige analyser bliver foretaget og rapporter affattet og indsendt til statsadministrationens centrale organer. Alt sammen med det formål at besvare spørgsmålet: findes der på dette sted fortidsminder, og hvad betyder de i givet fald? Men hele maskineriet er i værste fald blot en facade, i bedste fald en blind famlen, som giver indtryk af, at arkæologi som videnskab betragtet skulle være en objektiv størrelse. Arkæologens vanskæbne er nemlig, at hans spørgsmål trods de mest stringente bestræbelser ofte besvares med nye spørgsmål frem for endegyldige svar. Der har jo været mennesker på spil, også i oldtiden, og intet lader sig fuldstændigt afkode, når først de involverede er formuldede, og deres flygtige tankeverden er blevet til intet. Undersøgelsen ved Himmelev Bæk Et glimrende eksempel på, hvorledes et spørgsmål kan graves op af jorden uden at svaret fulgte med viste sig i forbindelse med en af museets arkæologiske undersøgelser i Idet at Roskilde Forsyning planlagde at anlægge et regnvandsbassin omkring Himmelev Bæk nord for Trekroner, var museets arkæologer blevet anmodet om at foretage en prøvegravning af det knap syv hektar store areal for således at kunne kortlægge og undersøge eventuelle fortidsminder på området forinden. 1 Arealet bestod af dyrkede marker i et blødt formet, bølget morænelandskab, jævnt skrånende ned mod begge sider af bækken, hvis strømmende overflade befinder sig i en Fig. 1. Søgegrøfterne ved Himmelev Bæk på baggrund af et ortofoto. Den sorte pil markerer gruben fra romersk jernalder, den røde markerer gruben, hvori stenskiven blev fundet. (Baggrundskort Kort- & Matrikelstyrelsen). Fig. 2. Fundstedet markeret på 4-cm kort (Baggrundskort Kort- & Matrikelstyrelsen).

18 18 ROMU 2012 højde af ca. 18 m over havet. Himmelev Bæk afvander Trekronerområdet og løber videre nordover for at møde Maglemose Å, som har sit udløb i Roskilde Fjord, nord for Bolund. På området blev trukket 28 søgegrøfter på hver to meters bredde. Her blev pløjelaget gravet bort ned til undergrunden, hvori oldtidens nedgravninger gerne tegner sig som mørke plamager. På den måde blev i alt m 2 blotlagt, ca. 12% af det samlede areal. Imidlertid viste det sig, at sporene efter fortidige aktiviteter var meget spredte, og kun to steder var der noget at komme efter i arkæologisk henseende (fig. 1-2). I områdets nordligste spids viste der sig enkelte nedgravninger såkaldte gruber med forhistoriske affaldsrester, herunder adskillige potteskår, som givetvis stammer fra jernalderen, uden at de dog var særligt karakteristiske. En kulstof 14-analyse af en dyreknogle fra gruben A1 indkredser dateringen til ca e.v.t., dermed beliggende i den periode, som betegnes romersk jernalder. 2 Formentlig betyder dette, at der ligger en boplads fra romersk jernalder umiddelbart mod nord, udenfor det undersøgte areal. Det er en nyttig oplysning, hvis der engang skal laves jordarbejder her. Det andet sted, hvor interessen samlede sig, var på markstykket mellem Himmelev Bæk og Slæggerupvej. Også her kunne i en søgegrøft konstateres en grube i skikkelse af en stor uformelig nedgravning, som blev kaldt A4. Gruben A4 viste sig at gemme på flere fund, ikke mindst ukarakteristiske potteskår samt dyreknogler, men særlig interessant var fundet af en skive af sandsten med indridsede linjer, tydeligvis udført af menneskehånd (fig. 3-4). 3 Stenskiven Det drejer sig om en flad skive af sandsten med en tykkelse på 9-14 mm, som fremstår tilnærmelsesvis rund med tværmål på mellem 82 og 100 mm. Skiven i sig selv bærer ikke synlige spor efter mekanisk tildannelse, men har sandsynligvis fået sin form ved naturlig udspaltning. 4 På begge sider er den fuldstændig flad, imidlertid bærer kun den ene side indridsninger. Her synes de at have dækket hele fladen, men er slidt væk fra den bløde stenart flere steder, især ved skivens rand. Selve indridsningen fremstår som et mønster bestående af nogenlunde vandrette og lodrette linjer,

19 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 19 Fig. 3. Fotografi af stenskivens motivside. Foto: Ole Kastholm/ Roskilde Museum. Målestok 1:1. der danner et net af firkantede bokse af varierende størrelse. Hen over hver boks ses indridset et kryds, når enkelte bokse langs randen undtages samt punkter, hvor fladen er særligt nedbrudt. De indridsede linjer er omtrent 1 mm brede, og hvor de er bedst bevaret, synes de at bestå af et V-formet tværsnit med en dybde på op til ca. 0,5 mm. Mønstret som helhed giver ikke indtryk af at være dekoration, men har derimod et præg af funktionelt hastværk, hvor krydserne ikke respekterer boksenes afgrænsninger, og hvor boksene lader hånt om enhver symmetrisk fordring. Gruben, hvori stenskiven dukkede op, bestod af adskillige jordlag, som vidnede om et komplekst handlingsforløb. Mindst to gange har man gravet ned det samme sted. To gravede lodrette snit gennem gruben blev tegnet for at registrere lagene, før det hele blev udgravet. Stenen lå ca. 10 cm nede i lag 1, som udgjorde det øverste lag i grubens ældste del (fig. 5). I dette lag fremkom flere fund, som kunne kulstof 14-analyseres for at indkredse lagets alder. Der blev foretaget tre sådanne analyser, to på fragmen-

20 20 ROMU 2012 Fig. 4. Tegning af stenskivens motivside. Målestok 1:1. ter af dyreknogler og en på et stykke trækul (fig. 6). Analyseresultaterne peger for dyreknoglernes vedkommende på en alder omkring tidsregningens begyndelse, mens trækullet er lidt ældre. Dette skyldes formentlig, at trækullet kommer fra et træ med en egenalder på et par hundrede år. På den baggrund synes det rimeligt at antage, at stenskiven blev forseglet i gruben for omkring år siden, uden at dette dog er en sikker datering af selve genstanden. Fig. 5. Det ene profilsnit i gruben A4. Stenskiven lå i lag 1. Den stiplede linje angiver udgravningsgrænsen. VSV ØNØ 19,29 1 m

21 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 21 At man bør anvende kulstof 14-resultater med stor varsomhed, viste sig i en analyse på et trækulsstykke fra grubens lag 3. Dette lag var tydeligt gravet ned i lag 1 og dermed uden tvivl yngre. Det daterede trækul var derimod flere tusinde år ældre, fra o f.v.t. 5 Der er altid en risiko for forurening, forstået på den måde, at noget ældre er røget med ned i hullet. Denne risiko kan reduceres ved at foretage flere analyser, når det er muligt. Prøve Materiale Alder (kal. m. 2σ) 14 C-alder BP Lab. nr. P1 Dyreknogle 55 f.v.t. 175 e.v.t. 1950±50 LuS P2 Dyreknogle 210 f.v.t. 25 e.v.t. 2090±50 LuS P4 Trækul f.v.t. 2250±50 LuS Fig. 5. Oversigt med kulstof 14-analyser fra lag 1, hvor stenskiven fandtes. Beslægtede fund Stenskiven fra Himmelev Bæk har ikke præcise paralleller, som er denne forfatter bekendt. Men mere overordnet betragtet, så føjer den sig til en lille, uensartet fundgruppe af flade sten med menneskeskabte indridsninger. Nogle af disse har figurative motiver som eksempelvis stenskiven fra Maltegårdens marker ved Gentofte, som afbilder en mand og en kvinde umiddelbart før en omfavnelse med åbenbare erotiske hensigter (fig. 7). 6 Et andet eksempel kendes fra Store Magleby på Amager, hvor indridsningen på en stenskive synes at gengive solskiven med udstrålende zigzaglinjer. 7 Dateringen af disse to skiver er usikker, men det antages, at de er fra henholdsvis bronzealderen og bondestenalderen. Andre sten er dekoreret med geometriske motiver, hvoraf særlig mange kendes fra Rispebjerg på Bornholm. Disse skiver er dateret til tiden omkring 2800 f.v.t. og skal givetvis også opfattes som solmotiver. 8 Roskilde Museum er i besiddelse af en lignende et fragment af en ornamenteret stenskive, fundet på markoverfladen mellem Gundsølille og Ågerup (fig. 8). 9 Alle disse adskiller sig fra Himmelev Bækstenen ved, at deres indridsninger er af dekorativ art, hvor dens synes at være af praktisk.

22 22 ROMU 2012 Stenens hemmelighed Netop fraværet af det dekorative synes at være det væsentlige ved stenskiven fra Himmelev Bæk. Fra den nutidige synsvinkel som er den vi har, og den eneste vi kan gøre os forhåbning om at opnå lader indridsningen til at have været af direkte praktisk art. Som et regnskab. Dette må forstås i bredeste forstand; et regnskab, det kan være et spil, en opgørelse over kornforråd, en kalender eller noget helt femte. Et system, hvor afkrydsningen har været det centrale. En nærmere tydning end dette, altså hvilken konkret slags regnskab der har været tale om, lader sig ikke afkode for denne forfatter. Utvivlsomt kunne man give sig til at tælle og underkaste indridsningen diverse metriske undersøgelser. Med stor tålmodighed kan dette give fremragende resultater, som da den franske filolog Jean-François Champollion i 1824, efter årelang granskning af Rosettastenens inskriptioner, løste op for de ægyptiske hieroglyffers gåde. 10 Men der var også en kendt faktor Fig. 7. Stenskiven fra Maltegårdens marker ved Gentofte. Stenskiven er ca. 12 cm i diameter og 1,5 cm tyk. Efter Kaul 2004.

23 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Bæk 23 Fig. 8. Tegning af begge sider af den dekorerede skive fra Gundsølille. Den er fremstillet i sandsten og har haft en central gennemboring. Målestok 1:1. i denne proces, nemlig den græske del af inskriptionen. Desværre kan et for ihærdigt ønske om at kunne læse og forstå ukendte tegn også give bagslag, som da den dansk-islandske oldforsker Finn Magnusen afkodede de mystiske runer på Runamoklippen i Blekinge, publiceret i hans værk Runamo og runerne fra Det tog ham ti måneder at løse gåden, før han kunne læse den i klippen ristede tekst om kong Harald Hildetand og Bravallaslaget. Det var nu heller ikke let, idet teksten tilsyneladende var forfattet baglæns og på et særligt oldislandsk versemål. Desværre påviste arkæologen J.J.A. Worsaae få år senere, i 1844, at runerne var et naturfænomen, opstået ved vulkansk aktivitet. 12 Magnusen blev efter denne fadæse videnskabeligt deklasseret, helbredet svigtede, og han fandt døden i ensomhed juleaften 1847 med denne triste skygge kastet over hans fortjenester. Man kan heraf lære, at det ikke er uden risiko at kaste sig ud i sådanne afkodninger. Denne forfatter vil derfor trygt overlade det til andre at gøre sindrige beregninger, ødsle med fantasien og nærme sig mulige svar ad snirklede vildspor, og blot glæde sig over det forunderlige, at man nogle gange føler sig draget mere mod spørgsmålet i sig selv og alle dets hemmeligheder end svaret på spørgsmålet. Svaret kunne jo vise sig at være nok så trivielt.

24 24 ROMU 2012 Noter 1 Prøvegravningen fandt sted i perioden september samt den 10. og 14. oktober Daglig udgravningsleder var arkæolog ph.d. Bo Jensen assisteret af museumsmedarbejder Niels K.W. Nielsen. Arbejdet blev bistået af Michael Jensen, Roskilde, som volontør med metaldetektor. Ansvarlig for undersøgelsen var Roskilde Museum v/museumsinspektør Ole Thirup Kastholm. Sagens akter og dokumentation findes i museets arkiv under j.nr. ROM 2865 Himmelev Bæk. Undersøgelsen blev i henhold til Museumslovens bestemmelser rekvireret og betalt af bygherren, Roskilde Forsyning A/S. 2 Kulstof 14-analysen er foretaget på Lunds Universitet: (P5) LuS BP 1800±50, kalibreret med en præcision på 2σ v.h.a. OxCal 4.1 ( Bronk Ramsey 2012) med data fra Bronk Ramsey 2009; Reimer et alii Sandstenskiven har inv. nr. ROM2865x4. 4 Konservator Mette Wethje Skjødt, Roskilde Museum, takkes for drøftelser vedrørende stenskivens beskaffenhed. 5 Kulstof 14-analysen er foretaget på Lunds Universitet: (P3) LuS BP 7215±55, kalibreret med en præcision på 2σ v.h.a. OxCal 4.1 ( Bronk Ramsey 2012) med data fra Bronk Ramsey 2009; Reimer et alii Glob Vebæk Kaul Kaul 2004, s. 387f. 9 Fundet blev gjort i Se j.nr. ROM 575/83 Gundsølille ; stednr , lok. nr Champollion Magnusen 1841; Kjems Worsaae Litteratur Bronk Ramsey, C. 2009: Bayesian analysis of radiocarbon dates. Radiocarbon, 51(1), s Champollion, J.-F. 1824: Précis du système hiéroglyphique des anciens Égyptiens. Paris. Glob, P.V. 1969: Helleristninger i Danmark. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 7. København. Kaul, F. 1997: Tegneøvelser. Skalk 1997:1, s Kaul, F. 2004: Bronzealderens religion. Studier af den nordiske bronzealders ikonografi. Nordiske Fortidsminder, Serie B, Bind 22. København. Kjems, R. 2006: Runamo. Skriften der kom og gik. Højbjerg. Magnusen, F. 1841: Runamo og Runerne. Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs historiske og philosophiske Afhandlinger; VI. Deel. København.

25 En hemmelighedsfuld stenskive ved Himmelev Artiklens Bæk titel 25 Reimer, P.J. et alii. 2009: IntCal09 and Marine09 Radiocarbon Age Calibration Curves, 0-50,000 Years cal BP. Radiocarbon 51 (4), s Worsaae, J.J.A. 1844: Runamo og Braavalleslaget. Et Bidrag til archæologisk Kritik. København. Vebæk, C.L. 1981: Helleristninger, nogle nyere danske fund. I: R. Egevang (red.) Det skabende menneske. Kulturhistoriske skitser tilegnet P.V. Glob 20. februar 1981 (bind 1), s

26

27 Detektorarkæologi en succeshistorie med begyndende brudflader 27 Af Jens Ulriksen Gravemaskinen og metaldetektoren er to tekniske hjælpemidler, som har været afgørende for de mest markante landvindinger inden for dansk arkæologi i de seneste år. Med gravemaskinen er det på det nærmeste blevet hverdag at afdække huse og gårde i deres fulde udstrækning, og nogle steder er hele landsbyer blevet blotlagt og undersøgt. De store udgravningsfelter har givet et helt andet overblik over en bebyggelses størrelse og udformning, end det var muligt tidligere, hvor det dækkende jordlag primært blev flyttet med skovl, spade og trillebør. Før maskiniseringen var det kun få og udvalgte lokaliteter, der blev fladeafdækkede i større omfang. Et par velkendte eksempler fra årtierne før og efter den 2. verdenskrig er hhv. Trelleborg og Aggersborg, de store ringformede borganlæg fra vikingetiden. Fig. 1. Mannerupskatten fra 400-tallet e. Kr. under udgravning i Foto: Anette Schmidt/ Roskilde Museum. Fig. 2. Gustav Sommer er blandt detektorarkæologiens veteraner. Han købte sin første detektor som postordre fra USA midt i 1970 erne og samlede den selv. Her er han i gang for Roskilde Museum ved en udgravning i Provstevænget. Foto: Jens Ulriksen/Roskilde Museum.

28 28 ROMU 2012 Fig. 3. To rektangulære pladefibler fra 700-tallet fundet ved Selsø- Vestby. Bortset fra vægten er den halve fibel ligeså videnskabeligt oplysende som den intakte. Omtrent naturlig størrelse. Foto: Færgegården/Roskilde Museum. Mens gravemaskinen er behjælpelig inden for alle perioder af oldtid og historisk tid, har metaldetektoren naturligt sin begrænsning til de metalførende epoker. Den hage er dog til at leve med, for det er ikke så lidt, detektoren har åbenbaret gennem årene, og hvad angår udforskningen af yngre jernalder, vikingetid og middelalder, er der tale om en veritabel revolution. Metaldetektoren begyndte at dukke op i anden halvdel af 1970 erne, da hobbymodeller af minesøgere kunne erhverves til overkommelige priser. Siden har udviklingen medført stadigt mere raffinerede maskiner med diverse indbyggede computerprogrammer til afsøgning og en støt stigende dybgang. I museumskredse bragte lægfolks anvendelse af metaldetektorerne bekymrede miner i begyndelsen, men panderynker afløstes snart af smilerynker, da det viste sig, at loven om danefæ kunne omfatte det mangeartede fundmateriale. Nationalmuseet, der forvalter danefælovgivningen, valgte tidligt at udbetale dusør for hele såvel som stumper af metaloldsager, hvilket utvivlsomt har hjulpet dialogen med detektorfolket i gang. 1 Man skal dog heller ikke forklejne, at der generelt har været en stor interesse blandt finderne for at få at vide, hvad det egentlig er, de har fundet. Interessefællesskabet og den gensidige respekt mellem museerne og amatørarkæologerne har siden været den bærende kraft i en næsten lydefri succeshistorie, som misundes i flere af vore nabolande, hvor privates detektorbrug er forbudt af frygt for skattejagt og plyndring af arkæologiske lokaliteter. 2 Forvaltningen af danefæloven Loven om danefæ er gammel, og begrebet strækker sig tilbage til middelalderen, hvor både Valdemars Jyske Lov og Eriks Sjællandske Lov omtaler kongens ret til herreløst guld og sølv, der blev gravet op af jorden. Frederik 5. præciserede i 1752 i en Placat, at gamle Mynter og andet af nogen Rarhed skulle indsendes til Rentekammeret, og finderen skulle derfor af Vores Cassa nyde, efter dets Værd, fuldkommen Betaling. 3 Placaten var gældende til revisionen af museumsloven i 1984, hvor en revurdering af danefæbegrebet var blevet påkrævet, ikke mindst pga. det stigende antal detektorfund.

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

+ Danefæ Ikke danefæ

+ Danefæ Ikke danefæ Hvad er danefæ? Danefæ Ikke danefæ Indhold Hvad er danefæ? Museumsloven 30, stk. 1 Mønter Værdifuldt materiale Særlig kulturhistorisk værdi Bronze Bly Jern Ben, tand og hjortetak Rav Flint Sten/ædelsten

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER Denne oversigt inkluderer alle udvidelserne i Carcassonne Big Box 2, samt TÅRNE og den seneste udvidelse, BROER, BORGE OG BASARER, som er udgivet i 2010.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Detektorfolk graver fortiden frem

Detektorfolk graver fortiden frem En gruppe amatørarkæologer fra detektorklubben Tellus mødtes i efteråret ved en mark i Skørring nær Skanderborg for at lede efter forsvundne genstande af kulturhistorisk værdi. Detektorfolk graver fortiden

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere