TALER TIL TIDEN. 100 danske taler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TALER TIL TIDEN. 100 danske taler 1835-1972"

Transkript

1 TALER TIL TIDEN 100 danske taler

2 2

3 Claus Friisberg TALER TIL TIDEN 100 DANSKE TALER Vestjysk Kulturforlag 3

4 Taler til tiden. 100 danske taler Claus Friisberg Bogen er sat med palationo linotype og new roman times Trykt hos Grafisk Tryk, Gråsten ISBN Forsidebillede: Maleri af Erik Henningsen: En agitator (Metalskolen) 4

5 INDHOLD FORORD 12 I. ENEVÆLDEN GÅR PÅ HÆLD 12 Enevælden og stænderne Stænderforsamlingen er for folket. A.S. Ørsted Den fri folkestemme. N.F.S. Grundtvig 19 Den liberale bevægelse Giv folket større andel i magten. Orla Lehmann De liberale og det nationale Danmark til Ejderen. Af Orla Lehmann Skandinavismen Et helligt løfte. Af Orla Lehmann Bønder og nationalliberale hånd i hånd Nu kommer bonden. Asmund Gleerup II. DEMOKRATIETS FØDSELSVEER Enevælden falder 51 Grundlovsudkastet En fri forfatning gør kongen til en pyntet morskabsdukke. B.S. Scavenius junigrundloven en demokratisk grundlov 62 Kampen om valgretten Den danske mand er fri. Asmund Gleerup Det bedst mulige for øjeblikket. Balthazar Christensen Liberale reformer under Junigrundloven Næringsfriheden vil formindske arbejderens løn J.A. Hansen 74 De nationalliberale trækker til Højre De begavede, dannede og formuende. 5

6 Orla Lehmann Det danske nederlag i krigen Hvo intet vover, intet vinder. A.F. Krieger Fredstraktaten sætter et dødsstempel på Danmark. D.G. Monrad En tung, men ikke håbløs fremtid. C.C. Hall Godsejerne sikrer sig magten i landstinget Et virkelig konservativt og selvstændigt kammer. Af Estrup 5. og 18. januar Junigrundlovens landsting er folkets ret. N.F.S. Grundtvig Femte-junigrundloven er folkets moralske ret. Christen Berg Det Forenede Venstre dannes 107 Grundtvigianere og missionsfolk Livet her på jorden er værdifuldt. N.F.S. Grundtvig Guds børn og verdens børn. Vilhelm Beck Kampen mellem Venstre og Højre Racemodsætninger. Viggo Hørup Den gifte kvinde bliver umyndig som et barn. Viggo Hørup Jeg tror på logos. Edvard Brandes Forsvarssagen og det parlamentariske krav Hvad skal det nytte? Viggo Hørup Statskup og provisorier Vi har krig her i landet. Chresten Berg Socialdemokratiet og Venstre samarbejder tæt Vi er ikke samfundsfarlige. Chr. Hørdum Det evindelige revolutionspræk. P. Knudsen Vi nærer kærlighed til fædrelandet. P. Holm Forfatningskampen afblæses Grundloven bliver igen liv og kraft. Frede Bojsen Venstres magtovertagelse 156 Et samfund i opbrud Bondestanden som bærende kraft. Vilhelm Lassen Det fri, levende ords borg. Thomas Bredsdorff 166 6

7 III. DET MODERNE DEMOKRATI SKABES Systemskifte og reformpolitik En kolossal foræring til hartkornsbesidderne. F.J. Borgbjerg Et stykke politisk historie. Vilhelm Lassen Sprængningen af Venstre Venstre er et folkeparti. J.C. Christensen Vi står fast. C.Th. Zahle Albertiaffæren redder Det Radikale Venstre Af kapitalismen spirer socialismen. F.J. Borgbjerg Borgbjergs flyvende ænder. P.A. Alberti Justitsministeriet en børs for smarte forretninger. Edvard Brandes Jeg er blevet dolket bagfra. J.C. Christensen Vi vil værge vor neutralitet og selvstændighed. Niels Neergaard Lov er lov, og lov skal holdes. Edvard Brandes Det sidste hold af Mænd. C.Th. Zahle Danmark som industriland Danmark som industriland. Alex. Foss Danskheden i Slesvig Voldspolitikken er bankerot. H.P. Hanssen Det moderne demokrati skabes Befolkningen bruger sin politiske magt 257 De politiske partier og demokratiet 258 Grundlovsreformen En blodig uret gøres god igen. Klaus Berntsen Fra værgeløst bytte til mandens jævnbyrdige. Elna Munch Grundlovskompromiset i Folkets selvstyre har sejret. C.Th. Zahle Fra verdenskrig til genforening Vor indflydelse vil vokse. Th. Stauning

8 48. Efter Ragnarok kommer Gimle. Ove Rode Grænsespørgsmålet En lysere og lykkeligere tid vil oprinde. H.P. Hanssen Uro på arbejdsmarkedet og reformpolitik Orkaner og stormflod har deres tid. Alex Foss Anerkend arbejdet som sideordnet med kapitalen. Th. Stauning Påskekrise og genforening Zahle og konsorter er blevet grebet af vanvid. J. C. Christensen Driv ikke folket til fortvivlelsens selvhjælp. Th. Stauning og F.J. Borgbjerg Blodofret var ikke forgæves. Niels Neergaard IV. DEMOKRATIETS UDFORDRINGER 326 Socialdemokratiet kommer til regeringsfadet En demokratisk samfundspolitik. Th. Stauning De danske arbejdsmænd lader sig ikke udsulte! M.C. Lyngsie Den økonomiske liberalisme i højsædet Tiden er ikke til varetagelse af snævre klasseinteresser. Th. Madsen-Mygdal En storstilet plyndring af fattigfolk. Th. Stauning Frihandelsdoktrinernes polarkulde. Victor Pürschel Bruddet mellem Venstre og Konservative For Venstre er politik alvor. Th. Madsen-Mygdal Venstre er gået Socialdemokratiets ærinde. Holger Andersen Steinckes socialreform Systemet er humant, men ikke blødsødent. K.K. Steincke 12. december 1929 og 28. oktober 'ernes krise Regeringen er hverken doven eller uvidende. Th. Stauning Kanslergadeforliget og kritikken 382 8

9 64. Vælgerbedrag. Aksel Larsen Vognen humper af sted. Christmas Møller Korporativ, national stat? 391 LS og DNSAP Dette folk er endnu ikke afsjælet. Frits Clausen De fire gamle partier og demokratiet Den almindelig valgrets konsekvens er etkammersystemet. Hartvig Frisch Over stemmeretten gennem folkets vilje. Christmas Møller Neutralitetspolitikkens fiasko Danmark vil ikke forsvare sig over for et angreb udefra. Th. Stauning Vi har meget at kæmpe for og bevare. Christmas Møller Landet besættes og demokratiet sættes på prøve Stauning udleverede sit demokrati til Hitler. Kaj Munk Hele regeringen står på parlamentarismens grund. Th. Stauning Kollaboration Vi skal stille og roligt tilpasse os. Th. Stauning En ukrudtsplante skal rykkes op med rode. Ole Bjørn Kraft Brud Det danske folk rejste sig mod verdens tyranner. John Christmas Møller Modstandsbevægelsen og politikerne En dyb sorg og smerte har opfyldt mit sind. Kaj Munk Et frit Danmark i en fri verden. Mogens Fog V. DET DANSKE DEMOKRATI FORANKRES I VESTBLOKKEN 471 Danmark orienterer sig mod vest FN bygger på et realistisk grundlag. Hartvig Frisch

10 Danmark siger ja til Marshallhjælp Den nationale og sociale sikkerhed er to sider af samme sag. Ole Bjørn Kraft Den rige onkel Sam med det gode hjerte. Aksel Larsen Påskekrisen Regeringen kan ikke i dette øjeblik lade fem og syv være lige. Hans Hedtoft Danmark tilslutter sig Atlantpagten Et isoleret Danmark er et afskrevet Danmark. Julius Bomholt Atlantpagten er en fredspagt, ikke en militæralliance. Ole Bjørn Kraft Risikoen er for stor, sikkerheden for ringe. Jørgen Jørgensen Oprustning har altid ført til krig. Ragnhild Andersen Den tredje junigrundlov Ét ting, én vælgerhær, én valgdag. Hans Hedtoft Velfærdsstat og konkurrencedemokrati 552 Fuld Folkepension Folkepensionen et sikkert grundlag for folk. Kaj Bundvad Folkepensionen og opsparing skal gå hånd i hånd. Poul Møller Den store arbejdskamp Der er grænser for, hvad man kan byde arbejderne. Aksel Larsen Vi har et fælles ansvar for vort lille land. H.C. Hansen Trekantregeringen Til gavn for vort land. H.C. Hansen Venstre nærmer sig Det Radikale Venstre En liberal regering og et liberalt, trygt samfund er målet. Poul Hartling Det første Arbejderflertal Socialdemokratisk politik og ikke en tøddel mere. Per Hækkerup Protest og ungdomsoprør

11 94. Vores Vietnam det er kampen for sandt demokrati. Ebbe Reich Kløvedal Dialog mellem generationerne er nødvendig. Hilmar Baunsgaard Protesten mod den offentlige sektors kolossale vækst Det er umoralsk at betale skat. Mogens Glistrup Nu skal de hellige køer slagtes. Poul Dam Debatten om dansk medlemskab af EF Danmark skal være med til at præge udviklingen. Poul Dalsager Vor demokratiske og nationale førstefødselsret skal ikke sælges for fællesmarkedslinser. Aksel Larsen Det nye Europa. J.O. Krag

12 FORORD Danmark har ikke ord for at fostre store talere. Det er faktisk ikke helt retfærdigt, for når man, som jeg har gjort, finder nogle væsentlige taler frem fra den politiske og bredere offentlige debat, møder man mange eksempler på stor talekunst lige fra den lidenskabelige nationalliberale politiker Orla Lehmann til den bidende skarpe kommunist Aksel Larsen. Hovedformålet med denne samling af danske talere til belysning af tidsrummet 1834 til 1972 er dog ikke at vise, hvilken talekunst politikere og andre kunne udfolde. Meningen har været at præsentere nogle centrale kilder, der belyser den danske udvikling siden I denne forbindelse har jeg samlet talerne om nogle centrale temaer, der belyser dannelsen af det danske nationale demokrati fra helstat til nationalt demokrati, kampen om demokratiet og mellem de forskellige befolkningsgrupper, opbygningen af velfærdsstaten og Danmarks stigende inddragelse i det internationale samarbejde kulminerende med landets indtræden i Fællesmarkedet (EF). De enkelte taler bliver indsat i den historiske sammenhæng både via fyldige indledninger og et finmasket noteapparat. Taler til tiden indeholder så mange væsentlige kilder, at den vil være uomgængelig for den, der vil fordybe sig det moderne Danmarks historie. Det vil være oplagt at bruge den i gymnasiets historieundervisning. Den slutter sig naturligt til tidligere kildesamlinger, jeg har udsendt, som Kilder til det ny Danmark Lange linjer (1992) og Det danske demokrati. Tilfælde eller en selvfølge? (1999). Claus Friisberg 12

13 I. ENEVÆLDEN GÅR PÅ HÆLD Enevælden og stænderne I 1660 indførte den danske konge Frederik III enevælden i Danmark ved et statskup. For fremtiden skulle al politisk magt ligge hos kongen alene. At realiteterne ville blive anderledes, fremgik dog allerede af den enevældige forfatningslov Kongeloven fra 1665, der skelnede mellem tre former for kongelig magtudøvelse: den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Tredelingen lagde selvsagt op til, at der ville opstå en form for deling af magten. Selv om der til en vis grad var en overlapning mellem de tre grene af statsstyret: kollegierne (de afdelinger, centraladministrationen var delt op i), statsrådet og domstolene, var der dog alligevel lagt op til, at magten ville blive delt, og at de tre grene af styret til en vis grad ville kontrollere hinanden. Den instans, der havde den højeste grad af uafhængighed, var domstolene, hvis øverste instans som i dag var højesteret. Det skete flere gange under den sene enevælde, at domme gik enevælden imod. Et berømt eksempel er en dom fra 1834, hvor redaktøren af det liberale oppositionsblad C.N. David blev frikendt for, at hans blad havde bragt tre artikler, der efter kongens mening satte spørgsmålstegn ved den danske enevældige forfatning. Trods kongens vrede over skrivefrækheden måtte han acceptere dommen om end han dog ikke kunne nære sig for efterfølgende at få afskediget C.N. David fra hans stilling som universitetslærer. Tendensen til, at enevælden ikke i praksis placerede magten i én mands hånd, blev fremmet af, at det var de færreste af de oldenborgske konger, der havde format til at spille en betydelig politisk rolle. Resultatet blev, at magten blev udøvet af en elite af statstjenere, hvoraf mange i det 18. århundrede var højadelige, der kom fra Tyskland. Ved siden heraf opstod der dog også en elite af danske embedsmænd, der efter 1800 i enevældens sidste tid efterhånden blev dominerende med fremragende jurister som f.eks. Anders Sandøe Ørsted, der både som juridisk skribent og embedsmand prægede det danske statsstyre i liberal retning. Ørsted blev en af de ledende embedsmænd i Danske Kancelli og regeringens generalprokurør, dvs. regeringens juridiske ekspert. 13

14 Hvad enten embedsmændene var frisindede som Ørsted eller mere konservative som chefen for Danske Kancelli Poul Chr. Stemann, var de dog alle præget af den strømning fra det 18. århundrede, som man har kaldt den oplyste enevælde: Regenten ejede hverken stat eller nation. Hans opgave var at tjene staten og folket. Og embedsmændenes primære mål var ikke at tjene kongen, men at tjene folk og stat. Fyrsten skulle gennemføre, hvad der var til nytte for stat og nation. En forudsætning for, at det kunne ske, var, at han og hans embedsmænd ikke regerede i et tomrum, men havde det bedst mulige beslutningsgrundlag. Det kunne man få igennem lokalembedsmændenes indberetninger om tilstandene i Danmarks rige, der indtil 1814 bestod af Kongeriget, de to hertugdømmer Slesvig og Holsten og Norge plus kolonier i form af Færøerne, Island og Grønland. Efter 1814 blev Norge skiftet ud med det lille tyske hertugdømme Lauenburg som følge af Kielerfreden i 1814, hvor Danmark nødtvungent måtte afstå Norge til Sverige. Hvor gode amtmændenes indberetninger end kunne være, var dette ikke nok. Styret havde også brug for at erfare, hvad befolkningen mente. Den havde brug for en offentlig diskussion. Derfor var det i god tråd med den almindelige udvikling, at enevælden indledte en forsigtig demokratisering under Kong Frederik VI ( ). I 1831 bestemte statsrådet, der dog også blev presset af Det Tyske Forbunds krav om, at der blev etableret en stænderforsamling i Holsten, at der skulle oprettes fire provinsialstænderforsamlinger, for øerne i Roskilde (Østifternes stænderforsamling), for Nørrejylland i Viborg, for Slesvig i Slesvig by og for Holsten og Lauenburg i Itzehoe. Selv skrev Frederik VI, at han indførte provinsstænderforsamlingerne for desto fuldkomnere at sætte Os og vore efterkommere på tronen i stand til stedse at modtage den tilforladeligste kundskab om alt, hvad der kan fremme vort kære og trofaste folks tarv og derved tillige knytte de bånd fastere, som forener kongehuset med folket, så og bidrage til almenåndens genoplivelse... Den demokratiske indrømmelse, som indførelsen af stænderforsamlingerne repræsenterede, var ikke imponerende stor: Stænderforsamlingerne skulle kun rådgive statsrådet, og det lagde stor vægt på, at stænderforsamlingerne var knyttet til hver sin del af riget og altså ikke kunne udtale sig på det samlede riges vegne. Desuden fik offentligheden ikke lov til at overvære stændernes forhandlinger. Det betød, at forsamlingernes indflydelse ville blive hæmmet af, at det ville være muligt for statsrådet at spille dem ud mod hinanden. Valgretten blev ret begrænset: 2,8 pct. af befolkningen opnåede stemmeret. Den tilfaldt kun de mænd, der var mindst 25 år og havde en vis grundejendom. Under forhandlingerne om de nærmere detaljer i forordningen om stænderforsamlingerne udspillede der sig en livlig debat, under hvilken det blev klart, at der fandtes en gruppe af liberale borgere, der godt skuffede over, hvor lille et fremskridt der blev tale om. Men selv om de var utilfredse, 14

15 besluttede de dog at gøre deres bedste for, at stænderforsamlingerne skulle få politisk indflydelse. Under valget af medlemmer fra København i 1834 til Roskilde stænderforsamling organiserede de sig så godt, at samtlige valgte måtte regnes som liberale. Kendetegnende for disse folk, der også fandt sammen i en gruppe i stænderforsamlingen, var, at de ønskede en større grad af økonomisk og politisk frihed i det danske samfund: toldnedsættelser, næringsfrihed, fortsættelse af landboreformerne (med afskaffelse af hovea.s. Ørsted. Trap: Berømte danske riet som det vigtigste) og fuld Mænd og Kvinder, ytringsfrihed. De havde den glæde, at den frisindede A.S. Ørsted blev valgt til kongelige kommissarius. Hans opgave var ikke alene at repræsentere regeringens synspunkter, men også sagligt at belyse de spørgsmål, der kom op, inden en beslutning blev taget. Selv om nogle af medlemmerne måske ville synes at Ørsted var lidt lang i spyttet, er der ingen tvivl om, at forsamlingen havde stor glæde af, at Ørsted som juridisk skribent og embedsmand var præget af en slags dialektisk metode: Det var hans sædvane, før han fremlagde sit efter standpunkt, omhyggeligt at anføre alt, hvad der talte for, og alt det, der talte imod, et givet standpunkt. Derved kom han ofte til at give dem, der måske ikke delte hans eller regeringens synspunkt i et eller andet spørgsmål, nogle gode argumenter. At stænderforsamlingernes forhandling gennemgående lå på et højt niveau, og at debatten i forsamlingerne i høj grad smittede af på debatten uden for stænderne var i høj grad Ørsteds fortjeneste. Ganske vist havde offentligheden ikke adgang til at overvære debatterne i stænderforsamlingerne, men Ørsted sørgede for, at de blev refereret i Stændertidende, der udkom løbende. De første år den udkom, kunne referatet af nogle af medlemmernes indlæg være noget sporadisk, men fra 40'erne blev de efterhånden så dækkende, at de begyndte at komme op på siden af den senere rigsdagstidende, fra 1953 folketingstidende. Da de stænderdeputerede mødtes første gang i stændersalen i Roskilde 1. oktober 1835, åbnede Ørsted forhandlingerne med denne tale, der på en gang markerede ham som fuldt loyal mod sin regering og sin konge og som en mand, der troede på stænderinstitutionen som et værdifuldt demokratisk redskab. 15

16 1. Stænderforsamlingen er for folket. A.S. Ørsted 1835 H øjærværdige medborgere! Kongens og fædrelandets tro mænd! Det er et stort, et betydningsfuldt ærinde, som har ført os sammen. Vor elskede konge, som altid har erkendt, at det ikke er for sin egen, men for det ham betroede folks skyld, han besidder den magt, der fra hans fædre er nedarvet på ham, har ved en varig indretning villet give dette et nyt pant på, at det fremdeles vil blive styret i denne ånd. Ikke anså han det forsvarligt at vove nogen forandring i selve den statsforfatning, hvorved Danmark nu i ét og tre-fjerde dele århundrede har fundet sig lykkeligt. Men... bød derfor, at mænd, som ved frie valg af deres medborgere dertil er kaldede, tid efter anden skal træde sammen, for at rådslå om fædrelandske anliggender, inden disse ved Kongens beslutning finder deres endelige afgørelse. I de således af folket valgte mænds forsamlinger skal de adspredte og hinanden så ofte krydsende tanker og ønsker om genstande, det offentlige vel vedkommende, samles, klarlig udvikles, alsidig overvejes, berigtiges, og, om i kk e al tid forenes i en fælles overbevisning, dog således gennemarbejdes, at det bliver den suveræne magt lettere at prøve og at vælge det bedste... Det er fra dette øjeblik, at Kongens store og højhjertede beslutning skal træde i liv og virksomhed, og De, højt agtede medborgere, er de mænd... der skal bekræfte Kongens og folkets forventning, gendrive de enkelte lidettroende, som har ment, enten at den nye indretning kun vil blive et tomt skyggebillede, eller at den omvendt kunne udarte til en fortærende, landets rolige lykke forstyrrende kraft. Den ånd, som udvikler og åbenbarer sig i denne første forsamling, vil længe blive ved at virke i dem, der kommer efter; den mening, som derved danner sig om denne indretning, vil ikke så let blive taget tilbage. De er således, ædle medborgere, kaldede ikke blot til over flere, mere eller mindre vigtige fædrelandske anliggender at meddele Deres gode, velovervejede, frimodige og sindige råd, men også til at give den nye indretning sin første bevægelse, til at bringe den ånd i samme, hvorpå dens tillid og anseelse, dens virksomhed og gavn ganske 16

17 beror. Dette er det især, som giver Deres stilling så høj betydenhed. Konge og folk skuer derfor med levende deltagelse hen til den gerning, som her skal fuldbringes. Fra borgen og hyt ten vender tanken sig i dette øjeblik hen t i l Roskilde. Fra mangt fromt hjerte stiger bønner op til himlens og jordens herre for at anbefale dette samfund til hans faderlige bistand. End ikke til fædrelandets grænser indskrænker opmærksomheden sig; også udlandet er begærligt efter at erfare, hvorledes denne nye, i mange måder ejendommelige og under ganske særegne forhold opståede indretning vil udvikle sig. 1 Heller ikke er det blot øjeblikket, som agter på Deres gerning; saga står rede til at optegne den med sin griffel; en fjern eftertid vil endnu tage disse optegnelser for sig og spørge om den ånd, der besjælede dette samfund, om den virksomhed, der gik ud fra samme, og derefter vil den dømme Dem og vor tid. Sjælen udvider sig ved disse betragtninger. Store og stærke følelser bevæger sig i hvert bryst. Blandt disse har taknemmelighed, håb og tillid overhånd; men dog blander sig deri også en følelse af en anden art. Hvorledes kan den retsindige mand, mens han forestiller sig en så herlig, udstrakt virkekreds, undgå også at tænke på pligter, på vanskeligheder, på ansvar, på ansvar for konge og folk, for sandhed og fremtid, for samvittigheden og for den Herre, fra hv e m al evne og lejlighed til gavnlig og hæderlig virksomhed kommer, men som og vil kræve enhver til regnskab for, hvorledes han har brugt det, han har annammet? Dersom mennesket blot havde at svare for det, der lå i viljens forsætlige og bevidste retning, ja da ville hin tanke vist ikke tynge på nogen af Dem så lidt som på mig. Men der er næppe nogen af os, der bliver stående ved et så indskrænket begreb om den troskab i kald og pligt, som samvittigheden fordrer. Det er ikke nok, at man vil det, som er ret og godt; men denne vilje må have en sådan magt over os, at den behersker vort hele sind, alle vore idrætter; den må være fyrig, stærk og fast nok for altid at holde sjælens øje vågent, alle vore kræfter virksomme i pligtens tjeneste; den må formå at underkue enhver lønlig indvirkning af selvkærligheden, der så let forvansker det ægte pligtbegreb og dårer mennesket ved et blændværk af selvgjorte 17

18 pligter og dyder2.... Stedse skal jeg med åbenhed, så vidt evne og indsigt rækker, meddele Dem de oplysninger, som De måtte behøve for tilbørligt at kunne granske de genstande, som bliver Deres granskning underkastet; og med samme åbenhed skal jeg frimodigt ytre mig, når jeg finder noget at erindre imod de meninger, som her udtales. Jeg stoler derfor på, at enhver erindring, som jeg måtte finde mig kaldet til at fremsætte, vil blive ligeså vel optaget, som den er velment. Og denne samme velvilje, denne samme gensidige erkendelse, der, efter hvad jeg ønsker og håber, skal forene mig med denne forsamling, vil vist også forene Dem alle med hinanden indbyrdes... Mindst vil den meningsforskellighed, som uundgåelig ved en eller anden lejlighed vil dele medlemmerne, føre til nogen afsondring i partier, som havde en almindelig stræben efter, så at sige på trods, at være hinanden imod, en afsondring, der let ville kunne berøve institutionen al sin moralske kraft, hvorpå dens hele virksomhed beror. Dog kan jeg ikke tænke mig muligheden af en sådan partiånd i denne forsamling. Den har for liden rod i folkets tilstand og i dets tænkemåde til at kunne finde plads i denne samling af danske mænd, udsøgt i folkets kerne3. Gennemtrængt af fælles kærlighed til konge og fædreland, fælles ærefrygt for dets forfatning, fælles erkendelse af, at ethvert tilsyneladende gode, der ikke kan erhverves uden ad en vej, der fører til forstyrrelse af ret og orden, kun er et forførerisk og fordærveligt blændværk, vil alle endrægtigt forene deres bestræbelser med Kongens for at befordre nationens rolige udvikling og fremgang i alt, hvad gavnligt og hæderligt er. Således vil De ej alene for øjeblikket fortjene Deres medborgeres skønsomme tak, men De vil og nedlægge en sæd, der under bistand af ham, der styrer de menneskelige idrætter og skæbner, vil vokse en sund og kraftig vækst til held og velsignelse for f je r n e efterslægter. I dette skønne håb vil vi nu begynde den gerning, som er os anvist. Kilde: Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Østifterne, , uddrag af sp

19 En af dem, der så med skepsis på indførelsen af stænderne, var den kendte teolog og salmedigter præsten N.F. Grundtvig, som var en stor beundrer af den særlige danske enevælde og af Frederik VI, som han mente havde styret Danmark med både visdom og kløgt. Trods det havde han som den stridens mand, han var, et udestående med enevælden, fordi han var blevet dømt for injurier og livslang censur på grund af det skrift, han havde skrevet imod den liberale teolog professor H.N. Clausen, hvis rationalistiske betragtninger han nærmest opfattede som en form for vantro4. Efter hans mening var den eneste grundlæggende reform, enevælden havde brug for, mere ytringsfrihed. Da stænderne først kom i gang, og en livlig debat fulgte, blev Grundtvig positivt overrasket over, hvor meget stændernes første samling i Roskilde og Viborg betød for debatten i Danmark. Samtidig blev han inspireret til at udvikle sine tanker om, at Akademiet i Sorø skulle omdannes til en læreanstalt, der kunne give folk en slags dansk-nordisk dannelse og dermed de kundskaber, som var nødvendige, for at stænderinstitutionen kunne trives. I 1838 fik Grundtvig lejlighed til gøre rede for sine tanker herom i forbindelse med de forelæsninger, han holdt på Borchs kollegium om Europas historie i de sidste 50 år for dem, der havde lyst til at høre ham. Under sit foredrag den 23. november 1838 sagde han bl.a. D 2. Den fri folkestemme. N.F.S. Grundtvig 1838 og, først og sidst skal Danmark takke ham [Frederik VI] for den fri folkestemme, ligesom han med sin stamfader Frederik den Tredje takkede og takker sit folk for enevoldsmagten, der gav ham den frihed, kongen for at virke med lyst og held i sin kreds nødvendig må have: den myndighed, der satte ham i stand til at nedbryde de skadelige privilegier, der satte ham i stand til at løse bondens lænker og folkets tungebånd, satte ham i stand til at oprette et folkeråd, der kun ved en sprogfejl kaldes rådgivende stænder, da der hverken findes adelsstand, præstestand, borger eller bondestand, men kun kongens og folkets fuldmægtige, som rådslår om det almindelige bedste, uden at nogen tør sige, at enkeltmands eller nogen klasses særegne fordel i strid med det skal tages i betragtning. Og, m. h. [mine herrer], til at beundre den fri folkestemme, der nu hæver, udvikler og klarer sig i Roskilde og Viborg, til at prise den enevoldskonge, der fremkald- 19

20 te, og til at lykønske det folk, der vandt den, dertil kan heller ingen have mere kald end jeg, da næppe nogen for øjeblikket skatter den højere, netop som den er, og jeg dog netop var iblandt dem, der anså folkerådets oprettelse for et sørgeligt misgreb, og overbevistes først om min forblindelse, da det trådte i kraft. Begge dele skylder jeg imidlertid både sagen og mig selv lidt nærmere at oplyse; thi det er visselig ikke således at forstå, og jeg nogen sinde har anset den fri folkestemme for noget ondt, da jeg tværtimod altid har betragtet den som aldeles nødvendig til kongens oplysning og folkets tilfredshed og rigets bedste; men jeg tænkte som en bogorm, at den fri folkestemme kunne allerbedst ytre sig gennem vore penne, uden mund og mæle, ordentligt valg eller gyldig fuldmagt; så endnu efter julidagene [I Frankrig 1830] og to besøg i England ønskede jeg Danmark kun en udvidet og bedre ordnet skrivefrihed, men intet virkeligt folkeråd, som mig syntes måtte nu om stunder altid blive galt, enten så de førte ordet, som havde kundskab uden ejendom, eller de, der havde ejendom uden kundskab. Hvor mesterlig nu danekongen løste den store opgave, den største til det borgerlige selskabs redning for øjeblikket og flor i fremtiden, det kan kun tiden klarlig og fuldelig vise; men jo længer jeg ser indretningen virke, og jo bedre jeg sammenligner Danmarks Grundlov af 28de maj 1831 med folkelivets tarv, des mere må jeg beundre dybden i kongens hjerte og højden af Danmarks lykke... Ser vi tiden an og lader indretningen, vi i det hele ynder, virke, som den er, en menneskealder eller to, da får vi at vide, hvad den fremmer, og hvad den fejler, og da ved vi, hvis forandring har vist sig nødvendig, også, hvordan den skal gøres, for virkelig at være en forbedring. Denne tålmodighed har man vistnok ikke haft i Frankrig; men derfor kom man heller ingen vej, kom ej nær så vidt, som England var ved gennem århundreder hellere at tåle store ulejligheder og håndgribelige misbrug end røre ved det faste grundlag, der er enhver statsforfatnings øjesten. Jeg vil i den henseende kun tilføje, at når man klager over de ulejligheder, det medfører, at rådet i Roskilde og Viborg ej holdes på én og samme tid, da er det noget, der slet ikke hører til det faste grundlag, men lader sig lettelig forandre, når kongen blot vil bruge to kommissærer i stedet for én, hvad jeg formoder, 20

21 Majestæten gerne føjede folket i, når det forlangtes; og oplyste man med det samme fordelene ved, at kollegiernes forslag i regelen tryktes betimelig før møderne, så rådet var forberedt, og møderne blev korte, da tænker jeg, også dette til stor gavn for indretningens frugtbarhed ville blive bevilget. Dog, selv om jeg heri tog fejl, og selv om der i denne konges dage, dem himlen Portrætmaleri af N.F.S. Grundtvig, malet af forlænge, ej skete mindste C.A. Jensen. Wikipedia. forandring i de for øjeblikket gældende bestemmelser, da var ulejligheden deraf så ubetydelig, i sammenligning med fordelen af et fast grundlag, at den vist ej burde komme i mindste betragtning, og man skulle forundre sig over, hvilke frugter dette træ alt i sin opvækst ville bære, når vi blot ikke aldeles fattedes en anstalt til ungdommens folkelige oplysning og dannelse. Ja, m. h., de har kanske alt hørt, hvad jeg ville gøre ved akademiet i Sorø, hvis jeg rådede for det, og i alt fald hører de nu, at først og frem mest ville jeg feje latinen ud, så der blev ikke mere af den, end der er bag på min hånd, og så ville jeg stræbe at samle der på én plet alt det ægte danske, der endnu er til i følelse, i tungemål og tankegang, og lade det frit gære ud i levende vekselvirkning, for at have den fornøjelse dog en gang at vise verden, hvad den nødig vil tro: at der dog virkelig er noget i Danmark, som ikke er råddent, men frisk og smukt og yndigt, i en grad og en forbindelse, som det ikke findes noget andet sted i verden, kort sagt: at forsynet har ingenlunde taget fejl, ved at gøre Danmark til det ældste kongerige på jorden, men at her virkelig er noget folkeligt, som fortjente at bevares i sin naturlige renhed og fortjente frihed til i fred at udvikle sig efter sine egne naturlove til en dansk bevidsthed, oplysning og forklaring. 21

22 Ja, det ville jeg, m. h., når jeg rådede for det; og jeg er vis på, aldrig nogen i Danmark har villet noget bedre end det; jeg er også vis på, at alle dannemænd og dannekvinder, når de rådfører sig med deres hjertelag, vil noget lignende; thi sæt, m. h at ikke blot min anskuelse af Sorø som pladsen for en sådan folkelig højskole, udlagt af biskop Absalon, opmålt af Kristian den Fjerde og bebygget af Frederik den Sjette, at denne min anskuelse var kun et tomt hjernespind; men sæt også, at min vurdering af det danske hjerte, dets dybe, paradisiske længsler, skjulte, glimmerløse, men ægte rigdom, og let miskendte, let misbrugte, let forførte, men inderlig elskværdige, velsignede ejegodhed, at min vurdering af det var, kunne menneskelig talt være overdrevet, eller dog at mine store forhåbninger om det milde lys, den fredelige styrke og den levende smag for alt ægte godt og skønt, sandt og stort, et sådant hjerte ved en fri naturlig udvikling og dannelse ville vinde, at de forhåbninger måtte skuffes sæt det alt, om De vil, og om De kan! så bliver det jo dog tilbage som en unægtelig sandhed og en urokkelig vished: at dansk, hvor fattigt og hvor usselt det så var, dog ville passe tusind gange bedre for Danmark end latin, at det danske tungemål, som dog til hverdagsbrug må beholdes, ville både tales og forstås langt bedre, når det dyrkedes flittig og fik lov til at følge sine egne love, end når det afrettes og radbrækkes efter latinen, og at danske folks naturlige tankegang, når den fik lov at råde i vor lovgivning og alle vore borgerlige indretninger, ville passe meget bedre, træde langt anderledes i kraft og vinde folkets hjerte, end nogen som helst anden tankegang, selv den ypperste under solen, der altid som fremmed må påtvinges og falde unaturlig. Og synes Dem da ikke, m. h., det er sørgeligt, at der ej i hele Danmark findes en eneste plet, hvor i det mindste den del af ungdommen, der hverken kan eller vil lære latin, hverken kan eller vil være bogorme, hvor de kunne mødes og finde vejledning og opmuntring til ved siden af deres borgerlige syssel også at dyrke og udvikle det folkelige, det danske hos sig, klare deres forestillinger om fædrelandet og dets tarv i alle måder, nære deres kærlighed til det, og venlig berøres af alt det udmærkede, Danmark i denne sin folkelige retning har frembragt! ja, finder De ikke, at når folkerådet skal svare til sin hensigt, og folkestemmen ej kvæles i fødselen af de studeredes latinske, tyske, franske 22

23 eller dog kunstige og boglige veltalenhed til anprisning af egne meninger og fremmed herlighed, skal det ikke ske, men folkestemmen virkelig blive et klart og mægtigt udtryk af folkets følelse og naturlige tankegang, da vil det ingenlunde forslå, at Majestæten viselig har sørget for, at hverken præster, professorer eller jurister skal have flere stemmer i folkerådet, end han eller de i regelen ustuderede vil unde dem, det vil, det kan ikke forslå, siger jeg, fordi selv den mest fremmede eller forkerte vidskab og dannelse vil, så længe det går på munden og ej på hånden løs, altid vinde sejr over det folkelige og naturlige, hvor den tilsvarende vidskab og dannelse fattes; og de må i regelen nødvendig fattes, og selv i undtagelserne findes svage og frygtsomme, hvor der som hos os ej er føjet mindste anstalt til at befordre, men findes alle mulige skranker til at hæmme dem. Fandt De derfor ikke, m. h., at vi trænger højt til en folkelig højskole, da kunne det umulig være, fordi de tænkte, den var undværlig, når dansk skulle gøre sig gældende; men det måtte være, fordi dansk var dem i grunden foragteligt, dansk oplysning, vidskab og dannelse i deres ører tomme ord uden vægt og betydning; men derfor er jeg også i dette stykke deres bifald vis; thi havde de end ikke så megen dansk natur i dem selv, at de umiddelbar følte dens værd, dens ret til at herske i landet, og dens bekvemhed til en herlig dannelse, så mødte De dog sikkert en så yndig natur i danske børn og så megen vidskab og dannelse i ulatinske, i danske kvinder, at de umulig kan kalde dansken et barbari, der skal [udryddes]... Kilde: N.F.S. Grundtvig: Af Mands Minde , udg. Af Sv. Grundtvig 1877, s. 492 ff. Den liberale bevægelse Den liberale bevægelse, der nu begyndte at rejse hovedet, var utilfreds med valgretsbestemmelserne. Mange akademikere og embedsmænd havde ikke den ejendom, der skulle til for at være valgberettiget eller valgbar. Således var kun en af Universitetets professorer valgbar til Roskilde stænderforsamling, mens ikke mindre end 73 brændevinsbrændere opfyldte betingelserne. På denne måde at udskyde folk, der havde en høj uddan23

24 nelse og ekspertise i kraft af arbejde i regeringskontorerne, fandt de liberale mærkeligt. En af dem, der kritiserede det, var den unge liberale jurist Orla Lehmann ( ), der hurtigt blev kendt for sine talegaver. Endvidere vendte de sig imod, at de fire forsamlinger byggede på stænderprincippet. De liberale var tilhængere af, at de folkevalgte repræsenterede den samlede nations interesse ikke snævre stænderinteresser. Stændernes opdukken satte gang i den liberale oppositionsbevægelse. Dens vigtigste krav blev, at ytringsfriheden skulle gøres reel, og at der skulle indføres en fri forfatning med en folkevalgt forsamling, der havde besluttende myndighed, og en ansvarsfri konge, der udøvede sin magt gennem ansvarlige ministre. For de liberale var det selvfølgeligt, at magtens centrum skulle være den folkevalgte forsamling. Danmark havde brug for en hurtig modernisering. For at den kunne gennemføres, skulle de hindringer, enevælden havde stillet op for den politiske debat, ryddes af vejen. Så længe Kong Frederik VI levede, afholdt den liberale bevægelse sig fra direkte at rejse kravet om indførelse af en fri forfatning. Kongen var simpelthen så populær, at det ville have været halsløs gerning. Orla Lehmann mente, at årsagen var, at befolkningen i kongens jævnhed både i forstand og færd - og godmodige deltagelse for individernes vel så en erstatning for statsmandens og regentens fejl. Da Christian VIII besteg tronen 3. december 1839, forventede de liberale, at der nu ville ske noget. Det var den almindelige mening, at den nye konges politiske evner oversteg forgængerens. Desuden havde han ord for at være liberal i sin indstilling. Mange håbede på, at han var manden, der ville lade enevælden erstatte af en fri forfatning. Det viste en række adresser fra studenter og forskellige byer. Den af adresserne, der vakte mest opsigt, var den første, som allerede var færdig om aftenen den 3. december. Den var forfattet af Orla Lehmann og underskrevet af 250 akademikere og studenter: Kun ved en kraftig genfødsel ville Danmark vinde den ære, frihed og velfærd, hvortil folkets retelskende og trofaste karakter og trofaste karakter og dets hele historiske udvikling giver det så retfærdig adkomst. Statslivets former skulle bringes i samklang med tidens fordringer og folkets kultur. Det var budskabet i adressen. Da en deputation anført af Lehmann afleverede adressen til den nye konge den følgende dag, svarede kongen temmelig afvisende. Lehmann tog et referat heraf og offentliggjorde det i det nationalliberale blad Fædrelandet, som netop var begyndt at udkomme dagligt. Det viste, at den nye konge ikke fandt tiden inde til at indføre en fri forfatning. Men om ikke andet havde det liberale parti opnået, at det blev tilladt offentligt at diskutere forfatningsspørgsmålet. En af årsagerne til, at Christian VIII havde held til at modsætte sig kravet om indførelse af en fri forfatning, var, at de fleste mennesker i Danmark stadig gik ind for den enevældige styreform. Kongens vigtigste forbundsfæller var bønderne. De havde gode erfaringer med enevælden: De land24

25 boreformer, der havde set dagens lys i sidste halvdel af det 18. århundrede, var blevet igangsat af en fremsynet enevældig regering med kronprins Frederik (den senere Frederik VI) i spidsen. De forskellige synspunkter i forfatningssagen kom frem, da Roskilde Stænderforsamling samledes Til forsamlingen blev der indgivet en række andragender om forfatningsspørgsmålet. De fleste bad stænderforsamlingen om at arbejde for indførelsen af en fri forfatning. Enkelte adresser advarede derimod bestemt mod at opgive enevælden f.eks. en adresse, der kom fra 53 indbyggere på Langeland. Indførte man en fri forfatning, ville der opstå partier, som ville Christian 8. Her malet som tronfølger af L. Aumont i Wikipedia. søge at varetage særinteresser. Resultatet ville blive, at man ville skade det, der tjente hele samfundet: det almene vel. Man havde brug for en uvildig instans i form af en enevældig konge, der hævede sig over særinteresserne. Det bekymrede de nationalliberale, at debatten i stænderforsamlingen såvel som de adresser, der var blevet afleveret til forsamlingen, godt kunne give tilhængerne af enevælden det indtryk, at bønderne ikke ønskede at opgive enevælden. Synspunkter på enevælden som i den anførte adresse brød de liberale sig ikke om, ikke mindst fordi meget tydede på, at mange bønder delte dem. Skulle det lykkes at komme igennem med kravet om en fri forfatning, var det nødvendigt at lægge pres på kongen. Så bønderne, der udgjorde ca. 75 pct. af befolkningen, kunne ikke undværes i kampen for indførelsen af en fri forfatning. Derfor var Orla Lehmann, der allerede i 1841 fremstod som de danske nationalliberales førende talsmand, ude efter en lejlighed til at gå i clinch med enenældetilhængernes synspunkter. Denne lej25

26 lighed kom i 1841, da han kort efter at være blevet indvalgt i Roskilde stænder tilfældigvis var på besøg i Nykøbing Falster. Ved et møde med nogle bønder på byens rådhus spurgte en af dem, Christoffer Rasmussen, ham om, hvorfor bønderne skulle svigte den enevælde, der havde gjort så meget godt for dem. Det var lige det spørgsmål, Lehmann havde ønsket sig. Så han svarede med sin siden så berømte delvis improviserede Falstertale: 3. Giv folket større andel i magten. Orla Lehmann 1841 M ine Herrer! Den opfordring, Christoffer Rasmussen har fremsat, skal jeg med fornøjelse efterkomme... Derfor glæder jeg mig over, at her er givet mig lejlighed til offentlig og åbenlyst at imødegå vildfarelser, som jeg meget godt ved, at man søger at udbrede mellem bønderne, men som vil forsvinde, så snart sandheden kan få sin ret. En sådan vildfarelse er det, når der her blev sagt, at de suveræne konger har gjort meget for bønderne og forsvaret dem mod de mægtige.5 Det er en vildfarelse, som Landets Historie modbeviser. Den lærer os vistnok, at enevoldsmagten gjorde en ende på adelsvælden. 6 Hvorledes det gik til med enevoldsmagtens indførelse, derom kunne der siges meget; men det vedkommer os ikke her. Nok, den sejrede, og derved var adelens magt knækket. Ja, knækket lige overfor kongerne; men monstro også lige overfor bønderne? Spørg historien, og den vil svare Dem, at over bønderne beholdt adelen sin gamle magt, ja at den fik ligesom til trøst en hel del nye rettigheder, så at bønderne vedblev at være trælle, og at deres kår stedse blev værre og værre. Og foruden vor egen adel kom der hele hærskarer af tyske baroner og landstrygere ind i landet, som blev mægtige herrer både ministre og amtmænd og herremænd som handlede helt ilde med bonden. Endelig lærer historien, at det trældomsåg, som hidtil kun havde hvilet på øerne, ved stavnsbåndets indførelse [1733] nu også blev lagt på de hidtil frie jyske bønder. Alt dette gjorde de suveræne konger. Den, som tror, at revolutionen af 1660 har været til bøndernes fordel, har taget storligt fejl; thi aldrig har det tryk, hvorunder de sukkede, været så hårdt og så almindeligt, som efter den tid. En ussel og forkuet slægt, opvokset i urenlighed og vankundighed i elendige jordhytter, arbejdende under 26

27 ridefogedens pisk for strenge, ofte fremmede herrer, som frådsede i hovmod og overdådighed det er det sørgelige billede, historien giver af den danske bondestand under enevoldskongerne, lige fra suverænitetens indførelse og indtil slutningen af det forrige århundrede. Dengang blev der gjort meget for bonden det er sandt, og det skal De bevare i taknemmelig erindring, og De skal ihukomme, hvor stor og hæderlig en del Kong Frederik VI havde deri. Det er i sandhed ingen ringe ros, at han alt i sin unge alder med begejstring opfattede denne sag, og at han lige indtil sin død usvækket bevarede sin kærlighed for bonden. Men hvis De tror, at han personligt udrettede alt, hvad der da skete, så glemmer De, at han, da de første afgørende skridt skete, netop var kommet ud af drengealderen, og at der indtrådte en standsning, til dels endog en tilbagegang, da de mænd døde eller trådte tilbage, som havde både foreslået og udført det. Frederik VI støttede dem med et oprigtigt sind; men det var modne, prøvede mænd, som Bernstorff, Reventlow, Colbiørnsen og mange andre, som førte sagen frem ja den egentlige opfinder og forfremmer, det var tidsånden, den ved ædle og kloge mænds tænkning og tale forberedte, ved pressen udbredte, ved begivenhederne styrkede offentlige mening. Derfor ser vi også, at i lande, som ikke stod under de danske kongers myndighed, omtrent de samme fremskridt gjordes, som hos os, og de ville også hos os være sket, hvad enten Kongen havde haft enevoldsmagten eller ikke; thi det er umuligt, at, om vi dengang havde haft lovgivende stænder, nogle herremænd kunne have modstået Kongen, regeringen, pressen, den store oplyste og frisindede del af nationen. Kongen ville i stænderne ikke have fundet en hindring, men en støtte for, hvad han ville udføre til frihedens, fædrelandets, bondestandens bedste, og hvis derunder bønderne var ledt frem til selv at være med, så ville det ikke blot have været til ære for dem, men også til fordel; thi var det gået lidt langsommere med afgørelsen, så ville det være gået raskere med tilegnelsen, og navnlig ville den hele udvikling være blevet stadigere fortsat. Hvad jeg her har sagt, og hvad enhver, der kender til Danmarks historie, vil bekræfte, det vil vise Dem, at det er en stor vildfarelse, at de suveræne konger har været almuens venner og beskyttere. Dette gælder kun om én af dem, nemlig Frederik VI, og det er såedes ikke ene- 27

28 vælden, men en af tidsånden grebet og af den oplyste del af folket støttet konge, som bonden skylder taknemmelighed. Men lad os nu endog sætte, at alt, hvad der er gjort for bondestanden, ene skyldtes Frederik VI, så er han nu i alt fald død. Men ved De da, om Christian VIII i det stykke tænker ganske som han? Og selv om De vidste det både om ham og om hans søn [Kronprins Frederik], så kan De i alt fald ikke vide det om deres endnu ufødte efterkommere. Det er derfor misligt at bygge en sag på et enkelt menneskes personlighed; thi ligesom Frederik VI tænkte og handlede i dette stykke helt anderledes, end de suveræne konger før ham, såedes kan intet borge imod, at der jo engang kan komme en konge i Danmark, som tænker og handler helt anderledes end Frederik VI. En sådan konge kunne da i kraft af sin enevælde kuldkaste, hvad der var gjort; han kunne til ejendomsrettens beskyttelse eller til for en friere benyttelse af landbrugene eller deslige bringe bønderne tilbage under de stores herredømme, til hvilke regenternes omgivelser i reglen vil høre. 7 Over en svag konge kunne det vel tænkes, at disse kunne få magt, men ikke over et stærkt, folkekåret folkeråd. Vil bønderne derfor sikre sig både at beholde, hvad de har opnået, og at opnå, hvad de endnu retfærdigt kunne ønske, da må de sætte deres håb til en fri forfatning. Lad os rådspørge vor egen erfaring! Har måske vore nuværende stænder vist sig fjendtlige mod bondesagen? Er det ikke netop dem, som efter en lang stilstand atter har bragt den et godt skridt fremad? Er det ikke dem, som har drevet vejsagen, jagtsagen og landkommunesagen igennem, bragt nyt liv i hoveriafløsningen, gjort en begyndelse til naturalydelsernes, navnlig frikørslernes, afløsning, m. m.8 Ganske vist har der været modstand og kamp det ligger i frihedens væsen men sejren var på vor side. Alt det har stænderne udrettet til bondestandens bedste, uagtet de kun har bestået i få år, og uagtet godsejerne i dem har et så stort antal stemmer. Og når stænderne ikke har udrettet mere, så er det ikke, fordi de har for megen, men fordi de har for liden magt. Og hvorledes skulle det kunne være anderledes? Hvorledes skulle det kunne tænkes, at de af folket selv valgte mænd skulle være fjendtlig sindede mod folkets interesser? Hvorledes en tilkommende enevoldskonge vil tænke, og hvilke råd han vil følge det ved de ikke, og derpå kan de ikke have nogen indflydelse. Der- 28

29 imod står det til enhver tid i bøndernes magt at vælge mænd til stænderforsamlingen, som har både evne og vilje til at værne om deres ret og til at virke for deres bedste. Og disse vil ikke komme til at stå ene. Se dem dog om! Er det blandt vennerne af enevælden eller blandt vennerne af en fri forfatning, er det f.eks. blandt de høje herrer ved hoffet eller blandt de så ilde ansete bladskrivere, at bondens vel finder sine varmeste talsmænd? Og se dem om i en videre kreds! Har måske de norske bønder haft skade af den frie forfatning, hvilken vor nuværende konge som prins har skaffet dem? Har de ikke tværtimod ved hjælp af denne forfatning sat deres billige og retfærdige ønsker igennem og bragt det så vidt, at staten næsten er gældfri, og de selv befriede for mange af de mest trykkende skatter? Når bønderne kun får sandheden at vide, så vil de lære, at så lidt de har nogen særlig grund til at elske enevælden, så lidt bør de låne øre til dem, som vil ophidse dem mod stænderne og friheden, så vil de lære, at fremskridtene, langtfra hos stænderne at møde nogen farlig modstand, tværtimod hos dem har fundet, og alt som de vinder i magt, stedse kraftigere vil finde en redelig, folkelig og virksom understøttelse. Der er i, hvad Christoffer Rasmussen nys har anført, et andet punkt, som trænger til nærmere forklaring. Han mente nemlig, at, siden de suveræne konger havde gjort så meget for bønderne, så skulle disse vel betænke sig, inden de rakte hånden til at tage magten fra kongerne og give den til stænderne. Det er herom, jeg skal tillade mig endnu at sige et par ord. Hvis vi fik en fri forfatning, så er det ganske rigtigt, at stænderne ville erholde større magt, og at kongernes enevælde ville ophøre. Men er det det samme, som at tage magten fra kongen? Ville han ikke ligefuldt vedblive at være statens ypperste hoved, ansvarlig ene for Gud og sin samvittighed? Ville han ikke herefter, som hidindtil, stå i spidsen, ikke blot for regeringen, men for hele folket, både i fred og i krig, så at uden hans vilje ingen krig kunne begyndes, ingen fred afsluttes, ingen lov blive til? Det er kun magten til at skade, men ikke magten til at gavne, som en fri forfatning ville berøve ham. Desuden må de ikke tro, at kongen i virkeligheden er så enevældig, som man efter ordene skulle tro. Så lidt som kongen selv går omkring og kaster sneen på vejene eller fanger tyve, så lidt kan han selv i vigtige sager se alt 29

30 med egne øjne, kende alt, udrette alt; det er embedsmændene, efter hvis forestillinger de fleste sager afgøres, dem, som bringer til udførelse, hvad der er besluttet. Det er dem, som i gerningen udøver en stor del af den magt, som efter ordene tillægges kongen, men som unddrager sig ansvaret for deres handlinger ved at krybe i skjul bag kongekåbens purpur og således at stille deres herre blot for meget, hvortil han i grunden kun låner navnet. I virkeligheden er det derfor snarere kollegiernes end kongens magt, man ønsker flyttet over til stænderne; det er folkekårne rådgivere, man vil stille ved tronens side, i stedet for de selvkårne. Stænder vil alle have. Så vidt er det da gudskelov kommet i Danmark, at ingen længer ønsker den forrige tilstand tilbage, da folket ikke engang turde snakke med om sine egne anliggenders ordning. Men hvad kan det nytte, at vælgerne samvittighedsfuldt udsøger de bedste mænd af deres midte, og at disse kommer sammen og drøfter og arbejder og stræber for folkets bedste hvad kan alt det nytte, når et par etatsråder, som ikke er en smule klogere end de bedste mænd i stænderne, men som kender langt mindre til folkets anskuelser og fornødenheder, kan sidde ved deres grønne bord inde i København og lave det således, at det ene efter det andet bliver forkastet, eller udsat eller forkvaklet.8 Man skulle virkelig tro, at de gode herrer mener, det går med love som med vin, at de bliver bedre, jo længer de henligger. Det er dette, man ønsker herefter at forebygge. Men en folkeligere ånd og kraftigere forvaltning vil vi kun kunne få, når folkets udkårede erholder større indflydelse. Den større magt, stænderne fik, den ville komme hele folket til gode, og den ville vise sin gavnlige virkning i småt som i stort. Giv folket større andel i magten, og selvbevidsthed og selvfølelse og frejdig lyst til at virke for fædrelandets vel vil vågne i hver dansk mands bryst. Regeringen vil blive dygtigere og stærkere; skatterne vil blive mindre eller i alt fald anvendes på en nyttigere måde; i kommunerne i amterne, købstæderne og sognene ville mange brave mænd, hvis kræfter nu ligger ubenyttede, få lyst og lejlighed til at virke for deres medborgeres vel. Ja selv de rent private foretagender vil trives bedre, når der er mere tilladt og mindre forbudt, og når friheden sikrer retten, styrker modet, letter bevægelsen. Det var jo vel en prøve værd. jeg tror, at det vil vise sig hos os, hvad der har vist sig på 30

31 andre steder, at en fri forfatning vil gøre det lettere for regeringen at udrette noget godt, vanskeligere at gøre noget slet, men umuligt at gøre slet ingenting. Alt, hvad jeg har sagt, går ud på at vise, at det aldeles ikke er meningen, at tage nogen god og ønskelig magt fra kongen. Tværtimod jo større magt folket får, desto større magt får også kongen; thi kongen og folket er ét, og kun den konge, som har et stærkt folk, kan selv være stærk. De må nemlig ikke tro, at det går med kraften, som med en sum penge, at hvad man giver den ene, det tager man fra den anden, og deler man det, så får hver kun det halve. Nej, jo større kraft folket får, desto større bliver også kongens sande magt magten til at modstå fremmed anmasselse og til at forsvare rigets uafhængighed magten til i det indre at fremme landets udvikling og folkets vel. Kun om én ting gælder det, at hvad man giver til den ene, det tager man fra den anden, og denne ene ting er netop penge. Men om det nu virkelig blev så, at regeringen fik lidt mindre, og at skatteyderne beholdt lidt mere var ulykken da så stor? Er det så ubilligt, at hvermand så vidt muligt selv nyder frugterne af sit arbejde? Eller er det så urimeligt, når man mener, at enhver ved bedst at anvende, hvad han selv har erhvervet? Den rette statskasse, det er hvermands lomme. Den bør stå åben, så snart det gælder nationens ære og frihed eller noget i sandhed nyttigt eller ædelt formål; men den skal være lukket, når der kun er tale om forfængelig tant eller gale projekter. Den hånd, som åbner og lukker for folkets lomme, det er folkets udkårne mænd de er de bedste skatmestre. Derfor er skattebevillingsretten hjørnestenen i enhver fri forfatning; thi det kan ikke nægtes, at pengevæsnet altid har været enevældens svageste side.9 Eller tror man, at, hvis folket i sin tid havde haft skattebevillingsret, det da ville have været muligt at bortkaste mange millioner på at bygge pragtfulde og overflødige slotte, hvormed Nordsjælland var som oversået, så at man kunne stå og spille fjerbold fra det ene til det andet? Eller tror man, at folkets udvalgte ville have samtykket i at mæske alle de tyske småprinser, projektmagere og vagabonder, der som grådige ravne kastede sig over det stakkels land, og skummede fløden af folkets arbejde, mens de bandt munden på den okse, der tærsker?10 Ville det ikke have været langt bedre at lade folk beholde, hvad de behøvede til at forbedre deres bedrift og til at 31

32 nyde lidt af livets glæde, eller i alt fald at anvende skatterne til nyttige foretagender, som kunne have fremmet landets opkomst? Men selv i denne sag er det ikke kongen, man vil afknappe noget. Hvad han behøver til at leve i overensstemmende med sin høje stand, det kan landet godt tåle at yde, og selv om man syntes, der gik vel meget med til balparéer og jagtforlystelser, så er jeg vis på, at det ville enhver nok unde ham. Men også her er det de snyltegæster, der vil leve højt, uden at arbejde, som omgiver kongerne og misbruger deres godhed eller svaghed, fra hvem forargelsen kommer. Det har til alle tider vist sig, hvor vanskeligt det falder kongerne at sige nej; det ville derfor vist være til deres eget bedste, dersom folkets repræsentanter kunne påtage sig den ulejlighed. Det er på tide, at jeg slutter. Jeg vil derfor kun endnu udtale den overbevisning, at spørgsmålet ikke er, om Danmark skal have en fri forfatning med skattebevillingsret, som de fleste oplyste nationer allerede har, som ingen, der har opnået den, for nogen pris vil opgive, som de, der ikke har den, stræber efter. Nej, spørgsmålet er kun, når det vil ske, og dette vil væsentligt bero på, hvor klart folket selv erkender dens gavnlighed, og hvor inderligt det længes efter at blive delagtigt i dette gode. Derfor er det godt, at folket begynder alvorligere at overveje denne sag; derfor er det pligt for enhver, som kan det, at oplyse de ukyndige, at berolige de ængstelige, og styrke de tvivlrådige. Det har jeg stræbt at gøre efter den dertil mig givne anledning. Deres velvillige og livlige opmærksomhed har vist mig, at jeg ikke har talt til døve øren eller forhærdede hjerter, og derfor tør jeg hå be, at også denne stund vil bære god frugt, når De nu i stilhed vil overveje og i forening vil drøfte, hvad her er sagt. De skal da sande, at tanken om frihedens værdighed og om fædrelandets vel har kraft til at klare ånden og varme hjertet. Med dette ønske vil jeg nu byde Dem farvel. Kilde: Af Orla Lehmann efterladte Skrifter, III, udg. af Carl Ploug 1873, s Hvis styret lod Lehmanns tale passere upåtalt, var der ingen tvivl om, at presset på enevælden ville blive forøget. På den baggrund rejste regeringen 32

33 sag mod Lehmann. Han blev anklaget for at have udbredt had og misnøje mod forfatningen. I begyndelsen af 1842 kom sagen for Højesteret, og her førte Lehmann selv ordet som sin egen forsvarer. Han var ganske vist ikke i stand til at overbevise dommerne om, at han var uskyldig, men på den anden side opnåede han, at forfatningsspørgsmålet blev placeret øverst på den politiske dagsorden. Han sikrede altså, at den politiske diskussion i fremtiden kom til at handle om det, der lå de liberale på sinde: en ændring af lan dets styreform. De liberale og det nationale Ved Danmark forstår vi alt land mellem Øresund og Ejderen, og vi er rede til at forsvare vort gamle Dannevirke... Og skulle det gøres fornødent, da vil vi med sværdet skrive på deres ryg det blodige bevis for den sandhed: Danmark vil ikke. Med disse krigeriske ord proklamerede Orla Lehmann ejderpolitikken maj Hvad var baggrunden herfor? Inspireret af liberale og nationale strømninger fra syd voksede en slesvigholstensk bevægelse sig i løbet af 30' erne og 40 erne stærk. Dens krav var, at det helt tyske Holsten og halvvejs fortyskede Slesvig tilsammen skulle have en fri forfatning. Kravet betød, at Det Danske Monarki skulle bestå af to selvstændige stater: Slesvig-Holsten og Kongeriget i union med hinanden. Heroverfor stillede Kongerigets liberale ejderpolitikken. Den gik ud på, at Kongeriget og Slesvig skulle forenes under en fri forfatning, medens Holsten som medlem af Det Tyske Forbund blot skulle bevare en spinkel tilknytning til den danske stat. Da Lehmann på den liberale bevægelses vegne udråbte ejderpolitikken, blev bevægelsen for alvor nationalliberal: En gennemførelse af ejderpolitikken ville betyde, at der i langt højere grad end tidligere ville blive skabt en ren dansk nationalstat. For de nationalliberale gik omdannelsen af Danmark til en nationalstat og indførelsen af en fri forfatning hånd i hånd. Den frie forfatning ville skabe en stærkere stat, fordi folket ville få en helt anden mulighed for at udfolde sig, når de bånd, der hæmmede udviklingen materielt som åndeligt blev sprængt. Og det ville betyde, at det blev lettere at modstå presset fra syd. Nedenfor følger Lehmanns provokerende tale, der blev holdt som en skåltale, da de liberale, som de plejede hvert år den 28. maj, på Skydebanen i København fejrede udstedelsen af stænderanordningen 28. maj Lehmann havde da netop afsluttet sin afsoning af en fængselsstraf på 3 måneder, som han fik for med sin falstertale at have udbredt misnøje mod rigets forfatning. 33

34 Fastertalen kostede Lehmann tre måneder i fængsel i domhuset på Nytorv, som han afsonede i begyndelsen af 1842 efter det foreliggende billede at dømme under behagelige forhold. Litografi af W. Koch efter P.E. Lorentzens tegning fra D 4. Danmark til Ejderen. Af Orla Lehmann 1842 en godshedfulde velvilje, hvormed De her så uventet har modtaget mig, giver mig håb om, at De kunne være villige til at gøre mig en stor tjeneste. Jeg vil nemlig oprigtigt tilstå, at jeg befinder mig i nogen forlegenhed; thi jeg skal udbringe Danmarks skål, og jeg ved ikke ret, hvad Danmark er. Forstå mig ret, jeg ved helt vel, at Danmark er et lidet fattigt land 11 skønt rigt på smør12 der ejes af en enevældig konge og regeres mere eller mindre godt ved hjælp af en stor Mængde embedsmænd og 34

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

En e-bog fra EKSISTENSEN

En e-bog fra EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer:

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer: Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer: 3 276 674 643 272 287 1 Ida Secher I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Salige de tjenere,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere