KALUNDBORG LÆRERKREDS ORDINÆR GENERALFORSAMLING 21. MARTS 2014 KL SKOLEN PÅ HERREDSÅSEN KLOSTERPARKVEJ 175, KALUNDBORG SKRIFTLIG BERETNING

Transkript

1 KALUNDBORG LÆRERKREDS ORDINÆR GENERALFORSAMLING 21. MARTS 2014 KL SKOLEN PÅ HERREDSÅSEN KLOSTERPARKVEJ 175, KALUNDBORG SKRIFTLIG BERETNING

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forside Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 18: Side 19: Side 21: Side 22: Side 23: Side 24: Side 25: Side 26: Side 27: Side 28: Side 30: Side 33: Side 34: Side 35: Bagside: Indholdsfortegnelse Dagsorden Kredsstyrelsens forslag til forretningsorden Kredsstyrelsens skriftlige beretning Valg Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Noter til regnskabet Årsregnskabet for særlig fond Kontingentforslag Frikøb Budgetforslag Indkomne forslag: Vedtægter for Kalundborg Lærerkreds Vedtægter for Særlig Fond Tipskupon Foreningssangen Kredsens åbningstider og dato for næste generalforsamling 3

4 FORELØBIG DAGSORDEN Velkomst 1. Mødets åbning 2. Valg af dirigent og stemmetællere Fastsættelse af forretningsorden 3. Beretning 4. Regnskab 5. Indkomne forslag: Resolution: Demokratiet skal styrkes Resolution: Arbejdsbelastninger Resolution: Kvalitet i undervisningen 6. Budget og fastsættelse af kredskontingent 7. Valg: jf. vedtægterne 8. Evt. 4

5 KREDSSTYRELSENS FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGEN Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. 3. Dirigenten påser, at alle forhandlinger fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 4. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstillere, når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 5. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstillere vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. 6. Generalforsamlingen kan beslutte at lukke talerækken, hvorefter kun de indtegnede talere samt formanden og forslagsstillere kan få ordet. 7. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten efter, at de er fremsat fra talerstolen. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 8. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal, jf. dog vedtægternes 18 og 19. Afstemninger kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 3 af de fremmødte begærer det. Ved personvalg foretages altid skriftlig afstemning, hvis der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. Formanden og kredsstyrelsen kan til enhver tid forlange skriftlig afstemning. 5

6 KREDSSTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING Det er ingen overdrivelse at sige, at det sidste år har været det mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække foreningens muligheder for at sikre kvalitet i undervisningen. Regeringen skulle finde midler til en ny Folkeskolereform, derfor fratog de os aftaleretten på arbejdstiden for hele underviserområdet. Vi skal finansiere den øgede undervisning i folkeskolen ved, at alle lærere i gennemsnit underviser mere. Vi kan ikke gå på kompromis med vores profession, vi skal have resurserne, der sikrer, at vi kan levere kvalitet i undervisningen. Derfor måtte arbejdsgiverne bruge det stærkeste kampmiddel: lockouten. Det blev 25 skelsættende dage i april men det blev også dage, hvor vi oplevede et fællesskab, som skal hjælpe os videre efter 1. august Normalt er den skriftlige beretning tilbageblik på året, der gik, og den mundtlige beretning vil være mere fremadrettet. I år kan det ikke undgås, at der også vil være et tilbageblik i den mundtlige beretning, for det er grundlaget for den situation, vi står i lige nu, og som skal føre os frem mod og over på den anden side af 1. august Det er store udfordringer, vi står overfor, og vi agerer alle ud fra det ståsted vi nu har midt i det kaos, som Folkeskolereformen og Lov 409 har kastet os ud i. Vi vedtog på kongressen foreningens strategi, som kredsstyrelsen og tillidsrepræsentanterne arbejder ud fra. På vores generalforsamling skal vi sammen drøfte, hvordan vi tackler de udfordringer, vi står overfor, og hvordan vi til stadighed sikrer det fællesskab, som vi har i Danmarks Lærerforening. Derfor er det ekstra vigtigt, at du netop i år møder op og styrker vort fællesskab: Generalforsamlingen afholdes fredag d. 21. marts kl på Herredsåsen. Der vil være åbent fra 16.30, hvor der serveres kaffe/te. Efter generalforsamlingen er der buffet, bar og dans. Generalforsamlingen i år er en valggeneralforsamling. Af den skriftlige beretning vil fremgå de kandidater, der var kendte ved den skriftlige beretnings afslutning. Den 13. marts vil der blive sendt endelig dagsorden og liste med kandidaterne ud til skolerne. Det er også muligt at stille op på selve generalforsamlingen. Kredsstyrelsen håber at se dig og dine kolleger til en god, debatterende og konstruktiv generalforsamling og efterfølgende fest. Den skriftlige beretning er afsluttet d. 24. februar Karen Sørensen, kredsformand 6

7 OK 13 De nuværende arbejdstidsaftaler har været under pres fra de offentlige arbejdsgivere gennem de sidste par år ikke mindst i form af et massivt krav om afskaffelse af arbejdstidsregler og den særlige 60-års regel. Vi fik afværget presset ved overenskomsten i 2011, men denne gang stod arbejdsgiverne fast, tilsyneladende fordi de fik den politiske opbakning til at køre hele vejen, hvis vi ikke gav os i forløbet. Allerede i regeringsgrundlaget fra 2011 bliver lærernes undervisningstid nævnt som vi viser dem (lærerne) mere tillid og giver dem mere tid til at undervise. Vi vidste den gang ikke, hvad der lå bag, men var skeptiske og det skulle vise sig til overenskomstforhandlingerne i Forhandlinger, ja det kom der stort set aldrig. DLF lagde det ene forslag efter det andet på bordet, uden at KL gav gensvar. Arbejdsgiverne kom kun med nogle ubetydelige løse hensigtserklæringer. Linjen var tilsyneladende lagt i kassen allerede tilbage i 2011 i et tæt samarbejde mellem KL, Moderniseringsstyrelsen og Regeringen. Det blev bekræftet 2 år senere, i november 2013, da DLF fik medhold i ret til aktindsigt i det arbejde om folkeskolen, som foregik mellem KL, Moderniseringsstyrelsen og Regeringen. KL skærpede i den grad retorikken over for lærerne. Vi skulle helt klart udstilles for befolkningen som lærere, der havde undervisningsfobi og hellere ville holde pauser og gå til møder og som lærere, der i højere grad skulle styres af stærke ledere. KL kom først med et udspil i starten af februar, mindre end 14 dage før forhandlingerne skulle være afsluttet og lige efter, at AC havde indgået et forlig på gymnasielærernes vegne, hvor deres arbejdstidsaftale blev afskaffet, og aldersreduktionen blev udfaset. KL s udspil var indholdsmæssigt det samme som for gymnasielærernes, men det var umuligt at få svar fra KL på alle vore spørgsmål om, hvordan arbejdstiden og skoleåret kunne planlægges. Reelle forhandlinger var der aldrig tale om og der blev vel egentlig aldrig konstateret en uenighed. Vi endte i forligsinstitutionen, men heller ikke her lykkedes det forligskvinden at mægle. Det er i den grad et overgreb på den danske model, når regering og KL sammen og ensidigt planlægger et forløb og selve resultatet af et overenskomstforløb. Et velfungerende system blev sat ud af kraft. Som led i det konfliktforberedende arbejde, iværksatte foreningen allerede i efteråret 2012 en kampagne, som skulle styrke medlemmernes omdømme. Kampagnen kørte med forskellige vinkler gennem hele forløbet og blev intensiveret under forhandlingerne og lockouten. Vi husker vist alle blandt andet Ditte Jensen fra Virum, og Tvungne heldagsskoler + mindre tid til forberedelse = discountundervisning. Da vi gik på påskeferie vidste ingen af os, om vi skulle møde på skolen som vanligt, eller om vi var lockoutede men vi var forberedte! Vi blev holdt hen til det sidste, men ved påskeferiens slutning stod det klart: konflikten var en kendsgerning og arbejdsgivernes lockout en realitet. Tirsdag d. 2. april blev en meget anderledes dag, men også en dag, hvor vort fællesskab skulle til at stå sin prøve. Et helt fantastisk engagement blev lagt for dagen lige fra morgenstunden, hvor alle stod ved deres skoler med bannere mv. for at signalere: Vi vil undervise. 7

8 Ingen af os vidste, hvor lang tid det ville tage, men det blev næsten 4 uger! Igennem hele forløbet formåede vi at holde sammen og vise vores organisatoriske styrke, trods arbejdsgivernes forsøg på at splitte os bl.a. med store annoncekampagner. Vi viste som medlemmer et fantastisk engagement et bevis på, hvilket engagement der kunne være i folkeskolen, hvis vi fik lov! Happenings, demonstrationer, løb, tilstedeværelse i gadebilledet og ved skoler, optrin ved politiske møder, postkort til KL, etc. Arbejdsgiverne vidste ikke, hvad de slap løs! De andre organisationer støttede ved demonstrationer og annoncer hvem husker ikke Lærerne er de første hvem bliver de næste. Og så pludselig, d. 25. april var det slut, da regeringen valgte at gribe ind i konflikten. Foreningens indsats efter lockout Allerede under konflikten rustede foreningen sig til tiden efter. Vi var klar over, at der lå et stort stykke arbejde forude, for vores udgangspunkt er et helt andet. Hidtil har vi indgået aftaler om arbejdstid ved overenskomsten, og vi har efterfølgende lokalt indgået aftaler mellem kreds og kommune og mellem TR og skoleleder. Nu har vi en lov som er egenhændigt skrevet af folketing/moderniseringsstyrelse, med hjælp af arbejdsgiver. Vi har ikke været med i de drøftelser der ligger bag loven og har således kun lovens tekst. Allerede i maj måned var tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) på 1-dages kursus i den overordnede tilgang til den kommende opgave. Når foreningen vælger at inddrage AMR i arbejdet, så er det fordi vi dels ser, at AMR har en funktion i MED-udvalget, hvortil langt flere emner vil blive henlagt, dels fordi AMR får en stor opgave i forhold til de ændrede arbejdsforhold og belastningerne heraf. Kongressen vedtog i september foreningens endelige strategi i lyset af LOV 409: Målsætning: Det er foreningens mål, at medlemmerne har gode og forsvarlige vilkår til deres professionelle opgavevaretagelse. Og: foreningen vil på alle niveauer søge samarbejde med arbejdsgiverne for at sikre gode rammer for en professionel opgaveløsning. De steder, hvor dette ikke er muligt, må foreningen støtte medlemmerne i at skabe forsvarlige vilkår inden for de regler, som folketinget har fastlagt med Lov 409. I løbet af efteråret har kredsstyrelserne været på kurser. For TR og AMR er der blevet afholdt regionale kurser. Foreningen har siden sommeren udsendt omfangsrigt materiale til både kredsene, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter materiale som kan give viden og støtte i det lokale arbejde. 8

9 Senest har foreningen afholdt de såkaldte lyttemøder med oplæg af hovedstyrelsesmedlem. Lyttemøderne blev afholdt rundt i landet, og 6 medlemmer fra hver skole kunne deltage. I Kalundborg Lærerkreds arbejder vi også intenst med udfordringen. Kredsen har fastlagt proces og strategi, og vi udarbejder værktøjer og andre notater til brug for TR'erne på skolerne. Vi er i tæt dialog med TR erne på TR-møderne, ligesom AMR deltager i møderne i rimeligt omfang. Kommunikationsniveauet i kredsen er højt, og det er en nødvendighed, når vores grundlag er et helt andet, og når arbejdsgiveren ikke er interesseret i dialog på området mere herom i den mundtlige beretning. Sagsbehandling En meget vigtig del af arbejdet på kredskontoret er der, hvor sagsbehandlerne møder de medlemmer, som har behov for en snak om forskellige forhold. Det er henvendelser fra medlemmer, som af forskellige grunde har behov for rådgivning i forhold til deres arbejds- eller livssituation. Det drejer sig om samarbejdsvanskeligheder, langvarig sygdom, stress m.v. ofte forhold, som kan få indvirkning på tilknytningen til arbejdspladsen. En anden vigtig del af sagsbehandlingen er rollen som bisidder dels i jobcenteret og dels i forhold til arbejdspladsen i forbindelse med sygesamtaler, tjenestelige samtaler og alle andre forhold i forbindelse med ansættelsen. Når medlemmer oplever, at arbejdsforholdene eller helbredet skranter, er det vigtigt, at der bliver skabt en kontakt til kredsen. I disse tilfælde skal Kalundborg Lærerkreds sikre, at medlemmerne oplever, at deres lokale fagforening hjælper dem bedst gennem forløbet med afsæt i den virkelighed, de er bragt i eller har bragt sig i. Ved sygdom, arbejdsskader og ledighed kan det for det enkelte medlem blive et årelangt forløb, hvor vi er den faste støtte. Arbejdsmiljøudvalget Arbejdsmiljøudvalget har naturligvis arbejdet rigtig meget med Lov 409 og folkeskolereformen det sidste år. DLF udsendte i efteråret Inspirationsguide til indretning af arbejdspladser og med bagrund i det, samt notat fra Kalundborg Kommune, har vi arbejdet med, hvad man skal være opmærksom på på skolerne, når man går i gang med arbejdet. Arbejdsmiljøudvalget har også arbejdet med en masse andre temaer fx frivilligt arbejde og stresspolitik. I foråret 13 blev der i lighed med tidligere år afholdt arbejdsmiljøkonference på tværs af kredsene. Her var temaet: Et langt og godt arbejdsliv også for kommende lærere. I efteråret holdt vi selv en temadag med udgangspunkt i den nye branchevejledning om fysisk arbejdsmiljø. Arbejdsskader Vi oplever desværre i forbindelsen med vores lærerarbejde, at der forekommer arbejdsskader, og nogle bliver syge af at gå på arbejde. Indenfor de sidste år har vi i kredsen set en stigning af især de psykiske arbejdsbelastninger. Det er vigtigt, at disse bliver anmeldt. Registrering af arbejdsskader har også betydning for arbejdet med at aflæse og evaluere skolernes og ikke mindst kommunens arbejdsmiljø. I det sidste år har vi modtaget 14 anmeldelser fordelt på 10 institutioner, en stigning i forhold til sidste år. Desværre omhandler de fleste tilfælde stress og arbejdsmiljø dette er ret bekymrende. 9

10 Medlemsundersøgelsen I efteråret gentog vi vores medlemsundersøgelse om medlemmernes arbejdsmiljø og kommunikation med kredsen. Medlemsundersøgelsen blev gennemført med en svarprocent på 57 %, svarende til 268 besvarelser ud af 467 udsendte. Der er en jævn fordeling af svar fra alle skoler. Der er ringe svarprocent fra arbejdssteder, som ikke er skoler, så reelt er svarprocenten på skolerne højere. Vedrørende det psykiske arbejdsmiljø angav medlemmerne, at: 77 % har inden for det sidste år følt sig presset p.gr.af arbejdet. 19 % har konsulteret læge p.gr.af arbejdsbetinget stress eller andre arbejdsbelastninger 15 % har været sygemeldt p.gr.af arbejdsbetinget stress eller andre arbejdsbelastninger. Stress og psykiske arbejdsbelastninger tales der oftest om på teammøder, i personalerum og i andre uformelle sammenhænge med kolleger. Der tales sjældent om det på møder med leder, dette gælder både møder med hele personalegruppen og ved personlige samtaler med leder. Dette stemmer meget overens med det forhold, at 2/3 ikke kender til skolens retningslinjer for håndtering af stress. Kun 11 % angiver at være blevet introduceret for Balancemodellen vigtigheden af sammenhængen mellem resurser og krav/opgaver. Noget bedre, nemlig 57 % kender skolens retningslinjer for håndtering af vold og trusler om vold. Kun 15 % angiver, at lederen har givet anvisninger på, hvordan man skal agere i forhold til stressede arbejdsopgaver. Og kun 21 % angiver via sit arbejde at være blevet orienteret om konkrete redskaber/værktøjer, der kan anvendes i forhold til at undgå stress og andre arbejdsbelastninger, som påvirker psykisk. Kalundborg Lærerkreds finder det alarmerende, at godt 3/4 af lærerne inden for det sidste år har følt sig stresset af arbejdet og ikke mindst, at næsten hver 5. lærer har søgt læge på grund af arbejdsbelastninger. Ud af de 268 besvarelser, har 40 lærere været sygemeldt p.gr.af arbejdsbelastninger. Kalundborg Lærerkreds må konstatere, at det psykiske arbejdsmiljø og håndtering af arbejdsbelastninger burde vægtes langt højere i hverdagen. Nogle vil tænke, at ovenstående resultater kan hænge sammen med forårets konflikt. Nu er det således, at Kalundborg Lærerkreds for et år siden gennemførte samme medlemsundersøgelse, og der er ikke en markant stigning i forhold hertil - men derimod en understregning af problemet. Set i forhold til de store udfordringer, som lærerne står overfor i kommende skoleår - folkeskolereform, inklusion og ændring i arbejdstiden og hvor lærerne skal undervise flere timer uden nødvendigvis at få mulighed for at forberede sig ordentligt, så kan vi frygte konsekvenserne af arbejdsbelastningerne og det psykiske arbejdsmiljø, hvis ikke lederne og skolerne er parate til forebyggende at håndtere de øgede krav, så vi undgår belastninger og sygemeldinger p.gr.af arbejdet. 10

11 Kommunikationen mellem medlemmer og Kalundborg Lærerkreds: Medlemmerne angiver at: Langt hovedparten af informationen fra Kalundborg Lærerkreds til medlemmerne går via Nyhedsbrevet, faglig klub og hjemmesiden. Medlemmerne finder det meget vigtigt, at kredsen er synlige over for de lokale politikere, og at kredsen er med- og modspiller i den kommunale personalepolitik. Der er generelt stor tilfredshed med kredsens kommunikation og information. Der kom heldigvis også forslag til nye tiltag, som vi vil arbejde med i kommende tid, herunder skal nævnes: Nyhedsbrevet er for kompakt - derfor vil vi nu forsøge at udsende Nyhedsbrev hver 14. dag, men i en kortere form. Der planlægges i foråret med fyraftensmøder/medlemsmøder om aktuelle emner. Sammen med tillidsrepræsentanterne arbejdes målrettet med opkvalificering af faglig klub møderne. Kursusudvalget I slutningen af oktober sidste år afholdt kredsen åbent kursus for medlemmer på foreningens ejendom Frederiksdal i Lyngby. Det lykkedes os at få vores formand Anders Bondo ud til medlemmerne, som gav disse et indblik i forårets forløb og hans ikke-forhandlinger med KL før og i forligsinstitutionen samt DLF s videre arbejde i forhold til lov og reform. En engageret og nærværende Anders Bondo gav udtryk for, at mødet og dialogen med medlemmerne er vigtigt for ham, om det så bliver en lørdag eftermiddag på vej hjem til familien i Jylland på cykel og i tog. Den næste prominente oplægsholder var kommunalforsker Roger Buch, der gav en indsigt i, hvad der er sket i folkeskolen siden kommunalreformen samt sine tanker omkring lov og reform. Deltagerne var meget begejstrede, og de fik som afslutning en prognose på kommunalvalget med den afsluttende bemærkning: Det bliver ikke bedre i den offentlige sektor. Det kunne umiddelbart synes som en udfordring søndag formiddag efter en meget hyggelig lørdag aften at skulle være oplægsholder i 3 timer, men den klarede lektor ved DPU Steen Nepper Larsen til UG med sit foredrag: At ville noget med nogen, men med hvilken ret? - kritiske tanker om det pædagogiske. Med sine 2,05 meters højde havde han et øje på alle deltagere. Vi kan i kredsen kun opfordre til at deltage i næste åbne kursus. Pædagogisk udvalg Det er pædagogisk udvalgs opgave at holde sig ajour med ny viden om pædagogiske forhold og love og bekendtgørelser på folkeskoleområdet og bringe dette videre til kredsstyrelsen og TRgruppen. Der har naturligt nok været mange arbejdsopgaver for pædagogisk udvalg i forhold til den nye folkeskolereform, og vi har bl.a. arbejdet intenst med begreberne den understøttende undervisning, lektiehjælp og motion og bevægelse. Vi har i kredsen valgt at udarbejde værktøjsrammer for de enkelte elementer i skolereformen til brug på skolerne, således at tillidsrepræsentanterne får hjælp til at arbejde videre lokalt. 11

12 Ledige medlemmer I Kreds 53 har vi haft et konstant antal ledige medlemmer på 10 til 12 gennem de sidste år. Nogle har i perioder haft vikariater af længere eller kortere varighed og derved været inde og ude af vores liste. Vi har lokalt afholdt 2 møder med vores ledige medlemmer, således at man som ledig lærer stadig kan opleve en tilknytning til folkeskolen og sin fagforening. Der har i år ikke været så stor tilslutning til møderne, hvor indholdet har været at hjælpe og bistå den ledige i forhold til DLF herunder procedure for nedsat kontingent, netværk i forhold til kredsen, forhold man skal være opmærksom på som ledig, jobmulighed og vores jobbank og ikke mindst erfaringsudveksling. Hvis læreruddannelsen i Holbæk lukker, kan vi nok på sigt få problemer med at rekruttere nye lærere i vores område, så her forventer vi, at ledighedssituationen vil komme til at se anderledes ud. Lønsager penge hentet til medlemmerne Vi har gennem de sidste år haft en del sager i forhold til korrekt lønudbetaling. Det har mest været med omdrejningspunktet uv-tillæg og indplacering/anciennitet. Det har bevirket, at rigtig mange medlemmer har oplevet en regulering, der har resulteret i en efterbetaling svingende fra få hundrede kroner til tusinde kroner. Alt i alt er det et millionbeløb, som kredsen har været med til at få bragt i orden for medlemmerne. TR arbejdet Ingen tillidsrepræsentanter i Kalundborg Lærerkreds glemmer sidste år. De kom alle på ekstraordinært hårdt arbejde i forbindelse med lockouten. Enten indenfor eller udenfor skolens mure. Der var opgaver fra morgen til aften og koordinering af aktiviteter alle ugens 5 arbejdsdage. De fleste tillidsrepræsentanter har meldt tilbage om en utrolig opbakning og støtte fra deres kollegers side, hvoraf en del blev kontaktpersoner i de tilfælde, TR ikke var lockoutet. AMR og TR har i flere omgange været på kurser i håndtering af lov og reform for at blive klædt så godt som muligt på til næste års udfordringer og for at sikre et tåleligt arbejdsmiljø. De skal vide, hvad der kan forhandles/ikke forhandles om, hvilke krav der kan stilles til ledelsen, og hvad der tages op i MED systemet. Da alt i loven ifølge Kalundborg Kommune skal forhandles lokalt, påhviler der AMR og TR samt deres medlemmer et kæmpe stykke arbejde. Der skal spørges ind til rigtig mange ting samtidig med, at TR skal bevare et godt samarbejdsforhold til ledelsen. Ikke nogen nem opgave, hvorfor kredsen på alle TR møder fortsat drøfter sammen med TR, hvor langt vi er kommet, og hvad vi har af uafklarede ting. Jeres TR fortjener ind i mellem, at I giver ham/hende et skulderklap. Faglig klub Antallet af møder i medlemmernes faglige klubber er steget betragteligt siden forårets begivenheder med lockout af lærerne i en hel måned. Der var brug for at få bearbejdet begivenhederne både følelsesmæssigt og rationelt. Følelsen af et overgreb og det øvrige samfunds manglende forståelse for lærernes arbejde slog rigtig mange ud. Hvor var kommunen og lederne? De afventede bare. Der var brug for at fortsætte det tætte sammenhold, og det kunne man videreføre i faglig klub. 12

13 Efter sommerferien begyndte debatten om arbejdstid og reform for alvor at blive meget nærværende. Hvilke konsekvenser har det for vores fremtidige vilkår i arbejdet? Spørgsmålene er mange, og de skal afklares og drøftes ude på skolerne, og i sidste ende bestemmer lederen. Det eneste sted, hvor lærerne kan drøfte og forsøge at få fælles fodslag er i den faglige klub. Og det er her, at AMR og TR bliver klædt på i forhold til at komme i dialog med ledelsen for at opnå så gode vilkår som muligt for alle lærere. Sammenholdet er det allervigtigste, og det var også budskabet fra vores formand Anders Bondo til medlemmerne på videoen til efterårets møder i de faglige klubber. Kredsen er i færd med at besøge samtlige faglige klubber på skolerne. Vi startede i november sidste år og har snart været de fleste steder, og vi kommer gerne igen, hvis medlemmerne har brug for det. Spørgsmålene er mange, og vi har ikke svarene på dem alle, da alt i kommunen jo er lagt ud lokalt. Men vi får rigtig gode drøftelser om de mange ting, som lærerne må spørge ind til hos ledelsen. De fleste lærere nævner betydningen af at passe på hinanden og ikke gå enegang i forhold til at opnå særligt fordelagtige aftaler med ledelsen. Regnskab Vi har i 2013 et lille overskud på regnskabet. Der var ikke i budgettet taget højde for udgifter til lockouten, men hovedforeningen refunderede jo en del af udgifterne, så i alt beløber det sig kun til ca kr., samtidig betød lockouten så også, at vi sparede lidt på udgifterne til kredsfrikøbet. Vi har fået skiftet vores EDB ud, som det var planen. I forhold til vores varmeregnskab havde vi året før betalt alt for meget a conto, så her er der kommet ca kr. retur. Så har vi holdt Åbent Kursus, og her var jo foruden budgettet lavet en hensættelse fra året før som vi har været inde og bruge. Kredsstyrelsen foreslår derfor uændret kontingent. SPT Sjælland på Tværs. De 8 kredses samarbejde er under stadig udvikling. Samarbejdet er centralt forankret i Det forpligtende kredssamarbejde, hvor formænd, næstformænd og kongresdelegerede mødes, og dagsordenen er den politiske. Derudover er nedsat udvalg inden for: arbejdsmiljø, pædagogik, kursus og fraktion 4. Helt lokalt i SPT har vi oprettet et nyt forum FN formandsnetværk. Her mødes de 8 formænd jævnligt for at drøfte den aktuelle politiske situation og udveksle erfaring og udfordringer fra kommunerne det er god sparring! Arbejdsmiljøforum har netop holdt sin årlige konference med titlen Et godt arbejdsmiljø i en folkeskole med store udfordringer. Konferencen blev holdt i Kuben på Holbæk Seminarium og blev et tilløbsstykke for Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, skoleledere og andre interesserede. 13

14 Fraktion 4 Pensionisterne i Kalundborg Lærerkreds har også i det forløbne år været aktive og selvkørende. I det daglige varetages arbejdet af fraktion 4-udvalget, i daglig tale de fem, som bliver valgt på fraktionens årsmøde hvert år i april måned. I det forløbne år har fraktion 4 været i Koncerthuset og hørt Beethovens 5., og de har haft en tur til Jægerspris Slot med frokost på Cafe Danner og et besøg på Willumsens Museum. Julefrokosten startede med et foredrag af Hans Peter Tams om hans oplevelser under 2. verdenskrig, og derefter var der frokost på Den tykke Kok. Læsekredsen har kørt hele vinteren med et godt fremmøde. Kommunalvalg I forbindelse med kommunalvalget d. 19. november 2013 havde kredsen en række aktiviteter med det formål at sætte folkeskolen på dagsordenen. Vi afholdt et meget velbesøgt valgmøde, hvor alle partier var repræsenteret. Vi lavede en flyer om folkeskolen til uddeling på valgmøder og til ophængning i lokalsamfundet, og i perioden op til valget havde vi 5 læserbreve i Nordvestnyt. Vi fik hurtigt kontaktet de opstillede politikere i Kalundborg og givet dem mulighed for at svare på en række spørgsmål og dermed komme på Danmarkskortet på Her kunne alle så følge med i de enkelte politikeres standpunkter i forhold til folkeskolen i Kalundborg. Læreruddannelsen i Holbæk Nedenstående er læserbrev skrevet af kredsformændene i Holbæk, Odsherred og Kalundborg og bragt i Nordvestnyt d. 13. januar 2014: Lukningen af læreruddannelsen i Holbæk er katastrofal for folkeskolen! Så skete det, vi har frygtet siden Læreruddannelsen i Holbæk for flere år siden første gang blev varslet lukning. Profetien er gået i opfyldelse, de studerende søger ikke til et uddannelsessted, som hvert år, i forbindelse med optag af studerende, bliver omtalt som lukningstruet. Kvaliteten i læreruddannelsen skal sikres. Det gør man bedst ved at sikre, at der etableres et bredt tilbud i Holbæk; men dette brede tilbud har vi gennem årene set blive indsnævret, således at de studerende har måttet pendle mellem uddannelsesstederne. Det er ikke godt nok! For lærerne og skolerne i de tre nordvestsjællandske kommuner Odsherred, Holbæk og Kalundborg vil en beslutning om lukning af læreruddannelsen i Holbæk være katastrofal. Folkeskolen står over for store udfordringer i de kommende år. Nævnes kan blot ny folkeskolereform og øget inklusion, samtidig med at store årgange af lærere går på pension nu og i nærmeste fremtid. Der er brug for uddannede lærere, og det, kan vi se, bliver svært at rekruttere, når området mister læreruddannelsesstedet. For vi ser, at de færdiguddannede lærere søger stillinger i det nærområde, hvor de har bosat sig under uddannelsen. 14

15 Vi har generelt ikke ledige lærere i Nordvestsjællands område, så i forvejen kan læreruddannelsen i Holbæk have svært ved at udklække lærere nok til Nordvestsjælland. Samfundsmæssigt set er det jo også den helt forkerte vej at gå, når der politisk slås til lyd for, at der også skal være uddannelsessteder i yderområderne specielt sammenholdt med regeringens mål om, at 60 % af alle unge skal have en videregående uddannelse. Vi skal derfor kraftigt opfordre UCSJ s bestyrelse til i stedet at tage en beslutning om at bevare læreruddannelsen i Holbæk ved at tilføre midler, som sikrer kvalitet i uddannelsen og et godt studie miljø. Men først af alt, så handler det om at reklamere for en god læreruddannelse og omtale lærerne positivt, og så skal der sendes et signal om, at man vil læreruddannelsen i Holbæk og at man vil bevare den, således at der igen bliver søgning til Holbæk. Vi ser også, at læreruddannelsen i Holbæk kan spille en stor rolle som uddannelsessted for lærerne på de nordvestsjællandske skoler, når lærerne i de kommende år skal uddannes til linjefagsniveau. Der er brug for læreruddannelsen i Holbæk, hvis det Nordvestsjællandske ikke skal blive et udkantsområde på folkeskoleområdet, fordi man ikke kan rekruttere uddannede lærere. Arbejdet i Kalundborg Kommunes hovedudvalg Medarbejdersiden i HU har gentagne gange i det forløbne år fremført betydningen af, at alle medarbejdere i Kalundborg Kommune skal kunne læse HU s referater, og at de derfor må være mere uddybende, så man kan også kan læse, hvilke drøftelser, der har fundet sted. Det er en opgave, som vi på hvert møde har en del diskussioner om, da (hvis man skal være meget grov) ledersiden ofte mener, at taget til efterretning er godt nok. Dette især omkring budget. I realiteten drøfter det samlede HU dagsordenspunkterne, og derefter skulle der gerne opnås enighed. Vi oplever indimellem, at lederside og medarbejderside må føre hver deres holdninger/synspunkter til referat. Således omkring Projekt på Rørby- og Hvidebæk Skole i forhold til medarbejderinddragelsen, frivillighedsstrategi og effektiviseringer. Arbejdsmiljø er en integreret del af vores MED aftale. Både i HU og i Lokal MED. Dvs. at arbejdsmiljø er et fast punkt på dagsordenen. Det psykiske arbejdsmiljø sidestilles nu med det fysiske arbejdsmiljø i Arbejdsmiljøloven. Derfor skal der være stort fokus på områderne stress, sygefravær og trivsel på arbejdspladserne i Kalundborg Kommune. Og der skal handles på problemer. I kommunens politik og retningslinje om indsats mod arbejdsbetinget stress er indføjet en passus omkring AMR, MED repræsentant og TR s ansvar i forhold til dette område. Det skal understreges, at det altid er lederne, der har det overordnede ansvar. 4 gange om året forholder HU i Kalundborg Kommune sig til den samlede fraværsstatistik, ligesom Lokal MED også skal forholde sig til det lokale fravær. Vi hører fra organisationerne, at det på udvalgte fagområder og institutioner er problematisk at følge sygefraværspolitikkens ordlyd om, at en medarbejder efter længere tids sygefravær kan starte op på mindre tid for derefter at arbejde hen mod fuld tid igen. 15

16 Personalestrategi er blevet revideret, og HU har besluttet, at kommunens indsatsområder frem til 2015 hedder digitalisering, innovation og sygefravær. I personalestrategien kan man desuden læse om ansættelse, ansættelsesudvalg, kompetenceudvikling, rekruttering og lignende forhold. Innovation er dog en svær håndterbar opgave. Skal den igangsættes nedefra eller oppefra? Vil kommunen sætte midler af hertil? Innovation kræver en investering, inden frugterne kan høstes. Blandt direktion og politikere hersker der en forestilling om, at hvis medarbejderne er innovative, så kan de også finde 1 % i besparelser/effektiviseringer i Direktionen i Kalundborg Kommune har udarbejdet en innovationsstrategi, men det kniber med at få sendt medarbejdere på gulvet afsted på uddannelse. Medarbejdersiden mener, at især medarbejdere på gulvet bør have adgang til innovationsuddannelse, da det er ude på institutionerne, at opgaverne løses, og at det er her, det giver mening at igangsætte innovationsprocesser apropos effektiviseringer. Medarbejdersiden i HU har i forbindelse med budgetprocessen foreslået, at vi kommer tidligere på banen i forhold til at kvalificere politikernes beslutninger. Desværre blev vi på vores møde i efteråret med ØK taget til indtægt for, at vi ville pege direkte på, hvor der kan findes 1 % besparelser/effektiviseringer sted i Medarbejderne på gulvet ved jo bedst, hvor der kan spares, lød det dengang fra politisk side. På mødet med det nye ØK i februar i år havde vi så en rigtig god dialog med politikerne, som pointerede, at besparelser er deres ansvar. Vi blev enige om, at HU laver forslag til en nøjere beskrevet proces for medarbejdernes inddragelse i budgettet. Desuden fik vi sidste år igennem, at vi også kan mødes med de politiske fagudvalg inden deres planseminar. Vi vil jo gerne synliggøre, hvilke vilkår vi har for at løse opgaverne, og hvilke særlige udfordringer vi har ude på institutionerne. Disse foregår i starten af marts måned i år. I det forløbne år blev al rengøring i kommunen overdraget til ISS. Medarbejdersiden i HU har gentagne gange advaret imod dette, da besparelserne slet ikke står mål med de store menneskelige omkostninger, der bliver for dette personale, hvoraf nogle af henvises til Jobcenteret. Da antallet af timer til rengøring på de fleste institutioner er mere end halveret, og de ISS ansatte skal nå stort det samme som før, må det siges at være et endog fysisk meget belastende arbejde at udføre. De fleste skoler har indtil september sidste haft meget pligtopfyldende rengøringsmedarbejdere ansat, som tilligemed var meget mere fleksible i forhold til, hvad der trængte sig på. Forslag til kommunens frivilligstrategi har været i høring. Det har været vigtigt for medarbejdersiden at pointere, at frivillige ikke må lave arbejde, som er normerede stillinger. Man kan frygte, at de frivilliges indsats bliver flødeskummet, og at de fastansatte får de absolut nødvendige arbejdsopgaver. Desuden mener vi ikke, at det er institutionerne selv, der skal betale for de frivilliges opkvalificering. Denne bør finansieres af fra centralt hold. Som et rigtig godt initiativ har kommunen udfærdiget en vejledning til ledere vedrørende chikane eller injurier imod ansatte. Internettet, de sociale medier samt aviser bruges desværre mere og mere til at hænge offentligt ansatte ud. Der opfordres til, at alle medarbejdere er bekendte med denne vejledning. 16

17 Sidst men ikke mindst har HU nedsat et ad hoc MED udvalg i forbindelse med inklusionsprocessen. Dette udvalg skal nøje følge overførslen af nogle af medarbejderne, såvel lærere som pædagoger, fra de specialiserede tilbud til de nye skoler med inklusionscentre samt til almenskolen. En forflyttelsesprocedure er udarbejdet, således at man kan gennemføre en ordentlig proces for de ansatte. Det drejer sig om at varetage disse medarbejderes vilkår så godt som muligt. Men der er mange ubekendte faktorer, der skal tages hensyn til. Regionen Sjælland Synscenter Refsnæs Synscenter Refsnæs, regionens skole for synshandicappede børn og unge, har igennem de sidste år oplevet besparelser og fyringer. En omlægning til det Det ny Refsnæs, hvor skolen bliver tilpasset udviklingen, pågår stadig. Lærerne er nu alle ansat på konsulentaftale. Elevtallet falder stadig, da et øget kommunalt ønske om at al undervisningen skal foregå i hjemkommunen, pågår. Dette betyder megen usikkerhed i ansættelsen og en del frustrationer i hverdagen, som sætter sit præg på arbejdsmiljøet. Kredsen har hele året været i forhandling med Regionen ang. løn- og ansættelsesvilkår ved overgangen til konsulenter. En forhandling, hvor vi ikke har kunnet blive enige om de nye vilkår, så i skrivende stund ligger sagen i det fagretslige system, hvor vi afventer en niveau 2 afgørelse i marts måned. 17

18 VALG Valg til kongresdelegerede og suppleanter for perioden , foregår efter hovedstyrelsens retningslinjer af 19. december Kredsstyrelsen foreslår, at øvrige valg foregår efter samme koncept. Hovedstyrelsens retningslinjer kan rekvireres på kredskontoret. Såfremt generalforsamlingen kan tilslutte sig kredsstyrelsens forslag, anvendes følgende måde: 1. Der vælges 2 kongresdelegerede, som samtidig er medlemmer af kredsstyrelsen. 2. Blandt de kongresdelegerede vælges en kredsformand. 3. Derefter vælges 2 suppleanter for den kongresdelegerede, som ikke er kredsformand. Disse er samtidig medlemmer af kredsstyrelsen. 4. Der vælges 2 kredsstyrelsesmedlemmer. Den samlede kredsstyrelse består derefter af 6 medlemmer. 5. Der vælges 2 suppleanter til kredsstyrelsen. 6. Der vælges 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Følgende har tilkendegivet opstilling: Kongresdelegerede Kredsformand Henriette Eriksen, Svebølle Skole, genopstiller Karen Sørensen, Firhøjskolen, genopstiller Karen Sørensen, Firhøjskolen, genopstiller Suppleanter for kongresdelegeret Anita Rathje, Hvidebækskolen, genopstiller Niels Finne, Buerup Skole, genopstiller Kredsstyrelsesmedlemmer Suppleanter til kredsstyrelsen Revisorer Elsebeth Henriksen, Nyrupskolen, genopstiller Hasse Christensen, Raklev Skole, opstiller Lone Varming, Høng Skole, opstiller 1. suppleant: den person, der ikke blev valgt til kredsstyrelsen 2. suppleant: Jens Linneboe, Tejbjerg, genopstiller Ruth Christensen, Rørby Skole, genopstiller Tina Johnsen, Firhøjskolen, genopstiller Revisorsuppleant Om personvalg: Hvis der ikke opstilles flere personer, end der skal vælges, er den/de opstillede valgt. Hvis der opstilles flere personer, end der skal vælges, eller hvis der skal fastsættes en rækkefølge blandt de opstillede (f.eks. punkt 3 og 4 ovenfor), afholdes skriftlig afstemning på følgende måde: På stemmesedlen kan højest anføres kandidater svarende til det antal, der skal vælges der kan godt anføres færre. Samme kandidat må ikke anføres flere gange på samme stemmeseddel. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i den rækkefølge, de ønskes valgt. Nr. 1 på stemmesedlen tildeles et antal stemmer svarende til antallet af personer, der skal vælges, nr. 2 tildeles én stemme mindre osv. Den/de kandidater, der opnår flest stemmer, er valgt. 18

19 REGNSKAB 2013 Erklæringer Bestyrelsens erklæring Regnskab og status for Kalundborg Lærerkreds, kreds 53 er fremlagt for revisionen. Kalundborg Lærerkreds, den 20. februar Karen Sørensen Anita Rathje Kredsformand Kredskasserer De politisk valgte revisorers erklæring De politisk valgte revisorer har gennemset kredsens årsregnskab samt årsregnskab for særlig fond for Vi anser kredsens midler for anvendt i overensstemmelse med kredsens vedtægter. Kalundborg Lærerkreds, den 20. februar Ruth Christensen Tina Johnsen DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Til medlemmerne i Kalundborg Lærerkreds Vi har revideret årsregnskabet for Kalundborg Lærerkreds, kreds 53 for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Revisionen omfatter ikke budgettal, hvorfor vi ikke udtrykker nogen sikkerhed herom. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Foreningens ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens 19

20 interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen Årsregnskabet indeholder i overensstemmelse med sædvanlig praksis for foreninger det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for Budgettallene, som fremgår i en særskilt kolonne i tilknytning til resultatopgørelsen, har ikke været underlagt revision. ANVENDTE REGNSKABSPRAKSIS Generelt Årsregnskabet er aflagt efter årsregnskabslovens renskabsklasse A. Den anvendte regnskabspraksis er valgt under hensynstagen til foreningens art og omfang. Årsregnskabet omfatter udelukkende foreningen og fondens forhold. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Indtægter Kontingenter fra medlemmer samt tilskud fra akut fonden indregnes når det er forfaldent. Drifts- og finansielle omkostninger Omkostninger til styrelse og administration samt renter på lån. Anlægsaktiver Ejendommen medtages til kostpris med tillæg af ombygningsomkostninger. Ejendommen afskrives ikke. Anlægsaktiver i Særlig Fond Medregnes til indre værdi i henhold til opgørelse medtaget i regnskabet. Egenkapital Udtrykker medlemmernes indestående i foreningen, opgjort som forskellen mellem foreningens indregnede aktiver og forpligtelser. Gældsforpligtelser Gæld måles til nominel restgæld. Skat Skatter indregnes ikke i årsregnskabet, da foreningen ikke er skattepligtig af året resultat. 20